BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Regional mobilitet

Regionale hovednet og nye mobilitetsløsninger

Indspil til Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet

November 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Indholdsfortegnelse

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Forord

Anbefalinger

Regional mobilitet til forskellige geografier

Anbefalinger

1: Regionale hovednet – et regionalt hovedbidrag

Nye mobilitetsløsninger som tilbringertrafik til regionale hovednet

2: Samkørsel

3: Cyklisme og cykelinfrastruktur

4: Busfremkommelighed og BRT

5: Knudepunkter

6: Parkér-og-rejs og korridorstrategi

7: Mikrodelemobilitet

Øvrige anbefalinger til fremme af kollektiv mobilitet

8: Bedre mobilitet for unge

9: Virksomheder, kollektiv mobilitet og mobility management

10: Brugervenlig MaaS-app

Side 2

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Forord – om regional mobilitet, hovednet og nye

mobilitetsløsninger

Den kollektive transport er under pres. Både stigende udgifter og færre indtægter udfor-

drer økonomien. Samtidig har vi en klimaudfordring, hvor kollektiv transport skal være med

til at nedbringe CO2-udledningen. Derfor er det afgørende at udvikle den kollektive mobi-

litet, så flere vælger bus, tog, letbane, samkørsel og cykel. Det er en strukturel udfordring,

at stadig færre danskere – herunder især unge, der er en vigtig og prioriteret målgruppe for

regional kollektiv mobilitet – bor i landdistrikter.

Regeringens Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark skal i fase 1 belyse nye

kollektive mobilitetsløsninger til forskellige geografier – et arbejde Danske Regioner hilser

velkommen. Vi ser frem til også at bidrage til fase 2 om økonomi og takster og fase 3 om

organisering.

Regionerne fremmer alle grøn, sund og sammenhængende mobilitet. Det skal være muligt

at bo, arbejde, og uddannelse sig i alle dele af landet uden adgang til egen bil. Styrket kol-

lektiv mobilitet er også nødvendigt for at reducere trængsel i byerne. Regionerne er i fuld

gang med at omlægge, tilpasse og udvikle den regionale kollektive mobilitet i samarbejde

med brugerne, kommunerne, trafikselskaberne og de private aktører.

Med dette indspil til ekspertudvalget ønsker regionerne at fremhæve hovedrollen, som bus

og tog i

regionale hovednet

spiller for vores kollektive mobilitet. Regionale hovednet af

hurtige busser, regionaltog, lokaltog og letbane, er den kollektive mobilitets rygrad, der

med hyppige afgange og få stop sikrer hurtig transport mellem større byer, på tværs af

kommuner og til knudepunkter, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Hovednettet

binder også by og land sammen og fungerer som tilbringertrafik til den landsdækkende

jernbane. Passagerne er hurtigere vendt tilbage til regionale tog og busser end busserne i

byen samt på landet.

I nogle tilfælde må regionale hovednet prioriteres på bekostning af mindre benyttede

busruter. Og i mindre befolkede områder kan bussen ikke stå alene, men må suppleres og

understøttes af nye

mobilitetsløsninger:

Supercykelstier, samkørsel til uddannelsesinstituti-

oner, Plustur som fleksibel tilbringertrafik, etablering af mobilitetsknudepunkter, og forsøg

med parkér og rejs er eksempler på nye tiltag, der er tilpasset og målrettet de forskellige

regionale geografier og forudsætninger. Via rækken af nye mobilitetsløsninger udvikles og

fremtidssikres vores fælles mobilitet via regionalt tilpassede løsninger.

Ud over eksempler på regionernes arbejde med at styrke de regionale hovednet, samt ny-

tænkning af tilbringertrafikken, har vi medtaget eksempler på nye mobilitetsløsninger i bl.a.

Holland, Norge og Sverige.

Danske Regioner håber, at anbefalingerne i dette indspil vil inspirere Ekspertudvalget,

regeringen og sektoren til, at vi sammen styrker de regionale hovednet yderligere, samt at

vi på tværs af stat, regioner, kommuner og private aktører samarbejder om at udvikle stærk

kollektiv mobilitet i hele landet.

Anders Kühnau

Formand

Stephanie Lose

Næstformand

Anders G. Christensen

Formand

Udvalget for regional

udvikling og EU

Side 3

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Anbefalinger og sammenfatning

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Regeringens Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark skal i fase 1 belyse nye

kollektive mobilitetsløsninger til forskellige geografier. Med dette indspil kommer Danske

Regioner med vores bud på, hvordan vi kan styrke danskernes mobilitet.

Hovedbudskaberne i indspillet er:

•

At regionale hovednet forbinder de større byer på tværs af kommunegrænser – og

sikrer mobilitet hvor der ikke er statslig jernbane. Hovednettet skal derfor fortsat stå

stærkt, bl.a. ved at de understøttes af nye mobilitetsløsninger.

Regionerne prioriterer transport for unge på ungdomsuddannelser, så det er muligt at

bo og uddanne sig i alle dele af landet uden egen bil. Med nye mobilitetsløsninger er

det vigtigt at have de unge for øje – især i landdistrikterne.

Regionerne bidrager med koordinering, udvikling og test af nye mobilitetsinitiativer på

tværs af kommunegrænser.

1. Regionale hovednet – et regionalt hovedbidrag:

Danske Regioner foreslår, at ekspertudvalgets arbejde understøtter de regionale hovednet

– og de økonomiske forudsætninger for at opretholde og styrke dem – der samtidigt forbin-

der de større byer, betjener landdistrikter og er tilbringertrafik til den statslige jernbane.

Endvidere bør der være fokus på nye mobilitetsløsningers potentiale til at understøtte og

styrke de regionale hovednet.

Eksempel: Nordjyllands hovednet

Nordjylland udvider den kollektive trafikbetjening med expresbusser, hvor der ikke

kører tog. Expresbusserne har et fast, højt serviceniveau med minimum én afgang i

timen på både hverdage, aftener og i weekenden – samt flere afgange i myldretiden,

hvor kundegrundlaget er størst. Busserne er komfortable med bl.a. stillezoner og

scorer højt i NTs kundetilfredshedsmålinger.

Nye mobilitetsløsninger er et vigtigt redskab, der kan styrke tilbringertrafikken til de

regionale hovednet:

2. Samkørsel:

Mobilisering af tomme bilsæder via samkørsel har potentiale til at supplere

og blive del af den kollektive trafik – også i yderområderne.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Gives mulighed for at indføre samkørsel med inspiration fra den franske model –

herunder at der etableres hjemmel til, at det offentlige kan understøtte samkørsel og

chaufføren

kan modtage en betaling, der ligger ud over de marginale omkostninger

for turen.

Sker en smidiggørelse af processen for at godkende samkørselspladser – fx ved at en

tværkommunal enhed får et koordinerende ansvar for samkørselspladser som en inte-

greret del af arbejdet med samkørsel og parkér-og-rejs.

•

Side 4

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Eksempel: Samkørsel til uddannelsesinstitutioner i Hillerød

Hillerød har over 5.000 studiepladser og mange studerende pendler langt i bil. Det

giver trængsel på vejene og ved p-pladser ved uddannelsesstederne. Region Ho-

vedstaden, Movia, Hillerød Kommune og FDM tilbyder de studerende samkørsel

via Ta’Med, der understøtter og udvider det kollektive trafiktilbud. Studerende kan

bruge Ungdomskort eller Pendlerkort som betaling for samkørslen.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

3. Cyklisme og cykelinfrastruktur:

Ca. halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har

under 10 km til arbejde. Potentialet for cykelpendling er altså stort.

Danske Regioner foreslår, at der anvendes midler fra puljen på 3 mia. kr. i Infrastrukturplan

2035 afsat til ’styrket indsats for flere cyklister’ til udbredelse af supercykelsti-konceptet og

lignende fremme af cykelsamarbejde. Det vil understøtte et fortsat løft i kvaliteten af den

tværkommunale cykelinfrastruktur, og gøre det mere attraktivt at benytte cyklen til pend-

ling samt til og fra kollektiv mobilitet.

Eksempel: Supercykelstier

Supercykelstier er et sammenhængende net af cykelstier, hvor cykelforholdene er

prioriteret højt. Der er let adgang til stationer og centrale busstoppesteder mhp. at

understøtte kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv transport. Supercykelstier

prioriteres mest i og omkring de større byer, hvor antallet af cyklister er størst. I

Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der nedsat sekretariater for super-

cykelstier.

4. Busfremkommelighed og BRT:

Jo hurtigere bussen kommer frem, jo relativt mere

attraktiv er den i forhold til bilen. Det reducerer driftsomkostningerne, når bussen ikke

holder i kø. Busfremkommelighed øger på samme tid indtægterne og mindsker omkost-

ningerne.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Oprettes en ny BRT- og fremkommelighedspulje, der kan støtte lokale og regionale

fremkommeligheds- og BRT-projekter – herunder støtte til at forberede og afdække

projekter.

Gives bedre rammevilkår for BRT-projekter – bl.a. ved at medfinansiering af anlæg kan

ske uden for anlægsloft, samt at lånefinansiering hertil kan afbetales over en periode på

fx 40 år.

5. Knudepunkter:

Knudepunkter er opgraderede holdepladser, der samler mobilitetstil-

bud, bil- og cykelparkering og fx mulighed for indkøb. Det bidrager til at gøre det mere

attraktivt at pendle med den kollektive transport. Knudepunkter bidrager til at binde

by og land sammen.

Danske Regioner foreslår, at der oprettes en statslig pulje til at fremme tilbringertrafik og

mobilitetsknudepunkter – fx som en del af infrastrukturplanen for 2035, og at den kan om-

fatte fremme af knudepunkter.

Side 5

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

6. Parkér-og-rejs og korridorstrategi:

Ved parkér-og-rejs anlæg (P&R) stiller den rejsende

sin bil eller cykel ved en station eller et busstop i et område uden trængsel, og rejser

herfra videre med kollektiv trafik til byområder med trængsel.

Danske Regioner foreslår, at der arbejdes med modeller for organisering og finansiering af

P&R og korridorstrategier – fx ved at sikre, at kommunerne får mulighed for at medfinansie-

re P&R-anlæg i andre kommuner.

7. Mikrodelemobilitet:

Delecykler og -løbehjul vinder udbredelse i de større byer og bør

samtænkes med kollektiv trafik som fleksibel

first/last-mile

transport.

Danske Regioner foreslår, at:

•

Der skabes hjemmel til, at kommuner og regioner kan integrere mikromobilitetsløsnin-

ger som en del af trafikselskabernes udbud og mobilitetsløsninger.

Arbejdet med at fremme mikromobilitet og integration med kollektiv trafik kan blive

en del af et tværgående Mobility Management sekretariats opgaver, jf. anbefaling 9.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Eksempel: Integration af delecykler i kollektiv trafik i Holland

I Holland kan brugere af den kollektive trafik også bruge delecykler til og fra statio-

nerne. NS (Nederlandse Spoorwegen), der har over 1 mio. passagerer om dagen, har

indsat over 100 delecykler ud ved alle stationer. 8 pct. af kunderne tilkendegiver, at

de ville bruge bil i stedet for tog, hvis delecyklerne ikke var der. Hollænderne kan

bruge deres rejsekort til at betale for og låse delecykler op ved stationerne, hvilket

gør det nemt at leje en cykel til og fra stationen.

Øvrige anbefalinger til fremme af kollektiv mobilitet:

8. Bedre mobilitet for unge:

Unge er en vigtig målgruppe for regional kollektiv trans-

port, og hvis der må foretages tilpasninger, så er udgangspunktet, at uddannelsesruter

friholdes.

Danske Regioner foreslår, at ekspertudvalget bakker op om implementeringen af en ny un-

gerabat, der vil gøre det mere attraktivt for flere unge at vælge kollektiv mobilitet, hvilket

kan ske inden for den nuværende økonomiske ramme.

Eksempel: Plustur til unge

Få et gratis lift til eller fra bussen - hvis den ikke kører hele vejen. Gratis Plustur til

unge med Ungdomskort er et projekt initieret og støttet af Region Syddanmark med

det formål at styrke kendskabet til Plustur samt at se på initiativer, som kan fremme

udbredelsen af Plustur i de tyndtbefolkede landområder. Ønsket er at fremme mobi-

liteten for de unge uden for byerne. Plusturen skal bestilles via Rejseplanen.dk eller

Rejseplanen app. Ordningen startede august 2022 og løber frem til december 2024.

Side 6

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

9. Virksomheder, kollektiv mobilitet og mobility management:

Mobility Management

er et koncept, der skal fremme bæredygtig transport og styre efterspørgslen efter bil

ved at ændre de rejsendes holdninger og adfærd. Virksomheder, uddannelsesinstitu-

tioner og organisationer kan via mobility management påvirke medarbejdernes trans-

port til og fra arbejde og studie i retning af øget brug af aktiv, kollektiv mobilitet samt

videomøder.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Inspireret af supercykelsti-sekretariaterne nedsættes tværkommunale Mobility Mana-

gement sekretariater, der systematisk kan assistere virksomheder, uddannelsesinstitu-

tioner og organisationers arbejde med at udarbejde mobilitetsplaner mhp. at reducere

pendling i bil.

Arbejdes på at øge udbredelsen af erhvervspendlerkortet – bl.a. ved at reducere den

nuværende bindingsperiode på et år.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

•

10. Brugervenlig MaaS-app:

Forbedret brugervenlighed er én af måderne til at få flere til

at vælge aktiv mobilitet – både i forhold til nye rejsende og til at få eksisterende til at

benytte bus og tog mere til pendling og fritid.

Danske Regioner foreslår, at der ved overgangen til den fælles, kommende MaaS-app er

særlig fokus på brugervenlighed mhp. at understøtte let og økonomisk attraktiv brug af

kollektiv mobilitet til både pendling og fritid.

Side 7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Regional mobilitet til forskellige geografier

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Hver region udarbejder og udvikler en palet af mobilitetsløsninger tilpasset deres specifikke

geografi og demografi. Befolkningstætheden spænder fra 75 indbyggere pr. km2 i Nordjyl-

land til 720 i Region Hovedstaden, jf. nedenstående figur.

DET REGIONALE DANMARKSKORT

REGION NORDJYLLAND

Indbyggere

1.326.340

594.634

Areal:

7.884 km

Indbyggere pr. km

Kommuner

REGION HOVEDSTADEN

Indbyggere

1.326.340

1.891.871

Areal:

2563 km

Indbyggere pr. km

738

Kommuner

REGION MIDTJYLLAND

Indbyggere

1.326.340

1.358.879

Areal:

13.012 km

Indbyggere pr. km

104

Kommuner

REGION SJÆLLAND

REGION SYDDANMARK

Indbyggere

1.326.340

1.237.413

Areal:

12.266 km

Indbyggere pr. km

101

Kommuner

Indbyggere

1.326.340

849.857

Areal:

7.227 km

Indbyggere pr. km

118

Kommuner

Regional udvikling og koordinering af kollektiv mobilitet

Med ansvar for regional kollektiv transport og medejerskab af trafikselskaber er regionerne

tæt på borgerne og skaber sammenhæng i den kollektive mobilitet. Regionerne prioriterer

arbejdet med fremme af mobilitet – med blik på balance mellem by og land, grøn omstilling

og let adgang til arbejde og uddannelse. Regionerne tager politisk ansvar og prioriterer bl.a.

de regionale hovednet, der understøtter pendling til job og uddannelse og dermed mulig-

heden for at bo i hele Danmark. Regionale hovednet bidrager til effektiv pendling til job og

uddannelse og skaber forbindelse mellem steder med regional interesse (uddannelsesste-

der, lufthavne, hospitaler, sport, kultur mm.), hvilket understøttes af gode skiftemuligheder

ved knudepunkter. Fokus hos regionerne er bredere end traditionel kollektiv trafik, og der

arbejdes for fremme af aktiv mobilitet og sundhed.

Udvikling, koordinering og fremme af mobilitet er en tværgående opgave, som regionerne

løfter i samarbejde med kommuner og trafikselskaber samt med inddragelse af virksomhe-

der, uddannelsesinstitutioner mv. Der arbejdes strategisk med mobilitet – bl.a. via regionale

mobilitetsplaner.

Side 8

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Følgende liste er eksempler på regionalt finansierede udviklingsprojekter og tiltag:

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

•

Knudepunktskoncept: Kategorisering af knudepunkter, opgradering af testknu-

depunkter samt dialog om ens visuel identitet for knudepunkter/stoppesteder

(alle regioner).

Gratis Plustur med ungdomskort: Vil flere unge benytte bussen, hvis Plusturen

til/fra bussen er gratis? Ønsket er at øge opland til og passagertal i den kollektive

transport (Region Syddanmark).

Samkørsel til ungdomsuddannelser: Unge vælger i stigende grad bilen potentia-

let for at overflytte nogle af disse ture til samkørsel er stort (Region Syddanmark

& Region Hovedstaden).

Samkørsel: Forsøg i Vestsjælland og omkring Køge Bugt (Region Sjælland).

Regional koordinering af mobilitetssamarbejde med trafikselskab og kommuner

om fremtidens mobilitet (Region Midtjylland).

Afholdelse af inspirationsmøder for kommuner om samarbejde om samkørsel,

børn og unges transport samt funktionsudbud (Region Midtjylland).

Cykling: Supercykelsti-sekretariater (Region Hovedstaden og Midtjylland).

Cykling: Fremme cyklisme – herunder i projektet Vi cykler til uddannelse (alle

regioner).

Fremtidscyklen: Gratis genbrugscykler ved Asnæs Lokalbanestation (Region

Sjælland).

Forsøg med førerløse busser (Region Sjælland, Hovedstaden og Nordjylland).

Infoskærme i busser, der giver passagererne information om skiftemuligheder,

køreplansændringer, særlige rabatter etc. (Region Syddanmark).

Unge viser vej: Læringsforløb på ungdomsuddannelser om lokale mobilitetsløs-

ninger (Region Sjælland)

Ifølge Lov om trafikselskaber skal der udarbejdes en trafikplan for den statslige jernbane,

der giver overblik over besluttede projekter og deres trafikale og passagermæssige effek-

ter. Et kig til vores nabolande viser et dybere samarbejde mellem administrative niveauer:

•

Sverige: Alle regioner udarbejder, foranlediget af regeringen, en regional transportin-

frastrukturplan, der beskriver de næste 12 års planer for udvikling på transportområ-

det.

Den regionale infrastrukturplan er styrende for statens investeringer i regional

infrastruktur.

Norge: De norske regioner bidrager til

Nasjonal transportplan

ved at definere de stør-

ste regionale udfordringer på transportområdet samt med konkrete forslag til at løse fx

trængselsudfordringer.

•

De regionale mobilitetsstrategier kunne indgå som et centralt element i den statslige tra-

fikplan, der på sigt kunne udvikles til en bredere mobilitetsplan.

Länsplaner - Bransch (trafikverket.se)

Nasjonal transportplan – NTP - regjeringen.no

Side 9

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Udviklingen i bosætning fordrer udvikling af kollektiv

mobilitet

At der er brug for nye mobilitetsløsninger i yderområderne, vidner udviklingen i bosætnin-

gen samt bilejerskabet om. Stadig færre danskere, herunder især unge, bor i landdistrikter

– dvs. uden for byområder eller i byer med mindre end 200 indbyggere:

Det betyder færre

passagerer i den kollektiv trafik, hvilket udfordrer økonomien i den kollektive trafik og

understreger behovet for, at der udrulles nye mobilitetsløsninger i landdistrikterne.

Udviklingen i bosætningen i landdistrikterne i de seneste 10 år viser, at hvor 12,6% af befolk-

ningen boede i landdistrikterne i 2013, er det i dag 11,6%.

Fortsætter den aktuelle befolkningsudvikling frem til 2050, forventes de nuværende forskel-

le at blive forstærkede. Ifølge Danmarks Statistik vil 36 kommuner have en negativ befolk-

ningstilvækst frem mod 2050 og 21 kommuner vil have en tilvækst på over 10 pct.

At der samtidig er brug for at opretholde og gerne styrke den fælles, kollektive mobilitet til

og i vores byer vidner udviklingen i bosætningen i byerne om. Flere bor i de største byområ-

der – dvs. byområder med over 100.000 indbyggere:

I 2013 boede 31,5 pct. af befolkningen i de største byområder. I 2023 var tallet 33 pct. Figu-

ren nedenfor viser befolkningen fordelt efter landdistrikter.

Befolkningen fordelt efter landdistrikter. 1. januar 2023

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

I perioden 2013-2023 er befolkningen således vokset med 11 pct. i de største byområder

mod en befolkningsvækst på 5,9 pct. for landet som helhed. Til sammenligning er befolknin-

gen skrumpet med 2,6 pct. i landdistrikterne.

Færre bor på landet - Danmarks Statistik

Befolkningstilvækst især i Østjylland - Danmarks Statistik

Side 10

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Udviklingen udfordrer alt andet lige økonomien i den kollektive trafik:

•

I landdistrikter ved at kundegrundlaget reduceres yderligere. Udfordringen øges af, at

det særligt er unge uddannelsessøgende, der søger væk. De unge er en vigtig kunde-

gruppe for den kollektive trafik, og hvis der må foretages tilpasninger, så er udgangs-

punktet, at uddannelsesruter friholdes. En række tiltag kommer særligt unge til gode

– fx natbusser (der også fremmer unges sikkerhed), cykelmedtagning i bus og tog, og

regional betaling for, at lokale busruter stopper ved ungdomsuddannelserne.

I de største byer øges trængslen. Det hæmmer fremkommeligheden og øger driftsom-

kostningerne i den kollektive trafik.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

•

Samlet understreger det behovet for en flerhed af indsatser målrettet hhv. vores yderområ-

der, vores købstæder og de største byer.

Side 11

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Anbefalinger

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

I det følgende præsenteres Danske Regioners forslag til Ekspertudvalgets fase 1 om nye

mobilitetsløsninger. For regionerne spiller de regionale hovednet en afgørende rolle. Og

regionerne anbefaler, at regionale hovednet også fremadrettet spiller en hovedrolle i den

regionale og lokale kollektive mobilitet.

Der præsenteres en række nye mobilitetsløsninger som samkørsel, park’n’ride mv., der alle

har potentiale til at løfte mobiliteten i forskellige geografier samt fungere til som tilbrin-

gertrafik til det regionale hovednet. Endvidere præsenteres en række øvrige anbefalinger

om bl.a. brugervenlighed og mobility management, der kan bidrage til at gøre det mere

attraktivt at vælge kollektiv mobilitet.

Hver af de følgende 10 punkter indeholder en beskrivelse af udfordringer, der fremhæves

en række eksempler på gode mobilitetsløsninger fra ind- og udland, som der kan drages

inspiration fra. Afslutningsvist præsenteres anbefalinger.

Side 12

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

1: Regionale hovednet – et regionalt

hovedbidrag

De regionale hovednet styrker mobiliteten, sikrer sammenhæng på tværs, gør det mere at-

traktivt at pendle kollektivt og fungerer som tilbringertrafik til og fra landsdækkende tog.

De regionale hovednet er målrettet pendlere til job og uddannelse, der med høj frekvens,

fremkommelighed og få stop kan rejse over længere afstande på forholdsvis kort tid. De

regionale hovednet udgør den største del af de regionale ruter og skaber forbindelser til,

fra og mellem regionernes største byer og på tværs af kommuner – samt forbinder og be-

tjener landdistrikter og mindre byer på ruten. De øvrige regionale ruter fungerer bl.a. som

tilbringertrafik til det regionale hovednet. Bybusser og lokale (skole)ruter betjener lokale

rejsemål og føder ind til regionale ruter. Tilbringertrafikken vil kunne styrkes af nye mobili-

tetsløsninger, som de er foreslået i pkt. 2-7 i dette papir, hvilket kan være med til at styrke

hovednettet som rygraden i den regionale kollektive trafik.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Figuren nedenfor viser den positive sammenhæng mellem det øgede antal køreplantimer,

som de regionale Expresbusser i Nordjylland har kørt, og stigningen i antal påstigere. Pas-

sagerne sætter pris på et fast, højt serviceniveau med minimum én afgang i timen på både

hverdage, aftener og i weekenden – samt flere afgange i myldretiden, hvor kundegrundla-

get er størst. Busserne er komfortable med bl.a. stillezoner og scorer højt i kundetilfreds-

hedsmålinger.

NT’s X Busser. Udvikling i antal køreplantimer og påstigere

1.800.000

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Påstigere pr. år

Timer

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Det regionale net udgør grundstammen i den kollektive trafik. I takt med at den lokale bus-

betjening beskæres, er den regionale bus mange steder det eneste eller primære kollektive

transporttilbud.

Alle regionerne arbejder med hovednet, hvilket er eksemplificeret på side 16 og 17.

