BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 79
Offentligt

LGBT+-elevers trivsel og mentale

sundhed samt oplevelser af

mobning, vold, chikane og

diskrimination

En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelserne

og FGU-institutionerne

Jane Greve, Didde Boisen Andersen, Julie Schou Nicolajsen, Christophe

Kolodziejczyk

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane

og diskrimination

– En kortlægning for grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne

e-ISBN: 978-87-7582-288-1

Forsidefoto: Sine Fiig/VIVE

Projekt: 302602

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål

og angiver her, hvilket eller

hvilke verdensmål der knytter

sig til publikationen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Forord

Flere undersøgelser peger på, at mange LGBT+-elever

mistrives og oftere oplever fx mobning og diskrimination

end elever, som ikke tilhører gruppen. Fra et samfunds-

mæssigt perspektiv er god trivsel for alle unge vigtig.

Denne rapport har til formål at kortlægge 15-25-årige

LGBT+-elevers trivsel med fokus på de elever, som går i

grundskolen, på en ungdomsuddannelse eller på en FGU-

institution.

Rapporten er udarbejdet af forsker Didde Andersen, ana-

lytiker Julie Schou Nicolajsen, seniorforsker Christophe

Kolodziejczyk og professor, MSO, Jane Greve, der har væ-

ret projektleder for undersøgelsen. Derudover har analyti-

ker Matvei Andersen bidraget til dataindsamlingen, og se-

niorforsker Signe Boe Rayce har bidraget til udvikling af

spørgeskemaet. En følgegruppe bestående af vidensper-

soner og forskere på uddannelsesområdet og LGBT+-om-

rådet har bidraget til udarbejdelse af spørgeskemaet samt

kommenteret på et rapportudkast. Derudover har elever

fra både grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-in-

stitutionerne kommenteret på spørgeskemaet. Vi takker

både følgegruppen og deltagerne fra pilottesten af spør-

geskemaet for konstruktive input og kommentarer. Rap-

porten har desuden været læst i udkast af to eksterne re-

viewere, som vi ligeledes takker for værdifulde kommen-

tarer. Undersøgelsen er rekvireret af Børne- og Under-

visningsministeriet.

Hans Hummelgaard

Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund

Formål

Afgrænsning

Begrebsafklaring

Opbygning og struktur

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Analyse

LGBT+-unge i uddannelse

Trivsel og mental sundhed

Trivsel i skolen

Oplevelser med og omfanget af vold, mobning, chikane og

diskrimination i skolen

Trivsel under oplæring og praktik

Mangfoldighed og inklusion i skolen

Frafald og tanker om fremtiden

116

DEL 2 Dokumentation

3.1

3.2

122

123

130

131

132

135

136

Metode

Spørgeskemaundersøgelsen

Udvikling af spørgeskemaet

3.3 Beregning af vægte

3.4 Definition af LGBT+-gruppen

3.5

3.6

Statistiske metoder

Etiske overvejelser

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Data

137

145

148

150

151

154

156

Litteratur

Bilag 1 – Begrebsafklaring

Bilag 2 – Bilagstabeller for 2.1

Bilag 3 – Bilagstabeller for 2.2

Bilag 4 – Bilagstabeller for afsnit 2.3

Bilag 5 – Bilagstabeller for afsnit 2.4

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

DEL 1

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Hovedresultater

Flere undersøgelser peger

på, at andelen blandt unge

mennesker, som tilhører

LGBT+-gruppen, er stigende.

Samtidig peger undersøgel-

ser på, at mange LGBT+-ele-

ver mistrives og oftere ople-

ver fx mobning og diskrimi-

nation end elever, som ikke

tilhører gruppen. Fra et sam-

fundsmæssigt perspektiv er

trivslen for alle unge vigtig.

Trivsel handler bl.a. om at

føle, at man er noget værd,

at man bidrager til og er en

del af fællesskabet, og at man tør forfølge sine målsætninger. God trivsel er

for mange en forudsætning for at kunne fordybe sig, modtage undervisning og

dermed opnå de bedste uddannelsesmuligheder. Diskrimination, vold og chi-

kane er alvorlige indikatorer på et utrygt skolemiljø, som kan være en barriere

for de unges udvikling. I denne rapport kortlægges LGBT+-elevers trivsel og

mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination.

Resultaterne fra rapporten er baseret på en repræsentativ survey-undersø-

gelse gennemført i april-maj 2023 og inkluderer 31.420 unge. Vi finder, at 13,3

% blandt de unge mellem 15 og 25 år tilhører LGBT+-gruppen, hvilket svarer til

ca. 105.000 unge.

Mange unge trives dårligt, men unge i LGBT+-gruppen trives endnu dårligere

Mange elever i skolerne trives dårligt både i forhold til deres mentale velbefin-

dende og sundhed, men også på en række parametre relateret til skolen. Og

har eleven en anden seksuel orientering end heteroseksuel, og/eller identifice-

rer eleven sig ikke med det køn, som eleven blev tildelt ved fødslen, dvs. at

eleven tilhører LGBT+-gruppen, trives de endnu dårligere.

LGBT+-elever har dårligere trivsel og mental sundhed og skader sig selv

mere

En betydelig større andel af LGBT+-eleverne har lav livstilfredshed, lav gene-

rel trivsel, lavt selvværd og lav selvformåen sammenlignet med andre elever.

Mere end halvdelen af LGBT+-eleverne udviser tegn på moderat eller svær

LGBT+

I rapporten kategoriseres svarpersoner i

LGBT+-gruppen, hvis de svarer, at de har en

anden seksualitet end heteroseksuel, og/eller

hvis de svarer, at de

ikke

identificerer sig som

det køn, de blev tildelt ved fødslen. I gruppen

Ej LGBT+ indgår alle de, som ikke indgår i

LGBT+-gruppen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

angst og depression. Andelen af elever, der har skadet sig selv inden for det

seneste år, er tre gange så stor hos LGBT+-eleverne i grundskolen og på de

gymnasiale ungdomsuddannelser, mens den er dobbelt så stor på FGU-insti-

tutionerne og erhvervsuddannelserne sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen.

Dobbelt så mange LGBT+-unge dropper ud af deres uddannelse

Andelen, som har afbrudt en eller flere uddannelser (og har afbrudt uden at

starte på en ny), er dobbelt så stor blandt LGBT+-gruppen i forhold til Ej

LGBT+-gruppen. De unge i LGBT+-gruppen peger særligt på sociale årsager

såsom dårlige forhold til lærerne og egne psykiske udfordringer som årsager

til deres frafald.

Mange LGBT+-elever i grundskolen oplever manglende accept og støtte i

skolen og er utrygge

Hver fjerde LGBT+-elev føler ikke, at de hører til på deres skole, og knap hver

femte oplever ikke at blive accepteret, som de er. Størstedelen af LGBT+-ele-

verne angiver, at de kan være sig selv over for deres venner, mens det kun er

halvdelen, der kan være sig selv over for deres lærere. Kun 2 ud af 5 føler, at

de kan være sig selv på skolen generelt. Ydermere er der 16 %, der sjældent

eller aldrig føler sig trygge i skolen, og mere end hver femte LGBT+-elev føler

sig ensom, når de er i skole.

Hver femte LGBT+-elev på de gymnasiale ungdomsuddannelser oplever

ikke, at de kan være sig selv på deres skole

Sammenlignet med grundskolen er forskellen mellem LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever overordnet mindre på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Dog

er der stadig flere LGBT+-elever, der ikke kan/slet ikke kan lide at gå i skole

(15 %), der oplever, at de ikke hører til på deres skole (17 %), eller oplever, at

de ikke bliver accepteret, som de er (8 %). Ydermere oplever hver femte

LGBT+-elev, at de ikke kan være sig selv på skolen, og 15 % føler sig en-

somme på skolen. 11 % af LGBT+-eleverne på de gymnasiale ungdomsuddan-

nelser angiver, at de ikke er åbne omkring deres seksuelle orientering på sko-

len, mens det for gruppen af transkønnede er 16 %.

Mere end halvdelen af transpersonerne på erhvervsuddannelserne er ikke

åbne omkring deres kønsidentitet på skolen

Hver femte LGBT+-elev på erhvervsuddannelserne er ikke åben omkring sin

seksuelle orientering på sin skole, mens det er mere end halvdelen af de

transkønnede elever, der ikke er åbne omkring deres kønsidentitet på deres

skole.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Generelt er der mindre forskelle mellem LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen

på erhvervsuddannelserne end i grundskolen og på gymnasieuddannelserne,

og på en række parametre er der ikke forskel mellem grupperne. Noget tyder

dog på, at LGBT+-elever på erhvervsuddannelserne oplever, at det er sværere

at være sig selv sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen. En mindre andel af

LGBT+-eleverne oplever, at de kan være sig selv over for deres venner, deres

lærere eller på skolen generelt samt at blive accepteret, som de er. Mere end

hver femte LGBT+-elev føler sig tit eller meget tit ensom på skolen, og 7 % an-

giver, at de sjældent eller aldrig føler sig trygge på skolen.

20 % af eleverne på FGU-institutionerne føler sig ensomme, og 20 % føler,

at de ikke hører til på deres skole

På FGU-institutionerne er der 23 % af eleverne, der angiver, at de identificerer

sig inden for LGBT+-gruppen. Som på erhvervsuddannelserne er der på en

lang række parametre ikke forskel mellem LGBT+- og Ej LGBT+-gruppen

blandt elever på FGU-institutionerne. Modsat de andre uddannelser ser vi dog,

at dette i høj grad skyldes, at en større andel af Ej LGBT+-gruppen også trives

dårligt på FGU-institutionerne. Ca. 20 % inden for begge elevgrupper føler sig

meget tit/tit ensomme på skolen, og ca. 20 % oplever ikke, at de kan være sig

selv på skolen generelt, mens 11-12 % sjældent eller aldrig føler sig trygge på

skolen. Der er dog flere LGBT+-elever, der oplever, at de ikke kan være sig

selv over for deres venner eller lærere. Omvendt er der en større andel af Ej

LGBT+-gruppen, der oplever, at de ikke hører til på deres skole (25 %).

Fordomme, diskrimination, trusler om vold og uønsket seksuel opmærk-

somhed er hverdagen for en tredjedel af LGBT+-eleverne i grundskolen

Flere LGBT+-elever (35 %) i grundskolen er inden for den seneste måned ble-

vet udsat for ubehagelige oplevelser i skolen sammenlignet med Ej LGBT+-

gruppen (28 %). Begge grupper oplever at blive holdt udenfor eller mødt med

fordomme, men der er en større andel af LGBT+-eleverne, der oplever at blive

mødt med fordomme, blive uretmæssigt diskrimineret, blive udsat for uønsket

seksuel opmærksomhed og modtage trusler om vold.

På ungdomsuddannelserne og på FGU-institutionerne er der 17-26 % af

LGBT+-eleverne, der er blevet udsat for ubehagelige oplevelser på deres

skole inden for den seneste måned. På tværs af uddannelser oplever LGBT+-

eleverne i høj grad at blive mødt med fordomme, holdt udenfor, bliver uret-

mæssigt diskrimineret, få spredt rygter om sig og blive udsat for uønsket sek-

suel opmærksomhed.

De ubehagelige oplevelser finder oftest sted i klasseværelset eller på skolens

gange. Eleverne på FGU-institutionerne oplever dog også ofte at blive udsat

for ubehagelige oplevelser i skolens kantine. For alle uddannelsestyper er det i

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

høj grad andre elever, der udsætter LGBT+-eleverne for ubehagelige oplevel-

ser. Dog viser denne undersøgelse, at det er mere end en tredjedel af LGBT+-

eleverne på erhvervsuddannelserne, der oplever at blive udsat for ubehage-

lige oplevelser af deres lærere.

Eleverne oplever ikke tydelige regler for god opførsel på deres skoler

Knap en tredjedel af eleverne på tværs af uddannelserne oplever ikke, at der

er tydelige regler for god opførsel i forhold til skældsord og mobning på bag-

grund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering. 18 % mener, at der er reg-

ler, men at de ikke bliver overholdt. Ca. en tredjedel af LGBT+-eleverne føler

sig ikke trygge ved at gå til deres lærere omkring problemstillinger, der har at

gøre med deres seksuelle orientering, og 40 % føler det samme, hvis det har

at gøre med deres kønsidentitet.

LGBT+-elever er mere bekymret for fremtiden

Når eleverne spørges ind til deres tanker om fremtiden med hensyn til uddan-

nelse og arbejde, angiver en større andel af LGBT+-eleverne, at de er bekym-

ret for ikke at kunne gennemføre deres uddannelse og ikke at kunne få et job

efter uddannelse. Samtidig er der en mindre andel af LGBT+-eleverne, der

mener, at det er vigtigt at have høje forventninger til sig selv.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Indledning

Denne rapport bidrager med ny og aktuel viden i 2023 om de 15-25-årige

LGBT+-elevers trivsel på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt

på FGU-institutionerne. Forberedende grunduddannelse (FGU) er et forbere-

dende tilbud, der skal gøre den unge klar til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse. I rapporten beskrives

forhold omkring trivsel, oplevelser af mobning, diskrimination og vold samt in-

klusion og mangfoldighed i skolen. Endeligt beskriver rapporten årsager til fra-

fald for de elever, der på et tidspunkt er faldet fra en ungdomsuddannelse,

samt de unges tanker om fremtiden.

1.1

Baggrund

En række danske rapporter peger på, at unge i LGBT+-gruppen trives dårli-

gere end unge, som ikke tilhører LGBT+-gruppen, og at de er mere udsatte for

bl.a. mobning og diskrimination samt fysisk og psykisk vold end andre elever

(Juhl, 2021).

En undersøgelse fra 2020

viser, at flertallet af LGBT+-personer

under uddannelse i Danmark ikke er åbne om deres kønsidentitet eller seksu-

elle orientering på deres uddannelsessted (Følner et al., 2020). Respondent-

erne i denne undersøgelse fra 2020 angiver, at de er mere åbne over for deres

studie- og klassekammerater, end de er over for deres lærere, undervisere og

ledere. Kun omkring hver tredje adspurgte LGBT+-person under uddannelse i

Danmark er åben over for alle på sit uddannelsessted. Endvidere frygter et

mindretal af LGBT+-personerne negative konsekvenser af åbenhed på uddan-

nelsesstedet, herunder manglende accept og/eller frygt for sladder, mobning

og chikane eller at blive udsat for trusler eller vold. Tidligere undersøgelser (se

Juhl (2021) og Følner et al. (2020)), giver et første indblik i unge LGBT+-per-

soners liv og (mis-)trivsel. Disse undersøgelser er dog baseret på web-sur-

veys, hvor svarene ofte er baseret på en udvalgt gruppe mennesker, som i

særlig grad finder spørgsmålene relevante, mens personer, som synes, at

spørgsmålene er mindre relevante, ikke tæller med. Resultaterne kan derfor

give et skævt billede af, hvordan LGBT+-elever overordnet trives i forhold til

en sammenlignelig gruppe i befolkningen, som ikke er i LGBT+-gruppen.

I en dansk repræsentativ undersøgelse fra 2020 blandt 18-64-årge undersø-

ges forhold for hhv. homo- og biseksuelle og transpersoner, hvor der i grup-

pen af transpersoner kun indgår personer med juridisk kønsskifte (Greve et al.,

2022). Rapporten viser, at transpersoner og homo- og biseksuelle er mere en-

somme og har lavere livskvalitet end ciskønnede og heteroseksuelle. Derud-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

over viser rapporten, at transpersoner og den samlede gruppe af homo- og bi-

seksuelle generelt opnår et lavere uddannelsesniveau. Det samlede tal for hele

gruppen af homo- og biseksuelle dækker dog over relativt store forskelle i

gruppen, og hvor homoseksuelle kvinder i højere grad ser ud til at have

samme uddannelsesniveau og trivsel, er det særligt blandt biseksuelle kvin-

der, at der er et lavere uddannelsesniveau og markant lavere trivsel. Blandt bi-

seksuelle kvinder ses også en særlig udfordring i forhold til frafald fra uddan-

nelse.

1.2

Formål

Formålet med denne rapport er at undersøge 15-25-årige LGBT+-elevers triv-

sel med fokus på de elever, som går i grundskolen, på en ungdomsuddannelse

eller på en FGU-institution.

I denne rapport leverer VIVE ny og aktuel viden om trivsel og mental sundhed

blandt LGBT+-elever i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og FGU-institu-

tionerne. Rapportens resultater er relevante i forbindelse med udviklingen af ud-

dannelsespraksisser. Undersøgelsens resultater vil bl.a. bidrage til den del af re-

geringens LGBT+-handlingsplan, som handler om at undersøge LGBT+-elevers

trivsel. Endvidere kan rapportens resultater danne grundlag for en politisk be-

slutning om, hvordan LGBT+-elevers trivsel skal monitoreres fremover.

1.3

Afgrænsning

Undersøgelsen afgrænses til at omhandle 15-25-årige

elever, som på inter-

viewtidspunktet er indskrevet i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse

(gymnasieuddannelse, erhvervsuddannelse) eller går på en FGU-institution.

Denne afgrænsning skal ses i lyset af undersøgelsens formål (jf. afsnit 1.2). En-

kelte afsnit inkluderer hele stikprøven af unge mellem 15-25 år (afsnit 2.1 og af-

snit 2.7, der handler om hhv. overordnede tal og frafald).

Rapporten er et første kig på data og derfor afgrænset til fortrinsvist at vise

analyser for gruppen af LGBT+ samlet. Det betyder ikke, at det ikke er relevant

at dykke ned i alle undergrupperne, men at det pga. undersøgelsens overord-

nede formål ikke har været muligt i denne rapport at inkludere en beskrivelse af

forhold for alle undergrupperne i LGBT+-kategorien.

Den nedre aldersafgrænse er sat ved 15 år, da data er indsamlet via. Digital Post, som man først har

adgang til, når man fylder 15 år. Den øvre aldersgrænse er sat ved 25 år, da få unge over 25 år går i

grundskole, på en ungdomsuddannelse eller en FGU-institution.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

På trods af den relativt store stikprøve (31.420 personer) bliver grupperne alli-

gevel relativt små, når der opdeles på de forskellige uddannelser. For langt de

fleste analyser har det derfor ikke være muligt eller meningsfyldt at opdele re-

sultaterne på undergrupper, fx i forhold til forskellige retninger eller årgange på

erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelser.

1.4

Begrebsafklaring

Boks 1.1

Begrebsafklaring LGBT+ og Ej LGBT+

LGBT+

er en betegnelse, som dækker over personer, der bryder med nor-

merne for køn og/eller seksualitet og/eller romantisk tiltrækning. Bogsta-

verne står for L: lesbian/lesbisk, G: gay/bøsse, B: bisexual/biseksuel, T:

transgender/transkønnet, og plusset står for de andre måder, hvorpå man

kan have en anden seksualitet eller romantisk orientering end heteroseksu-

elle og/eller en anden kønsidentitet end ciskønnet, som ikke kan rummes af

bogstaverne LGBT. LGBT+-gruppen dækker i analyserne over responden-

ter, der enten angiver, at deres seksuelle orientering er homoseksuel, bi- el-

ler panseksuel, aseksuel eller anden seksuel orientering, og/eller at de ikke

identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.

Definitionen af LGBT+ følger den gængse definition, som også benyttes af

bl.a. Institut for Menneskerettigheder. Det er vigtigt at huske, at responden-

ternes svar angiver et øjebliksbillede, og at deres opfattelse omkring både

kønsidentitet og seksuel orientering kan ændre sig over tid.

Igennem rapporten omtaler vi unge, der følger ovenstående definition, som

LGBT+-gruppen, LGBT+-elever eller LGBT+-unge.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Ej LGBT+-gruppen

indeholder den del af befolkningen, som

ikke

kategori-

serer sig i LGBT+-gruppen. Gruppen Ej LGBT+ indeholder hovedsageligt re-

spondenter, der angiver, at de identificerer sig med det køn, som de blev til-

delt ved fødslen, og personer, som angiver, at deres seksuelle orientering er

heteroseksuel. Ej LGBT+ indeholder dog også respondenter, der har angi-

vet, at de ikke er afklaret eller ikke ønsker at svare på, om de identificerer

sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen, og/eller hvad deres seksu-

elle orientering er. Personer, som ikke er afklaret eller ikke ønsker at svare,

er inkluderet i Ej LGBT+-gruppen, da formålet med undersøgelsen er at

sammenligne personer, som på et givent tidspunkt aktivt siger, at de tilhører

LGBT+-gruppen, med resten af befolkningen.

Se Bilag 1 for yderligere begrebsafklaringer.

1.5

Opbygning og struktur

Denne rapport er bygget op således, at der i Del 1 er et kapitel (Kapitel 2),

hvori resultaterne af analyserne præsenteres. Dette kapitel er opdelt i syv un-

derafsnit, hvor forskellige aspekter omkring LGBT+-elever i grundskolen, på

ungdomsuddannelserne og på FGU-institutionerne præsenteres. De syv un-

derafsnit præsenterer en kortlægning af

▪

fordelingen af LGBT+-unge i uddannelse

trivsel og mentale sundhed

trivsel i skolen

oplevelser med og omfanget af vold, mobning, chikane og diskrimination

i skolen

trivsel under oplæring og praktik

mangfoldighed og inklusion i skolen

frafald og tanker om fremtiden.

▪

Som udgangspunkt opdeles resultaterne for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever

fordelt på uddannelserne grundskolen, de gymnasiale ungdomsuddannelser,

erhvervsuddannelserne og FGU-institutionerne. Grundskolen inkluderer 8.-10.

klasse i folkeskole, privat eller friskole og efterskole/kostskole samt på et 10.

klasse-center. For størstedelen af analyserne er der kørt test for, om der er

signifikant forskel i fordelingen mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Hvor det har været særligt relevant og muligt, er resultaterne opdelt for un-

dergrupper af LGBT+-gruppen.

Del 2 af denne rapport indeholder et kapitel om undersøgelsens metode og et

kapitel om datagrundlaget. Herefter følger en række bilag, som viser uddy-

bende analyser på forskellige områder.

Boks 1.2

Data og metode

For at undersøge 15-25-årige LGBT+-elevers trivsel har vi udsendt en

spørgeskemaundersøgelse -

Ung i 2023 – Plads til alle?

Undersøgelsen

består af et tilfældigt udtræk af 20 % af hver årgang af unge mellem 15-

25 år, hvor 31.420 svarede, svarende til en svarprocent på 19,6 %. Stik-

prøven vægtes, så den repræsenterer den samlede population af 15-25-

årige i Danmark. Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af en litteratur-

søgning og kvalificeret igennem pilottest. De indsamlede data er koblet

med informationer fra en række af de danske registrer.

I spørgeskemaet spørges til kønsidentitet og seksuel orientering, og det

er baseret på disse svar, at de unge er kategoriseret i grupperne LGBT+

og Ej LGBT+.

Resultaterne i rapporten beskriver en sammenhæng og kan altså ikke sige

noget om årsager eller konsekvenser af en given sammenhæng. I analy-

serne tester vi forskellen i andele eller gennemsnit mellem personer, der

identificerer sig som LGBT+, op mod personer, som ikke identificerer sig

som LGBT+. Læs mere om data og metode i Kapitel 3 og 4.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Analyse

I dette kapitel præsenteres resultaterne fra denne undersøgelse. Resultaterne

er deskriptive analyser af data, hvor fokus primært er på at sammenligne ele-

ver fra LGBT+-gruppen med Ej LGBT+-gruppen. For enkelte analyser er der

dykket ned i undergrupper for hhv. seksuel orientering og kønsidentitet. Hvor

det har været muligt og relevant, er resultaterne opdelt på uddannelsestype,

herunder grundskole, gymnasial ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse og

FGU-institutioner.

Undersøgelsen

Ung i 2023 – Plads til alle?

er baseret på en repræsentativ stik-

prøve af unge mellem 15 og 25 år og fokuserer på temaerne fællesskab og

mangfoldighed. Mens vi ikke kan udelukke, at temaet for undersøgelsen ap-

pellerer til unge med bestemte karakteristika, herunder en kønsidentitet og

seksuel orientering, der ikke tilhører majoriteten, så viser analyser på hele da-

tasættet, at gruppen, der svarer, ligesom i andre undersøgelser i mindre grad

repræsenterer unge, der kommer fra en baggrund med forældre uden uddan-

nelse og med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ikke tegn på, at elever,

der trives dårligere, i højere grad svarer på undersøgelsen (se Kapitel 3). For at

tage højde for, at der er forskel på, hvem der svarer på spørgeskemaet, vægter

vi alle de tal, som vises i rapporten, så de svarer til tal for hele befolkningen. I

vægtene korrigeres der altså for bortfald af dem, der svarer, i forhold til respon-

dentens køn (information fra registrene i 2023), alder, etnicitet/herkomst, kom-

mune, familietype (enlige/par) og forældres socioøkonomiske status. Undersø-

gelsen og indsamlingsmetoden er beskrevet yderligere i Kapitel 3.1.

Kapitlet er struktureret ud fra syv temaer:

▪

LGBT+-unge i uddannelse

Trivsel og mental sundhed

Trivsel i skolen

Oplevelser med og omfanget af vold, mobning, chikane og diskrimination

i skolen

Trivsel under oplæring og praktik på erhvervsuddannelserne og på FGU-

institutionerne

Mangfoldighed og inklusion i skolen

Frafald og tanker om fremtiden.

▪

I Kapitel 4 beskrives en række forhold for hele populationen både i forhold til

kønsidentitet og seksualitet, aldersfordeling samt tidspunkt for, hvornår man

blev klar over sin kønsidentitet og seksualitet. Derudover vises tabeller om de

unges baggrundskarakteristika såsom herkomst og familiebaggrund, herunder

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

om de kommer fra et hjem, hvor religion betyder meget, forældres alder, ud-

dannelse, beskæftigelsesstatus og indkomst. Generelt lader det til, at unge

LGBT+-personer i forhold til Ej LGBT+ i højere grad er af anden etnisk bag-

grund end dansk, kommer fra familier, hvor religion betyder mindre, og i højere

grad har forældre, som har lavere uddannelsesniveau, mindre beskæftigelse

og lavere indkomst.

2.1

LGBT+-unge i uddannelse

En række undersøgelser peger på, at andelen af unge, der har en anden sek-

suel orientering eller anden kønsidentitet end majoriteten, er stigende både i

Danmark og i mange andre vestlige lande (Gallup News, 2023). På baggrund

af data fra en repræsentativ undersøgelse fra 2020 er der 11,4 % blandt de 16-

25-årige, som identificerer sig som LGBT+-personer (Greve et al., 2022).

Fordelingen af LGBT+-personer mellem 15-25 år i grundskolen, og hvordan de

fordeler sig på ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne, er imidlertid

ikke kendt for Danmark. I nedenstående afsnit ser vi resultaterne fra besvarel-

serne til undersøgelsen

Ung i 2023 – Plads til alle

? I dette indledende afsnit

ser vi også på opdelinger på kønsidentitet og seksuel orientering.

I denne undersøgelse finder vi, at 13,3 % blandt unge mellem 15 og 25 år angi-

ver, at de tilhører LGBT+-gruppen, enten ved at de ikke identificerer sig med

de køn, som de blev tildelt ved fødslen (transpersoner), og/eller fordi de er ho-

moseksuelle, bi- eller panseksuelle eller har anden seksuel orientering. De føl-

gende tabeller viser fordelingen af LGBT+-elever på igangværende uddan-

nelse både som samlet gruppe (Tabel 2.1) og opdelt på kønsidentitet (Tabel

2.2) og seksuel orientering (Tabel 2.3).

grundskolen

(dvs. 8.-10. klasse) er der 11,3 %, som er LGBT+, hvilket svarer

opvægtet til ca. 12.500 elever.

Dykker vi ned i tallene, for hvem der er med i

LGBT+-gruppen i grundskolen, ser vi, at der er 1,9 % af eleverne, der er trans-

personer, og 10,2 %, der har en anden seksuel orientering end heteroseksuel,

hvoraf 6,6 % er bi- eller panseksuelle (jf. Tabel 2.2 og Tabel 2.3). Vigtigt at

holde sig for øje her er, at der er 6,6 % af eleverne i grundskolen, der ikke øn-

sker at angive, hvilken seksuel orientering de har, og 6,5 %, som ikke er afkla-

ret (se Tabel 2.3). Det lader til, at der er en betydelig andel, særligt blandt de

Bilagstabel 2.1 viser andelen af LGBT+-elever fra 8., 9. eller 10. klasse fordelt på skoletype. Da data er

afgrænset til at inkludere 15-25 årige per 1. januar 2023, inkluderer data kun en mindre del, der går i

8. klasse (dette er elever, der er startet et år senere i skole i forhold til deres årgang). Tabellen vi-

ser, at andelen af LGBT+ er 8,4 % blandt gruppen af elever i folkeskolen. Langt størstedelen af ele-

verne, der går i folkeskole, går i 9. klasse. Blandt elever, der går på privat- eller friskoler, er der

12,2 %, der er LGBT+-elever. På efter- og kostskoler er andelen 11,7 %, mens den er 16,6 % blandt

elever på 10. klasse-centre. Den største andel LGBT+-elever er at finde på specialskoler (grund-

skole for elever med særlige behov eller funktionsnedsættelser), hvor der er 24,7 %.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

yngre elever, som endnu ikke har taget stilling til deres kønsidentitet og sek-

suelle orientering (se også Tabel 4.5, hvor 12,9 % af de 15 årige svarer ’ved

ikke’ eller ’uafklaret’ på enten kønsidentitet eller seksuel orientering).

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

er der 12,5 % LGBT+-elever, hvilket

opvægtet svarer til ca. 20.000 elever. For denne elevgruppe er der 1,6 %, der

ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødsel, og 11,9 %,

der har en anden seksuel orientering end heteroseksuel, hvoraf 7,8 % er bi- el-

ler panseksuelle. Også blandt elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser

er der en del, som stadig er uafklarede i forhold til deres kønsidentitet (1,5 %)

og seksualitet (4,6 %).

Med 10,1 % er den mindste andel LGBT+-elever at finde på

erhvervsuddan-

nelserne,

opvægtet svarende til ca. 5.300 elever. For denne elevgruppe er der

1,1 %, der ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødsel, og

8,8 %, der har en anden seksuel orientering end heteroseksuel, hvoraf 6,2 %

er bi- eller panseksuelle. Der er 6,4 % af erhvervsuddannelseseleverne, der

ikke har ønsket at angive deres seksuelle orientering (se Tabel 2.3). Blandt

elever på erhvervsuddannelserne er der 1 %, der er uafklaret i forhold til deres

kønsidentitet, og 3 %, der er uafklaret i forhold til deres seksuelle orientering.

Blandt uddannelsesretningerne er den største andel af LGBT+-elever at finde

på

FGU-institutionerne,

hvor 23,1 % af eleverne angiver, at de identificerer

sig inden for LGBT+-gruppen. Opvægtet svarer dette til ca. 2.400 elever. Kig-

ger vi nærmere på, hvem der er med i LGBT+-gruppen på FGU-institutionerne,

ser vi, at 6,1 % af eleverne ikke identificerer sig med det køn, som de blev til-

delt ved fødslen, og mere end en femtedel (21 %) har en anden seksuel orien-

tering end heteroseksuel, hvoraf 11,8 % er bi- eller panseksuelle. Stadig er der

for denne elevgruppe 6,3 %, der angiver, at de ikke er afklaret med hensyn til

deres seksuelle orientering, og 4 %, der ikke er afklaret omkring deres køns-

identitet. Ydermere er der 18,2 % af FGU-eleverne, der ikke har ønsket at an-

give deres seksuelle orientering, og 7,7 %, der ikke har ønsket at svare på, om

de identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.

17,3 % af de unge, som er i gang med en

anden uddannelse

, identificerer sig

inden for LGBT+-gruppen, og for de unge, der går på en

videregående ud-

dannelse,

er 12,7 % fra LGBT+-gruppen. 3,4 % af eleverne på en anden ud-

dannelse identificerer sig ikke med det køn, som de blev tildelt ved fødslen, og

15,1 % har en anden seksuel orientering end heteroseksuel. På de videregå-

ende uddannelser er der 1,3 % af eleverne, der ikke identificerer sig med det

På spørgsmålet ’hvad laver du for øjeblikket’ har respondenter kunnet angive ’Anden uddannelse’.

Denne kategori er ikke yderligere specificeret, men dækker alle andre uddannelser end de nævnte

(8-10. klasse, gymnasial ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse, FGU-institutioner og videregå-

ende uddannelse).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

køn, som de blev tildelt ved fødslen, og 12,2 %, der har en anden seksuel ori-

entering end heteroseksuel.

14,8 % af de unge, der angiver, at de

ikke er i uddannelse,

er fra LGBT+-grup-

pen. For denne gruppe unge er der 2,3 %, der ikke identificerer sig med det

køn, som de blev tildelt ved fødslen, og 13,9 %, der har en anden seksuel ori-

entering end heteroseksuel. Vigtigt at være opmærksom på er, at gruppen af

unge, der ikke på nuværende tidspunkt er i gang med en uddannelse, både in-

kluderer unge, der er frafaldet uddannelse, og unge, der er i beskæftigelse.

Tabel 2.1

Andel LGBT+ opdelt på ”Hvad laver du for øjeblikket?”

LGBT+

Procent

Opvægtet antal

12.500 [11.500-

13.600]

20.000

[18.700-21.300]

5.260 [4.500-

6.100]

2.429 [1.900-

3.000]

25.400

[23.600-

27.300]

4.400

[3.600-5.200]

32.900

[30.900-

34.900]

2.200

[1.600-2.700]

105.100

[101.800-

108.501]

Total

Antal obs

4.956

Grundskole

11,3

Gymnasiale ungdomsuddannelser

12,5

7.670

Erhvervsuddannelser

10,1

1.838

FGU-institutioner

23,1

383

Videregående uddannelse

12,7

7.251

Anden uddannelse

17,3

832

Jeg er ikke i uddannelse

14,8

7.776

Ved ikke/ønsker ikke at svare

17,0

380

Total

13,3

31.086

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N(total) = 31.086, Samlet F-test (p<0,001). Opvægtede antal er afrundet til nærmeste 100. 95-%’s konfidensinterval i

firkantede parenteser.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.2

Kønsidentitet opdelt på ”Hvad laver du for øjeblikket?”

