BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 74: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om forberedende grunduddannelse)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 74

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institu-

tioner for forberedende grunduddannelse og forskellige andre love

(Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse,

smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede mu-

ligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om for-

beredende grunduddannelse)

§1

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.

maj 2022, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 4, stk. 2,

ændres »grunduddannelses basisniveau« til: »grunduddan-

nelse«.

§ 7, stk. 1,

udgår »basisniveau og«.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted

løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.«

§ 7, stk. 3,

udgår »basis- eller«.

§ 9

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan institutionen for

elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor, for-

længe uddannelsestiden

for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til

1 år.«

§ 10, stk. 2,

ændres »basisniveau« til: »introducerende niveau«.

§ 10, stk. 3,

ændres »basisniveau« til: »introducerende niveau«.

Overskriften

før § 11 affattes således:

»Introduktionsforløb«.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 74: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om forberedende grunduddannelse)

UDKAST

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb, der skal styrke

elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der

passer bedst til deres behov.«

10.

§ 22, stk. 1,

ændres »2 uger« til: »4 uger«, »4 uger« ændres til: »12

uger«, og »halvår« ændres til: »år«.

11.

§ 24, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

12.

§ 24, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »ved uddannelsesstart på et un-

dervisningsniveau« til: »løbende«.

13.

§ 24, stk. 4,

der bliver stk. 3, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.

14.

§ 24, stk. 5,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Vurderer institutionen, at eleven har gennemført sit uddannelses-

forløb på den forberedende grunduddannelse på et tidspunkt, som tidsmæs-

sigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse, kan un-

dervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinations-

forløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.«

15.

§ 29, stk. 1,

udgår »basisniveauer og«.

16.

Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:

»§ 29 a.

Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del

af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår vi-

den om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere her-

over.«

17.

§ 42, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »eller flere daglige måltider mad« til: »sundt

frokostmåltid«.

18.

§ 46, stk. 1

ændres: »stk. 2« til: »stk. 4« og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«

19.

§ 46

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

UDKAST

»Stk. 2.

Institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer, attester og lig-

nende, som led i kombinationsforløb, jf. § 23.

Stk. 3.

Institutionen dækker elevers egenbetaling til kost og logi ved op-

hold på skolehjem i forbindelse med kombinationsforløb, jf. § 23.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

§2

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

jf. lovbekendtgø-

relse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni

2023, foretages følgende ændringer:

Efter § 3 indsættes

i kapitel 2:

»§ 3 a.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra besty-

relserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe

særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner

for forberedende grunduddannelse og erhvervsrettet uddannelse på Born-

holm.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »udbyde«: »introduktionsforløb og«,

og »og tilknyttede basisniveauer« udgår.

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

§ 4

indsættes som

stk. 3

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige

kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter. Mi-

nisteren kan endvidere tillade, at institutioner ikke udbyder almen grundud-

dannelse på alle institutionens tilknyttede skoler.«

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Bestyrelsen skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddan-

nelse eller beskæftigelse.«

§ 26, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »jf.«: »§ 9, stk. 1,«.

Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:

»§ 31 a.

Børne- og undervisningsministeren kan refundere institutioner-

nes udgifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombi-

nationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2. i

lov om folkehøjskoler.

UDKAST

§ 31 b.

Institutionen kan af egne midler sørge for befordring af elever

Stk. 2.

En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkesko-

len har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte,

at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.«

§ 42, stk. 1,

affattes således:

»For

hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler

hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk. 3 og 4. Beløbet efter 1.

pkt. fastlægges i 2025 og reguleres efterfølgende årligt med det generelle

pris- og lønindeks.«

§ 42, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke elever, som er udgået fra en

dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannel-

sen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.«

10.

§ 42, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

For elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlæn-

gelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. § 9, stk. 2

og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, eller træffer beslutning om

deltagelse på nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. lov om forbere-

dende grunduddannelse, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til

elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes

direkte mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag efter

stk. 1 afholdes alene for så vidt angår den del af elevens forløb, der efter §

26 udløser statstilskud til institutionen.«

§3

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

1393 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændringer:

§ 2 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 2 k, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og efter »undervis-

ningspligten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

§ 2 k

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppevurdering med

henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øv-

rige tilbud, jf. stk. 3, af elever i 9. klasse.«

UDKAST

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 2 k, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 2 k, stk. 4, 1. pkt.,

som bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk.

1-4«.

§ 2 k, stk. 5, 1. pkt.,

som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-4 kan der«

til: »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som ikke går i 10. klasse,«.

§ 10 a, stk. 3,

udgår »på en ungdomsuddannelse«.

§ 10 a, stk. 5,

udgår » endvidere«.

§ 10 a

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Der kan etableres brobygning til forberedende grunduddannelse

for elever, der må antages at være i målgruppen for forberedende grundud-

dannelse.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

10.

§ 10 c

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til 3 dage til for-

beredende grunduddannelse.«

11.

§ 10 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

12.

§ 10 d, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

13.

§ 10 d

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Elever i 10. klasse kan tilbydes brobygning i op til 10 dage til

forberedende grunduddannelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

14.

§ 10 f, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »til«: »institutionerne for forbere-

dende grunduddannelse og«.

15.

§ 10 f, stk. 3,

indsættes efter »udbyder«: »forberedende grunduddan-

nelse eller«.

§4

UDKAST

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

jf. lovbekendtgørelse nr.

836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023,

foretages følgende ændringer:

Efter § 35 a indsættes i

kapitel 6:

»§ 35 b.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra be-

styrelserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe

særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner

for forberedende grunduddannelse og institutioner for institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse på Bornholm.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2

Stk. 2.

§ 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, § 2, nr. 8 og § 3 træder i kraft den 1.

januar 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddan-

nelse

2.1.1. Basissporet omlægges

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.1.2. Friere rammer for udbud af almengrunduddannelse

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutionerne

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på Bornholm

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse

2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse

UDKAST

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu)

2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-elevers høj-

skoleophold

2.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse

2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid

UDKAST

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden

2.4.3.1. Gældende ret

2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne

2.4.4.1. Gældende ret

2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid

2.4.5.1. Gældende ret

2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.6. Obligatorisk Seksualundervisning

2.4.6.1. Gældende ret

2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4.7. Overførsel af beviser fra FGU-databasen til optagelse.dk

2.4.7.1. Gældende ret

2.4.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 3. oktober 2022 blev der indgået aftale mellem daværende regering

(Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Dansk Folkeparti og Alternativet om løft af FGU, VEU samt af ung-

domsuddannelser i udkantsområder i 2023. Det blev med aftalen besluttet at

give et økonomisk løft til bl.a. institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, der har haft en svær start henset til Corona-pandemien, opstartsvan-

skeligheder og faldende elevtal. Det økonomiske løft blev givet med formål

om at holde hånden under institutionerne i en svær opstart, og det skal sam-

tidig være første skridt mod at skabe bæredygtige rammer for institutio-

nerne. Aftalepartierne har i forlængelse drøftet behovet for strukturelle og

indholdsmæssige ændringer af FGU med henblik på at udmønte midlerne

afsat til FGU i 2024 og frem.

