Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2761140_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
6. oktober 2023
Sagsnr.: 23/12734
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Den 14. september offentliggjordes tallene for frafald fra uddannelses-
start til hovedforløb og beskæftigelsesfrekvenser på erhvervsuddannel-
serne på Uddannelsesstatistik.
Beskæftigelsen for nyuddannede på erhvervsuddannelserne var samlet
set 87 pct. i 2022. Det er det højeste niveau i ti år. Det viser nye tal for
beskæftigelsesfrekvensen blandt elever, der færdiggjorde deres erhvervs-
uddannelse i 2021. Beskæftigelsesfrekvensen må ikke forveksles med le-
digheden blandt nyuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen regnes blandt
alle, der fuldfører en erhvervsuddannelse, og ikke kun dem, der står til
rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at personer, der
videreuddanner sig, vil trække beskæftigelsesfrekvensen ned. Ledigheden
blandt nyuddannede fra erhvervsuddannelserne ligger på omkring 5 pct.
Der er store forskelle mellem de omkring 100 erhvervsuddannelser.
Blandt de uddannelser med den højeste beskæftigelsesfrekvens finder vi
blandt andre uddannelserne til social- og sundhedshjælper (92 pct.) og
social- og sundhedsassistent (90 pct.), mens også de mere specialiserede
uddannelser ligger højt. Det gælder eksempelvis flytekniker (100 pct.) og
finmekaniker (94 pct.). Omvendt er uddannelserne til kosmetiker (64
pct.) og tandtekniker (64 pct.) blandt de uddannelser med den laveste be-
skæftigelsesfrekvens.
Tallene viser desuden, at en større andel end tidligere (knap 55 pct.) efter
fuldført grundforløb er begyndt på hovedforløbet i enten en uddannel-
sesaftale eller skoleoplæring – i 2017 var tallet knap 51 pct. Andelen, der
har opnået en uddannelsesaftale, er den største i de seneste år.
Vedlagt: Oversigt over beskæftigelsesfrekvenser i 2022 for elever færdig-
uddannet i 2021 fordelt på erhvervsuddannelser
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Til orientering: Beskæftigelsesfrekvenser i 2022 for elever færdiguddannet i 2021 fordelt på erhvervsuddannelser
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2