Jeg identifi-

cerer mig

som det køn,

jeg blev til-

delt ved

fødslen

Procent

Grundskole

Gymnasiale ung-

domsuddannelser

Erhvervsuddannel-

ser

FGU-institutioner

Videregående ud-

dannelse

Anden uddannelse

Jeg er ikke i uddan-

nelse

Ved ikke/ønsker

ikke at svare

Total

Anm.: N = 31.086

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Jeg identifi-

cerer mig

ikke som det

køn, jeg blev

tildelt ved

fødslen

Procent

1,9

1,6

Jeg er ikke

afklaret

Ønsker ikke

at svare

Total

Procent

1,4

1,5

Procent

1,1

0,4

Procent

100,0

95,5

96,5

97,1

82,2

97,0

92,4

94,8

1,1

6,1

1,3

3,4

2,3

1,0

4,0

1,1

2,2

1,8

0,8

7,7

0,6

1,9

1,1

100,0

79,5

95,5

2,6

1,9

2,9

1,5

15,0

1,1

100,0

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.3

Seksuel orientering opdelt på ”Hvad laver du for øjeblikket?”

Hetero-

seksuel

Homo-

seksuel

Bi-

eller

pansek-

suel

Procent

6,6

7,8

Anden

seksuel

oriente-

ring

Procent

2,2

2,3

Jeg er

ikke af-

klaret

Ønsker

ikke at

svare

Total

Procent

Grundskole

Gymnasiale ung-

domsuddannelser

76,7

81,0

Procent

1,4

1,8

Procent

6,5

4,6

Procent

6,6

2,4

Procent

100,0

Erhvervsuddannel-

ser

FGU-institutioner

Videregående ud-

dannelse

Anden uddannelse

81,8

1,1

6,2

1,5

3,0

6,4

100,0

54,5

83,1

3,7

2,4

11,8

7,9

5,5

1,9

6,3

2,9

18,2

1,7

100,0

72,1

2,5

10,0

2,6

5,0

7,8

100,0

Jeg er ikke i uddan-

nelse

Ved ikke/ønsker

ikke at svare

Total

Anm.: N = 31.086

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

100,0

79,0

2,2

9,2

2,5

3,6

3,4

100,0

58,4

1,0

7,9

3,5

4,0

25,2

100,0

79,4

2,0

8,1

2,3

4,1

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.1.1

Opsamling for afsnit 2.1

Boks 2.1

LGBT+-unge i uddannelse

▪

Blandt unge mellem 15 og 25 år er der 13,3 %, der tilhører LGBT+-grup-

pen, hvilket svarer til ca. 105.000 unge.

11,3 % af eleverne i grundskolen er i LGBT+-gruppen.

På ungdomsuddannelserne er der 12,5 % i LGBT+-gruppen på de gym-

nasiale ungdomsuddannelser og 10,1 % i LGBT+-gruppen på erhvervs-

uddannelser.

▪

Den største andel LGBT+-elever er at finde på FGU-institutionerne,

hvor 23,1 % er i LGBT+-gruppen.

Generelt ser vi, at der er flere elever, der er bi- eller panseksuelle (8,1

% for hele populationen) sammenlignet med homoseksuelle (2 % for

hele populationen).

▪

Samlet set for de 15-25-årige er der 1,9 %, der identificerer sig med et

andet køn end det, som de fik tildelt ved fødslen. Andelen af transper-

soner er størst på FGU-institutionerne (6,1 %), mens andelen er lavest

på erhvervsuddannelserne, hvor det er 1,1 % af eleverne, der angiver,

at de ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. For

hele gruppen af unge er 1, 5 % endnu ikke afklaret omkring deres køns-

identitet.

2.2

Trivsel og mental sundhed

I denne undersøgelse belyser vi forskellige aspekter af elevernes trivsel og

mentale sundhed. Til at belyse de unges trivsel og mentale sundhed har vi an-

vendt en række spørgsmål og måleinstrumenter, hvor eleverne spørges til de-

res livstilfredshed, trivsel, selvværd og selvformåen. Derudover har vi under-

søgt, om eleverne udviser tegn på angst og depression, og vi har spurgt ind til,

om eleverne har skadet sig selv inden for det seneste år, hvilket i denne un-

dersøgelse vurderes som et tegn på alvorlig mistrivsel. Til sidst har vi for

LGBT+-gruppen spurgt ind til, hvordan de har det med hhv. deres seksuelle

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

orientering og/eller kønsidentitet. Nedenfor beskrives de forskellige spørgsmål

og måleinstrumenter, samt hvordan de kategoriseres.

Vi fokuserer i dette kapitel på elever i grundskolen, på de gymnasiale uddan-

nelser, erhvervsuddannelserne og FGU-institutionerne og sammenligner

LGBT+-elever med Ej LGBT+-elever for hver af de fire uddannelsestyper.

2.2.1

Livstilfredshed og generel trivsel

Livstilfredshed har i mange år været anvendt som en god indikator på ens ge-

nerelle velbefindende, mentale helbred og lykke (Mazur et al., 2018, s. 182).

Det er endvidere også et mål, der anvendes i to større danske surveys blandt

børn og unge: Børn og Unge i Danmark (Ottosen et al., 2022) og Skolebørns-

undersøgelsen (Madsen et al., 2022).

I denne undersøgelse måler vi elevernes livstilfredshed med en version af

Cantril’s ladder (Cantril, 1965), som også anvendes i undersøgelsen Børn og

Unge i Danmark (Ottosen et al., 2022). Her bliver eleverne bedt om at svare på

følgende spørgsmål:

’Hvor tilfreds er du for tiden med dit liv? Angiv tilfredshed

på en skala fra 0 til 10, hvor 10 betyder ”det bedst tænkelige liv”, og 0 betyder

”det værst tænkelige liv”’

. I overensstemmelse med andre undersøgelser op-

deles livstilfredshed i tre kategorier: lav livstilfredshed (0-5), middel livstil-

fredshed (6-8) og høj livstilfredshed (9-10) (se også Madsen et al., 2022, s 55;

Ottosen et al., 2022).

Vi anvender det validerede WHO-5 trivselsindeks til at måle elevernes gene-

relle trivsel (WHO, 1998). WHO-5 er et meget anvendt spørgebatteri til at måle

generel trivsel (Topp et al., 2015), der bl.a. anvendes i den seneste Skole-

børnsundersøgelse (Madsen et al., 2022, s. 54, 67).

WHO-5 består af fem spørgsmål, hvor eleverne bliver bedt om at svare på,

hvordan de har haft det i løbet af de sidste to uger. Spørgsmålene besvares på

en 6-punkts Likert-skala, der går fra ’

hele tiden (0)

’ til ’

på intet tidspunkt (5)’

▪

.. har jeg været glad og i godt humør

.. har jeg følt mig rolig og afslappet

.. har jeg følt mig aktiv og energisk

.. er jeg vågnet frisk og udhvilet

.. har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Med inspiration fra Skolebørnsundersøgelsen beregner vi herefter en samlet

score, der går fra 0-25.

En score på 0-9 svarer til lav trivsel, 10-19 svarer til

middel trivsel, mens en score på 20-25 svarer til høj trivsel (Madsen et al.,

2022 s. 67).

Figur 2.1 viser fordelingen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers livstilfreds-

hed opdelt på uddannelse. Overordnet ses det, at der er en mindre andel af

LGBT+-eleverne, der har høj livstilfredshed, sammenlignet med Ej LGBT+-ele-

ver på tværs af alle uddannelser (se også Bilagstabel 3.1). For alle uddannel-

sestyper gæler det, at ca. hver tredje LGBT+-elev har lav livstilfredshed, på

FGU-institutionerne er det mere end hver anden. Sammenligner man med Ej

LGBT+-eleverne er det på tværs af uddannelser ca. hver 5. elev, der har lav

livstilfredshed, med undtagelse af FGU, hvor knap 40 % har lav livstilfredshed.

Samme mønster er at finde i Figur 2.2, der viser LGBT+-elevers WHO-5 score

sammenlignet med Ej LGBT+-elevernes score. Her ser vi igen, at det overord-

net billede er, at en mindre andel af LGBT+-eleverne har en høj WHO-5 score

sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne på tværs af uddannelsestype (se også

Bilagstabel 3.1). For LGBT+-eleverne er det på tværs af alle uddannelser mere

end hver tredje elev, der har lav trivsel, med undtagelse af FGU, hvor det er

knap hver anden LGBT+-elev. For Ej LGBT+-eleverne er det knap hver femte

elev, der har lav trivsel, igen med undtagelse af FGU, hvor det er ca. hver

fjerde Ej LGBT+-elev, der har en scorer svarende til lav trivsel.

WHO-5 scoren kan beregnes på forskellige måder. Andre undersøgelser har fx beregnet denne ved at

gange den samlede score med 4, hvorefter man har en score mellem 0-100 (se fx Microsoft Word -

WHO-5_Danish.doc (psykiatri-regionh.dk)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.1

Livstilfredshed for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever fordelt

på uddannelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

ungdomsuddannelse

Middel livstilfredshed (6-8)

FGU-institutioner

Lav livstilfredshed (0-5)

Høj livstilfredshed (9-10)

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(grundskole)= 4.725, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 7.408, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.748, samlet F-test (p < 0,001). N(FGU-institutioner) = 341, samlet F-test (p =

0,03).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.2

Generel trivsel (WHO-5 score) for LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever fordelt på uddannelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Lavt 0-9

Middel 10-19

Højt 20-25

FGU-institutioner

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(grundskole)= 4.596, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 7.282, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.693, samlet F-test (p < 0,001). N(FGU-institutioner) = 325, samlet F-test (p <

0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Kigger vi på, hvordan LGBT+-elever i

grundskolen

trives sammenlignet med Ej

LGBT+-eleverne, er det overordnede billede, at LGBT+-elever scorer lavere

på de to trivselsparametre. Fordelingerne for LGBT+-elever på de to trivsels-

parametre er endvidere signifikant forskellig fra fordelingen for Ej LGBT+-ele-

ver (p < 0,001). Figur 2.1 viser, at 41 % af LGBT+-eleverne har lav livstilfreds-

hed, og kun 11 % vurderer deres livstilfredshed til at være 9 eller 10 (altså høj).

Sammenligner man med Ej LGBT+-eleverne, angiver 17 % en lav livstilfredshed

(0-5), mens 21 % af eleverne har høj livstilfredshed. Samme mønster ses, når

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

vi måler LGBT+-elevernes generelle trivsel med WHO-5. Kigger vi nærmere på

fordelingen inden for grupperne, viser Figur 2.2, at 35 % af LGBT+-eleverne

har lav trivsel, 54 % har middel, og 11 % scorer højt på trivsel. For gruppen af

Ej LGBT+-elever ser billedet en smule anerledes ud, dog tyder resultaterne her

også på, at denne gruppe af elever oplever udfordringer med trivsel. På WHO-

5 trivselsindekset scorer 15 % af Ej LGBT+-eleverne i grundskolen lavt på triv-

sel, 70 % har middel trivsel, og 16 % har høj trivsel (Figur 2.2).

36 % af LGBT+-eleverne på de

gymnasiale ungdomsuddannelser

har lav

livstilfredshed, mens 7 % svarer, at de har høj livstilfredshed (9 eller 10) (Figur

2.1). Sammenligner man med Ej LGBT+-eleverne på de gymnasiale ungdoms-

uddannelser, er der 19 %, som har lav livstilfredshed, og 17 %, der har høj

livstilfredshed. Et flertal på 63 % har middel livstilfredshed. Kigger vi på trivsel

målt på WHO-5 trivselsindekset, har 39 % af LGBT+-eleverne på de gymnasi-

ale ungdomsuddannelser lav trivsel, og kun 3 % vurderes til at have høj trivsel

(se Figur 2.2). For Ej LGBT+-gruppen ses det, at langt størstedelen af eleverne

har middel trivsel (70 %), mens 20 % har lav trivsel, og 10 % har høj trivsel.

Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever på de gym-

nasiale ungdomsuddannelser er signifikant forskellig på begge trivselspara-

metre (p < 0,001).

Fordelingen på

Erhvervsuddannelserne

har samme mønster som på de gym-

nasiale ungdomsuddannelser og for grundskolen, og fordelingen er signifikant

forskellig for de to elevgrupper på begge trivselsparametre (p <0,001). Ser vi

nærmere på fordelingen inden for grupperne, er der på 32 % af LGBT+-ele-

verne, der har lav livstilfredshed, 56 % har middel livstilfredshed, og 13 % an-

giver, at de har høj livstilfredshed (Figur 2.1). For Ej LGBT+-gruppen er der

20 %, som svarer, at de har lav livstilfredshed, mens 60 % har middel livstil-

fredshed, og 20 % har høj. På WHO-5 trivselsindekset er fordelingen inden for

de to elevgrupper på erhvervsuddannelserne således, at 33 % af LGBT+-ele-

verne har lav trivsel, 57 % har middel trivsel, og 10 % har høj trivsel (se Figur

2.2). Sammenligner man med Ej LGBT+-gruppen, ses det, at andelen, der har

lav trivsel, er mindre (16 %) end for LGBT+-gruppen, ligesom andelen, der har

høj trivsel, er højere (16 %). Den største andel af Ej LGBT+-elever ligger dog

inden for kategorien middel trivsel (69 %).

På

FGU-institutionerne

kan vi se, at hele 57 % af LGBT+-eleverne på FGU-in-

stitutionerne har lav livstilfredshed, mens 6 % har høj livstilfredshed. Sammen-

ligner man med Ej LGBT+-gruppen, er der 39 % af eleverne på FGU-institutio-

nerne, der svarer, at deres livstilfredshed er inden for kategorien lav livstil-

fredshed, mens 16 % har høj. Fordelingen for livstilfredshed er signifikant for-

skellig, når man sammenligner LGBT+-elever med Ej LGBT+-elever på FGU-

institutionerne (p = 0,03). Samme mønster er at finde på WHO-5 trivselsindek-

set for eleverne på FGU-institutionerne (se Figur 2.2). Her har 47 % af LGBT+-

eleverne lav trivsel, mens 3 % har høj trivsel. For Ej LGBT+-gruppen er der

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

12 %, der har høj trivsel, og 26 % har lav trivsel. Målt på WHO-5 trivselsindek-

set er forskellen i fordelingen mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever for

trivsel signifikant forskellig (p <0,001).

Som nævnt ses der et tydeligt billede af, at LGBT+-elever i gennemsnit scorer

lavere på livstilfredshed og trivsel sammenlignet med Ej LGBT+-elever på

samme uddannelse. Det er derfor interessant at se, om der er nogle særlige

grupper, der skiller sig ud, når man dykker lidt ned i tallene fordelt på seksuel

orientering og kønsidentitet. De følgende fire figurer viser hhv. livstilfredshed

fordelt på seksuel orientering (Figur 2.3) og kønsidentitet (Figur 2.4) og WHO-

5-scorer fordelt på seksuel orientering (Figur 2.5) og kønsidentitet (Figur 2.6).

Figur 2.3

Livstilfredshed fordelt på seksuel orientering

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Heteroseksuel

Lav livstilfredshed (0-5)

Homoseksuel

Bi- eller panseksuel Aseksuel eller anden

seksualitet

Høj livstilfredshed (9-10)

Middel livstilfredshed (6-8)

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for de fire grupper af seksuel orientering er testet med en F-pearson test. Fordelin-

gen for homoseksuelle, bi- eller panseksuelle og aseksuelle eller anden seksualitet er blevet testet mod fordelin-

gen for heteroseksuelle med en F-pearson test. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(total) = 14.222, samlet F-test (p < 0,001). N(heteroseksuelle) = 11.229. N(homoseksuelle)=226, F-test heterose-

ksuelle vs. homoseksuelle (p<0,001). N(Bi- eller panseksuelle) = 1.154, F-test heteroseksuelle vs. bi- eller pansek-

suelle (p<0,001). N(Aseksuelle elle anden seksualitet)=306, F-test heteroseksuelle vs. aseksuelle eller anden sek-

sualitet (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.3 viser overordnet, at en større andel af homoseksuelle (37 %), bi- eller

panseksuelle (37 %) og aseksuelle eller anden seksualitet (43 %) har lav livstil-

fredshed sammenlignet med heteroseksuelle (19 %). Fordelingen for hver af

grupperne er signifikant forskellig, når man sammenligner med heteroseksu-

elle (p<0,001). Samtidig med at den største andel af unge, der har høj livstil-

fredshed, er at finde hos de heteroseksuelle, hvor 19 % svarer inden for kate-

gorien høj livstilfredshed. Den laveste andel af unge med høj livstilfredshed

ses blandt de bi- eller panseksuelle, hvor 7 % svarer inden for denne kategori.

Vigtigt at bemærke er dog, at den største andel af unge for alle fire grupper

svarer inden for kategorien middel livstilfredshed.

Figur 2.4

Livstilfredshed fordelt på kønsidentitet

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ciskvinder

Transkvinder

Cismænd

Transmænd

Nonbinære

Anden

kønsidentitet

eller uafklaret

Lav livstilfredshed (0-5)

Middel livstilfredshed (6-8)

Høj livstilfredshed (9-10)

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for de forskellige grupper er testet med en F-pearson test. ’Ved ikke/ønsker ikke at

svare’ er ikke inkluderet i beregningen. Af hensyn til diskretion er andelen af transkvinder med høj livstilfredshed

slået sammen med andelen med middel livstilfredshed.

N(total) = 14.219, samlet F-test (p < 0,001). N(ciskvinder)=8.216. N(transkvinder)=31, F-test ciskvinder vs. trans-

kvinder (p<0,001). N(cismænd)=5.749). N(transmænd)=73, F-test cismænd vs. transmænd (p<0,001). N(nonbi-

nære)=88, F-test ciskønnet vs. nonbinære (p<0,001). N(anden kønsidentitet/uafklaret)=62, F-test ciskønnet vs.

anden kønsidentitet/uafklaret (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Ser vi på kønsidentitet (Figur 2.4), er andelen af unge, der har høj livstilfreds-

hed, størst blandt de ciskønnede (14 % for ciskvinder og 22 % for cismænd),

mens den laveste andel er at finde hos transkvinder (denne andel er slået

sammen med middel livstilfredshed i figuren, da antal observationer var for lav

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

til at afrapportere) og nonbinære (5 %). For transkvinder angiver over halvde-

len endvidere, at deres livstilfredshed er inden for kategorien lav livstilfreds-

hed. Samme billede tegner sig for de unge, der har anden kønsidentitet eller er

uafklarede (uafklaret er i denne sammenhæng transpersoner, som er uafklaret

omkring deres kønsidentitet

), hvor 59 % har lav livstilfredshed, og 36 % har

middel livstilfredshed. For de nonbinære og transmænd er andelen af unge,

der har lav livstilfredshed, også tæt på halvdelen med hhv. 44 % og 48 %.

Blandt ciskønnede mænd og kvinder har hhv. 17 % og 26 % lav livstilfredshed.

Fordelingerne for grupperne er signifikant forskellige, når man sammenligner

hhv. ciskønnede kvinder med transkvinder, ciskønnede mænd med trans-

mænd, ciskønnede med nonbinære og ciskønnede med anden kønsidenti-

tet/uafklaret (p < 0,001).

Det mønster, vi ser for livstilfredshed opdelt på seksuel orientering og køns-

identitet, genfindes stort set for trivsel målt med WHO-5 trivselsindekset. Fi-

gur 2.5 viser, at den største andel af unge for alle fire gruppe har middel triv-

sel. Størst er andelen dog hos de heteroseksuelle, hvor 70 % af de unge har

middel trivsel. I gruppen af heteroseksuelle ser vi også den største andel af

unge (13 %), der har høj trivsel, mens det blandt unge, der er homoseksuelle,

er 8 %, der har høj trivsel. Blandt unge, der er bi- eller panseksuelle, er ande-

len 4 %, mens andelen med høj trivsel er 7 % blandt unge, der er aseksuelle el-

ler har en anden seksualitet. Størst er andelen af unge med lav trivsel at finde

hos de aseksuelle eller anden seksualitet, hvor 39 % har lav trivsel. For de ho-

moseksuelle og bi- eller panseksuelle er andelen dog nærmest den samme

med hhv. 37 % og 38 % med lav trivsel, mens andelen for de heteroseksuelle

unge er 17 %. Fordelingen for hver af grupperne er igen signifikant forskellig,

når man sammenligner med heteroseksuelle (p < 0,001).

Dvs. respondenter, der har svaret, at de ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved

fødslen, men har svaret, at de er uafklaret omkring deres kønsidentitet (se Boks 3.2).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.5

Generel trivsel (WHO-5 score) fordelt på seksuel orientering

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Heteroseksuel

Homoseksuel

Lavt 0-9

Bi- eller panseksuel Aseksuel eller anden

seksualitet

Højt 20-25

Middel 10-19

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for de fire grupper af seksuel orientering er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(total) = 13.896, samlet F-test (p < 0,001). N(heteroseksuelle)=10.973, N(homoseksuelle)=225, F-test heterose-

ksuelle vs. homoseksuelle (p<0,001). N(bi- eller panseksuelle)=1.136, F-test heteroseksuelle vs. bi- eller pansek-

suelle (p<0,001). N(aseksuelle eller anden seksualitet) = 293, F-test heteroseksuelle vs. aseksuelle eller anden

seksualitet (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Kigger vi på kønsidentitet og trivsel, er der særligt tre grupper, der skiller sig

ud, nemlig gruppen af transkvinder, nonbinære og anden kønsidentitet eller

uafklaret (uafklaret er i denne sammenhæng transpersoner, som er uafklaret

omkring deres kønsidentitet

), hvor der er så få, der har høj trivsel, at vi har

lagt dem sammen med gruppen, der har middel trivsel (Figur 2.6). For de re-

sterende tre grupper er andelen, der har høj trivsel, størst hos ciskønnede

mænd med 17 %, mens andelen er 10 % blandt transmænd og 7 % blandt cis-

kvinder. Tydeligt viser samme figur også, at der i gruppen af ciskønnede

mænd er den laveste andel af unge med lav trivsel (13 %), mens det er knap

halvdelen af transkvinder og transmænd, der angiver lav trivsel. Den største

andel med lav trivsel er at finde blandt gruppen af unge med anden kønsiden-

titet, eller som er uafklarede (58 %). Fordelingen for hver af grupperne er igen

signifikant forskellige, når man sammenligner hhv. ciskønnede kvinder med

Dvs. respondenter, der har svaret, at de ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved

fødslen, men har svaret, at de er uafklaret omkring deres kønsidentitet (se Boks 3.2).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

transkvinder, ciskønnede mænd med transmænd, ciskønnede med nonbinære

og ciskønnede med anden kønsidentitet/uafklaret (p < 0,001).

Figur 2.6

Generel trivsel (WHO-5 score) fordelt på kønsidentitet

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ciskvinder

Transkvinder

Cismænd

Transmænd

Nonbinære

Anden

kønsidentitet

eller uafklaret

Lavt 0-9

Middel 10-19

Højt 20-25

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for de forskellige grupper er testet med en F-pearson test. ’Ved ikke/ønsker ikke at

svare’ er ikke inkluderet i beregningen. Af hensyn til diskretion er andelen af transkvinder, nonbinære og anden

kønsidentitet eller uafklaret med høj trivsel slået sammen med andelen med middel trivsel.

N(total) = 13.890, samlet F-test (p < 0,001). N(ciskvinder)=8.038. N(transkvinder)=30, F-test ciskvinder vs. trans-

kvinder (p<0,001). N(cismænd)=5.606. N(transmænd)=71, F-test cismænd vs. transmænd (p<0,001). N(nonbi-

nære)=85, F-test ciskønnede vs. nonbinære (p<0,001). N(anden kønsidentitet/uafklaret) =60, F-test ciskønnede

vs. anden kønsidentitet/uafklaret (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Bilagstabel 3.2 viser andelen, som angiver at have lav livstilfredshed (en score

på 0-5 på Cantril’s ladder). Tabellen viser forskelle mellem LGBT+ og Ej LGBT+

for alle og opdelt på juridisk køn fordelt på uddannelse. Juridisk køn er det

køn, som man optræder med i CPR-registeret og dermed i registerdata. For

langt de fleste personer vil dette være det køn, som de blev tildelt ved føds-

len, men for de personer (over 18 år), som har skiftet juridisk køn, vil det være

det køn, som de identificerer sig med, og ikke det køn, som de fik tildelt ved

fødslen. Tallene i tabellen viser, at for alle uddannelsesgrupper har gruppen af

LGBT+ en signifikant større andel, der angiver lav livstilfredshed. Opdelt på ju-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

ridisk køn viser tallene, at der er en betydelig større andel med lav livstilfreds-

hed blandt unge med juridisk kvindekøn end blandt unge med juridisk mande-

køn. Dette gælder både for LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen. Det gælder

særligt i grundskolen.

2.2.2

Selvværd

Selvværd er et væsentligt aspekt af unges trivsel (Rosenberg, 1965; Huppert &

So, 2013). Først og fremmest fordi det er vigtigt at have en positiv oplevelse

af sig selv og sit eget værd, men også fordi et godt selvværd er en ressource,

der har betydning for, hvordan man fungerer i sociale relationer, og for hvor-

dan man håndterer udfordringer (Madsen et al., 2022, s. 61). Selvværd har

endvidere siden 2014 indgået som et aspekt af mental sundhed i Skolebørns-

undersøgelsen (Madsen et al., 2022 s. 61).

Vi har i denne undersøgelse valgt at fokusere på det aspekt af selvværd, der

omhandler, hvorvidt man oplever, at man er god nok, som man er.

Eleverne er

i spørgeskemaet blevet spurgt om, hvor enige eller uenige de er i udsagnet

’

Jeg er god nok, som jeg er.’

Eleverne besvarer spørgsmålet på en 5-punkts

Likert-skala (fra helt enig (1) til helt uenig (5)), hvor en lavere score angiver

bedre selvværd. Med inspiration fra Skolebørnsundersøgelsen inddeler vi ele-

verne i tre kategorier: højt selvværd (score 1), middel selvværd (2-3) og lavt

selvværd (4-5) (Madsen et al., 2022, s. 61)

Figur 2.7 viser selvværd for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever fordelt på ud-

dannelsestype. På tværs af grundskolen, de gymnasiale ungdomsuddannelser

og erhvervsuddannelserne ser vi, at en mindre andel af LGBT+-eleverne sam-

menlignet med Ej LGBT+-eleverne har højt selvværd (se også Bilagstabel 3.1).

Ca. hver femte LGBT+-elev har højt selvværd, mens det er ca. 30 % af Ej

LGBT+-eleverne. Endvidere er det mellem hver fjerde og femte LGBT+-elev, der

har lavt selvværd, mens det blandt Ej LGBT+-eleverne er 10-12 %, som har lavt

selvværd. På FGU-institutionerne er der ikke forskel i fordelingen mellem

LGBT+- og Ej LGBT+-elever, hvor det for begge grupper gælder, at knap en

fjerdedel af eleverne har lavt selvværd.

I Skolebørnsundersøgelsen undersøges sammen spørgsmål og også to andre aspekter af selvværd (at

man synes godt om sig selv, og at man oplever, at andre kan lide en).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.7

Selvværd for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever fordelt på

uddannelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

ungdomsuddannelse

Middel selvværd

FGU-institutioner

Lavt selvværd

Højt selvværd

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(grundskole)= 4.606, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 7.239, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.697, samlet F-test (p < 0,001). N(FGU-institutioner) = 331, samlet F-test (p =

0,5).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Resultaterne for fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever i

grundsko-

len

viser, at størstedelen inden for begge grupper har middel selvværd. For

LGBT+-gruppen er der dog 26 %, der angiver, at de er uenig eller helt uenige i,

at de er gode nok, som der er, hvilket kategoriseres som lavt selvværd. For Ej

LGBT+-gruppen er den tilsvarende andel 11 %, mens der er er 29 %, der angi-

ver, at de er helt enige i, at de er gode nok, som de er. I LGBT+-gruppen er

det en femtedel af eleverne, der angiver, at de er helt enige i, at de er gode

nok, som de er. Fordelingen for de to elevgrupper er signifikant forskellig

(p<0,001).

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

er billedet af selvværd fordelt på

LGBT+ og Ej LGBT+ nogenlunde det samme, hvor den største andel for begge

elevgruppe kategoriseres til at have middel selvværd. For LGBT+-gruppen er

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

der 22 %, der er uenige eller helt uenige i, at de er gode nok, som de er, sva-

rende til lavt selvværd, mens 17 % kategoriseres til at have højt selvværd.

Sammenligner man med Ej LGBT+-gruppen, er der 12 %, der kategoriseres til

at have lavt selvværd, mens 29 % har højt selvværd. Denne forskel er signifi-

kant forskellig (p<0,001).

Fordelingen på

erhvervsuddannelserne

ligner igen grundskolen og de gymna-

siale ungdomsuddannelser. Her kategoriseres den største andel af LGBT+-

elever og Ej LGBT+-elever til at have middel selvværd. For Ej LGBT+-gruppen

svarer 10 %, at de er uenige eller helt uenige i, at de er gode nok, som de er,

svarende til lavt selvværd, mens 35 % angiver, at de er helt enige i, at de er

gode nok, som de er. Kigger vi på LGBT+-gruppen, er andelen, der kategorise-

res til lavt selvværd, dobbelt så stor (20 %) som for Ej LGBT+-gruppen, mens

der er 23 % af LGBT+-eleverne, der er helt enige i, at de er gode nok, som de

er. Fordelingen for de to elevgrupper er signifikant forskellig (p<0,001).

Sammenligner man fordelingen inden for LGBT+-elever med Ej LGBT+-elever

på

FGU-institutionerne

ses det, at disse er næsten identiske, og der er ikke

signifikant forskel mellem grupperne (p = 0,5). 24 % af eleverne i begge grup-

per falder inden for kategorien lavt selvværd. 21 % af LGBT+-eleverne svarer,

at de er helt enige i, at de er gode nok, som de er, svarende til højt selvværd,

mens det for Ej LGBT+-gruppen er 23 %, der falder inden for denne kategori.

2.2.3

Selvformåen

Selvformåen, ofte omtalt med det engelske begreb ’self-efficacy’, refererer til

en persons tro på, at vedkommende kan sætte sig et mål og nå det (Bandura,

1997). Selvformåen er medtaget i denne undersøgelse ud fra den betragtning,

at det at have tiltro til egne evner og at kunne opnå det, man sætter sig for (en

høj selvformåen), er et væsentligt aspekt af unges trivsel.

I denne undersøgelse anvender vi et indeks for selvformåen, der er inspireret

af Schwarzers skala for generel self-efficacy (Schwarzer, 1995). Dette indeks,

som også anvendes i Skolebørnsundersøgelsen (2022) og Børn og unge i Dan-

mark (Ottosen et al., 2022), består af følgende to spørgsmål: 1)

Hvor tit kan du

finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?

og 2)

Hvor tit kan

du klare det, du sætter dig for

Eleverne svarer på en 5-punkts Likert-skala fra meget tit (1) til aldrig (5). Her-

efter beregnes en score fra 2-10 på baggrund af de to spørgsmål, hvorefter 2-

3 kategoriseres som høj selvformåen, 4-5 middel selvformåen og 6-10 angives

som lav selvformåen (Madsen et al., 2022).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.8 viser selvformåen angivet ved en score, som er kategoriseret som

lav, middel og høj for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever fordelt på uddan-

nelse. Som det fremgår af ovenstående afsnit, er det elevernes selvvurderede

selvformåen. Det overordnede billede er her, at LGBT+-eleverne på tværs af

uddannelsestype har lavere selvformåen sammenlignet med Ej LGBT+-ele-

verne (se også Bilagstabel 3.1). Billedet for grundskolen, de gymnasiale ung-

domsuddannelser og erhvervsuddannelserne er, at 19-29 % af LGBT+-ele-

verne har lav selvformåen, mens det for Ej LGBT+-eleverne er mellem 12 og

14 %. Fordelingerne på FGU-institutionerne adskiller sig igen fra de andre ud-

dannelsestyper, hvor der heller ikke er signifikant forskel mellem LGBT+ og Ej

LGBT+-gruppen.

Figur 2.8

Selvformåen-score for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever

fordelt på uddannelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelse

ungdomsuddannelse

Lav

Middel

Høj

FGU-institutioner

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(grundskole)= 4.581, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 7.202, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.688, samlet F-test (p = 0,02). N(FGU-institutioner) = 326, samlet F-test (p =

0,26).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Resultaterne for elever i

grundskolen

viser, at den største andel af elever

både inden for LGBT+ og Ej LGBT+ kategoriseres til at have middel selvfor-

måen. For LGBT+-gruppen er der 23 % af eleverne, der har høj selvformåen,

dvs. at de meget tit enten oplever at kunne finde løsninger på problemer

og/eller at kunne klare det, de sætter sig for. For Ej LGBT+-gruppen er der

35 % af eleverne, der ligger inden for denne kategori. Denne forskel er signifi-

kant forskellig (p <0,001). Samtidig er der 14 % af Ej LGBT+-eleverne, der har

lav selvformåen, hvilket svarer til, at de oplever, at de en gang i mellem, sjæl-

dent eller aldrig kan finde løsninger på problemer og/eller kan klare det, de

sætter sig for. Sammenligner vi med LGBT+-gruppen, er andelen, der har lav

selvformåen, mere end dobbelt så høj (29 %).

Et næsten identisk mønster er at finde på de

gymnasiale ungdomsuddannel-

ser.

Ca. halvdelen af eleverne i både LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen

kategoriseres til at have middel selvformåen. For LGBT+-gruppen er det 24 %,

der har høj selvformåen sammenlignet med 37 % af Ej LGBT+-gruppen. Samti-

dig er der næsten dobbelt så mange LGBT+-elever, der har lav selvformåen

(23 %), når man sammenligner med gruppen af Ej LGBT+-elever, hvor 12 % har

lav selvformåen. Forskellen mellem LGBT+ og Ej LGBT+ er signifikant forskellig

(p<0,001).

På

erhvervsuddannelserne

ser vi, at en tredjedel af LGBT+-eleverne og 42 %

af Ej LGBT+-eleverne har høj selvformåen. Denne andel er altså større end an-

delen på grundskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Den største

andel af elever kategoriseres dog stadig inden for begge grupper til at have

middel selvformåen. For LGBT+-gruppen er der 19 %, der kategoriseres til at

have lav selvformåen, hvor 12 % har lav selvformåen inden for Ej LGBT+-grup-

pen. Denne forskel er signifikant forskellig (p = 0,02).

På

FGU-institutionerne

finder vi den største andel af LGBT+-elever, der har

lav selvformåen, sammenlignet med de andre uddannelsestyper. 42 % af

LGBT+-eleverne på FGU-institutionerne falder inden for denne kategori. Kig-

ger man på Ej LGBT+-gruppen, finder man også med 33 % den største andel

af Ej LGBT+-elever, der har lav selvformåen, sammenlignet med de andre ud-

dannelsestyper. Endvidere er den laveste andel af elever inden for kategorien

høj selvformåen også at finde på FGU-institutionerne. For LGBT+-gruppen er

der 15 % af eleverne, der har høj selvformåen, mens det for Ej LGBT+-gruppen

er 22 %. Der er ikke signifikant forskel mellem fordelingen af LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+ på FGU-institutionerne.

2.2.4

Angst og depression

For at vurdere om eleverne er i risiko for angst og depression, anvender vi en

kort screeningsskala kaldet PHQ-4 (Kroenke et al., 2009; Nielsen et al., 2016,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

s. 25). PHQ-4 er vurderet til at være et godt screeningsværktøj i forhold til op-

sporing af symptomer på angst og depression (Nielsen et al., 2016, s. 25).

Eleverne bliver her bedt om at tænke på de sidste 2 uger, hvorefter de på en

4-punkts Likert-skala (fra slet ikke (0) til næsten hver dag (3)) svarer på, hvor

ofte de har været generet af følgende problemer:

▪

Følt dig nervøs, ængstelig eller anspændt

Ikke kunnet holde op med at bekymre dig eller ikke kunnet styre din be-

kymring

Lille interesse i eller glæde ved at gøre ting

Følt dig nedtrykt, håbløs eller været deprimeret.

▪

Herefter beregnes en samlet score fra 0-12 over alle fire spørgsmål, hvor en

score på 0-2 kategoriseres som ingen tegn på angst og depression (oprinde-

ligt kaldes denne kategori normal – se Kroenke et al., 2009). En score på 3-5

kategoriseres som tegn på mild angst og depression, 6-8 og 9-12 angiver tegn

på hhv. moderat og svær angst og depression (Nielsen et al., 2016, S. 25).

Figur 2.9 viser resultaterne for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever fordelt på ud-

dannelsestype. Overordnet set er der på tværs af uddannelser en større andel

af elever i gruppen LGBT+, der udviser tegn på moderat eller svær angst og de-

pression, end i gruppen af Ej LGBT+-elever på tværs af uddannelsestype. Over

en tredjedel af alle de unge, uanset uddannelses- og LGBT+-kategori, har tegn

på moderat eller svær angst og depression (se også Bilagstabel 3.1).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.9

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der udviser

tegn på angst og depression målt via PHQ-4 score og fordelt

på uddannelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

8-9-10. klasse

Gymnasial

Erhvervsuddannelse

ungdomsuddannelse

Mild 3-5

Moderat 5-8

FGU-institutioner

Ingen tegn 0-2

Svær 9-12

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(grundskole)= 3.982, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.457, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.483, samlet F-test (p < 0,001). N(FGU-institutioner) = 280, samlet F-test (p <

0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Ser vi på fordelingen for

grundskoleeleverne,

er det tydeligt, at der er en

større andel af elever i gruppen LGBT+, der udviser tegn på moderat eller svær

angst og depression, end i gruppen af ej LGBT+-elever. Inden for LGBT+-grup-

pen er der 21 %, der udviser tegn på svær angst og depression, og 35 %, der

udviser tegn på moderat angst og depression. Ydermere er der knap en fjerde-

del af LGBT+-eleverne, der udviser tegn på mild angst og depression, mens 21

% ikke viser tegn på angst eller depression. Blandt Ej LGBT+-gruppen er der lidt

mere end en tredjedel af eleverne, der ikke udviser tegn på angst eller depres-

sion. Samtidig er der dog også 37 %, der udviser tegn på enten svær eller mo-

derat angst og depression, inden for denne gruppe. Fordelingen for de to elev-

grupper er signifikant forskellig (p<0,001).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Fordelingen af PHQ-4-scoren for elever på de

gymnasiale ungdomsuddan-

nelser

ligner meget fordelingen for eleverne i grundskolen, og igen er fordelin-

gen for LGBT+- og Ej LGBT+-elever signifikant forskellig (p <0,001). Halvdelen

af LGBT+-eleverne udviser tegn på enten svær eller moderat angst og de-

pression, hvoraf 19 % falder inden for kategorien svær angst og depression.

For Ej LGBT+-gruppen er der 9 % af eleverne, der udviser tegn på svær angst

og depression, og 29 %, der falder inden for kategorien moderat angst og de-

pression. For Ej LGBT+-gruppen er der endvidere 28 %, der udviser tegn på

mild angst og depression, mens ca. en tredjedel hverken har tegn på angst el-

ler depression, sammenlignet med LGBT+-gruppen, hvor en femtedel ikke vi-

ser tegn på angst eller depression.

Elever på

erhvervsuddannelserne

følger samme mønster som eleverne på

grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser, dog ser vi her, at ande-

len af LGBT+-elever, der udviser tegn på svær angst og depression, er mindre

end andelen i grundskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser. 14 % af

LGBT+-eleverne udviser tegn på svær angst og depression, mens 37 % udvi-

ser tegn på moderat angst og depression. Andelen af Ej LGBT+-elever er sam-

menlignet med LGBT+-gruppen lavere, når det kommer til svær eller moderat

angst og depression, der er dog stadig 8 %, der udviser tegn på svær angst og

depression, og 28 %, der udviser tegn på moderat angst og depression. Ande-

len af Ej LGBT+-elever på erhvervsuddannelserne, der hverken viser tegn på

angst eller depression, er 38 %, sammenlignet med LGBT+-gruppen, hvor det

er en fjerdel af eleverne, der falder inden for denne kategori. Fordelingen for

LGBT+ og Ej LGBT+ er signifikant forskellig (p < 0,001).

Ligesom for de andre uddannelsestyper viser Figur 2.9, at der er en større an-

del af LGBT+-elever på

FGU-institutionerne,

der udviser tegn på svær eller

moderat angst og depression sammenlignet med Ej LGBT+-elever. Fordeling-

en for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+ er også her signifikant for-

skellig (p < 0,001). Dog er andelen af LGBT+-elever, der udviser tegn på svær

eller moderat angst og depression, større sammenlignet med alle andre elev-

gruppe på de andre uddannelsestyper. 70 % af LGBT+-eleverne på FGU-insti-

tutionerne udviser tegn på svær eller moderat angst og depression, hvoraf 27

% udviser tegn på svær angst og depression. Kigger man på Ej LGBT+-grup-

pen, er andelen af elever, der udviser tegn på svær eller moderat angst og de-

pression (48 %), lavere sammenlignet med LGBT+-elevgruppen på FGU-insti-

tutionerne, men større, når man kigger på andre Ej LGBT+-grupper på de an-

dre uddannelser. Endvidere er der 29 % af Ej LGBT+-elever, der hverken udvi-

ser tegn på angst eller depression, mens det for LGBT+-gruppen er 12 % af

elever, der falder inden for denne kategori.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.2.5

Selvskade

Ifølge en rapport lavet af Børns Vilkår i 2021 er selvskade i top-10 over de

mest hyppigste emner på børnetelefonen (Børns Vilkår & Trygfonden, 2021).

Der kan være forskellige årsager til, at en person skader sig selv, men i mange

sammenhænge er det en indikator på alvorlig mistrivsel (se fx Børns Vilkår &

Trygfonden, 2021).

Ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er selvskade defineret ved

’

en bevidst handling, der medfører direkte fysisk skade, uden intention om

selvmord, men for at lindre negative følelser’

, og de hyppigste former for

selvskade er at skære i sig selv, kradse, brænde, bide eller slå sig selv (For-

eningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, 2023; se også Møhl, 2015, s. 21). I

denne undersøgelse lægger vi os op ad denne forståelse af selvskade og må-

ler selvskade ud fra respondenternes svar på, om de inden for det senest år

har skadet sig selv med vilje, fx ved at skære i, brænde, bide eller slå sig selv.

Figur 2.10 viser andelen af LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever,

der angiver, at de inden for det seneste år har skadet sig selv med vilje, fx ved

at skære i, brænde, bide eller slå sig selv, fordelt på uddannelse. Det fremgår

tydeligt af figuren, at der på tværs af uddannelser er en større andel af

LGBT+-elever, der har skadet sig selv inden for det seneste år, sammenlignet

med Ej LGBT+-elever. Endvidere er det dog stadig mellem 8 og 13 % af Ej

LGBT+-eleverne på grundskolen, de gymnasiale ungdomsuddannelser og er-

hvervsuddannelserne, der angiver, at de har skadet sig selv inden for det se-

neste år, mens det på FGU-institutionerne er 19 % af Ej LGBT+-eleverne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.10

Andelen af unge (fordelt på LGBT+ og Ej LGBT+), der angiver,

at de inden for det seneste år har skadet sig selv med vilje, fx

ved at skære i, brænde, bide eller slå sig selv, fordelt på

uddannelse

(angivet i procent)

8-9-10. klasse

Gymnasial

ungdomsuddannelse

LGBT +

Erhvervsuddannelse

Ej LGBT+

FGU

Anm.: Forskellen mellem LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen er testet med en t-test.

N(grundskole)= 4.463, t-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 7.058, t-test (p < 0,001). N(er-

hvervsuddannelser)= 1.645, t-test (p < 0,001). N(FGU-institutioner) = 324, t-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Der er 40 % af LGBT+-eleverne i

grundskolen,

der angiver, at de har skadet

sig selv inden for det seneste år. Sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen (13 %)

er det altså mere end tre gange så mange af LGBT+-elever, der angiver, at de

har skadet sig selv det seneste år. Denne forskel er statistisk signifikant (p <

0,001).

Samme mønster er at finde for eleverne på de

gymnasiale ungdomsuddan-

nelser,

omend andelene er lidt mindre her end på grundskoleområdet. Blandt

gymnasieeleverne angiver 34 % af LGBT+-eleverne, at de har skadet sig selv

inden for det seneste år, sammenlignet med 10 % af Ej LGBT+-eleverne. For

erhvervsuddannelserne

ses den laveste andel af LGBT+-elever (18 %), der

angiver, at de har skadet sig selv inden for det seneste år. Dette tal er dog

stadig større end andelen af elever i Ej LGBT+-gruppen, hvor 8 % angiver, at

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

de har skadet sig selv inden for det seneste år. Forskellen mellem de to elev-

grupper er statistisk signifikant (p <0,001).

Den største andel af Ej LGBT+-elever, der angiver, at de har skadet sig selv in-

den for det seneste år, er at finde på

FGU-institutionerne.

Her angiver knap

en femtedel (19 %), at de har skadet sig selv inden for det seneste år. Dette tal

er dog fordoblet, når man kigger på gruppen af LGBT+-elever på FGU-institu-

tionerne, hvor 40 % angiver at have skadet sig selv inden for det seneste år.

Denne forskel er statistisk signifikant (p <0,001).

Bilagstabel 3.3 viser andelene af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der har

skadet sig selv det seneste år. Tabellen viser forskelle mellem LGBT+ og Ej

LGBT+ for hele gruppen, opdelt på juridisk køn og fordelt på uddannelses-

grupper. Generelt er der en større andel blandt gruppen med et juridisk kvin-

dekøn, der har skadet sig selv, sammenlignet med gruppen, der har juridisk

mandekøn. For begge grupper gælder det, at LGBT+-elever i højere grad ska-

der sig selv sammenlignet med Ej LGBT+-elever.

2.2.6

LGBT+-unges opfattelse omkring egen seksuelle orientering og

kønsidentitet

Det er et vigtigt aspekt af ens trivsel at have det godt med sig selv – herunder

også ens seksuelle orientering og kønsidentitet. Derfor er unge, der har angi-

vet, at de enten er homoseksuelle, bi- eller panseksuelle, aseksuelle eller an-

den seksualitet, blevet bedt om at krydse de udsagn af, der passer med, hvor-

dan de har det med deres seksuelle orientering (det er muligt for dem at sætte

flere krydser).

Herunder om de:

▪

har det godt med deres seksuelle orientering

er stolte af deres seksuelle orientering

er kede af deres seksuelle orientering

skammer sig over deres seksuelle orientering.

Tabel 2.4 og Tabel 2.5 viser fordelingen for hhv. homoseksuelle, bi- eller

panseksuelle og aseksuelle eller anden seksualitet og transkvinder, trans-

mænd og nonbinære samt samlet for de unge fra de fire tidligere nævnte ud-

dannelsestyper. Her ser vi, at størstedelen af LGBT+-unge har det godt med

deres seksuelle orientering (mellem 72,9 % og 83,7 %) og kønsidentitet (58 %

og 81 %).

Dette spørgsmål er inspireret af rapporten ’Nydanske LGBT+-personers levevilkår og støttebehov’ fra

2022 (Følner et al., 2022, s. 84).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Kigger vi lidt nærmere ned i grupperne, er den største andel, der har det godt

med deres seksuelle orientering, at finde blandt de bi- eller panseksuelle med

83,7 %. Blandt unge, der er homoseksuelle, er det 77 %, der har det godt med

deres seksuelle orientering, mens den tilsvarende andel er 72,9 % blandt

unge, der er aseksuelle eller har en anden seksualitet. Samtidig er den laveste

andel af unge, der er stolte af deres seksuelle orientering, dog at finde blandt

de bi- eller panseksuelle (29,4 %). Den største andel ses blandt unge, der er

homoseksuelle (37,2 %). Blandt homoseksuelle er der 10,4 %, der er kede af

deres seksuelle orientering, og 9,1 %, der skammer sig, mens det for bi- eller

panseksuelle er 2 %, der angiver, at de er kede af deres seksuelle orientering,

og 2,7 %, der skammer sig.

Tabel 2.4

LGBT+-elevers opfattelse af egen seksuelle orientering

Jeg har det godt

med min seksu-

elle orientering

Procent

Homoseksuel

Bi- eller pansek-

suel

Aseksuel eller an-

den seksualitet

Alle

77,0

Jeg er stolt af

min seksuelle

orientering

Procent

37,2

Jeg er ked af min

seksuelle orien-

tering

Procent

10,4

Jeg skammer mig

over min seksu-

elle orientering

Procent

9,1

83,7

29,4

2,0

2,7

72,9

80,7

32,0

31,1

6,1

4,0

2,9

3,7

Anm.: Respondenterne har kunnet sætte flere krydser. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen.

N(total) = 1674. N(homoseksuelle) =230. N(Bi- eller panseksuelle) = 1.144. N(aseksuelle eller anden seksualitet) =1.674

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

På samme måde er unge, der har angivet, at de ikke identificerer sig med det

køn, som de blev tildelt ved fødslen, blevet bedt om at krydse de udsagn af,

der passer med, hvordan de har det med deres kønsidentitet (det er muligt for

dem at sætte flere krydser).

Herunder om de:

▪

har det godt med deres kønsidentitet

er stolte af deres kønsidentitet

er kede af deres kønsidentitet

skammer sig over deres kønsidentitet.

Dette spørgsmål er inspireret af rapporten ’Nydanske LGBT+-personers levevilkår og støttebehov’ fra

2022 (Følner et al., 2022, s. 84).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

For denne gruppe af LGBT+-unge er der samlet set 70,6 %, der har det godt

med deres kønsidentitet, og 37,1 % er stolte af deres kønsidentitet. Samtidig

er der dog også 18,4 %, der er kede af deres kønsidentitet, og 12,1 %, der an-

giver, at de skammer sig (se Tabel 2.5).

Kigger vi lidt nærmere ned i Tabel 2.5, finder vi, at særligt transmænd adskiller

sig fra de andre grupper. For denne gruppe af transmænd er der 64 %, der har

det godt med deres kønsidentitet, og 28,7 % der er stolte af deres kønsidenti-

tet, hvilket er lavere end blandt transkvinder og nonbinære. Blandt transkvin-

der og nonbinære er der hhv. 80,8 % og 79,9 %, der har det godt med deres

kønsidentitet, og hhv. 40,2 % og 40,5 %, der er stolte af deres kønsidentitet.

Derudover er der 22,7 % af transmænd, der er kede af deres kønsidentitet, og

20,6 %, der skammer sig over den. Sammenligner vi transkvinder og nonbi-

nære, er der en lavere andel, der er kede af deres kønsidentitet (hhv. 15,8 %

og 14 %), og for nonbinære er der 4,8 %, der skammer sig over deres køns-

identitet (det har ikke været muligt at afrapportere andelen for transkvinder,

da der er for få observationer). For gruppen af unge, der har anden kønsiden-

titet, eller som er uafklarede, er der 58 %, som har det godt med deres køns-

identitet, og 40,5 %, der er stolte af deres kønsidentitet. Samtidig er der også

inden for denne gruppe 21,3 %, der er kede af deres kønsidentitet, og 20 %,

der skammer sig over deres kønsidentitet.

Tabel 2.5

LGBT+-elevers opfattelse af egen kønsidentitet

Jeg har det godt

med min køns-

identitet

Procent

Transkvinder

Transmænd

Nonbinære

Anden kønsiden-

titet eller uafklaret

Alle

80,8

79,9

Jeg er stolt af

min kønsidentitet

Jeg er ked af min

kønsidentitet

Jeg skammer mig

over min køns-

identitet

Procent

20,6

4,8

Procent

40,2

28,7

40,5

Procent

15,8

22,7

70,6

40,9

37,1

21,3

18,4

20,1

12,1

Anm.: Respondenterne har kunnet sætte flere krydser. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen. Uafkla-

ret dækker i denne sammenhæng over transpersoner, som er uafklaret omkring deres kønsidentitet (dvs. respondenter,

der har svaret, at de ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen, men har svaret, at de er uafklaret

omkring deres kønsidentitet (se Boks 3.2). NA: Tal kan ikke beregnes pga. få observationer.

N(total) = 255. N(transkvinder) = 31. N(transmænd) = 72. N(nonbinære) = 89. N(anden kønsidentitet/uafklaret) = 63.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.2.7

Opsamling for afsnit 2.2

Boks 2.2

Trivsel og mental sundhed

▪

Resultaterne i dette afsnit viser et generelt billede af, at LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+-elever har dårligere trivsel. De scorer

overordnet set lavere på en række trivselsparametre, har lavere selv-

værd og lavere selvformåen. Der er dog også inden for gruppen af Ej

LGBT+-elever en stor andel, der har dårlig trivsel og mental sundhed.

▪

I grundskolen og på ungdomsuddannelserne er det mere end hver

tredje LGBT+-elev, der har hhv. lav livstilfredshed og lav generel trivsel

(målt på WHO-5 score). På FGU-institutionerne er det ca. hver anden.

▪

Mere end hver tredje elev, der enten er homoseksuel, bi- eller pansek-

suel, aseksuel eller har anden seksuel orientering, har lav livstilfreds-

hed. Fordelingen for disse grupper er signifikant forskellig fra hetero-

seksuelle, hvor det er knap hver femte elev, der har lav livstilfredshed.

Samme mønster gør sig gældende for generel trivsel (WHO-5).

▪

Ca. halvdelen af transmænd og nonbinære har lav livstilfredshed, mens

det for transkvinder er 56 %. Fordelingen af livstilfredshed for disse

grupper er signifikant forskellig for ciskønnede. Samme mønster gør sig

gældende for generel trivsel (WHO-5), hvor knap halvdelen af trans-

kvinder, transmænd og nonbinære har lav generel trivsel.

▪

Størstedelen blandt både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever angiver, at

de har ’middel’ selvværd. I grundskolen og på ungdomsuddannelserne

er der en større andel af LGBT+-elever (20-26 %), der har lavt selv-

værd, sammenlignet med Ej LGBT+-elever (10-12 %). På FGU er der

ikke forskel i fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej

LGBT+-elever. Her er det for begge grupper ca. hver fjerde elev, der

har lavt selvværd.

▪

På tværs af uddannelsestyper har LGBT+-elever lavere selvformåen

sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne. I grundskolen og på de gymna-

siale ungdomsuddannelser er det ca. hver fjerde LGBT+-elev, der har

lav selvformåen, mens det på erhvervsuddannelserne er ca. hver

femte. På FGU-institutionerne er der ikke signifikant forskel i fordelin-

gen mellem LGBT+-elever (42 %) og Ej LGBT+-elever (33 %).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

▪

Samme billede tegner sig, når man kigger på aspekter af mental sund-

hed. Her viser resultaterne, at på tværs af uddannelse er der en større

andel af elever i gruppen LGBT+, der udviser tegn på moderat eller

svær angst og depression, end i gruppen af ej LGBT+-elever. I grund-

skolen og på ungdomsuddannelserne gør dette sig gælder for mere

end hver anden LGBT+-elev, mens det på FGU-institutionerne er tilfæl-

det for 70 % af LGBT+-eleverne.

▪

En betydelig større andel af LGBT+-elever i forhold til Ej LGBT+-elever

har skadet sig selv med vilje inden for det seneste år. I grundskolen og

på FGU-institutionerne angiver 40 % af LGBT+-eleverne, at de har ska-

det sig selv inden for det seneste år, mens det på de gymnasiale ung-

domsuddannelser er ca. hver tredje LGBT+-elev og på erhvervsuddan-

nelserne knap hver femte. Blandt Ej LGBT+ i grundskolen eller på ung-

domsuddannelserne er det mellem 8 og 13 %, der skader sig selv med

vilje.

▪

På tværs af seksuel orientering angiver størstedelen, at de har det godt

med deres seksuelle orientering. Dog er der blandt homoseksuelle ca.

10 %, der er kede af eller skammer sig over deres seksuelle orientering.

▪

Kigger vi på tværs af kønsidentiteter, er det i højere grad transkvinder

og nonbinære, der har det godt med deres kønsidentitet, mens det er

ca. en femtedel af transmænd og elever med anden kønsidentitet/uaf-

klaret, der er kede af deres kønsidentitet eller skammer sig over den.

2.3

Trivsel i skolen

I dette afsnit belyser vi forskellige aspekter af elevernes trivsel i skolen. Triv-

sel kan indeholde mange forskellige aspekter, men vi har valgt at fokusere på,

hvordan eleverne oplever det at gå i skole, deres sociale tilhørsforhold og op-

levelsen af fællesskab. Derudover har vi undersøgt elevernes oplevelse af en-

somhed som en indikation på deres mentale trivsel i skolen (se fx Madsen et

al., 2022, s. 59). Ydermere har vi spurgt ind til, om eleverne har haft ulovligt

fravær (pjækket), da vi vurderer, at dette kan være en indikator på ens ople-

velse af at gå i skole.

Løbende i nedenstående afsnit præsenteres de enkelte spørgsmål og svarka-

tegorier. Vi fokuserer på elever i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

erhvervsuddannelserne og FGU-institutionerne og sammenligner LGBT+-ele-

ver med Ej LGBT+-elever for hver af de fire uddannelsestyper.

2.3.1

Oplevelse af at gå i skole

Spørgsmålet om, hvordan eleverne har det med at gå i skole, er et grundlæg-

gende mål for elevernes tilfredshed med at gå i skole. Skoletilfredshed måles

blandt andet også i Skolebørnsundersøgelsen og Stop Diskrimination i Skolen

(Madsen et al., 2022, s. 142; Juhl, 2021).

Figur 2.11 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’Hvordan har du det

med at gå i skole/på din uddannelse?’ for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på

deres igangværende uddannelser. Overordnet for alle elever finder vi en for-

skel i andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der godt kan lide at gå i

skole og ikke kan lide at gå i skole. 46 % af LGBT+-eleverne svarer, at de godt

eller meget godt kan lide at gå i skole sammenlignet med 53 % af Ej LGBT+-

eleverne. Ligeledes svarer 16 % af LGBT+-eleverne, at de slet ikke eller ikke

kan lide at gå i skole sammenlignet med 12 % af Ej LGBT+-elever (se Bilagsta-

bel 4.1). Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er

signifikant forskellig (p < 0,001).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.11

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at gå i skole

fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Jeg kan rigtig godt/kan godt lide at gå i skole

Det er okay at gå i skole

Jeg kan ikke/slet ikke lide at gå i skole

FGU-institutioner

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 1 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 0 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 3 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: NA LGBT+-elever, 3 % af Ej LGBT+-

elever).

N(grundskole)=4.423, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasial ungdomsuddannelse) = 7.023, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelse)= 1.638, samlet F-test (p = 0,78). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p =

0,39).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Vi ser den største forskel i svarfordelingen for oplevelsen af at gå i skole mel-

lem LGBT+- og Ej LGBT+-elever blandt eleverne i

grundskolen.

Her svarer 43 %

af LGBT+-eleverne, at de rigtig godt kan lide at gå i skole eller godt kan lide at

gå i skole sammenlignet med 52 % af Ej LGBT+-eleverne. Ligeledes svarer en

større andel af LGBT+-eleverne (19 %), at de slet ikke eller ikke kan lide at gå i

skole sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne (14 %). Fordelingen for LGBT+-ele-

ver sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Vi ser også en relativ stor forskel i svarfordelingen mellem LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Her svarer 47 % af

LGBT+-eleverne, at de rigtig godt eller godt kan lide at gå i skole sammenlig-

net med 55 % af Ej LGBT+-eleverne. I den anden ende af skalaen er der knap

så stor forskel. Her svarer en andel på 15 % af LGBT+-eleverne, at de slet ikke

eller ikke kan lide at gå i skole sammenlignet med 11 % af Ej LGBT+-elever.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifi-

kant forskellig (p < 0,001).

På

erhvervsuddannelserne

er der ikke signifikant forskel i fordelingen for

LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever (p = 0,78). 55 % af LGBT+-

eleverne og 50 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de godt eller meget godt

kan lide at gå i skole, mens 13 % af LGBT+ og 11 % af Ej LGBT+ svarer, at de

slet ikke eller ikke kan lide at gå i skole.

På

FGU-institutionerne

ser vi et mønster i de to gruppers oplevelse af at gå i

skole, der adskiller sig fra de andre uddannelser. Her er der umiddelbart en

større andel af Ej LGBT+-elever (18 %), der angiver, at de slet ikke eller ikke

kan lide at gå i skole, sammenlignet med LGBT+-elever (16 %). Fordelingen for

LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er dog ikke signifikant for-

skellig (p = 0,39). Resultaterne kan derfor været et udtryk for tilfældigheder i

data.

2.3.2

Oplevelse af høre til på skolen og accept fra andre

I denne undersøgelse afdækkes elevernes oplevelse af sociale tilhørsforhold

gennem oplevelsen af tilhør og accept fra andre. Vi har spurgt eleverne ind til,

om de oplever at høre til på skolen, og om andre accepterer dem, som de er.

Begge spørgsmål er blandt andet også brugt i den årlige nationale trivselsmå-

ling af skoleelevers trivsel (Undervisningsministeriet, 2022/2023).

Ser vi på, hvordan eleverne oplever at høre til i skolen, svarer godt hver tredje

Ej LGBT+- og hver anden LGBT+-elev, at de føler, at de hører til i skolen. Dog

oplever en stor andel af elever på tværs af LGBT+ og Ej LGBT+, at de bliver

accepteret, som de er, af andre elever på skolen (se Bilagstabel 4.1).

I denne undersøgelse finder vi, at en mindre andel af LGBT+-elever føler, at de

hører til på deres skole, end Ej LGBT+-elever. 54 % af LGBT+-eleverne svarer

helt enig eller enig i udsagnet ’jeg føler, at jeg hører til på min skole’ sammen-

lignet med 68 % af Ej LGBT+-eleverne. Mens 18 % af LGBT+-eleverne svarer,

at de er helt uenige eller uenige i udsagnet, mens dette gør sig gældende for

11 % af Ej LGBT+-eleverne (se Bilagstabel 4.1). Fordelingen for LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Figur 2.12 viser fordelingen af besvarelser på udsagnet ’jeg føler, at jeg hører

til på min skole’ for LGBT+-elever og ikke-LGBT+-elever opdelt på uddannel-

seskategorier.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.12

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at høre til på

skolen fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Hverken enig eller uenig

FGU-institutioner

2524

Helt enig/enig

Helt uenig/uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 1 % af LGBT+-ele-

ver,1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, er-

hvervsuddannelser: 2 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 9 % af LGBT+-elever, 4 % af

Ej LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.341, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.933, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.600, samlet F-test (p = 0,41). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p =

0,02).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Blandt LGBT+-eleverne i

grundskolen

svarer 50 %, at er helt enige eller enige

i, at de føler, de hører til på deres skole. 69 % af Ej LGBT+-eleverne i grund-

skolen svarer det samme. Ligeledes svarer næsten dobbelt så mange LGBT+-

elever, at er helt uenige eller uenige i, at de hører til (24 %), sammenlignet

med Ej LGBT+-eleverne (13 %). Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet

med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Blandt eleverne på de

gymnasiale ungdomsuddannelser

svarer 57 % af

LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller enige i, at de hører til, mens 68 % af

Ej LGBT+ angiver det samme. I den modsatte ende af skalaen angiver 17 % af

LGBT+-eleverne og 10 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt uenige eller

uenige i, at de føler, de hører til på deres skole. Fordelingen for LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+-elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser

er signifikant forskellig (p < 0,001).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Mønsteret på

erhvervsuddannelserne

minder om fordelingen på de gymnasi-

ale ungdomsuddannelser. Dog er forskellen i fordelingen mellem LGBT+-ele-

ver og Ej LGBT+-elever på erhvervsuddannelserne ikke signifikant forskellig

(p = 0,41). Forskellene kan derfor været et udtryk for tilfældigheder i data.

Resultaterne for

FGU-institutionerne

viser, at der både er en større andel af

Ej LGBT+-elever på FGU-institutionerne, der er helt enige eller enige i udsagn-

et (44 %) og helt uenige eller uenige i, at de føler, at de hører til på deres skole

(25 %). For LGBT+-elever er det 37 %, der føler, at de hører til, mens 12 % ikke

gør det. Der er således både en mindre andel af LGBT+-elever på FGU-institu-

tionerne, der føler, de hører til og ikke hører til, end Ej LGBT+-elever, mens

den største andel af LGBT+-elever svarer hverken enig eller uenig (42 %). For-

delingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant

forskellig (p = 0,02).

Til udsagnet ’andre accepterer mig, som jeg er’ angiver 61 % af LGBT+-ele-

verne sammenlignet med 74 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller

enige i, at andre accepterer dem, som de er. 11 % af LGBT+-eleverne svarer,

at de er helt uenige eller uenige i udsagnet, hvor det gør sig gældende for 6 %

af Ej LGBT+-eleverne (se Bilagstabel 4.1). Fordelingen for LGBT+-elever sam-

menlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Figur 2.13 viser fordelingen af besvarelser på udsagnet ’andre accepterer mig,

som jeg er’ for LGBT+-elever og ikke-LGBT+-elever på deres igangværende

uddannelser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.13

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at andre

accepterer en, som man er, fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Hverken enig eller uenig

FGU-institutioner

Helt enig/enig

Helt uenig/uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 2 % af LGBT+-elever,

2 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 2 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, er-

hvervsuddannelser: 6 % af LGBT+-elever, 3 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 6 % af LGBT+-elever, 7 % af

Ej LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.341, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.933, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.600, samlet F-test (p = 0,01). N(FGU-institutioner) = 319, samlet F-test (p =

0,74).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

grundskolen

angiver 52 % af LGBT+-elever, at de er helt enige eller enige i,

at andre accepterer dem, som de er, mens 71 % af Ej LGBT+ angiver det

samme. 18 % af LGBT+-eleverne og 8 % af Ej LGBT+-elever angiver, at de er

helt uenige eller uenige i, at andre accepterer dem, som de er. Det er således i

grundskolen, at den mindste andel af LGBT+-eleverne føler sig accepteret,

som de er, både når man ser på andelen, der er helt enige/enige og helt

uenige/uenige, på tværs af uddannelserne. Og det er også blandt grundskole-

eleverne, at vi ser de største forskelle i andelene, der oplever, at andre accep-

terer dem, mellem LGBT+- og Ej LGBT+-gruppen. Fordelingen for LGBT+-ele-

ver sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Når vi kigger på de enkelte uddannelser ser vi, at mønsteret for de gymnasiale

ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser ser ens ud. På de

gymnasiale

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

ungdomsuddannelser

er det 66 % af LGBT+-eleverne, der er helt enige eller

enige i, at andre accepterer dem, som de er, mens 77 % af Ej LGBT+ har svaret

det samme. I den anden ende af skalaen er det 8 % af LGBT+-eleverne, der er

helt uenige eller uenige i, at andre accepterer dem, som de er, mens det gør

sig gældende for 5 % af Ej LGBT+-eleverne. Fordelingen for LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

På

erhvervsuddannelserne

er det 64 % af LGBT+-eleverne, der er helt enige

eller enige, mens det er 76 % af Ej LGBT+-eleverne. Ligeledes er det 6 % af

LGBT+-eleverne, der er helt enige eller enige, mens det er 4 % af Ej LGBT+-

eleverne. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever

er signifikant forskellig (p = 0,01).

Vi finder den mindste variation i oplevelsen af accept mellem LGBT+- og Ej

LGBT+-elever på

FGU-institutionerne.

Forskellene mellem de to grupper er

heller ikke signifikant forskellige (p =0,74), hvorfor disse kan være et udtryk

for tilfældigheder. Ca. 60 % af begge elevgrupper er helt enige eller enige i, at

andre accepterer dem, som de er, mens lige under 10 % fra begge elevgrupper

er helt uenige eller uenige i udsagnet. Samtidig er det sammenlagt blandt

FGU-eleverne, at den laveste andel totalt set svarer, at de bliver accepteret,

som de er (dette tal fremgår ikke af figuren).

2.3.3

Oplevelse af at kunne være sig selv

I denne undersøgelse vurderer vi endvidere, at et vigtigt aspekt af trivsel i

skolen er, om man oplever at kunne være sig selv, når man er i skole/på sin

uddannelse. Derfor har vi spurgt eleverne ind til, om de føler, at de kan være

sig selv over for hhv. deres venner på skolen, lærere og på skolen generelt.

Figur 2.14, Figur 2.15 og Figur 2.16 viser fordelingen af elevernes oplevelse af

at kunne være sig selv over for hhv. venner på skolen, lærere på skolen og på

skolen generelt. Besvarelserne er opdelt for LGBT+-elever og ikke-LGBT+-

elever på deres igangværende uddannelser.

Ligesom det har vist sig ved tidligere spørgsmål om trivsel i skolen, oplever en

større andel af Ej LGBT+-personer overordnet set, at de kan være sig selv på

skolen sammenlignet som LGBT+-elever (se også Bilagstabel 4.1). Det gælder

for begge grupper, at den største andel oplever, at de kan være sig selv over

for venner på deres respektive skoler. Mindre andele fra begge grupper ople-

ver at kunne være sig selv over for lærerne og generelt på skolen på tværs af

uddannelse.

Spørgsmålene er inspireret af lignende spørgsmål i undersøgelsen Stop Diskrimination i Skolen (Juhl,

2021).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.14

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at kunne

være sig selv over for sine venner på skolen fordelt på

uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Hverken enig eller uenig

FGU-institutioner

Helt enig/enig

Helt uenig/uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 2 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 3 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 12 % af LGBT+-elever, 3 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.381, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.978, samlet F-test (p =

0,02). N(erhvervsuddannelser)= 1.612, samlet F-test (p = 0,01). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p = 0,04).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

grundskolen

svarer 68 % af LGBT+-eleverne og 78 % af Ej LGBT+-eleverne,

at de er helt enige eller enige i, at de kan være sig selv over for deres venner.

12 % af LGBT+ og 7 % af Ej LGBT+ svarer, at de er helt uenige eller uenige.

Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifi-

kant forskellig (p < 0,001).

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

svarer 76 % af LGBT+-eleverne og

80 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller enige i udsagnet, mens 9 %

af LGBT+ og 6 % af Ej LGBT+ svarer, at de er helt uenige eller uenige i, at de

kan være sig selv over for deres venner på skolen. Vi ser dermed den største

andel af elever, der oplever at kunne være sig selv over for deres venner på

skolen på de gymnasiale ungdomsuddannelser sammenlignet med de andre ud-

dannelser. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er

signifikant forskellig (p = 0,02).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

På

erhvervsuddannelserne

ser vi et mønster, der minder om fordelingen i

grundskolen. Her svarer 65 % af LGBT+-eleverne og 78 % af Ej LGBT+-ele-

verne, at de er helt enige eller enige i udsagnet, mens 9 % af LGBT+-eleverne

og 6 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er helt uenige eller uenige. Fordelin-

gen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant for-

skellig (p = 0,01).

Blandt eleverne på

FGU-institutionerne

svarer 56 % af LGBT+-eleverne og

64 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller enige i, at de kan være sig

selv over for deres venner, mens der er 10 % af LGBT+ og 13 % af Ej LGBT+,

der er helt uenige eller uenige. Det er således på FGU-institutionerne, at den

mindste andel af elever oplever at kunne være sig selv over for deres venner.

Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifi-

kant forskellig (p = 0,04).

Figur 2.15

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at kunne

være sig selv over for deres lærere på skolen fordelt på

uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Hverken enig eller uenig

FGU-institutioner

Helt enig/enig

Helt uenig/uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 1 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 3 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 9 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.381, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.978, samlet F-test (p =

0,01). N(erhvervsuddannelser)= 1.612, samlet F-test (p = 0,01). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p = 0,01).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

I forhold til at kunne være sig selv over for sine lærere svarer 51 % af LGBT+-

eleverne og 64 % af Ej LGBT+-eleverne i

grundskolen,

at de er helt enige eller

enige. Hele 20 % af LGBT+-eleverne (umiddelbart den største andel blandt

LGBT+-elever, når vi ser på de forskellige uddannelseskategorier) og 11 % af

Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er helt uenige eller uenige. Fordelingen for

LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig

(p < 0,001).

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

er forskellene mellem LGBT+ og Ej

LGBT+ ikke særligt store, og de er heller ikke signifikant forskellige (P =0,1).

Her svarer 58 % af LGBT+ og 60 % af Ej LGBT+, at de er helt enige eller enige,

mens 13 % af LGBT+ og 12 % af Ej LGBT+ svarer, at de er helt uenige eller

uenige i, at de kan være sig selv over for deres lærere.

På

erhvervsuddannelserne

er forskellen i fordelingen mellem LGBT+- og Ej

LGBT+-elever signifikant forskellig (p = 0,01). Halvdelen af LGBT+-eleverne

svarer, at de kan være sig selv over for deres lærere, mens den respektive an-

del for Ej LGBT+-elever er 58 %. 11 % af LGBT+ og 9 % af Ej LGBT+ svarer, at

de er helt uenige eller uenige.

På

FGU-institutionerne

er det hver anden LGBT+-elev, der helt enig eller

enige i, at de kan være sig selv over for lærerne (50 %), mens det er 62 % af Ej

LGBT+-eleverne. I den anden ende af skalaen er det godt hver 10., der har

svaret, at de er helt uenige eller uenige i, at de kan være sig selv over for læ-

rerne både blandt LGBT+ (11 %) og Ej LGBT+ (10 %). Fordelingen for LGBT+-

elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p = 0,01).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.16

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at kunne

være sig selv på skolen generelt (fx i skolegården, til fælles

arrangementer, morgensamlinger og på gangen) fordelt på

uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

2726

3634

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Hverken enig eller uenig

FGU-institutioner

Helt enig/enig

Helt uenig/uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 4 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 2 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 4 % af LGBT+-elever, 3 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 7 % af LGBT+-elever, 6 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.381, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.978, samlet F-test (p =

0,01). N(erhvervsuddannelser)= 1.612, samlet F-test (p = 0,02). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p =

0,21).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Til det sidste udsagn ’jeg føler, at jeg kan være mig selv på skolen generelt’ sva-

rer 42 % af LGBT+-eleverne i

grundskolen,

at de er helt enig eller enig i udsag-

net sammenlignet med den noget større andel på 60 % blandt Ej LGBT+-ele-

verne. 26 % af LGBT+-eleverne svarer, at de er helt uenige eller uenige i udsag-

net, sammenlignet med 14 % af Ej LGBT+-eleverne. Fordelingen for LGBT+-ele-

ver sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Elevgrupperne fordeler sig med samme mønster på hhv. de

gymnasiale ung-

domsuddannelser

erhvervsuddannelserne.

For begge uddannelser gæl-

der det, at fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever

på de gymnasiale ungdomsuddannelser er signifikant forskellig (hhv. p = 0,01

og p =0,02). På begge uddannelser er det lidt mere end hver anden LGBT+-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

elever, der er helt enige eller enige i, at de føler, at de kan være sig selv på

skolen generelt, mens Ej LGBT+ andelen er på 64 % for de gymnasiale ung-

domsuddannelser og 66 % på erhvervsuddannelserne. I den modsatte ende

svarer 20 % af LGBT+-eleverne og 12 % af Ej LGBT+-eleverne på de gymnasi-

ale ungdomsuddannelser, at de er helt uenige eller uenige, mens det gør sig

gældende for 15 % af LGBT+-eleverne og 10 % af Ej LGBT+-eleverne på er-

hvervsuddannelserne.

For

FGU-eleverne

er andelen af LGBT+-elever, der svarer, at de er helt enige

eller enige, på 36 % og 50 % for Ej LGBT+, mens 23 % af LGBT+ og 17 % af Ej

LGBT+ er helt uenige eller uenige i udsagnet om at kunne være sig selv på

skolen generelt. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-

elever er ikke signifikant forskellig (p = 0,21), hvilket betyder, at forskellene

mellem grupperne kan været et udtryk for tilfældigheder.

2.3.4

Oplevelse af tryghed og sammenhold i skolen

Til at måle oplevelsen af fællesskab på skolen har vi spurgt eleverne, hvorvidt

de føler sig trygge

, og om der er et godt sammenhold på skolen. Spørgsmålet

om tryghed er også anvendt i blandt andet Den Nationale Trivselsmåling (Un-

dervisningsministeriet, 2022/2023).

I denne undersøgelse finder vi, at en mindre andel af LGBT+-elever svarer, at

de føler sig trygge i skolen, sammenlignet med Ej LGBT+-elever. Dog er det

størstedelen, der svarer, at de føler sig trygge. 75 % af LGBT+-eleverne sva-

rer, at de altid eller for det meste føler sig trygge i skolen, sammenlignet med

84 % af Ej LGBT+-eleverne (se Bilagstabel 4.1). Fordelingen for LGBT+-elever

sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Figur 2.17 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’hvor ofte føler du

dig tryg i skolen?’ for LGBT+-elever og ikke-LGBT+-elever på deres igangvæ-

rende uddannelser.

Hvor ofte føler du dig tryg I skolen? (Undervisningsministeriet, 2022/2023)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.17

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at føle sig

trygge på skolen fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

100

LGBT+

1616

10 8

Ej LGBT+

12 12

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

ungdomsuddannelser

Erhvervsuddannelser

FGU-institutioner

Altid/for det meste

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 1 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 2 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 4 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 5 % af LGBT+-elever, 5 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.341, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.933, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.600, samlet F-test (p = 0,02). N(FGU-institutioner) = 319, samlet F-test (p =

0,65).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Til spørgsmålet ’hvor ofte føler du dig tryg i skolen’ svarer 67 % LGBT+-ele-

verne i

grundskolen,

at de altid eller for det meste føler sig trygge i skolen

sammenlignet med 82 % af eleverne i Ej LGBT+-gruppen. 16 % af LGBT+-ele-

verne svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig trygge, mens det gør sig gæl-

dende for 8 % af Ej LGBT+-eleverne. Fordelingen for LGBT+-elever sammen-

lignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Når vi kigger på tværs af uddannelserne, er det på de

gymnasiale ungdoms-

uddannelser,

at den største andel, der føler sig trygge i skolen, findes. For

gruppen af Ej LGBT+-eleverne er det 86 %, der altid/for det meste føler sig

trygge på skolen, mens det er 81 % af LGBT+-eleverne. 7 % af LGBT+ og 4 %

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

af Ej LGBT+-eleverne angiver, at de sjældent eller aldrig føler sig trygge. For-

delingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant

forskellig (p < 0,001).

For

erhvervsuddannelserne

er der også en stor andel af både LGBT+- og Ej

LGBT+-elever, der føler sig trygge, sammenlignet med de andre uddannelser.

Her er det 76 % af LGBT+ og 85 % af Ej LGBT+, der altid eller for det meste fø-

ler sig trygge, mens det er 7 % af LGBT+- og 6 % af Ej LGBT+-eleverne, der

sjældent eller aldrig føler sig trygge. Fordelingen for LGBT+-elever sammen-

lignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p = 0,02).

På

FGU-institutionerne

er andelen af LGBT+-elever, der føler sig trygge, på

samme niveau som andelen i grundskolen (66 % af LGBT+-eleverne føler sig

trygge altid eller for det meste), mens andelen blandt Ej LGBT+-eleverne

(71 %) er lavere sammenlignet med andelen i grundskolen. På FGU er der også

ligesom i grundskolen en relativ stor andel, der angiver, at de sjældent eller al-

drig føler sig trygge. 11 % af LGBT+-eleverne og 12 % af Ej LGBT+-eleverne,

svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig trygge. Fordelingen for LGBT+-ele-

ver sammenlignet med Ej LGBT+-elever er dog ikke signifikant forskellig (p =

0,65). Forskellene mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever kan derfor være

et udtryk for tilfældigheder i data.

I forhold til oplevelsen af sammenhold på skolen, svarer 58 % af LGBT+-ele-

verne og 66 % af Ej LGBT+-eleverne, at der altid eller for det meste er et godt

sammenhold på deres respektive skoler. En mindre andel af LGBT+-elever end

Ej LGBT+-elever svarer, at de altid oplever et godt sammenhold (se Bilagsta-

bel 4.1). Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er

signifikant forskellig (p < 0,001).

Figur 2.18 viser fordelingen af besvarelser på udsagnet ’Er der et godt sam-

menhold på din skole?’ for LGBT+-elever (som samlet gruppe) og Ej LGBT+-

elever på deres igangværende uddannelser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.18

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af et godt

sammenhold på skolen fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

ungdomsuddannelser

Erhvervsuddannelser

FGU-institutioner

Altid/for det meste

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 3 % af LGBT+-elever,

3 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 2 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, er-

hvervsuddannelser: 3 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 5 % LGBT+-elever, 4 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.341, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.933, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.600, samlet F-test (p= 0,43). N(FGU-institutioner) = 319, samlet F-test (p =

0,41).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

grundskolen

er der en større andel af Ej LGBT+-eleverne (67 %), der altid/for

det meste oplever et godt sammenhold på skolen sammenlignet med LGBT+-

eleverne, hvor det er lidt mere end hver anden LGBT+-elev. Samtidig er der

18 % af LGBT+-eleverne, der sjældent eller aldrig oplever et godt sammenhold

på skolen, mens det for Ej LGBT+-gruppen er 12 %. Fordelingen for LGBT+-

elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Fordelingen mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er også signifikant for-

skellig på de

gymnasiale ungdomsuddannelser.

Her ser vi ligesom i grund-

skolen, at der er en større andel af Ej LGBT+-eleverne (66 %), der altid eller for

det meste oplever et godt sammenhold på skolen. Sammenlignet med LGBT+-

eleverne, hvor det er 60 %. Der er 14 % af LGBT+-eleverne, der sjældent eller

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

aldrig oplever et god sammenhold på skolen, mens det er 11 % fra Ej LGBT+-

gruppen.

Fordelingen på

erhvervsuddannelserne

minder om fordelingen på de gymna-

siale ungdomsuddannelser. Dog er forskellen i fordelingen mellem LGBT+ og

Ej LGBT+ ikke signifikant forskellig (p = 0,43), hvorfor disse forskelle kan være

et udtryk for tilfældigheder. På erhvervsuddannelserne svarer 63 % af LGBT+-

eleverne, at de altid/for det meste oplever et godt sammenhold på skolen,

mens det for Ej LGBT+-eleverne er 69 %. Blandt dem, der svarer, at der sjæl-

dent eller aldrig er et godt sammenhold, er der 14 % fra LGBT+-gruppen, mens

det er 10 % af Ej LGBT+-eleverne.

På

FGU-institutionerne

er der den mindste andel af LGBT+-elever (50 %) sam-

menlignet med de andre uddannelser, der svarer, at der altid eller for det meste

er et godt sammenhold, og samtidig også den mindste andel af Ej LGBT+-ele-

ver, de svarer det samme (59 %). 15 % af LGBT+-eleverne og 13 % af Ej LGBT+-

eleverne svarer, at der sjældent eller aldrig er et godt sammenhold. Fordelingen

for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er dog ikke signifikant

forskellig (p = 0,41). De observerede forskelle mellem LGBT+- og Ej LGBT+-

gruppen kan derfor været et udtryk for tilfældigheder i data.

2.3.5

Oplevelse af ensomhed i skolen

Et grundlæggende mål for mental trivsel er også, hvorvidt elever oplever at fø-

les sig ensomme i skolen. Målet er løbende blevet brugt i Skolebørnsundersø-

gelsen (Madsen et al., 2022) og anvendes også i Den Nationale Trivselsmåling

(Undervisningsministeriet, 2022/2023), samt i Stop Diskrimination i Skolen

(Juhl, 2021).

I forhold til LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af ensomhed i skolen

finder vi i denne undersøgelse, at der er store forskelle i andelen af elever, der

føler sig ensomme på tværs af de to grupper. En større andel af LGBT+-elever

tilkendegiver, at de meget tit eller tit føler sig ensomme sammenlignet med Ej

LGBT+-elever. Dette billede går igen på samtlige uddannelsesinstitutioner på

nær FGU-institutionerne (se Figur 2.19).

18 % af LGBT+-eleverne på tværs af uddannelse svarer, at de meget tit eller

tit føler sig ensomme i skolen, sammenlignet med 9 % af Ej LGBT+-eleverne

(se Bilagstabel 4.1). Ligeledes svarer 48 % af LGBT+-eleverne, at de sjældent

eller aldrig føler sig ensomme, sammenlignet af 68 % af Ej LGBT+-eleverne.

Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifi-

kant forskellig (p < 0,001).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.19 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’føler du dig ensom,

når du er i skole?’ for LGBT+-elever (som samlet gruppe) og Ej LGBT+-elever

på deres igangværende uddannelser.

Figur 2.19

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at føle sig

ensomme på skolen fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Meget tit/tit

En gang i mellem

FGU-institutioner

21 22

Sjældent/aldrig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 1 % af LGBT+-elever,

1 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 4 % af LGBT+-elever, 2 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 6 % af LGBT+-elever, 4 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.385, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.978, samlet F-test (p <

0,001). N(erhvervsuddannelser)= 1.612, samlet F-test (p = 0,02). N(FGU-institutioner) = 323, samlet F-test (p =

0,11).

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Fordelingen for

grundskole, gymnasiale ungdomsuddannelser og erhvervs-

uddannelser

ligner hinanden. For alle tre uddannelsestyper ligger andelen af

Ej LGBT+-elever, der meget tit eller tit føler sig ensomme, på ca. 8-9 %. I

grundskolen

angiver 21 % af LGBT+-eleverne, at de meget tit eller tit føler sig

ensomme. 15 % af LGBT+-eleverne på de

gymnasiale uddannelser

angiver, at

de meget tit eller tit føler sig ensomme, og på

erhvervsuddannelserne

svarer

15 % af LGBT+ det samme. Når vi kigger på andelen af Ej LGBT+-elever, der

sjældent eller aldrig føler sig ensomme, er det for både grundskole, gymnasi-

ale ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser 68-69 %, mens det for

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

LGBT+-elever i grundskolen er 44 %, på de gymnasiale ungdomsuddannelser

50 % og for erhvervsuddannelserne 53 %. Fordelingen for LGBT+-elever sam-

menlignet med Ej LGBT+-elever i hhv. grundskolen, på de gymnasiale ung-

domsuddannelser er signifikant forskellig (p < 0,001). Ligeledes er fordelingen

signifikant forskellig på erhvervsuddannelserne (p = 0,02).

Fordelingen for eleverne på

FGU-institutionerne

adskiller sig fra de andre

grupper. Her ser vi, at 21 % af Ej LGBT+-eleverne angiver, at de meget tit eller

tit føler sig ensomme, 18 % af LGBT+-eleverne svarer det samme. Dog angiver

49 % af Ej LGBT+-eleverne, at de sjældent eller aldrig føler sig ensomme,

mens dette tal er på 36 % for LGBT+-eleverne. Der er således en større andel

af Ej LGBT+-elever, der sjældent eller aldrig føler sig ensomme, sammenlignet

med LGBT+-elever. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej

LGBT+-elever er ikke signifikant forskellig (p = 0,11). Forskellene mellem de

elevgrupper kan derfor være et udtryk for tilfældigheder i data.

2.3.6

Erfaringer med at pjække fra undervisningen

Der kan være mange årsager til at pjække fra undervisningen, og i nogle til-

fælde kan det være en indikator på, at man ikke trives i skolen. Vi har spurgt

eleverne ind til, hvorvidt de har pjækket inden for det seneste år. I Børn og

Unge i Danmark (Ottosen et al., 2022) bruges ulovligt fravær (pjækkeri) som et

ud af flere mål for mistrivsel i skolen.

Figur 2.20 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’Har du inden for

det sidste år pjækket fra undervisningen?’ for LGBT+-elever og Ej LGBT+-ele-

ver på deres igangværende uddannelser. Når vi kigger på tværs af uddannel-

ser, ser vi, at flere LGBT+-elever end Ej LGBT+-elever tilkendegiver, at de har

pjækket en enkelt gang, flere gange eller ofte (se også Bilagstabel 4.1). Dog

med FGU-institutionerne som en undtagelse. Her angiver en lidt mindre andel

af LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever, at de har pjækket.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.20

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers erfaringer med at pjække

fra skolen inden for det sidste år fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Ja, flere gange/ofte

Ja, en enkelt gang

Nej

FGU-institutioner

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 2 % af LGBT+-elever,

2 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 1 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, erhvervs-

uddannelser: 3 % af LGBT+-elever, 1 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 4 % af LGBT+-elever, 6 % af Ej

LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.332, samlet F-test (p < 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.619, samlet F-test (p =

0,01). N(erhvervsuddannelser)= 1.594, samlet F-test (p = 0,05). N(FGU-institutioner) = 319, samlet F-test (p =

0,78).

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

For elever i

grundskolen

ser vi, at 44 % af LGBT+-eleverne angiver, at de har

pjækket flere gange eller ofte, mens det for Ej LGBT+-gruppen er 36 %, der an-

giver dette. 30 % af LGBT+ og 36 % af Ej LGBT+-elever angiver, at de ikke har

pjækket fra undervisningen inden for det seneste år. Fordelingen for LGBT+-

elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p = 0,01).

På de

gymnasiale uddannelser

ser vi samlet set den største andel af elever,

der har pjækket inden for det seneste år. Her har 68 % af LGBT+-eleverne sva-

ret ja til at have pjækket flere gange eller ofte inden for det seneste år, mens

det gør sig gældende for 63 % af Ej LGBT+-eleverne. Henholdsvis 12 % af

LGBT+-elever og 14 % af Ej LGBT+-elever angiver, at de ikke har pjækket inden

for det sidste år. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-

elever på gymnasiale ungdomsuddannelser er signifikant forskellig (p = 0,01).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Erhvervsuddannelserne

har den mindste andel af elever pjækket både for

LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen. 37 % af LGBT+-eleverne har pjækket

flere gange eller ofte, mens det for Ej LGBT+-gruppen er 28 %. Fordelingen for

LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever på erhvervsuddannelserne

er signifikant forskellig (p = 0,05).

FGU

er også her en undtagelse, og der er ikke signifikant forskel i fordelingen

for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever (p =0,78). Knap halvde-

len af både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever angiver, at de har pjækket flere

gange eller ofte inden for det seneste år, mens en tredjedel inden for begge

grupper ikke har pjækket.

2.3.7

Opsamling for afsnit 2.3

Boks 2.3

Trivsel i skolen

▪

Når vi kigger på tværs af stor set alle parametre, som viser trivsel i sko-

len, er der en større andel af LGBT+-elever, der oplever dårlig trivsel i

skolen, sammenlignet med Ej LGBT+-elever.

▪

Overordnet set er der i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

mellem 43-55 % af eleverne, der angiver, at de rigtig godt eller godt

kan lide at gå i skole. Der er dog en større andel af LGBT+-eleverne

sammenlignet med Ej LGBT+-elever, der ikke kan lide at gå i skole. Der

er ikke signifikant forskel i fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-

elever på erhvervsuddannelserne.

▪

Knap en fjerdedel af LGBT+-eleverne i grundskolen føler ikke, at de hø-

rer til på deres skole, og 18 % føler ikke, at andre accepterer dem, som

de er. De tilsvarende andele for Ej LGBT+-elever er omkring halvt så

store, hhv. 13 % og 8 %. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er det

17 % af LGBT+-eleverne, der ikke føler, at de hører til på deres skole,

og 8 %, der ikke oplever at blive accepteret som de er. Her er andelene

for Ej LGBT+-elever lidt over halvdelen, hhv. 10 % og 5 %. Der er signifi-

kant forskel i fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på

begge uddannelsesområder.

▪

Generelt er det mellem 65-80 % af LGBT+-eleverne og Ej LGBT+-ele-

verne, der oplever, at de kan være sig selv over for deres venner på

skolen, med undtagelse af LGBT+-elever på FGU-institutionerne, hvor

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

det kun er ca. hver anden elev, der oplever dette. Lidt mindre, ca. halv-

delen, af LGBT+-eleverne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne

oplever, at de kan være sig selv over for deres lærere. For Ej LGBT+ er

det 60-70 %. 42-53 % blandt LGBT+-elever og 60-66 % blandt Ej

LGBT+-elever oplever, at de kan være sig selv på skolen. På FGU-insti-

tutionerne er det kun 36 % af LGBT+-eleverne, der oplever, at de kan

være sig selv generelt på skolen, mens 50 % blandt Ej LGBT+ oplever

dette.

▪

Størstedelen af både LGBT+-eleverne og Ej LGBT+-eleverne oplever,

at de kan være trygge på skolen. I grundskolen og på ungdomsuddan-

nelserne er der signifikant forskel i fordelingen for LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever. Her ses det, at en større andel af LGBT+-eleverne sjæl-

dent/aldrig oplever at kunne være tryg på skolen (hhv. 16 % i grundsko-

len og 7 % på ungdomsuddannelserne) sammenlignet med Ej LGBT+-

eleverne (hhv. 8 % i grundskolen og 4-6 % på ungdomsuddannelserne).

▪

I grundskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser er der en

større andel af Ej LGBT+-eleverne, der oplever et godt sammenhold på

deres skole, sammenlignet med LGBT+-eleverne. 14-18 % af LGBT+-

eleverne oplever sjældent/aldrig et godt sammenhold på skolen. For-

skellen i fordelingen er signifikant forskellig på begge uddannelsesom-

råder.

▪

Ser vi bort fra FGU, er der en markant større andel af LGBT+-eleverne

(15-21 %) sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne (8-9 %), der tilkende-

giver, at de meget tit eller tit føler sig ensomme på tværs af uddannel-

ser. På FGU-institutionerne er der ikke signifikant forskel mellem

LGBT+- og Ej LGBT+-eleverne. For begge grupper er der ca. 20 %, der

tit eller meget tit føler sig ensomme.

▪

En større andel af LGBT+-eleverne i grundskolen og på ungdomsud-

dannelserne angiver, at de har pjækket ofte eller flere gange inden for

det seneste år (37-68 %). På FGU-institutionerne er det knap hver an-

den LGBT+-elev og Ej LGBT+-elev, der angiver at have pjækket flere

gange eller ofte.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.4

Oplevelser med og omfanget af vold, mobning,

chikane og diskrimination i skolen

I denne undersøgelse belyser vi oplevelser med og omfanget af vold, mob-

ning, chikane og diskrimination i skolen. Afdækningen af typer og omfanget af

vold, mobning, chikane og diskrimination er væsentlige parametre til at under-

søge, hvor inkluderende og trygt miljøet er på skolerne, og dermed hvilke for-

udsætninger der er for, at elever kan trives. Til at belyse disse temaer bruger

vi forskellige spørgsmål, der kan give indtryk af hyppighed og afdække for-

skellige former for ubehagelige oplevelser, som eleverne kan blive udsat for i

skolen. Ligeledes spørger vi ind til, af hvem og hvor eleverne har været udsat

for ubehagelige oplevelser.

Overordnet set er ubehagelige oplevelser i dette afsnit ikke relateret til hver-

ken kønsidentitet eller seksuel orientering. Så selvom analyserne er opdelt for

LGBT+- og Ej LGBT+-gruppen, betyder det altså ikke, at de ubehagelige ople-

velser, som LGBT+-gruppen angiver, alle er relateret til deres kønsidentitet

og/eller seksuelle orientering. De kan også være relateret til andet, fx etnicitet,

religion eller udseende. Vi har dog specifikt spurgt ind til, om transpersoner og

personer, der har angivet, at de er homoseksuelle, bi-/panseksuelle eller asek-

suelle/ har anden seksuel orientering, har haft ubehagelige oplevelser knyttet

til deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Resultaterne heraf kan ses i

dette afsnit.

De enkelte spørgsmål og svarkategorier præsenteres løbende i nedenstående

afsnit. Vi fokuserer her på elever i grundskolen, på de gymnasiale uddannel-

ser, erhvervsuddannelserne og FGU-institutionerne og sammenligner LGBT+-

elever med Ej LGBT+-elever for hver af de fire uddannelsestyper.

2.4.1

Hyppigheden og omfanget af ubehagelige oplevelser

Overordnet set finder vi en lille variation mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-

elevers svar på spørgsmålet om, hvorvidt de den seneste måned

er blevet

behandlet dårligt. Vi finder, at 9 % af LGBT+-eleverne samlet set svarer, at de

er blevet behandlet dårlig af og til eller mange gange, mens det samme gør sig

gældende for 7 % af Ej LGBT+-eleverne. Ser vi på svarkategorien ’ja, enkelte

gange’, er der ingen forskel mellem de to grupper (14 %) (se Bilagstabel 5.1).

Ved tidspunktet for udsendelse af spørgeskemaet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.21 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’Hvis du tænker til-

bage på den seneste måned, er du så blevet behandlet dårligt?’ for LGBT+-

elever og Ej LGBT+-elever på deres igangværende uddannelser.

Figur 2.21

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af at blive

behandlet dårligt på skolen inden for den seneste måned

fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

10 10

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Ja, enkelte gange

FGU-institutioner

Nej

Ja, mange gange eller af og til

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 8 % af LGBT+-elever,

4 % af Ej LGBT+-elever, gymnasiale ungdomsuddannelser: 5 % af LGBT+-elever, 4 % af Ej LGBT+-elever, er-

hvervsuddannelser: 8 % af LGBT+-elever, 5 % af Ej LGBT+-elever, FGU-institutioner: 12 % af LGBT+-elever, 9 % af

Ej LGBT+-elever).

N(grundskole)=4.270, samlet F-test (p< 0,001). N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 6.822, samlet F-test (p =

0,2). N(erhvervsuddannelser)= 1.522, samlet F-test (p= 0,03). N(FGU-institutioner) = 316, samlet F-test (p =

0,19).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Kigger vi på hver enkelt uddannelse, finder vi den største andel af elever, der

er blevet behandlet dårligt, i

grundskolen.

Endvidere ser vi, at der er en større

andel af LGBT+-eleverne i grundskolen, der er blevet behandlet dårligt mange

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

gange/af og til (15 %), sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne (10 %). Fordelin-

gen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er signifikant for-

skellig (p < 0,001).

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

er der ikke signifikant forskel på for-

delingen for LGBT+-eleverne sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne (p =0,2).

Dette ses også tydeligt af, at andelen af elever, der er blevet behandlet dårligt

mange gange/af og til, er ens for disse to grupper (5 %).

På

erhvervsuddannelserne

er der derimod signifikant forskel på fordelingen

for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever (p = 0,03). Her er det

særligt andelen, der ikke har været udsat for ubehagelig oplevelser, der ad-

skiller sig for de to grupper. 72 % af LGBT+-eleverne svarer ’nej’ til at være

blevet udsat for en ubehagelig oplevelse, mens det tilsvarende er 82 % af Ej

LGBT+-eleverne. Ydermere er der 10 % af LGBT+-eleverne og 5 % af Ej

LGBT+-eleverne, der angiver, at de har være udsat for ubehagelige oplevelser

mange gange/af og til inden for den seneste måned.

For

FGU

er der ingen signifikant forskel i fordelingen af de to elevgrupper

(P = 0,19). 7 % af LGBT+-eleverne og 6 % Ej LGBT+-eleverne angiver, at de

har været udsat for en ubehagelig oplevelse mange gange/af og til inden for

den seneste måned. Andelen af elever, der ikke har oplevet at blive udsat for

ubehagelige oplevelser den seneste måned, synes dog at være forskellig for

de to grupper. 62 % af LGBT+-eleverne og 75 % af Ej LGBT+-eleverne har

svaret ’nej’ til at have oplevet noget ubehageligt. Denne forskel kan dog være

et udtryk for tilfældigheder.

Tabel 2.6, Tabel 2.7, Tabel 2.8 og Tabel 2.9 er opgørelser over specifikke ty-

per af ubehagelige oplevelser og andelen af elever, der har været udsat for

dem. De er opdelt på uddannelsestype og viser LGBT+ og Ej LGBT+. Neden-

stående spørgsmål er kun stillet til elever, der har svaret ’ja’ til at være blevet

behandlet dårligt jf. Figur 2.21.

På langt de fleste parametre er andelen af LGBT+-elever, der har været udsat

for en af de listede ubehagelige oplevelser af og til eller mange gange, større

end den er for Ej LGBT+-elever på tværs af grundskolen, de gymnasiale ung-

domsuddannelser og erhvervsuddannelserne. Dog er billedet ikke lige så enty-

digt på FGU-institutionerne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.6

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever i grundskolen, der

angiver, at de i løbet af den seneste måned er blevet udsat for

ubehagelige oplevelser

(angivet i procent)

Ja (mange gange, af og

til eller enkelte gange)

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+ ***

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+ ***

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+ **

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+ ***

Ej LGBT+

Andre former for dårlig behandling

LGBT+ ***

Ej LGBT+

58,1

58,4

23,3

19,3

30,1

19,8

30,6

27,4

72,0

56,9

37,2

26,6

72,5

64,7

54,4

52,6

63,2

49,3

67,7

56,8

Aldrig

39,4

38,8

74,2

79,2

67,4

78,8

67,8

70,6

24,4

38,8

59,7

69,2

24,0

33,2

40,5

43,6

31,7

46,3

22,5

35,3

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. P-værdier er angi-

vet: *** p<0,001 ** p<0,01, * p< 0,05. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabel-

len (drillerier: 2,4 % af LGBT+-elever og 2,8 % af Ej LGBT+-elever, digital mobning: 2,5 % af LGBT+-elever og 1,5 % af Ej

LGBT+-elever, trusler om vold: 2,5 % af LGBT+-elever og 1,3 % af Ej LGBT+-elever, fysisk vold: 1,6 % af LGBT+-elever og

1,9 % af Ej LGBT+-elever, fordomme: 3,6 % af LGBT+-elever og 4,4 % af Ej LGBT+-elever, seksuel opmærksomhed: 3,1 %

af LGBT+-elever og 4,1 % af Ej LGBT+-elever, holdt udenfor: 3,4 % af LGBT+-elever og 2,1 % af Ej LGBT+-elever, rygter:

5,2 % af LGBT+-elever og 3,9 % af Ej LGBT+-elever, diskrimineret: 5,1 % af LGBT+-elever og 4,5 % af Ej LGBT+-elever,

dårlig behandling: 9,8 % af LGBT+-elever og 7,9 % af Ej LGBT+-elever.

N(grundskole)=1405

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.6 viser, at mere end hver anden LGBT+-elev og Ej LGBT+-elev i

grundskolen har været udsat for drillerier, latterliggørelse eller mobning, og/el-

ler at nogen har spredt rygter om en. Den største andel af både LGBT+-ele-

verne (72,5 %) og Ej LGBT+-eleverne (64,7 %) oplever at blive holdt udenfor.

Der er ikke signifikant forskel i fordelingen af LGBT+-elever, der oplever drille-

rier, latterliggørelse, mobning, at blive holdt uden for eller få spredt rygte om

sig, sammenlignet med Ej LGBT+-elever.

Der er dog signifikant forskel i fordelingen for grupperne, når det kommer til at

blive mødt med fordomme, trusler om vold, uretmæssig diskrimination og uøn-

sket seksuel opmærksomhed. For alle fire typer af ubehagelige oplevelser er

andelen af LGBT+-elever, der er blevet udsat for dette, altså signifikant større

end andelen af Ej LGBT+-elever. Vigtigt at bemærke er dog, at der stadig er

en stor andel af Ej LGBT+-elever, der er blevet udsat for ubehagelige oplevel-

ser. Ser vi fx på at blive mødt med fordomme, er der 72 % af LGBT+-eleverne

og 56,9 % af Ej LGBT+-eleverne, der har oplevet dette. 30,1 % af LGBT+-ele-

verne og 19,8 % af Ej LGBT+-eleverne har været udsat for trusler om vold.

Kigger vi på uretmæssig diskrimination, er der 63,2 % af LGBT+-eleverne, der

har været udsat for dette, mens det er ca. hver anden Ej LGBT+-elev. Derud-

over er der 37,2 % af LGBT+-eleverne og 26,6 % af Ej LGBT+-eleverne, der

har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.7

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på de gymnasiale

ungdomsuddannelser, der angiver, at de i løbet af den seneste måned

er blevet udsat for ubehagelige oplevelser

(angivet i procent)

Ja (mange gange, af og

til eller enkelte gange)

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+*

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+*

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+***

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+*

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+*

Ej LGBT+

Andre former for dårlig behandling

LGBT+**

Ej LGBT+

36,7

48,5

11,2

11,7

11,8

10,6

12,2

11,1

71,2

62,8

42,7

29,0

71,4

69,1

43,9

47,6

48,8

43,8

56,6

50,6

Aldrig

57,2

48,9

84,2

86,6

85,7

88,1

86,0

87,5

24,7

34,1

50,5

68,5

24,7

29,1

47,1

47,5

44,7

52,7

29,9

40,1

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. P-værdier er angi-

vet: *** p<0,001 ** p<0,01, * p< 0,05. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabel-

len (drillerier: 6,2 % af LGBT+-elever og 2,6 % af Ej LGBT+-elever, digital mobning: 4,6 % af LGBT+-elever og 1,8 % af Ej

LGBT+-elever, trusler om vold: 2,5 % af LGBT+-elever og 1,3 % af Ej LGBT+-elever, fysisk vold: 1,8 % af LGBT+-elever og

1,4 % af Ej LGBT+-elever, fordomme: 4,1 % af LGBT+-elever og 3,1 % af Ej LGBT+-elever, seksuel opmærksomhed: 6,8 %

af LGBT+-elever og 2,5 % af Ej LGBT+-elever, holdt udenfor: 3,9 % af LGBT+-elever og 1,8 % af Ej LGBT+-elever, rygter:

9 % af LGBT+-elever og 4,9 % af Ej LGBT+-elever, diskrimineret: 6,5 % af LGBT+-elever og 3,5 % af Ej LGBT+-elever,

dårlig behandling: 13,4 % af LGBT+-elever og 9,4 % af Ej LGBT+-elever.

N(Gymnasiale ungdomsuddannelser) = 1.424

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

varierer det, om andelen af LGBT+-

eller Ej LGBT+-elever er størst, alt efter hvilken form for ubehagelig oplevelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

der kigges på. Men blandt både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever har en stor

andel angivet, at de enkelte gange, af og til eller mange gange er blevet mødt

med fordomme (hhv. 71,2 % af LGBT+ og 62,8 % af Ej LGBT+). Her er fordelin-

gen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever også signifikant

forskellig (p = 0,05). Ligeledes har både knap hver anden LGBT+-elev (43,9

%) og Ej LGBT+-elev (47,6 %) fået spredt rygter om sig og/eller er blevet uret-

mæssigt diskrimineret (hhv. 48,8 % for LGBT+ og 43,8 % for Ej LGBT+). Disse

fordelinger er signifikant forskellige, når vi sammenligner LGBT+-elever med Ej

LGBT+-elever.

Værd at bemærke er det også, at en signifikant større andel af LGBT+-ele-

verne (42,7 %) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed sammenlignet

med andelen af Ej LGBT+-elever (29 %). Samtidig er det knap hver anden Ej

LGBT+-elev, der har oplevet driller, latterliggørelser eller mobning, mens det

for LGBT+-eleverne er ca. hver tredje. Forskellen i fordelingen for LGBT+-elev-

er, der har oplevet drillerier, latterliggørelser eller mobning, er signifikant for-

skellig fra fordelingen for Ej LGBT+-elever.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.8

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på

erhvervsuddannelser, der angiver, at de i løbet af den seneste måned

er blevet udsat for ubehagelige oplevelser

(angivet i procent)

Ja (mange gange, af og

til eller enkelte gange)

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+*

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+*

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+

Ej LGBT+

Andre former for dårlig behandling

LGBT+

Ej LGBT+

29,5

43,7

22,5

8,2

12,7

12,2

23,5

11,7

42,5

44,3

38,4

17,2

56,0

48,3

42,0

33,5

35,9

33,0

51,0

41,5

Aldrig

70,5

52,6

77,5

87,5

87,3

83,1

76,5

83,2

52,1

51,1

61,6

77,4

44,0

45,4

58,0

60,6

53,5

61,1

44,8

50,2

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. P-værdier er angi-

vet: *** p<0,001 ** p<0,01, * p< 0,05. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabel-

len (drillerier: NA for LGBT+-elever og 3,7 % af Ej LGBT+-elever, digital mobning: NA for LGBT+-elever og 4,3 % af Ej

LGBT+-elever, trusler om vold: NA for LGBT+-elever og 4,7 % af Ej LGBT+-elever, fysisk vold: NA for LGBT+-elever og

5,1 % af Ej LGBT+-elever, fordomme: NA for LGBT+-elever og 5,3 % af Ej LGBT+-elever, seksuel opmærksomhed: NA for

LGBT+-elever og 5,4 % af Ej LGBT+-elever, holdt udenfor: NA for LGBT+-elever og 6,3 % af Ej LGBT+-elever, rygter: NA

for LGBT+-elever og 5,9 % af Ej LGBT+-elever, diskrimineret: 10,6 % af LGBT+-elever og 5,9 % af Ej LGBT+-elever, dårlig

behandling: 4,3 % af LGBT+-elever og 8,4 % af Ej LGBT+-elever.

N(drillerier) = 280; N(digital mobning) = 280, N(trusler) = 281, (fysisk vold) = 281, N(fordomme) = 279, N(seksuel op-

mærksomhed) = 279, N(holdt udenfor) = 279, N(rygter) = 279, N(diskrimineret) = 281, N(dårlig behandling) = 281

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Tabel 2.8 viser, at både omkring hver anden LGBT+-elev (56 %) og Ej LGBT+-

elev (48,3 %) på

erhvervsuddannelserne

har oplevet at blive holdt udenfor.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Endvidere er der ca. 42 % af LGBT+-eleverne, der er blevet mødt med for-

domme og/eller har fået rygter spredt om sig, mens det for Ej LGBT+-gruppen

er 44,3 %, der er blevet mødt med fordomme, og 33,5 %, der har fået rygter

spredt om sig. Forskellene mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er for

disse typer af ubehagelige oplever ikke signifikante og kan derfor skyldes til-

fældigheder i data. Vi finder dog, at der er en signifikant større andel af

LGBT+-eleverne (38,4 %), der har været udsat for uønsket seksuel opmærk-

somhed, sammenlignet med Ej LGBT+ (17,2 %). Ligeledes har 22,5 % af

LGBT+-eleverne og 8,2 % af Ej LGBT+-eleverne været udsat for digital mob-

ning. Her er fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever

også signifikant forskellig.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.9

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på FGU-institutioner,

der angiver, at de i løbet af den seneste måned er blevet udsat for

ubehagelige oplevelser

(angivet i procent)

Enkelte gange/Af og

til/Mange gange

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+*

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+

Ej LGBT+

Andre former for dårlig behandling

LGBT+**

Ej LGBT+

43,6

44,2

36,1

26,4

22,6

37,2

37,1

22,4

68,3

53,6

32,6

30,1

53,0

30,5

60,7

56,6

51,8

56,2

43,9

58,1

Aldrig

56,4

50,9

63,9

73,6

77,4

62,8

62,9

77,6

31,7

37,9

67,4

62,5

47,0

69,7

39,3

36,5

48,2

43,8

36,6

41,9

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. *** p<0,001, **

p<0,01, * p< 0,05. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabellen. (drillerier: NA for

LGBT+-elever og 4,9 % af Ej LGBT+-elever, digital mobning: NA for LGBT+-elever og NA for Ej LGBT+-elever, trusler om

vold: NA for LGBT+-elever og NA for Ej LGBT+-elever, fysisk vold: NA for LGBT+-elever og NA for Ej LGBT+-elever, for-

domme: NA for LGBT+-elever og 8,6 % af Ej LGBT+-elever, seksuel opmærksomhed: NA for LGBT+-elever og 7,5 % af Ej

LGBT+-elever, holdt udenfor: NA for LGBT+-elever og NA for Ej LGBT+-elever, rygter: NA for LGBT+-elever og 6,9 % af

Ej LGBT+-elever, diskrimineret: NA for LGBT+-elever og NA for Ej LGBT+-elever, dårlig behandling: 19,4 % for LGBT+-

elever og NA for Ej LGBT+-elever.

N(drillerier) = 73; N(digital mobning) = 73, N(trusler) = 72, (fysisk vold) = 73, N(fordomme) = 75, N(seksuel opmærksom-

hed) = 74, N(holdt udenfor) = 72, N(rygter) = 74, N(diskrimineret) = 72.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

På

FGU-institutionerne

er der ligesom på erhvervsuddannelserne ganske få

resultater, der er signifikante. Denne tabel bygger dog også på en relativ lille

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

stikprøve (75 observationer). Der er dog en signifikant større andel af LGBT+-

eleverne, der har oplevet at blive holdt udenfor (53 %), sammenlignet med Ej

LGBT+-eleverne (30,5 %).

Derudover ser vi, at mere end hver anden LGBT+-elev og Ej LGBT+-elev har

været udsat for uretmæssig diskrimination (hhv. 51,8 % og 56,2 %). 68,3 % af

LGBT+-eleverne angiver, at de er blevet mødt med fordomme, og 60,7 % har

fået spredt rygter om sig, mens det for Ej LGBT+-eleverne er hhv. 53,6 %, der

er blevet mødt med fordomme, og 56,6 %, der har fået spredt rygter om sig.

Ingen af disse forskelle mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er signifi-

kant forskellige og kan derfor skyldes tilfældigheder i data.

2.4.2

Hvem stod bag de ubehagelige oplevelser, og hvor fandt de

sted?

I forlængelse af ovenstående er elever, der har været udsat for ubehagelige

oplevelser, blevet spurgt om, hvem det er, der har behandlet dem dårligt, og

hvor på skolen hændelserne har fundet sted.

Tabel 2.10 og Tabel 2.11 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet

’Hvem var det, der behandlede dig dårligt?’ og ’Hvor blev du behandlet dår-

ligt?’ for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på deres igangværende uddannel-

ser. Det har været muligt at angive flere svar på spørgsmålet.

Her viser de overordnede fund, at på tværs af uddannelser oplever den stør-

ste andel af både LGBT+- og Ej LGBT+-elever, at det er andre elever, der ud-

sætter dem for ubehagelige oplevelser. Ligeledes har den største andel af

begge elevgrupper været udsat for ubehagelige oplevelser i klasseværelset.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.10

Opgørelse over hvem, der har behandlet LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever dårligt

fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

En eller

flere ele-

ver fra

skolen

En eller

flere af

mine læ-

rere

Andre

ansatte

på sko-

len

Andre

elevers

familie-

medlem-

mer

Andre:

hvem?

Ved ikke/

ønsker

ikke at

svare

Grundskole

LGBT+

80,6

Ej LGBT+

81,5

10,9

3,4

2,6

5,8

9,4

5,3***

4,5

2,6

8,3

10,8

Gymnasiale

ungdomsud-

dannelser

LGBT+

86,8*

Ej LGBT+

80,4

17,3

3,8

1,1

9,9

16,4

10*

3,3

8,7

5**

Erhvervsud-

dannelser

LGBT+

56,4

Ej LGBT+

71,8

15,8

2,9

2,5

5,4

17,2

37,4*

12,1

7,3

15,4

FGU-institu-

tioner

LGBT+

44,9

Ej LGBT+

51,7

22,2

8,6

10,1

24,3

31,5

34,4

Anm.: Forskellene mellem LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en t-test. P-værdier er angivet *** p<0,001, **

p<0,01, * p< 0,05. Enkelte andele er udeladt, da der er for få observationer.

N(grundskole) = 1.313. N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 1.331. N(erhvervsuddannelser) = 213). N(FGU-institutio-

ner) = 67.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

grundskolen

og på

de gymnasiale ungdomsuddannelser

er det lidt mere

end 80 % af både LGBT+-eleverne og Ej LGBT+-eleverne, der angiver, at det

er andre elever, der har behandlet dem dårligt. Der er signifikant flere LGBT+-

elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser, der oplever, at det er andre

elever, der behandler dem dårligt, sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen. For

eleverne i grundskolen er der signifikant flere af Ej LGBT+-eleverne (10,9 %),

der oplever, at det er en eller flere af deres lærere, der behandler dem dårligt,

sammenlignet med LGBT+-gruppen (5,3 %).

På

erhvervsuddannelserne

er det blandt LGBT+-eleverne lidt over halvdelen,

der angiver, at det er andre elever, mens det for Ej LGBT+-eleverne er 71,8 %.

Denne forskel er dog ikke signifikant. Samtidig er der 37,4 % af LGBT+-ele-

verne, der angiver, at det er en eller flere af lærerne, der har behandlet dem

dårligt. Dette er en signifikant større andel end for Ej LGBT+-elever, hvor 15,8 %

af dem angiver, at de er blevet behandlet dårligt af en eller flere af deres lærere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

På

FGU-institutionerne

angiver 44,9 % af LGBT+-eleverne og ca. hver anden

Ej LGBT+-elev, at det er andre elever, der har behandlet dem dårligt. Der er

ikke signifikant forskel mellem grupperne på FGU-institutionerne. Desuden an-

giver 22 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er blevet behandlet dårligt af en eller

flere af deres lærere, mens en stor andel af LGBT+-eleverne (31,5 %) angiver,

at det er ”andre”, der har behandlet dem dårlig. Det er desværre ikke muligt at

se, hvem dette dækker over i denne undersøgelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at for dette spørgsmål er der også en re-

lativ høj andel på tværs af uddannelserne, der har svaret ’ved ikke/ønsker ikke

at svare’. Særligt blandt eleverne på FGU-institutionerne, hvor 34,4 % af

LGBT+-eleverne og 24,3 % af Ej LGBT+-eleverne har svaret ’ved ikke/ønsker

ikke at svare’. Resultaterne for FGU-institutionerne skal altså læses i lyset af

dette.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.11

Opgørelse over, hvor LGBT+- og Ej LGBT+-elever er blevet behandlet dårligt

fordelt på uddannelse

(angivet i procent)

I klassevæ-

relset

På skolens

gange

I skolens

kantine

På skolens

toiletter

I skolens

omklæd-

ningsrum

På skolens

udendørs-

områder

På vej hjem

fra skole

Et andet

sted på el-

ler i forbin-

delse med

skolen

30,6

27,5

33,7

28,3

11,1

31,5

23,5

25,4

Ved

ikke/ønsker

ikke at

svare

12,3

14,1

14,3

13,6*

18,7

23,3

LGBT+

Grundskole

Ej LGBT+

Gymnasiale

ungdoms-

uddannel-

ser

Erhvervs-

uddannel-

ser

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

FGU-insti-

tutioner

Ej LGBT+

49,9

49,3

61,5

63,3

48,9

17,9

34,6

44*

36,9

40,1

29,2

32,1

18,1

33,4

9,8

8,6

10,9

16,2

12,8

21,8

28,1

6,7

4,7

4,9

3,5

20,2

2,2

6,1

3,5

2,7

3,1

18,9

17,3

8,1

6,9

9,9

13,4

9,8

6,3

8,1

4,9

7,8

8,5

11,1

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en t-test. P-værdier er angivet *** p<0,001, ** p<0,01, * p<0,05.

Enkelte andele er udeladt, da der er for få observationer.

N(grundskole) = 1.313., N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 1.331. N(erhvervsuddannelser) = 213. N(FGU-institutioner) = 67.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

På tværs af uddannelsestyper kan vi se, at den største andel af både LGBT+-

og Ej LGBT+-elever angiver, at det er i klasseværelset, på skolens gange eller

et andet sted på eller i forbindelse med skolen, at de bliver behandlet dårligt.

grundskolen

angiver ca. halvdelen af både LGBT+- og Ej LGBT+-eleverne, at

det er i klasseværelset, de bliver behandlet dårligt. Samtidig er der en signifi-

kant større andel af LGBT+-elever, der er blevet behandlet dårligt på skolens

gange (44 %), sammenlignet med Ej LGBT+, hvor det dog stadig er knap hver

tredje elev, der angiver dette som stedet, hvor de blev behandlet dårligt.

30,6 % af LGBT+-eleverne og 27,6 % af Ej LGBT+-eleverne angiver, at det er

et andet sted på skolen end de oplistede, de er blevet behandlet dårligt.

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

angiver lidt over 60 % af både

LGBT+- og Ej LGBT+-elever, at de er blevet behandlet dårligt i klasseværelset,

mens 40,1 % af LGBT+-eleverne og 29,2 % af Ej LGBT+-eleverne har oplevet

det på skolens gange. Ca. en tredjedel af både LGBT+- og Ej LGBT+-eleverne

angiver, at de er blevet behandlet dårligt andre steder på skolen. Der er ikke

signifikant forskel mellem de to grupper.

På

erhvervsuddannelserne

er det en andel på ca. 50 %, der oplever at være

blevet behandlet dårligt i klasseværelset. Ligeledes angiver ca. 30 % af både

LGBT+- og Ej LGBT+-eleverne, at de er blevet behandlet dårligt på skolens

gange, mens hhv. 11,1 % af LGBT+-eleverne og 31,5 % af Ej LGBT+-eleverne

angiver, at det er andre steder på skolen. Denne forskel er dog ikke signifi-

kant.

Også på dette parameter adskiller

FGU-institutionerne

sig fra de andre ud-

dannelser. Her er det ca. hver tredje Ej LGBT+-elev, der oplever at være ble-

vet behandlet dårligt i klasseværelset samt på skolens gange sammenlignet

med LGBT+-gruppen, hvor det er knap hver femte. Disse forskelle er dog ikke

signifikante. Den største andel af LGBT+-elever (34 %) har svaret ’ved

ikke/ønsker ikke at svare’, mens den næststørste andel (25,4 %) har svaret, at

de har været udsat for en ubehagelig oplevelse et andet sted i eller i forbin-

delse med skolen. Også her skal de øvrige resultater ses i lyset af, at der kun

er 67 FGU-elever, der har svaret på spørgsmålet, og at en forholdsvis stor an-

del af FGU-eleverne har svaret, at de enten ikke ønsker at svare eller ikke ved,

hvad de har skullet svare på spørgsmålet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.4.3

Ubehagelige oplevelser rettet mod seksuel orientering samt

kønsidentitet og –udtryk

Alle transpersoner samt elever, der har angivet, at de er homoseksuelle, bi-

/panseksuelle eller aseksuelle/anden seksuel orientering er blevet spurgt om,

hvorvidt de oplever at være blevet udsat for ubehagelige oplevelser på bag-

grund af deres kønsidentitet/kønsudtryk eller seksuelle orientering.

Tabel 2.12 viser fordelingen af besvarelser på en række udsagn om, hvorvidt

man som LGBT+-elev har oplevet at blive udsat for ubehagelige oplevelser så-

som fx mobning, chikane eller vold på baggrund af ens kønsidentitet eller sek-

suelle orientering. Det har været muligt at angive flere svar på spørgsmålet.

Tabel 2.12

Andelen af transpersoner, der

har oplevet ubehagelige oplevelser,

mobning, chikane eller vold på baggrund af deres kønsidentitet

og/eller deres kønsudtryk i skolen/på deres uddannelse

Type af ubehagelig oplevelse

Procent

Uønsket eller overdreven opmærksomhed på min kønsidentitet

18,3

Mit udseende og/eller køn er kommenteret på en måde, jeg fandt ube-

hagelig eller stødende

Manglende anerkendelse af min kønsidentitet og/eller kønsudtryk

25,2

Mødt med antagelser om, at personer med min kønsidentitet og/eller

kønsudtryk ikke findes

Andre former for mobning/chikane eller vold

7,2

Nej, jeg har ikke oplevet ubehagelige oplevelser mv.

48,5

Anm.: N = 251.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

23,4

17,6

Blandt de elever, der ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved

fødslen, har godt halvdelen ikke haft nogen ubehagelige oplevelser, de kan

knytte til deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk. Samtidig er der dog en fjer-

dedel, der har oplevet en manglende anerkendelse af deres kønsidentitet

og/eller kønsudtryk, og en fjerdedel, der har oplevet, at deres udseende eller

køn er kommenteret på en måde, som de fandt ubehagelig. Ydermere er der

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

18,3 %, der har oplevet uønsket eller overdreven opmærksomhed på deres

kønsidentitet, og 17,6 %, der er blevet mødt med antagelser om, at personer

med deres kønsidentitet/kønsudtryk ikke findes.

Tabel 2.13

Andelen der har haft ubehagelige oplevelser, mobning, chikane

eller vold på grund af deres seksuelle orientering i skolen/på deres

uddannelse

Type af ubehagelig oplevelse

Procent

Uønsket eller overdreven opmærksomhed på min seksuelle orientering

9,6

Min seksualitet er kommenteret på en måde, jeg fandt ubehagelig eller stødende

11,3

Manglende anerkendelse af min seksuelle orientering

7,3

Mødt med antagelser om, at personer med min seksuelle orientering ikke findes

6,8

Andre former for mobning/chikane eller vold

3,1

Nej, jeg har ikke oplevet ubehagelige oplevelser mv.

74,5

Anm.: N = 1.641

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Ser vi på elever, der har angivet, at de er homoseksuelle, bi- eller panseksu-

elle eller aseksuelle, har størstedelen (75 %) ikke haft nogen ubehagelige ople-

velser. 11,3 % har oplevet, at deres seksualitet er blevet kommenteret på en

måde, de fandt ubehagelig eller stødende, og 9,6 % har oplevet en uønsket el-

ler overdreven opmærksomhed på grund af deres seksuelle orientering. 7,3 %

har oplevet manglende anerkendelse af deres seksuelle orientering, og 6,8 %

er blevet mødt med antagelser om, at personer med deres seksuelle oriente-

ring ikke findes.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.4.4

Opsamling for afsnit 2.4

Boks 2.4

Oplevelse med og omfanget af vold, mobning, chikane og dis-

krimination i skolen

▪

I grundskolen og på erhvervsuddannelserne er der en signifikant større

andel blandt LGBT+-eleverne i forhold til Ej LGBT+-eleverne, der ople-

ver at være blevet udsat for ubehagelige oplevelser (hhv. 15 % og

10 %), mens der på de gymnasiale ungdomsuddannelser og på FGU-in-

stitutionerne ikke er signifikant forskel i fordelingen mellem grupperne.

▪

Både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever oplever, at det er elever fra

skolen, der har behandlet dem dårligt. Dette er oftest foregået i klasse-

værelset, men sker også på skolens gange eller et andet sted på eller i

forbindelse med skolen.

▪

På erhvervsuddannelserne er der en signifikant større andel blandt

LGBT+-eleverne, der oplever at blive behandlet dårligt af en eller flere

lærere, sammenlignet med ej LGBT+-eleverne (hhv. 37,4 % og 15,8 %).

I grundskolen er det omvendt, hvor 5,3 % af LGBT+-eleverne oplever,

at de er blevet behandlet dårligt af en eller flere lærere, mens det er

10,9 % af Ej LGBT+-eleverne.

▪

Kigger vi på typen af ubehagelige oplevelser ser vi, at:

i grundskolen oplever en stor andel af både LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever at blive holdt udenfor eller mødt med fordomme. Der

er dog en signifikant større andel blandt LGBT+-eleverne, der ople-

ver, at de bliver mødt med fordomme, bliver uretmæssigt diskrimi-

neret, oplever uønsket seksuel opmærksomhed og modtager trusler

om vold.

På de gymnasiale ungdomsuddannelser oplever store andele inden

for begge grupper at blive mødt med fordomme, få spredt rygter

om sig eller blive uretmæssigt diskrimineret. En signifikant større

andel blandt LGBT+-eleverne oplever drillerier, latterliggørelser el-

ler mobning, uønsket seksuel opmærksomhed og at blive uretmæs-

sigt diskrimineret sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen. Dog ople-

ver en signifikant større andel af Ej LGBT+-eleverne at blive mødt

med fordomme.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

På erhvervsuddannelserne oplever store andele inden for begge

grupper at blive holdt udenfor, få spredt rygter om sig og blive

mødt med fordomme. Der er en signifikant større andel blandt

LGBT+-eleverne end blandt Ej LGBT+-eleverne, der oplever digital

mobning og uønsket seksuel opmærksomhed.

På FGU-institutionerne oplever en stor andel af både LGBT+-ele-

verne og Ej LGBT+-eleverne at blive uretmæssigt diskrimineret,

mødt med fordomme eller at få spredt rygter om sig. Der er signifi-

kant flere LGBT+-elever, der oplever at blive holdt udenfor.

▪

Hver fjerde transperson oplever, at deres udseende og/eller køn er

kommenteret på en måde, som de fandt ubehagelig eller stødende, og

hver fjerde oplever manglende anerkendelse af deres kønsidentitet

og/eller kønsudtryk.

▪

11,3 % af elever med anden seksuel orientering end heteroseksualitet

angiver, at de har oplevet, at deres seksualitet er blevet kommenteret

på en måde, som de fandt ubehagelig eller stødende, mens 9,6 % har

oplevet at få uønsket eller overdreven opmærksomhed omkring deres

seksuelle orientering.

2.5

Trivsel under oplæring og praktik

Dette afsnit præsenterer resultater for elevers trivsel samt omfanget af ube-

hagelige oplevelser under oplæringsperioden på erhvervsuddannelser og

praktikforløb på FGU-institutionerne. Vi sammenligner LGBT+-elevgruppen

med Ej LGBT+-elevgruppen. Da gruppen af LGBT+-elever, der har været un-

der oplæring eller i praktik i forbindelse med deres erhvervsuddannelse eller

FGU-forløb, er relativ lille, har det ikke være muligt at køre alle analyser for alle

grupper. Derfor vil der være en vis variation i, hvilke resultater der kan præ-

senteres for hhv. erhvervsskole og FGU. Det har i denne undersøgelse ikke

været muligt at differentiere på klassetrin eller retninger for erhvervsuddan-

nelser og på FGU-institutioner, hvorfor de behandles som en samlet gruppe

under hver uddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.5.1

Trivsel under erhvervsskolernes oplæring

Overordnet set finder vi, at en mindre andel af LGBT+-eleverne (53,7 %) end

Ej LGBT+-eleverne (68,9 %) har været i oplæring i en virksomhed eller haft en

læreplads på en arbejdsplads. Modsat er andelen af LGBT+-elever (16,1 %),

der har været i skolepraktik, større end andelen af Ej LGBT+-elever (10 %). Der

er også en gruppe blandt både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der har

svaret ’nej’ til, at de har været i oplæring hos en virksomhed eller arbejdsplads

på hovedforløbet. Denne gruppe er større blandt LGBT+-eleverne (28,1 %) end

Ej LGBT+-eleverne (19,1 %). Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med

Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

Tabel 2.14

Andelen af elever, der har været i oplæring (haft en læreplads) i

forbindelse med deres erhvervsuddannelse for

LGBT+-elever og Ej

LGBT+-elever

(angivet i procent)

LGBT+

Ja, i oplæring hos en virksomhed eller ar-

bejdsplads (læreplads) på hovedforløbet

Ja, i skolepraktik på hovedforløbet

Nej

Ej LGBT+

53,7

16,1

28,1

68,9

19,1

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved ikke/ønsker

ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabellen (2 % af LGBT+-elever og 2 % af Ej LGBT+-elever).

N(erhvervsuddannelse) = 1.587, samlet F-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Figur 2.22 angiver fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever i forhold

til en række udsagn om deres oplæringssted. Eleverne har her angivet, hvor

enige eller uenige de er på en 5-punkts Likert-skala.

Overordnet set er der en tendens til, at en større andel af Ej LGBT+-elever er

mere tilfredse med deres oplæringssted end andelen af LGBT+-elever, da en

større andel af Ej LGBT+-eleverne har svaret mere positivt på samtlige

spørgsmål end LGBT+-eleverne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.22

Opgørelse over LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse

af deres oplæringssted (læreplads) ud fra en række udsagn

(angivet i procent)

100

LGBT+

7 7

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

LGBT+

Ej LGBT+

Det er en god

Dit forhold til de andre

oplevelse af at være

ansatte er for det

en del af en rigtig

meste godt

arbejdsplads

Helt enig/enig

Jeg føler, at jeg kan Jeg føler mig tryg på

være mig selv under

mit oplæringssted

oplæringen

Helt uenig/uenig

Hverken enig eller uenig

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N(forhold til ansatte) = 1.157, samlet F-test (p = 0,24), N(god oplevelse) = 1.160 samlet F-test (p = 0,06), N(kan

være mig selv) = 1.157, samlet F-test (p = 0,001), N(tryg) = 1.158, samlet F-test (p=0,16).

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

I forhold til udsagnet ’Dit forhold til de andre ansatte er for det meste godt’ er

der ikke signifikant forskel i svarfordelingen blandt LGBT+- og Ej LGBT+-ele-

ver (p = 0,24). 86 % af LGBT+-eleverne og 89 % af Ej LGBT+-eleverne svarer,

at de er helt enige eller enige i, at deres forhold til de andre ansatte for det

meste er godt, mens 7 % af LGBT+-eleverne angiver, at de er helt uenige eller

uenige, mens det samme gør sig gældende for 3 % af Ej LGBT+-eleverne.

Vi ser en større forskel i svarene fra LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever på de

næste to udsagn. 79 % af LGBT+-eleverne har svaret, at de er helt enige eller

enige i, at det er en god oplevelse at være en del af en rigtig arbejdsplads,

mens det gør sig gældende for 88 % af Ej LGBT+-eleverne. Samtidig er der

7 % af LGBT+-eleverne, der svarer, at det er helt uenige eller uenige, og 4 % af

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Ej LGBT+-eleverne svarer det samme. Fordelingen for LGBT+-elever sammen-

lignet med Ej LGBT+-elever er ikke signifikant forskellig, dog er p-værdien for

denne fordeling tæt på at være signifikant (p = 0,06).

På udsagnet ’Jeg føler, at jeg kan være mig selv under oplæringen’ er der dog

signifikant forskel i fordelingen for Ej LGBT+-eleverne sammenlignet med

LGBT+-eleverne (p = 0,001). 60 % af LGBT+-eleverne svarer, at de er helt

enige eller enige, mens det for Ej LGBT+-gruppen er 78 %. Hhv. 27 % af

LGBT+-eleverne og 15 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er helt uenige el-

ler uenige i, at de kan være sig selv i oplæringsperioden.

77 % af LGBT+-eleverne og 83 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er helt

enige eller enige i, at de føler sig trygge på deres oplæringssted, mens 13 % af

LGBT+-eleverne svarer, at de er helt uenige eller uenige, og 11 % af Ej LGBT+-

eleverne svarer det samme. Her er fordelingen for LGBT+-elever sammenlig-

net med Ej LGBT+-elever ikke signifikant forskellig (p = 0,16).

Eleverne er også blevet spurgt ind til, hvorvidt og i hvilket omfang de har ople-

vet en række ubehagelige oplevelser under deres oplæring. Resultaterne heraf

fremgår af Tabel 2.15.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.15

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der angiver, at de i

løbet af deres oplæring (på lærepladsen) er blevet udsat for

ubehagelige oplevelser

(angivet i procent)

Ja (enkelte gange, af

og til, mange gange)

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+ **

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+**

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+**

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+***

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+***

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+*

Ej LGBT+

25,4

28,8

5,1

2,8

11,6

5,4

12,8

5,1

48,7

33,7

22,3

8,3

41,6

20,1

17,0

13,7

23,6

16,7

Aldrig

74,6

71,2

94,9

97,2

88,4

94,6

87,2

94,9

51,3

66,3

77,7

91,7

58,4

79,9

83,0

86,3

76,4

83,3

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. P-værdier er angi-

vet ved *** p<0,001, ** p<0,01, * p< 0,05.

N(drillerier) = 1.125; N(digital mobning) = 1.129, N(trusler) = 1.115, (fysisk vold) = 1.135, N(fordomme) = 1.128, N(seksuel

opmærksomhed) = 1.132, N(holdt udenfor) = 1.127, N(rygter) = 1.108, N(diskrimineret) = 1.119.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

For en lang række af de oplistede ubehagelige oplevelser er der en signifikant

forskel i fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever. En

signifikant større andel af LGBT+-eleverne angiver, at de er blevet holdt uden-

for, mødt med fordomme eller blevet uretmæssigt diskrimineret sammenlignet

med andelen af LGBT+-elever. Vigtigt at bemærke er dog, at det stadig er ca.

hver femte Ej LGBT+-elev, der har været udsat for at blive holdt udenfor, mere

end hver tredje, der er blevet mødt med fordomme, og 16,7 %, der har været

udsat for uretmæssig diskrimination.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Yderligere har over dobbelt så mange LGBT+-elever som Ej LGBT+-elever ople-

vet trusler om vold, været udsat for fysisk vold og har oplevet uønsket seksuel

opmærksomhed. Også her er forskellene i fordelingen signifikant forskellig.

Alle de erhvervsskoleelever, der i spørgeskemaet angiver, at de er homosek-

suelle, bi-/panseksuelle eller aseksuelle/anden seksuel orientering er blevet

spurgt om, hvorvidt de oplever at kunne være ærlige omkring deres seksuali-

tet på deres oplæringssted.

Figur 2.23 viser, at 48 % af eleverne svarer, at de er helt enige eller enige i, at

de kan være ærlige omkring deres seksualitet på deres oplæringssted, mens

13 % svarer, at de er helt uenige eller uenige i, at de kan være ærlige omkring

deres seksualitet på deres oplæringssted.

Samtidig er der 20 %, der har sva-

ret, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet.

Figur 2.23

Fordelingen for LGBT+-elever på erhvervsuddannelserne i

forhold til, om de oplever at kunne være ærlige omkring

deres seksualitet på deres oplæringssted (læreplads)

(angivet i procent)

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

Helt uenig/uenig

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabellen (19 % af LGBT+-elever).

N = 110.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Der er ikke nok respondenter til at lave samme analyse på udsagnet ’Jeg oplever, at jeg kan være ær-

lig omkring min kønsidentitet på mit oplæringssted (læreplads)’.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.5.2

Trivsel under praktik på FGU-institutionerne

Ser vi på praktik på FGU-institutionerne, finder vi, at 29,4 % af LGBT+-ele-

verne og 35,7 % af Ej LGBT+-eleverne har været i praktik i forbindelse med

deres FGU-forløb. Ligeledes angiver 58,9 % af LGBT+-eleverne og 61 % af Ej

LGBT+-eleverne, at de ikke har været i praktik i forbindelse med deres FGU-

forløb. Fordelingen for LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever er

signifikant forskellig (p = 0,04). Da der er forskellige praktikforløb på de for-

skellige FGU-forløb, samt at eleverne i undersøgelsen er forskellige steder i

deres uddannelsesforløb, kan det have en betydning for resultaterne, i forhold

til hvor mange der hhv. har og ikke har været i praktik.

Tabel 2.16

Andelen af elever, der har været i erhvervspraktik i forbindelse

med deres FGU-forløb for

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever

(angivet

i procent)

LGBT+

Nej

29,4

58,9

Ej LGBT+

35,7

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved ikke/ønsker

ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra tabellen (11,7 % af LGBT+, 3,3 % af Ej LGBT+).

N(erhvervsuddannelse) = 319, samlet F-test (p < 0,04).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Figur 2.24 viser en række udsagn om forhold på praktiksteder, som elever, der

har været i praktik i forbindelse med deres FGU-forløb, har besvaret, hvor

enige eller uenige de er i. Da der er for få respondenter til at vise hele tabellen,

viser tabellen derfor kun andelen, der har svaret helt enig og enig til de en-

kelte udsagn.

Når vi kigger på tværs af LGBT+- og Ej LGBT+-elever på FGU-institutionerne,

der er helt enige eller enige i udsagnene, ser vi, at andelen af Ej LGBT+-elever,

der svarer, de er helt enige eller enige, er højere end andelen af LGBT+-elever

på 3 ud af de 4 udsagn.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.24

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der er enige

eller helt enige i en række udsagn omkring deres praktiksted

(angivet i procent)

Det er en god

Dit forhold til de andre

oplevelse af at være

ansatte er for det

meste godt

en del af en rigtig

arbejdsplads

LGBT+

Jeg føler, at jeg kan

være mig selv under

praktikken

Ej LGBT+

Jeg føler mig tryg på

mit praktiksted

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en t-test.

N(forhold til ansatte) = 105, t-test (p = 0,7).N(god oplevelse) = 105, t-test (p=0,26). N(kan være mig selv) = 104, t-

test (p= 0,5). N(tryg) = 102, t-test (p= 0,66).

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Til udsagnet ’dit forhold til de andre ansatte er for det meste godt’ svarer 83 %

af LGBT+-eleverne og 80 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller

enige. 71 % af LGBT+-eleverne og 84 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er

helt enige eller enige i udsagnet ’det er en god oplevelse at være en del af en

rigtig arbejdsplads’. Den laveste andel af både LGBT+-elever og Ej LGBT+-

elever svarer, at de er helt enige eller enige i udsagnet ’jeg føler, at jeg kan

være mig selv under praktikken.’ Her svarer hhv. 54 % af LGBT+-eleverne og

62 % af Ej LGBT+-eleverne, at de er helt enige eller enige. 72 % af LGBT+-ele-

verne og 77 % af Ej LGBT+-eleverne svarer, at de er helt enig eller enige i ud-

sagnet ’jeg føler mig tryg på mit praktiksted.’

FGU-eleverne er også blevet spurgt ind til, hvorvidt og i hvilket omfang de har

oplevet en række ubehagelige oplevelser under deres praktik. Resultaterne

herfra fremgår af Tabel 2.17.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.17

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der angiver, at de i

løbet af din praktik er blevet udsat for ubehagelige oplevelser

(angivet

i procent)

Ja (enkelte gange, af

og til, mange gange)

Drillerier, latterliggørelse eller mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Digital mobning

LGBT+

Ej LGBT+

Trusler om vold

LGBT+

Ej LGBT+

Udsat for fysisk vold

LGBT+

Ej LGBT+

At blive mødt med fordomme

LGBT+

Ej LGBT+

Uønsket seksuel opmærksomhed

LGBT+

Ej LGBT+

At blive holdt udenfor

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen har spredt rygter om dig

LGBT+

Ej LGBT+

At nogen uretmæssigt har diskrimineret dig

LGBT+

Ej LGBT+

19,8

11,1

19,7

10,4

24,7

14,0

17,7

10,1

27,1

22,1

25,7

15,6

36,2

30,1

23,5

22,0

22,9

Aldrig

80,2

88,9

80,3

89,6

75,3

86,0

82,3

89,9

72,9

77,9

74,3

84,4

63,8

69,9

76,5

78,0

77,1

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. P-værdier er angi-

vet ved *** p<0,001, ** p<0,01, * p< 0,05.

N(drillerier) = 101, N(digital mobning) = 100, N(trusler)= 100, (fysisk vold) = 100, N(fordomme) = 97, N(seksuel opmærk-

somhed) = 101, N(holdt uden for) = 99, N(rygter) = 99, N(diskrimineret) = 100.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Der er ikke signifikant forskel på, hvilke typer af ubehagelige oplevelser

LGBT+-eleverne har været udsat for, sammenlignet med Ej LGBT+-eleverne.

Derfor kan eventuelle forskelle skyldes tilfældigheder i data. Derudover er der

kun omkring 100 FGU-elever, der har svaret på spørgsmålet, hvilket også

medfører noget usikkerhed. Resultaterne skal derfor ses i lyset af dette.

Tabel 2.17 viser dog, at den største andel af både LGBT+-elever (36,2 %) og Ej

LGBT+-elever (30,1 %) har oplevet at være udsat for at blive holdt udenfor.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Ydermere angiver mere end hver fjerde LGBT+-elev, at de er blevet mødt af

fordomme, har oplevet trusler om vold, har fået spredt rygte om sig og/eller

har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. For Ej LGBT+-gruppen er det

hhv. 22,1 %, der er blevet mødt med fordomme, 14 % har oplevet trusler om

vold, 22 % har fået spredt rygter om sig, og 15,6 % har oplevet uønsket sek-

suel opmærksomhed.

2.5.3

Opsamling for afsnit 2.5

Boks 2.5

Trivsel under oplæring og praktik

Trivsel under erhvervsskolernes oplæring

▪

Overordnet set er der en tendens til, at en større andel blandt Ej

LGBT+-eleverne på erhvervsuddannelserne er tilfredse med deres op-

læringssted end blandt LGBT+-eleverne, da en større andel af Ej

LGBT+-eleverne har svaret mere positivt på en række udsagn omkring

deres oplæringssted.

▪

Der er dog kun signifikant forskel i fordelingen for de to grupper, når

det kommer til, om man kan være sig selv under sin oplæring. Her angi-

ver 13 % af LGBT+-eleverne, at de er uenige eller helt uenige i det,

mens det for Ej LGBT+-gruppen er 7 %. De andre forskelle i fordelingen

er ikke signifikant forskellige.

▪

Knap halvdelen af LGBT+-eleverne oplever at blive mødt med for-

domme, og 40 % at blive holdt udenfor. Ydermere er der sammenlignet

med Ej LGBT+-eleverne signifikant flere LGBT+-elever, der oplever

trusler om vold, fysisk vold, at blive mødt med fordomme, uønsket sek-

suel opmærksomhed, at blive holdt udenfor og at blive uretmæssigt

diskrimineret.

▪

Knap halvdelen af LGBT+-eleverne er helt enige eller enige i, at de kan

være ærlige omkring deres seksualitet på deres oplæringssted

Trivsel under praktik for FGU-institutionerne

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

▪

For elever, der har været i praktik i forbindelse med deres FGU-forløb,

er der overordnet set ikke signifikant forskel på svarfordelingen for

LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-elever. Dette kan skyldes,

at der kun er omkring 100 elever, der har svaret på disse spørgsmål.

▪

Overordnet set svarer 71-84 % af både LGBT+-elever og Ej LGBT+-ele-

ver positivt på en række udsagn omkring deres praktiksted på nær i

forhold til, om man kan være sig selv, hvor det gør sig gældende for

54 % LGBT+-eleverne og 62 % af Ej LGBT+-eleverne.

▪

Ca. hver tredje LGBT+-elev og Ej LGBT+-elev har oplevet at blive holdt

udenfor under deres praktik. Samtidig har mere end hver fjerde LGBT+-

elev angivet, at de er blevet mødt med fordomme, har oplevet trusler

om vold, har fået spredt rygter om sig og/eller har oplevet uønsket sek-

suel opmærksomhed.

2.6

Mangfoldighed og inklusion i skolen

I denne undersøgelse har vi undersøgt elevernes oplevelse af, hvor inklude-

rende og mangfoldig skolerne er i forhold til seksuel orientering og kønsidenti-

tet. Relevante parametre for, om skolemiljøet opleves som mangfoldigt og in-

kluderende, indbefatter bl.a., hvorvidt LGBT+-elever oplever, at de kan være

ærlige omkring deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering, om der er

regler for god opførsel, hvor hyppigt der bliver brugt skældsord relateret til

seksuel orientering og kønsidentitet, om eleverne oplever, at de kan fortælle

deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der vedrører deres seksuelle

orientering og/eller kønsidentitet, samt om eleverne ønsker mere plads til at

være den, man er, i fremtiden. Resultaterne heraf rapporteres i dette afsnit.

I dette afsnit fokuserer flere analyser på undergrupper inden for LGBT+-grup-

pen. Endvidere opdeles resultaterne som udgangspunkt for elever i grundsko-

len, på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og FGU-institutio-

nerne.

2.6.1

Åbenhed om seksuel orientering og kønsidentitet

For at undersøge LGBT+-elevernes oplevelse af, om de kan være åbne om-

kring deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet på skolen, har vi spurgt

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

ind til, hvornår de første gang begyndte at tale om deres seksuelle orientering

og/eller kønsidentitet med nogen. Derudover har vi spurgt, om de er åbne på

deres skole, herunder hvem de er åbne overfor, og hvorfor de ikke er åbne,

hvis de ikke er det.

Tabel 2.18, Figur 2.25, Figur 2.26 og Figur 2.27 viser åbenhed relateret til sek-

suel orientering. Disse fund er baseret på elever, der har angivet, at de enten

er homoseksuelle, bi- eller panseksuelle, aseksuelle eller har anden seksuel

orientering. Tabel 2.19, Figur 2.28, Figur 2.29 og Figur 2.30 viser åbenhed re-

lateret til kønsidentitet. Disse fund er baseret på elever, der har angivet, at de

ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.

Tabel 2.18

Gennemsnitsalder for, hvor gamle eleverne var, da de første gang

begyndte at snakke med nogen om deres seksuelle orientering

Homoseksuel

Gennemsnitsalder

Andel under 15 år

14,6

43,9

Bi- eller panseksuel

14,8

43,1

Aseksuel eller anden seksualitet

13,7

53,7

Anm.: På tværs af grupper har 12 % ikke oplyst deres alder for første gang, de begyndte at snakke med nogen om deres seksu-

elle orientering.

N(homoseksuelle) = 218. N(bi- eller panseksuel) = 1.096. N(aseksuel eller anden seksualitet) =284.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Fokuserer vi først på åbenhed relateret til seksuel orientering, viser Tabel 2.18,

at gennemsnitalderen er omkring 14-15 år for homoseksuelle og bi- eller pan-

seksuelle, mens den er lidt lavere for aseksuelle eller anden seksualitet, hvor

eleverne i gennemsnit angiver, at de var 13,7 år, da de første gang begyndte

at tale med nogen om deres seksuelle orientering. For de homoseksuelle og

bi- eller panseksuelle var der lidt over 40 %, der begyndte at tale med nogen

om deres seksuelle orientering, før de var 15 år, mens det for de aseksuelle el-

ler anden seksualitet er lidt over halvdelen.

Figur 2.25 viser fordelingen over elevernes svar på, om de er åbne omkring

deres seksuelle orientering på deres skole opdelt på uddannelse. Overordnet

set svarer den største andel, at de er åbne over for alle/de fleste. Dog er der

stadig mellem 11 og 14 %, der ikke er åbne omkring deres seksuelle orientering

på deres skole.

Disse to spørgsmål er blevet udarbejdet med inspiration fra undersøgelsen Stop Diskrimination i sko-

len 2021 (Juhl, 2021, s. 79-81).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.25

Andelen af elever, der er åbne omkring deres seksuelle

orientering på deres skole fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Over for nogle få

FGU-institutioner

Over for alle/de fleste

Jeg er ikke åben

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 4 %, gymnasiale

ungdomsuddannelser: 3 %, erhvervsuddannelser 6 %, FGU-institutioner: 12 %).

N(grundskole) =557. N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 969. N(erhvervsuddannelser) = 198. N(FGU-institutio-

ner) = 88.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

For elever på

grundskolen

svarer 63 %, at de er åbne omkring deres seksuelle

orientering over for alle eller de fleste på skolen, mens 12 % ikke er åbne om-

kring deres seksuelle orientering på deres skole. På de

gymnasiale ungdoms-

uddannelser

er andelen (69 %), der er åben over alle eller de fleste lidt højere

end i grundskolen, mens andelen, der ikke er åben på deres skole, er 11 %.

60 % af eleverne på både

erhvervsuddannelserne

FGU-institutionerne

åbne over for alle eller de fleste på deres skole, mens der på erhvervsuddan-

nelserne er at finde den største andel af elever, der ikke er åbne om deres

seksuelle orientering (20 %). På FGU-institutionerne er der 14 %, som ikke er

åbne om deres seksuelle orientering.

Kigger vi lidt ned i, hvem eleverne er åbne over for på deres skole, gælder det

for alle uddannelsestyper, at den største andel svarer, at de er åbne over for

deres klassekammerater (se Figur 2.26). For eleverne i

grundskolen

er det

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

endvidere med end halvdelen, der er åbne over for andre elever på skolen, og

38 %, der er åbne over for de ansatte på skolen.

På de

gymnasiale ungdomsuddannelser

svarer 85 %, at de er åbne over for

deres klassekammerater. Derudover er der 62 %, der er åbne over for andre

elever, og 35 %, der er åbne over for de ansatte på skolen. Fordelingen for

elever på

erhvervsuddannelserne

FGU-institutionerne

følger samme

mønster som eleverne i grundskolen. Her er der ca. 70 % af eleverne på begge

uddannelsestyper, der er åbne over for deres klassekammerater, mens hhv.

41 % på erhvervsuddannelserne og 53 % på FGU-institutionerne er åbne over

for de andre elever på skolen. 35 % af eleverne på erhvervsuddannelserne og

38 % af eleverne på FGU-institutionerne er åbne over for de ansatte på skolen

omkring deres seksuelle orientering.

Af de elever, der har angivet, at de ikke er åbne omkring deres seksuelle ori-

entering på skolen, angiver den største andel, at de ikke har behov for at være

åbne som årsag hertil (68 %) (se Figur 2.27). Herudover er der 33 %, der angi-

ver, at de tror, at det vil gøre deres liv mere besværligt, som årsag til, at de

ikke er åbne omkring deres seksuelle orientering på skolen, og 27 % svarer, at

de føler, at skolen er et utrygt sted at være åben. Det har ikke været muligt at

opdele disse resultater på uddannelsestype på grund af for få observationer.

100

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.26

Opgørelse over, hvem eleverne er åbne over for omkring

deres seksuelle orientering fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

Grunsdskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Ansatte på skolen

FGU-institutioner

Andre

Mine klassekammerater

Andre elever på skolen

Anm.: Dette spørgsmål er kun stillet til de elever, der har angivet, at de er åbne omkring deres seksuelle orientering over

for alle, de fleste eller nogle få på deres skole. Det har været muligt at angive flere svar. ’Ved ikke/ønsker ikke at

svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (grundskole: 6 %, gymnasiale ungdomsuddannelser:

4 %, erhvervsuddannelser: 8 %, FGU-institutioner: 4 %).

N(grundskole) = 474. N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 844. N(erhvervsuddannelser) = 152. N(FGU-instituti-

oner) = 68.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

101

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.27

Opgørelse over, hvorfor elever ikke er åbne omkring deres

seksuelle orientering på deres skole

(angivet i procent)

De vil ikke kunne forstå det

De vil ikke acceptere mig

Det vil gøre mit liv mere besværligt

Skolen er et utrygt sted at være åben

De andre elever vil mobbe mig

Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle

orientering

Jeg skammer mig over min seksuelle

orientering

Jeg har ikke behov for at være åben om min

seksuelle orientering

Jeg er bekymret for, om nogen vil fortælle det

til min(e) forældre eller værge

Andet

Anm.: Dette spørgsmål er kun stillet til de elever, der har angivet, at de ikke er åbne på deres skole omkring deres seksu-

elle orientering. Det har været muligt at angive flere svar. Det har ikke været muligt at køre denne figur opdelt på

uddannelse, da der er for få observationer. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen pga. for

få observationer.

N = 206

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

For kønsidentitet er gennemsnitsalderen, for hvornår eleverne begyndte at

snakke med nogen om deres kønsidentitet, en smule højere, end den var ved

seksuel orientering (se Tabel 2.19). For transkvinder er gennemsnitsalderen

15 år, mens den for transmænd og nonbinære er lidt lavere med hhv. 14,2 år

og 14,8 år. Andelen af elever, der begyndte at snakke med andre om deres

kønsidentitet, før de blev 15 år, er størst blandt transmænd (52,2 %), mens det

tilsvarende var 43,4 % for transkvinder og 36,2 % for nonbinære.

102

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 2.19

Gennemsnitsalder for, hvor gammel eleverne var, da de første gang

begyndte at snakke med nogen om deres kønsidentitet

Transkvinder

Gennemsnitsalder

Andel under 15 år

43,4

Transmænd

14,2

52,5

Nonbinære

14,8

36,2

Anm.: På tværs af grupperne har 19 % ikke oplyst deres alder for første gang, de begyndte at snakke med nogen om deres

kønsidentitet.

N(transkvinder) = 25. N(transmænd) = 63. N(nonbinære) = 84.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Hvad angår åbenhed og kønsidentitet på skolen, viser Figur 2.28 fordelingen

af elevernes svar på, om de er åbne omkring deres kønsidentitet på deres

skole opdelt på uddannelsestype. Kigger vi på

grundskolen,

angiver 61 % af

eleverne, at de er åbne omkring deres kønsidentitet over for alle eller de fleste

på deres skole, mens 14 % ikke er åbne på deres skole. Dette billede ligner

meget fordelingen af grundskoleelevernes svar på, hvorvidt de var åbne om-

kring deres seksuelle orientering (se Figur 2.25). Samme mønster er også at

finde blandt eleverne på de

gymnasiale ungdomsuddannelser

FGU-insti-

tutionerne,

hvor hhv. 55 % af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannel-

ser og 62 % af eleverne på FGU-institutionerne angiver, at de er åbne over for

alle eller de fleste, mens 16 % af begge elevgrupper ikke er åbne omkring de-

res kønsidentitet på skolen. For eleverne på

erhvervsuddannelserne

ser bille-

det dog anerledes ud. Her angiver ca. en tredjedel, at de åbne over alle eller

de fleste, mens mere end halvdelen ikke er åbne omkring deres kønsidentitet.

Sammenligner man med fordelingen af eleverne på erhvervsuddannelserne,

der var åbne omkring deres seksuelle orientering, er billedet også anerledes.

Her var den største andel af eleverne åbne over alle eller de fleste omkring

deres seksuelle orientering (60 %).

103

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.28

Andelen af transpersoner, der er åbne omkring deres

kønsidentitet på deres skole fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

ungdomsuddannelser

Over for nogle få

FGU-institutioner

Over for alle/de fleste

Jeg er ikke åben

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen for grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannel-

ser, men udeladt fra figuren. ’Ved ikke/ønsker ikke’ er ikke inkluderet for erhvervsuddannelser og FGU-institutio-

ner, da der er for få observationer (grundskole: 6 %, gymnasiale ungdomsuddannelser: 7 %).

N(grundskole)= 100. N(gymnasiale ungdomsuddannelser) = 129. N(erhvervsuddannelser) = 20. N(FGU-institutio-

ner) = 23.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

For de elever, der har angivet, at de er åbne omkring deres kønsidentitet over

for alle, de fleste eller nogle på deres skole, svarer 71 %, at de er åbne over for

deres klassekammerater (se Figur 2.29). Mere end halvdelen er åbne over for

andre elever på skolen, og det samme gælder for de ansatte på skolen. Det

har ikke været muligt at opdele disse resultater på uddannelsestype af hensyn

til antallet af observationer.

De elever, der har svaret, at de ikke er åbne omkring deres kønsidentitet over

for nogen på skolen, er blevet spurgt ind til årsagen hertil (se Figur 2.30). Her

angiver størstedelen af eleverne (81 %), at de tror, at det vil gøre deres liv mere

besværligt. 49 % svarer, at de ikke har behov for at være åbne omkring deres

kønsidentitet, 43 % tror ikke, at de andre vil acceptere dem, og 40 % føler, at

skolen er et utrygt sted at være åben. Det har heller ikke været muligt at opdele

disse resultater på uddannelsestype af hensyn til antallet af observationer.

104

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.29

Opgørelse over, hvem eleverne er åbne overfor omkring

deres kønsidentitet

(angivet i procent)

Mine

klassekammerater

Ansatte på skolen

Andre elever på

skolen

Andre

Anm.: Dette spørgsmål er kun stillet til de elever, der har angivet, at de er åbne omkring deres kønsidentitet over for alle,

de fleste eller nogle få på deres skole. Det har været muligt at angive flere svar. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er

inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (4 %). Det har ydermere ikke været muligt at opdele disse resul-

tater på uddannelse pga. for få observationer.

N(total) = 214.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

105

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.30

Opgørelse over, hvorfor eleverne ikke er åbne omkring deres

kønsidentitet på deres skole

(angivet i procent)

De vil ikke kunne forstå det

De vil ikke acceptere mig

Det vil gøre mit liv mere besværligt

Skolen er et utrygt sted at være åben

De andre elever vil mobbe mig

Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle

orientering

Jeg skammer mig over min seksuelle

orientering

Jeg har ikke behov for at være åben om min

seksuelle orientering

Jeg er bekymret for, om nogen vil fortælle det

til min(e) forældre eller værge

Andet

100

Anm.: Dette spørgsmål er kun stillet til de elever, der har angivet, at de ikke er åbne på deres skole omkring deres køns-

identitet. Det har været muligt at angive flere svar. Det har ydermere ikke været muligt at opdele disse resultater

på uddannelse pga. for få observationer. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er ikke inkluderet i beregningen pga. for få

observationer.

N(total) = 48.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Indtil nu har dette afsnit fokuseret på LGBT+-elevernes oplevelse af, om de

kan være åbne omkring deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet på

deres skole. Dette er et vigtigt parameter for at kunne vurdere, om miljøet på

skolerne opleves som mangfoldigt og inkluderende i forhold til seksuel orien-

tering og kønsidentitet. For at vurdere skolemiljøerne er det dog også interes-

sant at undersøge, om Ej LGBT+-eleverne oplever, at LGBT+-eleverne kan

være ærlige omkring deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Derfor har

vi i denne undersøgelse opsat et hypotetisk scenarie for alle Ej LGBT+-elever,

hvor de skal forestille sig, at de enten selv har en anden seksuel orientering

end de fleste i deres klasse, eller at de selv er transkønnede eller nonbinære,

hvorefter de skal angive, i hvor grad de tænker, at de ville kunne være ærlige

omkring dette på deres skole. Vi anvender her en skala fra 1-6, hvor 1 svarer til

106

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

’i meget lav grad’ og 6 svarer til ’i meget høj grad’. Vi kategoriserer herefter

svarene 1-2 som ’i meget lav grad eller i lav grad’, 3-4 som ’i nogen grad’ og 5-

6 som ’i høj grad eller meget høj grad’.

Figur 2.31 viser fordelingen af Ej LGBT+-elevers svar på hvorvidt de mener, at

de selv ville kunne være ærlige på skolen, hvis de havde en anden seksuel ori-

entering end de fleste i deres klasse. Her ses det, at lidt mere end en tredjedel

svarer, at de i høj eller meget høj grad ville kunne være ærlige omkring deres

seksuelle orientering. 22 % mener at i det scenarie, hvor de har en anden sek-

suel orientering end de fleste i deres klasse, at de kun i lav grad eller meget

lav grad ville kunne være ærlige omkring deres seksuelle orientering.

Figur 2.31

Ej LGBT+-elevers tanker om, hvorvidt de ville kunne være

ærlige, hvis de havde en anden seksuel orientering end de

fleste i deres klasse

(angivet i procent)

I meget lav

grad

I meget høj

grad

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (9 %).

N(total) = 5.642.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Sammenligner man med Ej LGBT+-elevernes svar på, hvorvidt de ville kunne

være ærlige på skolen, hvis de var transkønnede eller nonbinære, så ser bille-

det lidt anderledes ud (se Figur 2.32). Her svarer 26 %, at de ’i høj grad’ eller ’i

meget høj grad’ ville kunne være ærlige omkring deres kønsidentitet, mens

29 % svarer ’i lav grad’ eller ’i meget lav grad’. Vigtigt at bemærke i både Figur

2.31 og Figur 2.32 er, at der er hhv. 34 % og 33 % af LGBT+-eleverne, der

svarer i 3 eller 4, svarende til, at de i nogen grad mener, at de ville kunne være

ærlige om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Samtidig er der hhv.

9 % og 12,7 % af Ej LGBT+-eleverne, der svarer ’ved ikke/ønsker ikke at svare

på disse spørgsmål, hvilket indikerer, at de synes, at det er svært at svare på.

Figur 2.32

Ej LGBT+-elevers tanker om, hvorvidt de ville kunne være

ærlige, hvis de var transkønnede eller nonbinære

(angivet i

procent)

I meget lav

grad

I meget høj

grad

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (7 %).

N(total) = 11.302.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

2.6.2

Regler for god opførsel og brugen af skældsord relateret til

kønsidentitet og/eller seksuel orientering

I denne undersøgelse har vi været interesseret i at undersøge, hvorvidt elever

oplever, at der er tydelige regler for god opførsel på deres skoler, samt hvor

108

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

hyppigt skældsord relateret til kønsidentitet og/eller seksuel orientering bliver

brugt på skolen. Vi vurderer, at dette kan give et billede af, om miljøerne på

skolen opleves som mangfoldige og inkluderende.

For at undersøge dette er alle elever blevet spurgt om, hvorvidt der er tydelige

regler for god opførsel på deres skole i forhold til brugen af skældsord og

mobning på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering, samt hvor

hyppigt de oplever, at specifikke skældsord bliver brugt.

Figur 2.33 viser, at knap en fjerdedel af LGBT+-eleverne oplever, at der er

regler, og at reglerne bliver overholdt, mens 18 % oplever, at der er regler,

men at de ikke bliver overholdt. Samtidig er der 31 % af LGBT+-eleverne, der

svarer, at der ikke er tydelige regler for god opførsel på deres skole. Kigger vi

på Ej LGBT+-eleverne, er fordelingen ikke meget anerledes, dog er forskellen i

fordelingerne signifikant forskellige (p = 0,01). En lidt større andel af Ej

LGBT+-eleverne angiver, at der er regler, og at de bliver overholdt (27 %),

mens der også her er 18 %, der ikke mener, at reglerne bliver overholdt, og 32

%, der angiver, at der ikke er regler for god opførsel. Værd at bemærke er, at

der for begge grupper er ca. en fjerdedel af eleverne, der svarer ’ved ikke/øn-

sker ikke at svare’ på, om der er tydelige regler for god opførsel.

Disse to spørgsmål er blevet udarbejdet med inspiration fra undersøgelsen Stop diskrimination i sko-

len fra 2021 (Juhl, 2021, s. 94-95).

109

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.33

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af, om der er

tydelige regler for god opførsel i forhold til skældsord og

mobning på baggrund af kønsidentitet og/ellers seksuel

orientering

(angivet i procent)

Ja, og reglerne bliver

overholdt

Ja, men reglerne bliver ikke

overholdt

LGBT+

Ej LGBT+

Nej

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (27 % af LGBT+-elever, 23 % af Ej

LGBT+-elever).

N(LGBT+) = 1.690, N(Ej LGBT+) = 11.265. Samlet F-test (p= 0,01).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Figur 2.34 viser LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af, om ord som

’faggot’, ’bøsse’, ’lebbe’ og ’gay’ bliver brugt som skældsord på deres skole.

Disse ord er valgt på baggrund af vores pilottest, hvor vi har spurgt specifikt

ind til, hvilke ord eleverne oplevede som relevante. Her ser vi, at andelen af Ej

LGBT+-elever, der oplever disse ord blive brugt som skældsord, er større

sammenlignet med andelen blandt LGBT+-eleverne. 41 % af Ej LGBT+-ele-

verne oplever, at disse ord bliver brugt som skældsord hver dag eller et par

gange om ugen, mens 18 % har oplevet det en til to gange, og 21 % aldrig har

oplevet, at disse ord bliver brugt som skældsord. Sammenlignet med LGBT+-

eleverne er der 33 %, der oplever, at disse ord bliver brugt som skældsord

hver dag eller et par gange om ugen, mens 23 % har oplevet det 1-2 gange, og

knap en fjerdedel har aldrig oplevet det. Forskellen i fordelingen mellem

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

110

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.34 LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers oplevelse af, om ord som

'faggot', 'bøsse', 'lebbe', gay' bliver brugt som skældsord

(angivet i procent)

Hver dag

Et par gange om

ugen

Et par gange i

måneden

Ej LGBT+

En eller to gange

Slet ikke

LGBT+

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (6 % af LGBT+-elever og 6 % af Ej

LGBT+-elever).

N(LGBT+) = 1.690, N(Ej LGBT+) = 11.266. Samlet F-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

2.6.3

Oplever LGBT+-elever, at de kan søge hjælp hos lærerne

angående problemstillinger vedr. deres seksuelle orientering

og/ellers kønsidentitet?

Samlet set viser Figur 2.33 og Figur 2.34 os, at ca. halvdelen af både LGBT+-

eleverne og Ej LGBT+-eleverne oplever, at der enten ikke er regler for god op-

førsel, eller at reglerne ikke bliver overholdt, samtidig med at ord som 'faggot',

'bøsse', 'lebbe', gay' opleves at blive brugt som skældsord af begge elevgrup-

per. Dette fortæller os selvfølgelig ikke noget om, hvorvidt LGBT+-eleverne

oplever, at de selv bliver udsat for dårlig opførsel eller skældsord (for dette,

se Kapitel 2.4), men noget om miljøet på skolen. En anden faktor, som vi vur-

derer, fortæller noget om miljøet på skolen, er, hvorvidt LGBT+-eleverne ople-

ver, at de kan gå til deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der har at

111

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

gøre med deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Derfor er LGBT+-

eleverne blevet spurgt ind til dette.