Den 21. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-

liance, Konservativ Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Fol-

keparti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om styrket FGU som en

hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Aftalepar-

terne tilkendegav med aftalen bl.a. enighed om at styrke FGU-institutioner-

nes økonomi, at give dem mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddan-

nelsen, at gøre overgangen til FGU mere smidig og at forbedre mulighe-

derne for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu).

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen, der omhandler

mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse,

smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede mu-

ligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu) og skabe bedre ram-

mer om forberedende grunduddannelse. Aftalens del om at styrke FGU-in-

stitutionernes økonomi vil blive udmøntet via finansloven.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grundud-

dannelse

2.1.1. Basis ophører

2.1.1.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer,

som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre

deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangs-

krav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget

til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grundud-

dannelses basisniveau.

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at stk. 2

tilsvarende gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering

alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme over-

gangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-

dannelser.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddan-

nelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted

løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddan-

nelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året,

medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et

andet tidspunkt.

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at elever

på forberedende grunduddannelse påbegynder sit forløb på forberedende

grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til ele-

vens behov og forudsætninger.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at almen

grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervis-

ningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang

læring samt et hf-forberedende niveau.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at pro-

duktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basis-

niveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til hen-

holdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

UDKAST

Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grunduddannelse, at forlø-

bet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og om-

fatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, intro-

duktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag.

Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende [2017-18],

tillæg A, side 48, at basisniveauet i alle uddannelsesspor tilrettelægges flek-

sibelt, dvs. med individuelt tilpassede på- og færdiggørelsesniveauer. Basis-

niveauer omfatter for alle uddannelsesspor undervisning i grundlæggende

niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet samt rele-

vante valgfag.

Endvidere følger, at unge, der målgruppevurderes til forberedende grundud-

dannelse, skal profitere af forløbet. Uddannelsesplanen fastlægger mål og

varighed for elevens forløb, jf. herved det samtidigt fremsatte lovforslag om

en kommunal indsats for unge under 25 år. Udgangspunktet er her, at der

forventes en progression på et basisniveau i løbet af 20 uger. Hvis elevens

forudsætninger ikke gør det muligt at flytte til undervisningsniveau 1 i løbet

af 20 uger, kan eleven fortsætte på basisniveauet.

Det følger af § 24, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev

på forberedende grunduddannelse under forløbet på basisniveauet kan skifte

uddannelsesspor.

Det følger videre af § 24, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at

en elev kan skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervis-

ningsniveau.

Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse,

at hvis et

skift af uddannelsesspor forudsætter ændring i forhold til elevens

mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

kræves godkendelse fra kommunalbestyrelse.

Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forberedende grunduddannelse, at en

institution for forberedende grunduddannelse i særlige tilfælde kan beslutte,

at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervisningen alle-

rede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.

Det følger af § 24, stk. 5, i lov om forberedende grunduddannelse, at hvis

en institutionen vurderer, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant un-

dervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisnin-

UDKAST

gen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, er-

hvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse

med en afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke

passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at IT

inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på basisniveauer og un-

dervisningsniveauer.

Det følger af § 4, stk. 2 i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på instituti-

onen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og

tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderom-

råder og landdistrikter, kan dette fraviges.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med den foreslåede ændring er, at FGU-institutionerne skal have

mere fleksible rammer til at tilrettelægge introduktionen af nye elever. Eva-

luerings- og følgeforskningsprogrammet viser, at basisforløbet rummer en

række praktiske og pædagogiske udfordringer for institutionerne. For det

første kan det opleves som en unødvendig overgang for eleverne først at

skulle integreres på et basishold for derefter at skulle integreres på et af de

tre uddannelsesspor. Det kan være særligt udfordrende for elever, som har

svært ved at danne sociale relationer. For det andet har skoler med få elever

vanskeligt ved at etablere basisforløb, uden at det går ud over det faglige

miljø og kvaliteten af undervisningen.

Det foreslås, at basis ophører, og at optag på forberedende grunduddannelse

i den forbindelse gøres fleksibelt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det faglige indhold på basis vil skulle

ske på uddannelsessporene. Der vil således ikke længere kunne udføres un-

dervisning af eleverne

på grundlæggende niveau i dansk og matematik

uden

for uddannelsessporene. Det vil ligeledes ikke være

muligt at deltage i rele-

vante valgfag

uden for uddannelsessporene.

Det foreslåede medfører endvidere, at undervisning af personer, som efter

kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres ni-

veau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til

en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at

modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannel-

UDKAST

ses basisniveau, fremover vil skulle modtage denne undervisning på uddan-

nelsessporene. Det samme vil gælde for personer, som efter kommunalbe-

styrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at

imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov

om erhvervsuddannelser.

Som følge af ophævelsen af basis skal der ændres i optagsreglerne med hen-

blik på at sikre, at elever fortsat kan optages løbende. Den foreslåede æn-

dring vil desuden medføre, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf.

§ 10, vil finde sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det foreslås, at institutionerne i stedet for basis skal tilbyde elever, der star-

ter på forberedende grunduddannelse, et introduktionsforløb, der skal styrke

elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der

passer bedst til deres behov.

For nærmere om ophævelsen af basis henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-9

og 11-5 og § 2 nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Friere rammer for udbud af almengrunduddannelse

2.1.2.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 2 i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at institutioner for forbedrende grunduddannelse overalt på instituti-

onen skal udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og

tilknyttede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderom-

råder og landdistrikter, kan dette fraviges.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med det foreslåede er at give den enkelte FGU-institution mulig-

hed for at ansøge ministeriet om ikke at udbyde agu-sporet på alle FGU-

skoler. Det er i dag et krav i lovgivningen, at alle tre uddannelsesspor (agu,

pgu og egu) skal udbydes på alle FGU-institutioner og alle institutionens

tilhørende skoler. Det er en udfordring for nogle FGU-institutioner at ud-

byde agu-sporet på alle udbudssteder. Det skyldes, at der er relativt få elever

på agu-sporet, og at det derfor kan være svært at opretholde et holdfælles-

skab og sikre et pædagogisk og fagligt bæredygtigt undervisningstilbud.

Ændringen skal således bidrage til at understøtte skolernes mulighed for at

skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et

mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever og

samtidig understøtte hensynet til en bred geografisk dækning.

UDKAST

Det foreslås, at der gives mulighed for, at institutionerne vil kunne ansøge

om fritagelse fra at skulle udbyde almen grunduddannelse på alle institutio-

nens tilknyttede skoler. Det foreslåede vil ikke medføre mulighed for frita-

gelse fra at udbyde egu- og pgu.

En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke skulle kunne med-

føre, at den samlede institution ikke opfylder kravene i lovens § 4, stk. 2, 1.

pkt., men at muligheden efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold

til enkeltskoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil kunne

skabe et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø samt et

mere attraktivt socialt miljø for de unge på spor med meget få elever.

En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle kunne sandsynlig-

gøre, at institutionen fortsat kan sikre en bred geografisk dækning af alle tre

spor, og at transportmulighederne understøtter, at eleverne fortsat har mu-

lighed for at vælge mellem de tre spor.

En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-institutionen fortsat vil

kunne udbyde agu-sporet på mindst én af institutionens skoler.

For nærmere om friere rammer for udbud af almengrunduddannelse henvi-

ses til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutionerne

2.1.3.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhø-

rende skoler, der er oprettet af børne- og undervisningsministeren med hen-

blik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af

ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke inden for institutionernes

formål at yde befordringstilskud eller drive befordring for institutionens ele-

ver, og der er ikke bestemmelser i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for at yde befordringstilskud

eller drive befordring for institutionens elever. Kommunalbestyrelsen har

ikke til opgave at sørge for befordring mellem institutioner for forbedrende

grunduddannelse og elevernes hjem.

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at FGU-institutioner får mulighed for at lave

en befordringsordning til deres elever. Der er unge, som har lang transport-

tid til deres skole pga. begrænsede muligheder for offentlig transport. De

UDKAST

begrænsede offentlige transportmuligheder kan være en barriere for kom-

munens målgruppevurdering til FGU samt i forhold til elevernes fremmøde

og fastholdelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at FGU-institutioner vil få mulighed

for efter egne prioriteringer og af egne midler at yde befordringstilskud.

Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institution, om de vil

etablere en befordringsordning, og hvordan den vil skulle tilrettelægges. Der

vil kunne være tale om befordringstilskud i forbindelse med henvisning til

kollektiv trafik, oprettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af udgifter til ele-

vens egen befordring eller ansættelse af en chauffør, som kan afhente ele-

verne på sin adresse. Forslaget vil desuden medføre, at en institution for

forberedende grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befordring på en del

af ruten, fx ved at bistå transport til nærmest kollektive trafik.

Det foreslåede vil desuden medføre, at kommunalbestyrelsen vil kunne lade

elever på institutioner for forberedende grunduddannelse benytte skolebus-

ser oprettet i henhold til § 26 i lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen

vil kunne beslutte vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling den vil

opkræve for benyttelsen. En institution for forberedende grunduddannelse

vil, jf. den ved dette punkt foreslåede § 26, stk. 7 i lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse, af egne midler kunne betale kommunalbe-

styrelsen for befordringen. For nærmere om muligheden for befordringsord-

ninger ved institutionerne henvises til lovforslagets den foreslåede indsæt-

telse af et nyt § 31 b i lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på

Bornholm

2.1.4.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at en institution for forberedende grunduddannelse efter aftale med en

eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov

om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og

journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannel-

ser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale ud-

dannelser kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en el-

ler flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner er

fastsat ved

bekendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved

UDKAST

bekendtgørelse 614 af 09/04/2021, om administrative fællesskaber mellem

visse uddannelsesinstitutioner,

jf. bl.a. bemyndigelsen § 3, stk. 3, i lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse.

Reglerne giver mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan indgå i et

samarbejde om at styrke og udvikle institutionernes administrative funktio-

ner i form af administrative fællesskaber med henblik på at sikre den størst

mulige effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget kvalitet

i den administrative opgavevaretagelse. Reglerne giver ikke mulighed for

særlige samarbejdsfællesskaber, der ikke er inden for institutionernes for-

mål, herunder fx at foretage tilbygninger med henblik på udlejning til en

anden institution.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at børne- og undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på in-

stitutionerne har et sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på

forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdig-

gøre deres forberedende grunduddannelse i overensstemmelse med forløbs-

planen, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at børne- og undervisningsministeren efter høring af institutionernes

bestyrelser kan sammenlægge to eller flere institutioner omfattet af loven.

Det er ikke i dag muligt for en institution for forberedende grunduddannelse

at blive sammenlagt med andre typer af selvejende institutioner end institu-

tioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1,

efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institu-

tioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannel-

ser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for

videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutio-

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private insti-

tutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte admi-

nistrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstituti-

oner.

De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem institutioner er

fastsat ved

bekendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved

bekendtgørelse 614 af 09/04/2021, om administrative fællesskaber mellem

UDKAST

visse uddannelsesinstitutioner,

jf. bl.a. bemyndigelsen § 33 a, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Reglerne giver mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan indgå i et

samarbejde om at styrke og udvikle institutionernes administrative funktio-

ner i form af administrative fællesskaber med henblik på at sikre den størst

mulige effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget kvalitet

i den administrative opgavevaretagelse. Reglerne giver ikke mulighed for

særlige samarbejdsfællesskaber, der ikke er inden for institutionernes for-

mål, herunder fx at foretage tilbygninger med henblik på udlejning til en

anden institution.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en

eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddan-

nelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner

for uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller

flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to el-

ler flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes

til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannel-

serne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddan-

nelseslove. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken insti-

tutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning

mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-

eksamen og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for

erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anven-

delse for den del af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen

til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksen-

uddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation

ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Det følger af § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at en

institution, der er godkendt efter loven, skal i sit virke som selvejende insti-

tution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutio-

nens formål til gode. Det følger heraf, at det ikke er et formål for en uddan-

nelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution

må derfor ikke erhverve eller bygge ejendomme til andre formål end til in-

stitutionens eget formål, det vil sige til det formål at drive undervisnings-

virksomhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at afhænde

ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke længere anvendes.

UDKAST

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at muliggøre et bedre samarbejde for uddan-

nelsesinstitutioner på Bornholm. Med ordningen gives der mulighed for, at

Campus Bornholm, må udleje dele af deres eksisterende bygningsmasse til

FGU Bornholm på længere sigt end midlertidig basis. Herved lægges der op

til en hensigtsmæssig anvendelse af bygningerne fremadrettet, så der samlet

set bruges flest mulige tilskudskroner på lærere, materialer mv. og ikke byg-

ningsdrift. Ordningen skal herudover fremtidssikre en fortsat lokal foran-

kring af FGU på Bornholm. Såfremt det bliver vanskeligt at opretholde en

selvstændig FGU-institution på Bornholm, grundet faldende elevtal, vil det

fremadrettet være muligt at anmode om sammenlægning med andre uddan-

nelsesinstitutioner.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes mulighed for et tæt-

tere samarbejde om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis ud-

lejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til

FGU Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe særskilt mulig-

hed for, at en bestyrelse for en institution for forberedende grunduddannelse

eller en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne

foretage tilbygninger med henblik på udlejning.

Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed for, at en institution

for forberedende grunduddannelse på Bornholm og en institution for er-

hvervsrettet uddannelse på Bornholm sammenlægges til én institution, så-

fremt det vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af

FGU-tilbuddet på Bornholm.

For nærmere om bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner på

Bornholm henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, og bemærknin-

gerne hertil.

