BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Orientering om anbefalinger til etablering af en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces (fast track) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Forslag til fast tracks i de

faglige udvalgs og

Tvistighedsnævnets

behandling af sager om

seksuel chikane

Rapport fra udvalget om fast tracks i de

faglige udvalg og Tvistighedsnævnet

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Orientering om anbefalinger til etablering af en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces (fast track) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane

Forslag til fast tracks i de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane

Rapport fra udvalget om fast tracks i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet

2024

ISBN nr. [xxx xxx xxx] (web udgave)

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................................4

1.1

Udvalgets medlemmer............................................................................................................................5

2.1

2.2

Regler om faglige udvalg og Tvistighedsnævnets behandling af

tvistighedssager .........................................................................................................................................6

Regler om faglige udvalgs behandling af tvistigheder ..............................................................6

Regler om Tvistighedsnævnets behandling af tvistigheder .....................................................7

3.1

3.2

3.3

Praksis i faglige udvalg for behandling af sager om seksuel chikane ...............................10

Faglige udvalgs opgaver, organisering og lovgrundlag .........................................................10

Indblik i faglige udvalgs praksis for behandling af sager om seksuel chikane ..............13

Sagsbehandlingstrin i tvistighedssager generelt .......................................................................14

4.1

4.2

Praksis i Tvistighedsnævnet for behandling af sager om seksuel chikane ......................16

Omfang af sager om seksuel chikane ............................................................................................16

Proces for nævnets behandling af sager om seksuel chikane ..............................................16

5.1

5.2

5.3

Forslag til fast tracks for sager om seksuel chikane..................................................................18

Forslag til fast track i faglige udvalg ...............................................................................................18

Forslag til fast track i Tvistighedsnævnet ......................................................................................20

Opfordring til at gennemføre en evaluering ...............................................................................21

6.1

6.2

6.3

Bilag .............................................................................................................................................................23

Bilag 1: Kommissorium for udvalgsarbejde..................................................................................23

Bilag 2: Faglige udvalgs opgaver......................................................................................................24

Bilag 3: Brev fra STUK af 26. august 2022 om indhentning af information om

sekretariater/faglige udvalgs praksis ved behandling af sager om seksuel

chikane........................................................................................................................................................25

Bilag 4: Beskrivelse af Tvistighedsnævnets praksis i sager om seksuel chikane ............28

Bilag 5: Procedure for behandling af sager i de faglige udvalg om seksuel

chikane........................................................................................................................................................29

6.4

6.5

Indledning

Arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik den 4. marts 2022

Trepartsaftale om initiativer til at

modgå seksuel chikane på arbejdspladser.

Aftalen indeholder 17 initiativer, der har til formål at bidrage

til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på

arbejdsmarkedet. Fem af initiativerne vedrører en bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været

udsat for seksuel chikane (ungepakken), jf. figur 1.

Et af initiativerne i ungepakken, initiativ nr. 13, omhandler etablering af en ensartet samt særlig hurtig

og tryg proces (fast tracks) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om

seksuel chikane. Der er i dag ingen centralt fastsatte regler om, hvor hurtigt sager om seksuel chikane

skal behandles. Formålet med initiativet er at sikre, at elever og lærlinge i sager, hvor der er en

tvistighed pga. seksuel chikane, får den hurtigst mulige afslutning af sagen.

Figur 1: Initiativer i Ungepakken i trepartsaftale til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser

Børne- og Undervisningsministeriet har som grundlag for initiativet om fast tracks etableret et

udvalgsarbejde med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Tvistighedsnævnet. På baggrund

af initiativbeskrivelsen i trepartsaftalen har udvalgets opgaver været at:

•

stille forslag om konkret indhold i fast tracks for behandling af sager om seksuel chikane.

tage stilling til, om der skal være en frist for fagligt udvalgs behandling af sagerne.

stille forslag til, hvordan fast tracks etableres i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

Derudover har følgende skulle indgå i udvalgets arbejde:

•

at processen for faglige udvalgs behandling af sager om seksuel chikane kan indeholde, at

sagen behandles af få udvalgsmedlemmer, som kan samles hurtigt umiddelbart efter, at sagen

er rejst med henblik på at få afdækket forligsmuligheder.

at en fast track-ordning ikke må føre til tab af retssikkerhed for elever, lærlinge og

virksomheder.

at resultatet af udvalgsarbejdet ikke må medføre statslige merudgifter.

•

INDLEDNING

Udvalgets kommissorium indgår som bilag 1.

Udvalget har holdt fem møder i perioden juni 2022 til juni 2023

Produktet af udvalgets arbejde er denne rapport med beskrivelse af faglige udvalgs og

Tvistighedsnævnets praksis for behandling af tvistighedssager, herunder sager om seksuel chikane,

samt forslag til indhold i fast tracks i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

1.1

Udvalgets medlemmer

Udvalget består af følgende medlemmer:

•

Tre repræsentanter fra FH

Lene Casadepax, advokat

Camilla Linea Nørgaard Jepsen, advokat

Thomas Felland, konsulent (Morten Smistrup, konsulent, indtil 11. november 2022)

Tre repræsentanter fra DA samt KL og Danske Regioner i forening

Stine Graaskov Lemke, DA, chefkonsulent

Elisabeth Lund Nyborg, DA, chefkonsulent

Gert Højby, KL, chefkonsulent

En repræsentant fra Tvistighedsnævnet under Erhvervsministeriet

Ida Skouvig, landsdommer og formand for Tvistighedsnævnet

To repræsentanter fra BUVM

Tilde Mette Juul, specialkonsulent

Morten Ørnsholt, kontorchef og formand for udvalget (teamleder Helle Kristensen

indtil 31. december 2022).

•

Udvalget er sekretariatsbetjent af STUK.

INDLEDNING

Regler om faglige udvalg og

Tvistighedsnævnets behandling af

tvistighedssager

Dette kapitel gennemgår reglerne om hhv. faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af

tvistigheder mellem elever/lærlinge og oplæringsvirksomheder. I kapitlet bliver der henvist til reglerne i

følgende love og bekendtgørelser:

•

Bekendtgørelse nr. 956 af 21/06/2022 af lov om erhvervsuddannelser (eud-loven)

Bekendtgørelse nr. 1205 af 25/08/2022 af udlændingeloven

Bekendtgørelse nr. 729 af 29/06/2012 om Tvistighedsnævnet

Det bemærkes, at der planlægges udstedt en ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Der kan opstå uenighed eller konflikt mellem elev/lærling og oplæringsvirksomhed om

oplæringsforholdet. Uenigheden kan bl.a. angå løn- og ansættelsesvilkår, indholdet i oplæringen og

krænkelser, herunder seksuel chikane. Elev/lærling og oplæringsvirksomhed har mulighed for at løse

konflikten selv og kan her f.eks. inddrage repræsentanter fra fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Hvis parterne kan løse konflikten selv, så opstår der ikke en sag. Denne type konfliktløsning er ikke en

del af udvalgsarbejdet.

2.1

Regler om faglige udvalgs behandling af tvistigheder

Det faglige udvalgs nedsættelse, opgaver, lovgrundlag m.v. er beskrevet afsnit 3.

Hvis elev/lærling og oplæringsvirksomhed ikke kan løse en konflikt selv, opstår der en tvistighed, som

en af parterne kan vælge at indbringe for det faglige udvalg, som bl.a. har til opgave at behandle

tvistigheder, jf.

eud-lovens § 38, stk. 7, nr. 5.

Tvistigheder mellem en elev/lærling og en

oplæringsvirksomhed skal i første omgang indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at

tilvejebringe et forlig, jf.

eud-lovens § 63, stk. 1.

Hvis der ikke kan opnås forlig, kan tvistigheden derefter

indbringes for Tvistighedsnævnet, jf.

eud-lovens § 63, stk. 2.

Forløbet for indbringelse af en sag for et fagligt udvalg er illustreret i figur 2 nedenfor.

REGLER OM FAGLIGE UDVALG OG TVISTIGHEDSNÆVNETS BEHANDLING AF TVISTIGHEDSSAGER

Figur 2: Illustration af indbringelse af tvistighedssager for faglige udvalg

Udenlandske praktikanter på det grønne område (landbrugs- jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs-, eller

gartneriområdet) har i medfør af reglerne i

udlændingelovens § 46 j, stk. 1,

mulighed for at indbringe en

tvist med praktikstedet for det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser, der skal søge at

tilvejebringe forlig. Muligheden blev indført med en ændring af udlændingeloven, som trådte i kraft

den 1. juli 2022. Etablering af en fast track ordning for erhvervsuddannelseselever vil derfor have en

afsmittende effekt på eventuelle tilsvarende sager rejst efter reglerne i udlændingeloven.

