Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. december 2023
Sagsnr.: 23/26644
Kære ordførere
I brev af d. 23. oktober 2023 blev udvalget orienteret om, at offentliggø-
relsen af de omregnede normeringer for 2022 forventeligt ville ske medio
december 2023.
Offentliggørelsen af de omregnede normeringer for 2022 er imidlertid
forsinket.
De omregnede normeringer beregnes og offentliggøres årligt af Styrelsen
for It og Læring på dagtilbudsportalen på baggrund af data fra Danmarks
Statistik. Der pågår aktuelt dialog med Danmarks Statistik om datagrund-
laget for 2022.
Jeg vil orientere udvalget om offentliggørelsen af de omregnede norme-
ringer, så snart det er muligt.
De omregnede normeringer opgøres på kommuneniveau for kommunale
og selvejende daginstitutioner og tager højde for to af de tre korrektio-
ner, som fastsat i ”Bekendtgørelse om opgørelse af normeringer i dagin-
stitutioner”. Nærmere bestemt benyttes en lederandel på 85 pct. i stedet
for 100 pct., og at børn, der rykkes op i børnehave, før de er fyldt tre år,
skal sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre
børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. Der er i de omreg-
nede normeringer ikke taget højde for den tredje korrektion; personale
ansat for de statslige puljemidler til sociale normeringer. Dette skyldes, at
denne korrektion forventeligt først kan foretages på 2023-data, når data
herom forventes at foreligge i 2024.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye