BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Januar 2024

— 8/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Den forberedende

grunduddannelse (FGU)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

8/2023

Beretning om

den forberedende

grunduddannelse (FGU)

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i maj 2024.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-829-0

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om den forberedende grunduddannelse

(FGU)

Unges manglende tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarke-

det har konsekvenser for både den enkelte unge og for samfundet som

helhed. Den forberedende grunduddannelse (FGU) blev oprettet i sep-

tember 2018 med uddannelsesstart i august 2019. Formålet med FGU er

at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation

til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigel-

se. FGU er en sammenlægning af 7 tidligere uddannelsestilbud, herunder

produktionsskolerne, erhvervsgrunduddannelsen og voksenuddannelses-

centrene. Det er som hovedregel muligt at gå på FGU i op til 2 år. Elever-

ne modtager skoleydelse, mens de går på uddannelsen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 5 udvalgte institutioner

overholder en række krav til FGU, og om Børne- og Undervisningsmini-

steriet via sit tilsyn og sin vejledningsindsats understøtter formålet i lov

om forberedende grunduddannelse.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Børne- og Undervis-

ningsministeriet gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væ-

sentligste har understøttet formålet i lov om forberedende grundud-

dannelse.

Statsrevisorerne finder det imidlertid ikke helt tilfredsstillende, at de

5 udvalgte FGU-institutioner ikke fuldt ud overholder kravene til ud-

dannelsen. Dette medfører risiko for, at eleverne ikke i tilstrækkelig

grad bliver understøttet og ikke gives de bedste forudsætninger for

at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at få varigt fodfæste på

arbejdsmarkedet.

22. januar 2024

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

Alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer for, hvordan der skal arbej-

des med forløbsplaner. Retningslinjerne opfylder kravene i lov om for-

beredende grunduddannelse.

•

Stikprøven på 322 forløbsplaner viser, at FGU-institutionerne ikke i al-

le tilfælde følger deres egne retningslinjer. Fx fremgår det ikke i 84 %

af forløbsplanerne, hvordan målene i uddannelsesplanen nås, og i

82 % af forløbsplanerne fremgår det ikke, hvordan undervisningen til-

rettelægges.

•

Det er kun i 29 % af forløbsplanerne dokumenteret, at der afholdes må-

nedlige evaluerings- og vejledningssamtaler, som der skal ifølge loven.

•

Børne- og Undervisningsministeriet har fra 2022 gennemført et risiko-

baseret tilsyn med FGU-institutionerne. Tilsynet har været tilrettelagt

ud fra de retningsgivende mål for FGU og har levet op til de krav til til-

syn, der fremgår af lovbemærkningerne.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Børne- og

Undervisningsministeriet bør overveje, hvordan ministeriet kan støtte

FGU-institutionerne i, at forløbsplanerne bliver anvendt som et effektivt

redskab til at understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvik-

ling.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

........................................................

2.1. Forløbsplaner

...................................................................................................................................

2.2. Evaluerings- og vejledningssamtaler

.....................................................................................

2.3. Undervisningstimer

........................................................................................................................

2.4. Fraværshåndtering

........................................................................................................................

3. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-

institutionerne

...........................................................................................................................

3.1. Vejledning og risikobaseret tilsyn

...........................................................................................

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets øvrige tilsyn i perioden 2019-2023

........

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 20. Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden august 2019 - juni 2023 har der været føl-

gende ministre:

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 - december 2022

Mattias Tesfaye: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Børne- og Undervisnings-

ministeriet, FGU Lolland-Falster, FGU Nordsjælland, FGU Syd- og

Midtfyn, FGU Trekanten og FGU Aalborg, hvis bemærkninger i vi-

dest muligt omfang er afspejlet i beretningen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

FGU-institutioner og

skoler

1. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 5 udvalgte institutioner overholder

en række krav til den forberedende grunduddannelse (FGU), og om Børne- og Under-

visningsministeriet gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats understøtter formålet i

lov om forberedende grunduddannelse (lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019).

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Overholder FGU-institutionerne kravene til forløbsplaner, evaluerings- og vejled-

ningssamtaler, antal undervisningstimer og håndtering af fravær?

•

Har Børne- og Undervisningsministeriet gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats

understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål?

•

2. Hovedformålet med FGU er at motivere og ruste de unge fagligt, personligt og so-

cialt til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at få varigt fodfæste på arbejds-

markedet, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Baggrunden for oprettelsen af

FGU var den daværende regerings målsætning om, at alle skal have et liv med uddan-

nelse og job, og at næsten 50.000 unge under 25 år stod uden ungdomsuddannelse

eller var uden for uddannelse eller beskæftigelse i 2017.

3. Der er i loven og i bekendtgørelsen om forberedende grunduddannelse samt i den

tilhørende vejledning fastlagt en række krav, der skal bidrage til progressionen i ele-

vernes udvikling. Vi har undersøgt FGU-institutionernes efterlevelse af 4 udvalgte

krav, som vi har vurderet er særligt vigtige for, at institutionerne kan leve op til formå-

let med FGU.

For det første har vi undersøgt elevernes forløbsplaner, da de beskrives som et helt

centralt styringsredskab og pædagogisk vejledningsværktøj, der skal understøtte ele-

vernes faglige, personlige og sociale udvikling på FGU.

For det andet har vi undersøgt, om institutionerne sikrer, at der afholdes månedlige

evaluerings- og vejledningssamtaler, der skal understøtte, at lærere og elever arbej-

der systematisk med elevernes fastsatte mål i forløbsplanerne.

FGU-institution er en overord-

net betegnelse. Institutionen

kan have flere underliggende

skoler. Det er gældende for de

5 FGU-institutioner, der ind-

går i undersøgelsen, at de alle

har en række underliggende

skoler. Ansvaret for retnings-

linjer og det samlede ledelses-

ansvar ligger derved hos insti-

tutionen og dennes leder. Ud-

førelsen af de konkrete opga-

ver, fx udfyldelse af forløbs-

planer og afholdelse af må-

nedlige evaluerings- og vej-

ledningssamtaler, er opgaver,

der tilfalder de enkelte skoler

under institutionen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Introduktion og konklusion

For det tredje har vi undersøgt, om eleverne tilbydes de undervisningstimer, de har

ret til.

For det fjerde har vi undersøgt institutionernes fraværshåndtering, da elevernes frem-

møde til undervisningen er en forudsætning for, at de kan tilegne sig de kompetencer,

de skal opnå på FGU.

4. FGU er oprettet i september 2018 med uddannelsesstart i august 2019. Der er p.t.

gennemført flere 2-årige uddannelsesforløb, ligesom mange elever allerede nu har af-

sluttet kortere forløb.

5. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i februar 2023.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til uddan-

nelsen. I hovedparten af tilfældene er det krav, der fremgår af loven. Børne-

og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats

i det væsentligste understøttet lovens formål. Ministeriet kunne dog i højere

grad have fulgt op på, om kravene til forløbsplaner og evaluerings- og vej-

ledningssamtaler er overholdt. Konsekvensen er, at der er risiko for, at ele-

verne ikke i tilstrækkelig grad bliver understøttet i deres faglige, personlige

og sociale udvikling på FGU.

De 5 FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afhol-

delse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutio-

nerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær.

Alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer for, hvordan der skal arbejdes med forløbs-

planer. Retningslinjerne opfylder kravene i lov om forberedende grunduddannelse.

Rigsrevisionens gennemgang af en stikprøve på 322 forløbsplaner viser dog, at institu-

tionerne ikke i alle tilfælde følger deres egne retningslinjer. Fx fremgår det ikke i 84 %

af forløbsplanerne, hvordan målene i uddannelsesplanen nås. I 82 % af forløbsplaner-

ne fremgår det ikke, hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine

personlige og sociale kompetencer. Derudover kan forløbsplanerne i deres nuværende

form i mange tilfælde ikke bruges som et styringsredskab og et pædagogisk vejlednings-

værktøj, fordi de er sparsomt udfyldt. Kun i 29 % af forløbsplanerne er det dokumen-

teret, at der afholdes månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler i overensstemmel-

se med loven.

Alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer for planlægningen af elevernes skemaer og

antal undervisningstimer, der understøtter, at institutionerne leverer det lovfastsatte

antal timer.

Alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer, der understøtter, at elevernes fravær hånd-

teres prompte og passende i overensstemmelse med lovkravet. Det varierer, i hvilken

grad fraværshåndteringen dokumenteres i forløbsplanerne. Rigsrevisionen har i de

gennemgåede sager set eksempler på fraværshåndteringer, hvor Rigsrevisionen vurde-

rer, at det ville være hensigtsmæssigt at dokumentere fraværshåndteringen i forløbs-

planen, så viden om tidligere fraværshåndtering kan anvendes som redskab i arbejdet

med at imødegå og nedbringe elevens fravær og understøtte elevens udvikling.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Introduktion og konklusion

Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats

i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens for-

mål.

Børne- og Undervisningsministeriet har i de første ca. 2 år efter opstarten af FGU i 2019

understøttet FGU-institutionerne gennem vejledning i stedet for tilsyn. Fra 2022 har mi-

nisteriet gennemført et risikobaseret tilsyn med institutionerne. Tilsynet har været til-

rettelagt ud fra de retningsgivende mål for FGU og har levet op til de krav til tilsyn, der

fremgår af lovbemærkningerne. Ministeriet har i en række øvrige tilsyn også undersøgt,

om centrale lovkrav til FGU er opfyldt. Ministeriet har ikke før 2023 gennemført tilsyn

med, om institutionerne lever op til centrale lovkrav til forløbsplaner og til afholdelse

af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler. Ministeriet kan derfor endnu ikke

udpege institutioner med vedvarende problemer med kvaliteten af undervisningen.

Rigsrevisionen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet i forlængelse af det til-

syn, ministeriet nu har igangsat, overvejer, hvordan ministeriet kan støtte FGU-institu-

tionerne i, at forløbsplanerne bliver anvendt som et effektivt redskab til at understøtte

elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Introduktion og konklusion.. FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

6. I 2017 stod næsten 50.000 unge under 25 år uden ungdomsuddannelse eller var

uden for uddannelse eller beskæftigelse. De unges manglende tilknytning til uddannel-

sessystemet og arbejdsmarkedet har konsekvenser for både den enkelte unge og for

samfundet som helhed. I 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, hvormed FGU blev op-

rettet. FGU er en sammenlægning af 7 tidligere uddannelsestilbud, herunder produk-

tionsskolerne, erhvervsgrunduddannelsen og voksenuddannelsescentrene. FGU ud-

bydes i hele landet på 27 institutioner fordelt på 85 skoler.

7. Det fremgår af lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelsens formål er

at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennem-

føre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen er base-

ret på praktisk undervisning, der skal styrke elevernes personlige og sociale kompe-

tencer samt styrke elevernes demokratiske dannelse. Det er som hovedregel muligt

at gå på FGU i op til 2 år. Eleverne modtager skoleydelse, mens de går på uddannel-

sen.

FGU består af 3 spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og er-

hvervsgrunduddannelse, jf. figur 1. Herudover skal FGU-institutionerne udbyde et ba-

sisforløb, der først og fremmest er for unge, som starter på FGU uden for de 2 årlige

optag, eller som kun har behov for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matema-

tik for at kunne fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Figur 1

Skoleydelse

Elever, der går på FGU, får ud-

betalt skoleydelse. Beløbet af-

hænger af, om eleven er over

eller under 18 år, og om eleven

er udeboende eller hjemme-

boende. Desuden ydes der til-

læg til enlige og ikke-enlige

forsørgere.

En elev trækkes i skoleydelse,

hvis eleven udebliver fra eller

kommer for sent til undervis-

ningen uden lovlig grund.

Opbygningen af FGU

Erhvervsuddannelse,

gymnasie og HF

Erhvervsuddannelse

og job

Erhvervsuddannelse

og job

ALMEN

GRUNDUDDANNELSE

PRODUKTIONS-

GRUNDUDDANNELSE

ERHVERVS-

GRUNDUDDANNELSE

Uddannelsen har til formål

at give eleven undervisning

i almene fag på en praksis-

rettet måde.

Uddannelsessporet kvalifi-

cerer eleven til at søge ind

på en ungdomsuddannelse.

Uddannelsen er bygget op

om værkstedsundervis-

ning, samtidig med at der

undervises i boglige fag

som dansk og matematik.

Uddannelsessporet kvalifi-

cerer eleven til en erhvervs-

uddannelse eller ufaglært

job.

Uddannelsen foregår som

aftalebaseret praktik, hvor

eleven det meste af tiden er

i praktik hos en virksom-

hed.

Uddannelsessporet kvalifi-

cerer eleven til en erhvervs-

uddannelse eller ufaglært

job.

BASISFORLØB

Basisforløbet er for de elever, som kun har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller

matematik eller begge fag for at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse.

Basisforløbet kan også bruges som introduktion til de 3 ovenstående uddannelsesspor.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Introduktion og konklusion

8. I november 2023 er der indgået en aftale mellem regeringen og alle Folketingets

partier, der skal styrke FGU-institutionernes økonomi, give institutionerne mere flek-

sible rammer til at tilrettelægge uddannelsen, gøre overgangene til uddannelsen let-

tere og forbedre mulighederne for erhvervsgrunduddannelsen.

Opstartsperiode for FGU

9. FGU-institutionerne blev oprettet i september 2018. Figur 2 viser en tidslinje fra

vedtagelsen af FGU med udvalgte nedslagspunkter.

Figur 2

Tidslinje for vedtagelsen af FGU og de første par år

Institutioner oprettes

September 2018

Undervisningsministeren opretter

de 27 nye FGU-institutioner

Elevopstart på FGU

August 2019

De første elever

begynder på FGU

2018

2019

2020

2021

Lovforslag vedtages

Juni 2018

Folketinget vedtager

lovforslag om FGU

Overdragelse

November 2018 - august 2019

Proces for og overdragelse af

medarbejdere og bygningsmasse fra

produktionsskolerne og

voksenuddannelsescentrene

Opstartsperiode

August 2019

–

december 2021

FGU-institutionerne melder

om udfordringer med bl.a.

it og bygningsmassen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Målgruppen for FGU

10. Målgruppen for FGU er unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse og

ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Danmarks Evalueringsinstitut har fundet føl-

gende karakteristika for elevgruppen i den første delrapport om evaluerings- og følge-

forskningsprogrammet for FGU, jf. figur 3.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Introduktion og konklusion |

Figur 3

Karakteristika for elevgruppen på FGU

Målgruppen

Unge under 25 år:

•

Uden ungdomsuddannelse

•

Ikke i uddannelse

•

Ikke i beskæftigelse

81 %

Elevgruppen

Elever, som grundskolen har vurderet ikke er uddannelsesparate

Elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem,

dvs. forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse

Elever, der er eller har været i berøring med psykiatrien

Elever, der har lave karakterer fra grundskolen (3 i gennemsnit i

dansk) eller slet ingen eksamen i dansk

42 %

34 %

18 %

14 %

Elever, der har været anbragt uden for hjemmet

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Danmarks Evalueringsinstituts første delrapport om evaluerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU.

Det fremgår af figur 3, at den elevgruppe, som begynder på FGU, har en række karak-

teristika, der ligger ud over målgruppen. Elevgruppen kan således i højere grad have

behov for særlig støtte i forhold til at gennemføre FGU, end det var tiltænkt med mål-

gruppevurderingen. Det fremgår fx af figuren, at en stor del (81 %) af eleverne er vur-

deret ikke-uddannelsesparate, 34 % har været i berøring med psykiatrien, og 14 % har

været anbragt uden for hjemmet.

Elevtallet på FGU-institutionerne

11. Børne- og Undervisningsministeriet estimerede ved oprettelsen af FGU, at elevtal-

let ville være ca. 14.000. Ministeriet estimerede det forventede elevtal på baggrund

af indmeldinger fra kommunerne om, hvor mange elever de forventede at visitere til

FGU. Det reelle elevtal har dog været væsentligt lavere, jf. tabel 1.

Tabel 1

Antal elever på FGU i perioden 2019-2022

2019

8.332

2020

11.934

2021

9.722

2022

8.934

Note: Tabellen viser det såkaldte bestandtal på FGU, der dækker over bestanden (antallet) af elever, der er i

gang med uddannelsen pr. 30. september et givent år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Introduktion og konklusion

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

Lovbekendtgørelse nr.

606 af 24. maj 2019

Lov om forberedende grund-

uddannelse fastlægger krav til

selve uddannelsen og under-

visningen.

Lovbekendtgørelse nr.

836 af 14. juni 2022

12. FGU er reguleret af lov om forberedende grunduddannelse (lovbekendtgørelse nr.

606 af 24. maj 2019), lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (lovbe-

kendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022) og 2 bekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 478 af

26. april 2019 og bekendtgørelse nr. 479 af 26. april 2019). Børne- og Undervisnings-

ministeriet har derudover udarbejdet en vejledning til FGU-institutionerne, der forkla-

rer lovene og bekendtgørelserne om FGU.

13. I

kapitel 2

har vi undersøgt, om FGU-institutionerne overholder de krav til uddan-

nelsen, som er fastsat i lovene, bekendtgørelserne og den tilhørende vejledning. Med

ophæng heri har vi undersøgt:

om FGU-institutionerne udarbejder

forløbsplanerne,

så indholdet lever op til § 25

og § 26 i lov om forberedende grunduddannelse

•

om FGU-institutionerne sikrer, at der afholdes månedlige

evaluerings- og vejled-

ningssamtaler,

som det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om forberedende grunduddan-

nelse

•

om FGU-institutionerne sikrer, at elevernes skemaer og

antal undervisningstimer

understøtter, at institutionerne lever op til lovens minimumskrav, som det fremgår

af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

•

om FGU-institutionerne håndterer

fravær

prompte og passende, som det fremgår

af § 19 i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse.

•

Lov om institutioner for forbe-

redende grunduddannelse

fastlægger krav til FGU-insti-

tutionernes organisatoriske

forhold, herunder institutio-

nernes formål og opgaver,

struktur, institutionernes le-

delse og bestyrelsens ansvar.

Vi har herudover undersøgt, om FGU-institutionerne har retningslinjer, der understøt-

ter medarbejderne i at opfylde ovenstående krav.

14. I

kapitel 3

har vi undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet gennem sit til-

syn og sin vejledningsindsats har understøttet, at FGU-institutionerne lever op til lo-

vens formål. Vi har undersøgt ministeriets tilsyn i perioden august 2019 - 1. halvår 2023.

Vi har baseret gennemgangen af ministeriets tilsyn på krav, der fremgår af forarbejder-

ne til loven. Kravene til tilsynet fremgår ikke af selve loven.

Metode

15. Vores undersøgelse af, om FGU-institutionerne overholder kravene til uddannelsen,

bygger på en gennemgang af retningslinjer, vejledninger, stikprøver af forløbsplaner

og udvalgte eksempler på fravær.

Vi har udvalgt 5 FGU-institutioner til undersøgelsen: FGU Lolland-Falster, FGU Nord-

sjælland, FGU Syd- og Midt-Fyn, FGU Trekanten og FGU Aalborg. De 5 institutioner

er udvalgt under hensyn til geografisk spredning og skolestørrelse.

Som en del af undersøgelsen har vi gennemgået konkrete forløbsplaner. Vi har udta-

get en repræsentativ stikprøve af forløbsplaner på tværs af de 5 FGU-institutioner.

Stikprøven er stratificeret ud fra institutionernes størrelse. Vi har gennemgået 322 for-

løbsplaner i forhold til centrale krav i lovgivningen om FGU. For hver institution har vi

desuden udtaget 5 eksempler på elever med højt ulovligt fravær for at belyse, om in-

stitutionerne håndterer fravær prompte og passende.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU.

Introduktion og konklusion |

Undersøgelsen af Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn bygger på en dokument-

gennemgang.

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med hver af de 5 FGU-institutioner

og har været på besøg på nogle af de tilhørende skoler. Vi har også holdt møder med

Børne- og Undervisningsministeriet.

16. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

18. Vi har ikke undersøgt det faglige indhold på FGU. Vi har heller ikke undersøgt Bør-

ne- og Undervisningsministeriets økonomisk-administrative tilsyn med FGU-institutio-

nerne.

Undersøgelsen er afgrænset til perioden fra opstarten af FGU i august 2019 til og

med 1. halvår 2023. Undersøgelsen berører således ikke forberedelses- og implemen-

teringsperioden fra den politiske aftale om FGU i 2017 og frem til opstarten af FGU i

2019.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

2. FGU-institutionernes

overholdelse af krav til

FGU

19. Dette kapitel handler om, hvorvidt FGU-institutionerne overholder kravene til:

udarbejdelse og anvendelse af forløbsplaner (afsnit 2.1)

afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler (afsnit 2.2)

fastsættelse af et ugentligt timetal for elevernes undervisning på minimum 26 ti-

mer om ugen i gennemsnit (afsnit 2.3)

•

prompte og passende håndtering af fravær (afsnit 2.4).

•

Undersøgelsen viser, at de 5 FGU-institutioner, som indgår i Rigsrevisionens undersø-

gelse, ikke fuldt ud overholder kravene til forløbsplaner og til afholdelse af månedlige

evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene

til antal undervisningstimer og håndtering af fravær.

2.1. Forløbsplaner

20. Vi har undersøgt, om de 5 FGU-institutioner har retningslinjer for udarbejdelse af

forløbsplaner. Vi har derudover undersøgt, om forløbsplanerne udarbejdes og indehol-

der de elementer, der fremgår af lov om forberedende grunduddannelse. Forløbspla-

nerne er et centralt styringsredskab og pædagogisk vejledningsværktøj for FGU-insti-

tutionerne, jf. vejledningen til loven. De udvalgte krav, som vi har undersøgt, fremgår af

§ 26 i loven.

Undersøgelsen viser, at alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer, der beskriver, hvor-

dan der skal arbejdes med forløbsplaner. Gennemgangen af en stikprøve på 322 forløbs-

planer viser, at forløbsplanerne ikke fuldt ud lever op til kravene i loven og oftest er

sparsomt udfyldt i forhold til at dokumentere og uddybe elevens mål. Udfyldelsen af

forløbsplanerne lever kun i nogen grad op til institutionernes egne retningslinjer.

Retningslinjer for forløbsplaner

21. Undersøgelsen viser, at 4 af de 5 FGU-institutioner har fælles retningslinjer for de

tilhørende skoler, der beskriver, hvordan der skal arbejdes med forløbsplaner, og hvor-

dan de skal anvendes. Det fremgår tydeligt af alle institutionernes retningslinjer, at for-

løbsplanerne skal anvendes som et centralt styringsredskab og pædagogisk vejled-

ningsværktøj for elevernes forløb på FGU.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU |

Flere af FGU-institutionerne har oplyst, at de har haft svært ved at tolke kravene til

indholdet af forløbsplanerne, og hvor høj en dokumentationsgrad der forventes.

FGU-institutionernes efterlevelse af kravene til forløbsplaner

22. Vi har som led i undersøgelsen gennemgået en repræsentativ stikprøve på 322

forløbsplaner fordelt på de 5 FGU-institutioner, som indgår i undersøgelsen.

23. Vi har gennemgået forløbsplanerne ud fra udvalgte krav i § 26 i lov om forbere-

dende grunduddannelse samt i vejledningen til loven og bekendtgørelsen om forbe-

redende grunduddannelse. Figur 4 viser kravene til forløbsplanerne og FGU-institu-

tionernes opfyldelse af kravene.

Figur 4

Udvalgte lovkrav til forløbsplaner

a. Forløbsplanen beskriver elevens uddannelsesspor

(almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse eller

erhvervsuddannelse)

b. Forløbsplanen beskriver elevens niveaumæssige indplacering i fag

(dansk og matematik)

c. Forløbsplanen beskriver, hvordan målene i uddannelsesplanen nås

d. Forløbsplanen dokumenterer, at der er taget stilling til, om eleven har

behov for særlig støtte (fx ordblindehjælp eller undervisning i dansk

som andetsprog)

16 %

80 %

20 %

88 %

12 %

84 %

80 %

20 %

Forløbsplanen beskriver, hvordan undervisningen tilrettelægges, så

eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer

f. Forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og

enten faglige eller personlige/sociale mål herfor

g. Forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og

de faglige mål herfor

h. Forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og

de personlige/sociale mål herfor

18 %

82 %

85 %

15 %

78 %

22 %

48 %

52 %

20 %

40 %

Nej

60 %

80 %

100 %

Note: Figuren gengiver resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang af 322 forløbsplaner. Kategori f omfatter både kategori g og h. For g og h gælder

det, at de 2 mål er ligeværdige, da FGU skal udvikle både elevens faglige kompetencer og elevens personlige og sociale kompetencer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i forløbsplanerne for de 5 FGU-institutioner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

Uddannelsesplan

Elevens uddannelsesplan er

det overordnede styringsred-

skab i forhold til den enkelte

elev. Uddannelsesplanen ud-

arbejdes af den kommunale

ungeindsats og beskriver må-

lene for eleven. Målene kan

handle om uddannelse eller

beskæftigelse, men kan også

være mere orienteret mod

personlig og social udvikling.

Det fremgår af figur 4, at FGU-institutionerne ikke lever 100 % op til nogen af kravene

i forløbsplanerne. For 2 af kravene har institutionerne kun i henholdsvis 16 % og 18 %

af forløbsplanerne levet op til kravene. For det første drejer det sig om, at forløbspla-

nen ifølge loven skal beskrive, hvordan det opstillede mål i den kommunale uddannel-

sesplan nås (c). Målet i uddannelsesplanen er ofte meget overordnet og er det samle-

de mål for den kommunale indsats for eleven, fx at eleven skal overgå til en specifik

uddannelse eller blive stoffri.

FGU-institutionerne har oplyst, at der ikke altid er et tydeligt mål i den kommunale ud-

dannelsesplan, og at planen oftest kan være sparsomt udfyldt. I sådanne tilfælde er

det ifølge institutionerne vanskeligt at beskrive i forløbsplanen, hvordan uddannelses-

målet skal nås.

For det andet drejer det sig om kravet om, at forløbsplanen skal beskrive, hvordan un-

dervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompe-

tencer (e).

FGU-institutionerne har oplyst, at det er vanskeligt at opfylde målsætningen om hel-

hedsorienteret undervisning, samtidig med at der skal tages individuelle hensyn for at

tilgodese de enkelte elevers specifikke mål. Det vil også ifølge én institution være me-

get tidskrævende at beskrive undervisningens tilrettelæggelse i hvert fag og i hvert

faglige tema i forløbsplanerne. Det vil kræve resurser og kompetencer, der ikke er til-

gængelige på institutionerne. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at kravene til for-

løbsplanerne følger af loven.

Fælles for FGU-institutionernes arbejde med forløbsplanerne er, at der er udfordrin-

ger med skriftligheden og graden af dokumentation i forløbsplanerne. Forskellene ses

også internt på institutionerne, hvilket vidner om, at udfyldelsen af og arbejdet med

forløbsplanerne afhænger af praksis på den enkelte skole.

2.2. Evaluerings- og vejledningssamtaler

24. Vi har undersøgt, om FGU-institutionerne har retningslinjer for afholdelse af de må-

nedlige evaluerings- og vejledningssamtaler i overensstemmelse med lov om forbere-

dende grunduddannelse. Derudover har vi undersøgt, om evaluerings- og vejlednings-

samtalerne afholdes månedligt, om læreren og eleven forholder sig til elevens mål, og

om der er en synlig progression i elevens udvikling. De månedlige evaluerings- og vej-

ledningssamtaler skal understøtte, at læreren og eleven arbejder systematisk med

elevens fastsatte mål i forløbsplanen, og fastholde og synliggøre elevens udvikling.

