Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2813525_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. januar 2024
Sagsnr.: 23/27187
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
I orienteres hermed om, at evalueringen af videnscentrene for erhvervs-
uddannelserne, som er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet offentliggø-
res på mandag på uvm.dk.
I april 2020 besluttede aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen
fra 2015 at videreføre videnscentrene for erhvervsuddannelserne med
driftsmidler til og med 2024. Det samme er tilfældet for den fælles vi-
denscenterportal. Der blev ved videreførelsen af videnscentrene og vi-
denscenterportalen afsat midler til evaluering af videnscentrene i 2023.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en evaluering afdækket, i hvil-
ken grad de ti videnscentre opfylder de politiske mål, samt hvilke resulta-
ter centrene har opnået indtil nu. Derudover har evalueringen belyst vi-
denscenterportalens målopfyldelse.
Evalueringen viser, at lærere, elever og ledere på landets erhvervsskoler,
der bruger videnscentrene, oplever centrenes bidrag som relevant og af
god kvalitet. Evalueringen viser samtidig, at kendskabet til og anvendel-
sen af videnscentrene fortsat er lav, særligt blandt målgruppen på er-
hvervsskoler, der ikke er en del af videnscentret.
Evalueringen offentliggøres på mandag d. 22. januar på uvm.dk. Vedlagt
dette brev finder I et resume af evalueringen.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye