BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Frafald på

erhvervsuddannelserne

En undersøgelse af frafaldsmønstre, frafaldsårsager og

tiltag til fastholdelse

Sarah Richardt Schoop, Asger Graa Andreasen og Michella Ida Mikuta

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

e-ISBN: 978-87-7582-210-2

Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302379

Finansiering: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Forord

I denne rapport afdækker vi frafaldsmønstre, frafaldsår-

sager og mulige tiltag til fastholdelse på erhvervsuddan-

nelserne. Analyserne i rapporten vil bidrage med nuance-

ret viden om frafald på tværs af uddannelser, uddannel-

sessteder og elevgrupper. Samtidig vil analyserne gå i

dybden med, hvordan man løbende igennem elevernes

uddannelsesforløb kan arbejde med fastholdelse.

En stor tak rettes til elever, lærere, ledere og vejledere

på de seks erhvervsuddannelser samt repræsentanter

for jobcentrene, som der er gennemført interviews med i

forbindelse med undersøgelsen, for at have bidraget med

indsigtsfulde erfaringer og perspektiver i relation til fra-

fald og fastholdelse. En tak skal også lyde til de to eks-

terne reviewere, som har haft rapporten til review og bi-

draget med kvalificerende kommentarer hertil. Endelig

rettes en tak til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Børne- og Undervisningsministeriet, som har finansieret

undersøgelsen.

Fra VIVE er undersøgelsen gennemført af projektleder og

chefanalytiker Sarah Richardt Schoop, senioranalytiker

Asger Graa Andreasen, videnskabelig assistent Michella

Ida Mikuta samt studenterne Caroline Vesth Rossen, Tor-

bjørn Rota Knudsen og Amanda Engbo.

Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og Uddannelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

Frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne

Årsager til frafald

Tiltag til fastholdelse

1.1

1.2

1.3

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Datagrundlag og metode

Læsevejledning til rapporten

2.1

2.2

2.3

Kortlægning af frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne

Forskelle i frafald på tværs af erhvervsuddannelserne

Forskelle i frafald på tværs af uddannelsessteder

Frafald og frafaldsmønstre for forskellige elevgrupper

3.1

3.2

Årsager til frafald

Frafald i relation til uddannelsesvalg og fremtidigt arbejdsliv

Frafald i relation til sociale og personlige problemer

3.3 Frafald i relation til faglige krav, faglig trivsel og skolegang

3.4 Frafald i relation til social trivsel og tilhørsforhold

3.5

Frafald i relation til manglende læreplads

4.1

4.2

Institutionelle forholds og elevgruppens betydning for frafald

Uddannelsesstedets og elevgruppens betydning for frafald

Perspektiver på institutionelle forhold af betydning for frafald

Tiltag til fastholdelse på skoler med lavt frafald

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Organisering af fastholdelsestiltag

Opstart på uddannelsen

Individuel faglig og social støtte

Skole- og undervisningsmiljø

Oplæring og overgang til hovedforløb

100

106

112

121

Frafald og fastholdelse for forskellige elevtyper

129

134

135

139

140

DEL 2 Dokumentation

7.1

7.2

7.3

7.4

Metode

Definition af frafald

Registeranalyser

Survey-data

Kvalitative interviews

Litteratur

Bilag 1 Survey-besvarelser om faglige krav fordelt på alder

Bilag 2 Frafald på teknologi, byggeri og transport

146

148

151

Bilag 3 Forskelle i frafald mellem uddannelsessteder inden for teknologi,

byggeri og transport

153

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

DEL 1

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Hovedresultater

Der har længe været et stort frafald blandt elever på erhvervsuddannelserne,

og frafaldet er markant større på erhvervsuddannelserne end på andre ung-

doms- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Samlet set falder ca.

halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne fra, inklusive omvalg, og ud-

viklingen har ikke ændret sig over de seneste år.

Den eksisterende viden om frafald er kendetegnet ved, at der ofte er fokus på

at tegne et generelt billede af frafald på tværs af uddannelser og elevgrupper.

Formålet med denne undersøgelse er derfor at bidrage med mere dybdegå-

ende viden om forskelle i frafald mellem forskellige erhvervsuddannelser og

uddannelsessteder samt for forskellige elevgrupper.

Undersøgelsen kortlægger frafaldet på de enkelte uddannelser og belyser år-

sager til frafald. Den afdækker forskelle i frafald mellem uddannelsessteder og

forsøger at komme nærmere, hvad disse forskelle kan skyldes. Endelig udfol-

der den, hvilke tiltag til fastholdelse som uddannelsessteder med lavt frafald

arbejder med. Gennemgående har undersøgelsen fokus på frafald under GF2

og i overgangen til hovedforløbet, hvor det største frafald sker. I undersøgel-

sen anvendes en bred definition af frafald, hvor der ikke skelnes mellem fra-

fald fra uddannelsessystemet og omvalg.

Hovedresultaterne falder ind under tre temaer: 1) frafaldsmønstre på er-

hvervsuddannelserne, 2) årsager til frafald og 3) tiltag til fastholdelse.

Frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne

Store forskelle i frafald mellem uddannelser

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er størst på GF2 og i overgangen til ho-

vedforløbet. På tværs af uddannelser ligger frafaldet her på 36 % for elever,

der er startet på grundforløbet i perioden 2016-2019. Men dette gennemsnit

dækker over væsentlige forskelle i frafald uddannelserne imellem, både inden

for og på tværs af hovedområder. Frafaldet på de enkelte uddannelser spæn-

der fra, at det på nogle uddannelser er mindre end hver tiende elev, der falder

fra på GF2 og i overgangen til hovedforløbet, til at det på andre uddannelser

er tre ud af fire elever, der falder fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Forskelle i frafald mellem uddannelsessteder, der udbyder samme

uddannelse

Ser man nærmere på frafaldet inden for de enkelte uddannelser, så er der li-

geledes forskelle i frafaldet mellem uddannelsessteder, som udbyder samme

uddannelse. På nogle uddannelser er variationen i frafald uddannelsesste-

derne imellem i mindre størrelsesorden, mens der på andre uddannelser er

tale om betydelig variation i frafaldet uddannelsesstederne imellem.

Yngre elever falder mindre fra end ældre elever

Frafaldet er størst blandt elever, som er mellem 18-25 år, efterfulgt af elever

over 25 år, mens det mindste frafald er at finde blandt elever under 18 år. For

alle tre aldersgrupper er frafaldet størst på GF2 og i overgangen til hovedfor-

løbet. Her falder 41 % af de 18-25 årige fra, mens det gælder for 31 % af ele-

verne under 18 år og over 25 år. Frafaldet for elever i aldersgruppen 18-25 år

ligger på samme niveau på tværs af hovedområder, men der er væsentlige

forskelle i frafaldet for hhv. elever under 18 år og over 25 år inden for de for-

skellige hovedområder. Elever under 18 år falder markant mere fra inden for

kontor, handel og forretningsservice samt omsorg, sundhed og pædagogik

end inden for de to øvrige hovedområder. Samtidig falder elever over 25 år

betydeligt mere fra inden for kontor, handel og forretningsservice samt føde-

varer, jordbrug og oplevelser end inden for de to øvrige hovedområder.

Elever med uddannelsespålæg falder markant mere fra

Elever, der har haft et uddannelsespålæg, falder, ligesom den øvrige elev-

gruppe, oftest fra på GF2 og i overgangen til hovedforløbet. Men elever med

et uddannelsespålæg falder markant oftere fra, end elever der ikke har haft et

uddannelsespålæg. På både GF1 og GF2 er frafaldet for elever, der har haft et

uddannelsespålæg, dobbelt så stort som for den øvrige elevgruppe. På GF2

og i overgangen til hovedforløbet er frafaldet for elever med et uddannelses-

pålæg på 56 % mod 29 % for den øvrige elevgruppe. På hovedforløbet er for-

skellen i frafald for elever med og uden uddannelsespålæg endnu større. Hvor

eleverne på erhvervsuddannelserne generelt falder mindre fra på hovedforlø-

bet end på GF2, så er frafaldet for elever, der har haft et uddannelsespålæg,

også på hovedforløbet betydeligt.

Eux-elever falder mindre fra end eud-elever, men hovedområdet omsorg,

sundhed og pædagogik er en undtagelse

Eux-eleverne falder mindre fra end eud-eleverne. Særligt er frafaldet på GF1

og i overgangen til GF2 samt på hovedforløbet betydeligt lavere for eux-elever

end eud-elever. På GF1 og i overgangen til GF2 falder 12 % af eux-eleverne fra

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

mod 21 % af eud-eleverne. Mens det på hovedforløbet er 19 % af eux-ele-

verne, der falder fra mod 26 % af eud-eleverne. Forskellen i frafaldet mellem

eux- og eud-elever er derimod begrænset på GF2 og i overgangen til hoved-

forløbet.

Frafaldet for eux-elever varierer mellem hovedområderne. Inden for hovedom-

rådet omsorg, sundhed og pædagogik har eux-eleverne et større frafald på

GF2 og i overgangen til hovedforløbet end eud-eleverne, mens eux-elevernes

frafald inden for de tre øvrige hovedområder er på niveau med eller lavere end

eud-elevernes.

Årsager til frafald

Frafald på erhvervsuddannelserne kan have vidt forskellige årsager, men

skyldes ofte en kombination af flere faktorer

Frafald fra en erhvervsuddannelse kan have vidt forskellige årsager af både

faglig og personlig karakter. Ofte kan det være svært at udpege én enkelt år-

sag til, at en elev falder fra, idet faglig og social trivsel er sammenvævede

størrelser, der gensidigt påvirker hinanden. Der kan derfor ofte være tale om

en kombination af forhold, der i sidste ende munder ud i frafald. Frafald kan

hænge sammen med manglende afklaring om uddannelsesvalget og ønsker til

fremtidigt arbejdsliv. Frafald kan have relation til sociale og personlige proble-

mer, såsom psykiske udfordringer, men det kan også handle om ydre livsom-

stændigheder. Faglige vanskeligheder kan føre til frafald, men det samme kan

oplevelsen af ikke at blive tilstrækkeligt fagligt udfordret. Fraværet af social

trivsel og tilhørsforhold til lærere, elever, skole og uddannelse kan munde ud i

frafald. Endelig kan frafald skyldes manglende match med en læreplads.

Frafaldsårsager for nogle elever kan være fastholdelsesårsager for andre

Det er ikke entydigt, hvad der udgør en frafalds- eller fastholdelsesårsag for

elever på erhvervsuddannelserne. Frafaldsårsager for nogle elever kan være

fastholdelsesårsager for andre. Eksempelvis kan skoledelen af uddannelsen

for nogle elever trække i retning af frafald, mens udsigten til at komme ud i

oplæring og arbejde med faget udgør en fastholdelsesårsag. Omvendt kan det

for andre elever være oplæringsdelen af uddannelsen, der kan trække i ret-

ning af frafald, fx fordi det er udfordrende at gå fra livet som elev til arbejds-

kraft på en arbejdsplads. Det kan også handle om, at arbejdsformen inden for

det konkrete fag appellerer til nogle elever, men afskrækker andre, fx i forhold

til hvor tæt kontakt med andre mennesker faget indebærer. Når man taler om

årsager til frafald og fastholdelse, er det derfor afgørende at se på den en-

kelte elev i forhold til, hvad der trækker i retning af frafald og fastholdelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Forskellige årsager til frafald for ældre og yngre elever

Der kan være forskellige årsager til frafald for yngre og ældre elever. Forskel-

lene kan være relateret til elevernes alder, idet eleverne er forskellige steder i

livet både i relation til familieliv, arbejdsliv og skolegang. Men forskellene i fra-

faldsårsager handler også om forskelle i kendskab til og erfaring med uddan-

nelse og fag. De yngre elever falder oftere end de ældre elever fra, fordi de er

uafklarede i forhold til uddannelses- og jobønsker, eller fordi uddannelse og

fag ikke viste sig at være som forventet. De ældre elever er ofte mere afkla-

rede og har i højere grad konkrete erfaringer med faget. Til gengæld er faglige

vanskeligheder og personlige problemer udbredte årsager til frafald blandt

denne elevgruppe.

Psykiske udfordringer og diagnoser optræder på tværs af aldersgrupper, men

på skolerne oplever man, at denne type udfordringer er særligt udbredte som

årsag til frafald blandt de yngre elever. De yngre elever har typisk tilegnet sig

færre strategier til at håndtere deres udfordringer end de ældre elever og kan

dermed også have et større støttebehov.

Elever med uddannelsespålæg kæmper ofte med en kombination af

personlige og faglige problematikker

For elever med et uddannelsespålæg kan det ofte være en kombination af

personlige og faglige problematikker, der er årsag til, at disse elever falder fra.

Psykiske problemer er en kerneudfordring for mange elever med et uddannel-

sespålæg. De psykiske udfordringer optræder ofte i kombination med faglige

udfordringer, der tilsammen gør det vanskeligt at tage en uddannelse. Dårlige

skoleerfaringer og afbrudte uddannelsesforløb går igen hos en stor del af

elevgruppen, hvorfor stabil skolegang og relationsdannelse i en skolekontekst

kan være vanskeligt. Fordi eleverne med uddannelsespålæg ofte kæmper med

en vifte af problematikker, så kan det at få styr på det rent lavpraktiske i for-

hold til at gå i skole, såsom transport, SU mv., vælte læsset i forhold til at blive

i uddannelse.

Forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvornår psykiske og faglige

udfordringer betyder frafald

Nogle elever kan have psykiske eller faglige udfordringer i en sådan grad, at

de ikke er klar til nogen form for uddannelse. For andre elever kan det handle

om, at de udfordringer, de har, går særligt dårligt i spænd med den konkrete

uddannelse, de har valgt. Nogle typer af psykiske udfordringer kan være sær-

ligt inkompatible med nogle typer af uddannelser, men kan være af mindre be-

tydning på andre uddannelser. Fx kan uddannelser som frisør og SOSU-ud-

dannelserne være særligt vanskelige at gennemføre for elever, der har sociale

udfordringer eller har et stort behov for struktur, da tæt social og spontan

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

kontakt ligger indlejret i faget, mens denne type udfordringer kan være af min-

dre betydning på andre uddannelser. På samme vis kan vanskeligheder med

konkrete fag have forskellig betydning for frafald på forskellige uddannelser.

Forskelligt, hvor stor betydning uddannelsesstedet og elevgruppen har for

variationen i frafald

Det er forskelligt, hvor stor en del af frafaldet på den enkelte uddannelse, der

kan forklares ved specifikke forhold ved uddannelsesstedet. På nogle uddan-

nelser er institutionelle forhold af mindre betydning for frafaldet, mens institu-

tionelle forhold på andre uddannelser har større betydning. Samtidig er det

også forskelligt uddannelserne imellem, hvor meget der handler om forskelle i

elevgruppen på uddannelsesstederne, og hvor meget der handler om forskelle

i andre kendetegn ved uddannelsesstedet. Nogle af de institutionelle forhold,

der kan have betydning i forhold til frafald på det enkelte uddannelsessted,

kan være muligheden for at bo på skolen, adgangen til lærepladser i lokalom-

rådet, lærergruppens kompetencer og engagement samt uddannelsesstedets

størrelse.

Dykker man ned i, hvilke elevkarakteristika der har betydning for frafald på 16

udvalgte uddannelser, så har elever med uddannelsespålæg større sandsyn-

lighed for at falde fra på tværs af uddannelserne. På en del af uddannelserne,

men ikke alle, øger lave karakterer fra grundskolen elevernes frafaldsrisiko,

mens køn og alder ikke har entydig betydning for frafald på tværs af uddan-

nelser. På nogle uddannelser falder piger oftere fra end drenge, mens det om-

vendte gør sig gældende på andre uddannelser. Tilsvarende falder de yngste

elever mindst fra på nogle uddannelser, mens det på andre uddannelser er de

ældste elever, der falder mindst fra.

Tiltag til fastholdelse

Fastholdelse kræver en vedvarende indsats for faglig og social trivsel

Skolerne har fokus på at forebygge frafald ved at understøtte faglig og social

trivsel for alle elever, samtidig med at de har fokus på at handle, når individu-

elle elever fremstår som frafaldstruede. Det er erfaringen, at fastholdelse i ud-

dannelse kræver en vedvarende og alsidig indsats med både kollektivt og in-

dividuelt rettede tiltag hele uddannelsen igennem, idet forskellige forhold kan

udfordre fastholdelsen på forskellige dele af uddannelsen. Skolerne arbejder

derfor på mange fronter med at understøtte fastholdelse både i forhold til op-

start på uddannelsen, i relation til skole- og undervisningsmiljøet såvel som in-

dividuelt tilrettelagte støtteforanstaltninger, mens eleverne går på grundforlø-

bet, samt i forhold til at sikre en god overgang til oplæring og hovedforløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Relationer og tilhørsforhold er nøgleord i fastholdelsesarbejdet

Gode relationer og et tilhørsforhold til både lærere, elever, skolen og uddan-

nelsen går igen som en rød tråd, uanset hvilke typer af tiltag til fastholdelse

der er tale om. Det gør det, fordi relationer og tilhørsforhold opleves som en

forudsætning for faglig og social trivsel. Derfor er relationsarbejde et kernele-

ment i skolernes fastholdelsesarbejde. Samtidig er det også karakteristisk for

skolernes fastholdelsesarbejde, at de, så vidt det er muligt, forsøger at lade

relationen være det organiserende princip i fastholdelsesarbejdet. Det vil sige,

at organiseringen af fastholdelsesarbejdet skal være tilstrækkeligt fleksibelt

til, at eleverne kan gå til og få hjælp fra de medarbejdere, som de har den

bedste relation til, fremfor at medarbejderfunktionen afgør, hvem eleverne kan

gå til.

Skolerne har også stort fokus på, at eleverne får et tilhørsforhold til skolen fra

start af og hurtigt føler sig hjemme. Samtidig arbejder skolerne med, at ele-

verne oplever et tilhørsforhold til deres uddannelse og til det fag, de uddanner

sig til. Det sker bl.a. i form af praksisnær undervisning, faglige rollemodeller,

tilknytning til et oplæringssted samt ved praktik og virksomhedsforlagt under-

visning på GF2.

Tæt samarbejde om at spotte og handle på elever i risiko for frafald

Et tæt og systematisk samarbejde mellem lærere, vejledere og ledelse er af -

gørende i fastholdelsesarbejdet. Det drejer sig om at sikre, at der er et finma-

sket net omkring eleverne i forhold til at opspore elever i mistrivsel og afklare,

hvem der gør hvad for at følge op på elever i risiko for frafald. Centralt i dette

samarbejde står hyppig informationsudveksling om eleverne både ved formali-

serede møder og uformelle snakke. Som udgangspunkt ligger der i det syste-

matiske samarbejde en klar rollefordeling og viden om, hvem der har hvilke

kompetencer i fastholdelsesarbejdet, men samtidig opleves muligheden for

fleksibilitet i forhold til den enkelte elevs behov som afgørende for at lykkes.

I arbejdet med fastholdelse af eleverne oplever skolerne det som vigtigt at

være realistisk omkring, hvilke typer af udfordringer der kan håndteres i en

skolekontekst, og hvilke typer af udfordringer der kræver andre kompetencer.

På den baggrund samarbejder skolerne med forskellige eksterne ressource-

personer bl.a. i forhold til psykologrådgivning, UU-vejledning, misbrugsrådgiv-

ning mv.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen har til formål at skabe dybdegående viden om frafald og

fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Den kortlægger frafald på

erhvervsuddannelser og belyser årsager til frafald. Den afdækker forskelle i

frafald mellem uddannelsessteder og forsøger at komme nærmere, hvad

disse forskelle kan skyldes. Endelig udfolder den, hvilke tiltag institutioner

med lavt frafald arbejder med for at reducere frafald og styrke fastholdelse.

Undersøgelsen baserer sig på et mixed methods-design, der kombinerer

følgende datakilder:

Registerdata om elever, der er startet på grundforløbet i perioden

2016-2019.

Interviews med elever, lærere, ledere og vejledere på seks casesko-

ler med lavt frafald. Samlet set 24 gruppeinterviews og seks indivi-

duelle interviews.

Fire interviews med jobcenterrepræsentanter for landets fire største

kommuner i relation til elever med uddannelsespålæg.

Survey blandt 4.152 grundforløbselever i 2018/2019 gennemført i

forbindelse med evalueringen af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Indledning

Der har længe været et stort frafald blandt elever på erhvervsuddannelserne,

og frafaldet er markant større på erhvervsuddannelserne end på andre ung-

doms- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Samlet set falder ca.

halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne fra, inklusive omvalg, og ud-

viklingen har ikke ændret sig over de seneste år.

Den eksisterende viden om frafald er kendetegnet ved, at der i høj grad er fo -

kus på at tegne et generelt billede af frafald og årsager til frafald på tværs af

uddannelser og elever med forskellige baggrunde. Men som indeværende un-

dersøgelse viser, så er der forskelle i frafald ikke kun mellem de forskellige er-

hvervsuddannelser, men også mellem uddannelsessteder, der udbyder den

samme uddannelse. Ligesom der også er forskelle i frafaldet for forskellige

elevgrupper.

For at styrke den eksisterende viden om frafald på erhvervsuddannelserne og

kvalificere arbejdet med fastholdelse er der derfor behov for mere dybdegå-

ende viden om frafaldsårsager og forskelle i frafald mellem uddannelser og

uddannelsessteder samt for forskellige elevgrupper. Ligesom det er relevant

at vide mere om, hvordan de skoler, der har et særligt lavt frafald, arbejder

med fastholdelse.

Størstedelen af frafaldet sker under grundforløbet og i overgangen til hoved-

forløbet. I evalueringen af erhvervsuddannelsesreformen fremgik det, at læ-

rere og elever beskriver GF2 som et ”presset forløb”, da der er mange faglige

mål, som skal nås på kort tid (Søndergaard et al., 2017). Elevernes faglige for-

udsætninger fra folkeskolen og kravene på GF2 tyder dermed på at være vig-

tige faktorer at undersøge i forhold til at øge fastholdelsen på erhvervsuddan-

nelserne.

Endvidere tyder elevernes trivsel, både fagligt og socialt, på at være en vigtig

faktor i forhold til frafald (Slottved et al., 2022; Wahlgren et al., 2020; Thom-

sen et al., 2022; Hersom et al., 2019; Katznelson & Brown, 2011; Louw & Kat-

znelson, 2011; Moos-Bjerre, 2021; EVA, 2021). EVA har undersøgt sammen-

hængen mellem trivsel og frafald på erhvervsuddannelserne, og undersøgel-

sen viser, at dårlig trivsel øger risikoen for frafald, især hvis eleverne vurderer

deres egen indsats og egne evner lavt (EVA, 2021).

Tidligere undersøgelser peger endvidere på, at det at få skabt et tilhørsforhold

til en ny uddannelse handler om at føle sig fagligt og socialt inkluderet (Wahl-

gren et al., 2020; Slottved et al., 2022; Slottved et al., 2020; EVA, 2021; Moss-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bjerre, 2021). Særligt udfordrede elever er mere sårbare over for den utryg-

hed, der kan være i at skulle indgå i et nyt læringsrum med en fremmed

gruppe af elever og nye lærere (EVA, 2017). Det er derfor relevant at under-

søge nærmere, hvordan elever oplever det sociale og faglige tilhørsforhold til

uddannelsen, og hvad der kan være med til at fremme dette i forskellige ud-

dannelseskontekster.

1.1

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med viden om frafald og fast-

holdelse på erhvervsuddannelserne, der går både i dybden og i bredden. Un-

dersøgelsen har derfor til formål at afdække frafaldsmønstre og –årsager samt

tiltag til fastholdelse med et særligt fokus på forskelle og ligheder forskellige

uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper imellem. Undersøgelsen sæt-

ter fokus på frafald under grundforløbet og i overgangen til hovedforløbet,

hvor det største frafald sker.

Undersøgelsen sætter fokus på to overordnede temaer med tilhørende under-

søgelsesspørgsmål:

Tema 1: Dybdegående viden om årsager til frafald på enkelte uddannelser

og for forskellige elevgrupper

På hvilke uddannelser ses det højeste frafald under grundforløbet og i

overgangen til hovedforløbet, og hvor ses de største forskelle i frafaldet

på institutioner, der udbyder samme uddannelse?

Hvilke årsager til frafald peger eleverne på?

Hvilke årsager til frafald blandt eleverne peger lærere, vejledere og le-

dere på skolerne samt jobcenterrepræsentanter på?

Tema 2: Praksis på skoler og uddannelser med et særligt lavt frafald

Hvad kan forklare forskelle i frafald på enkelte uddannelser, når der sam-

menlignes på tværs af institutioner, der udbyder samme uddannelse?

Hvilke tiltag arbejder institutionerne med lavest frafald på de udvalgte

uddannelser med for at reducere frafald og styrke fastholdelse?

Endelig vil undersøgelsen, som en opsamling på de ovenstående undersøgel-

sesspørgsmål, også besvare nedenstående undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke frafaldsårsager og –tidspunkter karakteriserer forskellige elevty-

per, og hvilke tiltag til fastholdelse er dermed relevante for forskellige

elevtyper?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

1.2

Datagrundlag og metode

I det følgende præsenteres rapportens datagrundlag og metode. Dette udfol-

des yderligere i metodekapitlet (kapitel 7), hvor også de gennemførte analyser

til besvarelse af de enkelte undersøgelsesspørgsmål beskrives.

Undersøgelsen baserer sig på et mixed methods-design, der kombinerer

kvantitative datakilder, i form af survey- og registerdata, med kvalitative data-

kilder, i form af interviews. Dette design giver mulighed for, at undersøgelsen

kan bidrage med alsidig viden om frafald på erhvervsuddannelserne. Dette

ved både at gå i bredden ved at kortlægge mønstre i frafald på tværs af ud-

dannelser, institutioner og elevgrupper, men samtidig også gå i dybden med

kvalitative perspektiver på frafaldsmønstre, -årsager og mulige tiltag til fast-

holdelse. Tabel 1.1 illustrerer, hvilke datakilder der indgår i besvarelsen af un-

dersøgelsens undersøgelsesspørgsmål.

Tabel 1.1

Brug af datakilder til besvarelse af undersøgelsens

undersøgelsesspørgsmål

Registerdata

Elev-survey

Interviews

med elever,

lærere, ledere

og vejledere

Interviews

med jobcen-

terrepræsen-

tanter

Kortlægning af frafald

Årsager til frafald

Institutionsspecifikke forholds

betydning for frafald

Tiltag til fastholdelse

Frafald og fastholdelse for

forskellige elevtyper

1.2.1

Definition af frafald

I undersøgelsen anvendes en bred definition af frafald. Der skelnes ikke mel-

lem frafald fra uddannelsessystemet og omvalg. Elever, der vælger at påbe-

gynde en ny uddannelse efter et frafald, indgår derfor i gruppen af frafaldne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

En elev falder fra uddannelsen, hvis:

Eleven har afbrudt det erhvervsuddannelsesforløb, vedkommende er i

gang med (enten GF1, GF2 eller hovedforløb).

Eleven afbryder uddannelsen i overgangen mellem to forløb. Enten hvis

eleven ikke starter på det næste naturlige forløb i uddannelsen (fx mel-

lem GF2 og hovedforløb), eller hvis der går over 1 år, mellem eleven af-

slutter et forløb og påbegynder et nyt.

Gennemgående har rapporten fokus på frafald på GF2 og i overgangen til ho-

vedforløbet. Enkelte steder afdækkes også frafaldet på de øvrige dele af en

erhvervsuddannelse. I relation til de kvantitative analyser er der tale om frafald

for elever, der er startet på grundforløbet i perioden 2016-2019, og som kan

følges frem til og med 2021, altså mindst 2 år frem i tiden.

1.2.2

Registeranalyser

I undersøgelsen anvendes registerdata til tre forskellige analyser: 1) til at kort-

lægge frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne, 2) til at beregne uddannel-

sessteders forventede frafald og 3) til at analysere institutionelle forholds be-

tydning for frafald for 16 udvalgte erhvervsuddannelser.

1.2.2.1

Afgrænsning af inkluderede uddannelser

Data er afgrænset til uddannelser og institutioner, som er tilstrækkeligt store

til, at vi kan afrapportere gennemsnitligt frafald og variation i frafald mellem

uddannelsesstederne. Samlet set har vi foretaget følgende afgrænsninger og

anvender på den baggrund oplysninger om 87 erhvervsuddannelser.

Uddannelser, hvor der fra 2016-2019 går mindre end 25 elever, er fra-

sorteret

Uddannelser, hvor der er mindre end tre uddannelsessteder, er fra-

sorteret

Uddannelsessteder, hvor der fra 2016-2019 går mindre end 11 elever, er

frasorteret.

1.2.2.2

Kortlægning af frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne

Der er anvendt registerdata fra Danmarks Statistik for elever, der er påbe-

gyndt et grundforløb på en erhvervsuddannelse mellem 2016 og 2019. Vi kan

følge elevernes uddannelsesforløb frem til og med 2021. Det betyder, at vi for

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

hvert uddannelsesforløb kan følge eleverne mindst 2 år frem og lokalisere de-

res eventuelle frafald. Til disse registerdata er koblet oplysninger om elevens

alder ved opstart på grundforløbet, om eleven er startet på et eux-forløb eller

et eud-forløb, og om eleven nogensinde har haft et uddannelsespålæg.

Data er afgrænset til uddannelser og institutioner, som er tilstrækkeligt store

til, at vi kan afrapportere gennemsnitligt frafald og variation i frafald mellem

uddannelsesstederne. I alt anvender vi oplysninger om 87 erhvervsuddannel-

ser, 51.079 elever på GF1, 190.893 elever på GF2 og 139.242 elever på hoved-

forløbet.

1.2.2.3

Beregning af uddannelsessteders forventede frafald

Beregningen af uddannelsesstedernes forventede frafald på baggrund af

elevgruppen på uddannelsesstedet anvendes til at udvælge seks caseskoler

med et lavere frafald end forventet (se afsnit 1.2.3). Beregningen er foretaget

ved hjælp af en regressionsanalyse, der kan estimere det forventede frafald

på uddannelsesstedet på baggrund af nogle centrale karakteristika ved ele-

verne, som går der. Disse er:

Køn

Herkomst

Mors højeste gennemførte uddannelse

Familiens disponible indkomst

Eleven har haft et uddannelsespålæg

Eleven har modtaget specialundervisning i grundskolen

Region

Alder

Forældre er samboende eller ej

Elevens karakter ved folkeskolens afgangseksamen.

1.2.2.4

Analyse af institutionelle forholds betydning for frafald

Den registerbaserede analyse af institutionelle forholds betydning for frafald

tager udgangspunkt i 16 erhvervsuddannelser

, som er udvalgt på baggrund af

følgende kriterier:

Et betydeligt antal uddannelsessteder udbyder uddannelsen

Uddannelserne er: Elektriker, Personvognsmekaniker, Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger,

Træfagenes byggeuddannelse, Landbrugsuddannelsen, Bager og konditor, Gastronom, Kontorud-

dannelsen, Handelsuddannelsen, Detailhandel, Ernæringsassistent, Tandklinikassistent, Data- og

kommunikationsuddannelsen, Den pædagogiske assistentuddannelse, Social- og sundhedshjælper,

Social- og sundhedsassistent.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Variation i frafald mellem uddannelsessteder, som udbyder uddannelsen

Repræsentation af uddannelser fra alle fire hovedområder.

Analyserne bygger på en række regressionsanalyser af, hvor stor forklarings-

kraft forskellige faktorer har for variationen i frafald på den enkelte uddan-

nelse. I analysen anvendes den såkaldte R

-værdi i modellerne, som udtrykker,

hvor stor en procentdel af variationen i frafald, som kan forklares af henholds-

vis karakteristika ved uddannelsesstedet og karakteristika ved eleverne.

Se kapitel 7 for en mere detaljeret gennemgang af regressionsmodeller og

data.

1.2.3

Kvalitative interviews med elever, lærere, vejledere og ledere

Til at belyse elever, lærere, vejledere og lederes perspektiver på årsager til

frafald, frafaldsmønstre for forskellige elevgrupper, institutionsspecifikke for-

holds betydning for frafald samt mulige tiltag til fastholdelse er der gennem-

ført interviews på seks udvalgte caseskoler.

Udvælgelsen af caseskoler har haft til formål at identificere seks forskellige

uddannelser på seks forskellige skoler, som skiller sig positivt ud ved at have

et relativt lavt frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet. De seks case-

skoler er oplistet i Boks 1.1 nedenfor. Disse caseskoler er udvalgt på baggrund

af følgende kriterier:

Repræsentation af alle fire hovedområder

Repræsentation af forskellige typer af uddannelser inden for samme

hovedområde

Geografisk spredning

Udvælgelse af caseskoler, hvis frafald er lavere end det kunne forventes

på baggrund af skolens elevgrundlag

Udvælgelse af caseskoler, hvis frafald ligger lavere end det gennemsnit-

lige frafald inden for uddannelsen på tværs af institutioner

Udvælgelse af caseskoler, hvor der er variation i frafald inden for uddan-

nelsen på tværs af institutioner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 1.1

De seks udvalgte caseskoler

Learnmark Tech: Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolægger-ud-

dannelsen

SOSU H København: Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Herningsholm Erhvervsskole: Vvs-energiuddannelsen

College 360: Karrosseriuddannelsen

Gråsten Landbrugsskole: Landbrugsuddannelsen

Syddansk Erhvervsskole: Frisøruddannelsen

På hver caseskole er der gennemført interviews med elever på GF2 over og

under 18 år, ligesom der også er gennemført interviews med lærere på GF2.