Side 13

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Lokalbaner er en integreret og betydningsfuld del af det regionale hovednet. Lokalbanerne

fungerer som tilbringertrafik til DSB’s landsdelstrafik og bidrager dermed til at realisere

værdien af de store statslige investeringer i IC-trafikkens tog, skinner og signalsystemer.

Infrastrukturen på lokalbanerne udgør 516 km enkeltsporet jernbane. Banerne er organise-

ret i fem jernbanevirksomheder, jf. nedenstående kort over lokalbanerne i Danmark.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Lokalbanernes transportarbejde i personkm. svarer til 80 pct. af Metroens. Lokalbanerne

har færre passagerer end Metroen, men de enkelte rejser er længere. Ca. 70 pct. af passa-

gerne i lokalbanerne er pendlere til og fra uddannelse og arbejde.

Omkring 17 mio. passa-

gerer er hvert år afhængige af, at lokalbanerne fragter dem frem og tilbage mellem hjem-

met og skolen eller arbejdspladsen.

Efter Corona-pandemien er passagerne vendt hurtigere tilbage til de regionale tog og bus-

ser end til busserne i byen og på landet. Flere steder i landet rapporterer trafikselskaberne

på nuværende tidspunkt om passagertal i regionale tog, der ligger over niveauet fra før

pandemien.

Danske Regioner: Lokalbanernes betydning i landområder og resultater

regioner.dk/services/nyheder/2021/maj/en-livsnerve-er-ved-at-blive-skaaret-over-lokalbaner-har-brug-for-store-

investeringer/

Side 14

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Succesfuld overdragelse af togdrift fra DSB i Nordjylland

En ændring af trafikselskabsloven gav i 2017 Region Nordjylland mulighed for at

overtage Statens togdrift i Nordjylland via Nordjyske Jernbaner. At samtænke lokal-

og regionalbaner har medført et mere attraktivt togtilbud til nordjyderne med flere

afgange, kortere rejsetider og flere direkte tog. Det er nu muligt at køre fra Skagen

til Aalborg uden skift. Både antal passagerer og passagerkilometer er steget.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Regionerne stiller sig i front i den grønne omstilling – bl.a. med indsættelse af batteritog:

Midtjyske Jernbaner indsætter Danmarks første batteritog i 2024

Midtjyske Jernbaner har indkøbt syv batteritog, der fra ultimo 2024 erstatter deres

dieseltog. Indkøbet skal danne grundlag for udrulningen af batteritog på andre regio-

nale strækninger og er dermed et vigtigt skridt på vejen mod CO2-neutral togtrafik.

Danske Regioner foreslår, at:

•

Ekspertudvalgets arbejde understøtter de regionale hovednet – og de økonomiske

forudsætninger for at opretholde og styrke dem – der forbinder de større byer på tværs

af kommuner, betjener landdistrikter og er tilbringertrafik til den statslige jernbane.

Endvidere bør der være fokus på nye mobilitetsløsningers potentiale til at understøtte

og styrke de regionale hovednet.

Side 15

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Eksempler på regionale hovednet:

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

R- og S-busser på Sjælland og i Hovedstaden

R-busser har faste minuttal og sikrer forbindelser til de

øvrige busser

og tog. R-bus-

sen har så direkte linjeføring som muligt mellem større byer, og har halvtimedrift om

dagen og timedrift aften og weekend.

S-busserne understøtter pendling i kombination med S-tog, A-busser og Metro og er

en del af rygraden i kollektiv trafik i Storkøbenhavn. Samlet skabes et højfrekvent

kollektivt transportnet målrettet pendlere. S-bussen har direkte linjeføring, få stop

og god fremkommelighed via signalprioritering og busbaner.

Region Sjælland har besluttet at opgradere den tidligere linje 234 til 460R, hvormed

den har fået flere afgange. Det illustrerer, at der fortsat er potentiale i at udbygge og

styrke regionale hovednet.

Nordjyllands hovednet

Nordjylland udvider den kollektive trafikbetjening med expresbusser, hvor der ikke

kører tog. Det sker i nogle tilfælde på bekostning af andre regionale ruter. Desuden

samfinansierer Region Nordjylland 50 pct. af udgifterne til Plustur med de nordjyske

kommuner – mhp. at stå sammen om lokale transportmuligheder og understøtte

tilbringertrafik til hovednettet.

Expresbusserne har et fast, højt serviceniveau med minimum én afgang i timen på

både hverdage, aftener og i weekenden – samt flere afgange i myldretiden, hvor kun-

degrundlaget er størst. Busserne er komfortable med bl.a. stillezoner og scorer højt i

NTs kundetilfredshedsmålinger.

Det midtjyske hovednet

Hovednettet er opbygget med udgangspunkt i to kriterier:

1. Byer med +2.000 indbyggere skal have en hovednetsforbindelse til den regions-

hovedby, som de primære rejse- og pendlingsstrømme er rettet imod.

2. Alle naboregionshovedbyer skal være forbundet med en hovednetsforbindelse.

De øvrige regionale ruter fungerer som tilbringerruter til hovednettet.

Side 16

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Strategiske hovedruter på Fyn

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

FynBus vil styrke hovednettet på Fyn ved at etablere et strategisk hovednet af højfre-

kvente regionalruter, der sammen med togstrækningerne på Fyn skal være rygraden

i den regionale trafik. Planen har fokus på at styrke busbetjeningen, hvor potentialet

er størst. Der hvor potentialet er begrænset, køres der i myldretiden mhp. at tilgode-

se pendlere og studerende. Systemet supplerer et net af kommunale plusturskørsler,

hvor borgere i tyndt befolkede områder kan blive kørt til regionale busruter.

Side 17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Nye mobilitetsløsninger som tilbringertrafik til

regionale hovednet

Rapporten

Sammenhæng i den kollektive trafik

viser, at hver tredje togpassager tager en

bus til/fra toget, samt at øget sammenhæng i den kollektive mobilitet giver flere passagerer

i både bus og tog. Mere fleksibel og effektiv tilbringertrafik bidrager til at styrke hoved-

nettet og øge mobiliteten. Via tilbringertrafik er der potentiale til at øge oplandet til de

regionale hovednet og statslige skinner og dermed gøre dem brugen af kollektiv mobilitet

attraktiv for flere. Gode muligheder for at komme til/fra hovednettet og knudepunkter

løfter den samlede mobilitet i yderområder – uden at borgerne er afhængige af egen bil.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

2: Samkørsel

Potentialet for samkørsel er stort – men endnu uforløst i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet er

der i gennemsnit 1,08 person i hver bil, når vi pendler. Det vil sige, at der dagligt er 14 mio.

tomme bilsæder i trafikken.

Det bidrager til trængsel, klimabelastning og økonomisk tab

for både bilisterne og samfundet. Mobilisering af tomme bilsæder via samkørsel har poten-

tiale til at supplere og blive del af den kollektiv trafik – også i yderområderne.

Reglerne er sådan i dag, at udbydere af samkørsel alene må få dækket marginale omkost-

ninger svarende til ca. 0,7 kr./km. Det gør kun samkørsel økonomisk interessant på længere

distancer, fx mellem Aarhus og København, og vanskeliggør realisering af potentialet for

samkørsel. Samkørsel kan være et prismæssigt attraktivt supplement til åben flextrafik som

Plustur og Flextur.

Frankrig er foregangsland for samkørsel

Samkørsel er en del af den franske mobilitetslov. Chaufføren kan skattefrit modta-

ge ca. 3,5 kr./km. Det offentlige kan subsidiere passagererne og dermed give dem

økonomisk incitament til at pendle via samkørsel. Chauffører, der stiller sæder til

rådighed for samkørsel, kan modtage betaling herfor – også når der ikke er passage-

rer til turen. Virksomheder med over 50 ansatte skal udarbejde en mobilitetsplan for

ansattes pendling, der kan omfatte samkørsel, og de må subsidiere medarbejderes

samkørsel med op til 600 € om året uden at blive beskattet heraf.

Den franske stat har afsat en pulje til finansiering af samkørsel, som myndigheder

og virksomheder kan søge. Loven kræver, at samkørselstjenester deler turdata. Der

kan prisdifferentieres, så tilskuddet er højere, hvis dækningen af kollektiv trafik er

begrænset, mens det kan være lavt/fraværende langs hovednet.

Flextrafik er et integreret element i den lokale og regionale kollektive trafik, der løser en

række opgave med bl.a. patientbefordring. Åben flextrafik kan også supplere andre tilbud,

når der fx ikke er en bus eller en samkørsel, der passer med borgerens behov.

