BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Notat af 8/12-23 fra børne- og undervisningsministeren, om høring over udkast til lovforslag om ændring af folkeskoleloven ((Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25).)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 56
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 56

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens

længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019, § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022 og § 23 i lov nr. 753 af 13. juni

2023, foretages følgende ændringer:

§ 16 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2023/24« til: »2024/25«.

I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2023/24« til: »2024/25«.

§2

I lov nr. 606 af 31. maj 2023 om ændring af lov om folkeskolen (Forlæn-

gelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og

målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaf-

felse af udviklingsplanen m.v.) foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 2.

§ 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,

og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs §

1, nr. 2, ophæves den 1. august 2025.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Notat af 8/12-23 fra børne- og undervisningsministeren, om høring over udkast til lovforslag om ændring af folkeskoleloven ((Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25).)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetence-

dækning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget udmønter en aftale af 17. november 2023 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Kon-

servative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse

af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2024/25.

I indeværende og i de to foregående skoleår har kommuner og skoler mid-

lertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al under-

støttende undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der ud-

løser et tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i

små hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fra-

vige målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning

indebærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervis-

ningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om

fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan

have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfal-

der med udgangen af skoleåret 2023/24.

Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden

til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening

for eleverne. Regeringen og forligspartierne anerkender skolernes behov for

at kende rammerne for skolen i god tid forud for planlægning af skoleåret.

Derfor ønsker forligspartierne allerede nu at forlænge de midlertidige fri-

hedsgrader med endnu et år, så kommuner og skoler også i skoleåret

2024/25 vil kunne benytte sig af muligheden for at afkorte skoleugen og

fravige kravet om fuld kompetencedækning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse –

mellem 1.110 og 1.400 timer – er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det

samlede antal årlige undervisningstimer – mellem 600 og 990 timer – er

fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal

udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elever-

nes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkesko-

lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af under-

støttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven

UDKAST

anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb

og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i fol-

keskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 19, at

formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel

undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil

skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvi-

dere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den

understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i

den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for

så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reg-

lerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og

på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på

yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved

hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under

samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste

varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og

3, for specialklasser eller specialskoler. Det fremgår af folkeskolelovens §

16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives

klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen,

når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervis-

ningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf.

§ 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen

vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-

setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer.

UDKAST

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-

munalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b,

stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det

pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse

fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningsti-

den kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der

på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende

undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed

for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelo-

vens § 16 e, indført.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16

e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16

e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret

2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,

hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens

faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebesty-

relsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk.

1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk.

1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunal-

bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.

7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i fol-

keskolelovens § 16 b og § 16 d.

UDKAST

Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til af-

kortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

2.1.2. Børne- Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte

skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en

fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 17. no-

vember 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al

understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre akti-

viteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, sådan

at denne mulighed også gælder for skoleåret 2024/25. Det kan give mulig-

hed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddannelse eller

turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet redskab til at

understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af understøttende

undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer

fortsat bliver på skolen.

Det bemærkes, at forligspartierne endvidere er enige om i forbindelse med

drøftelserne af folkeskoleudspillet ”Forberedt på fremtiden II” at drøfte en

permanent ordning for skoleugens længde med virkning fra skolestart au-

gust 2025.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår

fra 2023/24 til 2024/25 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2024/25 have mulig-

hed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende under-

visning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der

udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vur-

derer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagti-

mer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil

skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fag-

opdelte undervisning.

Derudover vil der – ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skole-

ugens længde – skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning

eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den sam-

lede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

UDKAST

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne

personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De fri-

givne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstil-

bud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den

øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte sko-

leugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhen-

tet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne for-

bindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbnings-

tid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-

slutningen om eventuelt at afkorte skoleugens længde inden for de sædvan-

lige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompeten-

cedækning

2.2.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre,

at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-

reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,

som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.

pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsmi-

nisteren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3.

pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik

mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt.,

forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens §

40, stk. 7, 3. pkt., forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen end-

videre beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i sko-

leåret 2023/24.

UDKAST

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af

26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019,

ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881.

af 21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmel-

sen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som frem-

sat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af un-

dervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskom-

petence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i,

eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse

mv. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag

i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obliga-

toriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk.

8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskole-

elevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf.

Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kom-

petencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forar-

bejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt sær-

lige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan be-

slutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller

flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens

forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleni-

veau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter

folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564

af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal

sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er

mindst 90 pct. i 2021.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte

skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den

gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 17. no-

vember 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at fravige kravet

om fuld kompetencedækning, sådan at den også gælder for skoleåret

2023/24. Det vil betyde, at skolerne igen i det kommende skoleår får mulig-

UDKAST

hed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskom-

petence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedæk-

ning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af frihed til at prioritere

andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere

grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår

fra 2023/24 til 2024/25 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.

Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2024/25 fortsat mulighed for at

fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med

at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. ”få-lærere-princippet”, hvor klas-

serne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige

kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt

gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-

slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til

lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give skoler og kommu-

ner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter

elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål

4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfø-

rer gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i

høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendige

finansiering, hvis der lokalt træffes beslutning om at afkorte skoleugens

længde efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasnings-

behov. Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle

øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lov-

UDKAST

forslaget vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de fore-

slåede bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres

ved brug af de muligheder, som lovforslaget vil give.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for

staten eller regionerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-for-

handles med KL.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning

ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2023 til den 19.

januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening,

Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO),

Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gym-

nasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sko-

leforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Musik- og

Kulturskoler, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-

UDKAST

skoler – Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatil-

synet, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH),

Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR), EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Folkeligt Oplysnings

Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske skoler i Danmark,

Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannel-

ser, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen

Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfæl-

lesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisa-

tion (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, HK/Kommunal,

HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-

elevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for so-

cial- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpæda-

goger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorgani-

sationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Foreninger

for Selvstændige Børnepasser, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne,

LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, OpenDenmark, Ordblin-

deforeningen, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Sam-

menslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge

Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Selvejende og private in-

stitutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, So-

cialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesle-

derne, Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

Ingen.

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant

omfang

også gælder ved

implementering

af ikkeerhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 16 e, stk. 1, i lov om folkeskolen, at kommunalbestyrelsen,

for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige

reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i

skoleåret 2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæg-

gelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i un-

dervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at

sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse

fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Det følger af § 16 e, stk. 2, i lov om folkeskolen, at kommunalbestyrelsens

godkendelse efter stk. 1 kan gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i §

14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunal-

bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.

7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2023/24«

til: »2024/25«.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres i overensstem-

melse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for

skoleåret 2024/25.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet

med udgangen af skoleåret 2024/25, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 2

UDKAST

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte

at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens

1. pkt. i skoleåret 2023/24.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres fra »2023/24«

til: »2024/25«.

Den foreslåede ændring indebærer, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres i over-

ensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at

gælde for skoleåret 2024/25.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås

ophævet med udgangen af skoleåret 2024/25, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, og

bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 606 af 31. maj

2023 om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede fri-

hedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld

kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingspla-

nen m.v.), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 2, ophæves den 1. august 2024.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret

2023/24, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser

skal opretholdes, og at de da vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestemmelsen i § 3, stk. 3,

i lov nr. 606 af 31. maj 2023 om ændring af lov om folkeskolen, ophæves.

Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lov-

forslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2024.

Den foreslåede bestemmelse er en følge af dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2,

hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret

2024/25.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2024.

UDKAST

Det foreslås i stk. 2, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs

§ 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 2, ophæves den 1. august 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der æn-

dres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, automatisk ophæves, medmindre Fol-

ketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden

da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde

anvendelse i skoleåret 2024/25.

Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstil-

standen forud for de midlertidige lovændringer genindtræder fra og med

skoleåret 2025/26. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse

af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil

kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens

§ 16 b og § 16 d.

Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke for Færøerne og

Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. Anordning. Loven gælder

derfor ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.

§2

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som senest ændret ved

lov nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§3

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret bl.a. ved

lov nr. … af … og senest ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

UDKAST