2.2. Smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse

2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at uddannelsesplanen for elever, der ønsker forberedende

grunduddannelse, skal indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til

forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterføl-

gende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grundud-

dannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt even-

tuel aftale om kontaktperson.

UDKAST

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på

forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud,

jf. § 2 k, stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisnings-

pligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog § 2 k, stk.

1, 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov

for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse

eller komme i beskæftigelse. Uanset § 2 k, stk. 1, 1. pkt., kan unge, som har

gennemført en ungdomsuddannelse efter stu-loven, efter anmodning mål-

gruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingel-

ser i 1. pkt. er opfyldt.

Det fremgår af § 2 k, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet

afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på

job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og tilbud om uddannelse.

Det fremgår af § 2 k, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en hel-

hedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer,

karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomhe-

der og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at de unge, der skal på FGU, kan få klarhed

over deres uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet ved, at KUI får mu-

lighed for at foretage en målgruppevurdering i 9. klasse inden den fælles

tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts måned. Den kommunale un-

geindsats (KUI) må i dag først igangsætte en målgruppevurdering, når en

elev har afsluttet 9. klasse. Det giver uvished for den unge, da den unge ikke

kan få klarhed over sin uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet. Der-

udover er der en risiko for, at de unge kan opleve et afbrud i deres uddan-

nelsesforløb, hvis de først kan blive målgruppevurderet, når de har afsluttet

grundskolen, hvilket øger risikoen for, at de i denne periode bliver en del af

de 43.000 unge uden job og uddannelse.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at fore-

tage en målgruppevurdering af elever i 9. klasse. Målgruppevurderingen i 9.

UDKAST

klasse vil skulle bidrage til at skabe klarhed for eleven over sin uddannel-

sesfremtid før skoleåret er afsluttet og gerne inden den fælles tilmelding til

ungdomsuddannelserne i marts måned.

Den elevgruppe, som med forslaget vil kunne blive målgruppevurderet, vil

forventeligt være en delmængde af den elevgruppe, som kommunalbesty-

relsen vil skulle sørge for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats

til, jf. § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvorfor kommu-

nalbestyrelsen i forvejen vil have kendskab til elever, der kan have behov

for den foreslåede målgruppevurdering.

For nærmere om fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9. klasse

henvises til lovforslagets § § 3, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 k, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan

der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere

vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grund-

uddannelse

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb,

der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og

gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til

mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.

Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til

ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for

og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt ud-

vikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i

de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt

med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere er-

hverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Det fremgår af § 10 a, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ung-

domsuddannelser.

UDKAST

Det fremgår af § 10 a, stk. 5, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at der endvidere kan etableres brobygning til de indledende dele af de

gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det følger af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervis-

ning, som er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gym-

nasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for af-

klaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning

kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af

elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne

elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Det følger af § 10 c, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i

9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens §

9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i

medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen

forlænges til i alt 4 uger.

Det følger af § 10 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kom-

binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én

erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan

afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobyg-

ning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobyg-

ning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge sva-

rende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.

Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere

brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kom-

binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv

til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af bro-

bygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger,

hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For

10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller

kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesper-

spektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.

Det fremgår af § 10 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker

UDKAST

gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinsti-

tutionerne.

Det fremgår af § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, i det omfang det er

nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, skal udbyde introduk-

tionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse

og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at give elever i 9. klasse mulighed for brobyg-

ning til FGU. Elever i grundskolen skal vejledes om både ungdomsuddan-

nelser og øvrige uddannelsesmuligheder, herunder FGU, men FGU er imid-

lertid ikke omfattet af brobygning til ungdomsuddannelserne. Som led i

målgruppevurderingen til FGU kan eleven komme på et afsøgningsforløb,

men det kan først foregå, når eleven har opfyldt undervisningspligten, dvs.

fra 10. klasse og frem. En lille andel af eleverne i grundskolen har åbenlyst

ikke forudsætningerne for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse i di-

rekte forlængelse af grundskolen. Det gælder primært elever på specialsko-

ler, i ungdomsskolens heltidsundervisning og andre elever med svage for-

udsætninger. Formålet er desuden at ensrette terminologien i 9. og 10. klasse

samt ligestille alle elever økonomisk i 10. klasse uanset, hvilken uddannelse

de brobygger til. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at elever i

grundskolen og 10. klasse ikke bør have en ydelse for at deltage i uddan-

nelse.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om mulighed for fremryk-

ning af målgruppevurdering. Brobygningsforløbet giver KUI mulighed for

at kvalificere, om FGU er det rette tilbud til den unge, og samtidig får den

unge mulighed for at afprøve, om FGU er det rette valg. Derudover skal

initiativet bidrage til at den svageste elevgruppe også kan se et uddannelses-

perspektiv efter grundskolen, og det skal understøtte, at eleverne får en smi-

dig overgang til videre uddannelse efter grundskolen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne

etablere brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der vur-

deres at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse. Kommunal-

bestyrelsen vil få mulighed for at tilbyde elever i 9. klasse brobygning af en

varighed på op til 3 dage og elever i 10. klasse brobygning af en varighed

på op til 10 dage.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at brobygningsforløbet vil

skulle træde i stedet for et eventuelt afsøgningsforløb for elever i 10. klasse.

Det foreslåede vil videre indebære, at muligheden for afsøgningsforløb i 10.

klasse afskaffes og erstattes af mulighed for brobygning i op til 10 dage.

Indholdsmæssigt vil elever i 10. klasse få mulighed for det samme tilbud,

som i dag, men det betyder, at eleverne ikke længere kan få skoleydelse, da

det knytter sig til reglerne om afsøgningsforløb. Det foreslåede vil videre

indebære, at afsøgningsforløb kun kan etableres for unge under 25 år, som

har afsluttet grundskolen og ikke går i 10. klasse.

For nærmere om styrket vejledning om FGU i grundskolen henvises til lov-

forslagets § 3, nr. 6-15, og bemærkningerne hertil.

2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen

(egu)

2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at forbe-

redende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at med

kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs sam-

lede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige

forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger

af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at

forberedende grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse

kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud over hvad

der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Det følger videre af § 9, stk. 4, at for elever på erhvervsgrunduddannelsens

højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde

forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op

til 1 år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.

Det følger desuden af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede

uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, maksimalt

kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede års-

UDKAST

elevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivi-

tet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forven-

tede årselevtal.

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at forbedre mulighederne for at forlænge egu-

forløb med henblik på at flere elever påbegynder og gennemfører et egu-

forløb.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. 37 pct. af egu-

elevers samlede tid på FGU er foregået på andre uddannelsesspor. Samtidig

viser EVA’s evaluering- og følgeforskning (2022), at der er brug for tid til af-

klaring inden valg af egu. Derfor opleves det af vejlederne, som problematisk,

at der går tid fra elevens egu-forløb ved, at der bruges tid på andre spor. Selvom

der i dag er muligheder for at forlænge FGU-forløb ud over de to år, vurderer

Børne- og Undervisningsministeriet, at ændringen vil styrke incitamentet til at

forlænge egu-forløb. Først og fremmest fordi ændringen betyder, at de nye mu-

ligheder ikke er begrænset til årselevpuljen. Samtidig tydeliggør ændringen, at

elever, som har skiftet spor til egu undervejs i FGU-forløbet, kan have behov

for et længere ordinært forløb. Desuden tydeliggøres det, at elever, der har skif-

tet spor, også er i den målgruppe, der skal have

mulighed for yderligere et års

forlængelse i virksomhedspraktik.