Der er alt for mange solobilister i Danmark | Vejdirektoratet

Side 18

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Regional samfinansiering af Plustur

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Åben flextrafik er som udgangspunkt lokal kørsel, der finansieres af kommunerne.

I forbindelse med, at Region Nordjylland har samlet kræfterne om det regionale

hovednet og nedlagt en række mindre ruter, finansierer regionen 50 pct. af udgif-

terne til Plustur. Det sker for at øge transportmulighederne i hele regionen og for at

understøtte tilbringertrafik til det regionale hovednet.

Åben flextrafik erstatter ikke bustrafikken, da omkostningerne pr. tur er relativt høje. Der-

for vil det være attraktivt, hvis det billigere alternativ samkørsel vinder større udbredelse.

Trods de lovgivningsmæssige begrænsninger i Danmark har regionerne flere steder arbejdet

med samkørsel, hvor finansieringen af samkørselstjenesterne bl.a. kommer fra regionerne:

Samkørsel til uddannelsesinstitutioner i Hillerød

Hillerød har over 5.000 studiepladser og mange studerende pendler langt i bil. Det

giver trængsel på vejene og ved p-pladser ved uddannelsesstederne. Region Ho-

vedstaden, Movia, Hillerød Kommune og FDM tilbyder de studerende samkørsel

via Ta’Med, der understøtter og udvider det kollektive trafiktilbud. Studerende kan

bruge Ungdomskort eller Pendlerkort som betaling for samkørslen.

Samkørsel i Nordjylland

I regionen er samkørsel integreret i Rejseplanen. Regionen har finansieret et sam-

kørselsprojekt, der er målrettet pendlere og borgere i de mindre byer. Via NaboGo’s

app udbydes eller efterspørges en tur. Ved knudepunkter kan ekstra passagerer

blive samlet op. NaboGo tjener ikke penge på selve kørslen. Tjenesten drives ved, at

regionen, kommunerne, trafikselskabet og virksomheder har bidraget økonomisk til

etablering og drift.

Samkørselspladser

er steder, hvor bilister/cyklister mødes og kører videre i én bil. Potentia-

let for samkørsel kan understøttes af flere samkørselspladser. Vejdirektoratet, der ejer og

driver 30 samkørselspladser, beskriver en tung proces for at udvide samkørselspladser, fordi

de først skal identificere, hvor der er problemer. Dernæst skal en evt. udvidelse godkendes i

Folketinget, der efter en finanslovsproces kan vælge at bevilge midler.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Gives mulighed for at indføre samkørsel med inspiration fra den franske model – her-

under at der etableres hjemmel til, at det offentlige kan understøtte samkørsel og

chaufføren kan modtage en betaling, der ligger ud over de marginale omkostninger for

turen.

Nu skal studerende lære at køre sammen | Region Hovedstaden (ritzau.dk)

Proppede samkørselspladser tvinger bilister ud i rabatten | Sjælland | DR

Side 19

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

•

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Sker en smidiggørelse af processen for at godkende samkørselspladser – fx ved at en

tværkommunal enhed får et koordinerende ansvar for samkørselspladser som en inte-

greret del af arbejdet med samkørsel og parkér-og-rejs.

Side 20

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

3: Cyklisme og cykelinfrastruktur

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Ca. halvdelen af alle beskæftigede i Danmark har under 10 km til arbejde. Det varierer fra 71

pct. i København til 43 pct. i Vestjylland.

Potentialet for cykelpendling er altså stort. Ifølge

SDU har 7-800.000 pendlere cykelpotentiale, defineret som 1-5 km på cykel eller 6-15 km på

elcykel til arbejde eller uddannelse.

Cykelpendling på tværs af kommuner kan være udfordret af, at cykelinfrastrukturen ikke er

sammenhængende på tværs af kommuner og kan have varierende kvalitet og sikkerhed.

Regionerne har fokus på at fremme sundhed, aktiv mobilitet og cyklisme. Staten har med

Infrastrukturplan 2035 afsat en pulje på 3 mia. kr. til at fremme cyklisme frem mod 2035

– herunder med øget støtte ved tværkommunale ansøgninger. Begge dele understøtter

cyklismen og cykelinfrastrukturens mange fordele:

•

Tilbringertrafik: Cyklisme kan fungere som tilbringertrafik til det statslige og regionale

hovednet, og dermed bringe borgerne tættere på den kollektive transport.

Trængsel: Cyklisme reducerer trafikbelastningen og forbedrer trafikflow.

Miljø- og klima: Hvis bilen erstattes med en cykel, reduceres luftforurening og CO2-ud-

ledning.

Sundhed: Cyklisme reducerer sygedage og forekomsten af fedme, diabetes og hjerte-

sygdomme.

Trafiksikkerhed: Mere cyklisme øger opmærksomheden på trafiksikkerhed, og cyklister

udgør en mindre fare for andre trafikanter end bilister.

Økonomi: Det er beregnet, at en km. cykelsti i København har en årlig værdi på knap 3

mio. kr.

Cyklen har en vigtig rolle i kombinationsrejser til og fra den kollektive transport. Cykelalli-

ance Syd og Cykelforum Fyn er eksepler på regionale og tværkommunale samarbejde om

cykelfremmende foranstaltninger, der sætter øget og fornyet fokus på cyklismen og den

potentialer.

Vi cykler til uddannelse – projekt i Syddanmark

Formålet med ’Vi cykler til uddannelse’ er at få flere unge til at vælge (el)cyklen, når

de skal til og fra deres uddannelse – enten på hele turen eller som en del af at rejse

med kollektiv transport. Projektet, der startede i Region Syddanmark, er nu udbredt

til et samarbejde mellem de fem regioner og Cyklistforbundet. Kampagnen starter i

foråret 2024, og løber foreløbigt over tre år.

Der er brug for sikre cykelstier i hele landet.pdf

Ingeniøren – Mobilitytech, 31.5.2023: Hvorfor vælger 700.000 danskere at lade cyklen stå?

Ingeniøren – Mobilitytech, 4.8.2023 Supercykelstierne får flere til at cykle på arbejde

Fosgerau, Mogens et.al (2023), Bikeability and the induced demand for cycling, PNAS -

Bikeability and the indu-

ced demand for cycling | PNAS

Side 21

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Cykeldeklaration

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Til cykeltopmødet 2022 skrev 31 aktører, herunder alle regioner og Danske Regioner,

under på en cykeldeklaration, hvor man erklærede, at man arbejder for, at der i 2030

skal cykles 20% flere ture. Regionerne bidrager særligt med at skabe tværkommunale

netværk og løsninger.

Supercykelstier

Supercykelstier er et eksempel ud af flere på, hvordan regionerne arbejder med cy-

kelfremmende initiativer. Supercykelstierne er et sammenhængende net af cykelstier,

hvor cykelforholdene er prioriteret højt. Der er let adgang til stationer og centrale

busstoppesteder mhp. at understøtte kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv

transport. Supercykelstier prioriteres mest i og omkring de større byer, hvor antal-

let af cyklister er størst. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der nedsat

sekretariater for supercykelstier:

•

Region Hovedstaden har siden 2012 samarbejdet med kommuner om cykelstier

med gode forhold. I dag tæller samarbejdet 29 kommuner. Fra 2012 til 2022 er

der kommet 59 pct. flere cyklister på ruterne. 13 pct. af de nye cyklister kørte

tidligere i bil. Supercykelsti-sekretariatet er 65 pct. finansieret af Region Hoved-

staden.

Region Midtjylland har siden 2020 samarbejdet med 10 kommuner. Målet er at

vende udviklingen, hvor især unge er begyndt at tage bilen mere, samt i sammen-

spil med den kollektive transport at skabe et alternativ til bilen – også i yderom-

råderne. Region Midtjylland finansierer 50 pct. af sekretariatet.

•

cykeltopmøde-2022-deklaration-om-get-samarbejde-for-at-fremme-cykling-i-danmark-_2424.pdf

Side 22

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Danmark har som et af de få lande i EU ikke målrettede skatteinitiativer til at fremme cyklis-

me.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Eksempler fra udlandet

•

I Belgien kan firmaer og offentlige myndigheder betale ansatte for at cykle på

arbejde. Tilskuddet er skattefrit for cyklister, og firmaer får fradrag for udgiften.

I Oslo kan man få et tilskud på op til 20 pct. af prisen, hvis man køber en ny el-lad-

cykel.