Derudover er der gennemført interviews med vejledere på uddannelsen. Der

har typisk været tale om både studievejledere og SPS-vejledere. Endelig er

der gennemført interviews med en uddannelsesleder på hver skole.

Boks 1.2

Gennemførte interviews med caseskoler

6 gruppeinterviews med elever på GF2 under 18 år

6 gruppeinterviews med elever på GF2 over 18 år

6 gruppeinterviews med lærere på GF2

6 gruppeinterviews med vejledere på uddannelsen

6 individuelle interviews med uddannelsesleder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

1.2.4

Survey blandt grundforløbselever

Til at understøtte de kvalitative perspektiver på årsager til frafald inddrages

en elev-survey, der er gennemført blandt elever på grundforløbet i 2018/2019

i forbindelse med evalueringen af erhvervsuddannelsesreformen. Analysen af

survey-dataene har haft til formål at belyse, om elever, der falder fra, har an-

dre erfaringer med og oplevelser af uddannelsen end elever, der gennemfører,

som kan være af betydning for deres frafald.

Surveyen afdækker elevernes uddannelsesmotivationer og jobperspektiver,

deres generelle trivsel og tilhørsforhold til skolen samt oplysninger om elever-

nes oplevelse af undervisningens faglige niveau, form og indhold samt elever-

nes egne oplevelser af deres eget faglige niveau.

1.2.5

Kvalitative interviews med jobcenterrepræsentanter

En af de elevgrupper, som rapporten interesserer sig for, er elever med ud-

dannelsespålæg. Der er derfor gennemført interviews med repræsentanter for

jobcentrene i landets fire største byer; København, Aarhus, Odense og Aal-

borg. I det ene interview har informanten været en repræsentant for Ungdom-

mens Uddannelsesvejledning, der optræder som udførende led i forhold til de

unge med uddannelsespålæg. Formålet med disse interviews har været at få

perspektiver på, hvordan det går med de unge med uddannelsespålæg, der

starter på en erhvervsuddannelse, med hensyn til frafald samt at afdække

hhv. jobcenterets og erhvervsskolernes rolle i relation til fastholdelse af ele-

verne i uddannelse.

Boks 1.3

Gennemførte interviews med jobcenterrepræsentanter

3 interviews med repræsentanter fra jobcentre

1 interview med repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

1.3

Læsevejledning til rapporten

Rapporten er inddelt i fem hovedkapitler:

Kapitel 2

kortlægger frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne. Kapitlet af-

dækker forskelle i frafald på tværs af erhvervsuddannelser såvel som forskelle

i frafaldet inden for samme uddannelse, men på tværs af uddannelsessteder,

der udbyder uddannelsen. Endelig kortlægger kapitlet også frafald og fra-

faldsmønstre for forskellige elevgrupper.

Kapitel 3

beskriver, hvilke årsager der kan være til frafald fra en erhvervsud-

dannelse set fra elever, lærere, vejledere, ledere og jobcenterrepræsentanters

perspektiv. Kapitlet kommer omkring frafald i relation til uddannelsesvalg og

fremtidigt arbejdsliv, sociale og personlige problemer, faglige krav, faglig triv-

sel og skolegang, social trivsel og tilhørsforhold samt manglende læreplads.

Kapitel 4

sætter fokus på institutionelle forholds og elevgruppens betydning

for frafald. Kapitlet dykker ned i, i hvor høj grad forskelle i frafald mellem ud-

dannelsessteder, der udbyder samme uddannelse, skyldes karakteristika ved

elevgruppen eller karakteristika ved selve uddannelsesstedet, samt hvilke ka-

rakteristika der kan have betydning for frafald.

Kapitel 5

udfolder hvilke tiltag til fastholdelse, som de seks caseskoler med

lavt frafald arbejder med. Kapitlet beskriver, hvordan skolerne organiserer de-

res fastholdelsesarbejde. Dernæst dykker kapitlet ned i, hvilke tiltag skolerne

arbejder med i relation til fastholdelse i forbindelse med opstart på uddannel-

sen, individuel faglig og social støtte, skole- og undervisningsmiljø samt i for-

bindelse med oplæring og overgang til hovedforløb.

kapitel 6

gives der en karakteristik af forskellige elevtyper og deres forløb

gennem en erhvervsuddannelse med fokus på, hvilke årsager og tidspunkter

for frafald, der er typiske for de forskellige elevtyper, og dermed hvilke tiltag

til fastholdelse der kan være særligt relevante for forskellige elevtyper.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Kortlægning af

frafaldsmønstre på

erhvervsuddannelserne

Dette kapitel kortlægger frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne. I kapitlet

er der særligt fokus på at afdække forskelle og ligheder inden for og mellem

de enkelte hovedområder, uddannelser og elevgrupper.

Først beskrives det, hvordan frafaldet ser ud på de enkelte erhvervsuddannel-

ser, og hvilke forskelle der er i frafaldet erhvervsuddannelserne imellem, både

inden for og på tværs af hovedområder. Dernæst sætter kapitlet fokus på,

hvor stor variation der er i frafaldet inden for samme uddannelse, men imellem

de forskellige uddannelsessteder, der udbyder uddannelsen. Til sidst afdæk-

kes det, hvad der karakteriserer frafald og frafaldstidspunkt for forskellige

elevgrupper. Det drejer sig om yngre og ældre elever, eux-elever samt elever

med uddannelsespålæg.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 2.1

Kapitlets hovedkonklusioner

Kapitlet viser, at frafaldet på GF2 og i overgangen til hovedforløbet på

tværs af uddannelser ligger på 36 % for elever, der er startet på grundforlø-

bet i perioden 2016-2019. Men kapitlet viser samtidig, at dette gennemsnit

dækker over

væsentlige forskelle i frafald uddannelserne imellem både

inden for og på tværs af hovedområderne.

Frafaldet på de enkelte uddan-

nelser spænder fra, at det på nogle uddannelser er mindre end hver tiende

elev, der falder fra på GF2 og i overgangen til hovedforløbet, til at det på

andre uddannelser er tre ud af fire elever, der falder fra.

Kapitlet viser også, at der er

forskelle i frafaldet på tværs af uddannelses-

steder, som udbyder samme uddannelse.

På nogle uddannelser er forskel-

lene i frafald uddannelsessteder imellem i en mindre størrelsesorden, mens

der på andre uddannelser er tale om betydelige forskelle i frafaldet uddan-

nelsesstederne imellem.

Frafaldet er størst blandt elevgruppen mellem 18-25 år

efterfulgt af elever

over 25 år, mens det er mindst blandt elever under 18 år. Men der er væ-

sentlig forskel på frafaldet for både de yngste og de ældste elever, når man

sammenligner på tværs af hovedområder.

Elever med uddannelsespålæg falder markant oftere fra

end elever, der

ikke har haft uddannelsespålæg, idet frafaldet er dobbelt så stort for disse

elever som for den øvrige elevgruppe.

Generelt er

frafaldet lavere for eux-elever end for eud-elever,

men der er

forskelle hovedområderne imellem.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 2.2

Data og metode

Data:

Registerdata fra Danmarks Statistik for elever, der er påbegyndt

grundforløbet på en erhvervsuddannelse i perioden 2016-2019. Elever-

nes uddannelsesforløb har kunnet følges frem til og med 2021. Det be-

tyder, at for hvert uddannelsesforløb har eleverne kunnet følges mindst

1 år frem.

Frafaldsdefinition:

Frafald forstås her som frafald på GF2 og i overgan-

gen til hovedforløbet, medmindre andet er angivet. Frafald i overgan-

gen er opgjort ud fra, om elever, der har færdiggjort grundforløbet, er

startet på hovedforløbet 1 år efter. I undersøgelsen anvendes en bred

definition af frafald. Der skelnes ikke mellem frafald fra uddannelsessy-

stemet og omvalg. Elever, der vælger at påbegynde en ny uddannelse

efter et frafald, indgår derfor i gruppen af frafaldne.

2.1

Forskelle i frafald på tværs af

erhvervsuddannelserne

I dette afsnit beskrives frafaldet på GF2 og i overgangen til hovedforløbet for

de enkelte uddannelser for de elever, der er startet på grundforløbet i perio-

den 2016-2019. Først beskrives det samlede frafald på erhvervsuddannel-

serne, sådan at frafaldet på de enkelte uddannelser og inden for de enkelte

hovedområder kan sættes i relation til dette. Dernæst beskrives forskellene i

frafald på tværs af uddannelser inden for samme hovedområde.

Frafaldet på GF2 og i overgangen til hovedforløbet ligger på tværs af uddan-

nelser på 36 % for de elever, der er startet på deres erhvervsuddannelse i pe-

rioden 2016-2019. Det viser Figur 2.1. Til sammenligning ligger frafaldet på

GF1 og i overgangen til GF2 på 18 %, mens det på hovedforløbet ligger på 24

%. I det følgende sætter vi fokus på frafaldet på GF2 og i overgangen til ho-

vedforløbet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.1

Andel elever, som falder fra på GF1, GF2 og hovedforløbet

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Afbrudt under GF1 eller i

overgang til GF2

Afbrudt under GF2 eller i

overgang til hovedforløb

Afbrudt under hovedforløb

18%

36%

24%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Procent.

Antal elever på GF1: 51.079. Antal elever på GF2: 190.893. Antal elever på hovedforløb: 139.242.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.1.1

Forskelle i frafald inden for de enkelte hovedområder

I det følgende beskrives frafaldet på uddannelser inden for de forskellige ho-

vedområder, og hovedområdernes frafaldsmønstre karakteriseres i sammen-

ligning med hinanden.

2.1.1.1

Frafald på uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik

Frafaldet på uddannelserne inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pæ-

dagogik er på niveau med eller højere end det gennemsnitlige frafald på er-

hvervsuddannelserne generelt. Det viser Figur 2.2. Karakteristisk for dette ho-

vedområde er det, at frafaldet på de uddannelser, der har det laveste frafald,

ligger højere end på de uddannelser, der har det laveste frafald inden for de

øvrige hovedområder. Inden for uddannelserne under omsorg, sundhed og

pædagogik ligger frafaldet omkring 30 % på de uddannelser, hvor det er la-

vest. På de øvrige hovedområder ligger det laveste frafald på mellem 6-15 %.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Inden for dette hovedområde spænder forskellene i frafald på GF2 og i over-

gangen til hovedforløbet på tværs af uddannelser fra, at knap hver tredje elev

falder fra på SOSU-uddannelserne og tandklinikassistentuddannelsen, til at

knap to ud af tre elever falder fra på uddannelsen til hospitalsteknisk assistent.

Figur 2.2

Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet

Hovedområde: Omsorg, sundhed og pædagogik

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

46%

30%

31%

35%

64%

35%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Procent.

Antal elever (2016-2019): Social- og sundhedshjælper: 6.063; Social- og sundhedsassistent: 13.270; Tandklinikas-

sistent: 2.730; Den pædagogiske assistentuddannelse: 6.371; Hospitalsteknisk assistent: 454.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.1.1.2

Frafald på uddannelser inden for kontor, handel og forretningsservice

Frafaldet på uddannelserne inden for hovedområdet kontor, handel og forret-

ningsservice ligger både over, under og på niveau med det gennemsnitlige

frafald på erhvervsuddannelserne. Inden for dette hovedområde spænder for-

skellene i frafald på tværs af uddannelser fra, at 15 % af eleverne falder fra på

finansuddannelsen, til at to ud af tre elever falder fra på eventkoordinatorud-

dannelsen. Det viser Figur 2.3. På de resterende tre uddannelser, der er inklu-

deret her, falder mellem hver anden og hver tredje elev fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.3

Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet

Hovedområde: Kontor, handel og forretningsservice

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

33%

43%

53%

42%

65%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Procent.

Antal elever (2016-2019): Finansuddannelsen: 329; Kontoruddannelsen: 19.429; Detailhandel: 19.682; Handelsud-

dannelsen: 12.356; Eventkoordinator: 1.046.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.1.1.3

Frafald på uddannelser inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser

Frafaldet på uddannelserne inden for hovedområdet fødevarer, jordbrug og

oplevelser ligger både over, under og på niveau med det gennemsnitlige fra-

fald på erhvervsuddannelserne generelt. Karakteristisk for dette hovedområde

i sammenligning med de øvrige hovedområder er det, at der både findes ud-

dannelser med meget lavt og meget højt frafald inden for hovedområdet.

Inden for hovedområdet spænder forskellene i frafald på GF2 og i overgangen

til hovedforløbet fra, at kun mindre end hver tiende elev på uddannelsen falder

fra på slagteruddannelsen, til at mere end to ud af tre elever falder fra på dy-

repasseruddannelsen. Det viser Figur 2.4. På hovedparten af uddannelserne

inden for dette hovedområde falder mellem hver fjerde og halvdelen af ele-

verne fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.4

Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet

Hovedområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

13%

17%

24% 25%

37%

32% 33% 34% 34%

40% 40% 41%

48%

51%

37%

60% 62%

70%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Procent.

Antal elever (2016-2019): Slagter: 162; Mejerist: 394; Frisør: 1.785; Gourmetslagter: 1.131; Landbrugsuddannelsen:

4.650; Greenkeeper: 100; Veterinærsygeplejerske: 633; Skov- og naturtekniker: 546; Anlægsgartner: 1.621; Ga-

stronom: 6.553; Ernæringsassistent: 2.335; Gartner: 975; Tjener: 1.170; Receptionist: 732; Bager og konditor:

2.024; Kosmetiker: 873; Fitnessuddannelsen: 440; Dyrepasser: 1.578.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.1.1.4

Frafald på uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport

Frafaldet på uddannelserne inden for hovedområdet teknologi, byggeri og

transport ligger både over, under og på niveau med det gennemsnitlige frafald

på erhvervsuddannelserne generelt. Karakteristisk for dette hovedområde i

sammenligning med de øvrige hovedområder er det, at der både findes ud-

dannelser med meget lavt og meget højt frafald inden for hovedområdet.

Inden for hovedområdet spænder forskellene i frafald fra, at kun hver tiende

elev falder fra på industrioperatør, til at mere end to ud af tre elever falder fra

på digital media-uddannelsen. Det viser Figur 2.5. (Se de eksakte procenttal

for de enkelte uddannelser i bilag 2). På hovedparten af uddannelserne inden

for dette hovedområde falder mellem hver fjerde og halvdelen af eleverne fra.

Karakteristisk for dette hovedområde er det dog også, at en væsentlig del af

uddannelserne har et frafald under 25 %.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

Figur 2.5

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Procent.

Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet

Industrioperatør

Entreprenør- og…

Buschauffør i kollektiv…

Tagdækker

Havne- og…

Bådmekaniker

Karrosseriteknikeruddan…

Skibsmontør

Stenhugger og…

Maskinsnedker

Plastmager

Teknisk isolatør

Lastvognsmekaniker

Ejendomsservicetekniker

Overfladebehandler

Mediegrafiker

Tandtekniker

Anlægsstruktør,…

Teater-, event- og av-…

Procesoperatør

Kranfører

Værktøjsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Produktions- og…

Smed

VVS-energiuddannelsen

Træfagenes…

Guld- og…

Serviceassistent

Lager- og…

Murer

Beklædningshåndværker

Automatik- og…

Køletekniker

Vejgodstransportuddann…

Autolakerer

Industriteknikeruddannel…

Møbelsnedker og…

Cykel- og…

Personvognsmekaniker

Elektriker

Bygningsmaler

Grafisk tekniker

Teknisk designer

Produktør

Webudvikler

Ambulancebehandler

Beslagsmed

Bygningssnedker

Data- og…

Elektronik- og…

Skiltetekniker

Finmekaniker

Film- og tv-…

Boligmonteringsuddanne…

Lufthavnsuddannelsen

Sikkerhedsvagt

Fotograf

Digital media

I alt

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.2

Forskelle i frafald på tværs af

uddannelsessteder

I dette afsnit ses der nærmere på, hvilke forskelle der er i frafald inden for de

enkelte uddannelser på tværs af uddannelsessteder, der udbyder uddannel-

sen. Formålet er at belyse, hvor små eller store forskelle i frafald på tværs af

uddannelsessteder, som uddannelsernes gennemsnitlige frafald dækker over.

Dette kan give anledning til nærmere analyser af, hvad disse forskelle kan

skyldes. Kapitel 4 dykker ned i en række uddannelser, hvor variationen i fra-

fald på tværs af uddannelser er særlig stor med henblik på at afdække, hvilke

institutionelle faktorer der kan være med til at forklare disse forskelle.

I analyserne i dette afsnit sammenlignes frafaldet for hhv. den fjerdedel af ud-

dannelsessteder, hvor frafaldet inden for uddannelsen er lavest, med den fjer-

dedel af uddannelsessteder, hvor frafaldet inden for uddannelsen af højest.

Dette giver et billede af variationen i frafald mellem de uddannelsessteder,

hvor frafaldet er højest og lavest.

Der er ikke noget mønster at spore i forhold til, at forskellene i frafald på tværs

af uddannelsessteder er størst, hvor frafaldet på uddannelsen generelt er

størst. Der optræder både betydelige forskelle i frafaldet mellem uddannelses-

steder, hvor det gennemsnitlige frafald på uddannelsen er højt, og hvor det

gennemsnitlige frafald på uddannelsen er lavere.

2.2.1

Frafald på tværs af uddannelsessteder inden for omsorg,

sundhed og pædagogik

Inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik er forskellene i fra-

fald på tværs af uddannelsessteder inden for samme uddannelse mindst på

SOSU-uddannelserne. På både SOSU-assistentuddannelsen og SOSU-hjæl-

peruddannelsen er forskellen på frafaldet mellem den fjerdedel af uddannel-

sesstederne, hvor frafaldet er hhv. lavest og højest på 11 procentpoint. I den

anden ende af skalaen er variationen i frafald på tværs af uddannelsessteder

væsentligt større på den pædagogiske assistentuddannelse, hvor der er en

forskel i frafaldet på tværs af uddannelsessteder på 23 procentpoint.

Sammenligner man forskellene i frafald på tværs af uddannelsessteder med

forskellene på de andre hovedområder, så er uddannelserne inden for omsorg,

sundhed og pædagogik karakteriseret ved, at der for de uddannelser, hvor

forskellen i frafald er størst uddannelsesstederne imellem, stadig er tale om

væsentligt mindre og dermed mere begrænsede forskelle end inden for de an-

dre hovedområder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.6

Frafald for de 25 % af uddannelsesstederne med hhv. højest

og lavest frafald

Hovedområde: Omsorg, sundhed og pædagogik

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Social- og

sundhedsassistent

Social- og

sundhedshjælper

Tandklinikassistent

Den pædagogiske

assistentuddannelse

37%

26%

36%

25%

45%

38%

32%

61%

De 25% udd.steder med højest frafald

De 25% udd.steder med lavest frafald

Anm.: Uddannelser med mindst to uddannelsessteder.

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløb.

Antal elever (2016-2019): Social- og sundhedsassistent: 13.270; Social- og sundhedshjælper: 6.063; Tandklinikas-

sistent: 2.730; Den pædagogiske assistentuddannelse: 6.371.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.2.2

Frafald på tværs af uddannelsessteder inden for kontor, handel

og forretningsservice

Inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice ligger forskellen

i frafald på den fjerdedel af uddannelsesstederne, der har hhv. det laveste og

det højeste frafald, for de fem ud af de seks inkluderede uddannelser på mel-

lem 9-18 procentpoint. Mindst er forskellen uddannelsesstederne imellem på

kontoruddannelsen. I den anden ende af skalaen stikker finansuddannelsen

ud, idet forskellene på frafald uddannelsesstederne imellem her er markant

større end på de øvrige uddannelser. Forskellen på den fjerdedel af uddannel-

sesstederne, hvor frafaldet er lavest på finansuddannelsen, og den fjerdedel

af uddannelsesstederne, hvor frafaldet er højest, er på 62 procentpoint.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Sammenligner man forskellene i frafald på tværs af uddannelsessteder inden

for dette hovedområde med forskellene på de andre hovedområder, er der for

de fleste uddannelser på dette hovedområde tale om forholdsvis begrænsede

forskelle. Samtidig skiller dette hovedområde sig dog også ud ved, at der her

er en uddannelse, nemlig finansuddannelsen, hvor forskellen i frafald på tværs

af uddannelsessteder er meget markant. Faktisk er finansuddannelsen den

uddannelse på tværs af hovedområder, hvor der findes den største forskel i

frafald mellem uddannelsens forskellige uddannelsessteder.

Figur 2.7

Frafald for de 25 % af uddannelsesstederne med hhv. højest

og lavest frafald

Hovedområde: Kontor, handel og forretningsservice

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

36%

27%

13%

49%

35%

58%

43%

74%

56%

75%

De 25% udd.steder med højest frafald

De 25% udd.steder med lavest frafald

Anm.: Uddannelser med mindst to uddannelsessteder.

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløb.

Antal elever (2016-2019): Kontoruddannelsen: 19.429; Detailhandel: 19.682; Handelsuddannelsen: 12.356; Event-

koordinator: 1.046; Finansuddannelsen: 329.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.2.3

Frafald på tværs af uddannelsessteder inden for fødevarer,

jordbrug og oplevelser

Inden for hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser finder man både

uddannelser, hvor forskellen i frafald på tværs af uddannelsessteder er meget

lille, men også uddannelser hvor forskellen er betydeligt større. Det viser Figur

2.8. På en række af uddannelserne er der meget begrænset forskel på frafal-

det på tværs af uddannelsessteder, når man sammenligner frafaldet på den

fjerdedel af uddannelsesstederne, der har hhv. det højeste og det laveste fra-

fald. Det gælder særligt for fire uddannelser, hvor forskellen er på mindre end

10 procentpoint. Det drejer sig om greenkeeperuddannelsen (under ét pro-

centpoint), receptionistuddannelsen (to procentpoint), kosmetikeruddannel-

sen (seks procentpoint) og dyrepasseruddannelsen (ni procentpoint).

I den anden ende af skalaen ligger forskellen i frafald på tværs af uddannel-

sessteder for en række uddannelser væsentligt højere, nemlig på 20 procent-

point eller derover. Det gælder på uddannelserne gourmetslagter (20 procent-

point), bager og konditor (23 procentpoint), tjener (25 procentpoint) og land-

brugsuddannelsen (31 procentpoint). For hovedparten af uddannelserne ligger

forskellen på frafald på tværs af uddannelsessteder dog mellem 10-20 pro-

centpoint. Det gælder for otte ud af 15 inkluderede uddannelser.

Sammenligner man forskellene i frafald på tværs af uddannelsessteder inden

for dette hovedområde med forskellene på de andre hovedområder, er det ka-

rakteristisk for fødevarer, jordbrug og oplevelser, at man her finder de uddan-

nelser, hvor forskellen i frafald på tværs af uddannelsessteder er mindst, ef-

terfulgt af hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Mens kun enkelte

uddannelser på dette hovedområde har en forskel i frafald på over 20 pro-

centpoint.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.8

Frafald for de 25 % af uddannelsesstederne med hhv. højest

og lavest frafald

Hovedområde: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

12%

10%

32%

47%

45%

37%

27%

30% 32%

27%

22%

12%

45%

47%

67%

61%

54%

50% 51%

42%

33% 34%

80%

71%

70%

69%

62%

46%

43%

37%

De 25% udd.steder med højest frafald

De 25% udd.steder med lavest frafald

Anm.: Uddannelser med mindst to uddannelsessteder.

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløb.

Antal elever (2016-2019): Greenkeeper: 100; Receptionist: 732; Kosmetiker: 873; Dyrepasser: 1.578; Skov- og na-

turtekniker: 546; Gartner: 975; Anlægsgartner: 1.621; Fitnessuddannelsen: 440; Frisør: 1.785; Ernæringsassistent:

2.335; Gastronom: 6.553; Gourmetslagter: 1.131; Bager og konditor: 2.024; Tjener: 1.170; Landbrugsuddannelsen:

4.650.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.2.4

Frafald på tværs af uddannelsessteder inden for teknologi,

byggeri og transport

Inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport finder man både ud-

dannelser, hvor forskellen i frafald på tværs af uddannelsessteder er meget

lille, men også uddannelser hvor forskellen er betydeligt større. Det viser Figur

2.9 (Se de konkrete procenttal for de enkelte uddannelser i bilag 3). På en

række af uddannelserne er der begrænset forskel på frafaldet på tværs af ud-

dannelsessteder, når man sammenligner frafaldet på den fjerdedel af uddan-

nelsesstederne, der har hhv. det højeste og det laveste frafald. Det gælder

særligt for en række uddannelser, hvor forskellen på tværs af uddannelsesste-

der ligger på under 10 procentpoint. Det drejer sig om uddannelserne proces-

montør (fire procentpoint), skibsmontør (seks procentpoint), guld- og sølv-

smedeuddannelsen (seks procentpoint), karrosseritekniker (seks procentpo-

int), cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen (otte procentpoint), ejen-

domsservicetekniker (otte procentpoint) og sikkerhedsvagt (ni procentpoint).

I den anden ende af skalaen optræder en række uddannelser, hvor forskellen i

frafald på tværs af uddannelsessteder er noget større. For 13 af uddannelser-

nes vedkommende ligger forskellen på over 20 procentpoint, hvoraf forskellen

for ni af uddannelserne er over 25 procentpoint. Det gælder uddannelserne

grafisk tekniker (26 procentpoint), elektronik- og svagstrømsuddannelsen (26

procentpoint), buschauffør i kollektiv trafik (27 procentpoint), serviceassistent

(27 procentpoint), boligmonteringsuddannelsen (29 procentpoint), lastvogns-

mekaniker (30 procentpoint), tandtekniker (32 procentpoint) og produktions-

og montageuddannelsen (37 procentpoint). For hovedparten af uddannelserne

ligger forskellen på frafald på tværs af uddannelsessteder dog mellem 10-20

procentpoint. Det gælder for 33 ud af de 53 inkluderede uddannelser.

Sammenligner man forskellene i frafald på tværs af uddannelsessteder inden

for dette hovedområde med forskellene på de andre hovedområder, skiller

teknologi, byggeri og transport sig ud ved, at der findes en række uddannel-

ser, hvor nogle uddannelsessteder stort set intet frafald har, mens der på an-

dre uddannelsessteder er et frafald af en væsentlig størrelse. Det gælder sær-

ligt uddannelserne plastmager, busschauffør i kollektiv trafik, tandtekniker og

produktions- og montageuddannelsen, som alle er blandt de uddannelser,

hvor forskellene i frafald samtidig også er størst inden for hovedområdet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 2.9

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

De 25% udd.steder med højest frafald

De 25% udd.steder med lavest frafald

Anm.: Uddannelser med mindst to uddannelsessteder.

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløb.

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.

Frafald for de 25 % af uddannelsesstederne med hhv. højest og lavest frafald

Procesoperatør

Skibsmontør

Guld- og…

Karrosseriteknikerud…

Cykel- og…

Ejendomsservicetek…

Sikkerhedsvagt

Smed

Teknisk designer

VVS-…

Murer

Lufthavnsuddannelsen

Data- og…

Bygningsmaler

Træfagenes…

Vejgodstransportud…

Produktør

Autolakerer

Elektriker

Industrioperatør

Film- og tv-…

Personvognsmekani…

Fotograf

Teater-, event- og…

Lager- og…

Maritime…

Tagdækker

Mediegrafiker

Beklædningshåndvæ…

Maskinsnedker

Bygningssnedker

Møbelsnedker og…

Ambulancebehandler

Webudvikler

Anlægsstruktør,…

Industriteknikerudda…

Skiltetekniker

Digital media

Entreprenør- og…

Automatik- og…

Teknisk isolatør

Værktøjsuddannelsen

Køletekniker

Plastmager

Beslagsmed

Grafisk tekniker

Elektronik- og…

Buschauffør i…

Serviceassistent

Boligmonteringsudd…

Lastvognsmekaniker

Tandtekniker

Produktions- og…

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.3

Frafald og frafaldsmønstre for forskellige

elevgrupper

I dette afsnit beskrives frafaldet for forskellige elevgrupper inden for de fire

hovedområder. Det drejer sig om ældre og yngre elever, eux-elever og elever

med uddannelsespålæg.

2.3.1

Frafald for elever i forskellige aldersgrupper

I dette afsnit er elevernes frafald opgjort inden for tre forskellige aldersgrup-

per. Det drejer sig om elever under 18 år, elever mellem 18-25 år og elever

over 25 år. Ser man på tværs af aldersgrupper, er frafaldet størst blandt elev-

gruppen mellem 18-25 år. Det viser Figur 2.10. Det gælder både på GF1, på

GF2 og på hovedforløbet. Næststørst er frafaldet for elever over 25 år, mens

det er mindst blandt de yngste elever under 18 år. For alle tre aldersgrupper

gælder det, at frafaldet er størst på GF2. På GF1 falder 23 % af de 18-25-årige

fra, mens det gælder 18 % af eleverne under 18 år. Elever over 25 år starter di-

rekte på GF2 og fremgår derfor ikke her. På GF2 falder 41 % af de 18-25 årige

elever fra, mens det gælder for 31 % af både eleverne under 18 år og over 25

år. På hovedforløbet falder 27 % af de 18-25 årige fra, 22 % af eleverne over

25 år og 20 % af eleverne under 18 år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.10

Andelen af elever, som falder fra på GF1, GF2 og på

hovedforløbet, fordelt på alder ved opstart

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Frafald under GF1 eller i

overgang til GF2

Frafald under GF2 eller i

overgang til hovedforløb

18-25 år

25+ år

Frafald under hovedforløb

18%

23%

31%

41%

31%

20%

27%

22%

Under 18 år

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019.

Antal elever på GF1 under 18 år: 45.193. Antal elever på GF1 18-25 år: 5.595.

Antal elever på GF2 under 18 år: 39.703. Antal elever på GF2 18-25 år: 93.330. Antal elever på GF2 25+ år: 56.927.

Antal elever på hovedforløb under 18 år: 14.756. Antal elever på hovedforløb 18-25 år: 70.863. Antal elever på ho-

vedforløb 25+ år: 52.804.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

2.3.1.1

Frafaldet for de yngste og ældste elever varierer på tværs af hovedområder

Frafaldet for elever i aldersgruppen 18-25 år ligger på niveau på tværs af ho-

vedområder, mens der er væsentlige forskelle i frafaldet for hhv. elever under

18 år og over 25 år på tværs af hovedområder. Det viser Figur 2.11, hvor frafal-

det på GF2 og i overgangen til hovedforløbet for forskellige aldersgrupper er

opdelt på de fire hovedområder. Elever under 18 år falder markant mere fra in-

den for kontor, handel og forretningsservice samt omsorg, sundhed og pæda-

gogik end inden for de to øvrige hovedområder. Inden for kontor, handel og

forretningsservice falder 42 % af eleverne under 18 år fra, mens det for om-

sorg, sundhed og pædagogik gælder 39 %. Inden for fødevarer, jordbrug og

oplevelser samt teknologi, byggeri og transport er frafaldet for de yngste ele-

ver nede på hhv. 28 % og 26 %.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Ser man på frafaldet for elever over 25 år, er frafaldet her betydeligt større in-

den for hovedområderne kontor, handel og forretningsservice samt fødevarer,

jordbrug og oplevelser end inden for de to øvrige hovedområder. Inden for

kontor, handel og forretningsservice falder 40 % af eleverne over 25 år fra,

mens det inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser gælder 37 %. Inden for

omsorg, sundhed og pædagogik samt teknologi, byggeri og transport er fra-

faldet for elever over 25 år til gengæld nede på hhv. 27 % og 26 %.

Figur 2.11

Andelen af elever, som falder fra på GF2 og i overgang til

hovedforløb, fordelt på alder ved opstart - opgjort på

hovedområde

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Under 18 år

OSP

18-25 år

KHF

FJO

TBT

25+ år

39%

42%

28%

42% 42% 42%

39%

27%

40%

37%

26%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafaldet dækker frafald på GF2 og i overgangen til ho-

vedforløbet.

Antal elever OSP under 18 år: 3.692. Antal elever OSP 18-25 år: 11.755. Antal elever OSP 25+ år: 13.504.

Antal elever KHF under 18 år: 8.616. Antal elever KHF 18-25 år: 30.862. Antal elever KHF 25+ år: 13.719.

Antal elever FJO under 18 år: 6.750. Antal elever FJO 18-25 år: 13.700. Antal elever FJO 25+ år: 7.291.

Antal elever TBT under 18 år: 20.645. Antal elever TBT 18-25 år: 37.013. Antal elever TBT 25+ år: 22.413.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.3.2

Frafald for eux-elever

Eux-elever falder mindre fra end eud-elever. Det viser Figur 2.12, der opgør

frafaldet for elever på eux sammenlignet med eud-elever på de uddannelser,

der udbyder eux. Særligt frafaldet under GF1 og i overgangen til GF2 samt un-

der hovedforløbet er betydeligt lavere for eux-elever end for eud-elever. På

GF1 og i overgangen til GF2 falder 12 % af eux-eleverne fra mod 21 % af eud-

eleverne, mens det på hovedforløbet er 19 % af eux-eleverne, der falder fra

mod 26 % af eud-eleverne. Forskellen i frafaldet mellem eux- og eud-elever er

mindre på GF2 og i overgangen til hovedforløbet. Her falder 32 % af eux-ele-

verne fra mod 34 % af eud-eleverne.