Skolerne skal afholde månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne,

hvor der følges op på de fastsatte mål, og hvor forløbsplanen tilpasses ved behov, jf.

§ 35, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU |

Undersøgelsen viser, at alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer, der beskriver, at der

skal afholdes evaluerings- og vejledningssamtaler, men at det ikke er alle institutioner-

ne, der præciserer, at samtalerne skal afholdes månedligt. Rigsrevisionens gennem-

gang af en stikprøve på 322 forløbsplaner viser, at det kun er dokumenteret i 29 % af

forløbsplanerne, at skolerne afholder månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler i

overensstemmelse med loven.

Retningslinjer for evaluerings- og vejledningssamtaler

25. Undersøgelsen viser, at alle 5 FGU-institutioners retningslinjer beskriver, at der

skal afholdes evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Det er dog ikke alle

institutionerne, der har præciseret, at der skal være en månedlig samtale, selv om det

er et krav i loven. Én af institutionerne afholder evaluerings- og vejledningssamtaler

for alle elever på samme dag, og dagene er skemalagt for 1 år ad gangen for at sikre,

at der afholdes samtaler hver måned. De resterende 4 institutioner beskriver i deres

retningslinjer, at det er kontaktlærerne eller vejlederne på de enkelte skoler, der har

til opgave at planlægge og afholde samtalerne.

FGU-institutionernes efterlevelse af kravene til evaluerings- og

vejledningssamtaler

26. Der skal afholdes månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler, hvor læreren og

eleven forholder sig til elevens mål, og om det fremgår af forløbsplanen, at der er en

synlig progression i elevens udvikling. Det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om forbereden-

de grunduddannelse og af vejledningen til loven og bekendtgørelsen om forbereden-

de grunduddannelse. Vi har lagt til grund, at månedlige evaluerings- og vejlednings-

samtaler skal afholdes hver kalendermåned, bortset fra i sommerferieperioden.

27. Figur 5 viser kravene til de månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler og FGU-

institutionernes opfyldelse af kravene.

Figur 5

Lovkrav til månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler

Læreren afholder månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler

med eleven med afsæt i forløbsplanen

b. Det fremgår af evaluerings- og vejledningssamtalen med afsæt i

forløbsplanen, at læreren og eleven arbejder systematisk med

elevens mål

c. Det fremgår af evaluerings- og vejledningssamtalen med afsæt i

forløbsplanen, at der er en synlig progression i elevens udvikling,

eller om faglige, personlige eller sociale mål skal redefineres

29 %

71 %

79 %

21 %

78 %

22 %

Note: Figuren gengiver resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang af 322 forløbsplaner.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i forløbsplanerne for de 5 FGU-institutioner.

20 %

40 %

Nej

60 %

80 %

100 %

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

Det fremgår af figur 5, at 29 % af forløbsplanerne dokumenterer, at der afholdes må-

nedlige evaluerings- og vejledningssamtaler (a). De 29 % er en samlet score for de 5

FGU-institutioner. Der er en mindre spredning mellem institutionerne, men ingen af

institutionerne ligger over 45 %. Det fremgår af de fleste af forløbsplanerne, at der af-

holdes evaluerings- og vejledningssamtaler, dog med et længere tidsinterval mellem

samtalerne end én kalendermåned.

Én FGU-institution har oplyst, at institutionen i forbindelse med arbejdet med at styr-

ke kvaliteten og anvendelsen af skolernes forløbsplaner nu vil sikre, at evaluerings- og

vejledningssamtalerne afholdes minimum én gang om måneden.

Det fremgår også af figuren, at læreren og eleven har forholdt sig til elevens mål (b) i

79 % af forløbsplanerne. I 78 % af forløbsplanerne fremgår det, at der er en synlig pro-

gression i elevens udvikling, eller at de faglige, personlige eller sociale mål skal redefi-

neres (c).

Én FGU-institution har i forbindelse med høringen gjort opmærksom på, at dokumen-

tation for elevens udvikling også kan fremgå andre steder end i forløbsplanen. Rigsre-

visionen er opmærksom på, at skolerne kan anvende andre redskaber til at arbejde

med elevernes udvikling, men hensigten med forløbsplanen er netop at synliggøre pro-

gressionen i elevens udvikling.

Flere af FGU-institutionerne har desuden oplyst, at de vil arbejde med brugen af for-

løbsplaner som redskab for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Én insti-

tution har oplyst, at institutionen allerede har igangsat et udviklingsarbejde for at styr-

ke kvaliteten og anvendelsen af skolernes forløbsplaner.

Vores gennemgang af forløbsplanerne viser generelt, at der er stor variation i kvalite-

ten af den skriftlige dokumentation i forløbsplanerne. Børne- og Undervisningsministe-

riet har i forbindelse med høringen af beretningen bemærket, at der ikke er fastlagt et

egentligt dokumentationskrav i reglerne for evaluerings- og vejledningssamtaler. Lige-

ledes gør én FGU-institution opmærksom på, at der er principiel forskel på, om der af-

holdes månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler, og om dette dokumenteres.

Der er dog ingen af institutionerne, der hævder, at der er afholdt flere samtaler end do-

kumenteret.

Rigsrevisionen vurderer, at resultatet af evaluerings- og vejledningssamtalerne skal

dokumenteres i forløbsplanen, så både læreren og eleven kan følge samtalernes re-

sultat og elevens udvikling. Dokumentationen skal også sikre videndeling og kontinui-

tet ved lærerskift.

Flere af FGU-institutionerne har oplyst, at de har haft svært ved at tolke kravene til

indholdet af forløbsplanerne, og hvor høj en dokumentationsgrad der forventes.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU |

2.3. Undervisningstimer

28. Vi har undersøgt, om FGU-institutionerne har vejledninger og retningslinjer for an-

tal undervisningstimer i overensstemmelse med lov om forberedende grunduddan-

nelse. Vi har også undersøgt, om institutionerne skemaplanlægger for at sikre, at ele-

verne tilbydes de undervisningstimer, som loven foreskriver. Eleverne skal have un-

dervisning minimum i 26 timer om ugen i gennemsnit. Det fremgår af § 3, stk. 3, i be-

kendtgørelse om forberedende grunduddannelse. Det er centralt at undersøge, om

eleverne tilbydes de undervisningstimer, de har ret til, da det udgør fundamentet for,

at eleverne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer til at komme videre i uddan-

nelse eller beskæftigelse.

Undersøgelsen viser, at alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer for planlægningen af

elevernes skemaer og antal undervisningstimer. Retningslinjerne understøtter, at in-

stitutionerne lever op til lovens minimumskrav. Alle institutionerne skemaplanlægger

elevernes undervisningstimer, der varierer fra 26,1 til 30,5 timer om ugen. På grund af

begrænsninger i det studieadministrative system har institutionerne dog ikke kunnet

opgøre, om de planlagte undervisningstimer afholdes.

Retningslinjer for planlægning af elevernes skemaer

29. Undersøgelsen viser, at FGU-institutionerne har retningslinjer for planlægningen

af elevernes skemaer. På tværs af institutionerne viser retningslinjerne, at elevernes

skemaer skal indeholde flere undervisningstimer end de gennemsnitlige 26 timer om

ugen, som loven foreskriver. Det er forskelligt fra institution til institution, hvor mange

undervisningstimer der planlægges med.

FGU-institutionernes efterlevelse af kravet til antal ugentlige

undervisningstimer

30. Alle FGU-institutionerne planlægger med, at elevernes undervisningstimer varie-

rer fra 26,1 til 30,5 timer om ugen. Institutionerne lever dermed op til lovkravet om mi-

nimum på 26 undervisningstimer om ugen i gennemsnit. Institutionernes studieadmi-

nistrative system har indtil nu ikke kunnet opgøre, om de planlagte undervisningsti-

mer afholdes. Ifølge institutionerne vil det studieadministrative system ”Studie+” pr.

1. januar 2024 kunne dokumentere de afholdte undervisningstimer.

FGU-institutionerne har oplyst, at de planlægger med periodevise overnormeringer,

og at der vil være udsving i antal undervisningstimer. Det skyldes, at der i løbet af et

skoleår vil være perioder med henholdsvis mere eller mindre undervisning. Fx kan

skolerne deltage i arrangementer som folkemødet, hvor de løser forskellige opgaver,

hvilket giver eleverne længere dage end ellers. Herudover påpeger institutionerne, at

de ønsker at give eleverne fri i ferier og på helligdage samtidig med andre ungdoms-

uddannelser, og at det derfor er nødvendigt at have flere undervisningstimer i de øv-

rige uger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU

2.4. Fraværshåndtering

31. Vi har undersøgt, om FGU-institutionerne har retningslinjer for håndtering af ele-

vernes fravær, der beskriver den lovpligtige fraværshåndtering i overensstemmelse

med bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse. Vi har også undersøgt, om

institutionerne håndterer elevernes fravær prompte og passende, som det er formu-

leret i § 19 i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse. Elevernes fremmø-

de til undervisningen er en forudsætning for, at de kan tilegne sig de kompetencer,

som de skal opnå på uddannelsen.

Undersøgelsen viser, at alle 5 FGU-institutioner har retningslinjer for håndtering af ele-

vernes fravær. Retningslinjerne understøtter, at loven overholdes. Gennemgangen af

eksempler på fraværssager viser, at skolerne overordnet set reagerer i overensstemmel-

se med deres retningslinjer. Dokumentationen for fraværshåndteringen er sparsom i

forløbsplanerne. Institutionerne har oplyst, at fraværsregistreringen sker i andre syste-

mer.