I Sverige kan en arbejdsgiver stille en (el)cykel til rådighed. Medarbejderen be-

skattes kun af den del af ydelsen (Køb, leje eller leasing af cyklen), der overstiger

3.000 skr.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Anvendes midler fra puljen på 3 mia. kr. i Infrastrukturplan 2035 afsat til ’styrket ind-

sats for flere cyklister’ til udbredelse af supercykelstikonceptet og lignende fremme af

cykelsamarbejde. Det vil understøtte et fortsat løft i kvaliteten af den tværkommunale

cykelinfrastruktur, og gøre det mere attraktivt at benytte cyklen til pendling, samt til

og fra kollektiv mobilitet.

Belgian Employees Provided New Tax Exempt Bicycle Allowance (natlawreview.com)

Elektriske lastesykler (klimatilskudd.no)

Cykel fordel | Skat (skatteverket.se)

Side 23

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

4: Busfremkommelighed og BRT

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Jo hurtigere bussen kommer frem, jo relativt mere

attraktiv er den i forhold til bilen. Det reducerer

driftsomkostningerne, når bussen ikke holder i kø.

Busfremkommelighed øger på samme tid indtæg-

terne og mindsker omkostningerne. En undersøgel-

se betegner fem konkrete busfremkommeligheds-

projekter som samfundsøkonomisk yderst rentable

med en intern rente på mellem 8 og 105 pct.

Projekterne er anlagt på strækninger med høje biltrafik- og buspassagertal, og alle reduce-

rer bussens rejsetid. I nogle tilfælde har projekterne medført en rejsetidsgevinst for både

bus- og biltrafik.

Potentialerne for yderligere busfremkommelighed er store. Region Hovedstaden har udar-

bejdet et investeringskatalog for busfremkommelighed til de mest kritiske strækninger med

størst forbedringspotentiale.

For hvert projekt beskrives udfordringer, rejsetidsgevinst og

anlægsudgift – samt afledte effekter på kundetilfredshed, trafiksikkerhed, cykelforhold mv.

Også potentialerne for Bus Rapid Transit (BRT) er store – herunder i mellemstore byer. Movia

har udviklet et BRT-inspireret koncept for at afhjælpe trængselsudfordringer i otte byer på

Sjælland og samtidig tænkt konceptet sammen med lokal byudvikling. I Aarhus arbejdes

der med et BRT-koncept på Ringvejen, hvor busserne på dele af strækningen kører i blandet

trafik, men primært vil køre i egen bane.

Plusbus i Aalborg

Danmarks første BRT-linje er indsat i Aalborg. Den højklassede bus kører på en 12 km

strækning tværs gennem Aalborg til Supersygehuset. Plusbus er en trafikal rygrad,

der medfører kortere rejsetid, kørsel i egen busbane, prioritering i lyskryds, jævn

køreoverflade, og hurtig og niveaufri ind- og udstigning via elbusser på 24,8 m., hver

med plads til 150-200 passagerer.

Aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik afsatte en pulje på 100 mio. kr. til bedre busfrem-

kommelighed, der udmøntes i 2022-23, og som med minimum 50 pct. kommunal eller regi-

(Microsoft Word - Artikel_effektunders\370gelse af busfremkommelighed) (trafikdage.dk)

Katalog for busfremkommelighed (regionh.dk)

Side 24

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

onal medfinansiering skal modvirke trængselsudfordringer og fremme køretidsbesparelser

for bustrafikken. En udfordring ved puljen var den tidsmæssige afgrænsning, der vanskelig-

gjorde forberedelsen og begrænsede antallet af ansøgninger til puljen.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Oprettes en ny BRT- og fremkommelighedspulje, der kan støtte lokale og regionale

fremkommeligheds- og BRT-projekter – herunder støtte til at forberede og afdække

projekter.

Gives bedre rammevilkår for BRT-projekter – bl.a. ved at medfinansiering af anlæg kan

ske uden for anlægsloft, samt at lånefinansiering hertil kan afbetales over en periode på

fx 40 år.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Fælles forståelsespapir mellem Region Hovedstaden, Transportministeriet m.fl - 1. juli 2022

Side 25

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

5: Knudepunkter

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Knudepunkter er opgraderede holdepladser, der samler mobilitets-

tilbud, bil- og cykelparkering og fx mulighed for indkøb. Det bidrager

til at gøre det mere attraktivt at pendle med den kollektive transport.

Knudepunkter bidrager til at binde by og land sammen og til mere

sammenhængende og sømløse rejser i forbindelse med skift mellem

kollektive og private mobilitetsformer. Knudepunkter bidrager der-

med til tryghed og attraktive udkantsområder.

Gode forhold ved stoppesteder og knudepunkter, der inkluderer

bl.a. belysning, overdækket cykelparkering og toiletter, kan desuden

bidrage til at øge oplandet til hovednettet og de øvrige regionale

ruter, og bl.a. via tryg cykelparkering at understøtte cyklen som

tilbringertransport til bussen.

Mobilitetsknudepunkter kan samtænkes med samkørsel, hvor der kan sikres let mulighed

for at bringe/hente passagerer.

Adgang til det regionale net via knudepunkter bidrager til at sprede værdien af den kollek-

tive trafik til flere borgere. Øget tilbringertrafik, bl.a. via bedre mobilitetsknudepunkter, vil

alt andet lige også øge tilskyndelsen til at bruge den statslige jernbanetrafik.

Knudepunkter i Region Midtjylland

I Region Midtjylland har Midttrafik en række projekter, som skal skabe nye mobili-

tetsknudepunkter i udvalgte byer, som lever op til følgende krav:

• Adgang til en højfrekvent hovedrute (minimum kvartersdrift)

• Relevant opland for et eller flere transportmidler (fx bil, cykel, elcykel)

• Mulighed for tilkobling til eksisterende byfunktioner og byudvikling

• Fokus på tryghed, komfort, tilgængelighed, rejseinformation, grønne arealer og

gode ventefaciliteter.

Knudepunkter i Region Nordjylland

I Region Nordjylland opgraderes stoppesteder og knudepunkter langs det regionale

hovednet. Det sikrer indbydende knudepunkter samt ensartethed på tværs af kom-

munegrænserne. Indkøbsfunktionen samles hos NT, og pengene rækker længere via

storindkøb. Vedligeholdelse af udstyret på knudepunkterne finansieres med 50 pct.

fra regionen og 50 pct. fra kommunerne.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Oprettes en statslig pulje til at fremme tilbringertrafik og mobilitetsknudepunkter – fx

som en del af infrastrukturplanen for 2035.

Side 26

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

6: Parkér-og-rejs og korridorstrategi

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Ved parkér-og-rejs anlæg (P&R) stiller den rejsende sin bil eller cykel ved en station eller et

busstop i et område uden trængsel, og rejser herfra videre med kollektiv trafik til byområ-

der med trængsel. P&R er ofte ét ud af flere virkemidler i en sammenhængende udvikling af

mobilitet, der kan understøttes via:

•

Markedsføring og attraktive priser for kombineret parkering samt videre rejse med bus

eller tog.

Udvikling af parkeringsområdet til at omfatte mulighed for at afhente pakker og lignen-

de.

Hyppig afgang med tog og/eller bus med dedikerede og trængselsfrie busbaner.

Arbejdspladser i de større byer indskrænker gratis parkering for medarbejderne.

Særligt i og omkring hovedstadsområdet er der udfordringer for udbredelse af P&R, bl.a.

fordi det ikke er lovligt for en kommune at medfinansiere opførelsen af et P-anlæg i en

anden kommune.

I Holland kan Parkér og Rejs anlæg få tilskud fra en statslig fond til infrastruktur, men også

finansiering gennem offentligt private partnerskaber er en mulighed.

KORA peger i en analyse

på, at København og Frederiksberg Kommuner i dag betaler

betydelige beløb til staten fra parkeringsindtægter. Hvis udgifterne til P&R i andre kommu-

ner kunne modregnes i parkeringsindtægterne, ville det skabe økonomisk incitament til at

etablere sådanne P&R-anlæg. Det ville samtidig kunne tage trykket af trafik- og parkerings-

situationen i bycentrum og bidrage til at gøre brug kollektiv trafik mere attraktivt i pendler-

kommunerne.

