Børne- og Undervisningsudvalget
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Hermed orienteres om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK) samt Styrelsen for It og Læring (STIL) har iværksat en hand-
lingsplan med en række prioriterede indsatser for at nedbringe sagsbe-
handlingstiden for ansøgninger om specialpædagogisk støtte (SPS).
Sagsbehandlingstiderne for tildeling af SPS er aktuelt midlertidigt forlæn-
get som følge af implementering af nyt administrativt sagsbehandlingssy-
stem til behandling af ansøgninger om SPS.
Handlingsplanen skal understøtte, at elever og studerende med funktions-
nedsættelser hurtigt og på bedst mulige måde kompenseres for de udfor-
dringer, der følger af deres funktionsnedsættelse. Handlingsplanen inde-
holder:
-
Flere ressourcer til fortsat systemudvikling af SPSA med henblik
på en yderligere udbygning af funktionalitet samt at lette arbejds-
gange for slutbrugerne.
Flere ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger om SPS samt
kommunikation målrettet uddannelsesinstitutioner, elever og le-
verandører om sagsbehandlingen og overgangen til SPSA.
Uddannelsesinstitutionerne får forlænget frist for at søge om re-
fusion for tildelt støtte.
21. december 2023
Sagsnr.: 23/27910
-
-
Baggrund for implementering af nyt sagsbehandlingssystem
SPS er en individuel støtte, som staten kan bevilge til elever og stude-
rende med dokumenteret funktionsnedsættelse. Støtten har til formål at
sikre, at elever og studerende med psykisk eller fysisk funktionsnedsæt-
telse har mulighed for at deltage og gennemføre deres uddannelse på lige
fod med andre.