2.2

Regler om Tvistighedsnævnets behandling af tvistigheder

Tvistighedsnævnet hører under Erhvervsministeriet og behandler tvistigheder mellem elever/lærlinge

og oplæringsvirksomheder, jf.

eud-lovens § 65, stk. 1 og 2,

og træffer afgørelse i sådanne sager.

Tvistigheder kan ikke indbringes for Tvistighedsnævnet, før forlig har været forsøgt tilvejebragt af det

faglige udvalg, jf.

eud-lovens § 63, stk. 1 og 2 og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet, jf. § 7, stk. 1.

Tvistighedsnævnet behandler desuden tvistigheder mellem udenlandske praktikanter inden for

landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet og deres praktiksteder, jf.

udlændingelovens § 46 j, stk. 2,

hvis det faglige udvalg ikke kunne tilvejebringe forlig, jf. afsnit 2.1, og

træffer afgørelse i sådanne sager. Det fremgår af bestemmelsen i udlændingeloven, at

§§ 63, stk. 3, og

65 i lov om erhvervsuddannelser

finder tilsvarende anvendelse for udenlandske praktikanter på det

grønne område. Sagerne skal som udgangspunkt behandles på samme måde som sager om

erhvervsuddannelseselever.

Tvistighedsnævnets sammensætning

Tvistighedsnævnet nedsættes af erhvervsministeren og består af en formand, der skal være

landsdommer, og to faste medlemmer, hvoraf én beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og én efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, jf.

eud-lovens § 64,

stk. 1.

Beskikkelse af formand og de faste medlemmer sker for fire år ad gangen. Finder beskikkelse

sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse. Der

beskikkes desuden to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer, og der kan beskikkes en

stedfortræder for formanden. Dette følger af

eud-lovens § 64, stk. 2 og 3.

REGLER OM FAGLIGE UDVALG OG TVISTIGHEDSNÆVNETS BEHANDLING AF TVISTIGHEDSSAGER

Nævnet tiltrædes for hver sag af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer

inden for det pågældende uddannelsesområde, således at ét medlem udpeges af arbejdsgiversiden og

ét af arbejdstagersiden, jf.

eud-lovens § 64, stk. 4.

Nævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i

den enkelte sag beslutter det modsatte, ligesom formanden kan beslutte, at en sag afgøres på skriftligt

grundlag, jf.

eud-lovens § 64, stk. 5.

Proces for indbringelse af sager for Tvistighedsnævnet

Både elever/lærlinge og virksomheder kan indbringe sager for Tvistighedsnævnet. Det vil som regel

være fagforeninger, der indbringer sagen på vegne af elever/lærlinge.

Ved tvistighedens indbringelse for Tvistighedsnævnet skal en erklæring fra det faglige udvalg

medfølge. Af erklæringen skal det fremgå, at forligsbestræbelserne i den pågældende tvistighed anses

for udtømte, jf.

bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 7, stk. 2.

I praksis betyder det, at sagen skal være

ledsaget af dokumentation i form af kopi af referat af forligsmødet i det faglige udvalg.

Hvis det fremgår af sagen, der indbringes for Tvistighedsnævnet, at forligsforhandlinger har været

forsøgt af andre end det faglige udvalg, f.eks. mellem faglige organisationer og virksomheden, sender

nævnets sekretariat straks sagen tilbage til det faglige udvalg med henblik på, at det faglige udvalg kan

foretage forligsforhandlingerne. Såfremt det faglige udvalg erklærer, at forligsforhandlingerne i den

pågældende tvistighed anses for udtømte, kan sagen indbringes for nævnet. Dette følger af

bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 7, stk. 2.

Tvistighedsnævnets afgørelser

Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og

godtgørelse, jf.

eud-lovens § 65, stk. 1-2.

Tvistighedsnævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens

regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig, jf.

eud-lovens § 65, stk. 3.

Senest otte

uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

Nævnets afgørelser er illustreret i figur 3.

Nævnets virksomhed er omfattet af forvaltningslovens regler, jf.

bekendtgørelse for Tvistighedsnævnet §

4, stk. 1.

Figur 3: Illustration af Tvistighedsnævnets afgørelser

REGLER OM FAGLIGE UDVALG OG TVISTIGHEDSNÆVNETS BEHANDLING AF TVISTIGHEDSSAGER

Ændringer med trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane

Ud over initiativet om fast tracks indgår yderligere to initiativer i Ungepakken, jf. figur 1, som vedrører

Tvistighedsnævnet, og som derfor kort skal nævnes her.

Det ene initiativ, nr. 12, består i at tydeliggøre adgangen til at ophæve en uddannelsesaftale på grund

af seksuel chikane samt lempelse af fristregel. I dette initiativ tydeliggøres det i bemærkningerne til

lovforslaget om ændring af eud-loven, at seksuel chikane, som defineret i ligebehandlingsloven, i

udgangspunktet er en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaftale.

Dette er i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis på området og griber ikke ind i

Tvistighedsnævnets kompetence til at vurdere spørgsmålet konkret.

I initiativet indgår desuden en lempelse af fristen i

eud-lovens § 61, stk. 3,

så faglige udvalg og

Tvistighedsnævnet i sager om seksuel chikane, hvor eleven/lærlingen hæver uddannelsesaftalen, kan se

bort fra fristen på en måned efter konkret vurdering.

Det andet initiativ, nr. 14, består i adgang til skoleoplæring, når der er anlagt sag om seksuel chikane.

Herunder foreslås en ændring af

eud-lovens § 66 a, stk. 2,

så elever/lærlinge, der har en verserende sag

ved Tvistighedsnævnet eller domstolene om seksuel chikane, har mulighed for optagelse til

skoleoplæring. På uddannelser uden skoleoplæring får eleven mulighed for optagelse på skoledelen,

således at eleven/lærlingen fastholdes i uddannelse.

Beskæftigelsesministeren fremsatte lovforslag L 31 den 1. februar 2023, som blev vedtaget af

Folketinget den 23. marts 2023 med ikrafttrædelse 1. juli 2023.

REGLER OM FAGLIGE UDVALG OG TVISTIGHEDSNÆVNETS BEHANDLING AF TVISTIGHEDSSAGER

Praksis i faglige udvalg for behandling af

sager om seksuel chikane

Dette kapitel omhandler de faglige udvalgs praksis for behandling af sager om seksuel chikane. STUK

har indhentet information om de faglige udvalgs praksis via et brev stilet til uddannelsessekretariaterne

for de faglige udvalg, hvor sekretariaterne blev opfordret til at indsende information fælles for de

faglige udvalg, som sekretariatet dækker. Indledningsvist følger en kort beskrivelse af faglige udvalgs

opgaver og organisering.

3.1

Faglige udvalgs opgaver, organisering og lovgrundlag

Det følger af lov om erhvervsuddannelser, at der nedsættes faglige udvalg, som tilsammen dækker alle

erhvervsuddannelser.

Opgaver

De faglige udvalg bestemmer uddannelsernes kompetencemål samt varighed og struktur, herunder

fordelingen af skoleundervisning og oplæringstid inden for rammer fastsat i lov om

erhvervsuddannelser, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og andre tværgående regler samt

finansloven.

De faglige udvalg har til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder og

efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser. Derudover består

de faglige udvalgs opgaver bl.a. i at træffe afgørelser om godkendelse af oplæringsvirksomheder,

beslutning om afkortning eller forlængelse af uddannelsesforløb, godkendelse af særbestemmelser i

uddannelsesaftaler og behandling af tvistigheder mellem elever og oplæringsvirksomheder. De faglige

udvalgs opgaver er oplistet i

§ 38 i lov om erhvervsuddannelser,

som er gengivet i bilag 2.

Organisering

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal

arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Elever er også repræsenteret i udvalget med én

repræsentant, der udpeges af elevernes og lærlingenes organisationer i fællesskab på det faglige

udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg skal tilsammen

dække alle erhvervsuddannelser. Opgjort i marts 2023 er der 101 erhvervsuddannelser og 46 faglige

udvalg.

Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de

faglige udvalg. Tabel 1 viser STUK’s oplysninger om faglige udvalgs sekretariater, faglige udvalg og

uddannelser.

