Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2760406_0001.png
Ministeren
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
5. oktober 2023
Sagsnr.: 23/10808
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Til jeres orientering uddeles nu Ørneprisen og Falkeprisen.
Som led i aftalen
Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden
(2018)
er der stiftet to priser:
”Ørneprisen” på 100.000 kr. til den kommune, der har haft den
største stigning i procentpoint i søgningen til erhvervsuddannel-
serne blandt unge, som søger en ungdomsuddannelse direkte fra 9.
eller 10. klasse sammenlignet med året før.
”Falkeprisen” til en kommune, der har gjort en særlig indsats for at
øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Prisen består i æren og et
diplom.
Ørneprisen går i år til Lejre Kommune. I 2022 søgte 15,9 pct. af eleverne i
9. og 10. klasse i Lejre Kommune en erhvervsuddannelse. I 2023 er andelen
steget til 22,5 pct. Stigningen på 6,6 procentpoint gør Lejre Kommune til
dette års højdespringer og dermed vinder af Ørneprisen.
Falkeprisen gives til Rødovre Kommune for indsatsen ”Åben vejled-
ning”. Indsatsen er et opgør med, at individuel vejledning er øremærket
elever, der foreløbigt ikke vurderes uddannelsesparate. Tilbuddet om
åben vejledning inviterer til, at alle elever frit kan henvende sig med øn-
ske om individuel vejledning. Indsatsen har en bred profil og giver mu-
lighed for at inddrage elevernes forældre til samtaler om deres børns
fremtid og uddannelsesvalg.
Bedømmelsesudvalget for Falkeprisen fremhæver, at indsatsen kan give
afklaring for eleverne og danne et vidensgrundlag for deres kommende
uddannelsesvalg. I den forbindelse vurderer udvalget desuden, at den
åbne vejledning kan give flere elever lyst til at opsøge informationer, som
kan gavne deres uddannelsesvalgproces, herunder erhvervsuddannelser-
nes muligheder.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Orientering om vindere af Ørneprisen og Falkeprisen
Vinderen af Falkeprisen er udpeget af et bedømmelsesudvalg bestående
af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Erhvervs-
skoler og –Gymnasier, Skolelederforeningen, den kommunale ungeind-
sats, Danske Skoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation.
De to kommuner informeres via brev om, at de har vundet priserne, og
modtager et diplom. Lejre Kommune modtager herefter pengepræmien
på 100.000 kr.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2