Den foreslåede ordning vil skulle medføre, at elever på erhvervsgrundud-

dannelsen, som har skiftet uddannelsesspor fra agu/pgu til egu med kommu-

nalbestyrelsens godkendelse, kan få forlænget uddannelsestiden

for sit sam-

lede uddannelsesforløb med op til 1 år.

Elevens ordinære forløb i egu-sporet

vil dog ikke kunne forlænges med en større tidsramme, end eleven har brugt

i andre spor, således at elevens uddannelsesforløb på erhvervsgrunduddan-

nelsen fortsat som udgangspunkt højest kan have en varighed af to år, jf. §

8, stk. 1.

For nærmere om muligheden for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte

henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 23 i lov om forberedende grunduddannelse, at uddannelses-

spor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang dette indehol-

der elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmar-

kedsuddannelser.

UDKAST

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager i undervisningen på

en erhvervsuddannelse som led i et kombinationsforløb, anses for at mod-

tage undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser i den periode,

hvor kombinationsforløbets undervisning foregår på institutionen, der ud-

byder erhvervsuddannelsen.

Elever, der modtager undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelser

kan optages på en kostafdeling i medfør af § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i

be-

kendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi

ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

hvis elevens bopæl ligger

mere end 5 kvarters transporttid fra det uddannelsessted, hvor eleven er op-

taget.

Elever, som optages efter § 3, stk. 2, i

bekendtgørelse om optagelse på kost-

afdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse,

betaler, jf. § 11, stk. 1, i

bekendtgørelse om optagelse på kost-

afdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse,

et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af institutio-

nen. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i

de årlige finanslove. Beløbet er i 2024 fastsat til maksimalt at måtte være

612 kr. pr. uge pr. elev ved kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på en arbejdsmar-

kedsuddannelse som led i et kombinationsforløb, vil skulle anses for at mod-

tage undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i

den periode, hvor eleven modtager den pågældende undervisning.

Elever på forberedende grunduddannelse, der modtager undervisning i hen-

hold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan optages på en kostafdeling

i medfør af § 8 i

bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om be-

taling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

under

forudsætning af, at AMU-kurset udbydes på den pågældende institution for

erhvervsrettet uddannelse, at pladsforholdene tillader det.

Elever, som optages efter § 8 i

bekendtgørelse om optagelse på kostafdelin-

ger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse

betaler, jf. bekendtgørelens § 11, stk. 2, for kost og logi efter insti-

tutionens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksom-

hed.

Det følger af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at under-

visningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for

UDKAST

undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog

stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230, stk. 3, at elever,

der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse

deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmar-

kedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbe-

taling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i un-

dervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsfor-

løb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser

på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderin-

gen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at fjerne de økonomiske barrierer for, at FGU-

elever kan komme på et ophold på skolehjem som led i et kombinationsfor-

løb på FGU og få certifikater, fx gebyrer i forbindelse med et AMU-kursus.

FGU-elever skal selv finansiere den fulde egenbetaling for ophold på sko-

lehjem/kostafdeling i forbindelse med kombinationsforløb, som er under-

visningsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdoms-

og arbejdsmarkedsuddannelser. Dette medfører en risiko for, at disse kurser

må fravælges, og eleven dermed kan blive afskåret fra at opnå formelle kom-

petencer, som kan muliggøre relevant og efterspurgt arbejdskraft.

På den tidligere ordning for erhvervsgrunduddannelse (egu) modtog kom-

munerne refusion for udgifter til certifikater, fx gaffeltruckcertifikater i for-

bindelse med et AMU-kursus. Denne refusionsordning blev ikke videreført

med FGU. Før oprettelsen af FGU har der således været etableret en refusi-

onsordning med henblik på, at økonomiske barrierer ikke skulle være en

hindring for ophold på skolehjem og certifikater.

Det foreslås, at FGU-institutionen fremover skal finansiere hele elevens

egenbetaling i forbindelse med ophold på skolehjem som led i et kombina-

tionsforløb på FGU, og at de kompenseres herfor via et øget taxametertil-

skud på 5,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Taxameterløftet skal desuden

understøtte, at institutionerne har økonomi til at finansiere elevernes udgif-

ter til certifikater, fx gebyrer i forbindelse med kørekort, lægeattester eller

lignende. Udmøntningsmodellen er administrativ enkel, da institutionerne

ikke skal anvende ressourcer på at indberette særskilte aktiviteter med revi-

sionspåtegning til ministeriet for at opnå tilskud til formålene.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil medføre, at institutioner for forberedende grund-

uddannelse vil skulle dække de udgift, der vil kunne være for en elev på

forberedende grunduddannelse, der deltager på en erhvervsuddannelse som

led i et kombinationsforløb, som følge af opkrævning af et ugentligt beløb

for kost og logi, der fastsættes af den institution, hvorunder kostafdelinger

henhører.

Det vil videre medføre, at en institution for forberedende grunduddannelse

vil skulle dække udgifter til gebyrer, attester og lignende, der vil kunne blive

tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kom-

binationsforløb.

For nærmere om dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsophold

henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19 og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu -

elevers højskoleophold

2.3.3.1. Gældende ret

Det følger af bevillingshjemlen i § 20.55.10.80 på finansloven, at der kan

ydes statslig finansiering af elevbetaling ifm. højskoleophold for elever på

uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsord-

ning, der blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutionerne kan

modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse

med et egu-elevers ophold på en folkehøjskole efter § 8, stk. 2. i lov om

folkehøjskoler. For at modtage refusion for de afholdte udgifter skal institu-

tioner for forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil fra Børne- og

Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet stiller i den

forbindelse krav om dokumentation. Ordningen udløber med udgangen af

2024.

3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at understøtte, at FGU-elever fortsat har mulig-

hed for et ophold på en folkehøjskole.

Forsøgsordningen med statslig refusion for udgifter til egu-elevers højsko-

leophold udløber med udgangen af 2023. Egu-elever kan som led i et kom-

binationsforløb deltage i undervisning ved en folkehøjskole. I 2021 blev der

etableret en forsøgsordning, som indebærer, at FGU-institutionerne kan

modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbetaling i forbindelse

med et egu-elevers ophold på en folkehøjskole.

UDKAST

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne

yde refusion for udgifter afholdt af institutioner for forberedende grundud-

dannelse til elevbetaling relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter §

8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet erhvervs-

grunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb under forberedende

grunduddannelse deltager i undervisning ved en folkehøjskole.