Retningslinjer for fravær

Lovligt fravær

Det fremgår af § 18 i bekendt-

gørelse om institutioner for

forberedende grunduddan-

nelse m.v., at sygdom, barsel,

aftaler med offentlige myndig-

heder og aftaler om fravær

indgået med FGU-institutio-

nen betragtes som grund til

lovligt fravær. Institutionen

kan efter omstændighederne

efterfølgende godkende fra-

været som lovligt. Da lovgiv-

ningen rummer mulighed for,

at institutionen ud fra en kon-

kret vurdering kan give tilla-

delse til, at en elevs fravær

kan betragtes som lovligt fra-

vær af andre årsager end syg-

dom, barsel og aftaler med of-

fentlige myndigheder, kan der

fra institution til institution

være forskel på, hvad der kan

betragtes som lovligt fravær.

32. Vores undersøgelse viser, at FGU-institutionerne har fælles retningslinjer og reg-

ler, der lever op til lovgivningen om, at institutionerne skal håndtere fravær prompte

og passende. Retningslinjerne beskriver en række handlinger, der skal ske ved ulov-

ligt fravær, fx samtaler med eleven, samtaler med eleven og kommunernes ungeind-

sats og træk i skoleydelse. Retningslinjerne omfatter desuden institutionernes defini-

tion af og registrering af fravær.

Vores gennemgang af FGU-institutionernes retningslinjer for fravær viser, at der er

forskel på institutionernes definition af lovligt og ulovligt fravær. Dette ligger dog in-

den for lovens rammer.

FGU-institutionernes efterlevelse af kravene til fraværshåndtering

33. Vi har undersøgt FGU-institutionernes fraværshåndtering ud fra en gennemgang

af 5 tilfældigt udvalgte elever med højt fravær fra hver af de 5 FGU-institutioner. Vi har

derudover undersøgt, om håndteringen af fraværet bliver dokumenteret i elevernes

forløbsplaner, hvis eleverne har et højt fravær.

34. Gennemgangen af 25 eksempler på håndtering af fravær viser overordnet set, at

skolerne reagerer, når eleverne har fravær, og at skolerne anvender flere forskellige

tiltag i deres fraværshåndtering. Eksemplerne viser bl.a., at skolerne oftest er i daglig

telefonisk kontakt med elever, der har højt fravær. Nogle skoler kontakter fx eleverne

om morgenen for at sikre, at de er stået op. Herudover afholder skolerne løbende sam-

taler med eleverne og kommunens ungeindsats og/eller forældrene til eleverne i de

gennemgåede eksempler. Enkelte FGU-institutioner anvender nedsat tid som en løs-

ning, hvis en elev er udfordret ved normeret undervisningstid. Skolernes måder at

håndtere fravær på kan således være mere omfattende end det, som fremgår af insti-

tutionernes retningslinjer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne.. Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne

FGU-institutionernes overholdelse af krav til FGU |

Lovgivningen giver frihed til, at skolerne selv kan vurdere, hvilke tiltag der passer til

den konkrete fraværshåndtering. Vores gennemgang af eksemplerne viser, at fra-

værshåndteringen er forskellig fra skole til skole, og at der er forskel på, hvilke tiltag

der bliver anvendt.

Derudover er der forskel på, i hvilken grad fraværshåndteringen dokumenteres i for-

løbsplanerne. Gennemgangen af forløbsplanerne viser, at håndteringen af fraværet

ikke var dokumenteret i 29 % af de relevante forløbsplaner. FGU-institutionerne har

gjort opmærksom på, at fraværshåndteringen kan være dokumenteret andre steder

end i forløbsplanen. 2 institutioner har oplyst, at de ikke finder det hensigtsmæssigt

at notere fraværet i forløbsplanen, medmindre det er et specifikt indsatsområde eller

en specifik udfordring. Institutionerne gør opmærksom på, at de har mulighed for at

dokumentere og følge elevernes fravær i de studieadministrative systemer og i Navi-

sion Stat.

Vi har i de gennemgåede sager set eksempler på, at fraværet er håndtereret forskel-

ligt. Fx har der været sms-korrespondance med en elev, som ikke er dokumenteret

andre steder end ved de

pågældende sms’er. Der kan også være tale

om flere tele-

fonopkald, hvor det ikke er muligt at se et referat/resumé af, hvad der er blevet drøf-

tet med eleven. Rigsrevisionen vurderer, at det i sådanne tilfælde ville være hensigts-

mæssigt at dokumentere fraværshåndteringen i forløbsplanen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne

3. Børne- og Undervis-

ningsministeriets tilsyn

med og vejledning af FGU-

institutionerne

35. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet gennem sit

tilsyn og sin vejledningsindsats har understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til

relevante krav. Vi har undersøgt:

om Børne- og Undervisningsministeriets vejledning har understøttet, at FGU-insti-

tutionerne lever op til lovgivningen (afsnit 3.1)

•

om Børne- og Undervisningsministeriet i perioden august 2019 - 1. halvår 2023 har

gennemført et risikobaseret tilsyn med FGU-institutionerne, som har været tilrette-

lagt ud fra de retningsgivende mål for FGU, og som har levet op til kravene til tilsy-

net (afsnit 3.1)

•

om Børne- og Undervisningsministeriets øvrige tilsyn har været tilstrækkelig, her-

under om indsatsen har haft fokus på at sikre, at FGU-institutionerne opfylder kra-

vene i lov om forberedende grunduddannelse (afsnit 3.2).

•

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet via sit tilsyn og sin vejled-

ningsindsats i det væsentligste har understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til

lovens formål. Ministeriet kunne dog i højere grad tidligere have fulgt op på de fastsat-

te krav til uddannelsen.

3.1. Vejledning og risikobaseret tilsyn

36. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet i perioden august 2019 -

1. halvår 2023 har gennemført en vejledningsindsats og et risikobaseret tilsyn med

FGU-institutionerne, hvor vejledningen har understøttet institutionerne i overensstem-

melse med lovens formål, og hvor tilsynet har levet op til de retningsgivende mål.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne |

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet i det væsentligste har gen-

nemført en vejledningsindsats og et risikobaseret tilsyn, som har været tilrettelagt ud

fra de retningsgivende mål for FGU, og som har levet op til de krav til tilsynet, der føl-

ger af lovbemærkningerne. Ministeriet kan dog ikke udpege, hvilke FGU-institutioner

der har vedvarende problemer med kvaliteten af undervisningen. Det skyldes, at mini-

steriet endnu ikke har et datagrundlag, der muliggør dette.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør fortsætte sit arbejde med at udbrede bedste

praksis på tværs af institutionerne.

Vejledning (i perioden 2019-2021)

37. Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte en vejledningsindsats over for

FGU-institutionerne frem for et risikobaseret tilsyn i de første ca. 2 år efter opstarten

af uddannelsen (2019-2021). Ministeriet har oplyst, at ministeriet vurderede, at vej-

ledning var et mere hensigtsmæssigt implementeringsværktøj end tilsyn til at indfri

lovens formål og sikre en høj kvalitet af uddannelsen. Det skyldtes bl.a., at FGU-insti-

tutionerne var særligt udfordret de første 2 år på grund af COVID-19-nedlukninger,

og at der var tale om en politisk fastsat 4-årig overgangsperiode fra opstarten af ud-

dannelsen.

Vejledningsindsatsen var primært organiseret via læringskonsulenter. De 27 FGU-in-

stitutioner havde alle tilknyttet en fast læringskonsulent, som institutionerne på dag-

lig basis kunne få vejledning fra, og som kunne svare på institutionsspecifikke spørgs-

mål og spørgsmål, der gik på tværs af institutionerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet løbende udarbejdede

oversigter (såkaldte tilbageløbsark), som læringskonsulenterne kunne bruge til at

samle op og indrapportere til ministeriets fagkontorer. Formålet med tilbageløbsar-

kene var at fastholde de spørgsmål, som løbende blev rejst af FGU-institutionerne.

Børne- og Undervisningsministeriet samlede herefter op på indmeldingerne og gen-

nemførte med afsæt heri tværgående informations- og vejledningsindsatser over for

FGU-institutionerne.

38. Vores undersøgelse viser, at der har været en fast mødeaktivitet (ca. hver 14. dag)

mellem FGU-institutionerne og læringskonsulenterne i de første 2 år efter opstarten

af uddannelsen. På møderne kunne institutionerne drøfte problemstillinger vedrøren-

de FGU

–

lige fra meget konkrete og praktiske spørgsmål til mere fagligt komplekse

problemstillinger. De fagligt komplekse problemstillinger handlede bl.a. om uddannel-

sens opbygning og undervisningsprincipper, undervisningens tilrettelæggelse, etable-

ring af et pædagogisk fagligt miljø, prøveafholdelse og FGU-institutionernes samarbej-

de med kommunerne om fx målgruppevurderinger og elevernes uddannelsesplaner.