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Tabel 1. Oversigt over faglige udvalgs sekretariater, faglige udvalg og erhvervsuddannelser

Sekretariat

Byggeriets uddannelser

Fagligt udvalg

Det Faglige Fællesudvalg for Murer-,

Stenhugger- og Stukkaturfaget

Det Faglige Fællesudvalg for

Struktør-, Brolægger- og

Tagdækkerfaget

Det faglige Uddannelsesudvalg for

Anlægsgartneri

Det Faglige Udvalg for Isolerings-

faget

Det Faglige Udvalg for Træfagenes

Byggeuddannelse

Glarmesterfagets faglige udvalg

Det Faglige Udvalg for Veterinær-

sygepleje

Det Faglige Fællesudvalg for bager-

og konditorfagene

Det faglige udvalg for

Finanssektoren

Det faglige udvalg for

Elektrikeruddannelsen

Det faglige Udvalg for VVS-

energiuddannelsen

Billedmediernes Faglige Udvalg

Uddannelser

Murer

Stenhugger og sten-

tekniker

Stukkatør

Anlægsstruktør,

bygningsstruktør og

brolægger

Tagdækker

Anlægsgartner

Greenkeeper

Teknisk isolatør

Træfagenes

byggeuddannelser

Glarmester

Veterinærsygeplejerske

Bager og konditor

Finansuddannelsen

Elektriker

VVS-energi

Film- og tv-produktions-

uddannelsen

Fotograf

Beklædningshåndværker

Digital Media uddannelsen

Webudvikler

Teknisk designer

Teater-, event- og

av-tekniker

Grafisk tekniker

Mediegrafiker

Elektronikoperatør

Forsyningsoperatør

Industrioperatør

Overfladebehandler

Plastmager

Procesoperatør

Produktions- og montage-

uddannelsen

Produktør

Automatik- og proces-

uddannelsen

Beslagsmed

Bådmekaniker

Den Danske

Dyrlægeforening

Det faglige fællesudvalg

Det faglige udvalg for

Finanssektoren

El- og Vvs-branchens

Uddannelsessekretariat

Industriens Uddannelser

Det Faglige Udvalg for Beklædning

Det faglige udvalg for Digital Media

Det Faglige Udvalg for Teknisk

designer uddannelsen

Teater-, Event- og AV-

teknikeruddannelsens Faglige

Udvalg

Grafisk Uddannelsesudvalg

Industriens Fællesudvalg

Metalindustriens Uddannelsesudvalg

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Jordbrugets Uddannelser

Malerfagets faglige

fællesudvalg

Mejerifagets Fælles-

udvalg

Sekretariatet for

Erhvervsrettede

Velfærdsuddannelser

(SEVU)

Malerfagets Faglige Fællesudvalg

Mejerifagets Fællesudvalg

Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk

Assistentuddannelse

Fagligt udvalg for

Ernæringsassistentuddannelsen

Fællesudvalget for Erhvervsrettede

Velfærdsuddannelser

CNC-tekniker

Cykel- og

motorcykelmekaniker

Data- og

kommunikationsuddannelsen

Elektronik- og

svagstrømsuddannelsen

Entreprenør- og

landbrugsmaskinuddannelsen

Finmekaniker

Flytekniker

Guld- og sølvsmed

Industriteknikeruddannelsen

Karosseritekniker-

uddannelsen

Køletekniker

Lastvognsmekaniker

Maritime håndværksfag

Personvognsmekaniker

Skibsmontør

Smed

Støberitekniker

Værktøjsuddannelsen

Dyrepasser

Gartner

Skov- og naturtekniker

Landbrugsuddannelsen

Autolakerer

Bygningsmaler

Skiltetekniker

Mejerist

Hospitalsteknisk assistent

Ernæringsassistent

Den pædagogiske

assistentuddannelse

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Tandtekniker

Ejendomsservicetekniker

Frisør

Kosmetiker

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skorstensfejer

Gourmetslagter

Slagter

Tarmrenser

Boligmontering

Ortopædist

Serviceerhvervenes

Uddannelsessekretariat

Tandteknikerfagets faglige udvalg

Det faglige udvalg for

Ejendomsservice

Uddannelsesudvalget for Frisører og

Kosmetikere

Det faglige udvalg for

Serviceassistentuddannelsen

Det faglige udvalg for Vagt- og

Sikkerhedsservice

Skorstensfejernes Faglige Udvalg

Slagterfagets Fællesudvalg

Skorstensfejerlaugets

sekretariat

Slagterfagets Fælles-

udvalg

Snedkernes uddannelser

Det faglige udvalg for Bolig og

Ortopædi

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Snedkerfagets Fællesudvalg

Træindustriens Uddannelsesudvalg

Transporterhvervets

uddannelser

Transporterhvervets Uddannelser

Bygningssnedker

Møbelsnedker og orgel-

bygger

Maskinsnedker

Ambulancebehandler

Autohjælp

Buschauffør i kollektiv trafik

Havne- og terminal-

uddannelsen

Kranfører

Lager- og terminal-

uddannelsen

Lufthavnsuddannelsen

Togklargøringsuddannelsen

Turistbuschauffør

Vejgodstransport-

uddannelsen

Detailhandelsuddannelsen

med specialer

Uddannelsesnævnet

Det faglige Udvalg for

Detailhandelsuddannelser

Det faglige udvalg for Erhvervs-

uddannelsen til Tandklinikassistent

(FUTKA)

Det faglige Udvalg for Handels-

uddannelsen

Det faglige Udvalg for Kontor-

uddannelser

Det faglige Udvalg for Uddannelser

inden for Oplevelsesområdet

Det faglige Udvalg for Gastronom-

uddannelsen

Det faglige Udvalg for

Receptionistuddannelsen

Det faglige Udvalg for Tjener-

uddannelsen

Urmagernes Faglige Fællesudvalg

Tandklinikassistent

Handelsuddannelse med

specialer

Kontoruddannelse med

specialer (Kun EUX)

Eventkoordinator

Fitnessuddannelsen

Gastronom

Receptionist

Tjener

Urmager

Uddannelsessekretariatet

Urmagernes Faglige

Fællesudvalg

Kilde: Komplet oversigt for professionelle: Erhvervsuddannelser/cøsanr. NQF, specialer, trin, varighed,

sagsbehandler/fagkonsulent/jurist og faglige udvalg [Juli 2022] og ses ved at følge dette

link

3.2

Indblik i faglige udvalgs praksis for behandling af sager om

seksuel chikane

STUK udsendte i august 2022 et brev stilet til sekretariaterne for de faglige udvalg om indhentning af

information om praksis ved behandling af sager om seksuel chikane (brev indgår som bilag 3). STUK

har modtaget information fra ni ud af tolv sekretariater, som dækker flere faglige udvalg, samt fra to

sekretariater, som hver dækker et fagligt udvalg. Svarene giver indblik i, hvordan tvistighedssager

indbragt for udvalgene af elev/lærling eller virksomhed behandles.

I høringen blev sekretariaterne spurgt til sagsgangen i forbindelse med behandling af tvistighedssager

generelt set samt sager om seksuel chikane, herunder hvilke muligheder og begrænsninger de faglige

udvalg oplever i forhold til at sikre hurtig sagsbehandling uden tab af retssikkerhed for elever, lærlinge

og virksomheder. Det indgik samtidigt i brevet, at hvis de faglige udvalg ikke havde behandlet sager

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

om seksuel chikane, kan informationen give indsigt i en besluttet sagsgang, der (endnu) ikke er

benyttet.

Informationen viser samlet set, at sekretariaterne har yderst sparsom erfaring med behandling af

tvistighedssager om seksuel chikane. På tværs af besvarelserne har kun tre sekretariater angivet, at de

har behandlet sager om seksuel chikane:

•

Uddannelsessekretariatet angiver at have haft to sager i hhv. 2013 og 2014, hvor seksuel

chikane indgik som del af sagen. Den ene sag endte med forlig i det faglige udvalg, mens den

anden gik videre til Tvistighedsnævnet.

Uddannelsesnævnet angiver at have haft én sag, hvor seksuel chikane indgik som del af sagen.

Byggeriets Uddannelser angiver at have haft to sager i hhv. 2017 og 2022, hvor seksuel

chikane indgik som del af sagen. Den ene sag resulterede i, at det faglige udvalg tilbagekaldte

den pågældende virksomheds godkendelse som oplæringsvirksomhed.

•

Ud over sekretariater, der har angivet, at de har behandlet sager om seksuel chikane, er der et mindre

antal sekretariater, der i besvarelserne har angivet at have en særlig sagsgang for sager om seksuel

chikane, uanset om de har behandlet sådanne sager eller ej. Det gælder Serviceerhvervenes

Uddannelsessekretariat, Uddannelsessekretariatet og Sekretariatet for Erhvervsrettede

Velfærdsuddannelser. Den særlige sagsgang er beskrevet kortfattet i besvarelserne og består i, at sager

om seksuel chikane er blevet eller vil blive prioriteret før andre sager.

