BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 80
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 80

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om frisko-

ler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-

og ungeydelse

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-

svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), som ændret ved

lov nr. 2153 af 27. november 2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023, foreta-

ges følgende ændring:

§ 6

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 13. maj 2024.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket for-

ældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen m.v.

blev indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folke-

skolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service

og lov om en børne- og ungeydelse indført (Obligatoriske sprogprøver i ud-

satte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for stands-

ning af børnecheck m.v.).

Baggrunden herfor var en politisk aftale mellem den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-

tiet og Dansk Folkeparti indgået den 9. maj 2018 om delaftale på undervis-

ningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund.

I lovens § 6 blev der indsat en revisionsbestemmelse om, at undervisnings-

ministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Forud for revisionen skulle der gennemføres evalueringer af lovens virknin-

ger. Det skulle evalueres i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hen-

sigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansk-

sproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

Revisionsbestemmelsen blev ved lov nr. 2153 af 27. november 2021 om

ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og pri-

vate grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og unge-

ydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse) udskudt til folketingsåret

2022-23. Revisionsbestemmelsen blev endvidere ved lov nr. 325 af 28.

marts 2023 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en

børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse) udskudt til fol-

ketingsåret 2023-24, da evalueringerne ikke ville være gennemført i så god

tid, at det ville være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folke-

tingsåret 2022-23.

Evalueringerne af lovens virkninger blev offentliggjort den 25. januar 2023.

Det bemærkes indledningsvist, at evalueringen af obligatoriske sprogprøver

er baseret på data fra atypiske skoleår grundet COVID-19 pandemien, som

UDKAST

givetvis har haft betydning for implementering af reglerne. Samtidig skal

man holde sig for øje at datagrundlaget er spinkelt, da sprogprøverne kun

gennemføres på et begrænset antal skoler. Evalueringen af obligatoriske

sprogprøver indikerer, at skolerne oplever, at sprogprøverne er med til at

styrke dialog med forældre om barnets sprog. Dog er evalueringens over-

ordnede resultat, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv ef-

fekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Evalueringen peger på en

række faktorer, som formentlig har bidraget til, at sprogprøverne ikke har

gavnlig effekt for eleverne. I denne forbindelse kan nævnes en uensartet

gennemførelse samt en uensartet og upålidelig vurdering af sprogprøverne,

især i børnehaveklassen, en sprogstimuleringsindsats i børnehaveklassen,

som formentlig ikke er blevet omsat til en målrettet eller systematisk praksis

som tiltænkt, samt negative konsekvenser af, at elever risikerer at skulle gå

et klassetrin om, hvis de vurderes ikke-sprogparate.

Det bemærkes indledningsvist, at evalueringen af lov om styrket forældre-

ansvar ligeledes har været præget af COVID-19 pandemien. Det er sandsyn-

ligt, at pandemien med bl.a. hjemsendelser har begrænset kommunernes og

skolernes muligheder for at implementere reglerne. Evalueringen indikerer,

at reglerne har ført til en øget bevidsthed hos forældrene om, at fravær er

uhensigtsmæssig og en større ensretning af fraværsregistrering, selvom der

fortsat er kommunale forskelle. Evalueringen beskriver også, at brugen af

standsning af børne- og ungeydelse på grund af for højt ulovligt fravær ge-

nerelt er begrænset, og der er markante forskelle i kommunernes brug af

redskabet, når en elev har for højt ulovligt fravær. Højt ulovligt fravær er

særligt et problem blandt elever i udsatte positioner.

Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts

2019 skal ophæves.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at ophæve revisionsbestem-

melsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, således at reglerne om obligatoriske

sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mu-

lighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelse

2.1. Gældende ret

2.1.1. Gældende ret

Lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en

børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og

UDKAST

styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)

trådte i kraft den 1. august 2019.

Det fremgår af lovens § 6, at undervisningsministeren fremsætter forslag om

revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

[2018-19], 1. samling, tillæg B, betænkning over L 60, side 2 og 6, at der

forud for revisionen skulle gennemføres evalueringer af lovens virkninger.

Det skulle evalueres, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten,

herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige

færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler. Det fremgår endvidere,

at revisionsbestemmelsen vil kunne ændres med 90 mandater.

Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er i 2021 udskudt til folketingsåret

2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021 om ændring af lov om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af

revisionsbestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til denne lov, jf. Fol-

ketingstidende [2021-22], tillæg A, L 36 som fremsat, side 2, at den på-

tænkte evaluering af lovens virkninger, der skulle foretages forud for revi-

sionen af loven, ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke

havde været muligt at gennemføre evalueringer af obligatoriske sprogprøver

og styrket forældreansvar i skoleåret 2020/21.

Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er endvidere i 2023 udskudt til folke-

tingsåret 2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af lov om

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af

revisionsbestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til denne lov, jf. Fol-

ketingstidende [2022-23], 2. samling, tillæg A, L 27 som fremsat, side 2, at

evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023,

og at de derfor ikke vil være gennemført i så god tid, at det vil være muligt

at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23.

Bemærkningerne til bestemmelserne om obligatoriske sprogprøver og styr-

ket forældreansvar fremgår af Folketingstidende [2018-19], 1. samling, til-

læg A, L 60 som fremsat.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der er i overensstemmelse med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring

af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om

UDKAST

social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprø-

ver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for

standsning af børnecheck m.v.) foretaget evalueringer af lovens virkninger.

Evaluering af obligatoriske sprogprøver og evaluering af lov om styrket for-

ældreansvar blev offentliggjort den 25. januar 2023.

I forhold til evalueringen af obligatoriske sprogprøver er der nogle forbe-

hold, som er centrale i forhold til evalueringens resultater. Det skal under-

streges, at evalueringen er baseret på data fra skoleår, som er atypiske, grun-

det påvirkningen af COVID-19 pandemien, som sandsynligvis har påvirket

implementeringen af sprogprøverne. Derudover omfatter sprogprøverne

kun et begrænset antal skoler. Eksempelvis er 24 skoler omfattet af sprog-

prøverne i skoleåret 2021/2022. Ifølge evalueringens resultater oplever sko-

lerne, at sprogprøverne er med til at styrke dialog med forældre og fokus på

barnets sprog. Evalueringen indikerer dog, at sprogprøverne ikke har nogen

dokumenteret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Op-

bygningen af sprogprøverne, især i forhold til børnehaveklassen, bevirker

manglende ensartethed i gennemførelsen.

Evalueringen af lov om styrket forældreansvar er ligeledes præget af CO-

VID-19 pandemien. Reglerne trådte i kraft kort før COVID-19 pandemien,

hvor blandt andet hjemsendelse af elever har udfordret skoler og kommu-

ners mulighed for at implementere lovgivningen, herunder også effektuere

bekendtgørelsen om fravær i praksis. Pandemien kan på den måde have haft

betydning for reglerne og for implementeringen. Evalueringens resultater

bør således læses med disse forbehold in mente. Evalueringen beskriver, at

der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær samt i andelen af elever med

over 15 pct. ulovligt fravær. Faldet startede skoleåret inden lovens ikraft-

træden og kan dermed ikke alene tilskrives loven. Reglerne har dog også

ført til en øget bevidsthed hos forældrene om, at fravær er uhensigtsmæssig

og en større ensretning af fraværsregistrering, selvom der fortsat er kommu-

nale forskelle. Ifølge evalueringen er brugen af standsning af børne- og un-

geydelse på baggrund af for højt ulovligt fravær generelt begrænset, og der

er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en elev har for

højt ulovligt fravær. Elever med højt ulovligt fravær befinder sig generelt i

en udsat position og har komplekse udfordringer.

Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts

2019 skal ophæves.

På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26.

marts 2019 ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ændring af lovens § 6 vil medføre, at reglerne om obligato-

riske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem

mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver vil Børne- og Un-

dervisningsministeriet styrke vejledningen ved at afholde virtuelle informa-

tionsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprog-

prøver. Derudover vil Børne- og Undervisningsministeriet tilbyde hver re-

levant skole et sparringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås

styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på emu.dk om gennem-

førelse og evaluering af obligatoriske sprogprøver samt muligheden for at

anvende sprogprøverne som evalueringsredskaber.

For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet forventeligt iværksætte en øget oplysnings- og vej-

ledningsindsats med henblik på at sikre kendskab til og implementering af

reglerne. Eksempelvis afholdes et informationsmøde med relevante aktører,

og der udarbejdes en vejledningspakke om forebyggelse af skolefravær.

Denne vejledningspakke gøres tilgængelig for alle kommuner på emu.dk.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige. Det vurderes desuden, at principperne for

digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1. fe-

bruar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børne- og kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-

vea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og

gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magi-

sterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Dø-

ves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Data-

tilsynet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det

Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Inte-

grationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF,

Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Danmark, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn

og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske

skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre

til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til

gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring

og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menne-

skerettigheder, Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka, Kriminalforsorgen,

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ung-

domsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssamråd for

PPR-chefer, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen,

Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for

Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinersko-

ler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole

og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-

lederne, Ungdomsskoleforeningen og Økonomistyrelsen.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

Nej

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om

folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social ser-

vice og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte

boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af

børnecheck m.v.), at undervisningsministeren fremsætter forslag om revi-

sion af loven i folketingsåret 2021-22.

Revisionsbestemmelsen er senest udskudt til folketingsåret 2023-24 ved lov

nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af lov om ændring af lov om folke-

skolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service

og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse).

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 6

ophæves. Der lægges således op til ikke

at foretage ændringer i reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte bo-

ligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af

børnecheck m.v.

Det foreslåede vil medføre, at reglerne om obligatoriske sprogprøver i ud-

satte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for stands-

ning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 13. maj 2024.

Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi hovedlovene ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om

folkeskolen, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om

social service og lov om en børne-

og ungeydelse (Obligatoriske

sprogprøver i udsatte boligområder

og styrket forældreansvar gennem

mulighed for standsning af børne-

check m.v.), som ændret ved lov nr.

2153 af 27. november 2021 og lov

nr. 325 af 28. marts 2023, foretages

følgende ændring:

§ 6

ophæves.

§6

Undervisningsministeren fremsæt-

ter forslag om revision af loven i

folketingsåret 2023-24.