Att.: Børne- og Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Henvendelse vedrørende offentlighedsloven
Jeg skal hermed rette henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget
(BUU), idet jeg undrer mig over, at institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse (HHX, HTX og EUX) som det klare udgangspunkt ikke er omfattet af
offentlighedsloven.
Dette står i skærende kontrast til den retstilstand, der gælder for almengym-
nasiale uddannelsesinstitutioner (STX og HF), der er en del af den offentlige
forvaltning, og som dermed er fuldt ud omfattet af offentlighedsloven i hen-
hold til offentlighedslovens § 2.
For mig at se forekommer det ubegrundet, at institutioner for erhvervsrettet
uddannelse ikke på tilsvarende måde er omfattet af loven, om ikke andet
delvist, henset til ligheden i den virksomhed, de to institutionstyper udøver.
Jeg skal på den baggrund anmode om, at udvalget beder ministeren besvare
følgende spørgsmål:
1.
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (HTX, HHX og EUX) efter den gældende opfattelse ikke i lighed
med almengymnasiale uddannelsesinstitutioner er fuldt ud omfattet af offent-
lighedsloven?
2.
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil ministeren da redegøre for,
hvilke saglige forskelle der begrunder at der efter ministerens opfattelse ikke
på tilsvarende måde skal være adgang til aktindsigt i dokumenter m.v. ved
institutioner for erhvervsrettet uddannelse?
9. januar 2024