STUK har fulgt op telefonisk på nogle af besvarelserne for at få uddybet sekretariaternes erfaringer med

behandling af sager om seksuel chikane samt perspektiver på særlige sagsgange for sager om seksuel

chikane.

De ganske få sekretariater, som har erfaring med behandling af sager om seksuel chikane, vurderer

ikke, at der er behov for tiltag for hurtigere sagsbehandling af disse sager. Der er generelt set ganske få

tvistighedssager, der er af meget alvorlig karakter, og når en alvorlig sag om eksempelvis seksuel

chikane bliver modtaget i sekretariatet, bliver den prioriteret over andre sager, uden at det får større

konsekvenser for sagsbehandlingstiden i øvrige sager. I Byggeriets Uddannelser foretages

forligsbestræbelserne normalt i de lokale uddannelsesudvalg, og hvis der ikke opnås forlig lokalt,

sendes referat af forligsbehandlingen videre til det faglige udvalg, som vurderer, om der skal

gennemføres endnu et forligsmøde. Byggeriets Uddannelser vurderer, at en sag skal gå direkte til det

faglige udvalg for at spare tid, hvis der er tale om en meget grel sag om eksempelvis seksuel chikane.

De sekretariater, STUK har fulgt op med, fremhæver også, at det er vigtigt, at de to parter i sagen har

tid til at forberede sig til forligsmødet. Det er vigtigt i forhold til at sikre retssikkerheden for elev og

virksomhed og for at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at et forlig kan opnås. Hurtighed i

sagsbehandlingen må ikke gå på kompromis med den tid, det tager at få sagen grundigt oplyst.

Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser har i deres interne administrative

procedurebeskrivelse for håndtering af tvistighedssager indskrevet, at der er et særligt fokus på sager

om seksuel chikane. Sekretariatet har ikke endnu behandlet en sag om seksuel chikane, men har

beskrevet, at der i sager om seksuel chikane vil være særlig opmærksomhed på at sikre hurtig

sagsbehandling ved at sekretariatets underudvalg for tvistighedssager kan indkaldes til et

ekstraordinært møde for hurtig behandling af denne type sager.

3.3

Sagsbehandlingstrin i tvistighedssager generelt

Alle besvarelser indeholder information om, hvordan sekretariaternes typiske sagsgang er i

tvistighedssager. Alle sekretariater giver udtryk for at have en formaliseret sagsgang for

tvistighedssager, ligesom nogle sekretariater, hhv. Byggeriets Uddannelser, Snedkernes Uddannelser og

Industriens Uddannelser, har information om tvistighedssager og sagsgang beskrevet på deres

hjemmeside.

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

På tværs af besvarelserne, som STUK har modtaget, kan der udledes en række trin i sekretariaternes

behandling af tvistighedssager, som er illustreret i figur 4 nedenfor. Det er vigtigt at understrege, at

listen af sagsbehandlingstrin ikke er udtømmende, men udgør et koncentrat, som er udledt på

baggrund af den tilgængelige information indhentet via skemaet i STUK’s udsendte brev, jf. bilag 3.

Figur 4: Illustration af trin i uddannelsessekretariaters behandling af tvistighedssager på baggrund af

indsendte besvarelser

På tværs af besvarelserne kan der ses et mønster i, hvilke tidsfrister sekretariaterne arbejder med:

•

Forligsmødet søges i udgangspunktet placeret inden for 30 dage efter tvistighedssagen er

modtaget i sekretariatet.

•

Parterne indkaldes til forligsmøde med minimum 14 dages varsel, dvs. indkaldelsen til

forligsmøde skal ske ca. 14 dage efter sagen er modtaget i sekretariatet, så den samlede

sagsbehandlingstid er ca. 30 dage, jf. ovenfor.

PRAKSIS I FAGLIGE UDVALG FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Praksis i Tvistighedsnævnet for

behandling af sager om seksuel chikane

Dette kapitel omhandler Tvistighedsnævnets praksis for behandling af sager efter lov om

erhvervsuddannelser om seksuel chikane. Tvistighedsnævnet har som del af udvalgsarbejdet leveret et

notat til STUK, der beskriver nævnets praksis for behandling af sager om seksuel chikane, og som

udgør grundlaget for kapitlet. Notatet er gengivet i bilag 4.

Tvistighedsnævnet behandler desuden tvistigheder mellem udenlandske praktikanter inden for

landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet og deres praktiksteder efter

udlændingeloven. Nævnet havde ultimo juni 2023 ikke modtaget sager efter denne lovgivning. Se også

afsnit 2.2.

4.1

Omfang af sager om seksuel chikane

Tvistighedsnævnet modtager årligt 55-70 sager. Heraf vedrører kun en meget lille del spørgsmål om

seksuel chikane. Tvistighedsnævnet har i de seneste år kun truffet afgørelse i ganske få sager om

seksuel chikane. Herudover er et antal sager afsluttet ved forlig. Nævnet har ikke en opgørelse over det

samlede antal sager, men en gennemgang af Tvistighedsnævnets årsberetninger i 2007-2021 viser, at

der i perioden blev afgjort 11 sager med kendelse vedrørende seksuel chikane, dvs. knap én sag årligt.

Det er ikke muligt ud fra årsberetningerne at opgøre antal sager om seksuel chikane, hvor der indgås

indenretlige forlig eller hvor sagerne afsluttes udenretligt.

4.2

Proces for nævnets behandling af sager om seksuel chikane

Sager om seksuel chikane bliver på samme måde som nævnets øvrige sager behandlet efter

bestemmelserne i bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet. Klageskriftet gennemgås ved modtagelsen

af nævnets formand. Ved gennemgangen vurderes det bl.a., om sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller om

der er behov for indhentelse af yderligere oplysninger, ligesom der tages stilling til forskellige

processuelle anmodninger, f.eks. om skriftlig behandling. Der foretages desuden en konkret vurdering

af, om der foreligger særlige omstændigheder, der gør det nødvendigt, at sagen behandles forud for

andre sager. Sager om seksuel chikane kan således blive vurderet som hastesager, f.eks. hvis der

foreligger oplysninger om, at sagen er særligt belastende for parterne. Andre sager kan på samme

måde blive vurderet som særligt hastende.

Klager kan på baggrund af formandens gennemgang af sagen blive anmodet om at fremkomme med

yderligere oplysninger. Klageskriftet sendes derefter i høring hos indklagede. Afgives der svarskrift, vil

der typisk blive fastsat frister for yderligere skriftveksling. Bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet

indeholder bestemmelser om skriftvekslingen, herunder om frister. Fristerne for afgivelse af

processkrifter kan efter anmodning fra parterne forlænges. Fristerne har ikke præklusiv virkning, og det

ses under tiden, at der skriftveksles lige frem til mødet i nævnet.

Sagsbehandling på møder i nævnet

Parterne vil i sager om seksuel chikane typisk være repræsenteret af deres faglige organisationer eller

af eksterne advokater. En sag om seksuel chikane behandles altid på et møde i nævnet med deltagelse

af sagens parter, idet sagstypen ikke er egnet til skriftlig behandling. Sagen berammes som

udgangspunkt efter aftale med partsrepræsentanterne. Der afsættes som udgangspunkt tre timer til

PRAKSIS I TVISTIGHEDSNÆVNET FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

behandling af en sag om seksuel chikane, men afhængigt af den anmeldte bevisførelse kan der være

behov for at afsætte yderligere tid.

På mødet afgives der forklaring af parterne og eventuelle vidner. I en del sager bliver der efter

afgivelsen af forklaringerne holdt en pause, hvor parterne med bistand fra DA’s og FH’s medlemmer af

nævnet drøfter forlig. Forliges sagen ikke undervejs, procederes sagen. Nævnets medlemmer voterer i

umiddelbar forlængelse af mødet, og nævnet kommer derefter med en mundtlig tilkendegivelse om,

hvordan sagen vil blive afgjort. Forliges sagen ikke på grundlag af tilkendegivelsen, udfærdiger nævnet

en skriftlig afgørelse. Udkastet hertil udarbejdes af formanden, hvorefter nævnets medlemmer får en

frist til at komme med bemærkninger til udkastet. Den skriftlige afgørelse forligger normalt inden for 4

uger efter mødet. Parterne har derefter en frist på 8 uger til at indbringe sagen for domstolene.