Figur 2.12

Andelen af elever, som falder fra på GF1, GF2 og på

hovedforløbet fordelt på eud- og eux-elever

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Frafald under GF1 eller i

overgang til GF2

Frafald under GF2 eller i

overgang til hovedforløb

EUD-elev

EUX-elev

Frafald under hovedforløb

21%

13%

34%

32%

26%

19%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Elever på merkantil eux (kontor, handel og forretnings-

service) indgår ikke i tallene. Medtaget er kun eud-elever, der går på uddannelser, der udbyder eux.

Nogle elever skifter fra et eux-forløb til et eud-forløb, men fortsætter på samme uddannelse. Dette skift

kan fx ske i overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet. Elever, som laver dette skift, indgår her som en del af

eux-gruppen.

Antal eux-elever på GF1: 9.819. Antal eud-elever på GF1: 29.164.

Antal eux-elever på GF2: 11.090. Antal eud-elever på GF2: 95.559.

Antal eux-elever på hovedforløb: 7.655. Antal eud-elever på hovedforløb: 70.711.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Frafaldet for eux-elever varierer på tværs af hovedområder. Det viser Figur

2.13, hvor frafaldet på GF2 og i overgangen til hovedforløbet for eux- og eud-

elever er opdelt på hovedområder. Frafaldet for eux-elever er størst inden for

omsorg, sundhed og pædagogik samt fødevarer, jordbrug og oplevelser. Her

er frafaldet på hhv. 41 % og 39 % på GF2 og i overgangen til hovedforløb. In-

den for teknologi, byggeri og transport er frafaldet derimod nede på 28 % for

eux-eleverne. Sammenligner man eux-elevernes frafald med eud-elevernes

frafald inden for samme hovedområde, viser det sig, at eux-eleverne har

større frafald end eud-eleverne inden for omsorg, sundhed og pædagogik. In-

den for fødevarer, jordbrug og oplevelser ligger eux-eleverne og eud-elever-

nes frafald på niveau. Mens eux-elevernes frafald inden for teknologi, byggeri

og transport er lavere end eud-elevernes frafald.

Figur 2.13

Andelen af elever, som falder fra på GF2 og i overgang til

hovedforløb, fordelt på eud- og eux-elever – opdelt på

hovedområde

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

EUD-elev

OSP

FJO

TBT

EUX-elev

35%

38%

32%

41%

39%

28%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 dækker frafald på GF2 og i overgangen

til hovedforløbet. Elever på merkantil eux indgår ikke i tallene (kontor, handel og forretningsservice). Medtaget er

kun eud-elever, der går på uddannelser, der udbyder eux.

Nogle elever skifter fra et eux-forløb til et eud-forløb, men fortsætter på samme uddannelse. Dette skift kan fx ske

i overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet. Elever, som laver dette skift, indgår her som en del af eux-grup-

pen.

Antal eux-elever OSP: 1.577. Antal eud-elever OSP: 20.876. Antal eux-elever FJO: 2.096. Antal eud-elever FJO:

22.456. Antal eux-elever TBT: 7.417. Antal eud-elever TBT: 52.227.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

2.3.3

Frafald for elever med uddannelsespålæg

I dette afsnit beskrives frafaldet for elever, der har haft et uddannelsespålæg i

sammenligning med den øvrige elevgruppe, der ikke har haft uddannelsespå-

læg

. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 3-6 % af de elever,

der er startet på en erhvervsuddannelse i perioden 2015-2020, havde et ud-

dannelsespålæg forinden.

Elever med uddannelsespålæg falder ligesom den øvrige elevgruppe oftest fra

på GF2. Det viser Figur 2.14. Til gengæld falder elever med uddannelsespålæg

markant mere fra end elever uden uddannelsespålæg. På GF1 falder 37 % af

de elever, der har haft et uddannelsespålæg, fra mod 16 % af de øvrige elever.

På GF2 falder 56 % af de elever, der har haft et uddannelsespålæg, fra mod

29 % af de øvrige elever. Dermed er frafaldet på GF1 og GF2 dobbelt så stort

for elever med uddannelsespålæg som for de øvrige. På hovedforløbet er for-

skellen endnu større, idet 49 % af eleverne med uddannelsespålæg her falder

fra mod 20 % af de øvrige elever.

Elever med uddannelsespålæg dækker her over elever, der nogensinde har haft uddannelsespålæg på

trin 1-4. Vi opererer således med en bred definition af elevgruppen med uddannelsespålæg med

henblik på at afdække, om den elevgruppe på erhvervsuddannelserne, der har været i berøring med

uddannelsespålæg, skiller sig ud fra den øvrige elevgruppe i forhold til frafald.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.14

Andelen af elever, som falder fra, opdelt på elever hhv. med

og uden uddannelsespålæg

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Afbrudt under GF1 eller i

overgang til GF2

Afbrudt under GF2 eller i

overgang til hovedforløb

Afbrudt under hovedforløb

16%

37%

29%

20%

56%

49%

Andre elever

Elev på uddannelsespålæg

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF1 dækker frafald på GF1 og i overgangen til

GF2. Frafald på GF2 dækker frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet.

Antal elever med uddannelsespålæg på GF1: 6.370. Antal andre elever på GF1: 44.709.

Antal elever med uddannelsespålæg på GF2: 47.474. Antal andre elever på GF2: 143.419.

Antal elever med uddannelsespålæg på hovedforløb: 20.349. Antal andre elever på hovedforløb: 118.893.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

På tværs af hovedområder falder elever med uddannelsespålæg markant mere

fra end de øvrige elever. Det viser Figur 2.15, hvor frafaldet på GF2 og i over-

gangen til hovedforløbet for elever med og uden uddannelsespålæg er opdelt

på de fire hovedområder. Sammenligner man frafaldet for elever med uddan-

nelsespålæg på tværs af hovedområder, viser der sig at være små forskelle i

frafaldet for disse elever afhængig af hovedområde. Elever med uddannelses-

pålæg falder lidt oftere fra inden for kontor, handel og forretningsservice samt

fødevarer, jordbrug og oplevelser. Her er frafaldet for elever med uddannel-

sespålæg på hhv. 59 % og 58 %. Mens frafaldet inden for teknologi, byggeri

og transport samt omsorg, sundhed og pædagogik er lidt lavere, nemlig på

hhv. 55 % og 53 %. Disse forskelle i frafald for elever med uddannelsespålæg

på tværs af hovedområder spejler dog de generelle forskelle i frafald på tværs

af de fire hovedområder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 2.15

Andelen af elever, som falder fra på GF2 og i overgang til

hovedforløb, fordelt på, om eleven har haft

uddannelsespålæg eller ej – opdelt på hovedområde

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andre elever

OSP

KHF

FJO

Elev på uddannelsespålæg

TBT

28%

37%

29%

25%

59%

53%

58%

55%

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Frafald på GF2 dækker frafald på GF2 og i overgangen

til hovedforløbet.

Antal elever OSP: 29.034. Antal elever KHF: 53.297. Antal elever FJO: 28.013. Antal elever TBT: 80.549.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Årsager til frafald

Dette kapitel beskriver, hvilke årsager der kan være til frafald fra en erhvervs-

uddannelse set fra et elev-, lærer-, vejleder- og lederperspektiv. Kapitlet vil

både komme omkring, hvilke typer af frafaldsårsager der går igen på tværs af

uddannelser og elevgrupper, og vil også dykke ned i, hvor der kan være for-

skellige årsager til frafald afhængig af uddannelse eller elevgruppe. Til at un-

derstøtte de forskellige årsagers relation til frafald vil kapitlet afdække, hvor-

vidt elever, der hhv. er faldet fra eller har gennemført GF2, mens de gik på

grundforløbet, har svaret forskelligt på spørgsmål, der relaterer sig til forskel-

lige typer af frafaldsårsager. Derudover inddrager kapitlet også interviews

med repræsentanter for jobcentrene i relation til frafaldsårsager for elever

med uddannelsespålæg. Kapitlet kommer omkring frafaldsårsager i relation til

uddannelsesvalg og fremtidigt arbejdsliv, sociale og personlige problemer,

faglige krav og skolegang, social trivsel og tilhørsforhold samt manglende læ-

replads.

Undersøgelsen finder både elevspecifikke og uddannelsesspecifikke årsager

til frafald. I de følgende beskrivelser af forskellige typer af frafaldsårsager er

der ikke tale om gensidigt udelukkende årsager. Ligesom den eksisterende lit-

teratur på området finder også denne undersøgelse, at en flerhed af forskel-

lige typer årsager kan føre til frafald for den enkelte elev (Wahlgren et al.,

2020; Moos-Bjerre, 2021; Slottved et al., 2022). Ligesom at frafaldet ofte skal

ses som en længerevarende proces fremfor som en spontan beslutning eller

hændelse (Wahlgren et al., 2020; Nielsen et al., 2013). Frafald forstås her i

bred forstand, idet der både kan være tale om helt at falde ud af uddannelses-

systemet og om omvalg. Ligesom at frafaldet kan være elevens eget valg eller

skolens beslutning.

En central pointe, når man ser på årsager til frafald på erhvervsuddannelserne

er, at det ikke er entydigt, hvad der udgør en frafalds- eller fastholdelsesår-

sag. Frafaldsårsager for nogle elever kan være fastholdelsesårsager for andre.

Eksempelvis kan skoledelen af uddannelsen for nogle elever trække i retning

af frafald, fx hvis selve det at gå i skole er uvant for eleven, mens udsigten til

at komme ud i oplæring og arbejde med faget på en arbejdsplads udgør en

fastholdelsesårsag. Omvendt kan det for andre elever være oplæringsdelen af

uddannelsen, der kan trække i retning af frafald, fx fordi det er udfordrende at

gå fra livet som elev til arbejdskraft på en arbejdsplads. Når man taler om år-

sager til frafald og fastholdelse er det således afgørende at se på den enkelte

elev i forhold til, hvad der kan trække i retning af hhv. frafald og fastholdelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 3.1

Kapitlets hovedkonklusioner

Frafald på erhvervsuddannelserne kan have vidt forskellige årsager og

skyldes ofte en kombination af flere forhold.

Frafald kan skyldes mang-

lende afklaring om uddannelsesvalget og ønsker til fremtidigt arbejdsliv.

Frafald kan have relation til sociale og personlige problemer, såsom psyki-

ske udfordringer, men det kan også handle om ydre livsomstændigheder.

Faglige krav og faglig trivsel kan have betydning for frafald. Faglige vanske-

ligheder kan føre til frafald, men det samme kan for få faglige udfordringer.

Social trivsel og tilhørsforhold til lærere, elever, skole og uddannelse er be-

tydningsfuldt i forhold til fastholdelse, og fraværet heraf kan munde ud i fra-

fald. Endelig kan frafald skyldes manglende læreplads, både fordi en lære-

plads udgør adgangsbilletten til videre uddannelse, men også fordi lære-

pladsen har betydning for elevernes motivation og faglige identitet.

Frafaldsårsager for nogle elever kan være fastholdelsesårsager for andre

elever.

Det kan handle om, at skoledelen af uddannelsen for nogle elever

kan være udfordrende, mens oplæringsdelen opleves som motiverende,

mens det omvendte kan gøre sig gældende for andre elever. Det kan også

handle om, at arbejdsformen inden for det konkrete fag appellerer til nogle

elever, men afskrækker andre, fx i forhold til, hvor tæt kontakt med andre

mennesker et arbejdsliv inden for faget involverer.

Der kan være

forskellige årsager til frafald for ældre og yngre elever.

yngre elever falder oftere fra end de ældre elever, fordi de er uafklarede i

forhold til uddannelses- og jobønsker, eller fordi uddannelse og fag ikke vi-

ste sig at være som forventet. De ældre elever er ofte mere afklarede og

har i højere grad konkrete erfaringer med faget. Til gengæld er faglige van-

skeligheder og personlige problemer udbredte årsager til frafald blandt de

ældre elever.

For

elever med uddannelsespålæg kan en kombination af personlige og

faglige problematikker være årsag til, at en stor del af disse elever falder

fra.

Psykiske problemer er en kerneudfordring for mange elever med ud-

dannelsespålæg. Samtidig går faglige udfordringer og dårlige skoleerfarin-

ger også igen hos en stor del af disse elever, og stabil skolegang og relati-

onsdannelse i en skolekontekst kan være vanskeligt for denne elevgruppe.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 3.2

Data

Interviews med elever, lærere, vejledere og ledere på de seks case-

skoler.

Interviews med jobcenterrepræsentanter fra landets fire største kom-

muner.

Survey blandt grundforløbselever i 2018/2019 fra evalueringen af er-

hvervsuddannelsesreformen koblet med registerdata om frafald for

samme elevgruppe. Elevernes uddannelsesforløb har kunnet følges

frem til og med 2021. For hvert uddannelsesforløb har eleverne kunnet

følges mindst 2 år frem.

Frafaldsdefinition

Frafald forstås her som frafald på GF2 eller i overgangen til hovedforløbet,

medmindre andet er angivet. Frafald i overgangen er opgjort ud fra, om ele-

ver, der har færdiggjort grundforløbet, er startet på hovedforløbet 1 år efter.

I undersøgelsen anvendes en bred definition af frafald. Der skelnes ikke

mellem frafald fra uddannelsessystemet og omvalg. Elever, der vælger at

påbegynde en ny uddannelse efter et frafald, indgår derfor i gruppen af fra-

faldne.

3.1

Frafald i relation til uddannelsesvalg og

fremtidigt arbejdsliv

Elever, lærere, vejledere og ledere peger, ligesom den eksisterende litteratur

på området, i interviewene på, at manglende afklaring om uddannelsesvalget

eller erfaringen af alligevel ikke at have truffet det rette uddannelsesvalg er en

tilbagevendende årsag til frafald (Slottved et al., 2022; Katznelson & Brown,

2011; Thomsen et al., 2022; Moos-Bjerre, 2021).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.1.1

Ikke det rette uddannelsesvalg

Elever, lærere, vejledere og ledere fremhæver det, at eleverne ikke oplever

den valgte uddannelse som den rette, som en tilbagevendende årsag til fra-

fald. Dette frafald sker typisk i starten af GF2, når eleverne for alvor får indblik

i den uddannelse, de har valgt. For en del af eleverne hænger oplevelsen af

ikke at have truffet det rette uddannelsesvalg sammen med, at de har haft be-

grænset kendskab til og erfaring med uddannelsen og faget på forhånd.

Frafald i relation til ikke at have truffet et tilstrækkeligt informeret uddannel-

sesvalg kan handle om ikke at have tilstrækkelig indsigt i den konkrete uddan-

nelse, men det kan også handle om, at eleverne ikke har haft tilstrækkeligt

overblik over deres uddannelsesmuligheder, da de valgte grundforløbet. Elev-

surveyen viser, at de elever, der falder fra, i lidt mindre grad oplever at have

haft overblik over deres uddannelsesmuligheder, da de valgte grundforløbet,

end de elever, der gennemfører. Af Figur 3.1 ses det, at 20 % af de elever, der

har gennemført grundforløbet, i mindre grad eller slet ikke oplever at have haft

overblik over deres uddannelsesmuligheder, mens dette gælder for 25 % af de

elever, der er faldet fra.

Figur 3.1

I hvilken grad havde du overblik over dine

uddannelsesmuligheder, da du valgte grundforløbet?

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.: N: 3.950.

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Jobcenterrepræsentanterne, der beskæftiger sig med unge med uddannelses-

pålæg, beskriver, at en væsentlig del af denne elevgruppe har begrænset viden

om uddannelsessystemet og uddannelsesmuligheder. Dette kan have betydning

for, at de vælger en uddannelse, der viser sig ikke at være den rette for dem, og

derfor falder de fra. En jobcenterrepræsentant beskriver det således:

Jobcenterrepræsentant

Kommune 1

For en del af eleverne handler frafaldet ifølge elever, lærere, vejledere og le-

dere om, at uddannelsen har vist sig at være anderledes, end de forventede.

Der kan her være tale om elever, der egentlig oplever at have truffet et moti-

veret uddannelsesvalg, eksempelvis i forhold til gerne at ville arbejde med bi-

ler, men som bliver overraskede over, at uddannelsen indeholder og kræver

andet og mere end det. En elev fortæller, hvordan man kan blive overrasket

over, at der kan gå tid og være andre ting, man skal lære først, før man får lov

at stå med biler mellem hænderne:

Elev

Karrosseri

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

I forlængelse heraf beskriver en leder, hvordan nogle elever bliver overra-

skede over, at nogle faglige dimensioner af faget fylder mere eller mindre, end

de havde troet og håbet på:

Leder

Frisør

Den rette vejledning i relation til uddannelsesvalget har betydning for elever-

nes kendskab til uddannelsen, deres uddannelsesmuligheder, og om de ople-

ver at træffe et uddannelsesvalg, der er det rette for dem. Elev-surveyen vi-

ser, at elever, der er faldet fra, i lidt mindre grad oplever at have fået tilstræk-

kelig vejledning i forbindelse med deres uddannelsesvalg end elever, der har

gennemført grundforløbet. Af Figur 3.2 ses det, i hvilken grad elever, der har

svaret, at de har fået hjælp til beslutningen af en vejleder, da de valgte at

starte på grundforløbet, oplever, at de så også fik den vejledning, de havde

brug for. 60 % af de elever, der har gennemført grundforløbet er helt enige

heri, mens det kun gælder for 53 % af de elever, der er faldet fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.2

Jeg fik den vejledning, jeg havde brug for

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig/helt uenig

Anm.: N: 1.191

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

3.1.1.1

Uafklarethed er mest udbredt som frafaldsårsag blandt yngre elever

Lærere, vejledere og ledere beskriver i interviewene, at de yngre elever ofte

falder fra, fordi de enten er uafklarede i forhold til deres uddannelses- og job-

ønsker, eller fordi uddannelse og fag ikke viser sig at være som forventet.

Mens de ældre elever ofte er mere afklarede og har erfaring med faget og

derfor ikke falder fra af denne grund.

En vejleder beskriver, hvordan man særligt blandt de yngre elever får oplevel-

sen af, at deres frafald skyldes, at ”de er gået forkert” (Vejleder, anlægsstruk-

tør, bygningsstruktør og brolægger). Det betyder også, at frafaldet for en del

af disse elever bliver til et omvalg, fremfor at de helt falder fra uddannelse.

Mens de ældre elever i højere grad har konkrete erfaringer med at arbejde in-

den for faget og derfor i højere grad ved, hvad det handler om. En leder for-

tæller:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Leder

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Elever, lærere og vejledere fortæller også, at hvor afklaret eller uafklaret man

er i forhold til sit uddannelsesvalg, har betydning for elevernes motivation og

dermed også deres sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Nogle vejle-

dere beskriver, hvordan de mere afklarede og ofte ældre elever derfor også i

nogle tilfælde kæmper hårdere for at gennemføre uddannelsen end de mere

uafklarede og ofte yngre elever.

3.1.2

Oplevelsen af at være presset i uddannelse

Lærere og vejledere beskriver, at de oplever, at en del af de elever, de møder

– og som falder fra - er blevet presset i uddannelse og dermed presset til at

vælge en uddannelse. Det kan være af familie eller af kommunen i relation til

uddannelsespålæg, men det kan også handle om oplevelsen af en bredere po-

litisk og samfundsmæssig diskurs, der går på, at det er vigtigt at starte hurtigt

i uddannelse. Dette kan for disse elever resultere i, at de træffer et uddannel-

sesvalg, de ikke trives med og ikke er motiverede for (Katznelson & Brown,

2011).

For en del af eleverne handler frafaldet ikke nødvendigvis om den konkrete

uddannelse, de har valgt, men om at de ikke er klar til uddannelse generelt.

Enten fordi de er uafklarede i forhold til uddannelses- og jobønsker, har brug

for tid til at modnes eller har psykiske eller personlige problemer. Lærere og

vejledere oplever hurtigt at kunne mærke på eleverne, om de selv er motive-

rede for uddannelsen, eller om de ”fx er blevet påduttet det hjemmefra”. (Læ-

rer, Vvs-energi) En vejleder beskriver det således:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Vejleder

Vvs-energi

I forlængelse heraf viser elev-surveyen, at en større andel af de elever, der

falder fra, har følt, at det, at de skulle vælge et eller andet, havde betydning

for deres valg af uddannelse, end det er tilfældet for de elever, der gennemfø-

rer. Af Figur 3.3 ses det, at 29 % af de elever, der gennemfører GF2, svarer ja

til, at følelsen af at skulle vælge et eller andet havde betydning for deres ud-

dannelsesvalg, mens dette gælder for hele 42 % af de elever, der falder fra.

Figur 3.3

Havde det, at du følte, at du skulle vælge et eller andet,

betydning for dit valg af uddannelse?

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Nej

Anm.: N: 3.933

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.1.3

Erfaringen af, at et arbejdsliv inden for faget ikke matcher

elevens ønsker

Elever, lærere, vejledere og ledere fortæller, at en årsag til frafald kan være, at

eleverne igennem uddannelsen erfarer, at det arbejdsliv, der venter dem inden

for faget, ikke matcher deres ønsker og behov. Dette frafald sker typisk, når

eleverne gør sig konkrete erfaringer med arbejdslivet inden for faget enten

under oplæringen på hovedforløbet eller undervejs på grundforløbet, eksem-

pelvis i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning og praktik.

Et karaktertræk, som går igen inden for en række erhvervsuddannelser, og

som i særlig grad trækkes frem som en selvstændig årsag til frafald, er, at fa-

get er fysisk krævende. Eleverne fremhæver på tværs af interviewene, at det

kommer bag på mange af dem, hvor fysisk hårdt arbejde, der er tale om. Ele-

ver, lærere og vejledere beskriver, at nogle elever enten afskrækkes af eller

simpelthen ikke har fysikken til faget og derfor falder fra. En elev fortæller:

Elev

Frisør

En leder fra social- og sundhedshjælperuddannelsen beskriver, at nogle elever

kan få et decideret ”praksischok”, når de stifter bekendtskab med arbejdslivet

inden for faget. Det kan inden for SOSU-faget handle om at opleve, hvor tæt

man både fysisk og psykisk kommer på de borgere, man hjælper i sit arbejde.

Det kan også handle om oplevelsen af at træde ind i en hård arbejdskultur

med kollegaer, der er markant ældre og mere erfarne end én selv.

Oplevelsen af ikke at ville kunne trives med det arbejdsliv, uddannelsen stiller i

udsigt, kan handle om arbejdsopgaver og arbejdsformer. Men det kan også

dreje sig om, hvad der skal til for, at eleven trives, når det kommer til relatio-

ner og kontakt til andre mennesker, herunder kollegaer, kunder, borgere mv. I

denne henseende fører forskellige erhvervsuddannelser meget forskelligar-

tede arbejdsliv med sig.

Nogle uddannelser involverer et arbejdsliv, hvor man arbejder meget alene.

Det kan for nogle elever være tiltrækkende, mens det for andre elever kan op-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

leves som for ensomt et arbejdsliv. En vejleder fra landbrugsuddannelsen be-

skriver eksempelvis, hvordan erfaringen af, at man kan komme til at arbejde

meget selv på et landbrug, for nogle elever betyder, at de falder fra.

Omvendt fører andre typer af uddannelser et arbejdsliv med sig, hvor tæt,

personlig kontakt med andre mennesker står helt centralt. Igen kan det for

nogle være noget af det, der har tiltrækningskraft ved faget, mens det for an-

dre elever kan blive en årsag til frafald. Som eksempel herpå fremhæver en

vejleder, at frisørfaget kræver, at man giver meget af sig selv som person og

er fysisk tæt på fremmede. Kan man ikke trives i dette, kan det betyde frafald.

Vejleder

Frisør

Hvilken betydning kollegaskab, kunde- og borgerkontakt har for elevernes

trivsel kan afhænge af forskellige personlighedstyper, men psykiske og soci-

ale udfordringer, herunder diagnoser, kan også spille ind på, hvilket arbejdsliv

eleverne kan se sig selv i.

3.1.4

Svært at imødekomme krav til selvstændighed, stabilitet og

arbejdsindsats

Både elever, lærere, vejledere og ledere fortæller, at det at tage en erhvervs-

uddannelse stiller store krav til elevernes selvstændighed, stabilitet og ar-

bejdsindsats, og at udfordringer med at honorere disse krav kan munde ud i

frafald. Disse krav kan elever på tværs af forskelligheder og alder være udfor-

drede af, men særligt de unge elever, der kommer fra folkeskolen, fremhæves

som en gruppe, der kan opleve kravene som udfordrende og en markant æn-

dring i forhold til, hvad de har været vant til. En elev beskriver dette skift i krav

fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Elev

Vvs-energi

Stabilitet i forhold til fremmøde og skolearbejde er en generel udfordring for

en del af elevgruppen og samtidig noget, der fra lærere og vejlederes side

lægges vægt på på tværs af uddannelser. Fravær beskrives derfor også på

tværs af uddannelser som en central årsag til frafald. Enten fordi eleven til

sidst selv falder fra, eller fordi eleven bliver udskrevet af skolen pga. for højt

fravær. Som det udfoldes i afsnit 5.3.1.1, kan der dog være mange forskelligar-

tede udfordringer og årsager bag fraværet, som fraværet blot er et symptom

på. Der peges dog også på, at det at kunne udgøre en stabil arbejdskraft er

altafgørende i forhold til nogle typer af uddannelser og job, hvorfor ustabilitet,

uanset hvor gode årsager der måtte være hertil såsom sygdom og lignende,

betyder, at uddannelsen ikke er den rette for eleven. Som et eksempel herpå

fremhæver en vejleder ustabilitet som inkompatibelt med det at være land-

mand, hvor der er en gård og dyr, der er afhængige af at blive passet på dag-

lig basis.

3.1.4.1

Krav om stabilt fremmøde kan være en markant omvæltning for elever med

uddannelsespålæg

Jobcenterrepræsentanterne beskriver, at det at starte på en almindelig ud-

dannelse kan være en markant omvæltning og stor udfordring for de unge

med uddannelsespålæg. En jobcenterrepræsentant beskriver, hvordan det er

et stort skifte for de unge med uddannelsespålæg at gå fra at have været i et

tilbud i regi af jobcenteret, hvor de eksempelvis har haft maksimalt 10 timer

om ugen, til at skulle gå på en uddannelse på fuld tid. Det er erfaringen, at sta-

bilitet både i forhold til fremmøde på uddannelsen og kontakt med eleven kan

være svært for elever med uddannelsespålæg og udfordre fastholdelse i ud-

dannelse. Helt konkret og lavpraktisk kan nogle af eleverne på uddannelsen fx

have vanskeligt ved at holde skolen opdateret på, hvordan eleverne kan kon-

taktes, fx ved skift af telefonnummer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.2

Frafald i relation til sociale og personlige

problemer

Elever, lærere, vejledere og ledere fremhæver, ligesom den eksisterende litte-

ratur på området, sociale og personlige problemer som en væsentlig frafalds-

årsag (Slottved et al., 2022; Wahlgren et al., 2020; Thomsen et al., 2022; EVA,

2021; Moos-Bjerre, 2021; PwC, 2020). Som det beskrives i det følgende kan

disse typer af udfordringer have forskellig karakter og dermed også vanskelig-

gøre fastholdelse på forskellig vis.

3.2.1

Psykiske udfordringer som barriere for uddannelse

På tværs af uddannelser oplever lærere, vejledere og ledere, at en betydelig

del af elevgruppen kæmper med psykiske udfordringer. Det kan bl.a. være re-

lateret til diagnoser som adhd, autisme, angst og depression, men kan også

handle om psykisk sårbarhed i bredere forstand. Er diagnoserne ikke tilstræk-

keligt velbehandlede, har eleverne ikke de rette strategier til at håndtere deres

psykiske udfordringer, eller er udfordringerne for massive, kan det være årsag

til frafald. Flere lærere og vejledere fortæller, at selvom det faglige niveau og

motivationen for uddannelsen er der, så kan psykiske udfordringer for en del

elevers vedkommende ende med at betyde, at de alligevel falder fra uddan-

nelsen. Dermed handler det for disse elever ikke om et forkert uddannelses-

valg, men om at de psykisk ikke er klar til uddannelse.

Både lærere og vejledere har erfaringer med elever, som de oplever, kommer

for hurtigt i gang med eller tilbage i uddannelse efter at have haft et psykisk

tilbagefald. Det kan opleves som et for markant og hårdt skifte eksempelvis at

gå direkte fra at have været isoleret derhjemme eller indlagt pga. psykisk syg-

dom og så til at starte på en uddannelse med alle de både faglige og sociale

krav, som det indebærer. En vejleder fortæller:

Vejleder

SOSU-hjælper

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Elev-surveyen understøtter billedet af, at de elever, der falder fra, i mindre

grad er i trivsel end de elever, der gennemfører GF2. Figur 3.4 viser, hvordan

eleverne indplacerer sig på WHO’s trivselsindeks, som er baseret på fem

spørgsmål, der går på elevernes individuelle trivsel og går fra 0-100. Det frem-

går af figuren, at de elever, der gennemfører GF2, gennemsnitligt ligger på 68

på trivselsindekset, mens de elever, der falder fra, gennemsnitligt ligger lidt

lavere, nemlig på 61.

Figur 3.4

Trivselsindekset WHO-5*

0 indikerer dårligst mulig trivsel, og 100 indikerer bedst mulig trivsel.

100

Gennemført

Frafaldet

Anm.: N: 3.937

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Indekset er baseret på 5 spørgsmål: Tænk på de sidste tre måneder: Hvor ofte har du oplevet at…? 1) Være glad

og i godt humør, 2) Føle dig rolig og afslappet, 3) Føle dig aktiv og energisk, 4) Vågne frisk og veludhvilet, 5) Din

dagligdag har været fyldt med ting, der interesserer dig. Svarkategorierne har været hele tiden, det meste af ti-

den, halvdelen af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt.

* Trivselsindekset (WHO-5) inddeles normalt i 3 kategorier, hvor en score på 0-35 indikerer, at personen ligger

væsentligt lavere end gennemsnittet for resten af befolkningen. En score på 36-50 indikerer, at personen ligger

lavere end gennemsnittet, mens en score på over 50 indikerer, at personen ligger inden for gennemsnittet for re-

sten af befolkningen. Trivselsspørgsmålene, som anvendes i elev-surveyen i denne undersøgelse har dog andre

svarkategorier end de oprindelige 5 WHO-spørgsmål, og vi afrapporterer derfor i stedet det overordnede gennem-

snit (mellem 0 og 100).

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.2.1.1

Psykiske udfordringer kan betyde frafald på nogle uddannelser, men være

af mindre betydning på andre

Nogle elever kan have psykiske udfordringer i en sådan grad, at de ikke er klar

til nogen form for uddannelse. For andre elever kan det handle om, at de psy-

kiske udfordringer, de har, går særligt dårligt i spænd med den konkrete ud-

dannelse, de har valgt. Dermed bliver årsagen til frafald, at elevens konkrete

udfordringer er uforenelige med det konkrete uddannelsesvalg.

Af interviewene med lærere og vejledere på tværs af uddannelser træder det

frem, at nogle typer af psykiske udfordringer er særligt inkompatible med

nogle typer af uddannelser, mens samme type psykiske udfordringer bedre

kan rummes og være af mindre betydning på andre uddannelser. Som eksem-

pel herpå nævnes, at uddannelser som frisør og SOSU-hjælper kan være sær-

ligt udfordrende for elever med udfordringer i retning af social angst eller et

stort behov for struktur, da tæt social og spontan kontakt ligger indlejret i fa-

get. En leder fortæller, hvordan denne type psykiske udfordringer går dårligt i

spænd med frisørfaget, hvor det at være sammen med og tæt på fremmede

mennesker er et kerneelement:

Leder

Frisør

Omvendt kan psykiske udfordringer i relation til det at være social og have

spontan kontakt i mindre grad være ensbetydende med frafald på andre typer

af uddannelser, hvor det, man har mellem hænderne, ikke er mennesker, men

eksempelvis biler, brosten eller dyr. Ligesom at det også kan være forskelligt, i

hvilken grad uddannelsen lægger op til at arbejde selvstændigt eller at være

omgivet af kollegaer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.2.1.2

Psykiske problemer er en kerneudfordring for elever med

uddannelsespålæg

Jobcenterrepræsentanterne beskriver, at psykiske problematikker er en ud-

bredt udfordring blandt elever med uddannelsespålæg, som for mange kan

være det, der står i vejen for at gennemføre en uddannelse. Det kan handle

om diagnoser som angst, depression og adhd, men det kan også være psyki-

ske problematikker uden en egentlig tilknyttet diagnose. Erfaringen er, at en

del af de unge på uddannelseshjælp med psykiske udfordringer ikke har fået

stillet en egentlig diagnose, bl.a. fordi udregningsforløb tager tid, og der er

ventetid herpå. Dette gør, at de har det ekstra svært på uddannelsen, fordi en

formel diagnose er adgangsbilletten til fx SPS-støtte, og eleverne derfor ikke

har de individuelle støttemuligheder, som de har brug for. For andre af de

unge på uddannelseshjælp gælder det, at deres diagnoser ikke er tilstrække-

ligt velbehandlede, fordi de ikke kan se, at de udfordringer, de har, hænger

sammen med deres diagnose, og at behandling derfor kunne hjælpe dem.

Samtidig står de psykiske diagnoser sjældent alene for denne elevgruppe,

men optræder i kombination med faglige udfordringer, der tilsammen gør det

at tage en uddannelse særligt vanskeligt.

3.2.1.3

Psykiske udfordringer og diagnoser er udbredt blandt de yngre elever

Psykiske udfordringer og diagnoser kan optræde på tværs af aldersgrupper,

men i interviews med lærere, vejledere og ledere peges der på, at denne type

udfordringer i særlig grad er udbredt blandt de yngre elever – og dermed sær-

ligt for disse elever kan være medvirkende til frafald. Oplevelsen er, at selvom

psykiske udfordringer også optræder blandt de ældre elever, så kan det være

en mere udtalt frafaldsårsag blandt de yngre elever, fordi de typisk ikke har lært

og udviklet så mange strategier til at håndtere deres udfordringer som de ældre

elever og dermed også kan have et større støttebehov. En leder fortæller:

Leder

Karrosseri

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.2.2

Ydre livsomstændigheder kan udfordre gennemførelse

Ydre livsomstændigheder, såsom problemer i privatlivet og på hjemmefronten,

kan også blive en årsag til frafald for nogle elever. Det kan handle om en bred

vifte af problemer, såsom skilsmisse, sygdom i familien, økonomiske udfor-

dringer, at få dagligdagen til at gå op som enlig forælder mv. Personlige pro-

blemer kan være særligt fremtrædende som frafaldsårsag blandt de ældre

elever, der typisk har flere familiemæssige forpligtelser end de yngre.

Sådanne typer af ydre livsomstændigheder kan, som en lærer her beskriver,

ende ud i frafald, dels fordi eleverne kan have vanskeligt ved at komme til-

strækkeligt i skole, enten fordi de har andre ting at tage sig af, eller fordi de

ikke kan overskue skolegangen. Dels fordi eleverne kan have svært ved at

koncentrere sig om undervisning og læring, når de så er der:

Lærer

SOSU-hjælper

For eleverne med uddannelsespålæg er det også erfaringen fra jobcenterre-

præsentanternes side, at lavpraktiske udfordringer og økonomi kan vælte læs-

set for denne elevgruppe i forhold til at blive i uddannelse. Det kan fx være,

hvis de ikke får søgt SU rettidigt eller ikke får udbetalt handicaptillæg til tiden.

Dette skal ses i sammenhæng med, at disse elever ofte kæmper med en vifte

af faglige, sociale og personlige udfordringer, hvilket betyder, at deres over-

skud er begrænset, ligesom at det at tage en uddannelse kræver al deres fo-

kus og energi, hvorfor de ikke har mulighed for tage et studiejob ved siden af

til at supplere deres økonomi med.

Misbrug går også igen som en selvstændig årsag til frafald på tværs af uddan-

nelser, fordi misbruget kan stå i vejen for både elevernes fysiske og mentale

tilstedeværelse på uddannelsen og deres muligheder for læring. For nogle ele-

ver kan misbruget knytte an til andre typer af sociale og personlige udfordrin-

ger. Mens det på nogle uddannelser nævnes, at misbrug også kan være en

måde at håndtere dét at være i en branche inden for faget, der af nogle elever

kan opleves som udfordrende.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.3

Frafald i relation til faglige krav, faglig trivsel

og skolegang

Elever, lærere, vejledere og ledere peger på, at de faglige krav, der stilles på

uddannelsen, kan have betydning for elevernes frafald. Den eksisterende litte-

ratur på området finder tilsvarende, at faglige krav og faglig trivsel er betyd-

ningsfuldt i relation til frafald (Wahlgren et al., 2020; Hersom et al., 2019;

Slottved et al., 2022; Katznelson & Brown, 2011; Louw & Katznelson, 2011;

Slottved et al., 2020; EVA, 2021; Moos-Bjerre, 2021; EVA, 2013). For nogle ele-

ver kan det handle om, at de ikke kan honorere de faglige krav, mens det for

andre elever kan gøre sig gældende, at de ikke oplever at blive tilstrækkeligt

fagligt udfordret. Elevernes faglige trivsel er afgørende for frafald og hænger

sammen med både faglige vanskeligheder, tidligere skoleerfaringer og under-

visningens tilrettelæggelse.

3.3.1

Frafald kan skyldes faglige vanskeligheder

For en del af de elever, der falder fra uddannelsen, er faglige vanskeligheder

en central årsag hertil. Det fortæller både elever, lærere, vejledere og ledere i

interviewene. Faglige vanskeligheder kan gøre det svært at leve op til de kon-

krete faglige krav på uddannelsen, men det at have det fagligt svært kan også

ramme eleverne på motivationen for og trivslen på uddannelsen.

Faglige vanskeligheder kan have forskellig karakter. Der kan være tale om ge-

nerelle indlæringsvanskeligheder, der hænger sammen med elevens kognitive

kapaciteter, psykiske udfordringer eller sproglige vanskeligheder. Men der kan

også være tale om vanskeligheder med konkrete fag, fx pga. ordblindhed eller

udfordringer med matematik. En lærer beskriver, hvordan der kan være tale

om en elevgruppe, der gerne vil uddannelsen og møder stabilt frem, men for

hvem faglige vanskeligheder alligevel står i vejen for gennemførelsen.

Elev-surveyen viser, at lidt færre af de elever, der falder fra, oplever at klare

sig godt på grundforløbet end de elever, der gennemfører. Figur 3.5 viser, at

hvor 71 % af de elever, der er faldet fra, oplever at klare sig godt på grundfor-

løbet, så gælder det 87 % af de elever, der gennemfører.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.5

Hvordan føler du, at du klarer dig på grundforløbet?

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Godt

Hverken eller

Dårligt

Anm.: N: 3.953

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

Lærere og vejledere peger på, at faglige vanskeligheder i særlig grad kan

være fremtrædende og udfordre fastholdelse i uddannelse for de elever, der

kommer ind på uddannelsen på en uddannelsesaftale og dermed kan omgå

adgangskravene til uddannelsen. En vejleder fortæller:

Vejleder

Anonymiseret

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Når faglige vanskeligheder og vanskeligheder med det at gå i skole mere ge-

nerelt kan være en medvirkende årsag til frafald, så ligger en del af forklarin-

gen også i, at det for nogle af eleverne er uvant at gå i skole, og at en del også

har dårlige skoleerfaringer med sig. De dårlige skoleerfaringer kan optræde

blandt elevgruppen på tværs af alder, mens den udfordring, at det for ele-

verne er uvant at gå i skole, i særlig græd gør sig gældende blandt de ældre

elever, der typisk har været ude og arbejde i en årrække. En vejleder fortæller:

Vejleder

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

3.3.1.1

De faglige krav og forventninger kommer bag på nogle elever på eud

Lærere og vejledere fortæller, at når de faglige krav for nogle elever kan være

medvirkende til, at de falder fra, så handler det for en del af disse elever også

om, at det kommer bag på dem, hvor store krav der er til dem på en erhvervs-

uddannelse. En vejleder beskriver, hvordan nogle elever kommer med et mis-

forstået billede af en erhvervsuddannelse som ”den nemme løsning”. Elever

såvel som lærere og vejledere beskriver i interviewene, hvordan særligt de

mere teoretiske dele af uddannelserne kan udfordre en del af eleverne, og at

det kan komme bag på nogle, at det teoretiske også fylder en del på en er-

hvervsuddannelse.

Elev-surveyen viser, at lidt flere af de elever, der falder fra, oplever mængden

af lektier og opgaver som for stor end de elever, der gennemfører. Figur 3.6

viser, at lidt færre af de elever, der gennemfører, svarer, at mængden af lek-

tier og opgaver og teori er for stor, end de elever, der falder fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.6

Elevers vurdering af omfanget af lektier og opgaver, praktisk

indhold og teori i uddannelsen

Hvordan oplever du mængden af lektier og opgaver?

Hvordan oplever du mængden af teori i uddannelsen?

Mængden af teori i Mængden af lektier og

uddannelsen

opgaver

Gennemført

Frafaldet

Gennemført

Frafaldet

20%

For lille

40%

Passende

60%

For stor

80%

100%

Anm.: N: 3.943-3.946

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

3.3.1.2

Frafald blandt ældre elever skyldes ofte faglige udfordringer

Erfaringen blandt elever, lærere, vejledere og ledere er, at frafald blandt ældre

elever typisk skyldes enten faglige eller personlige problemer. De faglige ud-

fordringer kan handle om, at eleverne kan have vanskeligt ved at imøde-

komme de faglige krav på uddannelsen, herunder særligt de mere teoretiske

af slagsen. Men det kan også handle om, at det er lang tid siden, at de sidst

har gået i skole, og at det derfor er uvant for dem at indgå i en skolehverdag

med undervisning og skolearbejde.

Elev-surveyen understøtter billedet af, at særligt de ældre elever, der falder

fra, kan opleve, at det er svært at honorere de faglige krav og forventninger,

de møder på uddannelsen. Deler man eleverne op i tre grupper efter alder, så

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

viser elev-surveyen, at en større andel af eleverne i aldersgruppen 25+ end i

de yngre aldersgrupper oplever, at mængden af lektier og opgaver er for stor

(se bilag 1). 15 % af eleverne på 25+ år oplever dette, mens det gælder for 13 %

af eleverne under 18 og 12 % af eleverne mellem 18-25 år. Samtidig svarer en

større andel af de elever i den ældste aldersgruppe, der falder fra uddannel-

sen, at mængden af lektier og opgaver er for stor, end andelen af elever, der

falder fra i de yngre aldersgrupper. 23 % af eleverne på 25+ år, der falder fra,

oplever mængden af lektier og opgaver som for stor. Dette gælder for 17 % af

de elever under 18 år, der falder fra, og for 18 % af de elever mellem 18-25 år,

der falder fra.

Tilsvarende oplever eleverne på 25+ år i højere grad end de yngre elever, at

mængden af teori i uddannelsen er for stor (se bilag 1). 13 % af eleverne på

25+ år oplever dette, mens det gælder for 10 % af eleverne i de to yngre al-

dersgrupper. Samtidig oplever en større andel af de elever, der falder fra

blandt den ældste aldersgruppe, at mængden af teori i uddannelsen er for

stor, end det er tilfældet for de elever, der falder fra i de yngre aldersgrupper.

21 % af eleverne i de ældste aldersgruppe, der falder fra, svarer, at mængden

af teori i uddannelsen er for stor. Blandt de elever under 18 år, der falder fra,

ligger andelen på 14 % og for eleverne mellem 18-25 år på 17 %. Ovenstående

kunne indikere, at vanskeligheder med at imødekomme de faglige krav i særlig

grad kan være medvirkende til frafald for de ældste elever.

Samtidig ses det dog også, at der er en større andel af de ældre elever, der

falder fra, der ikke oplever, at de udvikler sig/lærer tilstrækkeligt, end det er

tilfældet for de yngre elever (se bilag 1). Dette kunne således indikere, at til-

strækkelig faglig udvikling i højere grad har betydning for frafald og fasthol-

delse for de ældre elever end for de yngre. Dette bekræftes af, at det blandt

eleverne under 18 år blot er 10 % af de elever, der falder fra, som er lidt eller

helt uenige i, at de lærer og udvikler sig nok/tilstrækkeligt, hvorimod andelen

blandt de elever, der falder fra i de to ældste aldersgrupper, ligger på 16 %.

3.3.1.3

Faglige udfordringer og dårlige skoleerfaringer går igen hos elever med

uddannelsespålæg

Jobcenterrepræsentanterne beskriver, at faglige udfordringer, dårlige skoleer-

faringer og mange afbrudte uddannelsesforløb går igen hos en stor del af ele-

verne med uddannelsespålæg. De unge har derfor typisk mange nederlag for-

bundet med det at gå i skole og tage en uddannelse med i bagagen. En job-

centerrepræsentant fortæller, at de tester de faglige kompetencer hos alle

unge med uddannelsespålæg, og at størstedelen af de unge har faglige van-

skeligheder. For en del af disse unge gælder det, at de har bestået dansk og

matematik i grundskolen, men at deres faglige forudsætninger alligevel kan

være udfordrede i forhold til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.3.1.4

Vanskeligheder med konkrete fag kan have større betydning på nogle

uddannelser end andre

Af interviewene med lærere og vejledere fremgår det, at vanskeligheder med

konkrete fag kan have forskellig betydning for frafald på forskellige uddannel-

ser. På nogle uddannelser kan det at have vanskeligheder med eksempelvis

matematik eller dansk være udslagsgivende i forhold til frafald, mens det på

andre uddannelser er af mindre betydning. En lærer fra karrosseriuddannelsen

fortæller, hvordan frafald sjældent er fagligt begrundet hos dem:

Lærer

Karrosseri

Omvendt fortæller en lærer fra Vvs-energiuddannelsen, at de specifikke fag-

lige krav på deres uddannelse betyder, at eleverne inden for nogle fag er nødt

til at have et vist niveau for at kunne opfylde de faglige krav og gennemføre:

Lærer

Vvs-energi

På samme vis fortæller en vejleder fra frisøruddannelsen, hvordan hun ikke

oplever ordblindhed som en væsentlig udfordring for elever på frisøruddannel-

sen, men at det til gengæld er hendes erfaring, at elever på tandklinikassi-

stent- eller kosmetikeruddannelsen kan få problemer, hvis de er ordblinde.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.3.2

Elever, der ikke bliver udfordret fagligt, kan også være

frafaldstruede

Frafald i relation til faglige krav og forventninger kan dog ikke kun dreje sig

om, at eleverne oplever at blive mødt af større faglige krav, end de kan hono-

rere. Det omvendte kan ifølge lærere og vejledere også gøre sig gældende.

Nemlig at elever falder fra, hvis de ikke oplever at blive tilstrækkeligt fagligt

udfordret på uddannelsen. At elever, der ikke oplever at lære og udvikle sig til-

strækkeligt, i højere grad falder fra, bekræftes af elev-surveyen. Figur 3.7 vi-

ser, at blandt de elever, der gennemfører GF2, er 43 % helt enige i, at de lærer

og udvikler sig nok/tilstrækkeligt, mens det kun gælder for 34 % af de elever,

der er faldet fra. Omvendt er 9 % af de elever, der gennemfører lidt, eller helt

uenige i dette, mens tallet for dem, der falder fra, ligger på 12 %.

Figur 3.7

Jeg lærer og udvikler mig nok/tilstrækkeligt

Hvor enig eller uenig er du i at: Jeg lærer og udvikler mig nok/tilstrækkeligt

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

Anm.: N: 3.939

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.3.3

Faglig trivsel skal opstå i samspil mellem elev og lærer

Elevernes deltagelse, motivation og faglige trivsel i undervisningen fremhæves

også som betydningsfuldt i forhold til frafald i interviewene. Trives eleverne

ikke fagligt, og deltager de ikke aktivt og stabilt i undervisning og skolear-

bejde, bringer det dem længere væk fra faget og uddannelsen og dermed

tættere på frafald.

Elev-surveyen viser, at de elever, der falder fra, vurderer deres egen delta-

gelse i uddannelsen og undervisningen lidt dårligere end de elever, der gen-

nemfører. Af Figur 3.8 ses det for det første, at de elever, der falder fra, i lidt

mindre grad er forberedt til timerne end de elever, der gennemfører. For det

andet kommer de elever, der falder fra, i lidt mindre grad til tiden end de ele-

ver, der gennemfører. For det tredje deltager de elever, der falder fra, i lidt

mindre grad aktivt i timerne end de elever, der gennemfører. Endelig har de

elever, der falder fra, i lidt mindre grad lyst til at lære nye ting end de elever,

der gennemfører.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.8

Elevens deltagelse i uddannelsen/undervisningen

Hvor enig eller uenig er du i at…?

Jeg er

Jeg kommer forberedt til

til tiden

timerne

Gennemført

Frafaldet

Gennemført

Frafaldet

Gennemført

Frafaldet

Gennemført

Frafaldet

20%

40%

Hverken eller

60%

Uenig (helt/lidt)

80%

100%

Jeg har lyst

til at lære

nye ting

Jeg

deltager

aktivt i

timerne

Enig (helt/lidt)

Anm.: N: 3.948-3.950.

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

Særligt elevinterviewene understreger, at elevernes motivation for deltagelse i

skole og undervisning og deres faglige trivsel er noget, der opstår i et samspil

mellem elev og lærer, og som i høj grad også er afhængigt af, hvordan lærerne

tilrettelægger undervisningen. Deres faglige motivation og trivsel er ikke en

statisk størrelse indlejret i eleverne. Oplever eleverne ikke undervisningen som

lærerig, motiverende og meningsfuld i relation til deres fremtidige arbejdsliv,

kan det blive en medvirkende årsag til frafald.

Elev-surveyen understøtter billedet af, at de elever, der falder fra, i mindre

grad oplever, at lærerne er gode til at forklare dem tingene, så de forstår det.

Figur 3.9 viser, at 33 % af de elever, der gennemfører GF2, oplever, at lærerne

altid er gode til at forklare tingene, så de forstår dem, mens det gælder for 29

% af de elever, der falder fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.9

Lærernes forklaring af tingene på forståelig vis

Hvor ofte synes du, at lærerne er gode til at forklare tingene, så du forstår dem?

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Altid

Ofte

Sjældent/aldrig

Anm.: N: 3.450

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet på, 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

Af elev-surveyen ses det også, at de elever, der falder fra, i mindre grad ople-

ver, at lærerne bruger eksempler fra det arbejdsliv, som deres uddannelse ret-

ter sig imod end de elever, der gennemfører. Figur 3.10 viser, at 17 % af de

elever, der gennemfører GF2, svarer, at lærerne kun i mindre grad eller slet

ikke bruger eksempler fra det arbejdsliv, som deres uddannelse retter sig

imod, mens det gælder for 23 % af de elever, der falder fra.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.10

Lærernes brug af eksempler fra fremtidigt arbejdsliv

I hvilken grad bruger lærerne eksempler fra det arbejdsliv, som din uddannelse retter sig imod?

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.: N: 3.924

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

3.4

Frafald i relation til social trivsel og

tilhørsforhold

Både elever, lærere, vejledere og ledere fremhæver social trivsel og oplevel-

sen af et tilhørsforhold til skolen og et fællesskab med holdkammerater som

afgørende for elevernes fastholdelse. Den eksisterende litteratur på området

understøtter, at dette er af væsentlig betydning i relation til frafald (Wahlgren

et al., 2020; Slottved et al., 2022; Slottved et al., 2020; EVA, 2021; Moos-

Bjerre, 2021). En elev fortæller, at ”Hvis man ikke har det godt i klassen, så

brænder man ikke så meget for det” (Elev, karrosseri). Eleverne fortæller fx

om, at klikedannelse og mobning kan fylde nogen steder og i sidste ende få

den konsekvens, at elever falder fra. Nogle elever nævner, at det særligt gør

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

sig gældende på hold med yngre elever. At elever ikke bliver en del af et fæl-

lesskab på uddannelsen, behøver dog ikke kun at handle om ikke at blive luk-

ket ind i fællesskabet, men kan for nogles vedkommende også skyldes, at de

selv har svært ved at indgå i et fællesskab, eksempelvis grundet psykiske pro-

blemer. På tværs af interviewene understreges det, at social trivsel opleves

som en forudsætning for faglig trivsel. En leder beskriver, hvordan det at have

en god relation til holdkammerater og lærer understøtter det faglige:

Leder

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Elev-surveyen viser, at der er små forskelle på oplevelsen af det sociale miljø

blandt de elever, der falder fra, sammenlignet med dem, der gennemfører. De

elever, der gennemfører, har en lidt bedre oplevelse af det sociale miljø på ud-

dannelsen end de elever, der falder fra. Figur 3.11 viser, at de elever, der fal-

der fra, i lidt højere grad føler sig udenfor på skolen end de elever, der gen-

nemfører. Ligesom de elever, der falder fra, i lidt mindre grad oplever at

komme godt ud af det med deres klassekammerater end de elever, der gen-

nemfører.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.11

Elevens oplevelse af det sociale miljø på uddannelsen

Hvor enig eller uenig er du i at: Jeg føler mig udenfor på skolen

Hvor enig eller uenig er du i at: Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater

Jeg føler mig udenfor på skolen

Gennemført

Frafaldet

Jeg kommer godt ud af det med mine

holdkammerater

Gennemført

Frafaldet

Helt enig

Lidt enig

20%

40%

60%

Lidt uenig

80%

Helt uenig

100%

Hverken enig eller uenig

Anm.: N: 3.942- 3.947

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

3.5

Frafald i relation til manglende læreplads

Manglen på en uddannelsesaftale fremhæves på tværs af interviews og ud-

dannelser som en årsag til frafald. Både fordi det reelt afgør elevens mulighed

for at gennemføre uddannelsen, såfremt skoleoplæring ikke er en mulighed,

men også fordi det har betydning for elevernes motivation og faglige identitet

(Nielsen et al., 2021).

Vigtigt at bemærke i forhold til frafald i relation til manglende læreplads er det,

at situationen i forhold til lærepladsmangel generelt har forandret sig i en ret-

ning af mangel på lærlinge inden for en lang række erhvervsuddannelser. Det

vil sige, at flere og flere oplæringssteder har vanskeligt ved at finde en lærling.

Skolerne fortæller på den baggrund, at manglende læreplads ikke er en lige så

udtalt årsag til frafald, som det har været. Samtidig skal elev-surveyens resul-

tater, der stammer fra 2018/2019, ses i lyset af, at lærepladsmanglen på da-

værende tidspunkt var større, end den er i dag.

Elever, lærere, vejledere og ledere fortæller, at udsigten til en læreplads, mens

eleverne stadig går på GF2, og tilknytningen til et konkret oplæringssted og en

mester kan have stor betydning for elevernes motivation, ansvarsfølelse og

faglige identitet. Dermed kan vanskeligheder med at finde en læreplads også

svække deres motivation for uddannelsen og faglige identitet. Som en lærer

beskriver, kan det betyde, at de kommer længere væk fra faget, hvilket kan

resultere i frafald:

Lærer

Frisør

For særligt de lidt ældre elever, der allerede har erhvervserfaring med faget, be-

skrives det også, at hvis de ikke umiddelbart får en læreplads, så er der nogle af

dem, ”der ikke har tålmodighed til det” (Leder, anlægsstruktør, bygningsstruktør

og brolægger) og vælger at gå ud og tage et ufaglært job i stedet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Elev-surveyen understøtter billedet af, at elever, der har problemer med at

finde en læreplads, i højere grad falder fra. Figur 3.12 viser, at 37 % af dem,

der har gennemført GF2, har erklæret sig helt eller lidt uenige i, at de har pro-

blemer med at finde en læreplads, mens det blot gælder for 21 % af dem, der

er faldet fra. Samtidig svarer 25 % af dem, der har gennemført GF2, at de på

tidspunktet for surveyen endnu ikke har ledt efter en læreplads, mens det for

dem, der er faldet fra, gælder for 38 %. Dette kunne indikere, at de elever, der

falder fra, også er senere ude i forhold til at lede efter en læreplads.

Figur 3.12

Jeg har problemer med at finde en praktikplads

Hvor enig eller uenig er du i at: Jeg har problemer med at finde en praktikplads

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

Jeg har endnu ikke ledt efter en praktikplads

Anm.: N: 3.934

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

Elev-surveyen viser også, at de elever, der falder fra på GF2 eller i overgan-

gen til hovedforløbet, i mindre grad oplever, at skolen har gjort nok for at

hjælpe dem med at finde en læreplads end de elever, der gennemfører. Figur

3.13 viser, at 41 % af de elever, der har gennemført GF2, er helt eller lidt enige

i, at skolen har gjort nok for at hjælpe med at finde en læreplads, mens kun 34

% af de elever, der er faldet fra, svarer dette.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 3.13

Skolen har gjort nok for at hjælpe mig med at finde en

praktikplads

Hvor enig eller uenig er du i at: Skolen har gjort nok for at hjælpe mig med at finde en praktik-

plads

20%

40%

60%

80%

100%

Gennemført

Frafaldet

Helt enig

Lidt enig

Lidt uenig

Helt uenig

Ikke aktuelt (endnu)

Ikke relevant

Anm.: N: 3.968

”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafaldet

på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der har hhv. gennemført og er frafaldet, på 0,05-

niveau.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Institutionelle forholds og

elevgruppens betydning for

frafald

Kapitel 2 viste, at der kan være store forskelle på frafaldet inden for samme

uddannelse på tværs af uddannelsessteder, der udbyder uddannelsen. På den

baggrund dykker dette kapitel ned i, i hvor høj grad forskelle i frafald mellem

uddannelsesstederne skyldes karakteristika ved elevgruppen eller selve ud-

dannelsesstedet samt hvilke karakteristika ved elevgruppen og uddannelses-

stedet, der kan have betydning for frafald.

I den første del af kapitlet præsenteres resultaterne fra en registerbaseret

analyse, som indkredser, hvor stor betydning henholdsvis institutionelle for-

hold og karakteristika ved elevgruppen har for frafaldet på erhvervsuddannel-

serne. Dernæst beskrives det, hvilke institutionelle forhold lærere, vejledere

og ledere fra caseskolerne peger på som betydningsfulde i forhold til frafald.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 4.1

Kapitlets hovedkonklusioner

Det er

forskelligt, hvor stor en del af variationen i frafald på den enkelte

uddannelse, der kan forklares ved specifikke forhold ved uddannelses-

stedet.

På nogle uddannelser er institutionelle forskelle af mindre betydning

for frafaldet, mens institutionelle forskelle på andre uddannelser har større

betydning. Samtidig er det også forskelligt uddannelserne imellem, hvor

meget der handler om forskelle i elevgruppen på uddannelsesstederne, og

hvor meget der handler om forskelle i andre kendetegn ved uddannelses-

stedet.

På tværs af uddannelser har elever med uddannelsespålæg større sand-

synlighed for at falde fra.

På en del af uddannelserne, men ikke alle, øger

lave karakterer fra grundskolen elevernes frafaldsrisiko.

Køn og alder har

ikke entydig betydning for frafald på tværs af uddannelser.

På nogle ud-

dannelser falder piger oftere fra end drenge, mens det på andre uddannel-

ser er det omvendte, der gør sig gældende. Tilsvarende falder de yngste

elever mindst fra på nogle uddannelser, mens de ældste elever falder

mindst fra på andre uddannelser.

Lærere, vejledere og ledere beskriver en række

institutionelle forhold, der

kan have betydning i forhold til frafaldet

på det enkelte uddannelsessted.

Det drejer sig om, hvorvidt der er mulighed for at bo på skolen, adgangen til

lærepladser i lokalområdet, lærergruppens kompetencer og engagement,

samt uddannelsesstedets størrelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 4.2

Data

Registerdata fra Danmarks Statistik for elever, der er påbegyndt grund-

forløbet på en erhvervsuddannelse i perioden 2016-2019

Lærepladsdata fra STIL for elever, der er påbegyndt grundforløbet på

en erhvervsuddannelse i perioden 2016-2019

Interview med lærere, vejledere og ledere på de seks caseskoler.

4.1

Uddannelsesstedets og elevgruppens

betydning for frafald

På en række erhvervsuddannelser er der en betydelig forskel i frafaldet mel-

lem de uddannelsessteder, som udbyder samme uddannelse (se kapitel 2).

Forskellene i frafald kan på den ene side skyldes særlige forhold ved uddan-

nelsesstedet. Det kan fx være tilfældet, at nogle uddannelsessteder i højere

grad end andre lykkes med at motivere og fastholde deres elever, og dette

kan være en årsag til, at frafaldet på netop dette uddannelsessted er lavere

end på andre. Et lavere frafald på et uddannelsessted kan på den anden side

også skyldes, at elevgruppen på uddannelsesstedet har bedre forudsætninger

for at gennemføre uddannelsen end elevgruppen på andre uddannelsessteder.

Det kan fx dreje sig om elevernes faglige forudsætninger.

Vi ved ikke meget om, hvor stor en betydning forhold ved selve uddannelses-

stedet har for frafald sammenlignet med karakteristika ved elevgruppen på

det konkrete uddannelsessted. Dette er relevant at belyse for at blive klogere

på, hvor stor betydning særlige kendetegn ved de enkelte uddannelsessteder

har for frafaldet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 4.3

Metode bag analyse af institutionelle forholds betydning for

frafald

Den registerbaserede analyse tager udgangspunkt i 16 erhvervsuddannel-

ser

, som er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

Et betydeligt antal uddannelsessteder udbyder uddannelsen

Tilstrækkelig variation i frafald mellem de uddannelsessteder, der ud-

byder uddannelsen

Repræsentation af uddannelser fra alle fire hovedområder.

Analyserne bygger på en række regressionsanalyser af, hvor stor forkla-

ringskraft forskellige faktorer har for at forklare variationen i frafald på den

enkelte uddannelse. Se metodebilag for en mere detaljeret gennemgang af

regressionsmodeller og data.

4.1.1

Forskelligt, hvor stor betydning uddannelsesstedet og

elevgruppen har for frafald på tværs af uddannelser

Sammenligner man de 16 inkluderede uddannelser, er der forskel på, hvor stor

en del af variationen i frafaldet på den enkelte uddannelse der kan forklares

ved forskelle mellem forskellige uddannelsessteder, der udbyder samme ud-

dannelse. På nogle uddannelser har institutionelle forhold kun lille forklarings-

kraft, mens de på andre uddannelser har større forklaringskraft.

Figur 4.1 viser, at institutionelle forskelle uddannelsesstederne imellem har

størst betydning for frafaldet på landbrugsuddannelsen. På landbrugsuddan-

nelsen kan samlet set 13 % af variationen i frafald forklares ved institutions-

specifikke forhold. På bager- og konditoruddannelsen har institutionelle for-

skelle uddannelsessteder imellem også forklaringskraft i forhold til frafaldet på

uddannelsen. Her kan samlet set 12 % af variationen i frafald forklares ved in-

stitutionsspecifikke forhold. På en række andre uddannelser kan institutionelle

forskelle ligeledes forklare en del af variationen i frafald på uddannelsen. Det

Uddannelserne er: Elektriker, Personvognsmekaniker, Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger,

Træfagenes byggeuddannelse, Landbrugsuddannelsen, Bager og konditor, Gastronom, Kontorud-

dannelsen, Handelsuddannelsen, Detailhandel, Ernæringsassistent, Tandklinikassistent, Data- og

kommunikationsuddannelsen, Den pædagogiske assistentuddannelse, Social- og sundhedshjælper,

Social- og sundhedsassistent.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

gælder anlægsstruktur, bygningsstruktør og brolægger, den pædagogiske as-

sistentuddannelse, handelsuddannelsen og uddannelsen til ernæringsassi-

stent. Her kan institutionelle forskelle forklare hhv. 7 % af variationen i frafald

for de to førstnævnte og 6 % for de to sidstnævnte uddannelser.

Omvendt har institutionelle forskelle uddannelsessteder imellem begrænset

forklaringskraft i forhold til frafaldet på en række andre uddannelser. Det gæl-

der særligt social- og sundhedsassistentuddannelsen, træfagenes byggeud-

dannelse og tandklinikassistentuddannelsen. Her kan institutionelle forskelle

kun forklare 2 % af variationen i frafald på uddannelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Figur 4.1

Procentdelen af variation i frafald på uddannelsen, som kan

forklares af hhv. forhold ved uddannelsesstedet og forskelle

i elevkarakteristika mellem uddannelsessteder

Landbrugsuddannelsen

Bager og konditor

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og

brolægger

Den pædagogiske assistentuddannelse

Handelsuddannelsen

Ernæringsassistent

Data- og kommunikationsuddannelsen

Personvognsmekaniker

Gastronom

Detailhandel

Elektriker

Social- og sundhedshjælper

Træfagenes byggeuddannelse

Tandklinikassistent

Kontoruddannelsen

Social- og sundhedsassistent

10%

12%

14%

Forhold ved uddannelsesstedet

Forskelle i elevkarakterikstika mellem uddannelsessteder

Anm.: De inkluderede uddannelser er: Elektriker, Personvognsmekaniker, Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolæg-

ger, Træfagenes byggeuddannelse, Landbrugsuddannelsen, Bager og konditor, Gastronom, Kontoruddannelsen,

Handelsuddannelsen, Detailhandel, Ernæringsassistent, Tandklinikassistent, Data- og kommunikationsuddannel-

sen, Den pædagogiske assistentuddannelse, Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent

Analyserne omfatter elever, som er påbegyndt grundforløb ml. 2016-2019. Fokus er på frafald på GF2 og i over-

gangen til hovedforløb.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Dykker man ned i, hvad der ligger i de institutionelle forhold, der har forkla-

ringskraft i forhold til frafald, viser det sig, at det ikke kun handler om, at der

er forskel på elevgruppen på de forskellige uddannelsessteder, men også at

der er forskelle i andre kendetegn ved uddannelsesstederne. Hvor 13 % af va-

riationen i frafald på landbrugsuddannelsen kunne henføres til forskelle mel -

lem uddannelsessteder, skyldes ca. halvdelen heraf, at der er forskelle i elev-

gruppen mellem de uddannelsessteder, der udbyder landbrugsuddannelsen.

Samlet set kan 6 % af variationen i frafald forklares ved særlige forhold ved

uddannelsesstedet, mens 7 % af variationen i frafald kan forklares ved elevka-

rakteristika. Selvom særlige forhold ved uddannelsesstederne altså har en be-

tydning, er der også en forskel i elevgrundlaget uddannelsesstederne imellem,

som udgør en medvirkende årsag til frafaldet.

På bager- og konditoruddannelsen forholder det sig anderledes. Her kan 12 %

af variationen i frafald forklares med institutionelle forskelle, men blot 3 %

skyldes forskelle i elevgruppen mellem uddannelsesstederne. Dermed er der

stadig 9 % af variationen i frafald på uddannelsen, som skyldes forskelle i an-

dre særlige kendetegn ved uddannelsesstederne end elevgruppens sammen-

sætning.

4.1.2

Både forskelle og ligheder på tværs af uddannelser for hvilke

elevkarakteristika kan forklare frafald

I Tabel 4.1 dykker vi ned i konkrete elevkarakteristikas betydning for frafaldet

på hver af de 16 uddannelser. Tabellen viser, at nogle elevkarakteristika kun

har betydning for variationen i frafald på nogle uddannelser, mens andre elev-

karakteristika har betydning for variationen i frafald på tværs af uddannelser. I

tabellen indikerer farverne, at jo mørkere en rød farve et felt har, jo større for-

klaringskraft har de pågældende elevkarakteristika i forhold til frafaldet på den

enkelte uddannelse. Når vi i tabellen afrapporterer, hvor stor en forklarings-

kraft de enkelte elevkarakteristika har i forhold til variationen i frafald inden for

uddannelsen, er der kontrolleret for de øvrige elevkarakteristika samt instituti-

onelle forhold.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Tabel 4.1

Variationen i frafald, som kan forklares ved observerbare

karakteristika ved eleven og institutionsspecifikke karakteristika

Uddannelse

Institu-

tionelle

forhold

FSA

Alder

Køn

Her-

komst

Udd.på-

læg

Fam.

uddan-

nelses-

niveau

Elektriker

Personvognsmekaniker

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og

brolægger

Træfagenes byggeuddannelse

Landbrugsuddannelsen

Bager og konditor

Gastronom

Kontoruddannelsen

Handelsuddannelsen

Detailhandel

Ernæringsassistent

Tandklinikassistent

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske

assistentuddannelse

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

2,1%

3,1%

1,4%

6,3%

8,9%

3,1%

1,7%

4,1%

2,4%

2,6%

1,4%

3,5%

3,6%

1,6%

3,1%

1,6%

0,0%

1,3%

0,1%

0,7%

0,2%

0,5%

0,2%

0,6%

0,0%

0,1%

2,7%

0,2%

-0,2%

0,1%

0,8%

0,2%

1,0%

0,6%

0,5%

0,2%

0,3%

0,1%

0,0%

0,1%

0,0%

1,0%

0,1%

1,1%

0,8%

0,0%

0,6%

0,4%

0,5%

1,7%

0,8%

0,0%

0,1%

0,0%

0,4%

0,3%

0,1%

-0,1%

0,4%

0,5%

0,4%

2,8%

0,8%

0,0%

-0,1%

0,3%

0,5%

0,6%

1,1%

-0,3%

0,2%

0,3%

0,0%

0,1%

2,4%

2,5%

3,1%

3,3%

1,6%

1,5%

2,5%

1,5%

0,9%

1,3%

1,6%

2,9%

1,9%

1,8%

2,9%

2,1%

0,1%

0,3%

0,1%

0,2%

0,3%

0,0%

0,1%

0,0%

0,3%

Anm.: Analyserne omfatter elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Fokus er på frafald på GF2 og i overgan-

gen til hovedforløb.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

4.1.2.1

Uddannelsespålæg har betydning for frafald på tværs af uddannelser

Fremtrædende på tværs af uddannelser er det, at det har betydning for frafal-

det, hvorvidt eleverne har haft et uddannelsespålæg

. Dette gælder også,

selvom vi kontrollerer for institutionelle forhold, karakterer fra folkeskolen, al-

der, køn, herkomst og familiens uddannelsesniveau. Det viser Tabel 4.1. På

tværs af uddannelser har uddannelsespålæg negativ betydning i forhold til

frafald, sådan at elever på uddannelsespålæg har en større sandsynlighed for

Elever med uddannelsespålæg dækker her over elever, der nogensinde har haft uddannelsespålæg på

trin 1-4. Vi opererer således med en bred definition af elevgruppen med uddannelsespålæg med

henblik på at afdække, om den elevgruppe på erhvervsuddannelserne, der har været i berøring med

uddannelsespålæg, skiller sig ud fra den øvrige elevgruppe i forhold til frafald.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

frafald. Uddannelsespålæg har særlig stor forklaringskraft på træfagenes byg-

geuddannelse, anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen,

social- og sundhedshjælperuddannelsen samt tandklinikassistentuddannelsen,

hvor omkring 3 % af frafaldet på uddannelsen kan forklares af, om eleverne

har et uddannelsespålæg.

4.1.2.2

Køn og alder har ikke entydig betydning for frafald på tværs af uddannelser

På 13 ud af 16 uddannelser har køn i forskelligt omfang betydning for frafaldet,

men der er forskelle uddannelserne imellem i forhold til, hvilken betydning køn

har i relation til frafald. Det viser Tabel 4.2, der illustrerer, hvorvidt de enkelte

elevkarakteristika har positiv eller negativ betydning i forhold til frafald. På

nogle uddannelser falder piger mere fra end drenge, mens det på andre ud-

dannelser er omvendt. På otte uddannelser har piger højere frafald end

drenge. Det gælder personvognsmekaniker, anlægsstruktør, bygningsstruktør

og brolægger, træfagenes byggeuddannelse, landbrugsuddannelsen, bager

og konditor, gastronom og handelsuddannelsen. Mens piger på fem andre ud-

dannelser har mindre frafald end drenge. Det gælder kontoruddannelsen, er-

næringsassistent, tandklinikassistent, social- og sundhedshjælper samt social-

og sundhedsassistent. Køn har den største forklaringskraft i forhold til frafald

på landbrugsuddannelsen, hvor køn kan forklare 1,7 % af variationen i frafald.

På 10 ud af 16 uddannelser har alder også en betydning for frafaldet, men det

er forskelligt uddannelserne imellem, hvilken betydning alder har, og alderens

betydning i forhold til frafald er dermed ikke entydig på tværs af uddannelser.

På en række uddannelser falder eleverne i aldersgruppen 18-25 år mere fra

end eleverne under 18 år. Det gælder på elektriker, personvognsmekaniker,

anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, træfagenes byggeuddannelse

landbrugsuddannelsen og gastronom. Men på andre uddannelser er frafaldet

blandt de ældste elever på 25+ år til gengæld lavere end frafaldet for eleverne

under 18 år. Det gælder på elektriker, kontoruddannelsen, data- og kommuni-

kationsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse og social- og

sundhedsassistent.

4.1.2.3

Karakterniveau, herkomst og familiens uddannelsesniveau har betydning

for frafald på størstedelen af uddannelserne

På de fleste uddannelser kan elevernes karakterniveau fra folkeskolens af-

gangsprøver (FSA) forklare en del af variationen i frafald. Dermed har elever-

nes faglige niveau målt på karakterer på disse uddannelser alt andet lige be-

tydning for frafaldet i den forstand, at bedre karakterer sænker sandsynlighe-

den for frafald. Størst betydning har karakterer på elektrikeruddannelsen og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

data- og kommunikationsuddannelsen, hvor elevernes karakterniveau kan for-

klare hhv. 3,1 % og 2,7 % af variationen i frafald.

På 11 ud af 16 uddannelser har herkomst i større eller mindre omfang betydning

for frafaldet, selvom der kontrolleres for institutionelle forhold og øvrige elevka-

rakteristika. På alle disse uddannelser gælder det, at indvandrere og efterkom-

mere i højere grad falder fra. Herkomst er af størst betydning på anlægsstruk-

tør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen og detailhandelsuddannel-

sen, hvor herkomst kan forklare hhv. 2,8 og 1,1 % af variationen i frafald.

Familiens uddannelsesniveau, målt ved mors højest gennemførte uddannelse,

har også betydning for frafaldet på 12 ud af 16 uddannelser. På ni uddannelser

har elever fra hjem med en erhvervsuddannelse lavere frafald end elever fra

hjem med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det gælder

anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, landbrugsuddannelsen, bager

og konditor, kontoruddannelsen, handelsuddannelsen, detailhandelsuddannel-

sen, den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsassistent.

Mens elever fra hjem med enten en erhvervsuddannelse eller en videregående

uddannelse har lavere frafald på tre uddannelser, nemlig elektriker, person-

vognsmekaniker og træfagenes byggeuddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Tabel 4.2

Alder

Køn

Herkomst

Uddannelsespålæg

Mors højest gennemførte

uddannelse

Elevkarakteristikas betydning for frafald under GF2 og i overgangen til hovedforløb

Karakterer fra

folkeskolens

afgangsprøver

18-25-årige har

større frafald end

elever under 18 år

25+-årige har mindre

frafald end elever un-

der 18 år

Piger har mindre

frafald end drenge

Piger har større fra-

fald end drenge

Indvandrere og ef-

terkommere har

større frafald end

elever med dansk

baggrund

Elever med uddan-

nelsespålæg har

større frafald end

elever uden

Højere karakterer

sænker frafaldssand-

synlighed

Elever fra hjem med erhvervs-

eller videregående uddan-

nelse har lavere frafald end

elever fra hjem med grund-

skoleuddannelse.

Elever fra hjem med erhvervs-

uddannelse har lavere frafald

end elever fra hjem med

grundskoleuddannelse.

Elektriker

Personvognsmekaniker

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og

brolægger

Træfagenes byggeuddannelse

Landbrugsuddannelsen

Bager og konditor

Gastronom

Kontoruddannelsen

Handelsuddannelsen

Detailhandel

Ernæringsassistent

Tandklinikassistent

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

Anm.: Analyserne omfatter elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Fokus er på frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløb.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

4.1.3

Mangel på lærepladser har forskellig forklaringskraft i forhold

til frafald

I Tabel 4.3 undersøger vi manglen på lærepladsers betydning for variationen i

frafald for hver af de 16 uddannelser. Tabellen viser, at manglen på læreplad-

ser har forskellig forklaringskraft i forhold til variationen i frafald på forskellige

uddannelser. Manglende læreplads er her opgjort som elever med afsluttet

grundforløb, der stadig søger en læreplads, eller elever i skoleoplæring på ho-

vedforløbet. I modsætning til de foregående analyser ser vi derfor her på fra-

fald under hovedforløbet frem for på grundforløbet.

Når vi har kontrolleret for institutionsspecifikke forhold og andre elevkarakteri-

stika, kan mangel på læreplads på en række uddannelser forklare en del af va-

riationen i frafald på uddannelsen. Den største forklaringskraft har mangel på

lærepladser på fem uddannelser, hvor lærepladsmanglen kan forklare 2 % af

variationen i frafald. Det gælder ernæringsassistent, detailhandel, handelsud-

dannelsen, anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger samt person-

vognsmekaniker, hvor mangel på læreplads kan forklare mellem 3,2-2,2 %.

Tabel 4.3

Variationen i frafald, som kan forklares ved manglende læreplads

Uddannelse

Elektriker

Personvognsmekaniker

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Træfagenes byggeuddannelse

Landbrugsuddannelsen

Bager og konditor

Gastronom

Kontoruddannelsen

Handelsuddannelsen

Detailhandel

Ernæringsassistent

Tandklinikassistent

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Mangler læreplads

0,9%

2,2%

2,6%

0,6%

0,0%

-0,1%

0,4%

0,8%

2,7%

3,1%

3,2%

0,0%

1,6%

0,0%

Anm.: Der er kontrolleret for betydningen af institutionelle forhold, karakterer fra folkeskolens afgangsprøver, alder, køn, her-

komst, uddannelsespålæg og familiens uddannelsesniveau.

Analyserne omfatter elever, som er påbegyndt grundforløb mellem 2016-2019. Fokus er på frafald på hovedforløbet.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik samt lærepladsdata fra STUK.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

4.2

Perspektiver på institutionelle forhold af

betydning for frafald

Afsnit 4.1 viste, at institutionelle forhold kan have betydning for frafaldet på de

enkelte uddannelser, men uden at udfolde hvilke konkret institutionelle for-

hold, der kan være af betydning. I det følgende opridses perspektiver fra læ-

rere, ledere og vejledere fra caseskolerne på, hvilke institutionelle forhold der

kan have betydning i forhold til frafald. Herudover udfoldes det i kapitel 5,

hvordan skolerne arbejder med tiltag til fastholdelse. Hvordan og i hvilket om-

fang de enkelte uddannelsessteder, der udbyder en uddannelse, arbejder med

sådanne tiltag, kan således også være en af de institutionelle forskelle, der har

betydning for variationen i frafaldet.

4.2.1

Skolehjem og det at bo sammen på skolen

På flere af caseskolerne har eleverne mulighed for at bo på skolen, enten fordi

der er skolehjem, eller fordi skolen er en kostskole som på landbrugsuddan-

nelsen. Lærere, vejledere og ledere oplever, at det, at eleverne bor på skolen,

kan bidrage til at reducere frafaldet på flere måder. Eleverne, der bor på sko-

len, udvikler ofte et stærkt fællesskab og tætte relationer, der motiverer dem

til at blive på uddannelsen. Samtidig giver det, at eleverne bor på skolen, også

bedre muligheder for fra skolens side at arrangere faglige såvel som sociale

arrangementer, der kan styrke elevernes faglige og sociale tilhørsforhold til

skolen, uddannelsen og hinanden. Det er også erfaringen, at det kan være let-

tere for lærerne at opbygge en relation til eleverne, når eleverne bor på sko-

len, fordi lærerne kan deltage i aktiviteter med eleverne uden for skoletid. Det

kan være af faglig karakter, såsom studiecafé om aftenen, eller at lærerne spi-

ser aftensmad sammen med eleverne. Derudover fremhæves det også, hvor-

dan det at bo på skolen kan have positiv betydning i forhold til fremmøde til

undervisningen og dermed mindske fravær, der kan blive til frafald - både

fordi det bliver lettere for eleverne at komme i skole, end hvis de skulle bruge

lang tid på transport, men også fordi skolens personale eller de andre elever

nemmere kan opsøge og hjælpe elever, der ikke møder op. Omvendt nævnes

det dog også, at mange af eleverne, som bor på skolen, er unge mennesker,

der lige er flyttet hjemmefra og for første gang skal bo selv. Dette kan også

være en hård omvæltning, der kan være behov for at tage hånd om, hvis det

ikke skal medføre en risiko for frafald.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

4.2.2

Adgangen til lærepladser i lokalområdet

Adgangen til lærepladser kan have betydning for frafald, både som adgangs-

billet til at fortsætte på hovedforløbet og som motivationsfaktor for eleverne,

som det også er beskrevet i kapitel 3. Dermed kan det også have betydning

for frafaldet på det enkelte uddannelsessted, hvor let adgangen til læreplad-

ser er i lokalområdet. Caseskolerne oplever generelt, at der er gode mulighe-

der for at få en læreplads på deres uddannelse, men de peger også på, at der

kan være geografiske forskelle i forhold til, hvor stort udbuddet af lærepladser

er i forskellige dele af landet. Det kan både handle om, at der i nogle dele af

landet er en større koncentration af virksomheder eller arbejdspladser inden

for faget, men det kan samtidig også handle om, hvor gode de enkelte uddan-

nelsessteder er til at opdyrke lærepladser i lokalområdet.

4.2.3

Lærergruppens kompetencer og engagement

Lærergruppens pædagogiske, didaktiske og faglige kompetencer såvel som

deres engagement i faget og elevgruppen fremhæves som afgørende i forhold

til fastholdelse af eleverne i uddannelsen. En del af lærerne, vejlederne og le-

derne fra caseskolerne har også erfaringer fra andre uddannelser og uddan-

nelsessteder, og de fremhæver på den baggrund oplevelsen af, at lærergrup-

pen på caseskolen skiller sig positivt ud, både i forhold til kompetencer og en-

gagement i fag og elevgruppe. Dermed kan forskelle i lærergruppens sam-

mensætning, kultur og samarbejde på tværs af uddannelsessteder også være

en medvirkende forklaring til, at der kan være variation i frafaldet på tværs af

uddannelsessteder, der udbyder samme uddannelse.

4.2.4

Uddannelsesstedets størrelse

Lærere, vejledere og ledere peger på, at uddannelsesstedets størrelse kan

have betydning for frafaldet. Når skolen ikke er for stor, er det oplevelsen, at

det skaber bedre betingelser for at skabe gode relationer lærere og elever

imellem. På samme vis kan det være nemmere at skabe overblik over, hvilke

elever der er frafaldstruede og give bedre muligheder for fokus på elevernes

individuelle behov og håndholdte støtteindsatser. Samtidig påpeges det dog

også, at skolen skal have en vis volumen for at have mulighed for at have et

godt fagligt og pædagogisk miljø samt en ordentlig økonomi til at understøtte

fastholdelsesarbejdet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Tiltag til fastholdelse på

skoler med lavt frafald

I dette kapitel udfoldes det, hvordan de seks caseskoler med lavt frafald ar-

bejder med fastholdelse i form af forskellige tiltag til at styrke elevernes fag-

lige og sociale trivsel. Kapitlet indleder med at beskrive, hvordan skolerne har

organiseret deres fastholdelsesarbejde. Derefter vil kapitlet sætte fokus på

fastholdelsestiltag i relation til forskellige dele af uddannelsen og for forskel-

lige elevgrupper. Kapitlet vil udfolde skolernes tiltag i relation til hhv. opstart

på uddannelsen, skole- og undervisningsmiljø, individuelle støttemuligheder

samt overgang til oplæring og hovedforløb.

De fastholdelsestiltag, der fremhæves af skolerne, er i høj grad i overensstem-

melse med, hvad eksisterende litteratur på området finder vigtigt i relation til

fastholdelse (Wahlgren et al., 2020; Hersom et al., 2019; Slottved et al., 2022;

Slottved et al., 2020; Ingholt et al., 2015; Moos-Bjerre, 2021; Nielsen et al.,

2013; Katznelson, 2014; Katznelson & Brown, 2011; Louw & Katznelson, 2011;

Jensen et al., 2009; Rambøll, 2018; DPU & Epinion, 2020; EVA, 2021; PwC,

2020). Dermed underbygger eksisterende viden på området, at de tiltag til

fastholdelse, der opridses i kapitlet, kan være af positiv betydning i forhold til

fastholdelse.

Fra skolernes side understreges det, at de rammer, de som uddannelser er un-

derlagt, har betydning for deres muligheder for at arbejde med fastholdelses-

tiltag. Begrænsede ressourcer i kombination med udfordringer i forhold til re-

kruttering af tilstrækkeligt mange og fagligt såvel som pædagogisk-didaktisk

kompetente lærere har betydning for, i hvilken udstrækning de har mulighed

for at arbejde med de fastholdelsestiltag, som, de oplever, virker. På samme

vis kan der være behov for at prioritere i, hvilken og hvor meget støtte de en-

kelte elever får.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 5.1

Kapitlets hovedkonklusioner

Skolerne arbejder med at forebygge frafald ved at

understøtte faglig og

social trivsel

for alle elever. Samtidig er skolerne optaget af så tidligt som

muligt at

spotte og handle på elever, der kan være i risiko for frafald.

Dette

kræver et

tæt samarbejde mellem medarbejderne på skolen.

Erfaringen er,

at gode relationer til lærerne og de andre elever er en forudsætning for fag-

lig og social trivsel.

Relationsarbejde er derfor et kernelement i skolernes

fastholdelsesarbejde.

Skolerne arbejder på mange fronter med at understøtte fastholdelse, og er-

faringen er, at fastholdelsesarbejdet er et vedblivende arbejde uddannelsen

igennem. I forbindelse med

opstart på uddannelsen

arbejder skolerne med

at etablere et tilhørsforhold til skole og uddannelse, samtidig med at de ty-

deliggør krav og forventninger til eleverne.

Skolerne oplever, at en betydelig del af eleverne har udfordringer, der kræ-

ver

individuelt tilrettelagte støtteforanstaltninger.

Derfor prioriterer de

tidligt på uddannelsen at afdække elevernes faglige og sociale kompetencer

med henblik på at iværksætte individuelle støttetilbud for elever med og

uden diagnoser.

Skolerne arbejder også med

skole- og undervisningsmiljøet

som en del af

fastholdelsesarbejdet. Skolerne har fokus på undervisning, der er prak-

sisnær og styrker elevernes faglige identitet, samtidig med at undervis-

ningsdifferentiering står centralt.

Endelig arbejder skolerne med at understøtte

en god overgang til oplæring.

Skolerne hjælper eleverne med at søge lærepladser og dyrker et stort net-

værk til mestre i lokalområdet. Skolerne forsøger at klæde eleverne på til ar-

bejdslivet og har etableret mulighed for kontakt og støtte i overgangen til

og under oplæringen for både elev og mester.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 5.2

Data

Interviews med elever, lærere, vejledere og ledere på de seks caseskoler

Interviews med repræsentanter for jobcentre i landets fire største kom-

muner.

5.1

Organisering af fastholdelsestiltag

I dette afsnit beskrives det, hvordan skolernes organisering og samarbejde

omkring fastholdelse ser ud, og hvad lærere, vejledere og ledere oplever som

særligt betydningsfuldt i organiseringen heraf.

5.1.1

Kombination af frafaldsstrategier og et bredere fokus på faglig

og social trivsel

Det er forskelligt skolerne imellem, om de har egentlige frafaldsstrategier, der

særskilt sætter fokus på frafald, eller om de i højere grad tænker arbejdet med

frafald- og fastholdelse som en integreret del af deres arbejde med social og

faglig trivsel i bred forstand. Gennemgående har skolerne både fokus på fore-

byggelse af frafald ved at understøtte god faglig og social trivsel for alle ele-

ver, men også fokus på at handle, når individuelle elever fremstår som fra-

faldstruede. Som den resterende del af kapitlet vil udfolde, arbejder skolerne

på mange fronter med at understøtte fastholdelse. Det er desuden gældende,

at en række særlige fokuspunkter går igen på tværs af de forskellige skolers

arbejde med fastholdelse.

For det første har skolerne fokus på så tidligt som muligt at spotte og handle

på elever, der kan være i risiko for frafald. Dette drejer sig både om, at læ-

rerne har en løbende opmærksomhed på elevernes trivsel, men samtidig be-

tragtes fravær også på alle seks skoler som en central indikator på frafaldsri-

siko. Systematisk opfølgning på elevernes fravær og procedurer ved for højt

fravær står derfor centralt i skolernes arbejde med at forebygge frafald. Dette

udfoldes i afsnit 5.3.1.

For det andet er der på en række af skolerne særligt fokus på GF2 i frafalds-

og fastholdelsesarbejdet. Det hænger sammen med, at frafaldet er størst på

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

GF2 og i overgangen til hovedforløbet. Samtidig fortæller skolerne, at GF2 har

en særlig karakter, fordi eleverne her er lang tid på skolen, de er ved at stifte

bekendtskab med den uddannelse, de har valgt, og fordi en del af eleverne på

GF2 stadig er forholdsvis unge. Der er derfor både behov og mulighed for en

betydelig indsats i relation til fastholdelse fra skolernes side i denne periode.

Endelig understreger lærere, ledere og vejledere, at selvom skolerne lægger et

stort arbejde i at understøtte, at eleverne bliver fastholdt i uddannelsen, er der

ikke tale om fastholdelse for enhver pris. Opleves det fra skolens side, at ud-

dannelsen ikke er den rigtige for eleven, eller at eleven ikke er klar til uddan-

nelse, ændrer skolens fokus sig fra fastholdelse til at hjælpe eleven bedst mu-

ligt videre.

5.1.2

Tæt og systematisk samarbejde om fastholdelse

Et tæt og systematisk samarbejde mellem de relevante medarbejdere på sko-

len i relation til fastholdelse af eleverne fremhæves som altafgørende. Det

drejer sig om at sikre, at der er et finmasket net omkring eleverne i forhold til

at opspore elever i mistrivsel og om at afklare, hvem der følger op, og hvordan

der følges op på eleven. De involverede medarbejdere i fastholdelsesarbejdet

udgøres typisk af forskellige kombinationer af kontaktlærere, studievejledere,

fastholdelsesvejledere, SPS-vejledere og mentorer, ligesom at ledelsen på

mange af skolerne også indgår aktivt i fastholdelsesarbejdet.

Centralt i fastholdelsesarbejdet på tværs af alle seks skoler er det, at der er et

højt kommunikationsniveau mellem lærere, vejledere og ledelse. Dermed er

der en hyppig informationsudveksling om eleverne. Informationsudvekslingen

sker ved en kombination af formaliserede møder og uformelle snakke. Den

formaliserede del af samarbejdet og informationsudvekslingen består typisk af

faste tilbagevendende møder mellem alle de lærere, der er omkring eleven, og

vejledere samt i nogle tilfælde også ledelse. Her gennemgås de enkelte elever

og lærernes oplevelse af deres trivsel i undervisningen såvel som deres fra-

vær. Er der indikationer på, at der er brug for at følge op på noget, aftales det,

hvem der gør hvad.

Den mere uformelle del af samarbejdet og informationsudvekslingen betragtes

som mindst lige så vigtig, fordi den foregår på daglig basis og derfor giver mu-

lighed for hurtigt at følge op på eleverne. Det kan dreje sig om, at lærerne in-

formerer studie-, fastholdelses- eller SPS-vejleder om en elev, de er bekym-

rede for. Eller det kan handle om tilbageløb den anden vej, hvor en vejleder fx

har afholdt en fraværssamtale med en elev og informerer læreren om, hvilke

aftaler der er indgået med eleven. De løbende tilbagemeldinger på lærernes

observationer af eleverne opleves som et afgørende supplement for vejlede-

ren til de mere formelle oplysninger omkring diagnoser, støttebehov mv. Det

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

kan nemlig give et mere helt billede af eleverne og fange elever, der ikke på

papiret ser ud til at have udfordringer.

5.1.2.1

Relationen frem for funktionen som bærende for, hvem eleverne kan gå til

Lærere, vejledere og ledere fortæller, at der i det systematiske samarbejde i

relation til fastholdelse som udgangspunkt ligger en tydelig rollefordeling. Men

med det sagt er der en stor opmærksomhed på, at elevernes relationer til de

forskellige medarbejdere er afgørende i forhold til, hvem eleverne har lyst til at

gå til med spørgsmål og udfordringer, og hvem der også omvendt lettest kan

spotte, hvis der er en elev, der viser tegn på mistrivsel. Tilsvarende finder

også den eksisterende litteratur på området, at tætte personlige relationer til

lærere/vejledere er afgørende i fastholdelsesarbejdet (Wahlgren et al., 2020;

EVA, 2021; Moos-Bjerre, 2021). På den baggrund lægger skolerne vægt på, at

organiseringen af fastholdelsesarbejdet og samarbejdet skal være tilstrække-

ligt fleksibelt til, at relationen frem for medarbejderfunktion eller –titel kan være

bærende for, hvem eleverne kan gå til. En leder fortæller, at fordi eleverne er

forskellige, er det også forskelligt, hvilke medarbejdere der har de bedste re-

lationer til disse, og det skal organiseringen af fastholdelsesarbejdet kunne

rumme:

Leder

Landbrugsuddannelsen

Den åben-dør-politik, som lederen nævner, går også igen på tværs af skoler.

Det gælder både for ledelse og vejledere, at de over for eleverne gør meget

ud af at blive oplevet som tilgængelige. Dette er igen for at understøtte, at

eleverne kan gå til de medarbejdere, som de har de bedste relationer til, og for

at sikre, at elever i mistrivsel bliver spottet af den ene eller den anden vej.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Gode relationer kommer ikke nødvendigvis af sig selv, men er noget lærere,

vejledere og ledelse arbejder meget aktivt med, og medarbejdernes relations-

kompetencer spiller derfor en afgørende rolle i fastholdelsesarbejdet.

5.1.3

Samarbejde med eksterne aktører og ressourcepersoner

I arbejdet med fastholdelse af eleverne oplever skolerne det som vigtigt at

være realistisk omkring, hvilke typer af udfordringer der kan håndteres i en

skolekontekst, og hvilke typer af udfordringer der kræver, at der trækkes an-

dre kompetencer ind. På den baggrund samarbejder skolerne med forskellige

eksterne aktører og ressourcepersoner.

I relation til elever med psykiske udfordringer samarbejder skolerne med psy-

kologer eller psykologisk rådgivning. Flere af skolerne har samarbejdsaftaler

med kommunen om samfinansiering af en psykologordning, hvor eleverne kan

få et antal samtaler med en psykolog. Ønsker eleverne ikke selv at gå til psy-

kolog, kan der også være mulighed for, at en af skolens vejledere kan sparre

med en psykolog som en måde at kvalificere hjælpen til eleven på. Desuden

samarbejder skolerne med misbrugsrådgivere om elever med misbrugsudfor-

dringer. I samarbejdet med eksterne ressourcepersoner fremhæves det som

vigtigt, at der netop er tale om et samarbejde og samspil mellem parterne, så

der gensidigt erfaringsudveksles mellem skolens vejledere og de eksterne

ressourcepersoner i forhold til elevernes udfordringer, behov og støttemulig-

heder.

En del af fastholdelsesarbejdet drejer sig også om at vurdere, hvilke elever det

er meningsfuldt at arbejde for at fastholde, og hvilke det ikke er samt at

hjælpe disse godt videre. Skolerne samarbejder med UU-vejledningen i rela-

tion til elever, som ikke vurderes at have truffet det rette uddannelsesvalg. På

flere skoler beskrives det som afgørende, at der er kort vej mellem skolen og

UU-vejledningen. Dette er både i forhold til en god relation og nem kontakt,

men det er også fysisk i den forstand, at UU kommer fast på skolen. Dette

medvirker til, at de elever, der ikke skal fortsætte på uddannelsen, hurtigt kan

hjælpes godt videre, og at skolerne i deres fastholdelsesarbejde kan fokusere

på de elever, det er meningsfuldt at fastholde.

Endelig dyrker nogle af vejlederne på skolerne også at have et netværk blandt

frivillige tilbud og NGO’ere, som eleverne kan have gavn af. Det kan handle

om, at vejlederen opfordrer eleverne selv til at opsøge tilbuddene, men nogle

steder er der også egentlige samarbejder med organisationerne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.1.3.1

Særlige samarbejdsflader i relation til elever med uddannelsespålæg

I relation til eleverne med uddannelsespålæg er der nogle særlige samarbejds-

flader i spil, nemlig jobcentrene. Blandt caseskolerne er det forskelligt, i hvilket

omfang de samarbejder med jobcentrene og de uddannelsesmentorer, som

eleverne med uddannelsespålæg kan få tilknyttet herfra. På samme vis ople-

ver repræsentanterne fra jobcentrene det også som forskelligt, hvor meget

samarbejde de har med uddannelserne i forhold til elever med uddannelses-

pålæg, både fra kommune til kommune, men også fra skole til skole. Gennem-

gående lyder det fra både skolerne og jobcentrenes side, at de gerne vil ud-

bygge og systematisere dette samarbejde mere.

På nogle caseskoler og i nogle kommuner er der tradition for, at elevens vejle-

der eller mentor fra skolen mødes med jobcenterets uddannelsesmentor for at

kvalificere og samtænke arbejdet med at støtte eleven og sikre, at de forskel-

lige involverede parter trækker i samme retning. Der kan både være tale om et

systematisk samarbejde med faste møder og erfaringsudveksling flere gange

årligt såvel som løbende kontakt ved behov. Det er oplevelsen, at et tæt sam-

arbejde og løbende informationsudveksling skole og jobcenter imellem er be-

tydningsfuldt i forhold til mulighederne for at støtte eleverne med uddannel-

sespålæg i at blive i uddannelse. For en del af eleverne handler det om at sikre

en god overgang, opstart og overlevering fra jobcenteret og til skolen. En job-

centerrepræsentant beskriver:

Jobcenterrepræsentant

Kommune 1

For nogle elever fortsætter tilknytningen til og støtten fra jobcenterets uddan-

nelsesmentor, også efter de er startet på erhvervsuddannelsen. Her er det

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

vigtigt, at skole og jobcenter løbende samarbejder og kommunikerer for at

sikre en fælles retning i støtten til eleven.

I samarbejdet mellem skole og jobcenter om elever med uddannelsespålæg bli-

ver det fremhævet som væsentligt, at man kender til hinandens forskellige kom-

petencer og støttemuligheder. Dermed ved man, hvem der kan hjælpe med

hvad, og man aftaler en god rollefordeling herimellem. Det er vigtigt gensidigt at

vide, hvilken viden de forskellige parter har brug for om eleverne og hvornår for

at kunne handle på det. Rettidighed er et nøgleord i forhold til informationsud-

vekslingen skole og jobcenter imellem, fx sådan at jobcenteret så tidligt som

muligt får besked, hvis en elev med uddannelsespålæg er frafaldstruet, så både

skole og jobcenter kan nå at handle herpå. En jobcenterrepræsentant fortæller,

hvordan det handler om at samarbejde om rette indsats til rette tid:

Jobcenterrepræsentant

Kommune 3

5.2

Opstart på uddannelsen

Ved opstart på uddannelsen arbejder skolerne på forskellige fronter med at

understøtte, at eleverne både fagligt og socialt kommer godt fra start. Vigtig-

heden af at sætte ind i forhold til den første tid på skolen for at modgå frafald

understreges også i eksisterende litteratur på området (Ingholt et al., 2015).

En del af arbejdet med at understøtte, at eleverne kommer godt fra start, in-

debærer for et par af skolerne desuden også en grundig og indledende vurde-

ring af, om eleverne er tilstrækkeligt kvalificerede til uddannelsen. For alle

seks skoler er der desuden særligt fokus på relationsdannelse og et tilhørsfor-

hold til skolen og uddannelsen for alle elever. De prioriterer tidlig afdækning af

elevernes faglige og sociale kompetencer og støttebehov, samtidig med at de

også tydeliggør krav og forventninger til eleverne fra start af.

100

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.2.1

Tidlig afdækning af faglige og sociale kompetencer

Skolerne har fokus på så tidligt som muligt at få afdækket elevernes faglige og

sociale kompetencer. Kompetencevurderinger er, jf. bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser §64, stk. 3-5, påkrævede. Der kan for skolerne være to for-

skellige formål med kompetencevurderingerne. For det første at få afklaret, om

eleverne vurderes tilstrækkeligt fagligt kvalificerede til uddannelsen. For det an-

det at få afklaret elevernes støttebehov og iværksat relevante støttetilbud.

5.2.1.1

Optagelsesforløb og tidlig kompetenceafklaring

En af de seks uddannelser, der indgår i undersøgelsen, nemlig frisøruddannel-

sen, er dimensioneret. Det betyder, at skolen hvert år får tildelt en kvote fra

Børne- og Undervisningsministeriet for, hvor mange elever den må optage ud

over de elever, der kommer ind på uddannelsen med en uddannelsesaftale.

Elever, der har en uddannelsesaftale, kan således komme ind på en dimensio-

neret uddannelse uden en kvoteplads, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddan-

nelser §51. Frisøruddannelsen har med andre ord begrænsede uddannelses-

pladser, hvorfor de, der ønsker at gå på den, først skal igennem en optagel-

sesproces, hvor skolen udvælger og optager de ansøgere, de vurderer som de

bedst egnede.

Lederen på frisøruddannelsen fortæller, at skolens optagelsesproces er todelt.

Først indkaldes ansøgere til en samtale, hvor skolen har fokus på at sikre, at

ansøgerne lever op til uddannelsens adgangskrav, er motiverede til at gå på

uddannelsen samt har en rimelig chance for at gennemføre denne. Dernæst

inviteres udvalgte ansøgere til en bootcamp, hvor de testes for, om de besid-

der de egenskaber, som er afgørende for frisørerhvervet. Lederen beskriver

bootcampen således:

Leder

Frisør

101

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Der er dog også andre metoder end et kvoteoptag, hvorpå skoler tidligt i ud-

dannelsesforløbet kan vurdere, hvilke elever, der ikke er egnede til uddannel-

sen og på baggrund heraf kan råde disse til at søge andre uddannelsesveje.

Lærerne på Vvs-energiuddannelsen fortæller, at de forud for den egentlige

opstart på grundforløbet har 14 dages introforløb med eleverne, hvor eleverne

møder forskellige aspekter af faget, som de kan komme til at møde fremover. I

løbet af disse uger observerer lærerne eleverne for at vurdere, om de virker

motiverede til at gå på uddannelsen, samt om de har de nødvendige kompe-

tencer til at blive Vvs‘er.

Ved udgangen af introforløbet afholder lærerne individuelle samtaler med hver

elev, hvor de drøfter med eleven, hvorvidt denne har taget det rette uddan-

nelsesvalg. I de tilfælde, hvor lærerne vurderer, at en elev af den ene eller an-

den årsag vil have vanskeligt ved at lykkes med uddannelsen, råder lærerne

eleven til at søge en anden og mere oplagt uddannelsesvej. En lærer fortæller:

Lærer

Vvs-energi

Kompetenceafklaringen på introforløbet fører således til, at der ved udgangen

af uddannelsens introforløb sker en vejledning videre fra uddannelsen af flere

af de elever, der formentligt ville falde fra på uddannelsen senere hen.

5.2.1.2

Afdækning af faglige og sociale kompetencer for at afklare støttebehov

Skolerne oplever det som afgørende så tidligt som muligt at få afdækket ele-

vernes faglige og sociale kompetencer, sådan at de hurtigt kan få iværksat in-

dividuelt tilpassede støttetilbud til de elever, der måtte have brug for det.

En del af skolerne arbejder systematisk med at afdække både elevernes fag-

lige og sociale kompetencer og eventuelle støttebehov i forbindelse med op-

start på uddannelsen via samtale og/eller screening. På de skoler, der afholder

samtaler med eleverne forud for opstart, er eventuelle udfordringer og støtte-

102

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

behov et fokuspunkt i denne samtale, sådan at støtten kan være på plads, al-

lerede fra eleven starter på uddannelsen. I forhold til elever, der starter med

uddannelsespålæg, er det forskelligt, i hvilken udstrækning der sker en overle-

vering mellem jobcenter og skole i forhold til elevernes støttebehov.

Nogle af skolerne screener eleverne i forbindelse med opstarten på uddannel-

sen i forhold til kompetencer i dansk og matematik, herunder også for ord-

blindhed, men har samtidig også udviklet screeninger for elevernes mere ge-

nerelle kognitive, sociale og personlige kompetencer, eksempelvis i samar-

bejde med en psykolog. Dermed oplever skolerne at få et mere fuldt billede af

eleverne både fagligt og personligt, hvor de indsigter, screeningerne giver, for

nogle elever giver anledning til, at der handles med det samme, fx i forhold til

at iværksætte støttetiltag. Mens screeningerne for andre elever i højere grad

giver lærere og vejledere en baggrundsviden om eleverne, som de kan bruge i

undervisning og vejledning.

Det er forskelligt skolerne imellem, om lærerne bliver oplyst om resultaterne af

elevernes screeninger, eller om det er noget, de selv skal opsøge. Både elever

og lærere oplever også, at det er en balancegang mellem på den ene side at

kende elevernes historie og udfordringer for bedst muligt at kunne hjælpe

dem og på den anden side også at give eleverne mulighed for at få en ny

start, når de starter på uddannelsen.

5.2.2

Fokus på relationsdannelse og tilhørsforhold til skole og

uddannelse

I forbindelse med elevernes opstart har skolerne stort fokus på, at eleverne

hurtigt får etableret et tilhørsforhold til skolen og uddannelsen og danner rela-

tioner til lærere, vejledere og ledelse såvel som til de andre elever, fordi det

kan hjælpe med at fastholde eleverne i uddannelse (Wahlgren et al., 2020;

Slottved et al., 2022; Slottved et al., 2020; EVA, 2021; Moos-Bjerre, 2021).

På flere af skolerne inviteres eleverne til en opstartssamtale, typisk med en

studievejleder, før opstart på uddannelsen. Formålet hermed er at introducere

eleverne til uddannelsen og høre om elevernes motivation for uddannelsen,

men også, at eleverne får etableret en relation til en medarbejder på skolen og

får set skolen, så det føles mere trygt at starte på første skoledag.

Når eleverne starter på GF2, er der typisk planlagt en introuge af både faglig

og social karakter. Eleverne bliver vist rundt på skolen og møder både lærere,

ledere, vejledere og mentorer, så de hurtigt føler sig hjemme og ved, hvor de

kan finde de forskellige medarbejdere, og hvad de kan bruge dem til. De bliver

103

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

informeret om uddannelsens indhold, men også om fraværsregler, ordensreg-

ler og lignende. På nogle af skolerne har man gode erfaringer med at gøre de

mange introduktioner til eleverne mere lettilgængelige for alle elever, herunder

også for elever med ordblindhed, ved at gøre brug af billeder, videoer og lig-

nende. Derudover er der i introtiden også stort fokus på relationsdannelse ele-

verne imellem i form af sociale arrangementer og ryste-sammen-aktiviteter.

5.2.2.1

Brobygningsforløb for elever med uddannelsespålæg kan give tryg start

I en af kommunerne har jobcenterrepræsentanterne gode erfaring med, at de

unge med uddannelsespålæg kommer ud i brobygning på den erhvervsuddan-

nelse, de påtænker at starte på, inden opstart. For det første giver brobygnin-

gen de unge mulighed for at opleve uddannelsesstedet og få afprøvet, om ud-

dannelsen er noget for dem. For det andet er det også oplevelsen, at det

kendskab til skolen, lærerne og faget, som brobygningsforløbet giver eleverne

med uddannelsespålæg, gør en stor forskel i forhold til at give eleverne en

tryg start, når de starter rigtigt på uddannelsen, og at risikoen for frafald i op-

starten dermed mindskes. En jobcenterrepræsentant beskriver, hvordan

mange af eleverne med uddannelsespålæg ofte har oplevet at have det svært

og være bagud, når det komme til skole og undervisning, men at brobygnin-

gen giver den mulighed for at føle, at de for en gangs skyld er på forkant:

Jobcenterrepræsentant

Kommune 3

På nogle af skolerne er der også indlagt sociale aktiviteter uden for skolen

som en del af brobygningsforløbet for de unge med uddannelsespålæg. Dette

104

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

for at give eleverne mulighed for at knytte relationer til andre mulige, kom-

mende elever og give dem den tryghed, der ligger i, at de allerede har nogle

bekendtskaber, når de starter på uddannelsen. Det er oplevelsen, at dette kan

være særligt betydningsfuldt for eleverne med uddannelsespålæg, som for en

dels vedkommende kan komme fra at føle sig ensomme og isolerede.

5.2.3

Tydelige krav og forventninger til eleverne

I forbindelse med opstart på uddannelsen sørger skolerne for at gøre krav og

forventninger meget tydelige for eleverne. Det gælder både i relation til det

faglige, men også i forhold til elevernes adfærd på skolen og eleverne imellem

for at understøtte, at eleverne trives både fagligt og socialt (Nielsen et al.,

2013; Louw & Katznelson, 2011).

Nogle elever beskriver, hvordan det, fra de starter på uddannelsen, gøres klart

fra skolens side, hvordan uddannelsen vil komme til at forløbe, herunder hvad

eleverne skal igennem på uddannelsens forskellige dele, og hvilke forventnin-

ger og faglige krav der er til dem undervejs. Eleverne nævner, at denne indle-

dende forventningsafstemning samt overblik bidrager til at give dem en try-

ghedsfølelse. Eksempelvis beskriver en elev, hvordan bl.a. tjeklister og ske-

maer hjælper eleverne med at bevare overblikket:

Elev

Vvs-energi

Alle seks skoler lægger stor vægt på, at uddannelsen skal være et rart sted for

alle elever at være, og at det kræver en stor rummelighed både fra lærerne og

elevernes side. Samtidig er det også erfaringen, at dette kræver klare grænser

105

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

for, hvilken opførsel der er acceptabel fra eleverne side og en tydelighed om-

kring, hvornår grænsen er nået. Derfor gør skolerne meget ud af at kommuni-

kere dette, lige fra eleverne starter på uddannelsen, fx i form af et ordensreg-

lement, men også ved at tage fælles snakke med eleverne i klassen om, hvor-

dan man bedst håndterer konflikter eller lignende, der måtte opstå. Ligesom

lærere og ledelse løbende forholder sig til og om nødvendigt handler på ad-

færd, der falder uden for det acceptable. En leder fortæller, at det, at eleverne

også indimellem oplever, at uacceptabel adfærd kan få konsekvenser, bidra-

ger til, at den brede elevgruppe kan føle sig trygge på uddannelsen:

Leder

Landbrugsuddannelsen

5.3

Individuel faglig og social støtte

Skolerne oplever, at en betydelig del af eleverne har udfordringer, der kræver

individuelt tilrettelagte støtteforanstaltninger som en del af fastholdelsesar-

bejdet (Slottved et al., 2022; EVA, 2022; EVA, 2021; Moos-Bjerre, 2021; Kat-

znelson, 2014; PwC, 2020). Arbejdet med individuel faglig og social støtte går

på to ben.

Først og fremmest drejer det sig om at afdække elevernes udfordringer og af-

klare deres støttebehov. Dette sker ved screening og samtaler i forbindelse

med opstart på uddannelsen, som beskrevet i afsnit 5.2.1.2. Samtidig har læ-

rere, vejledere og ledere også løbende fokus på at spotte elever, der udviser

tegn på mistrivsel, ligesom at individuel opfølgning på fravær og de bagvedlig-

gende årsager står centralt i dette arbejde. Dernæst drejer arbejdet med indi-

viduel og faglig social støtte sig om at iværksætte de rette støttetilbud til ele-

verne.

106

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.3.1

Individuel opfølgning på fravær og bagvedliggende årsager

På alle seks skoler betragtes højt fravær eller markante ændringer i elevernes

fraværsmønstre som en væsentlig indikator på, at en elev er frafaldstruet.

Derfor arbejder skolerne indgående med at afklare, hvad de bagvedliggende

årsager til og dermed mulige løsninger på fraværsproblematikker kan være, og

de forsøger at mindske fraværet, inden det risikerer at blive til frafald.

Skolerne har i forskelligt omfang fælles procedurer på uddannelsen for, hvor-

når og hvordan der formelt set følges op på fravær i form af samtaler og ad-

varsler. Grundtanken for skolerne er dog individuel opfølgning ud fra den be-

tragtning, at de bagvedliggende årsager til fraværet kan være vidt forskellige

fra elev til elev, og at hvornår og hvordan der følges op og handles herpå der-

for må tilpasses den enkelte.

Opfølgningen på elevernes fravær, de bagvedliggende årsager og relevante

tiltag sker typisk i et tæt samarbejde mellem lærere, vejledere og nogle steder

også ledelse og har karakter af en kombination af mere formel og systematisk

opfølgning såvel som mere ad hoc og uformel opfølgning. Af mere systematisk

art mødes lærere, vejledere og evt. ledelse fast og gennemgår fraværet for

deres elever, og hvad der kan ligge bag, og tager på den baggrund stilling til,

om der er behov for en samtale. Samtidig har særligt lærerne løbende et blik

for, om der sker ændringer eller er udfordringer i relation til elevernes tilstede-

værelse i undervisningen, som de ad hoc kan tage op med eleven eller vende

med en vejleder eller leder.

På nogle af skolerne er elevens kontaktlærer, der typisk kender eleven bedst,

den første der tager en mere uformel snak med eleven om fraværet. Hjælper

dette ikke til en afklaring af årsager og mulige tiltag, og fortsætter fraværet,

kan næste skridt blive en mere formel samtale med eksempelvis en studievej-

leder eller fastholdelsesvejleder. Både fordi opfølgningen på fraværet og af-

dækningen af relevante tiltag kan vise sig at ligge uden for, hvad lærerne har

kompetencerne til at håndtere, men også for at signalere over for eleverne, at

der nu tages hånd om fraværet på et mere formelt niveau.

På nogle af skolerne har man en ekstra opmærksomhed på fravær for elever

med uddannelsespålæg ud fra den erfaring, at en del af disse elever kan have

svært ved grundlæggende at møde i skole, og at det derfor er ekstra vigtigt at

reagere hurtigt på disse elevers fravær. En leder beskriver:

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Leder

SOSU-hjælper

5.3.1.1

Forskellige årsager til fravær kalder på forskellige tiltag

Lærere, vejledere og ledere oplever, at fravær kan have vidt forskellige årsa-

ger og dermed også kan kalde på vidt forskellige tiltag. For nogle elever er de-

res primære udfordring, at de har svært ved at stå op om morgenen. For en

del af disse elever kan alene det at få en advarsel og opdage, at der bliver

holdt øje med deres fravær være nok til at vende deres fraværsmønster. Lige-

som morgenvækning af en mentor, der ringer til dem, kan være en løsning. For

andre elever ligger der dybere faglige, personlige eller sociale problemer bag

fraværet, og her handler det om at få afdækket, om eleven har et støttebehov,

man ikke har været opmærksom på. Det kan være i form af hjælp fra fx en

mentor, en SPS-vejleder, en kontaktlærer, psykolog eller misbrugsrådgivning.

Fordi der kan ligge væsentlige årsager bag fraværet, lægger lærere og vejle-

der vægt på, at fraværssamtaler ikke må have karakter er skæld ud, men at

det handler om åbent og nysgerrigt at interessere sig for eleverne, og hvad

der ligger bag deres fravær. En vejleder fortæller:

Vejleder

SOSU-hjælper

108

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Lærerne og vejlederne lægger vægt på at indgå realistiske mål og aftaler med

de enkelte elever i forhold til tilstedeværelse i undervisningen. For nogle ele-

ver vil målet kunne være fuld tilstedeværelse. Mens det for andre elever, der

eksempelvis har syge børn, er vigtigt at tage en snak med dem om, hvad der

realistisk set kan lade sig gøre.

5.3.2

En vifte af støttemuligheder afhængig af individuelle behov

På skolerne har de en vifte af individuelle støttemuligheder i forhold til at un-

derstøtte elevernes faglige og sociale trivsel og dermed fastholdelse i uddan-

nelse. I og med at elevernes udfordringer og behov er individuelle, opleves det

på tværs af skolerne som centralt også at have mulighed for at målrette indivi-

duelt tilrettelagte støtteforanstaltninger til den enkelte elev. En vejleder for-

tæller, at ”vi forsøger at skræddersy en løsning af de kombinationsmuligheder,

vi har, alt efter elevens udfordringer” (Vejleder, karrosseri).

Den vifte af individuelle faglige og sociale støttemuligheder, som skolerne kan

trække på, består typisk af en kontaktlærerordning, SPS-støtte, studie-, ud-

dannelses- og fastholdelsesvejledning, mentorer, læsevejledere til ordblinde

samt misbrugsrådgivning og psykologhjælp. Uanset hvilke former for støtte,

der er tale om, fremtræder gode relationer mellem elever og støttepersoner

samt et tæt samarbejde skolens medarbejdere imellem som en grundlæg-

gende forudsætning for velfungerende og udbytterige støtteforanstaltninger.

Støtten går på to ben. Én del af støttemulighederne kræver dokumentation for

elevernes udfordringer, fx dokumentation for psykiske diagnoser eller ord-

blindhed. Det gælder eksempelvis SPS-støtten. En anden del af støttemulig-

hederne har skolerne mulighed for at tildele på baggrund af deres og elever-

nes egne oplevede behov og udfordringer og er således ikke dokumentations-

krævende. Det gælder eksempelvis muligheden for en mentor.

5.3.2.1

Kontaktlærer som elevernes førstevalg ved brug for hjælp

På skolerne er der gode erfaringer med, at alle elever får tilknyttet en kontakt-

lærer, som de kan gå til, hvis de har brug for hjælp eller en at snakke med,

men som de typisk også har tilbagevendende skemalagte snakke med. Både

lærere og elever beskriver, hvordan kontaktlæreren for mange elever vil være

deres førstevalg at gå til. Dette fordi eleven og kontaktlæreren typisk kender

hinanden godt fra undervisningen og ses i det daglige. Derfor opleves en kon-

taktlærer som let at gå til for eleverne med spørgsmål om stort og småt, lige-

som at det også er erfaringen, at kontaktlærerne ofte er gode til at spotte,

hvis nogle af eleverne har det svært.

109

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Eleverne oplever generelt lærerne som nogen, man kan gå til og tale med om

udfordringer. Men for nogle af eleverne har det betydning, at netop kontakt-

læreren er formelt udpeget som elevens kontaktperson, fordi det kan gøre det

nemmere at gå til dem. Eleverne fortæller, at det er vigtigt, at kontaktlæreren

er lyttende, tager sig tid og viser interesse for eleven, samt at relationen til

kontaktlærerne er tillidsfuld i den forstand, at der er en fortrolighed omkring

det, eleven snakker med kontaktlæreren om, medmindre de aftaler andet.

Samtidig giver det en tryghed for eleverne at vide, at der er en lærer, der hol-

der særligt øje med, hvordan de har det. En elev fortæller:

Elev

Frisør

Nogle af de udfordringer, eleverne kommer med, kan kontaktlæreren selv

hjælpe med, mens kontaktlæreren i forhold til andre typer af udfordringer og

behov kan være et trygt sted at starte for eleverne i forhold til at blive hjulpet

videre. Lærerne beskriver, at det er vigtigt, at man som kontaktlærer også

kender grænserne for, hvilke typer udfordringer man som lærer er klædt på til

at håndtere.

5.3.2.2

SPS-støtte centralt for elever med dokumenterede funktionsnedsættelser

For elever med dokumenterede funktionsnedsættelser, fx i relation til psykiske

diagnoser eller ordblindhed, er muligheden for SPS-støtte et centralt redskab.

SPS-vejlederne lægger vægt på muligheden for fleksibel og individuel tilrette-

læggelse af SPS-støtten ud fra den enkelte elevs behov og ud fra den be-

tragtning, at behovet kan ændre sig fra uge til uge og dag til dag. Tilsvarende

sætter eleverne pris på, at SPS-støtten i vid udstrækning kan målrettes deres

individuelle behov og løbende tilpasses. En elev fortæller:

Elev

SOSU-hjælper

110

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Samtidig understreges det af elever og SPS-vejledere, at relation og tilgænge-

lighed er afgørende for en velfungerende SPS-støtte. På flere skoler forsøger

man at være fleksibel i forhold til, hvem SPS-støtten kommer fra ud fra den

betragtning, at en god relation er afgørende for udbyttet af støtten. Det bety-

der fx, at skolen kan have en SPS-vejleder tilknyttet, men at der også er rum

for, at en lærer, som eleven har en særlig relation til, kan tage SPS-støtteti-

merne.

Samarbejdet mellem skole og hjem opleves som vigtigt for en velfungerende

SPS-støtte. I relation til de yngre SPS-elever fremhæves betydningen af en

tidlig forældrekontakt for at skabe en god relation til og dialog med hjemmet.

Det drejer sig om, at SPS-vejleder og forældre får mødt hinanden, og foræl-

drene bliver introduceret til, hvad der ligger i SPS-støtten. Samtidig er formå-

let også at få etableret en forståelse af, at man spiller på samme hold, sådan

at der løbende kan være dialog mellem hjem og SPS-vejleder. Det kan fx dreje

sig om, at en forælder orienterer SPS-vejlederen om, at eleven har haft en

dårlig morgen, sådan at SPS-vejlederen kan have et særligt øje for eleven.

5.3.2.3

Mentorordning giver mulighed for støtte ud fra behov frem for diagnoser

Erfaringen på skolerne er, at det ikke altid er til at se på papiret, at elever har

særlige behov. For nogle elever knytter deres udfordringer sig til egentlige di-

agnoser, men for en del elever kan der være tale om andre typer af personlige

og sociale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at tage en uddannelse.

Derfor er det vigtigt for skolerne også at kunne tilbyde individuel støtte til ele-

ver ud fra det behov, de oplever hos eleverne fremfor alene på baggrund af

diagnoser. Her spiller muligheden for en mentor en central rolle på nogle af

skolerne.

Mentorerne kan hjælpe eleverne med en bred vifte af personlige og sociale

udfordringer, der kan stå i vejen for et velfungerende uddannelsesforløb. Det

kan være udfordringer i relation til det at gå i skole og indgå i et fagligt og so-

cialt fællesskab med andre. Fx problemer med at stå op om morgenen og

møde i skole, at kommunikere og indgå i relationer med lærere og de andre

elever, at få struktur på dagen og skolearbejdet mv. Det kan også være pro-

blematikker i elevernes privatliv, der skygger for, at de kan koncentrere sig om

deres uddannelse. Fx forældre, der er ved at blive skilt, kæresten, der er gået,

eller børn, der er syge. Som det også gælder i relation til kontaktlærerordnin-

gen og SPS-støtten, er en tæt og god relation mellem mentor og elev altafgø-

rende for udbyttet af mentorordningen.

111

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.3.2.4

Afgørende med kendskab til og tilgængelighed af støtte- og

vejlederfunktioner

Både elever, lærere og vejledere understreger vigtigheden af, at eleverne har

kendskab til de støtte- og vejledningsmuligheder, der er på uddannelsen, og

at de oplever dem som let tilgængelige. Det drejer sig om, at eleverne ved,

hvilke støtte- og vejledningsmuligheder der eksisterer, og hvem man skal tage

kontakt til i forhold til forskellige typer af udfordringer og spørgsmål. Samtidig

drejer det sig også om, at eleverne oplever det som trygt at opsøge en vejle-

der og bede om hjælp. Derfor lægger vejlederne på skolerne vægt på, at ele-

verne ser dem i hverdagen og herved opbygger en relation til dem, hvilket gør

det lettere at tage kontakt ved behov. Vejlederne gør også meget ud af at

have en åben dør-politik og lægger vægt på, at støtte- og vejlederfunktio-

nerne er placeret i fysisk nærhed af eleverne. Eleverne beskriver, at klarhed

omkring støtte- og vejlederfunktioner hjælper dem, der aktuelt har behovet,

med at vide, hvor de skal gå hen, samtidig med at det giver en tryghed for de

øvrige elever, at de ved, at der er hjælp at hente, hvis de skulle få behov.

Vejledere, lærere og ledere arbejder også med at afstigmatisere det at have

udfordringer og modtage støtte. Oplevelsen er, at det er forskelligt, hvor

svært det er for eleverne at komme og sige, at de har udfordringer, og at

dette også afhænger af typen af udfordringer. Fx opleves ordblindhed for

mange som afstigmatiseret, mens andre psykiske, sociale eller personlige ud-

fordringer kan opleves som vanskeligere for eleverne at tale med andre om.

En måde som der arbejdes med at afstigmatisere det at have udfordringer på,

er fx ved at præsentere eleverne for faglige forbilleder inden for faget, der til

trods for at have haft forskellige typer af udfordringer og støttebehov, har kla-

ret sig godt på uddannelsen. En leder fortæller fx, at han fortæller eleverne

om, at vinderen af Danmarks bedste lærling er stærkt ordblind.

5.4

Skole- og undervisningsmiljø

I dette afsnit udfoldes det, hvordan skolerne arbejder med et godt skole- og

undervisningsmiljø for eleverne som en del af fastholdelsesarbejdet. I dette

arbejde har skolerne fokus på undervisning, der er praksisnær og styrker ele-

vernes faglige identitet, samtidig med at undervisningsdifferentiering står

centralt i tilrettelæggelsen af undervisningen for en mangfoldig elevgruppe.

Den eksisterende litteratur på området underbygger netop praksisnær og dif-

ferentieret undervisning med fokus på faglig identitet og stolthed som betyd-

ningsfuldt i relation til fastholdelse (Hersom et al., 2019; Katznelson & Brown,

2011; Louw & Katznelson, 2011; Slottved et al., 2020; EVA, 2021; Moos-Bjerre,

2021). Gode relationer både lærere og elever imellem og indbyrdes mellem

eleverne udgør en forudsætning for elevernes faglige og sociale trivsel og er

112

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

derfor også et kerneelement i skolernes arbejde med skole- og undervisnings-

miljø (Wahlgren et al., 2020; Slottved et al., 2022; Slottved et al., 2020; EVA,

2021; Moos-Bjerre, 2021).

5.4.1

Praksisnær undervisning og fokus på faglig identitet

På tværs af skolerne fremhæves praksisnær undervisning og fokus på faglig

identitet som betydningsfuldt i forhold til fastholdelse i uddannelse, fordi det

styrker elevernes motivation og deres oplevelse af et tilhørsforhold til fag, ud-

dannelse og et fagligt fællesskab. Praksisrelateret undervisning er et krav til

skoleundervisningen på erhvervsuddannelserne, jf. bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser §69. Det stiller krav til både lærernes faglige såvel som

pædagogiske og didaktiske kompetencer at tilrettelægge og gennemføre vel-

fungerende praksisnær undervisning.

5.4.1.1

Fysiske rammer, der understøtter praksisnær undervisning

De fysiske rammer på uddannelsesstedet er af stor betydning for mulighe-

derne for praksisnær undervisning og kobling mellem teori og praksis såvel

som for den faglige identitet blandt eleverne. Karakteristisk for caseskolerne

er det, at de har fysiske rammer, der understøtter netop dette, ved at de på

skolen i tæt nærhed af hinanden har lokaler til både teoretisk og praktisk un-

dervisning i form af fx et værksted, en frisørsalon eller et landbrug. Dette giver

mulighed for, at eleverne i løbet af samme undervisningsdag kan bevæge sig

mellem teori og praksis. En leder fortæller:

Leder

Struktør

113

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Denne kobling mellem teori og praksis, hvor teori let kan prøves af i praksis,

beskriver elever og lærere som gavnlig for elevernes motivation, men også for

deres læring og dermed i sidste ende for deres fastholdelse på uddannelsen.

Samtidig fremhæver elever og lærere de gode fysiske rammer på skolen for

udfoldelse af den praktiske del af faget som noget, der styrker elevernes fag-

lige identitet og interesse. Både ved at de selv har nem adgang til at ”få faget

mellem hænderne”, men også fordi det giver mulighed for, at GF2-eleverne

kan se, hvad hovedforløbseleverne arbejder med, og dermed hvor uddannel-

sen bærer hen, og hvad de kommer til at beskæftige sig med. Når de fx på

karrosseriuddannelsen i starten af GF2 ikke selv arbejder med biler, men laver

mindre opgaver, der relaterer sig hertil, så kan de gå ind og se hovedforløbs-

elever, der står og laver biler og anvender de ting, som GF2-eleverne er ved at

lære. En leder beskriver, hvordan det at grundforløbseleverne kan følge med i,

hvad hovedforløbseleverne laver og få faglige snakke med dem, styrker det

faglige fællesskab og fagfagligheden:

Leder

Vvs-energi

Endelig lægger skolerne vægt på at have udstyr, der er opdateret og ligner

det, som eleverne vil komme til at møde, når de skal i oplæring og ud i arbejde

inden for faget. Formålet er at klæde eleverne bedst muligt på til at komme ud

og arbejde i branchen. Samtidig beskrives det også som en måde at vise ”re-

spekt for faget, at rammerne er ordentlige. Det stiller en forventning til ele-

verne, at der er ordentlige rammer, for så skal de også yde noget” (Vejleder,

karrosseri). Fra skolernes side understreges det, at det at have opdateret ud-

styr er et økonomisk spørgsmål, og det beskrives, at teknologien inden for

nogle fag og dermed uddannelser udvikler sig hurtigere end andre, hvor det

derfor kan være sværere at følge med.

114

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.4.1.2

Faglige forbilleder og aktiviteter, der styrker faglig identitet

Skolerne arbejder på mange fronter med at styrke elevernes faglige identitet,

faglige stolthed og faglige fællesskab både i og uden for undervisningen. Sko-

lerne gør på forskellig vis brug af rollemodeller for eleverne på GF2. Rollemo-

dellerne kan være elever, der er længere i uddannelsen, som GF2-eleverne

kan spejle sig i, og som samtidig også kan udgøre faglige forbilleder. Det kan

være særligt dygtige elever, der fx deltager i DM i Skills. Det kan også være

elever, der har mødt udfordringer undervejs i uddannelsen, der kan være gen-

kendelige for GF2-eleverne, men som har overkommet dem og på den måde

kan inspirere elever, der kæmper med lignende udfordringer. Skolerne lægger

vægt på, at det at møde rollemodeller, eleverne kan spejle sig i, også skal

gælde for de elevgrupper, der er i mindretal på uddannelsen. På en af skolerne

er der en særlig opmærksomhed på, at eleverne også møder rollemodeller

med anden etnisk herkomst end dansk, mens der på en anden skole er opret-

tet et netværk for kvinder i mandefag.

Skolerne forsøger også at indtænke faglig identitet i sociale aktiviteter for ele-

verne. Det kan fx være i form af konkurrencer, hvor eleverne på samme ud-

dannelse skal konkurrere i discipliner, der relaterer sig til deres fag. Eller det

kan være konkurrencer, hvor eleverne fra forskellige uddannelser på skolen

konkurrerer mod hinanden. Dette medvirker til, at eleverne fra samme uddan-

nelse får styrket deres faglige fællesskab og identitet ved at se, hvordan den

er forskellig fra faglighederne på de andre uddannelser.

Virksomhedsforlagt undervisning og praktikforløb ude i en virksomhed eller på

en arbejdsplads undervejs på GF2 kan også bidrage til elevernes faglige iden-

titet. Det, at eleverne kommer ud og møder faglærte inden for faget, gør sig

erfaringer med arbejde inden for faget og får arbejdstøj på, kan bidrage til op-

levelsen af tilhørsforhold til faget og af at være en del af et fagligt fællesskab.

5.4.2

Differentieret undervisning og feedback, der synliggør

progression

Skolerne oplever at skulle favne en meget mangfoldig elevgruppe. Det gælder

både i forhold til elevernes faglige niveau, alder, baggrund og erfaringer med

faget. For at kunne ramme alle elever arbejder lærerne derfor i stor udstræk-

ning med undervisningsdifferentiering. Undervisningsdifferentiering er et krav

til skoleundervisningen på erhvervsuddannelserne, jf. bekendtgørelse om er-

hvervsuddannelser §69. Det, at undervisningen tager højde for de enkelte ele-

ver og giver plads til, at eleverne kan arbejde med forskellige opgaver på for-

skellige niveauer og i forskellige tempi, fremhæver eleverne som værende af

115

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

stor betydning for deres faglige trivsel på og fastholdelse i uddannelsen. Dette

stiller krav til lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Undervisningsdifferentiering som bærende element i tilrettelæggelsen af un-

dervisningen handler for det første om at sikre, at undervisningen rammer

både fagligt stærke og fagligt svagere elever. En lærer beskriver, at det gæl-

der om både at støtte de elever, der er fagligt svage, og samtidig udfordre de

elever, der er fagligt stærke og mere selvkørende.

På særligt nogle af skolerne er der også en stor mangfoldighed i elevgruppen i

forhold til elevernes alder, hvor i verden de kommer fra, og hvilke sproglige

forudsætninger de har. Det er særligt udpræget på SOSU-hjælperuddannel-

sen. Derfor handler undervisningsdifferentiering og variation i undervisningen

også om at give plads til, at forskellige elever kan opleve at komme i spil på

forskellig vis i undervisningen. En lærer beskriver, hvordan de arbejder med, at

de elever, der ikke har så store dansksproglige kompetencer, kan komme på

banen i andre typer af øvelser:

Lærer

SOSU-hjælper

Endelig er det også oplevelsen, at undervisningsdifferentiering er vigtigt, fordi

eleverne kommer med meget forskellige erfaringer med faget. Nogle elever

har ingen konkrete erfaringer med faget, mens andre elever har arbejdet ufag-

lært inden for faget i årevis. Det har betydning for, hvad, hvor meget og hvor-

dan forskellige faglige dele af faget skal forklares for eleverne. Her kan det

eksempelvis være relevant at differentiere mellem elever, der starter direkte

på GF2 og ved, hvad faget drejer sig om, og elever, der kommer fra GF1 og

ikke har samme erfaringer med faget med sig. Samtidig forsøger lærerne også

at gøre brug af de forskellige erfaringsniveauer eleverne imellem, sådan at de

også kan trække på hinandens erfaringer og viden i forhold til faget.

116

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Undervisningsdifferentiering er også en måde at sikre succesoplevelser i un-

dervisningen og på uddannelsen for alle elever uanset deres udgangspunkter.

Erfaringen er, at en del af eleverne kommer med negative skoleerfaringer, og

at det særligt i forhold til disse elevers fastholdelse er afgørende, at de ople-

ver at blive mødt med anerkendelse og få succesoplevelser i en skole- og un-

dervisningskontekst.

I forlængelse heraf har lærerne et stort fokus på feedback, der både hjælper

eleverne videre, men som også tydeliggør delmål og synliggør progression.

For mange af eleverne er det vigtigt at få brudt uddannelsen og det, de skal

lære undervejs, ned i nogle overskuelige delmål, frem for alene at have blikket

rettet mod alt det, de skal kunne i sidste ende. En vejleder fortæller om vigtig-

heden af at få brudt de faglige krav ned i relation til fastholdelse på uddannel-

sen:

Vejleder

Landbrugsuddannelsen

I forhold til faglige delmål understreger lærerne vigtigheden af at tage ud-

gangspunkt i den enkelte elevs udgangspunkt. For nogle elever kan man

starte med delmål om egentlig faglig progression. Men for andre elever hand-

ler det i første omgang om at kigge på små skridt, der overhovedet kan mulig-

gøre faglig progression, fx at eleven møder til tiden, arbejder med sin gruppe,

er god til at få samarbejdet til at fungere mv.

117

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.4.3

Gennemgående lærere med de rette kompetencer og

engagement i både fag og elever

Elever såvel som lærere, vejledere og ledere påpeger, at lærergruppen om-

kring eleverne er af afgørende betydning for elevernes fastholdelse i uddan-

nelsen. Det drejer sig om, at lærerne har de rette kompetencer, både af faglig

art i forhold til deres fag og af pædagogisk og didaktisk karakter. Ligesom at

det også handler om, at lærerne er engagerede i både deres fag og i elevgrup -

pen, og at eleverne så vidt muligt møder få, men gennemgående lærere.

Eleverne fremhæver, at lærernes faglige kompetencer såvel som engagement

i både deres fag og i eleverne som personer smitter af på deres motivation for

uddannelsen og deres deltagelse i undervisningen. I rekrutteringen af lærere

til uddannelserne har skolerne derfor også en opmærksomhed på at finde læ-

rere, der er fagligt kompetente og engagerede i deres fag, men som også

gerne vil netop den elevgruppe, der findes på den konkrete uddannelse og har

pædagogiske og didaktiske kompetencer til at håndtere elevgruppen. For ele-

verne er det af stor betydning, at lærerne også interesserer sig for dem som

personer og det liv, de lever ved siden af skolen, fx ved at spørge til, hvad ele-

verne har lavet i weekenden. En elev beskriver:

Elev

Frisør

5.4.3.1

Gennemgående lærere udgør et relationelt anker og en faglig rød tråd

I tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen forsøger skolerne i vi-

dest muligt omfang at sikre, at eleverne møder så få forskellige lærere som

muligt igennem deres uddannelsesforløb. Dette gør de både af relationelle

hensyn og for at sikre en faglig rød tråd i uddannelsen. Det beskrives, at det at

have de samme gennemgående lærere kan opleves som et ”relationelt anker”

for eleverne, der skaber en fællesskabsfølelse lærere og elever imellem, og

som styrker elevernes tilhørsforhold til skolen og uddannelsen.

118

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Samtidig er det også erfaringen, at få gennemgående lærere kan understøtte

en rød tråd og kontinuitet i forhold til den faglige del af uddannelsen, fordi læ-

rerne ved, hvad eleverne har været igennem og kender elevernes faglige styr-

ker og udfordringer. Er der mulighed for gennemgående lærere på tværs af

grundforløb og hovedforløb, kan dette understøtte oplevelsen af et samlet ud-

dannelsesforløb og mindske oplevelsen af overgange undervejs i uddannel-

sen, hvor risikoen for frafald kan opleves som øget. En leder fortæller:

Leder

Frisør

5.4.4

Støtte op om det sociale fællesskab mellem eleverne

Elever, lærere, vejledere og ledere fremhæver gode relationer og et socialt

fællesskab mellem eleverne som noget, der i væsentlig grad bidrager til, at

eleverne bliver på uddannelsen. Fra skolernes side arbejder de derfor med at

støtte op om det sociale fællesskab mellem eleverne både i og uden for un-

dervisningen. Generelt er det gældende, at skolerne har gode erfaringer med

faglige udflugter i relation til undervisningen, hvor lærerne oplever, at det, at

eleverne kommer ud af vante rammer sammen og får en fælles oplevelse, kan

ryste dem sammen. Det kan også være i form af sociale arrangementer såsom

caféaftener, fester, fejring af højtider, idrætsturneringer mv. Flere af skolerne

gør også noget særligt ud af at fejre både små og store milepæle med ele-

verne. Det kan være, når man er blevet færdig med en opgave, eller når man

bliver færdig på GF2. Ofte består fejringen i, at eleverne inviteres på grillpølser

og sodavand.

119

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Skolerne har fokus på at understøtte et fællesskab blandt den samlede elev-

gruppe i klassen eller på uddannelsen. Samtidig arbejder skolerne også med at

hjælpe eleverne med at finde sammen med andre elever, som de deler særlige

interesser med. Fx kan det for nogle elever være appellerende at mødes om

forskellige sportsgrene, mens andre kan have en interesse i brætspil, bytte-

tøj-aftener eller noget tredje.

Nogle af de interviewede elever foretrækker de sociale arrangementer, som

de selv tager initiativ til, og oplever, at de er gode til selv at arrangere den

slags. Fra lærernes side understreges det dog, at ikke alle elever har lige let

ved at indgå i det sociale, og at det for disse elevers vedkommende er vigtigt,

at det sociale understøttes fra skolens side. En lærer siger ”Jeg tror også, at

dem, der er lidt udfordrede på at være social, de har lettere ved det, når der er

en voksen til at facilitere eller tilbyde det” (Lærer, landbrug).

Samtidig understreges det, at mulighederne for sociale arrangementer uden

for skoletiden er forskellige på forskellige skoler. På en del af caseskolerne

bor eleverne på skolehjem eller på skolen, hvilket giver gode betingelser for

sociale aktiviteter efter skoletid. Mens det på skoler, hvor eleverne kommer

langvejs fra og transportmulighederne til skolen er begrænsede, i højere grad

er oplevelsen, at sociale aktiviteter skal integreres i undervisningen, idet ele-

verne gerne vil hjem, når de får fri.

Elever og lærere fremhæver, at også tilrettelæggelsen af undervisningen kan

være med til at styrke fællesskabet blandt eleverne. Her bliver lærernes pæ-

dagogiske og didaktiske kompetencer, herunder i forhold til klasseledelse, be-

tydningsfuldt. Eleverne fortæller fx, hvordan gruppearbejde i undervisningen

faciliteret af læreren kan bidrage til relationer eleverne imellem på tværs af

forskelligheder. En elev fortæller:

Frisør

Elev

Lærerne bekræfter, at gruppearbejde, hvor de sammensætter grupperne og

sørger for, at eleverne igennem gruppearbejde stifter bekendtskab med alle

120

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

klassekammeraterne og kommer til at arbejde sammen med nogle, de ikke

nødvendigvis selv ville finde sammen med, er noget, de arbejder meget be-

vidst med i relation til at styrke elevernes fællesskab.

5.5

Oplæring og overgang til hovedforløb

Det at have en læreplads og et velfungerende forløb under oplæringen har på

flere måder betydning i forhold til frafald, og skolerne tænker derfor også ar-

bejdet med lærepladser som en del af fastholdelsesarbejdet (Nielsen et al.,

2013; Moos-Bjerre, 2021; Nielsen, 2021; PwC, 2020). For det første udgør en

uddannelsesaftale adgangsbilletten til at gennemføre sin erhvervsuddannelse,

særligt på uddannelser uden mulighed for skoleoplæring. For det andet er det

oplevelsen, at det at have udsigt til en læreplads, mens man går på GF2, er

betydningsfuldt i forhold til at opleve motivation, anerkendelse og ansvarsfø-

lelse. Derfor har en læreplads også ad denne vej en relation til fastholdelse.

Desuden er trivsel og faglig udvikling under selve oplæringen ligeledes vigtigt

for fastholdelse.

I relation til arbejdet med lærepladser på skolerne er det relevant kort at skit-

sere udviklingen i rammer og kontekst herfor de seneste år. Med den seneste

trepartsaftale og de deraf medfølgende ændringer af rammerne for det prak-

tikpladssøgende arbejde på skolerne er der indført et krav om, at mindst 60 %

af eleverne på GF2 skal have en uddannelsesaftale senest 15. undervisning-

suge på GF2 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020). Mens der ved 20.

undervisningsuge på GF2 skal være 80 %, der har en uddannelsesaftale. Dette

har ansporet skolerne til at igangsætte praktikpladsopsøgende arbejde endnu

tidligere og med et bredere sigte end før.

Samtidig har situationen i forhold til lærepladsmangel forandret sig i retning af

mangel på lærlinge frem for mangel på lærepladser inden for en lang række

erhvervsuddannelser. Det vil sige, at flere og flere oplæringssteder har van-

skeligt ved at finde en lærling. Skolerne fortæller på den baggrund, at mang-

lende læreplads ikke er en lige så udtalt årsag til frafald, som det har været.

Denne udviklingstendens mindsker dog ikke vigtigheden af at arbejde med at

finde dette match mellem elev og oplæringssted samt at støtte op om en god

overgang til og tid i oplæring som en del af fastholdelsesarbejdet.

5.5.1

Støtte til lærepladssøgning

Skolerne har på forskellig vis fokus på at støtte eleverne i deres læreplads-

søgning. Både i forhold til at skrive ansøgninger, gå til samtale og skabe kon-

takt til potentielle lærepladser. På flere af skolerne arbejder man med at træne

121

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

eleverne i selve det at tage kontakt til og søge en læreplads. Både lærere, læ-

repladskonsulenter og vejledere kan være involveret i dette arbejde. For det

første kan det dreje sig om at træne eleverne i at skrive ansøgninger og lave

et CV. For det andet kan det dreje sig om at træne eleverne i at tage mundtlig

kontakt til og gå til samtale hos et muligt kommende oplæringssted. På en af

skolerne har de skuespillere til at træne samtaler mellem mester og lærling.

For en del af elevernes vedkommende går vejen til en læreplads ikke via frem-

sendelse af en ansøgning, men ved at eleven tager direkte kontakt til oplæ-

ringsstedet enten telefonisk eller ved at møde op. Derfor arbejder skolerne

både med at træne eleverne i en egentlig ansættelsessamtale, men også med

at klæde dem på til at tage den indledende kontakt og vide, hvad der er vigtigt

for at vække interesse hos en mester, og hvordan man præsenterer sig selv

på en god måde. En lærer fortæller, hvordan hun taler med eleverne om, hvor-

dan man på bedste vis tager kontakt til en frisørsalon:

Lærer

Frisør

På nogle af skolerne er lærepladssøgning sat på skemaet for de elever på

grundforløbet, der endnu ikke har en uddannelsesaftale. På en af skolerne er

der på hhv. GF1 og GF2 en uge, hvor der er særligt fokus på lærepladsøgning

og sat tid og hjælp af til at skrive ansøgninger mv. På en anden skole er der

ugentligt lagt et eftermiddagsbånd ind i skemaet for de elever på GF2, der

endnu ikke har en uddannelsesaftale. Her kan de få hjælp til at søge en lære-

plads, og der stilles samtidig krav om, at de søger mindst én om ugen. En elev

fortæller, at dette giver mulighed for at få regelmæssig hjælp af en lærer, der

selv ved, hvad der forventes:

122

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Elev

Vvs-energi

5.5.1.1

Virksomhedsforlagt undervisning og minipraktik som en måde at skabe

kontakter

På flere af skolerne bruger de virksomhedsforlagt undervisning og minipraktik

på GF2 som en del af arbejdet med at hjælpe eleverne til en læreplads. Virk-

somhedsforlagt undervisning og praktik ses som en mulighed for, at eleverne

får kontakter og kendskab til potentielle lærepladser, ligesom oplæringsste-

derne får kendskab til eleverne. På nogle af skolerne er der på GF2 indlagt

praktik. Det kan fx være i form af en uges samlet praktik, eller ved at eleverne

en dag om ugen i 10 uger er ude i praktik. På den måde får eleverne etableret

kontakt til en række forskellige mulige oplæringssteder, og både elev og me-

ster får afprøvet, om der kunne være et match. En elev fortæller, hvordan

praktikken giver mulighed for gensidigt at afprøve, om der er et match:

Elev

Frisør

123

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Selv hvis det konkrete praktiksted ikke står og mangler en lærling, er det ople-

velsen, at praktikken alligevel kan åbne døre i forhold til en læreplads, fordi

praktikstederne kan aktivere deres netværk, hvis de får kendskab til en dygtig

elev. En lærer fra frisøruddannelsen fortæller, at ”selv hvis en salon ikke lige

står og skal bruge en, så kan de synes, at eleven var fantastisk. Og så taler

salonerne jo sammen. Det giver nogle ringe i vandet”.

5.5.2

Tæt samarbejde mellem uddannelse og lokale virksomheder

Lærere, vejledere og lærepladskonsulenter på skolerne dyrker at have et stort

netværk og tætte relationer til mestre i området. Dette trækker de på i forhold

til at kende til og opdyrke lærepladser, men også til at finde det rette match

mellem elev og oplæringssted for elever med særlige behov.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvilken og hvor stor en rolle hhv. lærere,

vejledere og lærepladskonsulenter spiller i relation til arbejdet med læreplad-

ser, da det i høj grad også afhænger af, hvem der har netværk blandt lokale

virksomheder og arbejdspladser. Men på tværs af skolerne er et stort netværk

og en tæt relation til lokale mestre noget, der arbejdes strategisk med at op-

bygge og fastholde. Etableringen af netværk og relationer til lokale mestre går

på to ben. For det første er en stor del af lærerne på skolerne lokale, der selv

har arbejdet inden for faget, og som derfor har et bredt kendskab til lokale

mestre. For det andet arbejder lærere og lærepladskonsulenter meget aktivt

med at opbygge netværk inden for branchen og med brancheforeninger og

sørge for at være til stede, når der er store arrangementer i branchen.

Erfaringen er, at det gode samarbejde med lokale mestre afhænger af, at de

lokale virksomheder og arbejdspladser oplever tilbagevendende at modtage

dygtige elever fra skolen. Men det gode samarbejde afhænger også af, at me-

steren kan have tillid til, at skolerne og eleverne er ærlige omkring både ele-

vens styrker og udfordringer. Dette for at mesteren ved, hvad han/hun får, og

skole og mester i fællesskab kan håndtere udfordringer eleven måtte have el-

ler problemer, der måtte opstå under oplæringen. Det understreges, at det

gode samarbejde mellem skole og lokale virksomheder og arbejdspladser i høj

grad er relationelt båret, men at dette også gør det sårbart, hvis eksempelvis

de lærere, der bærer relationen til lokale læremestre, stopper på skolen.

På skolerne gøres der meget ud af, at det ikke bare drejer sig om at finde en

læreplads til eleverne, men at det er afgørende at finde det rigtige match mel-

lem elev, oplæringssted og mester. Dette gælder særligt for elever med for-

skellige typer af udfordringer og særlige behov, som lærere, vejledere og læ-

repladskonsulenter lægger et stort arbejde og en meget håndholdt indsats i at

finde den rette læreplads til.

124

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Her er lærere, vejledere og lærepladskonsulenters netværk, relationer og

kendskab til de enkelte oplæringssteder og mestre afgørende, idet det giver

dem indblik i, hvilke mestre der er særligt gode til at tackle elever med forskel-

lige særlige behov. Det kan også give kendskab til, om nogle mestre selv har

erfaring med lignende udfordringer og af denne grund kunne være et match.

Samtidig understreges det, at det rette match også afhænger af, at eleven er

åben over for en mester omkring både sine styrker og sine udfordringer.

5.5.3

Klæde eleverne på til arbejdslivet på en arbejdsplads

På skolerne hjælper man ikke kun eleverne med lærepladssøgningen, men

også med at blive klædt på til arbejdslivet på en arbejdsplads, sådan at det

ikke er i mødet med arbejdslivet i oplæringen, at de falder fra.

Udover at eleverne gennem undervisningen på skolen skal blive fagligt klar til

at komme ud på en læreplads, arbejder skolerne også med at klæde eleverne

på, i forhold til hvilke krav og forventninger til det at indgå på en arbejdsplads

eleverne kan forvente at møde. Det drejer sig om at fortælle eleverne om,

hvordan en typisk arbejdsuge forløber, og afstemme, hvad der er af forvent-

ninger til eleverne bl.a. i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver. Men også

om at formidle, hvordan arbejdskulturen kan være på en arbejdsplads og rolle-

fordelingen mellem lærling, læremester og de øvrige ansatte.

Erfaringen er, at det kan være særligt virksomt og gøre et større indtryk, hvis

eleverne hører om krav og forventninger fra læremestrene selv. Derfor har

man på en af skolerne fået nogle læremestre til at optage en video, hvor de fil-

mer sig selv og fortæller, hvad de forventer, når der kommer elever ind hos

dem og henvender sig om en læreplads, og hvad de forventer af elever, der er

i lære hos dem.

Elever, lærere og vejledere fortæller, at virksomhedsforlagt undervisning og

minipraktik under GF2 fungerer som forberedelse til det arbejdsliv, som ele-

verne møder, når de kommer ud i oplæring på hovedforløbet. I relation til fra-

fald handler det om, at elevernes møde med arbejdslivet, når de kommer ud i

oplæring ikke bliver så overraskende eller overvældende for dem, at de falder

fra. Erfaringen er, at det kan være svært for alvor at blive forberedt på og få et

billede af, hvad det vil sige at indgå i arbejdslivet på en arbejdsplads, før man

har prøvet det. En elev fortæller, at ”det har været godt, at vi har været ude i

praktik for at se, hvordan det fungerer ude i salonen. For det kan man ikke rig-

tig forberede sig på her på skolen” (Elev, frisør).

På en af de andre skoler fortæller en vejleder om, at både virksomhedsbesøg

og virksomhedsforlagt undervisning er en del af det at forberede eleverne på

den arbejdspladskultur, de vil møde i oplæringen. Når eleverne har været ude,

125

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

får de derfor en evaluering med hjem, som ikke fokuserer på, hvad de fagligt

kan, men sætter fokus på, om de har været engagerede, nysgerrige, har mødt

til tiden mv. Dette er tænkt som en måde at træne eleverne i og rette deres

fokus i retning af, at det at indgå på en arbejdsplads på en god måde, drejer

sig om andet og mere end deres faglighed.

5.5.4

Mulighed for kontakt og støtte i overgang til og under oplæring

Skolerne arbejder med forskellige tiltag i forhold til at støtte både elever og

mestre i overgangen til og under elevernes oplæring for herved at understøtte,

at eleverne ikke falder fra, mens de er væk fra skolen og i oplæring.

På tværs af skoler er det erfaringen, at overgangen fra skole til oplæring er et

kritisk tidspunkt, også i forhold til frafald. Derfor har skolerne særligt fokus på

at hjælpe både elever og oplæringssteder i denne overgang. Selvom skolerne

forsøger at klæde eleverne på til at skulle ud i oplæring, udgør overgangen fra

skole til oplæring et markant skifte for eleverne, i forhold til den hverdag de

har været vant til på skolen. Samtidig kan det også være en udfordring for en

mester at tage en lærling ind og få etableret et godt samarbejde for begge

parter. Skolerne forsøger at sikre, at begge parter oplever at komme godt fra

start, bl.a. ved at både elev og mester nemt kan få kontakt til en vejleder fra

skolen, hvis der måtte opstå spørgsmål eller udfordringer i forbindelse med

opstarten. Overgangen fra skolegang på GF2 og til oplæring på hovedforløb

kan falde samme med sommerferien eller juleferien, hvor skolen egentlig har

lukket. På en af skolerne har man derfor etableret en hotline til en vejleder,

som både elev og læreplads kan kontakte i ferien. En vejleder fortæller, om

vigtigheden af at være tilgængelig for at tage problemer i opløbet:

Vejleder

Landbrug

126

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

For både elever og mestre drejer meget af det, de henvender sig om, om for-

ventningsafstemning mellem de to parter. For elevernes vedkommende kan

det handle om, hvad og hvor meget der forventes af dem i oplæringen, og

hvordan de skal tolke en mesters ageren, fx i forhold til. om de gør det godt

nok. For mestrene kan det fx handle om, at eleven har udfordringer med at

møde ind eller ikke virker interesseret. I begge tilfælde kan en vejleder fra

skolen hjælpe elev og mester med, hvordan de på en god måde kan få afklaret

og talt om, hvad der er på spil.

5.5.4.1

Faglærer, der kender eleven, støtter op om faglighed og trivsel i oplæringen

Det er forskelligt skolerne imellem, om alle elever har kontakt med og besøg

fra skolen under deres oplæring, eller om det kun sker for elever, hvor der op-

står problemer. På flere af skolerne har man gode erfaringer med, at alle ele-

ver får besøg undervejs i deres oplæring, og at det er en faglærer, der kender

eleverne godt, der kommer på besøg, frem for eksempelvis en lærepladskon-

sulent, som eleverne i mindre grad har en relation til. Formålet med besøget er

at blive klogere på, om eleven trives i oplæringen, og om eleven selv har nogle

udfordringer, der skal håndteres og findes løsninger på. Men formålet er også

at drøfte, om og hvordan eleven bedst muligt får mulighed for at lære og ud-

vikle sine faglige kompetencer under oplæringen.

Når skolerne prioriterer at sende faglærere ud og besøge eleverne i oplæring,

så er en del af formålet også at understøtte oplevelsen af en forbindelse mel-

lem skoledelen og oplæringsdelen af deres uddannelse. Oplevelsen er, at

skole og oplæring godt kan føles som to forskellige verdener for eleven, men

det at lærerne kommer fysisk ud og ser og møder mester og oplæringssted

kan styrke en rød tråd og et fællesskab på tværs, som kan være gavnligt i for-

hold til fastholdelse i uddannelse. En lærer fortæller:

Lærer

Karrosseri

127

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

5.5.4.2

Mulighed for fleksibel SPS-støtte under oplæringen – men ikke altid behov

De elever, der modtager SPS-støtte, har mulighed for også at modtage støtte,

mens de er under oplæring, fx i forhold til at blive støttet i arbejdet med og

strukturen omkring de opgaver, de skal løse under oplæringen. Det kan fx

være, ved at de kommer ind på skolen ved fast aftale eller efter behov, eller at

de har kontakt med deres SPS-vejleder telefonisk eller via Teams. I forhold til

SPS-støtte under oplæringen forsøger SPS-vejlederne at være tilgængelige

for eleverne uden for almindelig arbejdstid. SPS-vejlederne oplever dog, at der

for en del af eleverne ikke er et behov for støtte, når de kommer ud i oplæring,

idet det for en del elever særligt er under skoledelen af uddannelsen, at deres

diagnoser kan træde frem, mens det kan være mindre udtalt under oplærin-

gen. En vejleder fortæller:

Vejleder

Vvs-energi

128

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Frafald og fastholdelse for

forskellige elevtyper

Dette sidste og sjette kapitel samler op på analyserne i de foregående kapitler

om frafald for forskellige elevgrupper. På baggrund af de foregående analyser

af frafald, frafaldstidspunkter, frafalds- og fastholdelsesårsager samt fasthol-

delsestiltag tegner kapitlet et billede af fire forskellige elevtyper på erhvervs-

uddannelserne og deres vej gennem erhvervsuddannelsen med særligt fokus

på, hvad og hvornår de kommer i risiko for frafald, og hvad der hjælper dem

videre i uddannelsen.

Formålet med at sætte billeder på forskellige elevtyper er for det første, at

elevtyperne kan være med til at understøtte erhvervsskolernes arbejde med at

videreudvikle og målrette tiltag til fastholdelse med blik for, at en differentie-

ret elevgruppe på uddannelserne også kræver differentierede indsatser. For

det andet kan elevtyperne også bidrage til en nuancering af forståelsen af år-

sager til og relevante tiltag mod frafald, som kan kvalificere det politiske ar-

bejde med at igangsætte initiativer og fastlægge rammer for skolerne i forhold

til at tilbyde indsatser, der kan understøtte de forskellige elevgruppers behov.

Boks 6.1

Data

Interviews med elever, lærere, vejledere og ledere på de seks caseskoler

Interviews med repræsentanter for jobcentre i landets fire største byer

Registerdata fra Danmarks Statistik

Survey blandt grundforløbselever fra evalueringen af erhvervsuddan-

nelsesreformen.

129

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Julie drømmer om at vende dårlige

skoleerfaringer til gode

Julies skolegang har været præget af vanskelige relationer til lærere og

elever og følelsen af faglig utilstrækkelighed. Efter folkeskolen har hun

været startet på både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddan-

nelse, men er faldet fra igen. Nu har hun fået et uddannelsespålæg og har

søgt ind på karrosseriuddannelsen, fordi hun er glad for biler.

Inden opstart på GF2 overvejer hun at droppe uddannelsen igen, fordi hun

forbinder det at gå i skole med noget negativt og er utryg ved at skulle

møde nye mennesker. Hendes kommende uddannelsessted og uddannel-

sesmentoren fra jobcenteret arrangerer, at hun kan komme i brobygning

på uddannelsen inden opstart. Brobygningen giver hende mod på at

starte, fordi den giver kendskab til skolen og uddannelsen og relationer til

lærerne.

I forbindelse med opstarten på GF2 samarbejder jobcenteret og uddan-

nelsesstedet om at sikre en god overgang for Julie med hjælp til at få alt

det praktiske i forbindelse med uddannelsesstart på plads og overlevering

af den viden, som jobcenteret har om Julie og hendes styrker og udfor-

dringer.

Efter noget tid på GF2 begynder Julie at komme mindre i skole, fordi hun

har svært ved at få struktur på hverdagen. Hun får tilknyttet en mentor fra

skolen, der hjælper hende med at overskue skoledag og hverdagsliv. Hun

begynder igen at møde stabilt frem og er glad for uddannelsen og relatio-

nen til lærerne og de andre elever.

Som hovedforløbet nærmer sig, bekymrer Julie sig om overgangen fra

skole til oplæring og det igen at skulle starte et nyt sted med nye menne-

sker. En lærer hjælper hende med at få en læreplads hos en mester, der

af erfaring er god til at håndtere elever som Julie, og læreren hjælper Julie

med at få opbygget en relation til mesteren ved at komme i minipraktik

hos ham i løbet af GF2.

130

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Søren har lang erfaring med faget,

men vanskeligt ved at gå i skole

Søren har arbejdet som ufaglært arbejdskraft inden for jord og beton, si-

den han færdiggjorde folkeskolen. Han har sammenlagt syv års erfaring,

men vil nu gerne have papirer på det, han kan, og en bedre løn for sit ar-

bejde. En mester har tilbudt ham en uddannelsesaftale, så han kan starte

på GF2 på anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen,

selvom han ikke lever op til de faglige adgangskrav til uddannelsen. Han

er motiveret af, at der står en mester og et job og venter på ham på den

anden side af uddannelsen, men ved også godt, at det at gå i skole ikke

er hans stærkeste side, og at det er lang tid siden sidst.

I forbindelse med opstart på uddannelsen bliver han screenet for og får

konstateret ordblindhed. På den baggrund bliver han tildelt SPS-støtte og

it-hjælpemidler, der gør skolearbejdet lidt lettere for ham. I starten af GF2

er det dog vanskeligt for Søren at holde motivationen for uddannelsen

oppe, fordi han oplever, at det teoretiske fylder mere, end han havde

troet. Han overvejer derfor at falde fra uddannelsen og gå tilbage til at ar-

bejde ufaglært inden for faget. Men da lærerne i løbet af GF2 i stigende

grad begynder at koble teori og praksis, og det teoretiske derfor bliver

mere meningsfuldt og anvendeligt for Søren, vender motivationen tilbage.

Han oplever dog stadig, at nogle af de faglige krav, man skal opfylde på

uddannelsen, virker meget langt væk fra, hvor han er nu, og bliver i tvivl

om, om han kan honorere kravene. En lærer hjælper ham ved at nedbryde

de langsigtede slutmål for uddannelsen i mere overskuelige skridt på ve-

jen, der samtidig tydeliggør, at der sker en faglig progression for Søren.

131

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Kasper er på sin drømme-

uddannelse, men psykiske

udfordringer skygger

Kasper har altid vidst, at han gerne ville være Vvs’er. Både hans far og on-

kel er Vvs’ere, og han har som lille fået lov at se dem arbejde. Han søger

ind direkte efter folkeskolens 9. klasse og lever fuldt op til de faglige op-

tagelseskrav til uddannelsen.

Men i slutningen af hans folkeskoletid er han begyndt at opleve psykiske

nedture. Han er bekymret for, hvordan det kan påvirke hans muligheder

for at passe en uddannelse. Ved opstart på uddannelsen bliver han invite-

ret til en optagelsessamtale med skolens studievejleder, som tager hånd

om Kaspers bekymringer ved at videreformidle det til hans kommende læ-

rere og hjælpe Kasper med at komme i et udredningsforløb. Han ender

med at blive diagnosticeret med adhd og angst. På den baggrund bliver

en af de lærere, som han har en særlig god relation til, hans SPS-vejleder.

SPS-vejlederen hjælper ham med strategier til at håndtere hans psykiske

udfordringer og tage psykiske nedture i opløbet, sådan at han bedre kan

koncentrere sig om skole og undervisning.

I slutningen af GF1 begynder psykisk ustabilitet dog for alvor at spænde

ben for, at Kasper kan passe sin skole, og SPS-vejlederen hjælper ham

med at blive visiteret til samtaler hos en psykolog, der hjælper ham med

at blive klogere på, hvad der udløser hans psykiske nedture.

Kasper får det bedre og trives fagligt på uddannelsen med fortsat hjælp

fra sin SPS-vejleder. Da han skal til at søge læreplads, peger læreplads-

konsulenten ham i retning af en mester, der selv har adhd. Lærepladskon-

sulenten hjælper Kasper og mesteren med at have en åben samtale om

Kaspers styrker og udfordringer, sådan at de i fællesskab kan aftale,

hvordan der bedst tages højde for det i oplæringen.

132

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Anne er i tvivl, om uddannelsen er

den rigtige for hende

Anne vil gerne bruge sit arbejdsliv på at hjælpe andre mennesker og sø-

ger derfor ind på GF1 inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pæ-

dagogik. Hun ved ikke så meget om, hvilke uddannelsesmuligheder det

giver og er lidt i tvivl om, om en erhvervsuddannelse er noget for hende.

Men med hjælp fra en studievejleder og efter en snak med en ældre elev

ender hun med at vælge SOSU-hjælperuddannelsen.

Hendes første indtryk, da hun starter på GF2, er, at det er en meget sam-

mensat elevgruppe, og hun føler sig lidt alene i starten. Hun er i tvivl, om

hun kan gennemføre en uddannelse, alene fordi hun synes, at den er

spændende, hvis hun ikke rigtig har nogle kammerater på skolen. Fra sko-

lens side bliver der taget initiativ til forskellige sociale arrangementer,

hvor eleverne kan mødes om fælles interesser på tværs af hold. Anne er

rigtig glad for brætspil og får i en brætspilsklub på skolen relationer til an-

dre elever med samme interesse.

Anne oplever også, at den sammensatte elevgruppe betyder, at der er

meget forskellige faglige niveauer og forudsætninger blandt eleverne.

Hun er bekymret for, om hun vil blive tilstrækkeligt fagligt udfordret på

uddannelsen, og det er vigtigt for hendes motivation. Hun erfarer dog, at

lærerne er rigtig gode til at undervisningsdifferentiere, sådan at alle ele-

ver bliver udfordret. Ligesom at lærerne er gode til at facilitere gruppear-

bejde, som understøtter, at elever med forskellige faglige niveauer og for-

skellige erfaringer med faget kan hjælpe og lærer af hinanden.

133

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

DEL 2

Dokumentation

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Metode

I dette kapitel udfoldes det, hvilke metoder og data der er anvendt i undersø-

gelsen, og hvilke analyser der er gennemført samt formålet hermed.

7.1

Definition af frafald

I undersøgelsen anvendes en bred definition af frafald. Det vil sige, at både

frafald fra uddannelsessystemet og omvalg tæller med som frafald.

En elev falder fra uddannelsen, hvis:

Eleven har afbrudt det erhvervsuddannelsesforløb, vedkommende er i

gang med (enten GF1, GF2 eller hovedforløb).

Eleven afbryder uddannelsen i overgangen mellem to forløb. Enten hvis

eleven ikke starter på det næste naturlige forløb i uddannelsen (fx mel-

lem GF2 og hovedforløb), eller hvis der går over 1 år, mellem eleven af-

slutter et forløb og påbegynder et nyt.

Vi anvender oplysninger fra det komprimerede elevregister 2021

(KOTRE2021), hvor vi kan lokalisere elevers uddannelsesforløb. I registeret

findes oplysninger om afbrud, som lokaliseres ved, at den afsluttende uddan-

nelseskode (AUDD) er lig 0

. Ved at anvende oplysninger om elevens forløb

(UDEL) kan vi desuden lokalisere, om eleven falder fra i overgangen mellem to

forløb

7.2

Registeranalyser

I undersøgelsen anvendes registerdata til tre forskellige analyser, nemlig til at:

Kortlægge frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne,

2. Beregne uddannelsessteders forventede frafald

3. Analysere institutionelle forholds betydning for frafald for 16 udvalgte er-

hvervsuddannelser.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/elevregister-

3/audd

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-uddannelse-og-kultur/udel

135

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

7.2.1

Kortlægning af frafaldsmønstre på erhvervsuddannelserne

Kortlægningen har haft som formål at belyse frafaldsmønstre på erhvervsud-

dannelserne med et særligt fokus på forskelle og ligheder i frafald inden for og

på tværs af hovedområder, uddannelser og elevgrupper.

Der er anvendt registerdata fra Danmarks Statistik for elever, der er påbe-

gyndt et grundforløb på en erhvervsuddannelse mellem 2016 og 2019. Hertil

er koblet oplysninger om elevens alder ved opstart på grundforløbet, om ele-

ven er startet på et eux-forløb eller et eud-forløb, og om eleven har haft et ud-

dannelsespålæg. Elever med uddannelsespålæg dækker her over elever, der

nogensinde har haft uddannelsespålæg på trin 1-4. Vi opererer således med

en bred definition af elevgruppen med uddannelsespålæg med henblik på at

afdække om den elevgruppe på erhvervsuddannelserne, der har været i berø-

ring med uddannelsespålæg, skiller sig ud fra den øvrige elevgruppe i forhold

til frafald.

Data er afgrænset til uddannelser og institutioner, som er tilstrækkeligt store

til, at vi kan afrapportere gennemsnitligt frafald og variation i frafald mellem

uddannelsesstederne. Samlet set har vi foretaget følgende afgrænsninger:

Uddannelser, hvor der fra 2016-2019 går mindre end 25 elever, er fra-

sorteret

Uddannelser, hvor der er mindre end tre uddannelsessteder, er frasorte-

ret

Uddannelsessteder, hvor der fra 2016-2019 går mindre end 11 elever, er

frasorteret.

I alt anvender vi oplysninger om 87 erhvervsuddannelser, 51.079 elever på

GF1, 190.893 elever på GF2 og 139.242 elever på hovedforløbet.

I analysen udregnes både det gennemsnitlige frafald på uddannelser og forløb

samt variationen i frafald på tværs af uddannelsessteder. Til at belyse denne

variation udregnes for hver uddannelse frafaldet for de 25 % uddannelsesste-

der med det laveste frafald og de 25 % uddannelsessteder med det højeste

frafald. Dette benævnes henholdsvis nedre og øverste kvartil. Hvis nederste

kvartil på uddannelsen er 10 %, betyder det, at de 25 % uddannelsessteder

med lavest frafald har et frafald på 10 % eller mindre. Hvis øverste kvartil er 90

%, betyder det, at de 25 % uddannelsessteder med det højeste frafald har et

frafald på mindst 90 %. Dette er en meget stor variation i frafald, og reelt er

variationen i frafald på tværs af uddannelsessteder langt mindre (se kapitel 3).

136

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

7.2.2

Beregning af uddannelsessteders forventede frafald

Beregningen af uddannelsesstedernes forventede frafald anvendes til at ud-

vælge seks caseskoler med et lavere frafald end forventet.

Beregningen er foretaget ved hjælp af en regressionsanalyse, der kan esti-

mere det forventede frafald på uddannelsesstedet på baggrund af nogle cen-

trale karakteristika ved eleverne, som går der. Der er anvendt en regressions-

model (logistisk regression), som tillader, at uddannelsesstedernes frafald kan

være forskellige. På baggrund af modellen er hver elevs forudsagte sandsyn-

lighed for frafald beregnet.

Udfaldsmålet i regressionsmodellen er en binær indikator for, om eleven er fal-

det fra (Y=1) eller ikke faldet fra (Y=0). Som forklarende variable er anvendt en

række karakteristika ved elever, som kan hænge sammen med elevens sand-

synlighed for frafald. Disse er:

Køn

Herkomst

Mors højeste gennemførte uddannelse

Familiens disponible indkomst

Eleven har haft uddannelsespålæg

Eleven har modtaget specialundervisning i grundskolen

Region

Alder

Forældre er samboende eller ej

Elevens karakter ved folkeskolens afgangseksamen.

Hvis der på uddannelsesstedet går mange elever med et lavere karakterni-

veau fra folkeskolen, og hvis der går mange elever med lavere uddannelsesni-

veau i familien, vil modellen estimere, at der er et større forventet frafald på

dette uddannelsessted. Dette gælder under forudsætning af, at et lavere ka-

raktergennemsnit og lavere uddannelsesniveau i familien øger sandsynlighe-

den for, at eleven falder fra.

For hvert uddannelsessted beregnes det forventede frafald, og dette tal sam-

menlignes med det faktiske frafald på uddannelsesstedet. Hvis det faktiske

frafald er langt lavere end forventet, så betyder det, at der på uddannelses-

stedet falder færre elever fra, end man kunne forvente på baggrund af elev-

grundlaget på uddannelsesstedet.

137

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

7.2.3

Analyse af institutionelle forholds betydning for frafald

Til at analysere institutionelle forholds betydning for frafald anvendes lineær

regression med frafald som udfaldsmål og indikator for uddannelsessted (in-

stitutions-fixed-effects) og elevkarakteristika som forklarende variable.

I analysen anvendes den såkaldte R

-værdi i modellerne, som udtrykker, hvor

stor en procentdel af variationen i frafald, som kan forklares af henholdsvis

karakteristika ved uddannelsesstedet og karakteristika ved eleverne.

I modellerne indføres en indikator for hvert uddannelsessted – såkaldte insti-

tutions-fixed-effects. Denne indikator fanger al den variation i frafald, som kan

henføres til uddannelsesstederne. Det kan fx være, at antal elever på uddan-

nelsesstedet, kompetencer hos lærere på uddannelsesstedet eller uddannel-

sesstedets geografiske placering har en betydning for frafald. Uanset om vi

kan observere disse faktorer eller ej, så indfanger indikatoren den samlede

betydning af disse faktorer.

Det er imidlertid muligt, at forskelle i frafald mellem uddannelsesstederne ikke

skyldes karakteristika ved uddannelsesstederne i sig selv, men i højere grad at

eleverne på uddannelsesstederne er forskellige. Det kan fx være tilfældet, at

uddannelsessteder med lavt frafald også systematisk er de uddannelsesste-

der, hvor der går elever med højere fagligt niveau målt ved karakterer fra fol-

keskolens afgangseksamen.

I analyserne estimeres regressionsmodeller med kun institutions-fixed-effects

og modeller med både institutions-fixed-effects og elevkarakteristika. I de før-

ste modeller fås et udtryk for, hvor stor en andel af variationen i frafald, som

samlet set skyldes forskelle mellem institutioner. I de næste modeller – hvor vi

også indfører elevkarakteristika – kan vi beregne, hvor stor en andel karakteri-

stika ved uddannelsesstederne stadig kan forklare, selvom vi tager højde for

forskelle i elevkarakteristika mellem uddannelsessteder. Hvis institutionerne

stadig kan forklare samme procentdel af variationen i frafald, selvom vi tager

højde for elevkarakteristika, så skyldes forskelle i frafald hovedsageligt institu-

tionsspecifikke forhold. Hvis institutionerne imidlertid ikke kan forklare nogen

procentdel af variationen, når vi har kontrolleret for elevkarakteristika, så skyl-

des forskelle i frafald ikke forhold ved uddannelsesstederne, men i stedet at

karakteristika ved eleverne er forskellige.

Vi anvender følgende elevkarakteristika i modellerne:

Karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Alder

Køn

138

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Herkomst

Eleven har haft uddannelsespålæg

Mors højeste gennemførte uddannelse

Eleven mangler læreplads.

7.3

Survey-data

Til brug i undersøgelsen er indhentet survey-besvarelser fra en survey gen -

nemført blandt elever på grundforløbet i forbindelse med evalueringen af er-

hvervsuddannelsesreformen (se Slottved et al., 2020). Formålet med brugen

af elev-surveyen har været at understøtte de kvalitative perspektiver på årsa-

ger til frafald.

7.3.1

Den anvendte elev-survey

Surveyen er gennemført blandt grundforløbselever på erhvervsuddannelserne

og dækker 2018/2019. Surveyen havde en svarprocent på 34,5 % og den er

blevet besvaret af 4.152 personer, der har påbegyndt et grundforløb og været

mindst 15 dage på grundforløbet. Dette svarer til mere end 15 % af de elever,

der startede på et grundforløb i 2018. Surveyen er baseret på en stratificeret

stikprøve, der sikrer, at alle hovedområder er repræsenteret.

Surveyen afdækker elevernes uddannelsesmotivationer og jobperspektiver,

deres generelle trivsel og tilhørsforhold til skolen, samt oplysninger om elever-

nes oplevelse af undervisningens faglige niveau, form og indhold samt elever-

nes egne oplevelser af deres eget faglige niveau.

7.3.2

Analyser af survey-data

Analysen af survey-dataene har haft til formål at belyse, om elever, der falder

fra, har andre erfaringer med og oplevelser af uddannelsen end elever, der

gennemfører, som kan være af betydning for deres frafald.

Første skridt har været at udvælge en bruttoliste af spørgsmål fra surveyen,

der omhandler forhold, der hypotetisk set kunne tænkes at have betydning i

relation til frafald. Denne udvælgelse af spørgsmål er dels sket på baggrund af

eksisterende viden på området om, hvad der kan have betydning for frafald og

fastholdelse, dels på baggrund af perspektiver fra de kvalitative interviews på

139

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

forhold af betydning for frafald og fastholdelse. Tilgangen i analysen har væ-

ret eksplorativ, og der har derfor i første omgang været inddraget en bred

vifte af spørgsmål. Bruttolisten har indeholdt spørgsmål om følgende temaer:

Det sociale miljø, tilhørsforhold og relationer på uddannelsen

Individuel trivsel

Kendskab til og erfaringer med fag og uddannelse

Viden om og overblik over uddannelsesmuligheder

Vejledning

Bevæggrunde for valg af uddannelsen

Undervisning, hjælp fra lærerne, sammenhæng mellem teori og praksis

De faglige krav, oplevelse af egen læring og deltagelse i undervisning

Adgang til lærepladser, herunder skolens rolle heri.

Næste skridt har været at identificere, hvilke spørgsmål elever, der hhv. er fal-

det fra og har gennemført GF2, svarer forskelligt på. Til dette formål er der

blevet koblet registerdata om frafald for de elever, der har besvaret surveyen,

til survey-besvarelserne. For de spørgsmål, hvor der viste sig at være forskel i

svarfordelingerne for elever, der er hhv. faldet fra og har gennemført, er der

efterfølgende foretaget en statistisk signifikanstest af forskellen i besvarel-

serne. I kapitel 3 om årsager til frafald afrapporteres således kun de spørgs-

mål, hvor der er statistisk signifikant forskel på besvarelserne for elever, der

hhv. har gennemført og er faldet fra, på 0,05-signifikansniveau.

I analyserne af survey-dataene er det blevet efterprøvet, hvorvidt det ville

være muligt at opdele survey-besvarelserne på enkelte uddannelser eller ud-

dannelsessteder. Dette har imidlertid ikke været muligt, da besvarelserne for

enkeltuddannelser og uddannelsessteder har været for få. Samtidig er det

også blevet efterprøvet, hvorvidt det ville være muligt at nedbryde survey-be-

svarelserne på forskellige elevgrupper. Det har været muligt at opdele survey-

besvarelserne for elever i forskellige aldersgrupper, mens det ikke har været

muligt for eux-elever og elever med uddannelsespålæg. I relation til survey-

besvarelserne for hhv. frafaldne elever og elever, der har gennemført, opdelt

på alder, har der dog kun været begrænsede forskelle at spore.

7.4

Kvalitative interviews

I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført interviews med elever, læ-

rere, ledere og vejledere på seks caseskoler samt en forudgående pilotunder-

søgelse på to skoler. Derudover er der gennemført kvalitative interviews med

repræsentanter fra jobcentrene i landets fire største byer.

140

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Formålet med de kvalitative interviews har været at få dybdegående og udfol-

dede perspektiver på og erfaringer med frafaldsårsager, institutionelle for-

holds betydning for frafald og fastholdelsestiltag på forskellige uddannelser

og for forskellige elevgrupper.

7.4.1

Pilotundersøgelse på to skoler

Ud over interviews med de seks udvalgte caseskoler, der beskrives nedenfor,

er der forud for disse casebesøg, primo november 2022, gennemført skolebe-

søg på to skoler. På disse skolebesøg er gennemført interviews med samme

informantgrupper som beskrevet ovenfor.

Disse to skolebesøg indgår som en pilotundersøgelse, der har bidraget til at

kvalificere undersøgelsen. Pilotundersøgelsen og erfaringerne herfra bidrager

med følgende i undersøgelsen:

Kvalificering af, hvilke informanter der er relevante at interviewe

Vigtigheden af ved udvælgelse af caseskoler at supplere de kvantitative

registeranalyser, der danner grundlag for udvælgelse af relevante cases,

med mundtlig opfølgning herpå, med henblik på at sikre relevansen af de

udvalgte cases i forhold til frafald og frafaldsarbejde

Pilottest af spørgeguider og relevante temaer i relation til frafald og fra-

faldsarbejde

Virksomme spørgsmål og formuleringer, som gør det muligt at tale med

elever om frafald, herunder med opmærksomhed på, at det kan udgøre

et følsomt og personligt emne.

7.4.2

Udvælgelse af caseskoler

Udvælgelsen af caseskoler har haft til formål at identificere seks caseskoler,

som skiller sig positivt ud i forhold til frafald ved at have et relativt lavt frafald

på GF2 og ved overgangen fra GF2 til hovedforløb.

Udvælgelsen af de seks caseskoler er sket i to trin. Første trin har taget ud-

gangspunkt i analysen af hhv. forventet og observeret frafald på de enkelte

institutioner (se beskrivelse heraf i afsnit 6.1). På baggrund af denne analyse

er de 50 uddannelsesinstitutioner, hvor forskellen mellem forventet og obser-

veret frafald er størst i positiv retning, identificeret. Det vil sige, hvor instituti-

onens frafald er markant lavere, end hvad den statiske model estimerer som

forventeligt på baggrund af skolens elevgrundlag. Disse 50 uddannelsesinsti-

tutioner har udgjort bruttolisten for den efterfølgende udvælgelse af casesko-

ler.

141

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Andet trin har bestået i at udvælge de seks konkrete caseskoler. Disse er ud-

valgt på baggrund af følgende kriterier:

Repræsentation af alle fire hovedområder

Repræsentation af forskellige typer af uddannelser inden for samme ho-

vedområde

Geografisk spredning

Udvælgelse af caseskoler, hvis frafald ligger lavere end det gennemsnit-

lige frafald inden for uddannelsen på tværs af institutioner

Udvælgelse af caseskoler, hvor der er variation i frafald inden for uddan-

nelsen på tværs af institutioner.

På baggrund af ovenstående er følgende caseskoler udvalgt:

Boks 7.1

Caseskoler

Learnmark Tech: Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggerud-

dannelsen

SOSU H København: Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Herningsholm Erhvervsskole: Vvs-Energiuddannelsen

Gråsten Landbrugsskole: Landbrugsuddannelsen

Syddansk Erhvervsskole: Frisøruddannelsen.

7.4.3

Gennemførte interviews

7.4.3.1

Interviews med caseskoler

Der er for hver caseskole gennemført interviews med elever, lærere, vejledere

og uddannelsesledere med udgangspunkt i semistrukturerede interviewguider.

Interviewene er gennemført online i perioden december 2022 til februar 2023.

Det har desværre ikke været muligt at gennemføre interviews med elever med

uddannelsespålæg på caseskolerne, idet skolerne har haft meget få elever

med uddannelsespålæg og disse elever har ikke ønsket at deltage i interviews.

142

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

For hver caseskole er der gennemført to gruppeinterviews med elever på GF2

a en times varighed. Ét med elever under 18 år og ét med elever over 18 år

med henblik på at få indblik i hhv. yngre og ældre elevers perspektiver på fra-

fald og fastholdelse. Der har deltaget mellem 2-8 elever i hvert gruppeinter-

view. I rekrutteringen af elever til interviews har VIVE bedt skolerne om, at

også elever med forskellige typer af udfordringer og støttebehov gerne måtte

indgå i interviewene.

Formålet med elevinterviewene har været at få elevernes perspektiver på,

hvad der har betydning for frafald og fastholdelse på uddannelsen, herunder

hvad skolen gør og kan gøre i den forbindelse. Temaerne i elevinterviewene

har været 1) forventninger til og motivation for uddannelsen, 2) opstart på ud-

dannelsen, 3) individuel trivsel, 4) undervisningen, 5) praktik og overgang til

hovedforløbet samt 6) årsager til frafald.

For hver caseskole er der gennemført et gruppeinterview a en times varighed

med lærere, der underviser på GF2 på uddannelsen. Der har deltaget 2-3 læ-

rere i hvert gruppeinterview. Derudover er der gennemført et gruppeinterview

a en times varighed med vejledere tilknyttet uddannelsen. Der har deltaget 2-

3 vejledere i hvert gruppeinterview. I rekrutteringen af vejledere til interviews

har VIVE ønsket deltagelse af forskellige typer af vejledere. I interviewene har

derfor typisk deltaget hhv. en studievejleder og en SPS-vejleder. Endelig er

der for hver caseskole gennemført et individuelt interview med uddannelses-

lederen a en times varighed.

Formålet med interviewene med lærere, vejledere og uddannelsesledere har

været at få deres perspektiver på frafald og fastholdelse på uddannelsen, her-

under hvilken rolle de selv spiller i denne sammenhæng. Temaerne i inter-

viewene har været 1) kendetegn ved uddannelsen og elevgruppen samt per-

spektiver på uddannelsens relativt set lave frafald, 2) årsager til frafald, 3)

skolens frafaldsstrategi og samarbejde på tværs af lærere, ledelse og vejleder

i forhold til frafald, 4) erfaringer i forhold til elever med uddannelsespålæg, 5)

tiltag i relation til opstart på uddannelsen, 6) individuelle faglige og sociale

støttemuligheder, 7) tiltag i relation til skole- og undervisningsmiljø og 8) tiltag

i relation til praktik og overgang til hovedforløb.

143

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 7.2

Gennemførte interviews med caseskoler

6 gruppeinterviews med elever på GF2 under 18 år

6 gruppeinterviews med elever på GF2 over 18 år

6 gruppeinterviews med lærere på GF2

6 gruppeinterviews med vejledere på uddannelsen

6 individuelle interviews med uddannelsesleder.

7.4.3.2

Interviews med jobcenterrepræsentanter

I relation til elever med uddannelsespålæg er der gennemført online interviews

a en halv times varighed med repræsentanter for jobcentrene i landets fire

største kommuner; København, Aarhus, Odense og Aalborg.

For tre af kommunernes vedkommende er der gennemført interviews med

myndighedssiden, dvs. repræsentanter fra jobcentrene, der tildeler uddannel-

sespålægget. For den fjerde kommunes vedkommende har informanten været

en repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der optræder som

udførende led i forhold til de unge med uddannelsespålæg, herunder står for

tilknytningen af mentorer til de unge, som overgår fra uddannelseshjælp til er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Det afgørende i udvælgelsen af infor-

manter til interviews har således ikke været informantens formelle stilling, men

derimod indsigt i unge med uddannelsespålæg på erhvervsuddannelserne.

Formålet med disse interviews har været at få perspektiver på, hvordan det

går med de unge med uddannelsespålæg, der starter på en erhvervsuddan-

nelse, herunder hvilken rolle hhv. jobcenteret/kommunen og erhvervsskolerne

spiller i den forbindelse. Temaerne i interviewene har været 1) formelle regler i

forhold til uddannelsespålæg, 2) jobcenterets rolle frem mod start på uddan-

nelsen, 3) jobcenter og erhvervsuddannelsers rolle i forhold til fastholdelse i

uddannelse og 4) erfaringer med fastholdelse og frafald for unge med uddan-

nelsespålæg på erhvervsuddannelser.

144

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Boks 7.3

Gennemførte interviews med jobcenterrepræsentanter

3 individuelle interviews med repræsentanter fra jobcentre

1 individuelt interview med repræsentant fra Ungdommens Uddannel-

sesvejledning

7.4.4

Kvalitativ analyse af interviews

De kvalitative interviews er blevet transskriberet og derefter systematisk ko-

det med henblik på analyse af interviewene. Kodningen og analysen af inter-

viewene er sket med udgangspunkt i en såkaldt framework-tilgang, som un-

derstøtter kvalitetsprincipperne i kvalitativ analyse: systematik, transparens,

inklusion og autenticitet. Framework-tilgangen giver mulighed for på systema-

tisk vis at se på tværs af de enkelte cases og typer af informanter for dermed

at identificere, hvilke pointer der går igen. Samtidig med at tilgangen også gi-

ver mulighed for at dykke ned i de enkelte cases og informantgrupper og

identificere, hvilke pointer der knytter sig særligt til enkelte cases, informant-

grupper og disses kontekst.

Kodningen af interviewene er sket i følgende skridt:

Første skridt har været at udvikle de temaer, som interviewmaterialet

skal grupperes inden for. De overordnede temaer, som interviewmateria-

let efterfølgende er blevet grupperet inden for, er udvalgt med udgangs-

punkt i undersøgelsesspørgsmål og temaer i interviewguider.

Næste skridt har herefter været at ordne empirien inden for temaerne,

dvs. at samle al den empiri fra samme informantgruppe, men på tværs af

interviews, som omhandler samme tema. Fx elevperspektiver på temaet

årsager til frafald.

Derefter er empirien inden for samme tema, men på tværs af interviews

med samme informantgruppe, blevet læst igennem for at identificere,

hvilke pointer der optræder i empirien i relation til temaet. Empirien inden

for samme overordnede tema er derefter blevet grupperet og kategori-

seret i underkategorier- og pointer under hvert tema med henblik på at

danne overblik over, hvilke pointer der optræder under hvert tema.

145

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Litteratur

DPU, Epinion (2020).

EVA (2013). At falde fra eller til. Frafaldsanalyse for SOPU. Holbæk: EVA –

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2017).

Holbæk: EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2021).

Evalueringsinstitut.

EVA. (2022).

bæk: EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

Hersom, H., Andersen, O.D., Østergaard, J.T., Allermand, G. (2019).

København: NCE – Nationalt

Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole.

Ingholt, L., Sørensen, B. B., Andersen, S., Zinckernagel, L. Friis-Holmberg, T.,

Frank, V. A., Stock, C., Tjørnhøj-Thomasen, T., Rod, M. H. (2015).

BMC Public Health 15, 502.

Jensen, T. P., Husted, L., Kamstrup, A. K., Haselmann, S., Daugaard, S. M.

(2009). Unges frafald på erhvervsskolerne – Hvad gør de ”gode skoler”.

København: AKF – Anvendt KommunalForskning.

Katznelson, N., Brown, R. (2011).

. Odense: Erhvervsskolernes Forlag.

Katznelson, N. (2014).

. I: Størner, T., Sørensen, K. H., Elever i erhvervsuddannel-

serne. København: Munksgaard.

Louw, A. V., Katznelson, N., Brown, R. (2011).

Odense: Er-

hvervsskolernes Forlag.

. Hol-

Holbæk: EVA – Danmarks

146

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Moos-Bjerre. (2021).

Nielsen, K., Jørgensen, C. H., Koudahl, P., Munk, M. D., Jensen, T. P., Peder-

sen, L. T., Grønborg, L., Hvitved, L., Ingemann, L., Jonasson, C., Lippke, L.

(2013).

. Aalborg: Aalborg Universitet.

Nielsen, K. T. P., Louw, A., & Katznelson, N. (2021).

I: Ungdomsliv

nr. 11. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

PwC. (2020).

Rambøll. (2018).

benhavn: Rambøll.

Slottved, M., Pedersen, R. T., Andreasen, A. G., Nicolajsen, J. S. (2022).

. København: VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Slottved, M., Jakobsen, M. L., Larsen, K. S., Mortensen, N. P., Koudahl, P., An-

dersen, H. L., Cuzulan, Bojana (2020).

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd.

Søndergaard, N. M., Andersen, H. L., Slottved, M., Friche, N., Kollin, M. S.,

Greve, J., Larsen, K. S., Hjermov, P., Madsen, A. S., & Andersen, V. N.

(2017).

Forskning.

Thomsen, J., Nicolajsen, J. S., Hansen, N. N., Jensen, A. N., Folmer, C. (2022).

. København: VIVE –

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar. (2020).

Wahlgren, B., Aarkrog, V., Gottlieb, S., Mariager-Anderson, K. (2020).

. København: DPU – Danmarks Institut for Pædago-

gik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

. København:

KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og

Kø-

147

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bilag 1 Survey-besvarelser om faglige krav

fordelt på alder

Bilagstabel 1.1

Hvor enig eller uenig er du i, at du lærer og udvikler dig

nok/tilstrækkeligt? Særskilt for alder og frafald/gennemført.

Procent.

Gennemført

I alt

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

I alt

Under 18 år

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

I alt

18-25 år

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

I alt

25+ år

Helt enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Helt uenig

I alt

100

Frafaldet

I alt

Anm.: N: 3.939. ”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafal-

det på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

148

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bilagstabel 1.2

Hvordan oplever du mængden af lektier og opgaver? Særskilt

for alder og frafald/gennemført. Procent.

Gennemført

Frafaldet

I alt

For lille

Passende

For stor

I alt

Under 18 år

For lille

Passende

For stor

I alt

18-25 år

For lille

Passende

For stor

I alt

25+ år

For lille

Passende

For stor

I alt

100

Anm.: N: 3.946 ”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafal-

det på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

149

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bilagstabel 1.3

Hvordan oplever du mængden af teori i uddannelsen? Særskilt

for alder og frafald/gennemført. Procent.

Gennemført

Frafaldet

I alt

For lille

Passende

For stor

I alt

Under 18 år

For lille

Passende

For stor

I alt

18-25 år

For lille

Passende

For stor

I alt

25+ år

For lille

Passende

For stor

I alt

100

Anm.: N: 3.943 ”Gennemført” dækker over elever, der har gennemført GF2. Mens ”frafaldet” dækker over elever, der er frafal-

det på GF2 eller i overgangen mellem GF2 og hovedforløb.

Kilde:

R Registerdata fra Danmarks Statistik og elev-survey fra evaluering af erhvervsuddannelsesreformen.

150

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bilag 2 Frafald på teknologi, byggeri og transport

Bilagstabel 2.1

Frafald på GF2 og i overgangen til hovedforløbet. Hovedområde:

Teknologi, byggeri og transport. Procent.

Frafaldet

10%

11%

13%

16%

17%

18%

19%

20%

21%

22%

23%

25%

26%

Antal elever (2016-2019)

1.475

687

158

231

284

267

336

286

120

505

932

883

154

1.584

318

1.086

244

126

169

3.708

3.140

11.984

193

Uddannelse

Industrioperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Buschauffør i kollektiv trafik

Tagdækker

Havne- og terminaluddannelsen

Bådmekaniker

Karrosseriteknikeruddannelsen

Skibsmontør

Stenhugger og stentekniker

Maskinsnedker

Plastmager

Teknisk isolatør

Lastvognsmekaniker

Ejendomsservicetekniker

Overfladebehandler

Mediegrafiker

Tandtekniker

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Teater-, event- og av-tekniker

Procesoperatør

Kranfører

Værktøjsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Produktions- og montageuddannelsen

Smed

Vvs-energiuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Guld- og sølvsmedeuddannelsen

151

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Uddannelse

Serviceassistent

Lager- og terminaluddannelsen

Murer

Beklædningshåndværker

Automatik- og procesuddannelsen

Køletekniker

Vejgodstransportuddannelsen

Autolakerer

Industriteknikeruddannelsen

Møbelsnedker og orgelbygger

Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen

Personvognsmekaniker

Elektriker

Bygningsmaler

Grafisk tekniker

Teknisk designer

Produktør

Webudvikler

Ambulancebehandler

Beslagsmed

Bygningssnedker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Skiltetekniker

Finmekaniker

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Boligmonteringsuddannelsen

Lufthavnsuddannelsen

Sikkerhedsvagt

Fotograf

Digital media

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb ml. 2016-2019. Procent.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

Frafaldet

27%

28%

29%

30%

32%

34%

36%

37%

38%

39%

40%

41%

44%

47%

48%

51%

55%

59%

61%

70%

Antal elever (2016-2019)

1.621

2.209

2.979

310

1.338

260

2.087

332

2.017

333

492

6.338

10.027

2.806

247

1.407

799

1.098

2.005

7.582

506

350

318

588

220

232

862

545

538

152

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Bilag 3 Forskelle i frafald mellem uddannelses-

steder inden for teknologi, byggeri og

transport

Bilagstabel 3.1

Frafald for de 25 % af uddannelsesstederne med hhv. højest og

lavest frafald. Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport.

Uddannelse

De 25 % udd.steder

med lavest frafald

24%

15%

23%

15%

33%

18%

57%

22%

33%

20%

22%

45%

37%

32%

22%

29%

31%

20%

32%

42%

28%

55%

19%

De 25 % udd.steder

med højest frafald

29%

21%

29%

21%

41%

26%

66%

32%

44%

31%

33%

56%

48%

43%

33%

41%

43%

32%

45%

18%

55%

42%

69%

34%

Procesoperatør

Skibsmontør

Guld- og sølvsmedeuddannelsen

Karrosseriteknikeruddannelsen

Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen

Ejendomsservicetekniker

Sikkerhedsvagt

Smed

Teknisk designer

Vvs-energiuddannelsen

Murer

Lufthavnsuddannelsen

Data- og kommunikationsuddannelsen

Bygningsmaler

Træfagenes byggeuddannelse

Vejgodstransportuddannelsen

Produktør

Autolakerer

Elektriker

Industrioperatør

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Personvognsmekaniker

Fotograf

Teater-, event- og av-tekniker

153

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne

Uddannelse

De 25 % udd.steder

med lavest frafald

20%

13%

11%

14%

13%

14%

29%

27%

29%

13%

24%

35%

70%

25%

19%

25%

33%

35%

33%

16%

37%

11%

De 25 % udd.steder

med højest frafald

34%

27%

26%

29%

30%

32%

47%

46%

45%

48%

32%

43%

54%

90%

29%

45%

28%

41%

48%

23%

57%

61%

59%

27%

44%

66%

41%

35%

37%

Lager- og terminaluddannelsen

Maritime håndværksfag

Tagdækker

Mediegrafiker

Beklædningshåndværker

Maskinsnedker

Bygningssnedker

Møbelsnedker og orgelbygger

Ambulancebehandler

Webudvikler

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Industriteknikeruddannelsen

Skiltetekniker

Digital media

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Automatik- og procesuddannelsen

Teknisk isolatør

Værktøjsuddannelsen

Køletekniker

Plastmager

Beslagsmed

Grafisk tekniker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Buschauffør i kollektiv trafik

Serviceassistent

Boligmonteringsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Tandtekniker

Produktions- og montageuddannelsen

Anm.: Elever, som er påbegyndt grundforløb ml. 2016-2019. Procent.

Kilde:

Registerdata fra Danmarks Statistik.

154

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Notat af 18/12-23 fra børne- og undervisningsministeren: BUU Orientering om VIVE rapport om frafald på erhvervsuddannelserne