Figur 2.35 viser, i hvor høj grad elever, der har angivet, at de enten er homo-

seksuelle, bi- eller panseksuelle, aseksuelle eller har anden seksualitet, føler

sig trygge ved at fortælle deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der

har at gøre med deres seksuelle orientering. Her ses et meget blandet billede,

hvor knap en tredjedel svarer ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’, mens en an-

den tredjedel svarer ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’. Sammenligner man med

elever, der har angivet, at de ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt

ved fødslen, så er billedet mere tydeligt (se Figur 2.36). Her ses det, at 40 %

angiver, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ føler sig trygge ved at fortælle det

til deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der har at gøre med deres

kønsidentitet, mens 28 % svarer ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’.

Figur 2.35

LGBT+-elevers oplevelse af, om de er trygge ved at fortælle

det til deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der har

at gøre med deres seksuelle orientering

(angivet i procent)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (13 %).

N = 1.649.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

112

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.36

LGBT+-elevers oplevelse af, om de er trygge ved at fortælle

det til deres lærere, hvis de oplever problemstillinger, der har

at gøre med deres kønsidentitet

(angivet i procent)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.: ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (8 %).

N = 251.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

2.6.4

Mangfoldighed i fremtiden

Det er endvidere interessant at undersøge, om eleverne mener, at skolen i

fremtiden skal være mangfoldig og inkluderende i forhold til kønsidentitet og

seksuel orientering. Eleverne er derfor spurgt ind til, om de synes, at der i frem-

tiden skal være mere plads i skolen til at være den, man er, uanset kønsidentitet

og seksuel orientering. Dette vurderer vi, fortæller både noget om, hvordan mil-

jøet er nu og om ønsker for fremtiden. Vi har opdelt resultaterne for LGBT+-ele-

ver og Ej LGBT+-elever. Figur 2.37 viser, at den største andel af både LGBT+-

elever og Ej LGBT+-elever synes, at der skal være mere plads i fremtiden, heraf

69 % af LGBT+-eleverne og 40 % af Ej LGBT+-eleverne. For Ej LGBT+-eleverne

er der knap en tredjedel, der synes, at der allerede er tilstrækkelig med plads,

og 21 %, der angiver, at de synes, at det fylder for meget. Sammenligner man

med LGBT+-eleverne, svarer en femtedel, at der er tilstrækkelig med plads,

mens 6 % synes, at det fylder for meget. Forskellen i fordelingen mellem

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er signifikant forskellig (p < 0,001).

113

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 2.37

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers holdning til, om der skal

være mere plads til at være den, man er, uanset kønsidentitet

og seksuel orientering fordelt på LGBT+-elever og Ej LGBT+-

elever

(angivet i procent)

Der skal være mere plads

Der er tilstrækkelig med plads

LGBT+

Ej LGBT+

Det fylder for meget

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (5 % af LGBT+-elever og 9 % af Ej

LGBT+-elever).

N(LGBT+) = 1.669, N(Ej LGBT+) = 11.170. Samlet F-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

114

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.6.5

Opsamling for afsnit 2.6

Boks 2.6

Mangfoldighed og inklusion i skolen

▪

Gennemsnitsalderen for, hvornår eleverne begyndte at tale med andre

om deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet, er ca. 14-15 år.

Størstedelen af LGBT+-eleverne er åbne omkring deres seksuelle ori-

entering over for alle eller de fleste på deres skole. Dette gælder på

tværs af uddannelsestype. Dog er der stadig mellem 11 % og 14 %, der

ikke er åbne omkring deres seksuelle orientering på deres skole.

▪

Ser man på kønsidentitet, er det også størstedelen af transkønnede

elever, der er åbne overfor alle/de fleste på deres skole omkring deres

kønsidentitet, dog med undtagelse af erhvervsuddannelserne, hvor

mere end halvdelen af eleverne angiver, at de ikke er åbne omkring de-

res kønsidentitet.

▪

På tværs af uddannelse er det særligt ens klassekammerater eller an-

dre elever på skolen, som eleverne vælger at være åbne over for om-

kring både seksuel orientering og kønsidentitet.

▪

De hyppigst angivne årsager til, at nogle elever ikke er åbne omkring

deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet, er, at de ikke har be-

hov for at være åbne, at de tror, det vil gøre deres liv mere besværligt,

at skolen er et utrygt sted at være åben, eller at de andre ikke vil ac-

ceptere dem.

▪

Mere end hver tredje Ej LGBT+-elev angiver, at de i høj eller meget høj

grad ville kunne være ærlige omkring deres seksuelle orientering, hvis

de havde en anden seksuel orientering end de fleste i deres klasse,

mens 26 % angiver, at de ville kunne være ærlige på skolen, hvis de var

transkønnede eller nonbinære.

▪

Ca. en tredjedel af både LGBT+-eleverne og Ej LGBT+-eleverne angi-

ver, at der ikke er tydelige regler for god opførsel i forhold til skældsord

og mobning på baggrund af kønsidentitet og/eller seksuel orientering

på deres skole. Der er dog en større andel af Ej LGBT+-eleverne

(20 %), der oplever, at der bliver brugt skældsord hver dag, sammenlig-

net med andelen blandt LGBT+-eleverne (14 %). Samtidig er der 24 %

af LGBT+-eleverne, der slet ikke oplever, at ord som faggot, bøsse,

115

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

lebbe eller gay bliver brugt som skældsord. Fordelingen mellem grup-

perne er signifikant forskellige.

▪

Mindre end en tredjedel af LGBT+-eleverne oplever, at de i høj grad el-

ler meget høj grad føler sig trygge ved at gå til deres lærere med pro-

blemstillinger vedrørende seksuel orientering og/eller kønsidentitet.

▪

En stor andel af både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever synes, at der

skal være mere plads i fremtiden til at være den, man er, uanset køns-

identitet og seksuel orientering. Der er 6 % og 21 % af hhv. LGBT+- og

Ej LGBT+-eleverne, der angiver, at kønsidentitet og seksuel orientering

fylder for meget.

2.7

Frafald og tanker om fremtiden

I dette afsnit præsenteres resultaterne for afbrudte uddannelsesforløb og år-

sager hertil. Vi ser på alle de unge (dvs. ikke kun på unge, der ved besvarelsen

gik i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse eller FGU-institution) og

sammenligner LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen. Derudover præsenteres

og sammenlignes de to gruppers tanker om fremtidig uddannelse og deres til-

gange hertil. Disse beregninger er baseret på elever fra grundskolen, ung-

domsuddannelserne og FGU-institutionerne.

2.7.1

Frafald og årsager til frafald

Frafald kan ses i sammenhæng med elevers trivsel. Årsagen til frafald fra en

uddannelse kan både skyldes faglig og social mistrivsel på den pågældende

uddannelse. Det kan dog også skyldes, at eleverne vælger en anden uddan-

nelse, fordi de valgte forkert første gang.

Alle de unge på nær elever i grundskolen er blevet spurgt ind til, om de tidli-

gere er faldet fra på en ungdomsuddannelse eller et FGU-forløb, samt hvilke

problemer de oplevede på deres tidligere uddannelse.

Figur 2.38 viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet om, hvorvidt

LGBT+- og Ej LGBT+-elever tidligere har afbrudt en uddannelse efter grund-

skolen. Overordnet set finder vi, at andelen af LGBT+-elever, der angiver at

have skiftet uddannelse, er højere end andelen af Ej LGBT+-elever. Forskellen

116

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

i fordelingen for LGBT+- sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen er signifikant

forskellig (p <0,001).

Figur 2.38

Fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, i forhold

til om de tidligere har afbrudt en uddannelse efter

grundskolen (

fx en gymnasial uddannelse,

erhvervsuddannelse eller FGU)

(angivet i procent)

Ja, jeg har afbrudt flere uddannelser

Ja, jeg har afbrudt en uddannelse uden at

begynde på en ny

Ja, jeg har afbrudt en uddannelse og har

senere gennemført en ny

Ja, jeg har afbrudt en uddannelse og er nu i

gang med en ny

Nej, men jeg har tidligere gennemført en

uddannelse

Nej, jeg er i gang med den første uddannelse,

jeg valgte

LGBT+

Ej LGBT+

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. ’Ved

ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (6 % LGBT+, 3 % Ej LGBT+).

N = 25.087, samlet F-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

Den største andel af både LGBT+-elever (36 %) og Ej LGBT+-elever (42 %) er i

gang med den første uddannelse, som de har valgt. Dernæst er der en stor

andel af både LGBT+- (26 %) og Ej LGBT+-elever (33 %), der har afbrudt en

uddannelse og er gået i gang med en ny. 7 % af LGBT+-eleverne og 3 % af Ej

LGBT+-eleverne har afbrudt flere uddannelser, mens 7 % af hhv. LGBT+-ele-

verne og 4 % af Ej LGBT+-eleverne har afbrudt en uddannelse uden at be-

gynde på en ny. Hhv. 12 % af LGBT+-eleverne og 10 % af Ej LGBT+-eleverne

har afbrudt en uddannelse og påbegyndt en ny.

Tabel 2.20 viser et overblik over en række udsagn, der gengiver forskellige

faglige og sociale problemer i forbindelse med en uddannelse, samt andelen af

117

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

LGBT+-unge og Ej LGBT+-unge, der har oplevet disse på deres tidligere ud-

dannelse. Det har været muligt at angive flere svar.

Tabel 2.20 Andelen af LGBT+-unge og Ej LGBT+-unge, der har oplevet

faglige

eller sociale problemer på deres tidligere uddannelse

(angivet i

procent)

LGBT+

Faglige problemer

De faglige krav var for høje

Undervisningen var for dårlig (lærte ikke nok)

Der var dårlig sammenhæng mellem skole og oplæ-

ring/praktikplads

Det var ikke muligt at finde en lære-/praktikplads

Du mistede interessen for uddannelsen

Kvaliteten i din oplæring/praktikplads var for dårlig

Sociale problemer

Du følte dig uden for det sociale miljø på skolen

Du havde et dårligt forhold til én eller flere af dine

lærere

Du havde problemer i dit privatliv uden for uddan-

nelsen

Du havde psykiske udfordringer

Du oplevede ikke, at du kunne være dig selv på ud-

dannelsen

Du blev ikke behandlet ordentligt på din uddannel-

sen (fx mobbet, chikaneret, diskrimineret eller ud-

sat for vold)

16,9 ***

24,9**

10,3

8,3

42,8**

37,1***

24,1***

51,7***

60,8***

26,7***

14,7***

Ej LGBT+

12,3

20,6

9,2

8,9

48,7

8,4

25,7

31,7

33,4

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en t-test. P-værdier er angivet ***

p<0,001; ** p<0,01; * p<0,05.

N = 5.316.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

For en lang række af de oplistede problematikker er der signifikant forskel på,

hvad LGBT+-unge har oplevet på deres tidligere uddannelse, sammenlignet

med Ej LGBT+-gruppen. Ser vi på de faglige problemer, er der en signifikant

større andel af Ej LGBT+-unge, der oplevede, at de mistede interessen for ud-

dannelsen. Dog er der stadig 42,8 % af LGBT+-unge, der også har angivet

dette. Hver fjerde LGBT+-ung angiver, at undervisningen var dårlig, mens 16,6

% synes, at de faglige krav var for høje. For Ej LGBT+-gruppen er der signifi-

kant færre, der har oplevet, at undervisningen var for dårlig (20,6 %), og at de

faglige krav for høje (12,3 %).

I forhold til de sociale problemer ser vi først og fremmest, at en markant større

andel i de to grupper har angivet sociale problemer som nogle de problematik-

118

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

ker, de oplevede på deres tidligere uddannelser. For alle oplistede problema-

tikker er der samtidig en signifikant større andel af LGBT+-elever sammenlig-

net med Ej LGBT+-gruppen. De hyppigste problemer, som LGBT+-gruppen

angiver, er psykiske udfordringer (60,8 %), at have problemer i sit privatliv

uden for uddannelsen (51,7 %) og at have følt sig uden for det sociale miljø på

skolen (37,1 %). Endvidere er der ca. en tredjedel af Ej LGBT+-unge, der har

oplevet problemer i privatlivet og/eller psykiske udfordringer.

2.7.2

Fremtidig uddannelse og arbejde

I denne undersøgelse er elever fra grundskolen, på ungdomsuddannelserne og

på FGU-institutionerne blevet spurgt ind til deres tanker om uddannelse og ar-

bejde i fremtiden. Tabel 2.21 viser fordelingen for LGBT+-unge og Ej LGBT+-

unge for en række udsagn, der præsenterer forskellige måder at gribe sin

fremtidige uddannelse eller sit arbejde an på.

Overordnet set finder vi, at der ikke er store forskelle på, hvordan LGBT+-ele-

ver og Ej LGBT+-elever tænker om deres uddannelse og arbejde i fremtiden.

Dog peger resultaterne på, at en større andel af LGBT+-eleverne bekymrer sig

mere om deres fremtidige uddannelse eller arbejde sammenlignet med Ej

LGBT+-eleverne. Det har været muligt at angive flere svar.

Tabel 2.21

LGBT+-elever og Ej LGBT+-elevers tanker om fremtiden med

hensyn til uddannelse og arbejde(angivet

i procent)

LGBT+

Jeg har lagt planer for hele mit uddannelsesforløb

Jeg tager mine uddannelsesvalg et skridt ad gangen

Jeg er meget i tvivl om, hvilken ungdoms-/ videregående uddannelse, jeg vil

tage

Jeg tænker ikke så meget over, hvilken uddannelse jeg vil tage

Jeg har ikke de store bekymringer i forhold til fremtidig uddannelse

Jeg bekymrer mig om ikke at gennemføre uddannelsen

Jeg er bekymret for ikke at kunne få et job efter uddannelse

Jeg synes, det er vigtigt at have høje forventninger til sig selv

30,4

54,4*

29,4***

11,6*

16,7*

18,2***

23***

18,1***

Ej LGBT+

28,8

57,5

24,8

10,2

19,1

10,7

21,4

Anm.: Det har været muligt at krydse flere udsagn af. Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er

testet med en t-test. P-værdier er angivet *** p<0,001; ** p<0,01; * p<0,05. ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet

i beregningen, men udeladt fra figuren (2 % LGBT+ og 2 % Ej LGBT+).

N = 12.850.

Kilde:

Ung i 2023 - Plads til alle?

119

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Overordnet set er der signifikant forskel på, hvilke tanker LGBT+-elever har

omkring deres fremtid, når man sammenligner med Ej LGBT+-elever på en

lang række af de oplistede udsagn. En stor andel af LGBT+-eleverne angiver,

at de tager deres uddannelsesforløb et skridt ad gangen (54,4 %). Sammenlig-

ner man med Ej LGBT+-gruppen, er der signifikant flere, der angivet dette om-

kring deres fremtid (57,5 %). For både LGBT+-gruppen og Ej LGBT+-gruppen

er der knap 30 %, der har lagt planer for hele deres uddannelsesforløb, mens

signifikant flere LGBT+-elever oplever, at de er meget i tvivl om, hvilken ung-

doms-/ videregående uddannelse de vil tage, sammenlignet med Ej LGBT+-

gruppen, hvor det dog stadig er ca. hver fjerde, der også oplever dette.

Ydermere er der signifikant flere LGBT+-unge, der er bekymret for at kunne

gennemføre en uddannelse (18,4 %) og for at kunne få et job efter uddannelse

(23 %), sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen. Samtidig er der signifikant flere

Ej LGBT+-unge, der synes, at det er vigtigt at have høje forventninger til sig

selv (21,4 %), sammenlignet med LGBT+-gruppen (18,1 %).

120

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

2.7.3

Opsamling for afsnit 2.7

Boks 2.7

Frafald og tanker om fremtiden

▪

Overordnet set finder vi, at andelen af LGBT+-elever, der angiver at

have afbrudt en ungdomsuddannelse eller et FGU-forløb, er højere end

andelen af Ej LGBT+-elever, der angiver det samme.

▪

Både LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever angiver faglige problemer som

årsag til frafald. Hhv. 42,8 % blandt LGBT+-elever og 48,7 % blandt Ej

LGBT+-elever oplevede at miste interessen for den uddannelse, som

de var påbegyndt. Signifikant flere LGBT+-unge oplevede, at undervis-

ningen var dårlig, og at de faglige krav var for høje, sammenlignet med

Ej LGBT+-gruppen.

▪

I forhold til sociale problemer ser vi først og fremmest en markant

større andel inden for begge grupper sammenlignet med de faglige

problemer. For begge grupper gælder, at den største andel har oplevet

psykiske udfordringer (60,8 % for LGBT+ og 33,4 % for Ej LGBT+) eller

problemer i deres privatliv (51,7 % for LGBT+ og 31,7 % for Ej LGBT+).

Der er for alle de oplistede sociale problematikker en signifikant større

andel blandt LGBT+-elever sammenlignet med Ej LGBT+-gruppen.

37,1 % af LGBT+-eleverne oplevede, at de følte sig uden for det sociale

miljø på skolen, og 26,7 % oplevede, at de ikke kunne være sig selv på

uddannelsen.

▪

I forhold til tanker om fremtiden angiver mere end halvdelen af de unge

inden for begge grupper, at de tager deres uddannelsesforløb et skridt

ad gangen.

▪

Der er signifikant flere LGBT+-elever, der er meget i tvivl om, hvilken

ungdoms-/videregående uddannelse de vil tage (29,4 %), og som er

bekymrede for ikke at kunne få et job efter uddannelse (23 %). Samti-

dig er der også signifikant flere Ej LGBT+-elever, der mener, at det er

vigtigt at have høje forventninger til sig selv (21,4 % sammenlignet med

18,1 % af LGBT+)

121

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

DEL 2

Dokumentation

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Metode

I dette kapitel redegøres for undersøgelsens anvendte metode, herunder ud-

vikling og indsamling af spørgeskema, rapportens anvendte definitioner af

seksuel orientering og kønsidentifikation samt statistiske metoder.

3.1

Spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelsens resultater baseres på en landsdækkende spørgeskemaunder-

søgelse med særligt fokus på mangfoldighed og fællesskab for unge i 2023:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Undersøgelsens fokus (og overskrift) er ikke di-

rekte orienteret mod LGBT+, da vi har ønsket at få en repræsentativ andel af

de unge til at svare på spørgeskemaet uden en overrepræsentation af unge

med særlige kønsidentiteter eller seksuelle orienteringer. I den indledende

tekst er der derfor fokus på spørgsmål om generel trivsel, fællesskab og

mangfoldighed.

Spørgeskemaindsamlingen blev gennemført i perioden fra 25. april til 26. juni

2023, og populationen, som er udtrukket til spørgeskemaet, udgør 20 % af alle

15-25-årige per 1. januar 2023 bosiddende i Danmark denne dato. Danmarks

Statistik har lavet udtrækket til stikprøven baseret på CPR-registeret. Stikprø-

ven er tilfældigt udvalgt inden for hver kohorte og ikke betinget af køn, etnici-

tet, uddannelse eller andre karakteristika. Respondenterne er blevet inviteret

til undersøgelsen via digital post. Det har kun været muligt at tilgå spørgeske-

maet via Digital Post.

For gruppen af unge under 18 år er forældrene blevet informeret om undersø-

gelsen i et informationsbrev i deres egen Digital Post. Ved udsendelse af spør-

geskemaet blev undersøgelsen samtidig annonceret på Facebook og LinkedIn.

For at øge svarprocenten blev der udloddet 10 gavekort af 1.000 kr. Under

hele dataindsamlingen var det muligt at kontakte forskerne bag undersøgelsen

samt VIVEs DPO.

Figur 3.1 viser tydeligt, at langt størstedelen af deltagerne er blevet opmærk-

som på undersøgelsen via invitationen i Digital Post. Samtidig er der dog også

10 %, der blev opmærksom på undersøgelsen via en sms om undersøgelsen.

For gruppen af grundskoleelever er der 12 %, der er blevet gjort opmærksom

på undersøgelsen af deres forældre (dette tal fremgår ikke af figuren), hvilket

indikerer, at forældrebrevet har haft en positiv effekt på svarprocenten.

123

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Figur 3.1

Fordelingen over, hvordan respondenterne er blevet gjort

opmærksom på undersøgelsen

(angivet i procent)

Digital post

Sms om undersøgelsen

Annonce i nyhedsbrev

0,3

Annonce på de sociale medier

0,4

Fra mine forældre

Fra en ven/bekendt

0,0

0,6

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Anm.: ’Andet’ samt ’Ved ikke/ønsker ikke at svare’ er inkluderet i beregningen, men udeladt fra figuren (0,7 % har svaret

’andet’, 1 % har svaret ’ved ikke/ønsker ikke at svare’).

N = 27.440.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Der blev udsendt to rykkere og indsamlet 31.420 besvarelser.

Ud af de

158.523 personer, som blev udtrukket til stikprøven, er der således opnået en

svarprocent på 19,6 %.

Vi har undersøgt repræsentativiteten af besvarelserne på forskellige måder og

i forhold til forskellige karakteristika, herunder trivsel. Repræsentativitet i for-

hold til trivsel er relevant at undersøge, da det potentielt kan være en faktor,

der giver bias i besvarelserne i en undersøgelse, der handler om fællesskab og

mangfoldighed. I Tabel 3.1, Tabel 3.2, Tabel 3.3 og Tabel 3.4 har vi vist svar-

fordelingen på de fire trivselsspørgsmål, som er stillet til alle elever i den nati-

onale trivselsmåling (i skolerne), og som vi også har stillet i spørgeskemaun-

dersøgelsen. Elever, der går i privatskole, svarer ikke på den nationale triv-

Der er 27.493 fulde besvarelser.

124

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

selsmåling i skolen, og det er derfor kun elever i folkeskolen, som vi har mulig-

hed for at sammenligne svar for. Kolonne 1 i alle de fire tabeller viser fordelin-

gen af svar fra den nationale trivselsmåling for alle 15-årige i befolkningen,

som går i en folkeskole. Kolonne 2 angiver samme svar, men opgjort for den

del af stikprøven, som svarer på surveyen, som er 15 år, og som går i en folke-

skole. Kolonne 3 viser svar på samme spørgsmål, men hvor spørgsmålet er

stillet i spørgeskemaet for samme gruppe som i kolonne 2. Endelig viser ko-

lonne 4 svar på samme spørgsmål som i kolonne 3, men for stikprøven, som

inkluderer elever i privat- eller friskoler.

Sammenligner vi tallene i kolonne 1 og 2, kan vi sige noget om, hvorvidt stik-

prøven er repræsentativ for folkeskoleelever. Tabel 3.1 og Tabel 3.2 viser, at

de elever, som svarer på spørgeskemaet, har en tendens til lidt oftere at

svare, at de meget tit kan finde løsninger og klare, hvad de sætter sig for.

Dette indikerer, at der er en tendens til, at de, som svarer, er en lidt mere ro-

bust gruppe. Når vi ser på spørgsmål om tryghed, og om de føler, at de hører

til på skolen, Tabel 3.3 og Tabel 3.4, er der dog kun meget små forskelle, hvil-

ket indikerer, at den gruppe, som svarer på spørgeskemaet, er repræsentativ i

forhold til trivsel. Der er således ikke umiddelbart grund til at tro, at undersø-

gelsens tema om fællesskab og mangfoldighed i højere grad får elever, som

ikke trives, til at svare på spørgeskemaet.

I kolonne 2 og 3 kan vi sammenligne svar på samme spørgsmål fra samme

stikprøve indsamlet på forskellige tidspunkter. Tidsmæssigt er der en forskel

på indsamlingen af den nationale trivselsmåling og surveyen. Hvor den natio-

nale trivselsmåling ligger tidligere i skoleåret, svarer eleverne på spørgsmå-

lene i spørgeskemaet ved skoleårets afslutning. Denne forskel i tid kan evt.

forklare de forskelle, som vi ser, når vi spørger, om de føler, at de hører

hjemme på skolen eller er trygge i skolen. For den samme stikprøve er der en

større andel, der føler sig hjemme og trygge i skolen, når vi spørger i surveyen,

sammenlignet med svar fra den nationale trivselsmåling (fx svarer 28,8 % i

surveyen, at de altid er trygge, mens der er 16,7 %, der svarer altid, i den nati-

onale trivselsmåling). Spørgsmålene om, hvorvidt de kan finde løsninger på

problemer, hvis de prøver hårdt nok, eller kan klare det, de sætter sig for, er

umiddelbart indikatorer, som vi ikke forventer, vil ændre sig over en kortere

tidsperiode. For de to sidstnævnte spørgsmål ser vi, at fordelingen af svar i

høj grad følger hinanden.

I kolonne 3 og 4 kan vi sammenligne svar fra surveyen for gruppen af elever,

der er 15 år og går i en folkeskole, med gruppen af elever, der er 15 år, og som

enten går i en folkeskole eller en privat- eller friskole. Der er ikke mærkbar for-

skel i svarene i de to kolonner, og det lader derfor til, at privat- og friskolerne

følger samme fordeling på de fire trivselsspørgsmål som de gruppe af elever,

der svarer på den nationale trivselsmåling.

125

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 3.1

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt

nok?

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for

hele befolkningen

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for re-

spondenterne fra

spørgeskemaet

Procent

23,0

50,0

23,7

2,7

0,6

100,0

1474

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

inkl. private sko-

ler og friskoler

Procent

Meget tit

Tit

En gang imellem

Sjældent

Aldrig

Total

Observationer

18,9

51,3

25,6

3,2

1,0

100,0

38463

Procent

24,5

50,9

21,0

3,1

0,5

100,0

1474

Procent

27,1

49,1

20,4

2,9

0,5

100,0

1801

Anm.: Populationen inkluderer alle 15-årige per 1. januar 2023. Den anden og tredje kolonne omfatter de respondenter, som

både har svaret på den nationale trivselsmåling og den samme trivselsmåling i spørgeskemaet. Den sidste kolonne om-

fatter respondenterne fra den tredje kolonne og elever fra private skole og friskoler, som har svaret på trivselsmålingen i

spørgeskemaet.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle? og den nationale trivselsmåling.

126

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 3.2

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for

hele befolkningen

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for re-

spondenterne fra

spørgeskemaet

Procent

24,2

54,8

18,4

2,2

0,4

100,0

1474

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

inkl. private sko-

ler og friskoler

Procent

Meget tit

Tit

En gang imellem

Sjældent

Aldrig

Total

Observationer

21,2

55,5

20,0

2,5

0,8

100,0

38515

Procent

23,0

52,0

20,6

4,1

0,3

100,0

1474

Procent

25,2

51,1

19,5

3,8

0,3

100,0

1799

Anm.: Populationen inkluderer alle 15-årige per 1. januar 2023. Den anden og tredje kolonne omfatter de respondenter, som

både har svaret på den nationale trivselsmåling og den samme trivselsmåling i spørgeskemaet. Den sidste kolonne om-

fatter respondenterne fra den tredje kolonne og elever fra private skole og friskoler, som har svaret på trivselsmålingen i

spørgeskemaet.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle? og den nationale trivselsmåling.

127

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 3.3

Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for

hele befolkningen

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for re-

spondenterne fra

spørgeskemaet

Procent

16,7

55,9

16,7

7,0

3,7

100,0

1373

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

inkl. private sko-

ler og friskoler

Procent

Altid

For det meste

En gang imellem

Sjældent

Aldrig

Total

Observationer

19,9

52,8

16,8

6,7

3,8

100,0

38260

Procent

28,8

51,2

10,6

6,7

2,8

100,0

1373

Procent

30,9

50,3

10,2

6,1

2,5

100,0

1687

Anm.: Populationen inkluderer alle 15-årige per 1. januar 2023. Den anden og tredje kolonner omfatter de respondenter, som

både har svaret på den nationale trivselsmåling og den samme trivselsmåling i spørgeskemaet. Den sidste kolonne om-

fatter respondenterne fra den tredje kolonne og elever fra private skole og friskoler, som har svaret på trivselsmålingen i

spørgeskemaet.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle? og den nationale trivselsmåling.

128

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 3.4

Jeg føler, at jeg hører til på min skole

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for

hele befolkningen

Den nationale

trivselsmåling

skoleåret

2022/2023 for re-

spondenterne fra

spørgeskemaet

Procent

24,1

43,2

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

Trivselsmåling fra

spørgeskemaet

inkl. private sko-

ler og friskoler

Procent

Helt enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Helt uenig

Total

Observations

26,0

42,4

Procent

29,2

38,1

Procent

30,5

37,9

21,5

6,0

4,1

100,0

38015

21,7

6,5

4,5

100,0

1356

19,0

8,3

5,3

100,0

1356

18,5

8,1

5,0

100,0

1669

Anm.: Populationen inkluderer alle 15-årige per 1. januar 2023. Den anden og tredje kolonner omfatter de respondenter, som

både har svaret på den nationale trivselsmåling og den samme trivselsmåling i spørgeskemaet. Den sidste kolonne om-

fatter respondenterne fra den tredje kolonne og elever fra private skole og friskoler, som har svaret på trivselsmålingen i

spørgeskemaet.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle? og den nationale trivselsmåling.

I Tabel 3.5 ses antal personer udtrukket og svarprocenten opdelt på alder.

Som i en række andre undersøgelser ser vi også her, at svarprocenten er hø-

jere blandt teenagerne, som også udgør størstedelen af de svar, som er cen-

trale i denne rapport om grundskolen, ungdomsuddannelserne og FGU-institu-

tionerne, i forhold til de ældste unge.

129

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 3.5

Svarprocent opdelt på alder

Svarprocent

Total

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Antal

13.778

13.950

13.780

13.840

13.906

14.019

14.416

15.031

14.985

15.226

15.592

158.523

20,5

25,2

27,1

22,2

18,9

17,6

17,4

17,6

17,3

17,0

16,1

19,6

3.2

Udvikling af spørgeskemaet

Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af en grundig litteratursøgning, der

havde til formål at afdække relevante tematikker samt at give inspiration til

udvælgelsen af spørgsmål og måleinstrumenter. Hvor det har været muligt,

har vi udvalgt validerede og afprøvede spørgsmål til spørgeskemaet (fx WHO5

og PHQ4).

I spørgeskemaet har vi udvalgt en række mål for forskellige aspekter af trivsel

og mentalt helbred. Disse er udvalgt på baggrund af tidligere erfaringer, igen-

nem sparring med eksperter på området samt inspiration fra tidligere litteratur

om unge og LGBT+. Spørgsmålene er udvalgt, så de dækker forskellige aspek-

ter af trivsel og mental sundhed både generelt set og i skoleregi.

Et vigtigt hensyn i udviklingen af spørgeskemaet har været at lave det relativt

kort, da længden på spørgeskemaet kan påvirke svarprocenten negativt sær-

ligt blandt unge. Spørgeskemaet er beregnet til at tage 10-15 min. Rækkeføl-

gen på spørgsmålene er tilrettelagt således, at gennemgangen opleves natur-

lig, og respondenterne oplever en sammenhæng i spørgeskemaet. Spørgsmål

130

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

angående kønsidentitet og seksuel orientering bliver stillet tidligt i spørgeske-

maet, da disse er af afgørende betydning for analyserne.

Spørgeskemaet er kvalificeret igennem pilottest med elever fra grundskolen (et

fokusgruppeinterview med otte elever fra 9. klasse, og en 9. klasse-elev, der

har gennemgået spørgeskemaet og givet feedback), erhvervsskolelever (skrift-

lig feedback fra en elev), gymnasieelever (en elev på gymnasial uddannelse har

gennemgået spørgeskemaet og givet feedback), FGU-institutioner (et fokus-

gruppeinterview med seks elever fra en FGU-institution) og LGBT+-unge (to en-

keltinterviews). Pilottesten havde fokus på at sikre, at spørgeskemaet var for-

ståeligt og relevant for målgruppen. Resultaterne fra pilottesten har haft stor

betydning for udvælgelsen af de endelige spørgsmål. Udvalgte eksperter og

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har kommenteret på spørgeskemaet.

3.3

Beregning af vægte

Udtrækket til populationen er dannet af Danmarks Statistik (DST Survey) på

baggrund af Befolkningsregistret pr. 31. december 2022 og består af en brut-

topopulation på 803.389 personer imellem 15 og 25 år per 1. januar 2023.

Stikprøven er stratificeret inden for hver årgang, og der er udtrukket 20 % af

populationen i hvert stratum.

For at gøre resultaterne repræsentative for de 15-25 årige har DST Survey be-

regnet vægte, som korrigerer for bortfald. DST Survey har lavet en bortfalds-

analyse for at genskabe repræsentativitet. Der er blevet beregnet vægte for

31.420 respondenter.

Bortfaldsanalysen består af en regressionsanalyse på

baggrund af Danmarks Statistiks registre. DST Survey har undersøgt blandt et

bredt udvalg af baggrundskarakteristika, hvilke baggrundsvariable der har

mest betydning for frafald.

Følgende variabler er blevet inddraget i beregning af vægtene: køn (informa-

tion om juridisk køn fra registrene i 2023), alder, etnicitet/herkomst, bopæls-

kommune, familietype (enlige/par) og forældres socioøkonomiske status. For-

ældrenes oplysninger inkluderer uddannelsesniveau for den forælder med den

højeste uddannelse grupperet i fire grupper og fagklassifikation for den foræl-

der med den højeste klassifikation.

Uddannelsesniveau for den forældre med den højeste uddannelse er gruppe-

ret i fire grupper samt en uoplyst kategori:

▪

Grundskole

Det fulde sample i tabellerne inkluderer kun 31.418 observationer, da der er observationer, som har

svaret på spørgeskemaet, men som ikke kan genfindes i registrene.

131

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

▪

Gymnasial, erhvervsfaglig (EUD)

Kort- og mellemlangvideregående uddannelse (KVU, MVU)

Bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) inkl. Ph.d.

Ingen oplysninger.