P&R mindsker behovet for biler i Utrecht

Provinsen Utrecht i Holland anvender P&R til at mindske behovet for biler i byen. Der

er etableret fire parkeringsanlæg i udkanten af byen tæt ved motorveje, hvorfra det

er muligt via bus, sporvogn eller delecykel at rejse videre til centrum. Ved P&R-an-

læggene er der mulighed for at afhente pakker, foretage indkøb etc. En kombi-billet

koster €6 og inkluderer en hel dags parkering og kollektiv transport til/fra bycentrum

for op til fem personer. Via

urban design

– nærhed, tilgængelighed med kollektiv

trafik, cyklisme, delebiler og P-restriktioner – arbejder provinsen for at reducere

behovet for bil i byen.

Berlingske d. 29.3.2023

Parkér og Rejs-anlæg kan forbedre den kollektive trafik (realdania.dk)

Analyse af økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne - vive.dk

Side 27

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Periodekort giver gratis adgang til P&R i Bergen

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

I Bergen i Norge tilbydes der gratis parkering for brugere af den kollektive trafik.

P&R-ordningen gælder mandag til fredag mellem kl. 6-18, og fra kl. 18-6 er P-pladser-

ne åbne for alle. For at kunne parkere gratis må pendleren have et gyldigt periode-

kort. I billet-app’en har man også sit P-bevis.

Forsøg med P&R på Sjælland

Region Sjælland, Region Hovedstaden, fire kommuner, Movia og Lokaltog har testet,

hvad der skal til for at få flere til at benytte P&R. Forsøget viste, at kommunerne

savner konkrete erfaringer med tiltag, der understøtter de danske klimamål og viden

om, hvordan fysisk planlægning kan understøtte adfærdsændringer.

P&R kan samtænkes med en korridorstrategi. En korridorstrategi fokuserer på strækninger

med særligt mange trafikanter og pendlere, og man ser på mulighederne for at øge den

kollektiv trafik som en væsentlig del af den samlede tur. Strategien kan pege på, hvilke

stationer og knudepunkter der skal prioriteres, og hvilke faciliteter, der øger attraktiviteten,

fx aflåst cykelparkering og attraktive parkeringsmuligheder.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Arbejdes med modeller for organisering og finansiering af P&R og korridorstrategier

– fx ved at sikre, at kommunerne får mulighed for at medfinansiere P&R-anlæg i andre

kommuner.

Side 28

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

7: Mikrodelemobilitet

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Delecykler og -løbehjul vinder udbredelse i de større byer og bør samtænkes med kollektiv

trafik som fleksibel

first/last-mile

transport. På trods heraf eksisterer løsningerne kun i få

byer/kommuner.

En række barrierer står pt. i vejen:

•

Operatørerne ser et mindre kommercielt marked udenfor de større byer, og kommuner-

ne har vanskeligt ved at koordinere fælles løsninger, hvor én kommunes løsning også

kan benyttes i nabokommunerne.

Manglende integration med kollektiv trafik. Trafikselskaberne har i dag ikke hjemmel til

at tilbyde mikrodelemobilitet som en del af pakken ved køb af fx et pendlerkort.

Der kan være modsatrettede interesser mellem trafikselskaber og mikromobilitetsud-

bydere, fordi trafikselskabet kan være bekymret for, at flere vil vælge at cykle frem for

at tage bussen på korte distancer i byen.

Booking og betaling kræver en selvstændig app, hvilket gør det mere omstændigt for

brugerne. Den kommende MaaS-app forventes at tage hånd om udfordringen.

Holland har med succes integreret delecykler i den kollektive trafik:

Integration af delecykler i kollektiv trafik i Holland

I Holland kan brugere af den kollektive trafik også bruge delecykler til og fra statio-

nerne. NS (Nederlandse Spoorwegen), der har over 1 mio. passagerer om dagen, har

indsat over 100 delecykler ud ved alle stationer. 8 pct. af kunderne tilkendegiver, at

de ville bruge bil i stedet for tog, hvis delecyklerne ikke var der. Hollænderne kan

bruge deres rejsekort til at betale for og låse delecykler op ved stationerne, hvilket

gør det nemt at leje en cykel til og fra stationen.

Herhjemme har Region Hovedstaden taget teten i forhold til mikromobilitet:

Region Hovedstadens tværkommunale udbud af mikrodelemobilitet

Region Hovedstaden gennemfører det første tværkommunale udbud af mikrodele-

mobilitet i kommunerne langs den kommende Hovedstadens Letbane. Udbuddet vil

sikre en fælles løsning på tværs af kommunerne – inkl. et offentligt tilskud til operatø-

rerne.

Danske Regioner foreslår, at:

•

Der skabes hjemmel til, at kommuner og regioner kan integrere mikromobilitetsløsnin-

ger som en del af trafikselskabernes udbud og mobilitetsløsninger.

Arbejdet med at fremme mikromobilitet og integration med kollektiv trafik kan blive

en del af et tværgående Mobility Management sekretariats opgaver.

Side 29

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Øvrige anbefalinger til fremme af kollektiv

mobilitet

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

8: Bedre mobilitet for unge

Unge er en vigtig målgruppe for regional kollektiv transport, og hvis der må foretages

tilpasninger, så er udgangspunktet, at uddannelsesruter friholdes. En række tiltag kommer

særligt unge til gode – fx natbusser (der også fremmer unges sikkerhed), cykelmedtagning i

bus og tog, og regional betaling for, at lokale busruter stopper ved ungdomsuddannelserne.

Via nye mobilitetsløsninger som delecykler og samkørsel kombineret med den kollektive

bus og tog skabes bedre mobilitetsmuligheder for de unge.

Plustur til unge: Få et gratis lift til eller fra bussen - hvis den ikke kører hele

vejen

Gratis Plustur til unge med Ungdomskort er et projekt initieret og støttet af Region

Syddanmark med det formål at styrke kendskabet til Plustur samt at se på initiativer,

som kan fremme udbredelsen af Plustur i de tyndtbefolkede landområder. Ønsket

er at fremme mobiliteten for de unge uden for byerne. Plusturen skal bestilles via

Rejseplanen.dk eller Rejseplanen app. Ordningen startede august 2022 og løber frem

til december 2024.

En undersøgelse fra Danske Regioner har kortlagt transporttid med kollektiv transport for

15-19-årige til gymnasier og erhvervsskoler. Afdækningen viser, at der er væssentlig forskel

på den tid, unge bruger på at komme til gymnasier og erhvervsskoler med kollektiv trans-

port, jf. figuren nedenfor, hvor rødere farve indikerer længere transporttid.

Rejsetid i minutter til nærmeste STX

Rejsetid i minutter til nærmeste EUD Omsorg

Under 15 min

15-30 min

30-45 min

45-60 min

60-90 min

90-120 min

Over 120 min

Side 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Unge på gymnasiale stx-uddannelser er generelt godt dækket ind i forhold til transport,

mens unge på erhvervsskoler har relativt længere transporttid.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Fx kan 86 pct. af unge i Region Midtjylland nå en gymnasial stx-uddannelse inden for 45

minutter med kollektiv transport. For unge på social- og sundhedshjælperuddannelsen er

tallet 71 pct.

Lang transporttid kan få nogle til at fravælge at tage en ungdomsuddannelse.

Et initiativ, der vurderes at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for unge, er forslag til ny

ungerabat. Det nuværende ungdomskort fungerer ikke efter hensigten. Det er besværligt at

bestille og bruge samt utidssvarende i forhold til unges behov. Der kræves fx en komplice-

ret godkendelse i flere trin, leveringstiden på kortet kan være lang, og med appen kan der

gå fire dage fra betaling til man har en gyldig billet. Det nye forslag til ungerabat giver bl.a.

alle unge 25 pct. rabat på alle rejser med Rejsekort. Forslaget kan implementeres inden for

den økonomiske ramme af det nuværende ungdomskort.

Den nye ungerabat vil også omfatte alle unge på erhvervsuddannelserne, som i dag ikke

har adgang til ungdomskortet. Ny ungerabat vil kunne løfte unges mobilitet og bakke op

om kundegrundlaget i den kollektive trafik – herunder i landdistrikterne. Ungerabatten har

dermed potentiale til at øge kundegrundlaget i den kollektive trafik og dermed vil også

selvfinansieringsgraden stige.

Danske Regioner foreslår:

•

At ekspertudvalget bakker op om implementeringen af en ny ungerabat, der vil gøre

det mere attraktivt for flere unge at vælge kollektiv mobilitet, hvilket kan ske inden for

den nuværende økonomiske ramme.