Tilbageløbsark

Tilbageløbsarkene fungerede

som en oversigt, hvor lærings-

konsulenterne kunne notere

vigtige pointer, der kunne vi-

deregives til Børne- og Under-

visningsministeriets fagkonto-

rer. Arkene var opbygget med

en kort status, så konsulenter-

ne kunne fastholde udfordrin-

ger og vejledningsbehov over

tid for de enkelte FGU-institu-

tioner. Desuden indeholdt ar-

kene særlige opmærksom-

hedspunkter, som var punk-

ter, som skulle meldes tilbage

til fagkontoret i Børne- og Un-

dervisningsministeriet. Det

kunne fx være tværgående

problemstillinger, hvor der var

grundlag for at afholde større

temamøder for alle FGU-insti-

tutioner om et specifikt emne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne

For at imødekomme de vejledningsbehov, som gik på tværs af FGU-institutionerne,

afholdt Børne- og Undervisningsministeriet desuden temamøder med alle institutio-

nerne. Vi har gennemgået 2 eksempler på tværgående problemstillinger, der blev

adresseret på temamøder for de 27 FGU-institutioner på baggrund af institutioner-

nes tilbagemeldinger, jf. boks 1.

Boks 1

Eksempler på temamøder i perioden 2019-2021, som var mål-

rettet alle FGU-institutionerne

Temamøder om tilrettelæggelse af erhvervsgrunduddannelsen

Børne- og Undervisningsministeriet afholdt en række møder om, hvordan erhvervs-

grunduddannelsen kunne tilrettelægges. Møderne handlede bl.a. om de krav, der stilles

til erhvervsgrunduddannelsen, og om FGU-institutionernes muligheder for at tilrette-

lægge uddannelsen.

Temamøder om samarbejdet mellem FGU-institutionerne og kommunerne

Børne- og Undervisningsministeriet afholdt en række møder, som handlede om, hvor-

dan FGU-institutionerne og kommunerne kunne opbygge et samarbejde, der kunne give

de unge den bedste start på uddannelsen, og hvordan der kunne sikres de bedste kom-

binationsforløb af skole og praksis på de forskellige uddannelsesspor og forløb for to-

sprogede elever.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

39. Den løbende mødeaktivitet med de fast tilknyttede læringskonsulenter ophørte

ultimo 2021, hvorefter konsulenterne indgik i den generelle og bredere understøttelse

af sektoren.

FGU Danmark

FGU Danmark er en samar-

bejds- og interesseorganisa-

tion for FGU-institutionernes

bestyrelser og direktører/rek-

torer.

I den efterfølgende periode indsamlede Børne- og Undervisningsministeriet viden og

udarbejdede 2 gange

–

i efteråret 2021 og i efteråret 2022

–

en opsamling på de ud-

fordringer (såkaldte udfordringsbilleder), som ministeriet vurderede gjorde sig gæl-

dende generelt for FGU-institutionerne. Ministeriet har oplyst, at udfordringsbilleder-

ne var baseret på en løbende dialog med institutionerne og FGU Danmark.

Udfordringsbillederne viste bl.a., at FGU-institutionerne ikke altid kunne leve op til de

faglige og pædagogiske krav til undervisningen. Fx var det vanskeligt at skabe en prak-

sisnær undervisning og et inkluderende undervisningsmiljø. Derudover viste udfor-

dringsbillederne, at lærerne i nogle tilfælde ikke havde de nødvendige kompetencer.

Udfordringsbillederne handlede bl.a. om 3 overordnede problemstillinger, som gik på

tværs af FGU-institutionerne, og som relaterede sig til manglende fagligt indhold i ud-

dannelsen, undervisningens tilrettelæggelse og manglende lærerkompetencer. Børne-

og Undervisningsministeriet afholdt i 2022 temamøder, workshops og 6 faglige dage

om disse emner med fokus på de udfordringer, som udfordringsbillederne viste. Disse

tiltag understøttede på denne måde, at FGU-institutionerne kunne leve op til lovens

formål.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne |

Tilsyn (i perioden 2021-2023)

40. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet har gennemført et til-

strækkeligt risikobaseret tilsyn. Det har vi gjort ved at undersøge, om ministeriet har

tilrettelagt et risikobaseret tilsyn ud fra 3 retningsgivende mål for FGU, og om mini-

steriet har levet op til kravene til tilsynet, som er formuleret i forarbejderne til lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse. Det risikobaserede tilsyn er ikke

nævnt direkte i loven. De 3 retningsgivende mål for FGU er:

Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national og obli-

gatorisk årlig trivselsmåling.

•

FGU-institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, her-

under ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.

•

Andelen af unge, der opnår uddannelse eller overgår direkte til ordinær uddan-

nelse eller beskæftigelse efter endt FGU, skal løbende øges på skoleniveau.

•

I forarbejderne til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår det,

at Børne- og Undervisningsministeriet i sit tilsyn skal følge udviklingen i de 3 retnings-

givende mål nationalt. Det skal ministeriet gøre via et årligt tilsyn, hvor ministeriet føl-

ger FGU-institutionernes resultater på baggrund af indikatorer for de 3 retningsgiven-

de mål. Indikatorerne for de 3 mål er trivsel, fravær og overgang til uddannelse og be-

skæftigelse efter endt FGU.

Tilsynet skal være proaktivt i den forstand, at metoder og tilgange fra de bedst præ-

sterende FGU-institutioner skal spredes til de dårligst præsterende institutioner

(spredning af bedste praksis). Derudover skal Børne- og Undervisningsministeriet via

tilsynet kunne identificere institutioner med vedvarende udfordringer målt på de 3 in-

dikatorer. Dette er baggrunden for, at tilsynet kan betegnes som risikobaseret.

Der er ikke andre krav til tilsynet, fx hvornår tilsynet første gang skulle gennemføres.

41. Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte første gang det risikobaserede

tilsyn i 2022. Tilsynet blev gennemført på de 2 indikatorer trivsel og fravær. Ministeriet

anvendte en score for trivsel og beregnede et gennemsnitligt fravær for hver af FGU-

institutionerne, som institutionerne blev rangordnet efter. Ministeriet udvalgte heref-

ter 6 institutioner til tilsyn

–

3 institutioner, som havde den laveste score på trivsel, og

3 institutioner, som havde det højeste gennemsnitlige fravær. Antallet af udvalgte insti-

tutioner svarede til 22 % af alle FGU-institutioner.

42. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at årsagen til, at tilsynet i 2022 ikke

omfattede indikatoren for overgang til uddannelse eller beskæftigelse efter endt FGU,

var, at ministeriet vurderede, at det nye datagrundlag for det retningsgivende mål ik-

ke var tilfredsstillende. Det skyldtes især, at de tilgængelige data på dette tidspunkt

stammede fra uddannelsens startfase, hvor datakvaliteten endnu ikke var høj nok til

at kunne anvende dataene på en valid måde. Boks 2 viser det risikobaserede tilsyn på

baggrund af de 3 indikatorer.

Børne- og Undervisnings-

ministeriets styringsdo-

kumenter for det risiko-

baserede tilsyn

Ministeriet har udarbejdet en

tilsynsstrategi for selvejeom-

rådet, der bl.a. omfatter FGU-

området samt retningslinjer

og metodenotater for det risi-

kobaserede tilsyn. Det frem-

går af strategien, at formålet

med det risikobaserede tilsyn

er at undersøge de resultater,

som en sektor opnår over fle-

re år, for at kunne identificere

FGU-institutioner med vedva-

rende udfordringer med kvali-

teten af uddannelsen.

Ministeriets retningslinjer for

det risikobaserede tilsyn er

sammen med metodenotater-

ne en udmøntning af strate-

gien og beskriver formål, me-

tode og gennemførelse af til-

synet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne

Boks 2

Det risikobaserede tilsyn

I det risikobaserede tilsyn screenes alle FGU-institutionerne ud fra følgende indikatorer for de retningsgivende mål:

•

trivsel

•

fravær

•

overgang til beskæftigelse og uddannelse efter endt FGU.

På baggrund af screeningen udvælger Børne- og Undervisningsministeriet de institutioner med:

•

den laveste score på trivsel

•

det højeste gennemsnitlige fravær

•

den laveste overgangsprocent til beskæftigelse eller uddannelse efter endt FGU.

De institutioner, som ministeriet udtager til tilsyn, skal redegøre for årsager til, at institutionen skiller sig ud, og hvilke indsat-

ser der er igangsat for at afhjælpe problemet.

Hvis ministeriet vurderer, at redegørelsen ikke er tilfredsstillende, fortsætter institution i tilsyn og tilbydes et rådgivningsfor-

løb på typisk 12 måneder. Det er frivilligt for institutionen at deltage i rådgivningsforløbet. Efter afslutningen af rådgivnings-

forløbet vurderer ministeriet, om tilsynet kan afsluttes uden bemærkninger, eller om tilsynet skal give anledning til yderlige-

re vejledning eller sanktioner. Ministeriet følger desuden op på udviklingen i indikatorerne for de institutioner, som fortsat er

i tilsyn. Tilsynet afsluttes først, når institutionen har opfyldt det langsigtede mål, som er opstillet for institutionen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

43. I 2023 gennemførte Børne- og Undervisningsministeriet det risikobaserede tilsyn

på alle 3 indikatorer

–

trivsel, fravær og overgang til uddannelse eller beskæftigelse

efter endt FGU. Ministeriet udtog 6 FGU-institutioner til tilsyn på baggrund af fravær,

én institution på baggrund af trivsel og 3 institutioner på baggrund af overgang til ud-

dannelse eller beskæftigelse efter endt FGU. Da FGU Bornholm blev udtaget på bag-

grund af både fravær og overgang til uddannelse eller beskæftigelse efter endt FGU,

blev der udtaget i alt 9 institutioner til tilsyn, svarende til

⅓

af alle FGU-institutioner.

Undersøgelsen viser således, at Børne- og Undervisningsministeriet p.t. har etableret

indikatorer for tilsynet, så ministeriet kan følge udviklingen på de 3 retningsgivende

mål for alle FGU-institutionerne, og at ministeriet siden 2022 har gennemført et årligt

tilsyn

–

dog først fra 2023 med afsæt i alle 3 indikatorer.

44. Undersøgelsen viser desuden, at Børne- og Undervisningsministeriet har en fast

praksis med at tilbyde et rådgivningsforløb til de FGU-institutioner, der er udtaget til

tilsyn. Ministeriet har oplyst, at ingen af institutionerne foreløbig har afslået tilbuddet

om et rådgivningsforløb. Læringskonsulenterne har ifølge ministeriet typisk brugt de-

res kendskab til institutionerne til også at sprede bedste praksis til de institutioner,

der er udtaget til tilsyn. Derudover har ministeriet oplyst, at ministeriet anser bedste

praksis for at være udbredt gennem ministeriets vejlednings- og informationsmateri-

ale til institutionerne. Ministeriet opfylder dermed lovkravet om udbredelse af bedste

praksis på tværs af institutionerne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne |

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriet dog ikke hidtil på bag-

grund af det risikobaserede tilsyn har udarbejdet en mere systematisk opsamling på

og evaluering af FGU-institutionernes resultater og praksis med henblik på at udbre-

de bedste praksis. Ministeriet har oplyst, at det skyldes, at de første tilsynsforløb er

planlagt til at afslutte i november 2023. Derfor er forudsætningen for at dele informa-

tion om bedste praksis endnu ikke til stede, da ministeriet ikke har et tilstrækkeligt

datagrundlag.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Børne- og Undervisningsministeriet bør fortsæt-

te sit arbejde med at udbrede bedste praksis for FGU-institutionerne ved at gennem-

føre en systematisk evaluering af institutionernes resultater på baggrund af det risiko-

baserede tilsyn.

45. Undersøgelsen viser derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet endnu ik-

ke har sikret et datagrundlag, der gør det muligt at screene FGU-institutionerne ud fra

udviklingen i data. Udviklingen i data kan indikere, om nogle institutioner har vedvaren-

de udfordringer med kvaliteten af undervisningen. Ministeriet havde i 2023 adgang til

data for 3 år, men ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt tidligst at screene

på udviklingen i 2024, da særligt data fra det første år er præget af fejl og mangler.

I forhold til datakvaliteten opfylder Børne- og Undervisningsministeriet endnu ikke kra-

vene til tilsynet. Det er dog ministeriets forventning, at ministeriet fremadrettet kan til-

vejebringe et datagrundlag, der viser, om FGU-institutionerne har vedvarende udfor-

dringer med kvaliteten af undervisningen, ligesom ministeriet får et datagrundlag, der

gør det muligt at udbrede bedste praksis fra det risikobaserede tilsyn.

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets øvrige tilsyn i

perioden 2019-2023

46. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriets øvrige tilsyn har været

tilstrækkeligt, herunder om tilsynet har haft fokus på at sikre, at FGU-institutionerne

opfylder kravene i lov om forberedende grunduddannelse.

Undersøgelsen viser, at Børne- og Undervisningsministeriets øvrige tilsyn har haft fo-

kus på at sikre, at centrale lovkrav til FGU er opfyldt. Ministeriet kunne dog med fordel

tidligere have gennemført tilsyn af, om FGU-institutionerne lever op til lovkravene til

forløbsplaner og til afholdelse af evaluerings- og vejledningssamtaler, jf. kapitel 2.

47. Børne- og Undervisningsministeriet har siden opstarten af FGU iværksat forskelli-

ge tilsyn ud over de risikobaserede tilsyn. Ved ministeriets øvrige tilsyn kan ministeriet

bl.a. undersøge, om bestemmelser generelt i lovgivningen for FGU er opfyldt. Det kan

fx være, om FGU-institutionerne lever op til gældende lovkrav til udbud af uddannel-

sens 3 uddannelsesspor, eller om institutionerne opfylder lovkrav til undervisningens

tilrettelæggelse, herunder giver tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig

støtte i fornødent omfang.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne

Enkeltsagstilsyn

Enkeltsagstilsyn igangsættes,

hvis Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet får en tilstræk-

keligt tungtvejende mistanke

om, at den pågældende skole

eller institution overtræder

den gældende lovgivning eller

på anden måde har væsentli-

ge økonomiske såvel som fag-

lige vanskeligheder.

Basisforløb

48. Børne- og Undervisningsministeriet har både gennemført enkeltsagstilsyn og til-

syn ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Enkeltsagstilsyn igangsættes af Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af informationer fra skolerne eller på

baggrund af Rigsrevisionens løbende revision.

Der er krav om, at alle FGU-institutioner skal udbyde basisforløb. 4 enkeltsagstilsyn

har vedrørt institutionernes manglende udbud af basisforløb. 3 af de 4 enkeltsagstil-

syn startede i december 2021 på baggrund af en henvendelse til Børne- og Undervis-

ningsministeriet fra institutionerne i efteråret 2021, mens det fjerde tilsyn startede i

august 2022. Sagerne verserer fortsat, og det er usikkert, hvornår sagerne bliver af-

gjort.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer, at 3 af de 4 en-

keltsagstilsyn afsluttes i november 2023, mens det fjerde tilsyn fortsættes. Ministeriet

har i 2023 igangsat yderligere 17 enkeltsagstilsyn vedrørende manglende udbud af ba-

sisforløb.

Der er i november 2023 indgået en aftale mellem regeringen og en række af Folketin-

gets partier, der betyder, at det fremover bliver frivilligt for FGU-institutionerne at ud-

byde basisforløb. Institutionerne skal dog fortsat tilbyde et introducerende forløb til al-

le elever, hvor eleverne kan afklare deres valg af uddannelsesspor. Det vil i højere grad

blive op til skolerne selv at tilrettelægge forløbet.

49. Gennemgangen af Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn viser desuden, at mi-

nisteriet i maj 2023 igangsatte et tilsyn med FGU-institutionernes brug af forløbspla-

ner og overholdelse af de lovpligtige evaluerings- og vejledningssamtaler.

Børne- og Undervisningsministeriet har desuden i efteråret 2023

–

ca. 4 år efter op-

starten af FGU

–

planlagt et tilsyn, som vil have fokus på, om FGU-institutionerne op-

fylder kravet i bekendtgørelsen om forberedende grunduddannelse om, at eleverne

skal have minimum 26 undervisningstimer om ugen i gennemsnit. Ministeriet har ikke

tidligere gennemført tilsyn af, om institutionerne opfylder kravet om antal undervis-

ningstimer.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at det manglende tilsyn ikke er ensbe-

tydende med, at ministeriet ikke har haft fokus på områderne på anden vis, fx gennem

vejledning, spørgsmål/svar til FGU-institutionerne og understøttelse fra læringskonsu-

lenternes side. Vores undersøgelse viser eksempler på spørgsmål/svar om forløbspla-

ner, som har indgået i den vejledning, som institutionerne modtog de første 2 år efter

opstarten af FGU. I november 2022 blev der desuden sendt et brev til alle FGU-institu-

tionerne med information om dokumentation for elevens udvikling, herunder hvordan

forløbsplaner bruges i dette arbejde.

Rigsrevisionen er enig i, at Børne- og Undervisningsministeriet gennem andre aktivite-

ter end tilsyn kan understøtte, at FGU-institutionerne lever op til kravene. Det særlige

ved tilsynet er dog efter Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet på et mere veldoku-

menteret grundlag kan opnå et bredere billede af institutionernes overholdelse af lov-

givningen på forskellige områder, som ministeriet ikke på samme vis kan opnå via vej-

ledning, spørgsmål/svar eller udsendelse af breve.

Det fremgår af § 10 i lov om

forberedende grunduddan-

nelse, at FGU omfatter 3 ud-

dannelsesspor og et basisfor-

løb. Basisforløbet er bl.a. for

de elever, som kun har behov

for at forbedre deres niveau i

dansk eller matematik eller

begge fag for at opfylde ad-

gangskravene til en erhvervs-

uddannelse. Basisforløbet kan

også bruges som introduktion

til de 3 uddannelsesspor (al-

men grunduddannelse, pro-

duktionsgrunduddannelse og

erhvervsuddannelse). Basis-

forløbet har løbende optag af

elever

–

i modsætning til de 3

andre uddannelsesspor, som

har 2 årlige optag

–

og basis-

forløbet tilbyder således an-

dre muligheder for eleverne

på FGU end de 3 andre ud-

dannelsesspor.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med og vejledning af FGU-institutionerne |

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Børne- og Undervisningsministeriet med fordel

tidligere kunne have gennemført tilsyn af, om FGU-institutionerne lever op til kravene

til forløbsplaner og til overholdelse af de lovpligtige evaluerings- og vejledningssam-

taler.

Rigsrevisionen har konstateret, at forløbsplanerne ikke i tilstrækkelig grad bruges ef-

ter hensigten som et styringsredskab og et pædagogisk vejledningsværktøj til støtte

for elevernes udvikling, jf. kapitel 2. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Børne- og Un-

dervisningsministeriet i forlængelse af det tilsyn, som ministeriet nu har igangsat, over-

vejer, hvordan ministeriet kan støtte FGU-institutionerne i, at forløbsplanerne bliver

anvendt som et effektivt redskab til at understøtte elevernes faglige, personlige og

sociale udvikling.

Rigsrevisionen, den 11. januar 2024

Bo Brabrand

sætterigsrevisor

/Stine Dahlgaard

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale, dataanalyse og mø-

der med 5 FGU-institutioner og med Børne- og Undervisningsministeriet. Herudover

har vi gennemgået en stikprøve på 322 forløbsplaner for elever, der var indskrevet på

5 FGU-institutionerne i 1. kvartal 2023, og 25 eksempler på håndtering af fravær på de

5 institutioner.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

politisk aftale om bedre veje til uddannelse og job

Børne- og Undervisningsministeriets strategi for tilsyn, oktober 2017

lov om forberedende grunduddannelse (lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019)

inkl. lovens forarbejder

lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (lovbekendtgørelse nr. 604

af 24. maj 2019) inkl. lovens forarbejder

bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (bekendtgørelse nr. 479 af

26. april 2019)

vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer for tilsyn

Børne- og Undervisningsministeriets metodenotater for tilsyn

Børne- og Undervisningsministeriets udfordringsbilleder på FGU-området

tilbageløbsark for FGU-institutionernes tilbagemeldinger til Børne- og Undervis-

ningsministeriet i perioden 2019-2021

screeningsdata for trivsel, fravær og overgang til beskæftigelse eller uddannelse

efter endt FGU for perioden 2022-2023

Børne- og Undervisningsministeriets KPI for vejledningsindsatsen

materiale fra konkrete tilsynssager, herunder tilsynsbreve og diverse rådgivnings-

forløb for FGU-institutionerne

FGU-institutionernes samarbejdsaftaler med kommunerne

FGU-institutionernes retningslinjer for fremmøde og fraværsregistrering

FGU-institutionernes retningslinjer for forløbsplaner og evaluerings- og vejled-

ningssamtaler

FGU-institutionernes retningslinjer for skemaplanlægning

FGU-institutionernes definition af lovligt og ulovligt fravær.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, om FGU-in-

stitutionerne har retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forløbsplaner, afhol-

delse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler, planlægning af elevernes un-

dervisningstimer og håndtering af fravær. Retningslinjerne skal understøtte, at institu-

tionerne overholder kravene til uddannelsen. Derudover har formålet med dokument-

gennemgangen været at undersøge, om Børne- og Undervisningsministeriets tilsyns-

indsats over for FGU-institutionerne, herunder de forskellige tilsyn, som ministeriet

har gennemført i undersøgelsesperioden, har understøttet, at institutionerne har levet

op til lovens formål.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Metodisk tilgang |

Valg af FGU-institutioner

Vi har udvalgt 5 FGU-institutioner til undersøgelsen:

FGU Lolland-Falster, som dækker Lolland og Guldborgsund Kommuner

FGU Nordsjælland, som dækker Hillerød, Frederikssund og Halsnæs Kommuner

FGU Syd- og Midtfyn, som dækker Fåborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og

Ærø Kommuner

•

FGU Trekanten, som dækker Vejle, Fredericia, Middelfart og Billund Kommuner

•

FGU Aalborg, som dækker Aalborg Kommune.

•

Vi har valgt disse 5 FGU-institutioner ud fra et ønske om at opnå geografisk spredning

og spredning på skolestørrelse. Vi har derfor udvalgt institutioner med både store og

små skoler (målt i forhold til skolernes optag af elever) samt institutioner, som dækker

dele af Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.

Stikprøve på 322 forløbsplaner fra de 5 FGU-institutioner

Formålet med stikprøveundersøgelsen er at undersøge, om FGU-institutionernes ar-

bejde med og brug af forløbsplanerne opfylder de centrale krav i loven og bekendtgø-

relsen om forberedende grunduddannelse samt Børne- og Undervisningsministeriets

vejledning til loven og bekendtgørelsen. Ifølge ministeriets vejledning skal forløbspla-

nerne bruges som et redskab til at understøtte og udvikle elevernes faglige, personli-

ge og sociale kompetencer.

Vi har udvalgt og gennemgået en stikprøve på 322 forløbsplaner for elever, der var

indskrevet på de 5 FGU-institutioner i 1. kvartal 2023. Vi har valgt en stikprøveunder-

søgelse, fordi vi vurderer, at det giver os det bedste grundlag for at generalisere resul-

taterne af gennemgangen.

Stikprøven er tilfældigt udvalgt inden for hver af de 5 FGU-institutioner. Vi har vægtet

antallet af forløbsplaner for hver institution ud fra institutionens andel af elever i for-

hold til det samlede antal elever for de 5 institutioner. Dermed har vi taget hensyn til

institutionernes størrelse i stikprøven.

Vi har udvalgt stikprøven med et 95 %-konfidensinterval og en fejlmargin på 5 %. At

stikprøven er tilfældigt udvalgt med et 95 %-konfidensinterval, betyder, at vi med 95 %

sandsynlighed kan generalisere resultaterne fra gennemgangen af stikprøven til hele

populationen af forløbsplaner på de 5 FGU-institutioner i den omtalte periode.

Selv om stikprøven er udvalgt for elever, som var indskrevet på de 5 FGU-institutioner

i 1. kvartal 2023, er det vores vurdering, at resultaterne rækker ud over denne periode.

I vores med institutionerne har vi ikke fået indikationer på, at praksis for brugen af for-

løbsplaner og afholdelse af evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne har af-

veget systematisk i 1. kvartal 2023 sammenlignet med perioden før og efter.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

| Metodisk tilgang

På baggrund af de krav, som loven og bekendtgørelsen om forberedende grundud-

dannelse samt vejledningen til loven og bekendtgørelsen stiller, har vi ved gennem-

gangen af stikprøven undersøgt:

•

om forløbsplanen beskriver elevens uddannelsesspor (almen grunduddannelse,

produktionsgrunduddannelse eller erhvervsuddannelse)

om forløbsplanen beskriver elevens niveaumæssige indplacering i fag (dansk og

matematik)

om forløbsplanen beskriver, hvordan målene i uddannelsesplanen nås

om forløbsplanen dokumenterer, at der er taget stilling til, om eleven har behov

for særlig støtte (fx ordblindehjælp eller undervisning i dansk som andetsprog)

om forløbsplanen beskriver, hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan

styrke sine personlige og sociale kompetencer

om forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og enten fag-

lige eller personlige/sociale mål herfor

om forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og de faglige

mål herfor

om forløbsplanen beskriver uddannelsesforløbets enkeltelementer og de person-

lige/sociale mål herfor.

Herudover har vi undersøgt, om FGU-institutionerne afholder månedlige evaluerings-

og vejledningssamtaler med eleverne, som loven foreskriver, om læreren og eleven

forholder sig til elevens mål, og om det fremgår af forløbsplanen, at der er en synlig

progression i elevens udvikling, herunder:

om læreren afholder månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven

med afsæt i forløbsplanen

•

om det fremgår af evaluerings- og vejledningssamtalen med afsæt i via forløbspla-

nen, at læreren og eleven arbejder systematisk med elevens mål

•

om det fremgår af evaluerings- og vejledningssamtalen med afsæt i via forløbspla-

nen, at der er en synlig progression i elevens udvikling, eller om faglige, personlige

og sociale mål skal redefineres.

•

Som grundlag for gennemgangen og for at sikre en ensartet vurdering af spørgsmåle-

ne udarbejdede vi en vejledning til, hvordan de enkelte spørgsmål skulle besvares (en

kodebog).

Valg og gennemgang af fraværseksempler

Undersøgelsen bygger også på en gennemgang af 25 eksempler på fraværshåndterin-

ger

–

5 fra hver af de udvalgte FGU-institutioner. Formålet med gennemgangen har

været at undersøge, hvordan skolerne håndterer højt fravær, herunder om institutio-

nerne reagerer prompte på elevens høje fravær, og om skolerne anvender forskellige

tiltag til at forebygge yderligere fravær. Erfaringer viser, at elever med meget fravær

har en større sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Vi har i undersøgelsen sat

højt fravær som 20 % ulovligt fravær.

Eksemplerne fra hver af de 5 FGU-institutioner er udvalgt tilfældigt blandt elever med

højt fravær. Gennemgangen af eksempler på fraværshåndtering giver ikke et repræ-

sentativt billede af institutionernes fraværshåndtering, men vi vurderer, at den valgte

udvælgelsesmetode giver en god indikation på institutionernes håndtering af fravær.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 8/2023 om den forberedende grunduddannelse (FGU)

Metodisk tilgang |

Møder

Vi har holdt møder med hver af de 5 FGU-institutioner og har været på besøg på nog-

le af de tilhørende skoler. Vi har også holdt flere møder med Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

Formålet med møderne med FGU-institutionerne har været at opnå en forståelse af

skolernes arbejde med forløbsplaner og afholdelse af evaluerings- og vejledningssam-

taler med eleverne, institutionernes planlægning og registrering af antal undervisnings-

timer samt skolernes håndtering af fravær.

Formålet med møderne med Børne- og Undervisningsministeriet har været at opnå en

forståelse af, hvordan tilsynsopgaven har været tilrettelagt i undersøgelsesperioden,

og hvilken vejledning ministeriet har ydet over for FGU-institutionerne i denne periode.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,

hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en

god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).