BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: BUU Orientering af udvalget om offentliggørelse af PISA 2022 resultater

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Nyhed: “Ny PISA-undersøgelse: Elever over hele verden er gået tilbage i

læsning og matematik - også i Danmark

5-12-2023

Kontor for Analyse og

Kommunikation/HME

Sagsnr.: 23/22521

[Underrubrik ]

Elevernes resultater i læsning og matematik er gået tilbage i både Dan-

mark og mange andre lande. Faldet gør sig gældende for både fagligt svage

og fagligt stærke elever. Det viser nye PISA-resultater, som også viser, at

Danmark er det OECD-land, hvor elever bruger mest tid med digitale red-

skaber i skolen.

[Brødtekst]

De danske elever er gået anseligt tilbage i både læsning og matematik. Det viser

nye resultater af den internationale undersøgelse PISA.

Note: PISA-testen startede med at måle læsning i 2000. Resultaterne føres derfor kun tilbage til 2006 i natur-

fag og 2003 i matematik.

Undersøgelsen baseres på resultater, som er målt i foråret 2022 hos 15-årige i 81

lande verden over. I forhold til sidste runde af undersøgelsen i 2018 er der en til-

bagegang i dansk og matematik. Til gengæld er resultaterne i naturfag uændrede.

Denne udvikling genfindes også i OECD som helhed, hvor den gennemsnitlige

tilbagegang er på niveau med den danske. Også alle de nordiske lande oplever fal-

dende resultater. Tilbagegangen i de øvrige nordiske lande er på niveau med eller

større end den danske. De danske elevers resultater ligger dermed stadig over

OECD-gennemsnittet og er på niveau med eller over de øvrige nordiske lande i

både læsning, matematik og naturfag, bortset fra de finske resultater i naturfag. I

matematik, læsning og naturfag ligger resultaterne i henholdsvis 9, 12 og 14 af de

81 deltagerlande signifikant over de danske resultater.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: BUU Orientering af udvalget om offentliggørelse af PISA 2022 resultater

Danske og nordiske PISA-resultater i 2022

Resultat

Læsning

Matema-

tik

Naturfag

489 (-12)

489 (-20)

494 (+1)

Norge

477 (-22)

468 (-33)

478 (-12)

Sverige

487 (-19)

482 (-21)

494 (-6)

Finland

491 (-30)

484 (-23)

511 (-11)

OECD

476 (-10)

472 (-15)

485 (-4)

Note: Landets gennemsnitlig score. Ændring i forhold til PISA 2018 i parentes

Den ensartede udvikling på tværs af så mange lande på samme tid antyder, at for-

klaringen delvist skal findes i forhold, der berører alle landene. Det er derfor sand-

synligt, at Covid-pandemien og dens konsekvenser i form af bl.a. nedlukninger og

ændrede undervisningsvilkår har haft betydning for elevernes resultater. Der er

dog samtidigt en del tegn på, at Covid-pandemien ikke kan være den eneste årsag

til de faldende resultater i PISA. I den internationale matematikundersøgelse

TIMSS, der blev foretaget før pandemien, gik elevernes resultater fx tilbage fra

2015 til 2019, mens de faldende resultater i læseundersøgelsen PIRLS kan spores

tilbage til 2011. PISA-undersøgelsen kan dog ikke svare på, hvad årsagen til disse

fald er.

”Et godt grundlag i læsning og matematik er noget af det vigtigste, elever får med

sig fra skolen. Derfor ser jeg med bekymring på de nye PISA-resultater. I de sidste

mange år har et centralt tiltag været at øge antallet af timer. Der har været de bed-

ste intentioner bag, men vi må konstatere, at det ikke har virket. Derfor er regerin-

gen kommet med et folkeskoleudspil, hvor vi satser mere på kvalitet end kvantitet.

Vi ønsker kvalitetstid med dygtige voksne og ro til fordybelse. Derfor har vi

blandt andet foreslået, at der skal igangsættes fornyelse af folkeskolens forskellige

fag. Mindst 90 procent af de meget detaljerede læringsmål skal væk. Der skal i ste-

det være et langt større fokus på fagenes kernestof, og lærerne skal have større fri-

hed til at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i de elever, som sidder i

klassen. Samtidig lægger vi op til, at de elever, som kæmper mest med dansk og

matematik, skal kunne modtage undervisning i små hold nogle timer om ugen. Vi

vil også øge muligheden for at have to voksne i klassen,” siger børne- og under-

visningsminister Mattias Tesfaye.

Tilbagegang både i top og bund – især for pigerne

Både fagligt svage og fagligt stærke elever er gået tilbage i PISA 2022. I matematik

ligger 20,4 procent i gruppen med lave resultater, og 7,7 procent placerer sig i

gruppen med høje resultater – i PISA 2018 var tallene hhv. 14,6 og 11,6 procent.

En tilsvarende udvikling ses i læsning, hvor 16 procent var svage læsere i 2018,

mens denne gruppe er vokset til 19 procent i 2022.

Traditionelt har pigerne i PISA-undersøgelsen klaret sig bedre end drengene i læs-

ning, mens drengene har haft et forspring i matematik og naturfag. I PISA 2018

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: BUU Orientering af udvalget om offentliggørelse af PISA 2022 resultater

var drengenes forspring i matematik imidlertid forsvundet, og den eneste kønsfor-

skel var, at pigerne i gennemsnit læste bedre end drengene.

Både i matematik, læsning og naturfag har pigernes resultater udviklet sig negativt

i forhold til drengenes fra 2018 til 2022. I læsning og matematik er både drenge og

piger gået tilbage – men pigerens fald har været størst, således at pigernes for-

spring i læsning er blevet en del mindre, mens drengene atter i gennemsnit klarer

sig bedre i matematik. I naturfag er pigerne gået let tilbage, mens drengen er gået

let frem.

Den danske skole er verdens mest digitaliserede

Udover selve kompetencetesten består PISA-undersøgelsen også af et spørge-

skema, hvor eleverne svarer på spørgsmål om forskellige aspekter af deres skole-

liv.

Et af de steder, hvor de danske elever adskiller sig mest fra deres kammerater i an-

dre landes, er i forhold til deres brug af digitale redskaber i undervisningen. De

danske elever bruger nemlig i gennemsnit digitale redskaber i 3,8 timer om dagen

til læringsaktiviteter i skolen, hvilket er det højeste tal blandt alle deltagende lande.

I OECD som helhed bruger eleverne digitale redskaber 2 timer i gennemsnit.

Tilsvarende svarer 72 procent af de danske elever, at de bruger digitale redskaber i

hver time eller næsten hver time. På tværs af OECD-landene er det tal kun 16

procent. PISA-resultaterne siger dog ikke noget entydigt om, hvorvidt brugen af

digitale redskaber har en negativ eller positiv effekt på elevernes faglige resultater.

”Danske skoleelever bruger næsten fire timer på skærm hver skoledag. I andre

vestlige lande er det kun halvt så meget. Digitalisering er generelt godt. Men når

det gælder vores børn skal vi ikke være naive. Eksperterne har alvorlige diskussio-

ner om skærmenes betydning for læring, sundhed og trivsel. Derfor har regeringen

et forsigtighedsprincip. Hellere en time for lidt foran skærmen, end en time for

meget. Det bliver også udgangspunktet for anbefalinger om skærme i skolen som

Børne- og Undervisningsministeriet fremlægger inden længe,” siger børne- og un-

dervisningsminister Mattias Tesfaye.

Høj grad af lighed mellem skoler

PISA undersøger også, hvordan elevernes testresultater påvirkes af, hvilken skole

de går på. I OECD-landene forklarer skole og elevsammensætning i gennemsnit

32 procent af forskellen i elevernes resultater, mens andelen i Danmark kun er 9

procent. Det betyder, at det har mindre betydning for elevernes resultater præcist

hvilken skole en elev går på, end det har i de fleste andre lande. Danske skoler har

dermed en mere ensartet kvalitet og elevsammensætning end skolerne i OECD i

gennemsnit. I Norge og Finland er skolens betydning for elevernes resultater om-

trent den samme som i Danmark, mens den er lidt højere i Sverige.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: BUU Orientering af udvalget om offentliggørelse af PISA 2022 resultater

Faktaboks 1: Fakta om PISA

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international un-

dersøgelse af 15-åriges kompetencer i matematik, læsning og naturfag. PISA gen-

nemføres af den internationale organisation OECD (Organisation for Economic

Co-operation and Development).

Undersøgelsen er blevet gennemført hvert tredje år siden år 2000, og Danmark

har deltaget hver gang. PISA 2022 var oprindeligt PISA 2021 men blev udskudt et

år på grund af Covid-pandemien.

I Danmark er PISA 2022 gennemført af et konsortium bestående af VIVE (Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Danmarks Statistik med

University College Lillebælt, VIA University College og Københavns Professions-

højskole som underleverandører.

I Danmark deltog ca. 7.800 elever på 347 uddannelsesinstitutioner i PISA 2022.

I matematik er Danmark nummer 13 blandt de 81 lande og regioner i undersøgel-

sen. De danske resultater er ikke statistisk signifikant forskellige fra lande/regioner

placeret som nummer 10 til 20 i undersøgelsen.

I læsning er Danmark nummer 15 blandt de 81 lande og regioner i undersøgelsen.

De danske resultater er ikke statistisk signifikant forskellige fra lande/regioner pla-

ceret som nummer 13 til 20 i undersøgelsen.

I naturfag er Danmark nummer 20 blandt de 81 lande og regioner i undersøgel-

sen. De danske resultater er ikke statistisk signifikant forskellige fra lande/regioner

placeret som nummer 15 til 26 i undersøgelsen.

Faktaboks 2: Læs mere om PISA

PISA 2022 Dansk hovedrapport

PISA 2022 Sammenfatning

Læs mere om PISA-undersøgelserne her

Læs mere om PISA hos VIVE og Danmarks Statistik