Side 31

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

9: Virksomheder, kollektiv mobilitet og

mobility management

Mobility Management er et koncept, der skal fremme bæredygtig transport og styre efter-

spørgslen efter bil ved at ændre de rejsendes holdninger og adfærd. Virksomheder, uddan-

nelsesinstitutioner og organisationer kan via mobility management påvirke medarbejdernes

transport til og fra arbejde og studie i retning af øget brug af aktiv, kollektiv mobilitet samt

videomøder.

Mobility mangement tager udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur og i lokale

forhold. Der tænkes på tværs af transportformer. Målene beskrives ofte som at reducere,

konvertere og optimere ture.

Virksomheder kan bruge mobilitetsplaner som et værktøj. En mobilitetsplan er en strategi

for, hvordan en virksomhed reducerer antallet af ture, konverterer ture i bil til andre trans-

portformer og optimerer brugen af biler – både i arbejdstiden og til og fra virksomheden.

En mulighed for at prøve et alternativ til bilen i en periode kan ofte ændre vanen hos nogle

medarbejdere.

Øget brug af kollektiv mobilitet kan understøttes via mobility management samt ved sam-

tidigt at gøre det mindre attraktivt at benytte bilen og mere attraktivt at bruge aktiv og

kollektiv mobilitet:

•

Hvis man begrænser mulighederne for at parkere sin bil (gratis) ved arbejdspladsen,

øger man tilskyndelsen til at bruge cykel, samkørsel og kollektiv mobilitet. Hvis det er

let og gratis at parkere, vil dobbelt så mange pendle i bil, end hvis det er svært og dyrt.

Hvis det er lige hurtigt at køre i bil og tage kollektiv trafik, vil dobbelt så mange vælge

kollektiv trafik, hvis der er betalingsparkering ved målet.

Et erhvervspendlerkort giver en rabat på pendlerkortet, der svarer til personbeskatnin-

gen. En udfordring ved den nuværende ordning er, at erhvervskortet har en bindings-

periode på et år. Det betyder, at virksomheden ved en opsigelse hænger på udgiften til

erhvervskortet i resten af perioden. Man kunne fremme erhvervspendling, hvis bin-

dingsperioden på erhvervskortet var kortere og markedsføring mere synlig.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

•

SmartMobilitetForVirksomheder2.pdf (gate21.dk)

Parkering i byer.pdf (concito.dk)

Side 32

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Hollandsk netværk – Smart Work, Smart Travel

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

I Holland samarbejder 1.000 større virksomheder med provinser, kommuner og fag-

foreninger om at få medarbejderne til at arbejde og transportere sig smart. Det har

begrænset trafikken omkring de større hollandske byer med op til 21 pct. Netværkets

initiativer omfatter:

•

Øget brug af IT til internetkonferencer, flådestyring mv.

Mobilitetstiltag, der øger brug af erhvervskort til bus og tog, elbiler, cykler og

samkørsel.

Delte arbejdspladser, der gør det muligt at arbejde/holde møder hos andre virk-

somheder i netværket.

Et mobilitetsbudget i stedet for firmabil.

HjemJobbHjem mobilitetsordning i Nord-Jæren i Norge

HjemJobbHjem er et samarbejde mellem regionen, en række kommuner, trafikselska-

bet, en bycykeloperatør, Statens Vegvesen og Jernbanedirektoratet. Målet med ord-

ningen er at reducere personbiltrafikken hos de ansatte i virksomheder i Nord-Jæren,

samt at flere vælger at gå, cykle eller rejse med kollektiv transport til og fra arbejde.

631 virksomheder indgår i ordningen. Virksomhederne betaler 10 kr./md. pr. ansat.

De ansatte tilbydes en række mobilitetstilbud – fx kan de bruge bycykler gratis i en

time. HjemJobbHjem tilbyder at besøge virksomhederne mhp. at motivere de ansatte

til at vælge aktiv mobilitet.

Ved Ekspertudvalgets workshop om brugerne af den kollektive transport blev det efterlyst,

at arbejdet med

mobility management

forankres hos en tværgående aktør, så den enkelte

kommune, virksomhed eller organisation ikke skal genopfinde rækken af mobilitetstiltag.

Danske Regioner foreslår, at der:

•

Inspireret af supercykelsti-sekretariaterne nedsættes tværkommunale Mobility Mana-

gement sekretariater, der systematisk kan assistere virksomheder, uddannelsesinstitu-

tioner og organisationers arbejde med at udarbejde mobilitetsplaner mhp. at reducere

pendling i bil.

Arbejdes på at øge udbredelsen af erhvervspendlerkortet – bl.a. ved at reducere den

nuværende bindingsperiode på et år.

•

HjemJobbHjem-verktøy - HjemJobbHjem

Side 33

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

10: Brugervenlig MaaS-app

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

Det er internationalt unikt, at vi i Danmark har et landsdækkende Rejsekort, der sikrer rej-

sehjemmel til bus og tog i hele landet. Systemet er nu forældet og de fysiske blå punkter er

dyre i drift. Rejsekort/Rejseplan A/S er via trafikselskabsloven pålagt at forberede afløseren

til rejsekortet i form af en

Mobility as a Service/MaaS-app.

I dag præmieres hyppigt rejsende med et fast rejsemønster via et pendlerkort, der gør det

billigt at rejse i myldretiden. Efter Coronapandemien er vores rejsemønstre mere heteroge-

ne med flere rejsefrie dage, hvilket fordrer et kritisk, brugervenligt blik på de nuværende

takster, billetter, priser og rabatter.

Pendler20 er tiltænkt personer med ugentlige hjem-

mearbejdsdage, men produktet har ikke vundet større udbredelse hvilket bl.a. kan skyldes

manglende fleksibelt i forhold til også at dække fritidsrejser.

Forbedret brugervenlighed er én af måderne til at få flere til at vælge kollektiv mobilitet

– både i forhold til nye rejsende og til at få eksisterende til at benytte bus og tog mere til

pendling og fritid. En undersøgelse fra Passagerpulsen viser, at 56 pct. af dem, der bruger

kollektiv transport 2-3 gange om ugen, vil bruge det endnu mere hvis billet- og takstsyste-

met bliver lettere at forstå. Samtidig vil 39 pct. af dem, der primært bruger bilen, bruge bus

og tog oftere, hvis det var nemmere at finde og købe den rigtige billet.

I modsætning til fysisk infrastruktur har forbedringer af brugervenlighed af takststruktur,

billetter, priser og rabatter den fordel, at det potentielt kan implementeres relativt hurtigt

og billigt.

Internationale eks. på brugervenlighed, der tilskynder til øget brug af kollektiv

trafik:

Region Skåne og Skånetrafiken har målrettet gjort zone-, billet- og rabatsystemer

simple: Er gået fra 202 zoner til tre – lille, mellem og stor, hvor sidstnævnte dækker

hele regionen. Der tilbydes tre hovedbilletter – enkeltrejse, 24 timers billet samt 30

dage. Hertil få rabat-produkter – bl.a. 25 pct. grupperabat mhp. at øge konkurrence-

evnen til bilen når flere rejser sammen.

Transport for London og prisloft pr. dag/uge: I London anvendes et prisloft/cap for

rejser foretaget med kontaktløs betaling – dvs. kreditkort eller rejsekort. En model

med prisloft tilskynder til øget brug af kollektiv trafik til pendling og fritidsrejser,

da det kombinerer fordele ved ikke at skulle betale et større beløb forud (som ved

periodekort) med trygheden ved at betale et mindre beløb pr. rejse og at betalingen

stopper når prisloftet rammes.

Takster er emnet for ekspertudvalgets fase 2, hvor konkrete forslag til brugervenlig task-

struktur, billetter, priser og rabatter vil blive behandlet nærmere.

kunskapsoversikt_-_nya_pris-_och_biljettstrategier.pdf (k2centrum.se)

Bedre billetsystem kan give flere passagerer i bus og tog (taenk.dk)

Side 34

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Henvendelse af 22/12-23 fra Michael Koch-Larsen om Unges transport til og fra uddannelse

Danske Regioner foreslår, at:

•

Der ved overgangen til den fælles, kommende MaaS-app er særlig fokus på brugerven-

lighed mhp. at understøtte let og økonomisk attraktiv brug af kollektiv mobilitet til

både pendling og fritid.

REGIONAL MOBILITET, DANSKE REGIONER 2023

KOLOFON: REGIONAL MOBILITET / DANSKE REGIONER 2023 / LAYOUT: CLEWB / ISBN: 978-87-7723-118-6

Side 35