For nærmere om permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til egu-

elevers højskoleophold henvises til lovforslagets den foreslåede indsættelse

af et nyt § 31 a i lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse

2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats

2.4.1.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-

danne, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en insti-

tution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det

samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Pro-

centandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det

finansår, som finansloven vedrører.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende [2017-18],

tillæg A, side 61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de

faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten af-

holder de resterende ca. 35 pct.

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at reducere prisen pr. årselev, som kommunerne

betaler for elever på forberedende grunduddannelse, samt at kommunerne

fremover får større budgetsikkerhed for prisen pr. årselev.

Kommunerne har ansvaret for at give alle unge under 25 år forudsætnin-

gerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæfti-

gelse. Kommunerne målgruppevurderer unge til forberedende grunduddan-

nelse og har ansvaret for den fornødne sammenhæng i de unges forløb.

Satserne for de kommunale bidrag pr. årselev fastsættes med afsæt i en kom-

munal medfinansiering på ca. 65 pct. af de totale udgifter til drift (taxame-

tertilskud og grundtilskud) og forsørgelse (skoleydelse og forsørgertillæg)

af forberedende grunduddannelse. Finansieringsmodellen indebærer, at det

bliver dyrere pr. årselev for kommunerne, når tilskuddene til forberedende

UDKAST

grunduddannelse hæves. Den nuværende finansieringsmodel medfører sam-

tidig marginalt øgede kommunale udgifter pr. årselev, når aktiviteten på for-

beredende grunduddannelse falder, da grundtilskuddet dermed udgør en

større andel af de totale udgifter til FGU.

Det foreslås, at den kommunale medfinansiering nedjusteres fra ca. 65 pct.

til ca. 45 pct. af de totale udgifter til drift og forsørgelse af forberedende

grunduddannelse. Forslaget om at reducere den kommunale medfinansie-

ring til ca. 45 pct. er et udtryk for en balancering af forskellige hensyn.

På den ene side foreslås en reduktion af den kommunale medfinansiering

med henblik på at modvirke, at kommunerne af økonomiske hensyn undla-

der at målgruppevurdere unge til forberedende grunduddannelse, hvor det

vurderes som det mest relevante tilbud. På den anden side vurderes det cen-

tralt, at kommunerne fortsat medfinansierer en betydelig andel af FGU for

at understøtte, at kommunerne har økonomisk incitament til at investere i

præventive indsatser i grundskolen, samt ikke målgruppevurderer unge til

forberedende grunduddannelse, som har større behov for andre (kommu-

nale) indsatser – f.eks. den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu),

eller beskæftigelsesindsatser. Finansieringsmodellen kombineret med det

kommunale myndighedsansvar for målgruppen understøtter dermed en lo-

kal prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på be-

skæftigelsesområdet.

Finansieringsmodellen skal balancere disse to hensyn. Det foreslås derfor,

at den kommunale medfinansiering reduceres til ca. 45 pct. Det skal sende

et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave stat og kommuner imellem

at lykkes med at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse.

Med henblik på at håndtere uhensigtsmæssigheden i finansieringsmodellen

hvormed udgifterne pr. årselev for kommunerne stiger ved faldende elevtal,

foreslås det derudover, at de kommunale bidrag til drift (taxametertilskud

og grundtilskud) og forsørgelse fastlåses til et udgiftsniveau pr. årselev, som

svarer til ca. 45 pct. af de forventede udgifter til drift og forsørgelse. Et fast

udgiftsniveau vil betyde, at kommunerne får større budgetsikkerhed for de

kommunale udgifter til forberedende grunduddannelse. Efter fastsættelsen

af udgiftsniveauet pr. årselev pris- og lønreguleres de kommunale bidrag

årligt på finansloven.

Det foreslåede vil indebære, at fastlæggelsen af det kommunale bidrag i

2025 vil skulle følge det samme beregningsgrundlag, som har ligget til

grund for udregningerne siden de forberedende grunduddannelser blev op-

UDKAST

rettet, dog hvor kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de fak-

tisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten vil

skulle afholde de resterende ca. 55 pct.

Det foreslåede vil videre medføre, at det fastlagte kommunale bidrag i 2025

vil udgøre et benchmark for den bidragsstørrelse, som en hjemstedskom-

mune vil skulle yde til staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog

stk. 3 og 4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive pris- og lønregu-

leret.

For nærmere om ændring af den kommunale bidragssats henvises til lov-

forslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid

2.4.2.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud-

danne, at for hver elev, der efter lovens § 26 udløser statstilskud til en insti-

tution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en andel af det

samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse.

Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter § 42, stk. 1, ikke

omfatter elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på

dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning

om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf. lov

om forberedende grunduddannelse eller elever, for hvem kommunalbesty-

relsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat

tid, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet af § 42, stk. 3, nr. 3,

afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesfor-

løb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kom-

munen og institutionen.

2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Som konsekvens af at basisforløbet med lovforslaget udgår, er der behov for

at justere reglerne om finansiering af nedsat tid. I de nuværende regler er

den ordinære finansiering delt mellem kommune og stat, når eleven er i ba-

sisforløbet. Med lovforslaget forslås det, at den ordinære finansiering deles

mellem kommune og stat i de første 20 uger af en elevs nedsatte tid på FGU,

ligesom den ordinære finansiering også i dag er delt mellem kommune og

stat, når eleven er i basisforløbet. Såfremt eleven har behov for nedsat tid

UDKAST

efter de første 20 uger af sin tid på FGU, afholder kommunen merudgifterne

til forløbet, som følge af nedsat tid.

Modellen viderefører de samme intentioner, som der oprindeligt blev lagt

til grund ved oprettelsen af FGU. Modellen understøtter således, at der skal

være et progressionsfokus på FGU, hvor det tilstræbes, at elever deltager på

fuld tid, og understøtter at de elever, som målgruppevurderes til forbere-

dende grunduddannelse har forudsætningerne for at gennemføre forløbet

mhp. at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at hjemstedskommunen vil skulle af-

holde de øgede udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår

som følge af nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddan-

nelse, ud over en periode på 20 uger. De første 20 uger, hvor en elev er på

nedsat tid, vil eleven udløse statslige tilskud, jf. lovens § 26, ligesom en

elev, der er på fuld tid. Det kommunale bidrag vil i den periode følge de

almindelige regler, jf. lovens § 42, stk. 1. Efter de første 20 uger vil kom-

munen skulle finansiere de øgede omkostninger der er forbundet med at ele-

ven er på nedsat tid.

For nærmere om ændring af bidragssats for nedsat tid henvises til lovforsla-

gets § 2, nr. 6, 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden

2.4.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at er-

hvervstræning på almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og

erhvervsgrunduddannelse for den enkelte elev kan have en varighed på højst

2 uger ad gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.

Erhvervstræning for elever på erhvervsgrunduddannelse anvendes primært

med sigte på at etablere adgang til egentlig praktikplads eller beskæftigelse

i en virksomhed.

2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at give mulighed for længere sammenhængende

perioder med fire ugers erhvervstræning ad gangen og øget fleksibilitet ved,

at loftet over erhvervstræning fastsættes over et helt år i stedet for pr. halvår.

Samtidig giver forslaget mulighed for fire ugers ekstra erhvervstræning om

året. FGU-følgeforskningen viser, at eleverne oplever et stort udbytte af er-

hvervstræningen, som både virker afklarende ift. fremtidige uddannelses-

og jobmuligheder samt giver erfaringer med hverdagen på arbejdsmarkedet.

UDKAST

Der peges dog på, at erhvervstræningsperioder af 14 dage er for korte. Det

er særligt en udfordring på egu-sporet, da virksomheden og eleven ikke får

mulighed for at lære hinanden tilstrækkeligt at kende til, at det kan føre til

en egu-praktikaftale. Erhvervstræningsperioderne er i dag bundet med en

varighed på højst to uger ad gangen og højst fire uger i alt pr. påbegyndt

halvår. Det vil sige, at den kan afvikles med op til to gange 14 dage i efter-

årssemestret og op til to gange 14 dage i forårssemestret. I nogle tilfælde

kan det være for tidligt for eleven at deltage i erhvervstræning i det semester,

hvor eleven starter på FGU. Her kan det være mere meningsfuldt for eleven,

hvis den samlede årlige erhvervstræning kan placeres i det efterfølgende se-

mester.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der for elever på almen grunduddan-

nelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse vil kunne

indgå erhvervstræning i et omfang af 12 uger pr. påbegyndt år af højst 4

uger ad gangen.

For nærmere om forlængelse af erhvervstræningsperioden henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne

2.4.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutio-

nen. Det følger bl.a. heraf, at bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at

drøfte mål og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge, om

institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og strategier.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024 udvikle årlige be-

styrelsesrapporter til FGU, der indeholder nøgletal for den enkelte institu-

tion samt lignende institutioner. Rapporterne skal understøtte FGU-institu-

tionerne i at varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.

2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at styrke FGU-bestyrelsernes fokus på at få de

unge videre i uddannelse og job ved, at der i lovgivningen indarbejdes et

krav om, at FGU-institutionernes bestyrelser på baggrund af rapporter fra

Styrelse for Undervisning og Kvalitet drøfter andelen af institutionens ele-

ver, der går videre i job og uddannelse, sammenlignet med de øvrige FGU-

institutioner regionalt eller på landsplan. Tal fra Børne- og Undervisnings-

ministeriet viser, at ca. halvdelen af FGU-eleverne kommer videre i uddan-

nelse eller beskæftigelse. Langt de fleste fortsætter i uddannelse, men der er

UDKAST

forskelle imellem FGU-institutionerne ift., hvor stor en andel, der overgår

til hhv. uddannelse eller beskæftigelse. Det er den enkelte FGU-bestyrelse,

der har ansvaret for institutionens overordnede ledelse og har det overord-

nede ansvar for at leve op til målet om at få de unge videre i uddannelse og

job.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelserne skal fastsætte mål for elevernes

overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal fastsætte mål

med udgangspunkt i lokale forhold, herunder fx de lokale beskæftigelses-

og uddannelsesmuligheder for unge. Målene vil skulle fastsættes lokalt af

den enkelte FGU-institution og kan fx være mål om at en bestemt andel af

elever kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

For nærmere om målsætninger i bestyrelserne henvises til lovforslagets § 2,

nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid

2.4.5.1. Gældende ret

Det følger af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse,

at institutioner for forberedende grunduddannelse er forpligtet til vederlags-

frit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne. Det vederlagsfrie

måltid, som institutionen skal yde, kan være en del af produktionen fra in-

stitutionens eventuelle køkkenværksteder.

2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er at styrke det pædagogiske måltid på FGU-sko-

lerne ved, at det bliver en krav, at FGU-institutionerne skal tilbyde et sundt

og vederlagsfri frokostmåltid for alle elever. Det er en vigtig del af pædago-

gikken på FGU, at elever og det undervisende personale spiser sammen. Det

sikrer eleverne sund mad og endnu vigtigere; det skaber et særligt fælles-

skab, som kendes fra fx efterskoler og højskoler.

Den foreslåede ændring vil indebære, at institutioner for forberedende

grunduddannelse fremover vil være forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt

og vederlagsfrit frokostmåltid til eleverne. Det bemærkes, at ændringen så-

ledes medfører, at det vederlagsfrie måltid, som institutionen skal yde i dag

fremover vil skulle være et frokostmåltid.

For nærmere om ændring af regler om vederlagsfrit måltid henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.4.6. Obligatorisk seksualundervisning

UDKAST

2.4.6.1. Gældende ret

Rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på institutioner for forbed-

rende grunduddannelse er fastsat i §§ 28 og 29 i lov om forberedende grund-

uddannelse. Eleverne på FGU modtager i dag ikke obligatorisk seksualun-

dervisning.

2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med ændringen er, at der indføres obligatorisk udbud af seksual-

undervisning på FGU i lighed med den seksualundervisning, som er indført

på de gymnasiale uddannelser. Seksualundervisning blev indført på ung-

domsuddannelserne på baggrund af efterspørgsel fra en række elevorgani-

sationer, som ønskede en nutidig og obligatorisk seksualundervisning. Da

FGU-eleverne aldersmæssigt svarer til elever på ungdomsuddannelserne, vil

det være hensigtsmæssigt, at de også modtager seksualundervisning.

Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning, hvor det er re-

levant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning som et

led i de tværgående aktiviteter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle

tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og

får mulighed for at reflektere herover.

Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på institutioner for

forberedende grunduddannelse. Samtidig vil seksualundervisning kunne til-

rettelægges via fællesarrangementer, herunder på tværs af uddannelsesspor,

i fag og faglige temaer eller som led i flerfaglige aktiviteter. Seksualunder-

visningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.

Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte be-

kendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt sek-

suelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension

såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en inte-

greret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Den enkelte

institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så

den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet

til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i

emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til

det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning, f.eks.

ved forespørgsel fra forældre.

UDKAST

Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet.

For nærmere om obligatorisk seksualundervisning henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De samlede forventede merudgifter for det offentlige er [8,1] mio. kr. i 2024,

[30,2] mio. kr. i 2025-2026 og [30,5] mio. kr. fra 2027 og frem.

Etableringen af brobygning til forberedende grunduddannelse i 9. og 10.

klasse medfører statslige merudgifter til brobygning, der modsvares af stats-

lige og kommunale mindreudgifter som følge af afskaffelse af afsøgnings-

forløb til forberedende grunduddannelse i 10. klasse. Konkret indebærer af-

talen, at der indbudgetteres mindreudgifter for 0,9 mio. kr. på § 20.55.01.

Forberedende grunddannelse og 0,1 mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved

forberedende grunduddannelse. De statslige mindreudgifter udgør 0,3 mio.

kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,0 mio. kr. på §

20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddannelse. De kommunale

mindreudgifter udgør 0,6 mio. kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddan-

nelse og 0,1 mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grundud-

dannelse. Mindreudgifterne modsvares af statslige merudgifter for 1,0 mio.

kr. på § 20.83.01. Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannel-

ser. Taksten for brobygning til forberedende grunduddannelse fastsættes på

finansloven.

Den ændrede kommunale bidragssats medfører samlede offentlige merud-

gifter på [21,3] mio. kr. varigt fra 2025. Ændringen indebærer desuden stast-

slige merudgifter på [325,9] mio. kr. der modsvares af tilsvarende kommu-

nale mindreudgifter på [325,9] mio. kr.

Lovændringerne vedrørende permanentgørelse af statslig finansiering af

elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleophold, økonomiske barrierer for

ophold på skolehjem og certifikater, samt bedre mulighed for forlængelse af

egu-forløb er samlet forbundet med offentlige udgifter på 8,1 mio. kr. i

2024, 8,9 mio. kr. i 2025-2026 og 9,2 mio. kr. i 2027 og frem. Heraf udgør

de kommunale merudgifter [2,6] mio. kr. fra 2025 og frem.

Udgifterne er finansieret med finansloven for 2024.

UDKAST

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. Lovforsla-

get vurderes desuden ikke at have implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det bemærkes dog, at det er hensigten med den politiske af-

tale, at flere unge påbegynder et egu-forløb, og at flere unge dermed vil del-

tage i virksomhedspraktik som led i et forløb på forberedende grunduddan-

nelse. Den foreslåede bestemmelse om mulighed for forlængelse af egu-for-

løb i op til et 1 år for elever, som har skiftet spor fra pgu eller agu til egu

samt tiltag i den politiske aftale målrettet en styrkelse af egu-sporet på for-

beredende grunduddannelse forventes at medføre, at flere egu-elever frem-

adrettet vil komme i virksomhedspraktik ved fuld indfasning af de foreslå-

ede tiltag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har begrænset administrative konsekvenser for borgerne. Det

bemærkes dog, at med det foreslåede kan kommunalbestyrelsen foretage en

målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og

eventuelt med henblik på øvrige tilbud af elever i 9. klasse. Forslaget for-

ventes at medføre, at eleverne tidligere vil opnå klarhed over deres uddan-

nelsesfremtid før skoleåret er afsluttet og gerne inden den fælles tilmelding

til ungdomsuddannelserne i marts måned.

Det bemærkes derudover, at med det foreslåede skal institutioner for forbe-

redende grunduddannelse dække elevers egenbetaling til kost og logi ved

ophold på skolehjem i forbindelse med kombinationsforløb, hvilket har til

hensigt at reducere de økonomiske barriere for, at elever kan komme på sko-

lehjem som led i et forløb på forberedende grunduddannelse.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2024 til den 6. fe-

bruar 2024 (26 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-

ninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra –

Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Be-

skæftigelsesområdet ved STAR, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchef-

foreningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforenin-

gen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Fiskerifor-

ening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærer-

forening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks

Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-

stri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings For-

bund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig,

Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fælles-

råd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds

Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Dan-

ske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC , Danske HF og VUC

– Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler,

Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Dan-

ske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-

skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske

Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Dan-

ske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområ-

det (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det

Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen,

Ejendomsforeningen Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for

UDKAST

Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-

nans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn

og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske

skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere

ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privat-

skoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge

(fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, For-

sikring- og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gentofte

Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Læ-

rerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, IFFD –

Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut

for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), Landbo-

Ungdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselev-

bestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social-

og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspen-

sionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livs-

værk, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutnin-

gen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for

Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Leder-

samrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Li-

vet, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen

for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetence-

udvikling, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, Open-

Denmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes

Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rå-

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet

for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet),

Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af

Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selveje Danmark,

Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser,

Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen, TABUKA,

UDKAST

Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT (Foreningen af

tekniske og administrative tjenestemænd), Tekniq, Udbetaling Danmark,

Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Lands-

forbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsud-

dannelsernes Vejlederforening, Universe, VUC Bestyrelsesforeningen, Æl-

dre Sagen

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Samlede offentlige merudgifter på

ca. [8,1] mio. kr. i 2024, [30,2] mio.

kr. i 2025-2026 og [30,5] mio. kr. fra

2027 og frem.

Ingen

Administrative Lovforslaget forventes samlet set at Ingen

konsekvenser for have begrænsede konsekvenser for

borgerne

borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer,

som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre

deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangs-

krav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget

til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grundud-

dannelses basisniveau.

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at stk. 2

tilsvarende gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering

alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme over-

gangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-

dannelser.

Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grunduddannelse, at forlø-

bet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og om-

fatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, intro-

duktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag.

Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at i § 4, stk. 2, ændres »forberedende grunduddannelses basis-

niveaubasis« til »forberedende grunduddannelse«

Den foreslåede ændring vil indebære, at personer, som er berettiget til optag

på en forberedende grunduddannelse, jf. § 4, stk. 2 og 3, vil kunne modtage

denne undervisning på uddannelsessporene, § 10, stk. 1. Det vil skulle være

op til institutionen, som udbyder undervisning til eleven, at vælge på hvilket

uddannelsesspor og niveau eleven skal indskrives. Institutionen skal i den

forbindelse tage hensyn til, hvordan eleven bedst opnår formålet om at for-

bedre deres niveau i fagene dansk eller matematik eller begge for at påbe-

gynde en erhvervsuddannelse eller for at imødekomme overgangskrav til en

erhvervsuddannelses hovedforløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

UDKAST

Til nr. 2

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at personer,

som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre

deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangs-

krav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget

til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grundud-

dannelses basisniveau.

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at stk. 2

tilsvarende gælder for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering

alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme over-

gangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-

dannelser.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddan-

nelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted

løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 1,

udgår »basisniveau og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvor-

efter basisniveauet vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, at uddan-

nelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året,

medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et

andet tidspunkt.

Det følger af den foreslåede

§ 7, stk. 2,

at uddannelsesstart på undervisnings-

niveauer, jf. § 10, vil skulle finde sted løbende under hensyntagen til den

enkeltes behov.

Formålet med ændringen er at gøre opstartsmulighederne i uddannelsesspo-

rene mere fleksible, med henblik på at give institutionerne bedre mulighed

for at indplacere elever direkte på det spor og niveau, der bedst passer med

deres behov.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at uddannelsesstart på undervis-

ningsniveauer, jf. § 10, fremover vil skulle finde sted løbende. Med løbende

skal ikke nødvendigvis forstås daglige begyndelsestidspunkter. Det vil ud

fra praktiske hensyn være op til institutionerne at fastlægge de præcise be-

gyndelsestidspunkter, idet institutionerne dog vil være forpligtet til at få nye

elever tilknyttet et uddannelsesspor hurtigst muligt efter eleven i forbindelse

med introduktionsforløbet er afklaret med, hvilket spor eleven ønsker at gå

på.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, at elever

på forberedende grunduddannelse påbegynder sit forløb på forberedende

grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til ele-

vens behov og forudsætninger.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at »basis- eller« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det foreslåede § 1, nr. 9, hvor-

efter basisniveauet vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5