Nævnets berammelse af sager og fastsættelse af mødetidspunkter

Nævnet har som udgangspunkt to sammenhængende mødedage pr. måned. Mødedatoerne fastsættes

for et halvt år ad gangen efter aftale mellem formanden og de faste medlemmer af nævnet. Ofte vil der

flere måneder frem i tiden være berammet sager på de aftalte mødetidspunkter, således at der ikke er

ledige tider. Berammelsen af en sag på de ledige mødetidspunkter vanskeliggøres i øvrigt ofte af, at

navnlig partsrepræsentanterne er optaget til anden side.

Tvistighedsnævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2022 seks måneder.

PRAKSIS I TVISTIGHEDSNÆVNET FOR BEHANDLING AF SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Forslag til fast tracks for sager om seksuel

chikane

Dette kapitel indeholder udvalgets overvejelser og forslag om etablering af fast tracks i de faglige

udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager, hvor elever og lærlinge har været udsat for

seksuel chikane. Udenlandske praktikanter inden for landbrugs- jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs-,

eller gartneriområdet er også omfattet af forslagene, jf. afsnit 2.1. og 2.2.

Det fremgår af initiativbeskrivelsen i trepartsaftalen og udvalgets kommissorium, at udvalget skal stille

forslag om konkret indhold i fast tracks for behandlingen af sager i faglige udvalg og

Tvistighedsnævnet. Udvalget skal endvidere stille forslag om, hvordan fast tracks etableres. Det skal

indgå i arbejdet, at en fast track-ordning ikke fører til tab af retssikkerhed for elever, lærlinge og

virksomheder. Udvalgsarbejdet må ikke medføre statslige merudgifter.

5.1

Forslag til fast track i faglige udvalg

Det fremgår af initiativbeskrivelsen i trepartsaftalen og udvalgets kommissorium, foruden det

ovennævnte i indledningen til kapitlet, at udvalget skal tage stilling til, om der skal være en frist for

faglige udvalgs behandling af sager om seksuel chikane. Det skal derudover indgå i udvalgets arbejde,

om sagen kan behandles af få medlemmer af fagligt udvalg, som kan samles hurtigt umiddelbart efter,

at sagen er rejst med henblik på at få afdækket forligsmuligheder.

Udvalget har i drøftelsen af fast tracks i faglige udvalg lagt vægt på følgende aspekter.

Udvalget har som en del af sit arbejde indsamlet information fra de faglige udvalg om deres praksis for

behandling af tvistighedssager om seksuel chikane. Indsamlingen viser, at de faglige udvalg har ganske

sparsomme erfaringer med sager om seksuel chikane. Tre sekretariater angiver at have behandlet

enkelte sager gennem tiden. I lyset af de få sager oplever de faglige udvalg ikke udfordringer med at

sikre hurtig sagsbehandling. Hvis en særligt alvorlig sag om seksuel chikane rammer det faglige udvalg,

vil denne sag kunne prioriteres før andre sager, uden at det får konsekvenser for sagsbehandlingstiden

af de øvrige sager. Informationen viser, at sagsbehandlingstiden for en tvistighedssag er omkring 30

dage.

På baggrund af informationen fra de faglige udvalg om sagsbehandlingstiden vurderer udvalget, at der

ikke er behov for at stille forslag om en tidsfrist for de faglige udvalgs behandling af sager om seksuel

chikane. Det er ikke realistisk at nedbringe sagsbehandlingstiden mærkbart på en måde, som ikke vil

være risikabel i forhold til at få sagerne tilstrækkeligt belyst og sikre retssikkerhed for de involverede

parter.

De faglige udvalg giver udtryk for at have en formaliseret sagsgang i tvistighedssager, ligesom nogle

faglige udvalg har information om tvistighedssager og sagsgang på deres hjemmeside. Tre faglige

udvalg har angivet at have en særlig sagsgang for behandling af sager om seksuel chikane, uanset om

de har behandlet sådanne sager eller ej. Udvalget ser en fordel i, at faglige udvalg har en besluttet

sagsgang for sager om seksuel chikane, så sagerne kan håndteres sikkert fra de modtages. Desuden

kan elever, lærlinge og virksomheder på forhånd orientere sig om sagsgangen, og det kan give større

tryghed og gennemsigtighed for parterne i sagen.

FORSLAG TIL FAST TRACKS FOR SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Udvalget har drøftet følgende elementer, der vil kunne indgå i en fast track-ordning i de faglige

udvalgs behandling af sager om seksuel chikane.

Udvalget opfordrer til, at de faglige udvalg har en beskrevet procedure for håndtering af

tvistighedssager om seksuel chikane. Informationen fra de faglige udvalg om deres praksis viser, at tre

udvalg har en beskrevet procedure. De faglige udvalg opfordres til at lade sig inspirere af hinanden i

arbejdet med at udforme en procedurebeskrivelse, samtidigt med at der tages hensyn til

branchespecifikke forhold. Proceduren kan eksempelvis omfatte, at medlemmer af det faglige udvalg

hurtigt indkaldes til møde om sagen.

Udvalget opfordrer til, at de faglige udvalg udarbejder retningslinjer for berammelse og

omberammelse af forligsmøder i sager om seksuel chikane, som indgår i procedurebeskrivelsen.

Retningslinjerne kan f. eks. omhandle, at der sættes en grænse for, hvor mange gange en part kan

udeblive fra et planlagt forligsmøde. Formålet er at understøtte, at elever, lærlinge og virksomheder får

en hurtig afslutning af sagen.

Udvalget har erfaret, at der i de faglige udvalg kan være udfordringer med at fastlægge

mødetidspunkter med de involverede parter, og at de involverede parter sommetider udebliver fra

planlagte forligsmøder. Det fører til længere sagsbehandlingstid og kan medvirke til, at sagen ikke kan

forliges i det faglige udvalg og må tages videre til Tvistighedsnævnet. Hvis et fagligt udvalg har forsøgt

at forlige en sag, og en part ikke har ønsket at mødes, kan fagligt udvalg sende sagen til nævnet, da

forligsmulighederne anses for udtømt. Det faglige udvalgs behandling af en sag kan også forsinkes af,

at en part med lovlig grund må melde afbud til et forligsmøde.

Udvalget finder det vigtigt, at de faglige udvalg i retningslinjerne kan tage højde for de traditioner og

virksomhedstyper, der er inden for det pågældende faglige udvalgs område. Det kan f.eks. være svært

for små virksomheder med ganske få ansatte at afsætte tid til mødedeltagelse, især hvis

mødelokationen ligger langt væk fra virksomheden, mens det kan være lettere for store virksomheder,

der har egen HR-afdeling mv.

Retningslinjerne skal således understøtte, at forligsmødet fremskyndes mest muligt under hensyntagen

til retssikkerheden og de involverede parters praktiske muligheder for fremmøde.

Udvalget opfordrer til, at et mindre antal medlemmer i de faglige udvalg behandler sager om seksuel

chikane. Det kan f.eks. være formandskabet eller et forhandlingsudvalg. Formålet er at understøtte, at

udvalgsmedlemmerne kan samles hurtigt umiddelbart efter, at sagen er rejst med henblik på at få

afdækket forligsmuligheder. Færre mødedeltagere kan desuden bidrage til, at elever og lærlinge

oplever forløbet som mere trygt og fortroligt.

Udvalget foreslår, at Børne- og Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter retter en fælles

henvendelse til de faglige udvalg med en opfordring til at udarbejde en procedurebeskrivelse. Konkret

foreslås følgende elementer at indgå i beskrivelsen:

Et mindre antal medlemmer af fagligt udvalg behandler sager om seksuel chikane

Faglige udvalg fastsætter mødedatoer for et år ad gangen. Der bør være mulighed for at

indkalde til ekstraordinære møder

Faglige udvalg udarbejder procedurebeskrivelse for udvalgets forberedelse og oplysning af

sager om seksuel chikane. Beskrivelsen kan med fordel fremgå relevante steder, f.eks. på det

faglige udvalgs hjemmeside

Procedure for det faglige udvalgs berammelse af møder

Procedure for gennemførelse af møder og afslutning af sager.

De fem punkter er foldet ud i bilag 5.

FORSLAG TIL FAST TRACKS FOR SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

5.2

Forslag til fast track i Tvistighedsnævnet

Udvalgets opgave med forslag til fast track i Tvistighedsnævnet fremgår af indledningen til kapitel 5.

Udvalget har i drøftelserne om forslag til fast track lagt vægt på følgende aspekter.

Tvistighedsnævnet har på det nuværende lovgrundlag ikke mulighed for generelt at behandle sager

om seksuel chikane forud for andre sager, da Tvistighedsnævnet skal følge de almindelige

forvaltningsretlige principper om ligebehandling. Det betyder, at etablering af et fast track for alle sager

om seksuel chikane forudsætter indførelse af en udtrykkelig lovhjemmel. Den bidrager til at sikre en

bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane, hvilket er en

målsætning med initiativerne i trepartsaftalen, og det kan bidrage til at understøtte en kulturforandring

på den enkelte arbejdsplads. Herunder sikrer en lovhjemmel hurtigere behandling af de sager om

seksuel chikane, som Tvistighedsnævnet i dag ikke vælger at behandle forud for andre sager, hvilket

gør tidsperspektivet for behandlingen af sagen mere gennemskueligt for eleven eller lærlingen.

Konsekvensen af at indføre en lovhjemmel til fast track i sager om seksuel chikane er, at det vil medføre

en indskrænkning af Tvistighedsnævnets skøn til at behandle øvrige særligt belastende sager forud for

sager om seksuel chikane. Sager, der vedrører seksuel chikane, får en fortrinsstilling. En afledt

konsekvens heraf kan være en længere sagsbehandlingstid end i dag for de øvrige sager med særligt

belastende omstændigheder. Dette afhænger dog af antallet af sager om seksuel chikane indbragt for

Tvistighedsnævnet. Særligt belastende sager kan, ud over sager om seksuel chikane, f.eks. være sager

om mobning, vold, forskelsbehandling mv. og sager, hvor en virksomhed, der drives i selskabsform, står

foran en opløsning.

Udvalget peger på følgende forslag til fast track i Tvistighedsnævnet:

Lovhjemmel til etablering af fast track

Det er en del af trepartsaftalen, at elever og lærlinge skal sikres en bedre retsstilling, når de

har været udsat for seksuel chikane. På den baggrund vurderer udvalget, at der bør indføres

en lovhjemmel til, at Tvistighedsnævnet behandler sagerne om seksuel chikane i et fast track.

Fleksibel mødeberammelse

Ved den praktiske etablering af et lovfæstet fast track for tvistighedssager om seksuel chikane

vil der være behov for at have fokus på berammelsen af mødet i sagen. Dels bør mødet

berammes, så snart sagen modtages, dels vil der være behov for en mere fleksibel mulighed

for berammelse, således at der kan berammes møder på andre tidspunkter end dem, der

fremgår af Tvistighedsnævnets halvårlige mødeplan.

Ved en mere fleksibel berammelse af sager skal der tages hensyn til, at nævnets medlemmer

kan møde, herunder skal der tages hensyn til, at de faste medlemmer og deres suppleanter

ofte vil være optaget af møder til anden side, og at formanden for Tvistighedsnævnet, der

efter erhvervsuddannelsesloven skal være landsdommer, er optaget af retsmøder i

landsretten. Desuden skal der tages hensyn til, om parterne, vidnerne og

partsrepræsentanterne har mulighed for at møde.

Udvalget foreslår, at der arbejdes videre med en model med individuelt aftalte mødedage,

hvor der indhentes oplysninger om, hvornår partsrepræsentanterne kan give møde, hvorefter

det afklares, om formanden og de øvrige medlemmer kan give møde. Det må forudses, at

individuelt aftalte mødedage ikke er ensbetydende med, at sagerne afsluttes hurtigt, fordi

sagerne typisk er tungere end f.eks. tvister om lønforhold.

Det er en forudsætning for gennemførelsen af forslaget om fleksibel mødeberammelse, at

antallet af sager om seksuel chikane ikke væsentligt overstiger det nuværende antal.

FORSLAG TIL FAST TRACKS FOR SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

5.3

Opfordring til at gennemføre en evaluering

Der er i udvalgsarbejdet indsamlet information om behandlingen i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet

af sager om seksuel chikane. Indsamlingen har vist, at der er et begrænset antal sager, samt at der er

begrænset erfaring med behandling af sagerne. På den baggrund opfordrer udvalget til, at Børne- og

Undervisningsministeriet følger op på trepartsaftalens initiativ om indførelse af fast track ved at

gennemføre en evaluering af erfaringerne med fast track i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet. Da

Tvistighedsnævnet er ressortplaceret i Erhvervsministeriet, bør denne del af evalueringen gennemføres i

et samarbejde mellem de to ministerier. Evalueringen bør gennemføres på et tidspunkt, hvor der er

høstet tilstrækkelige erfaringer, hvilket f. eks. kan være omkring tre år efter etableringen af fast tracks.

Udvalget er opmærksom på, at der ikke er afsat finansiering i trepartsaftalen til gennemførelse af en

evaluering samt at resultatet af udvalgets arbejde ikke må medføre statslige merudgifter.

FORSLAG TIL FAST TRACKS FOR SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Bilag

•

Bilag 1. Kommissorium for udvalgsarbejde

Bilag 2. Faglige udvalg opgaver

Bilag 3. Brev fra STUK af 26. august 2022 om indhentning af information om

sekretariater/faglige udvalgs praksis ved behandling af sager om seksuel chikane

Bilag 4. Beskrivelse af Tvistighedsnævnets praksis i sager om seksuel chikane

Bilag 5. Procedure for behandling af sager om seksuel chikane i de faglige udvalg

FORSLAG TIL FAST TRACKS FOR SAGER OM SEKSUEL CHIKANE

Bilag

6.1

Bilag 1: Kommissorium for udvalgsarbejde

Kommissorium for udvalgsarbejde om fast track i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet i

sager om seksuel chikane

Baggrund og formål

Arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik den 4. marts 2022

trepartsaftale om initiativer til at

modgå seksuel chikane på arbejdspladser.

Aftalen indeholder i alt 17 initiativer, der har til formål at

bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på

arbejdsmarkedet. Fem af initiativerne vedrører en bedre retsstilling for elever og lærlinge, der har været

udsat for seksuel chikane.

Et af initiativerne vedrørende elever og lærlinge omhandler etablering af en ensartet samt særlig hurtig

og tryg proces (fast track) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel

chikane. Der er i dag ingen centralt fastsatte regler om, hvor hurtigt sager om seksuel chikane skal

behandles. Formålet med initiativet er at sikre, at elever og lærlinge i sager, hvor der er tvistighed pga.

seksuel chikane, får den hurtigst mulige afslutning af sagen.

Udvalgets opgaver

Børne- og Undervisningsministeriet etablerer et udvalgsarbejde med repræsentanter fra

arbejdsmarkedets parter om etablering af fast track. Erhvervsministeriet inddrages i udvalgsarbejdets

del om fast track i Tvistighedsnævnet.

På baggrund af initiativbeskrivelsen skal udvalget:

•

Stille forslag om konkret indhold i fast tracks for behandling af sager om seksuel chikane.

•

Tage stilling til, om der skal være en frist for fagligt udvalgs behandling af sagerne.

•

Stille forslag til, hvordan fast tracks etableres i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

Det skal indgå i udvalgets arbejde, at processen for fagligt udvalgs behandling af sager om seksuel

chikane kan indeholde, at sagen behandles af få udvalgsmedlemmer, som kan samles hurtigt

umiddelbart efter, at sagen er rejst med henblik på at få afdækket forligsmuligheder.

Det skal endvidere indgå, at en fast track-ordning ikke fører til tab af retssikkerhed for elever, lærlinge

og virksomheder.

Endelig skal det indgå, at resultatet af udvalgsarbejdet ikke må medføre statslige merudgifter.

Udvalget afgiver en kort rapport (notat) til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med forslag til

indhold i fast tracks og forslag til, hvordan fast tracks etableres i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

STUK sender udvalgets rapport i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Udvalgets sammensætning

Udvalget nedsættes af Børne- og Undervisningsministeriet v. STUK. Udvalget sammensættes af:

•

2 repræsentanter fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvoraf den ene er formand for udvalget,

•

2 repræsentanter udpeget af DA, og 1 repræsentant udpeget af KL og Danske Regioner i forening

samt

BILAG

•

3 repræsentanter udpeget af FH.

Erhvervsministeriet udpeger 1 repræsentant, som deltager i udvalgsarbejdets del om fast track i

Tvistighedsnævnet.

Udvalget sekretariatsbetjenes af STUK.

Tidsplan og mødefrekvens

Det forventes, at udvalget holder 3 møder af 2 timers varighed i perioden juni til oktober 2022 med

henblik på at afgive rapport i november 2022. Der er desuden indlagt mulighed for et ekstra møde af

1-2 timers varighed mellem det andet og tredje møde, hvis udvalget vurderer, at der er behov.

6.2

Bilag 2: Faglige udvalgs opgaver

De faglige udvalgs opgaver er fastsat i § 38 i

lov om erhvervsuddannelser,

som er gengivet nedenfor.

§ 38.

De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13,

stk. 1.

4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet, jf. § 33, stk. 3.

5) Oplæringen.

6) At § 12, stk. 1, 4. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale inden for

uddannelsen.

Beslutning herom skal være enstemmig.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes

bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3.

De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 4.

De faglige udvalg fastsætter retningslinjer for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 5.

Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for

udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning

og nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse

til Børne- og Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for

udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.

Stk. 6.

De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Godkendelse af oplæringsvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.

2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den

enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.

3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.

4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

5) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.

6) Klager over skolers afgørelser om elevers og lærlinges optagelse eller ophør med skoleoplæring, jf.

§ 66 j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 3-6 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 7

De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1

og 2,

2) virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4,

3) afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til

projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på

erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan i den

forbindelse indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter,

BILAG

4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed og

5) behandler tvistigheder mellem elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 8

De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod

ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 9

De faglige udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser om krav om gennemførelse af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved

overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

6.3

Bilag 3: Brev fra STUK af 26. august 2022 om indhentning af

information om sekretariater/faglige udvalgs praksis ved

behandling af sager om seksuel chikane

Til faglige udvalg i nedenstående sekretariater:

•

Byggeriets Uddannelser

•

El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat

•

Industriens Uddannelser

•

Jordbrugets Uddannelser

•

Malerfagets faglige fællesudvalg

•

Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser

•

Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat

•

Slagterfagets fællesudvalg

•

Snedkerens Uddannelser

•

Transporterhvervets Uddannelser

•

Uddannelsesnævnet

•

Uddannelsessekretariatet

Samt øvrige faglige udvalg.

Information om faglige udvalgs praksis ved behandling af sager om seksuel chikane

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indhenter med dette brev information fra de faglige udvalg om

deres praksis ved behandling af sager om seksuel chikane. Vi foreslår, at informationen gives fælles for

de faglige udvalg i hvert af ovenstående sekretariatsfællesskaber. Faglige udvalg, der ikke indgår i et

sekretariatsfællesskab, indsender information for hvert udvalg.

Informationen skal give indsigt i de faglige udvalgs sagsgange i forbindelse med behandling af

tvistighedssager generelt set samt sager om seksuel chikane, herunder hvilke muligheder og

begrænsninger de faglige udvalg oplever i forhold til at sikre hurtig sagsbehandling uden tab af

retssikkerhed for elever, lærlinge og virksomheder. Hvis de faglige udvalg ikke har behandlet sager om

seksuel chikane, kan informationen give indsigt i en besluttet sagsgang, der (endnu) ikke er benyttet.

Baggrunden er, at arbejdsmarkedets parter og regeringen den 4. marts 2022 indgik

trepartsaftale om

initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser,

hvor et af initiativerne omhandler etablering af

en ensartet samt særlig hurtig og trygproces (fast track) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets

behandling af sager om seksuel chikane.

Børne- og Undervisningsministeriet har i den sammenhæng etableret et udvalgsarbejde med

repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Tvistighedsnævnet. Udvalgets opgaver er at:

•

Stille forslag om konkret indhold i fast tracks for behandling af sager om seksuel chikane.

•

Tage stilling til, om der skal være en frist for fagligt udvalgs behandling af sagerne.

•

Stille forslag til, hvordan fast tracks etableres i faglige udvalg og Tvistighedsnævnet.

Det skal indgå i udvalgets arbejde, at processen for fagligt udvalgs behandling af sager om seksuel

chikane kan indeholde, at sagen behandles af få udvalgsmedlemmer, som kan samles hurtigt

umiddelbart efter, at sagen er rejst med henblik på at få afdækket forligsmuligheder.

BILAG

Det skal endvidere indgå, at en fast track-ordning ikke fører til tab af retssikkerhed for elever, lærlinge

og virksomheder.

Endelig skal det indgå, at resultatet af udvalgsarbejdet ikke må medføre statslige merudgifter.

Øget viden om de faglige udvalgs praksis er input til udvalgets arbejde og skal anvendes på udvalgets

2. møde, som finder sted i uge 36. Vi anmoder derfor de faglige udvalg om at udfylde vedlagte skema

og sende det til undertegnede

senest tirsdag den 6. september 2022.

Styrelsen fremsender

skemaerne til udvalgsmedlemmerne og anvender dem i udvalgsarbejdet til en sammenskrivning af de

faglige udvalgs praksis.

Eventuelle spørgsmål til udvalgsarbejdet og skemaet kan rettes til:

Freja Mørch

Direkte tlf.: +45 23 74 46 86

E-mail:

[email protected]

John Torben Larsen

Direkte tlf.: +45 4132 4693

E-mail:

[email protected]

BILAG

Skabelon: Information om faglige udvalgs praksis ved behandling af sager om seksuel chikane

Fagligt

udvalg/sekretariatsfællesskab:

1. Beskriv den typiske sagsgang

i det faglige udvalg i

tvistighedssager, som

elev/lærling eller virksomhed

har indbragt for udvalget,

herunder den typiske

sagsbehandlingstid.

2. Har de faglige udvalg en

særlig sagsgang for sager om

seksuel chikane?

Hvis ja:

•

Beskriv sagsgangen i de

faglige udvalg fra sagen

modtages til den afsluttes,

herunder beslutning om

proces for sagens

behandling, deltagere i

faglige udvalgs møder

(hvem og hvor mange),

partshøringer, møder

mellem fagligt udvalg og

sagens parter, tidsfrister for

bemærkninger fra sagens

parter, interne frister i det

faglige udvalg m.v.

•

Hvis der er forskellig

praksis i faglige udvalg

inden for et sekretariats

område er det muligt at

indsende flere beskrivelser.

3. Har udvalget behandlet

tvistighedssager, hvor seksuel

chikane er indgået som

begrundelse i sagen? Hvad er

den typiske sagsbehandlingstid

i sager om seksuel chikane?

4. Bemærkninger i øvrigt

BILAG

6.4

Bilag 4: Beskrivelse af Tvistighedsnævnets praksis i sager om

seksuel chikane

Tvistighedsnævnet modtager årligt 55-70 sager. Heraf vedrører kun en meget lille del spørgsmål om

seksuel chikane. Tvistighedsnævnet har i de seneste år kun truffet afgørelse i ganske få sager om

seksuel chikane. Herudover er et antal sager afsluttet ved forlig. Nævnet har ikke en opgørelse over det

samlede antal sager, som vedrører seksuel chikane, men det skønnes, at nævnet i gennemsnit

modtager 1-3 sager årligt.

Sager om seksuel chikane bliver på samme måde som nævnets øvrige sager behandlet efter

bestemmelserne i bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet. Klageskriftet gennemgås ved modtagelsen

af nævnets formand. Ved gennemgangen vurderes det bl.a., om sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller om

der er behov for indhentelse af yderligere oplysninger, ligesom der tages stilling til forskellige

processuelle anmodninger, fx om skriftlig behandling. Der foretages desuden en konkret vurdering af,

om der foreligger særlige omstændigheder, der gør det nødvendigt, at sagen behandles forud for

andre sager. Sager om seksuel chikane kan således blive vurderet som hastesager, fx hvis der foreligger

oplysninger om, at sagen er særligt belastende for parterne. Andre sager kan på samme måde blive

vurderet som særligt hastende.

Klager kan på baggrund af formandens gennemgang af sagen blive anmodet om at fremkomme med

yderligere oplysninger. Klageskriftet sendes derefter i høring hos indklagede. Afgives der svarskrift, vil

der typisk blive fastsat frister for yderligere skriftveksling. Bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet

indeholder bestemmelser om skriftvekslingen, herunder om frister. Fristerne for afgivelse af

processkrifter kan efter anmodning fra parterne forlænges. Fristerne har ikke præklusiv virkning, og det

ses under tiden, at der skriftveksles lige frem til mødet i nævnet.

Parterne vil i sager om seksuel chikane typisk være repræsenteret af deres faglige organisationer eller

af eksterne advokater.

En sag om seksuel chikane behandles altid på et møde i nævnet med deltagelse af sagens parter, idet

sagstypen ikke er egnet til skriftlig behandling. Sagerne berammes som udgangspunkt i den

rækkefølge, hvori de er modtaget, og berammelsen sker efter aftale med partsrepræsentanterne. Der

afsættes som udgangspunkt tre timer til behandling af en sag om seksuel chikane, men afhængigt af

den anmeldte bevisførelse kan der være behov for at afsætte yderligere tid. Nævnet har to

sammenhængende mødedage pr. måned. Mødedatoerne fastsættes for et halvt år ad gangen efter

aftale mellem formanden og de faste medlemmer af nævnet. Ofte vil der flere måneder frem i tiden

være berammet sager på de aftalte mødetidspunkter, således at der ikke er ledige tider. Berammelsen

af en sag på de ledige mødetidspunkter vanskeliggøres i øvrigt ofte af, at navnlig

partsrepræsentanterne er optaget til anden side.

På mødet afgives der forklaring af parterne og eventuelle vidner. I en del sager bliver der efter

afgivelsen af forklaringerne holdt en pause, hvor parterne med bistand fra DA’s og FH’s medlemmer af

nævnet drøfter forlig. Forliges sagen ikke undervejs, procederes sagen. Nævnets medlemmer voterer i

umiddelbar forlængelse af mødet, og nævnet kommer derefter med en mundtlig tilkendegivelse om,

hvordan sagen vil blive afgjort. Forliges sagen ikke på grundlag af tilkendegivelsen, udfærdiger nævnet

en skriftlig afgørelse. Udkastet hertil udarbejdes af formanden, hvorefter nævnets medlemmer får en

frist til at komme med bemærkninger til udkastet. Den skriftlige afgørelse forligger normalt inden for

fire uger efter mødet. Parterne har derefter en frist på otte uger til at indbringe sagen for domstolene.

Tvistighedsnævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2021 7,9 måneder. Sagsbehandlingstiden

er navnlig som følge af Covid-19 steget i forhold til tidligere, idet en del af nævnets møder måtte

aflyses i 2020 og 2021.

BILAG

Ved etablering af et fast track for sager om seksuel chikane vil der efter Tvistighedsnævnets opfattelse

navnlig være behov for at have fokus på berammelsen af mødet i sagen. Dels bør mødet berammes, så

snart sagen modtages, dels vil der være behov for en mere fleksibel mulighed for berammelse, således

at der kan berammes møder på andre tidspunkter end dem, der fremgår af den halvårlige mødeplan.

Ved en mere fleksibel berammelse af sager skal der tages hensyn til, at nævnets medlemmer kan møde,

herunder skal der tages hensyn til, at de faste medlemmer og deres suppleanter ofte vil være optaget

af møder til anden side, og at formanden for Tvistighedsnævnet, der efter erhvervsuddannelsesloven

skal være landsdommer, er optaget af retsmøder i landsretten. Desuden skal der tages hensyn til, om

parterne, vidnerne og partsrepræsentanterne har mulighed for at møde.

Tvistighedsnævnet ser følgende muligheder for fleksible mødetidspunkter:

Der afsættes i den halvårlige mødeplan yderligere dage, fx en dag hver anden måned, som

kun kan bruges til sager om seksuel chikane.

Aftenmøde på 1. dagen af Tvistighedsnævntes månedlige 2-dags møde, fx mødestart kl. 18.00

Fredage med mødestart kl. 14.00

Individuelt aftalte mødedag, hvor der indhentes oplysninger om, hvornår

partsrepræsentanterne kan give møde, hvorefter det afklares, om formanden og de øvrige

medlemmer kan give møde.

Efter drøftelse peger Tvistighedsnævnet på model 4 som den mest hensigtsmæssige mulighed for

fleksibel berammelse dog under forudsætning af, at antallet af sager om seksuel chikane ikke

væsentligt overstiger det nuværende antal.

6.5

Bilag 5: Procedure for behandling af sager i de faglige udvalg om

seksuel chikane

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i marts 2022 en trepartsaftale om initiativer til at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser. Et af initiativerne omhandlede bl.a. at sikre hurtig og tryg

behandling i de faglige udvalg af sager om seksuel chikane. I regi af Børne- og

Undervisningsministeriet har der derfor været et udvalgsarbejde med arbejdsmarkedets parter om

etablering af en ensartet og særlig hurtig proces (fast track) i de faglige udvalgs behandling af sagerne.

Udvalget foreslår, at Børne- og Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter retter en fælles

henvendelse til de faglige udvalg med en opfordring til at udarbejde en procedurebeskrivelse.

Som følge af udvalgsarbejdet opfordres hvert fagligt udvalg til at foretage tilpasninger, så

behandlingen af sager om seksuel chikane sker på en ensartet måde, under hensyn til eventuelle

særlige forhold i de brancheområder, som udvalgets uddannelse retter sig mod.

De faglige udvalg fastlægger selv arbejdsfordelingen mellem udvalgets medlemmer og sekretariatet og

det kan i nogle tilfælde være naturligt, at opgaven i praksis løses af udvalgets sekretariat.

Børne- og Undervisningsministeriet vil gennemføre en efterfølgende evaluering af erfaringer med fast

track ordninger i sager om seksuel chikane.

Udvalget har udpeget en række elementer, som kan indgå i en fast track-ordning. De faglige udvalg

kan således indarbejde nedenstående forslag i det faglige udvalgs procedure og forretningsorden,

såfremt de faglige udvalg ikke i forvejen har regler eller retningslinjer for behandling af sager om

seksuel chikane.

BILAG

Elementer der kan indgå i en fast track-ordning i sager om seksuel chikane

Element

1. Et mindre antal medlemmer af fagligt

udvalg behandler sager om seksuel

chikane.

Supplerende bemærkninger

Det kan f.eks. være ved at nedsætte et underudvalg.

Hensigten er at sikre:

•

et trygt sagsforløb for eleven/ lærlingen

•

en mere smidig mødeplanlægning og derved

understøtte en hurtig behandling af sagen.

2. Faglige udvalg fastsætter

mødedatoer for et år ad gangen.

Der bør være mulighed for, at der

indkaldes til ekstraordinært møde.

3. Faglige udvalg udarbejder

procedurebeskrivelse for udvalgets

forberedelse og oplysning af sager om

seksuel chikane.

Beskrivelsen kan med fordel fremgå

relevante steder f.eks. på det faglige

udvalgs hjemmeside.

Det kan overvejes at indkalde til ad hoc møder, afhængig

af brancheområder

En procedure kan indeholde følgende:

Eleven

skal sende sagen skriftligt til udvalget. Eleven skal

redegøre for tvisten og de krav, der er rejst over for

modparten samt vedlægge alle relevante bilag. Det

faglige udvalg sender straks en bekræftelse for

modtagelsen.

Det faglige udvalg underretter straks arbejdsgiveren.

Både elev og oplæringsvirksomhed anmodes om at

fremsende al relevant materiale. Oplæringsvirksomheden

anmodes samtidigt om bemærkninger til sagen samt

eventuelle krav. Materiale og bemærkninger skal være

modtaget inden for en kort frist, som udvalget fastsætter.

Fristen skal tage højde for oplæringsvirksomhedens

mulighed for at belyse sagen og få kontaktet en

repræsentant, hvis det ønskes.

Snarest muligt og inden for en fastsat frist gennemgår

udvalget sagen for at sikre sig, at den er fuldt oplyst eller,

om der skal indhentes yderligere oplysninger, f.eks. fra

skolen.

4. Procedure for det faglige udvalgs

berammelse af møder.

Når materiale og bemærkninger er modtaget, indkaldes

elev, oplæringsvirksomhed og udvalgsmedlemmer

hurtigst muligt, til forligsmøde, f.eks. den førstkommende

faste mødedato, jf. pkt. 2. Der bør fastsættes en frist for,

hvornår mødet skal være indkaldt.

Der fastsættes en kort frist for, hvornår parterne skal give

besked, hvis mødedatoen ikke kan accepteres.

I sager om seksuel chikane lægges det til grund at det eleven der indbringer sagen. Det kan også være en

repræsentant for eleven f.eks. en faglig organisation.

BILAG

Begge parter kan med fornuftig begrundelse anmode om

at udskyde mødet. Ved omberammelse fastsættes ny

mødedato hurtigst muligt

Der bør fastsættes en grænse for antal omberammelser,

som en af parterne kan anmode om. F.eks. kan det

fremgå, at det alene er muligt at omberamme mødet én

gang, og at udvalget herefter kan beslutte at anse

forligsmulighederne for udtømt.

Ved udeblivelse kan udvalget beslutte at anse

forligsmulighederne for udtømte.

5. Procedure for gennemførelse af

møder og afslutning af sager.

Sager om seksuel chikane behandles som udgangspunkt

på fysiske forligsmøder. Møder kan hvis nødvendigt

afholdes virtuelt.

Ved mødets afslutning udarbejdes et skriftligt dokument,

som beskriver indholdet i tvistigheden og oplister, hvem

der deltog i forligsmøderne. Dokumentet underskrives af

parterne og fremsendes til eleven,

oplæringsvirksomheden og udvalget.

BILAG

BILAG