Fagklassifikation for den forældre med den højeste klassifikation er grupperet

i fem grupper samt en uoplyst kategori:

▪

Ledelse på øverste plan

Arbejde på højeste/mellemhøjeste niveau eller kontorarbejde

Salgs-, service- og omsorgsarbejde

Landbrug, håndværkspræget, transport

Andet arbejde, herunder militært

Ingen oplysninger.

3.4

Definition af LGBT+-gruppen

LGBT+ er en betegnelse, som dækker over personer, der kan bryde med nor-

merne for køn og/eller seksualitet og/eller romantisk tiltrækning. Bogstaverne

står for L: lesbian/lesbisk, G: gay/bøsse, B: bisexual/biseksuel, T: transgen-

der/transkønnet, og plusset står for de andre måder, hvorpå man kan have en

anden seksualitet eller romantisk orientering end heteroseksuel og/eller en an-

den kønsidentitet end ciskønnet, som ikke kan rummes af bogstaverne LGBT

(Institut for Menneskerettigheder, 2023; se også Bilag 1 for begrebsafklaringer).

Til at afgrænse populationen af LGBT+-personer har vi benyttet spørgsmål om

kønsidentitet og seksuel orientering fra survey-undersøgelsen

Ung i 2023 –

Plads til alle?

Den præcise spørgsmålsformulering og svarmuligheder er angi-

vet i Boks 3.1 og Boks 3.2.

132

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Boks 3.1

Spørgsmål om seksuel orientering

Hvad er din seksuelle orientering? (Din seksuelle orientering handler om din seksu-

elle tiltrækning til andre mennesker)

▪

Heteroseksuel

Homoseksuel

Bi- eller panseksuel

Aseksuel

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at svare

Anden seksuel orientering: Uddyb.

133

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Boks 3.2

Spørgsmål om kønsidentitet

Det er ikke alle, der identificerer sig som det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Identificerer du dig som det køn, du blev tildelt ved fødslen?

▪

Ja, jeg identificerer mig som det køn, jeg blev tildelt ved fødslen

Nej, jeg identificerer mig ikke som det køn, jeg blev tildelt ved fødslen

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at oplyse.

Hvordan vil du beskrive din kønsidentitet?

▪

Nonbinær

Mand

Kvinde

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at svare

Anden kønsidentitet: Uddyb.

Personer, som tilhører LGBT+-gruppen, er personer, som til spørgsmålet om

seksuel orientering svarer enten ’aseksuel’, ’bi-eller panseksuel’, ’homoseksuel’

eller ’anden seksuel orientering’. Endvidere indgår i gruppen de, som til

spørgsmålet om kønsidentitet svarer ’nej, jeg identificerer mig ikke som det

køn, jeg blev tildelt ved fødslen’. De, der svarer, at de har et andet køn end det

køn, som de blev tildelt ved fødslen, er også blevet bedt om at beskrive deres

kønsidentitet (se Boks 3.2). Til dette spørgsmål er der nogle få personer, som

har angivet ’anden kønsidentitet’ og derefter har beskrevet, at de ikke har en

anden kønsidentitet end den, som de blev tildelt ved deres fødsel. Disse få

personer er rykket til gruppen af Ej LGBT+-personer. Personer, som tilhører Ej

LGBT+-gruppen, inkluderer derudover personer, som svarer ’heteroseksuel’ på

spørgsmålet om deres seksuelle orientering og ’ja, jeg identificerer mig som

134

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

det køn, jeg blev tildelt ved fødslen’ på spørgsmålet om kønsidentitet. Derud-

over inkluderer Ej LGBT+ personer, som svarer ’jeg er ikke afklaret’ og ’jeg øn-

sker ikke at svare’ på spørgsmålene om seksuel orientering og kønsidentitet.

Disse grupper er inkluderet i Ej LGBT+-gruppen, fordi vi ønsker at undersøge

forskelle mellem den gruppe, som aktivt siger, at de har en anden seksuel ori-

entering eller kønsidentitet end majoriteten og resten af befolkningen.

3.5

Statistiske metoder

Tallene, som afrapporteres i denne rapport, er i sagens natur beskrivende

sammenhænge og kan ikke sige noget om årsager eller konsekvenser af en gi-

ven sammenhæng. I rapporten ser vi hovedsageligt på forskelle mellem grup-

pen af LGBT+ og Ej LGBT+. I størstedelen af tabellerne og figurerne tester vi

forskelle i karakteristika, fx andele blandt LGBT+ op mod Ej LGBT+. Til at af-

gøre, om forskellene er udtryk for tilfældigheder eller kan tilskrives reelle for-

skelle, har vi benyttet forskellige statistiske test (Student’s t-test og F-pear-

son test).

Vi afrapporterer i tabellerne og figurerne værdien for enten t-testen eller F-

pearson-testen samt dens tilhørende P-værdi. Med t-testen undersøger vi, om

gennemsnittet for to populationer er ens. F-pearson-testen (ligesom Pearsons

Chi 2-testen) tester i en tovejskrydstabel, om to variabler er uafhængige af

hinanden, dvs. om sandsynligheden for at høre under en kategori af den ene

variabel er det samme for alle kategorier af den anden variabel. I modsætning

til Pearsons Chi 2-testen tager F-pearson-testen yderligere højde for en even-

tuel vægtning, som vil gøre spørgeskemadata repræsentative for en popula-

tion (StataCorp, 2023).

Et eksempel på, hvordan man skal fortolke resultaterne i en tovejstabel med

LGBT+ og livstilfredshed opdelt i tre kategorier (lav, mellem og høj), er føl-

gende: Med F-pearsons-testen undersøges, om fordelingen af livstilfredshed i

de tre kategorier er ens for de to grupper: LGBT+ og Ej LGBT+. Hvis fordeling-

erne er ens, skal fordelingen af livtilfredshed statistisk set være den samme

for LGBT+ og Ej LGBT+ som for den samlede gruppe. Når vi taler om, at noget

er statistisk signifikant, vil det sige, at de forskelle, der måtte være i tallene,

ikke kan tilskrives tilfældigheder i data, grundet at vi arbejder i en stikprøve og

ikke i den fulde population af den danske befolkning. I tabellerne er resultater

fra F-Pearson-testen angivet med en P-værdi, som angiver størrelsen på risi-

koen for at forkaste, at fordelingerne er uafhængige af hinanden. En lav P-

værdi viser derfor, at der er lille sandsynlighed for, at fordelingerne er ens, og

dermed at fordelingen af svar fra LGBT+ og Ej LGBT+ med stor sandsynlighed

er signifikant forskellige.

135

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Resultatet af t-testene er angivet med signifikansniveau i rapporten. Vi bruger

følgende niveauer i analyserne: En stjerne (*) betyder, at resultatet er signifi-

kant på et 5-%’s niveau, to stjerner (**) betyder, at resultatet er signifikant på

et 1-%’s niveau, og tre stjerner (***) betyder, at resultatet er signifikant på et

0,1-%’s niveau. Når der er tre stjerner, er der således meget lille sandsynlighed

for, at de resultater og forskelle, som vi ser, er drevet af tilfældigheder.

3.6

Etiske overvejelser

Denne undersøgelse er godkendt af VIVEs etiske udvalg i forhold til formål,

design og databearbejdning. Det har været frivilligt at deltage i undersøgel-

sen, og deltagerne er blevet gjort opmærksom på, at deres svar udelukkende

vil blive anvendt til videnskabelige formål, og at hverken deres lærere, venner

eller forældre vil kunne se, hvad de har svaret.

Kvalitetssikringen af spørgeskemaet ved hjælp af pilottest og ekspertkom-

mentarer har haft fokus på at sikre, at spørgeskemaet hverken opfattes som

stødende, ubehageligt eller stigmatiserende for respondenterne. Derudover

har det været muligt for respondenterne at angive, at de ikke er afklaret om-

kring deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet, eller at de ikke ønsker

at svare (dette hensyn er anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø i

Pedersen et al., 2018, s. 26). Derudover blev de unge præsenteret for føl-

gende tekst ’

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte For-

eningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Du kan ringe på 70101818 – hvis

akut, ring 112’

da de blev spurgt, om de havde skadet sig selv inden for det

seneste år.

136

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Data

I spørgeskemaet har vi fokuseret på at spørge eleverne om deres kønsidenti-

tet og seksuelle orientering samt deres trivsel og oplevelser af bl.a. vold og

diskrimination. Den samlede stikprøve af 31.420 observationer er koblet med

en række registerdata, som giver os mulighed for at undersøge demografiske

og socioøkonomiske forhold. Til dette benytter vi en lang række af de danske

registre, herunder Befolkningsregisteret, Uddannelsesregisteret, Indkomstre-

gisteret og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM). Derudover er stikprøven

koblet med den nationale trivselsmåling fra grundskolen. Med dette samlede

datasæt kan vi beskrive gruppernes baggrundskarakteristika yderligere.

Det endelige datasæt for den fulde population, som benyttes i nedenstående

tabeller, inkluderer 31.086 observationer. I dette datasæt har vi ekskluderet

observationer, som ikke optræder i vores registerdata, samt observationer,

som har sprunget spørgsmål om både seksuel orientering og kønsidentitet

over (missing).

Nedenfor er vist en række tabeller, som beskriver populationen. De første ta-

beller giver en beskrivelse af kategorierne, der indgår i LGBT+-gruppen, dvs.

fordelingen på kønsidentitet og seksualitet, aldersfordeling samt tidspunkt for,

hvornår man blev klar over sin kønsidentitet og seksualitet. Derudover viser vi

tabeller om baggrundskarakteristika såsom herkomst og familiebaggrund, her-

under, om de kommer fra et hjem, hvor religion betyder meget, samt forældres

alder, uddannelse, beskæftigelsesstatus og indkomst.

Endelig er der vist en tabel, hvor den nationale trivselsmåling i 15-års alderen

sammenlignes med de samme spørgsmål, som er stillet i spørgeskemaet.

137

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.1

Det er ikke alle, der identificerer sig som det køn, de blev tildelt ved

fødslen. Identificerer du dig som det køn, du blev tildelt ved fødslen?

Antal

Vægtet

antal

Procent

uvægtet

Jeg identificerer mig som det køn, jeg blev til-

delt ved fødslen

Jeg identificerer mig ikke som det køn, jeg

blev tildelt ved fødslen

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at svare

Total

Kilde: Ung i 2023 – Plads til alle?

29.775

757.337

95,5

95,8

573

477

261

31.086

14.985

12.050

8.965

793.337

1,9

1,5

1,1

100,0

1,8

1,5

0,8

100,0

Tabel 4.2

Hvordan vil du beskrive din kønsidentitet (blandt de, der ikke

identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødsel)?

Antal

Vægtet

antal

4.920

4.603

2.732

563

1.998

339

15.154

Procent

uvægtet

35,8

27,5

15,5

4,0

15,4

1,9

100,0

Nonbinær

Mand

Kvinde

Jeg er ikke afklaret

Anden kønsidentitet

Ønsker ikke at svare

Total

Kilde: Ung i2023 – Plads til alle?

207

159

579

32,5

30,4

18,0

3,7

13,2

2,2

100,0

138

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.3

Hvad er din seksuelle orientering? (Din seksuelle orientering handler

om din seksuelle tiltrækning til andre mennesker)

Antal

Vægtet

antal

630.110

15.877

64.119

18.199

32.406

32.627

793.337

Procent

uvægtet

78,7

1,8

8,8

2,4

4,9

3,4

100,0

Heteroseksuel

Homoseksuel

Bi- eller panseksuel

Aseksuel eller anden seksualitet

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at svare

Total

Kilde: Ung i 2023 – Plads til alle?

24.477

566

2.729

737

1.522

1.055

31.086

79,4

2,0

8,1

2,3

4,1

100,0

Tabel 4.4 Oplevet seksuel orientering fordelt på selvangivet

kønsidentitet

(angivet i procent)

Cis-

kvinder

Heteroseksuel

Homoseksuel

Bi- eller panseksuel

Aseksuel eller anden seksualitet

Jeg er ikke afklaret

Ønsker ikke at svare

Total

Kilde: Ung i 2023 – Plads til alle?

Trans-

kvinder

7,6

17,3

40,3

21,4

3,7

9,8

100,0

Cis-

mænd

85,9

2,0

3,9

1,5

2,3

4,4

100,0

Trans-

mænd

18,4

13,0

36,6

19,8

6,7

5,5

100,0

Nonbi-

nære

1,8

12,1

54,1

21,3

9,7

1,1

100,0

Alle cis-

kønnede

80,8

1,8

7,4

1,9

4,0

4,1

100,0

75,5

1,6

10,9

2,3

5,8

3,8

100,0

139

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.5

Aldersfordeling for LGBT+, ciskønnet/heteroseksuel og gruppen af

ved ikke/uafklaret

(angivet i procent)

LGBT+

Ciskønnet eller

heteroseksuel

Svarer ved ikke eller uaf-

klaret på kønsidenti-

tet/seksuel orientering

12,9

10,2

9,4

8,1

10,7

8,8

7,7

7,9

7,8

8,4

8,0

100,0

Total aldersfordeling

for hele samplen

Total

6,7

8,1

7,9

8,8

9,2

9,1

10,3

9,7

10,5

100,0

8,5

8,7

8,6

8,7

8,4

8,8

9,3

9,5

9,7

10,1

100,0

8,6

8,7

8,6

8,7

8,8

9,1

9,5

9,6

9,7

10,0

100,0

Kilde: Ung i 2023 – Plads til alle?

Tabel 4.6

Tidspunkt for, hvornår man blev klar over sin kønsidentitet

(selvangivet)

Trans-

kvinder

Gen-

nemsnit

Gennem-

snitsalder

Andel under 15

år (procent)

Andel uoplyst

alder (procent)

Antal

Trans-

mænd

Gennem-

snit

Antal

Nonbi-

nære

Gennem-

snit

Antal

Total

Gennem-

snit

Antal

16,7

14,5

132

16,5

193

15,8

397

24,7

49,5

132

24,1

193

33,0

397

23,2

24,3

159

8,5

207

17,7

456

Anm.: Personer, som ikke har svaret på spørgsmålet, er udeladt fra beregningerne.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

140

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.7

Tidspunkt for, hvornår man blev klar over sin seksuelle orientering

(selvangivet)

Homo-

seksuel

Bi- eller

pansek-

suel

Aseksuel

eller an-

den sek-

sualitet

Antal

Gennem-

snit

Antal

Total

Gennem-

snit

Gennem-

snitsalder

Andel under 15

år (procent)

Andel uoplyst

alder (procent)

Antal

Gennem-

snit

Gennem-

snit

Antal

15,5

528

15,8

2.524

14,8

607

15,6

3.659

32,1

528

32,4

2.524

42,8

607

34,0

3.659

8,7

566

8,6

2.729

21,9

737

11,1

4.032

Anm.: Personer, som ikke har svaret på spørgsmålet, er udeladt fra beregningerne.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Tabel 4.8

Herkomst (registerdata)

LGBT+

Procent

Etnisk dansk

Indvandrer

Efterkommer

Total

79,6

15,3

5,1

100,0

Ej LGBT+

Procent

83,1

9,4

7,5

100,0

Total

Procent

82,6

10,2

7,2

100,0

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N = 31.086, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

141

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.9

Opvokset i et hjem, hvor religion betyder meget for den måde, min

familie lever på (selvangivet)

(angivet i procent)

LGBT+

Procent

Helt enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Helt uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Total

5,2

6,5

12,6

22,3

51,5

1,9

100,0

Ej LGBT+

Procent

6,4

7,5

16,2

27,0

41,8

1,1

100,0

Total

Procent

6,3

7,3

15,7

26,4

43,1

1,2

100,0

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test. Personer, som ikke

har svaret på spørgsmålet, er udeladt fra beregningerne.

N = 30.422, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Tabel 4.10

Forældres højeste uddannelse

(angivet i procent)

LGBT+

Procent

Grundskole/ukendt

Gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående ud-

dannelse

Mellemlang videregående uddannelse/bachelor

Lang videregående uddannelse/ph.d.

Forældre missing

Total

11,1

36,3

24,8

17,7

10,2

100,0

Ej LGBT+

Procent

8,2

41,8

27,0

17,8

5,2

100,0

Total

Procent

8,5

41,1

26,7

17,8

5,8

100,0

Anm.: Uddannelsesoplysninger er for den forældre med den højeste uddannelse. Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-

elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N = 31.086, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

142

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.11

Forældres beskæftigelsesstatus

(angivet i procent)

LGBT+

Procent

I beskæftigelse

Ledig

Uden for arbejdsmarkedet

Forældreoplysninger mangler

Total

78,0

6,2

5,6

10,2

100,0

Ej LGBT+

Procent

86,1

4,9

3,9

5,2

100,0

Total

Procent

85,0

5,1

4,1

5,8

100,0

Anm.: Beskæftigelsesoplysninger er for den forældre med den højeste uddannelse. Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-

elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N = 31.086, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

Tabel 4.12

Forældres indkomst opdelt på kvartiler

(angivet i procent)

LGBT+

1. kvartil

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

Indkomst mangler

Forældreoplysninger mangler

Total

30,0

22,0

18,4

16,7

2,6

10,2

100,0

Ej LGBT+

27,0

23,3

22,0

21,4

1,2

5,2

100,0

Total

27,4

23,1

21,5

20,8

1,4

5,8

100,0

Anm.: Indkomst er målt ved gennemsnitlig personlig årlig indkomst i 2021 for forældre. Hvis LGBT+-unge tilhører den 1. kvartil,

er deres forældres samlede indkomst under 25 % af, hvad forældre til unge i samme aldersgruppe i hele befolkningen har

i indkomst. Tilsvarende for 2.-4- kvartil.

N = 31.086, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

143

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Tabel 4.13

Forældres alder

LGBT+

Gennemsnitsalder

Andel forældre under 30 ved

fødsel (%)

Antal observationer

Anm.

Kilde:

N = 31.086, samlet F-pearson test (p < 0,001).

Ung i 2023 – Plads til alle?

Ej LGBT+

33,4

Total

33,3

29,7

4.039

26,9

26165

27,3

30.204

144

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Litteratur

Bandura, A. (1997).

Self-efficacy: The Exercise of Control

. New York: W.H.

Freeman & Co.

Børns Vilkår og Trygfonden. (2021).

Selvskade – et fysisk udtryk for psykisk

mistrivsel blandt børn og unge: Omfang, årsager og anbefalinger til at fore-

bygge, at børn og unge skader sig selv

. København: Børns Vilkår og Tryg-

fonden.

Cantril, H. (1965).

The pattern of human concerns

. New Brunswick, NJ: Rut-

gers University Press.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. (2023). Selvskade. Tilgængelig

[d. 16.11.23]: https://spiseforstyrrelse.dk/selvskade.

Følner, B., Goor, A.H., & Bjerregaard, A.H. (2022).

Nydanske LGBT+-personers

levevilkår og støttebehov

. København: Als Research APS.

Følner, B., Kalmark L.M., & Aagesen, K. (2020).

Undersøgelse af udfordringer

og stigma i forhold til at have en LGBT-identitet i Danmark

. København: Als

Research APS.

Gallup News. (2023). U.S. LGBT Identification Steady at 7.2 %. Tilgængelig [d.

16.11.23]: https://news.gallup.com/poll/470708/lgbt-identification-

steady.aspx.

Greve, J., Østergaard, S.V., Andersen, M., & Thomsen, M. (2022).

Kortlægning

af homo- og biseksuelle samt transpersoners levevilkår og samfundsdelta-

gelse

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Huppert, F.A., & So, T.T.C. (2013). Flourishing Across Europe: Application of a

New Conceptual Framework for Defining Well-Being.

Social Indicators Re-

110

(3), 837-861.

Institut for Menneskerettigheder. (2023). LGBT+. Tilgængelig [d. 16.11.23]:

https://menneskeret.dk/status/lgbt.

Juhl, N.L. (2021).

Stop Diskrimination i skolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vil-

kår i grundskolen

. København: LGBT+ Danmark & LGBT+ Ungdom.

145

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Kroenke, K., Spitzer, R.L., Williams, J.B.W., & Lowe, B. (2009). An Ultra-Brief

Screening Scale for Anxiety and Depression: The PHQ–4.

Psychosomatics,

(6), 613-621.

Madsen, K.R., Roman, J.E.I., Damsgaard, M.T., Holstein, B.E., Kristoffersen,

M.J., Pedersen, T.P., Michelsen, S.I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2022).

Skolebørnsundersøgelsen 2022: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd

blandt skoleelever I 5., 7., og 9. klasse i Danmark

. København: Syddansk

Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

Mazur, J., Szkultecka-Dębek, M., Dzielska, A., Drozd, M., Małkowska-Szkutnik,

A. (2018). What does the Cantril Ladder measure in adolescence?

Arch

Med Sci, 14

(1), 182-189.

Møhl, B. (2015).

Selvskade – psykologi og behandling

. København: Hans Reit-

zels Forlag.

Nielsen, L., Hinrichsen, C., Santini, Z.I., & Koushede, V. (2016).

Måling af men-

tal sundhed: En baggrundsrapport for spørgeskemaundersøgelsen. Dan-

skernes Trivsel 2016.

København: Syddansk Universitet, Statens Institut

for Folkesundhed.

Ottosen, M.H., Andreasen, A.G., Dahl, K.M., Lautsen, M., Rayce, S.B., &

Tagmose, B.B. (2022).

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd.

Pedersen, M.W., Christensen, A.F., Mannion, R.B., & Borgholm, H. (2018).

Hvordan kan vi følge LGBT-elevernes trivsel i folkeskolen og på ungdoms-

uddannelserne?

Randers: DCUM – Dansk center for undervisningsmiljø.

Rosenberg, M. (1965).

Society and the Adolescent Self-Image.

New Jersey:

Princeton University Press.

Schwarzer, R.J.M. (1995). ”Generalized self-efficacy scale”. I: J.W.S. Weinman,

& M. Johnston (red.).

Measures in health psychology: A user’s portfolio

Windsor: NFER-Nelson Publisher.

StataCorp (2023).

Stata 18 Survey Data Reference Manual

. College Station,

TX: Stata Press.

Topp, C.W., Østergaard, S.D., Søndergaard, S., & Bech, P. (2015). The WHO-5

Well-Being Index: A Systematic Review of the Literature.

Psychotherapy

and Psychosomatics, 84

(3), 167-176.

146

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Undervisningsministeriet – Styrelsen for IT og Læring. (2022/2023) Den natio-

nale trivselsmåling: Spørgeskema til elev i 4.-9. klasse. Tilgængelig [d.

16.11.23]: https://www.uvm.dk/-/media/fi-

ler/uvm/udd/folke/pdf19/nov/191120-spoergeskema-til-trivselsmaaling-4-

9-klasse-ua.pdf.

WHO - World Health Organization. (1998). WHO (five) Well-Being Index. Kø-

benhavn: World Health Organization Regional Office for Europe.

147

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilag 1 – Begrebsafklaring

Bilagsboks 1.1

Begrebsafklaring

▪

Heteroseksuel betegner kvinder, der seksuelt er orienteret mod mænd,

og mænd, der seksuelt er orienteret mod kvinder.

▪

Homoseksuel betegner personer, der er seksuelt tiltrukket af personer

af samme køn.

▪

Aseksuel betegner personer, som ikke oplever seksuel tiltrækning til

andre eller kun oplever meget lidt seksuel tiltrækning til andre.

▪

Biseksuel betegner personer, som er seksuelt tiltrukket af både mænd

og kvinder.

▪

Panseksuel betegner personer, som bliver seksuelt tiltrukket af perso-

ner af alle køn eller uanset deres køn.

▪

Nonbinær betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller

kvinde, som er de to binære køn i det binære kønssystem, og dermed

ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. I stedet

Se 3.4 for undersøgelsens definition og afgrænsning af LGBT+-personer.

148

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

er nonbinære en blanding af de to køn, hverken-eller eller noget helt

tredje, men det er individuelt, hvordan nonbinære oplever deres køn.

▪

Transpersoner betegner personer, hvis kønsidentitet i større eller min-

dre grad ikke stemmer overens med det køn, som de fik tildelt ved

fødslen. Gruppen inkluderer personer, som både opfatter sig i den bi-

nære kønskategori, transmænd og transkvinder, og som ikke gør det.

En transmand er en person, som blev tildelt et kvindeligt køn ved føds-

len, men hvis kønsidentitet er mand. En transkvinde en person, som

blev tildelt et mandligt køn ved fødslen, men hvis kønsidentitet er

kvinde. Transpersoner kan have mange forskellige seksuelle orienterin-

ger.

▪

Ciskønnede personer er personer, hvis køn stemmer overens med det

køn, som de fik tildelt ved fødslen.

▪

Juridisk køn angiver det køn, som man optræder med i CPR-registeret

samt i registerdata. For langt de fleste personer vil dette være det køn,

som de blev tildelt ved fødslen, men for de personer (over 18 år), som

har skiftet juridisk køn, vil det være det køn, som de identificerer sig

med, og ikke det køn, som de fik tildelt ved fødslen.

149

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilag 2 – Bilagstabeller for 2.1

Bilagstabel 2.1

Andelen af 8., 9. eller 10. klasse-LGBT+-elever fordelt på

skoletype

LGBT+

Procent

På en folkeskole

På en privatskole/friskole

På en efterskole/kostskole

På en specialskole (grundskole for elever med

særlige behov eller funktionsnedsættelser)

I et 10. klasse-center

Andet/ved ikke/ønsker ikke at svare

Total

8,4

12,2

11,7

24,7

16,6

23,6

11,3

Antal

188

184

589

Totalt antal

observa-

tioner

2.135

716

1.530

159

290

126

4.956

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

Samlet F-test (p < 0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

150

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilag 3 – Bilagstabeller for 2.2

Bilagstabel 3.1

Andelen af LGBT+ og Ej LGBT+ fordelt på livstilfredshed,

generel trivsel, selvværd, selvformåen og angst og depression

(angivet i procent)

LGBT+

Livstilfredshed

Høj (9-10)

Middel (6-8)

Lav (0-5)

Generel trivsel (WHO-5 score)

Høj (20-25)

Middel (10-19)

Lav (0-9)

Selvværd

Højt (1)

Middel (2-3)

Lav (4-5)

Selvformåen

Høj (2-3)

Middel (4-5)

Lav (6-10)

Angst og depression (PHQ-4)

Ingen tegn (0-2)

Mild (3-5)

Moderat (5-8)

Svær (9-12)

20,3

23,3

36,9

19,5

24,6

49,7

25,7

18,9

57,8

23,3

6,3

56,3

37,4

8,8

53,1

38,1

Ej LGBT+

61,7

19,3

12,9

69,4

17,7

29,8

58,7

11,6

36,5

50,2

13,3

34,9

27,7

28,9

8,5

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N(livstilfredshed) = 14.222, samlet F-test (p<0,001), N(generel trivsel) = 13.896, Samlet F-test (p < 0,001), N(selvværd)

= 13.873, Samlet F-test (p<0,001), N((selvformåen) = 13.797, Samlet F-test(p<0,001), N(angst og depression) = 12.202,

Samlet F-test (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

151

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilagstabel 3.2

Andelen med lav livstilfredshed for LGBT+-elever og Ej LGBT+-

elever opdelt på juridisk køn og fordelt på uddannelse

(angivet i

procent)

Alle

LGBT+

Grundskole samlet

- 8.-9. klasse

- 10. klasse

- efterskole/kost-

skole

Gymnasial ung-

domsuddannelse

Erhvervsuddannelse

FGU

37,8***

37,4***

39,1*

Ej LGBT+

16,5

17,0

21,9

Juridisk køn = kvinde

LGBT+

45,1***

45,6***

48,3

Ej LGBT+

22,4

23,2

29,3

Juridisk køn = mand

LGBT+

26,1***

25,1**

28,3

Ej LGBT+

11,6

12,3

13,3

36,6***

14,3

42,9***

19,4

25,3*

9,7

33,9***

28,6**

52,4**

18,7

19,2

33,4

34,3***

36,6**

56,2*

22,0

21,7

34,6

33,0***

20,4

49,3

15,3

18,2

32,5

Anm.: Unge, der har svaret, at de går på en videregående uddannelse, anden uddannelse eller ikke er i uddannelse er inklude-

ret i beregningerne, men fremgår ikke af tabellen. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<005.

N er antal, der har lav livstilfredshed. N(grundskole samlet) = 975. N(gymnasial ungdomsuddannelse) = 1.550. N(er-

hvervsuddannelse) = 388. N(FGU) = 156.

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

152

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilagstabel 3.3

Andelen af LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever, der har skadet sig

selv inden for det seneste år, opdelt på juridisk køn og fordelt

på uddannelse

(angivet i procent)

Alle

LGBT+

Grundskole

samlet

- 8.-9. klasse

- 10. klasse

- efterskole/kost-

skole

Gymnasial ungdoms-

uddannelse

Erhvervsuddannelse

FGU

Ej LGBT+

Juridisk køn = kvinde

LGBT+

Ej LGBT+

Juridisk køn = mand

LGBT+

Ej LGBT+

35,6***

35,5***

26,5

12,0

11,1

15,1

42,8***

43,8***

35,1

17,6

16,4

18,4

24,1***

23,0***

16,4

7,4

6,9

11,1

40,2***

13,6

45,4***

20,5

31,1***

7,4

31,9***

15,9***

36,5***

8,9

6,8

15,6

37,2***

23,3**

51,0***

12,1

10,2

17,6

22,5***

8,3

24,6

5,6

5,4

14,0

Anm.: Unge, der har svaret, at de går på en videregående uddannelse, anden uddannelse eller ikke er i uddannelse er inklude-

ret i beregningerne, men fremgår ikke af tabellen. *** p<0,001, ** p<0,01, * p<005.

N er det antal, der har svaret ’ja’ til at have skadet sig selv inden for det seneste år. N(grundskole samlet) = 774. N(gym-

nasial ungdomsuddannelse) = 979. N(erhvervsuddannelse) = 160. N(FGU) = 90

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

153

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilag 4 – Bilagstabeller for afsnit 2.3

Bilagstabel 4.1

Andelen af LGBT+ og Ej LGBT+ fordelt på oplevelsen af at gå i

skole, at høre til på skolen, at andre accepterer en, som man er,

at kunne være ærlig over for sine venner, sine lærere og på

skolen generelt, oplevelsen af at kunne føle sig tryg,

sammenholdet på skolen, om man føler sig ensom og erfaringer

med at pjække fra skolen

(angivet i procent)

LGBT+

Oplevelsen af at gå i skole

Jeg kan rigtig godt/kan godt lide

at gå i skole

Det er okay at gå i skole

Jeg kan ikke/slet ikke lide at gå i

skole

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af at høre til på skolen

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

Helt uenig/uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af at andre accepterer en, som man er

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

Helt uenig/uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

60,9

25,3

10,9

2,9

54,4

26,3

17,9

1,4

Ej LGBT+

45,5

37,5

15,8

1,1

53,4

33,6

12,2

0,8

67,5

20,3

11,2

74,4

17,9

5,9

1,9

Oplevelsen af at kunne være sig selv over for sine venner på skolen

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

Helt uenig/ uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

70,9

16,9

9,8

2,4

78,5

6,5

Oplevelsen af at kunne være sig selv over for sine lærere på skolen

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

54,3

63,1

154

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

LGBT+

Helt uenig/uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af at kunne være sig selv på skolen generelt

Helt enig/enig

Hverken enig eller uenig

Helt uenig/uenig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af at føle sig tryg på skolen

Altid/for det meste

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af, om der er et godt sammenhold på skolen

Altid/for det meste

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Oplevelsen af at føle sig ensom i skolen

Meget tit/tit

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Erfaringer med at pjække fra skolen inden for det sidste år

Meget tit/tit

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

22,3

20,5

55,5

1,7

17,9

32,6

47,7

1,9

58,3

23,2

15,2

3,2

75,3

12,8

9,8

2,1

47,9

27,5

21,2

3,3

14,8

1,8

Ej LGBT+

11,2

0,7

62,5

23,7

12,2

1,7

84,1

9,2

5,8

66,6

19,7

11,2

2,5

9,2

32,6

67,8

0,8

27,8

22,4

48,3

1,5

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N(oplevelsen af at gå i skole) = 13.408, samlet F-test (p < 0,001). N(oplevelsen af at høre til på skolen) = 13.193, samlet

F-test (p < 0,001). N(oplevelsen af at andre accepterer en, som man er) = 13.193, samlet F-test (p<0,001). N(oplevelsen

af at kunne være sig selv over for sine venner på skolen) = 13.294, samlet F-test (p<0,001). N(oplevelsen af at kunne

være sig selv over for sine lærere på skolen) = 13.294, samlet F-test (p<0,001). N(oplevelsen af at kunne være sig selv

på skolen generelt) = 13.294, samlet F-test (p<0,001). N(oplevelsen af at føle sig tryg på skolen) = 13.193, samler F-

test(p<0,001). N(oplevelsen af et godt sammenhold på skolen) = 13.193, samlet F-test(p<0,001). N(oplevelsen af at føle

sig ensom på skolen) = 13.298, samlet F-test(p<0,001). N(erfaringer med at pjække) = 13.164, samlet F-test (<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

155

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

Bilag 5 – Bilagstabeller for afsnit 2.4

Bilagstabel 5.1

Andelen af LGBT+ og Ej LGBT+, der har oplevet at blive

behandlet dårligt på skolen inden for den seneste måned

(angivet i procent)

LGBT+

Meget tit/tit

En gang imellem

Sjældent/aldrig

Ved ikke/ønsker ikke at svare

8,9

14,4

69,8

6,9

Ej LGBT+

6,4

14,2

75,2

4,3

Anm.: Forskellen mellem fordelingen for LGBT+-elever og Ej LGBT+-elever er testet med en F-pearson test.

N = 12.930, samlet F-test (p<0,001).

Kilde:

Ung i 2023 – Plads til alle?

156

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 79: Notat af 18/1-24, med orientering vedr. rapport om LGBT+- elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination