BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 48
Offentligt

DECEMBER 2023

BERETNING FRA

FORMANDSKABET

2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

INDHOLDSOVERSIGT

FORORD

KAPITEL 1.

SIDE 5

SIDE 7

SIDE 11

INDLEDNING

KAPITEL 2.

Læsevejledning til årsberetningen

EN MERE SAMMENHÆNGENDE

INDSKOLING

2.1 Overgange over tid i børns dagtilbuds-, fritids- og skoleliv

2.2 Gennemgående pædagoger og lærere

2.3 Opbygning af skoledagen og pædagogiske tiltag

2.4 Det tværprofessionelle samarbejde

2.5 Formandskabets anbefalinger

KAPITEL 3.

SIDE 13

SIDE

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

3.1 Det gode fritidstilbud

3.2 Typer af fritidstilbud og uensartet regelgrundlag

3.3 Andel af børn og unge i fritidstilbud

3.4 Manglende vidensgrundlag om fritidstilbud

3.5 Formandskabets anbefalinger

KAPITEL 4.

SIDE 27

SIDE

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

4.1 Formandskabets anbefalinger

SIDE 40

SIDE 42

LITTERATURLISTE

BILAG 1.

SIDE 45

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS

LÆRING D. 14. NOVEMBER 2023

SIDE 47

INDHOLDSOVERSIGT

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 2.

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS

AKTIVITETER I 2023

SIDE 50

INDHOLDSOVERSIGT

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORORD

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, som består af et formandskab, der leder arbejdet i

Rådet. Formandskabet består af videns- og ressourcepersoner med perspektiver på og kend-

skab til dagtilbuds- og skoleområdet. Ud over formandskabet er der i Rådet repræsentanter fra

relevante interesseorganisationer på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Rådet for Børns Læring

nedsættes af børne- og undervisningsministeren, som også udpeger formandskabet. Det nuvæ-

rende formandskab er beskikket for en treårig periode fra medio 2021 til medio 2024.

Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsmini-

steren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisnin-

gen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle

børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Formandskabet afgiver hvert år en skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren med

anbefalinger til ministeren. Rådet for Børns Læring har drøftet beretningen på et møde den 14.

november 2023. Et referat af rådsmedlemmernes synspunkter findes i bilag 1.

Formandskabet har i år beskæftiget sig med børns start på skolelivet og i den forbindelse haft

fokus på betydningen af en sammenhængende indskoling og fritidstilbud af høj kvalitet. Derud-

over har formandskabet også beskæftiget sig med potentialer og opmærksomhedspunker ved

frisættelse af folkeskolen. Alt sammen for at sikre vores børn den bedste kvalitet. Både i skolen

og fritidstilbuddet.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring den 4. december 2023:

• Else Sommer (formand)

• Helle Bjerg

• Marco Damgaard

• Mads Meier Jæger

• Nanna Lohman

• Anette Lykke

• Jens-Peter Thomsen

FORORD

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FORORD

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 1.

INDLEDNING

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har i sin treårige periode valgt at dække hele

0-18-årsområdet gennem tre fokuserede nedslag i børnenes institutions- og skoleliv. Det første

år har vi haft fokus på

dagtilbud,

herunder særligt relationskompetence i dagtilbud som en

væsentlig del af det pædagogiske personales faglighed og som en central forudsætning for at

udvikle dagtilbud af høj kvalitet til gavn for alle børn og i særlig grad med henblik på at imøde-

komme børn i udsatte positioner. I indeværende år har vi haft fokus på

indskoling

fritidsområ-

det,

og i vores tredje og sidste år vil vi have fokus på

udskolingen.

Her i formandskabets andet år har vi rettet blikket mod

indskolingen

fritidsområdet.

Vi har i

årets løb haft fokus på at udpege og udfolde, hvordan pædagogisk kvalitet ser ud i indskolingen

og på fritidsområdet. Formandskabet mener, at både indskoling og fritidsområdet rummer uud-

nyttede potentialer til at imødekomme endnu flere børns behov for og krav på faglig og social

trivsel og udvikling allerede fra første færd i deres skoleliv.

I formandskabet har vi endvidere haft fokus på at følge og drøfte den igangværende

frisættelse

af folkeskolen. Det har vi valgt, fordi frisættelse både rummer mulighed for pædagogisk udvik-

ling og samtidig handler om de vilkår i form af rammer og ressourcer, som folkeskolen opererer

indenfor. Derfor ønsker vi at rejse en række opmærksomhedspunkter ind i frisættelsesdagsorde-

nen.

Det udfordringsbillede, som formandskabet har lagt til grund for årets fokusområder og anbe-

falinger, er allerede kendt: For mange elever forlader folkeskolen uden de nødvendige kompe-

tencer og færdigheder og først og fremmest uden den nødvendige tro på, at de magter at gå i

gang med uddannelse og job. Antallet af børn og unge, der mistrives, er stigende. Den stigende

mistrivsel kan påvirke børns skolegang, og vi ser et bekymrende højt fravær. Fraværsstatistikken

dækker over komplekse forhold og kan have mange forskellige konkrete årsager. Samlet set er

det dog udtryk for, at for mange børn (og familier) oplever, at skolen ikke er et sted, hvor de får

deltagelsesmuligheder, som de kan se sig selv i. Og fravær fratager både børnene muligheden

for at indgå i skolens faglige og sociale fællesskab – og skolen for at kunne arbejde med og

understøtte børnenes faglige og sociale trivsel og udvikling. Trods års indsats for at inkludere

flere elever i almenundervisningen henvises en stadig stigende andel af eleverne til specialtilbud

eller har behov for supplerende støtte i eller uden for undervisningen. Se nedenfor for uddybning

af udfordringsbilledet.

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

GENERELT UDFORDRINGSBILLEDE FOR DEN DANSKE

FOLKESKOLE

• I en undersøgelse fra VIVE (2022) angiver 11 pct. af de 11-15-årige at have lav livstil-

fredshed, mens 57 pct. angiver middelhøj livstilfredshed og 32 pct. angiver høj livstil-

fredshed

• Ifølge CeFU (2022) oplever 44 pct. af unge i alderen 16-25 år en grad af mistrivsel.

• 29,6 pct. af eleverne i folkeskolen havde i skoleåret 2021/2022 over 10 pct. samlet

fravær

• Antallet af elever, der modtager specialundervisning, er steget med 40 pct. fra 16.000 i

2016 til 22.500 i 2022 alene på folkeskolerne

• Beregninger fra KL viser, at 26,3 pct. af udgifterne i folkeskolen i 2022 blev brugt på spe-

cialklasser og specialskoler. Til sammenligning udgjorde andelen i 2016 20,5 pct.

• Beregninger fra KL viser, at kommunernes velfærdsbudgetter er blevet underkompense-

ret med 1,9 milliarder oven på sidste års rekordhøje inflation

• Cirka 43.000 unge i alderen 15-24 år har ikke en uddannelse og er hverken i gang med

en uddannelse eller i beskæftigelse

• Hver sjette underviser (16 pct.) i folkeskolen var ikke læreruddannet i skoleåret

2019/2020. I 2012/2013 var det hver tiende

Ovenstående udfordringsbillede peger i høj grad på udfordringerne, som de ser ud, når de duk-

ker op på mellemtrinnet og særligt i udskolingen. Udfordringerne bliver synlige, når det enkelte

barn mistrives i en grad, så der kan sættes tal på: når fagligheden dykker, når visitationen til

andet skoletilbud er sket, eller når den unge forlader folkeskolen uden de fornødne kundskaber

og færdigheder til umiddelbart at komme videre i uddannelsessystemet. I et børneperspektiv

starter udfordringerne langt før. De tager ofte form med afsæt i en lang række negative erfarin-

ger, som barnet har fået ved ikke at kunne leve op til de forventninger, krav eller fællesskaber,

som barnet møder i skolen. Det kan både gælde i forhold til adfærd, i socialt samspil og i forhold

til faglige krav og faglig udvikling.

Børn gør det rigtige, hvis de kan.

Så når børn ikke oplever at

lykkes i skolen, så kan det skabe dybe erfaringer af f.eks. ikke at slå til i undervisningen eller ikke

at kunne tage del i klassens faglige og sociale fællesskab.

Formandskabet ønsker at understrege, at folkeskolen gør rigtig meget godt, og at det ikke er

skolen, der skaber udfordringerne. Udfordringsbilledet er snarere et billede på de vilkår, som sko-

len i dag arbejder ind i. Det er med dette afsæt, at vi i formandskabet netop har valgt at sætte

fokus på den pædagogiske kvalitet eller, endnu mere konkret, at der hver dag gøres et kæmpe,

solidt og kompetent pædagogisk arbejde i folkeskolens indskoling og fritidstilbud. Vi mener,

at de to områder fortjener selvstændig pædagogisk og politisk opmærksomhed, fordi begge

områder rummer kimen til, at endnu flere børn oplever at trives og udvikle sig i folkeskolen. For

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022a)

Uddannelsesstatistik (2022)

Altinget (2023a)

Politiken (2023)

Altinget (2023b)

Børne- og Undervisningsministeriet (2023a)

Danmarks Evalueringsinstitut (2021a)

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

mandskabets anbefalinger skal således ses som bud på, hvordan det pædagogiske arbejde og

pædagogisk kvalitet får endnu bedre vilkår og rammer for at udfoldes til gavn for alle børn.

Formandskabet har valgt at sætte fokus på

indskolingen,

fordi det er her, børnenes første møde

med skolen sker. Det er her, de lærer at gå i skole, og det er her, de får deres første erfaringer

med at høre til i skolen. Formandskabet ønsker at pege på, at den måde, hvorpå vi i dag orga-

niserer indskolingen,

ikke

er et udtryk for et samlet, pædagogisk begrundet bud på, hvordan vi

bedst giver flest børn en god start på deres skoleliv. Indskolingen i dag er et konglomerat af

beslutninger og strukturer, der er vokset frem på forskellige tidspunkter og som enkeltstående

bud på løsninger på konkrete problemer.

Helt konkret består indskolingen i dag langt de fleste steder af en ’førskole-SFO’, hvis primære

formål kan synes at være at få skolestarterne ud af børnehaven, så der kan blive plads til nye

børnehavebørn. Sat på spidsen har vi altså at gøre med en førskolestart begrundet i økonomi

og ressourcer – som det er op til pædagoger at gøre til en pædagogisk meningsfuld periode før

den egentlig skolestart. Derefter går børnene i børnehaveklasse, der står som et et-årigt førsko-

leforløb, der skal forberede børnene til skolen. Derefter kommer så den egentlige skolestart i 1.

klasse. I et børneperspektiv betyder det, at børnene oplever en lang række overgange og skift

i de første skoleår. Faktisk starter de ofte i skole hele tre gange, nemlig førskole-SFO i foråret,

børnehaveklasse efter sommerferien og 1. klasse året efter. Denne struktur indebærer i sig selv

mange skift og overgange: i børn- og voksenrelationer, i genkendelighed og rammer, i rutiner og

forventninger samt i faglighed og aktiviteter

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

I formandskabet mener vi, at det er vigtigt med en sammenhængende indskoling, hvor børnene

kun starter i skole én gang, og hvor der lokalt skabes et sammenhængende fagligt indhold med

plads til fordybelse i fagene og med få, gennemgående voksne. Det bør være normen og ikke

undtagelsen, at børn møder sammenhæng i skolelivet fra første dag. At skolen bliver et bedre

sted at lære og være for flere børn fra første dag, børnene træder ind på skolen.

Formandskabet har også valgt at sætte fokus på

fritidstilbud

som en væsentlig faktor for at

skabe sammenhæng i indskolingen. I Danmark er der tradition for, at langt størstedelen af børn

i indskolingen går i fritidstilbud, når undervisningen er slut. Fritidstilbud er derfor en stor del af et

barns hverdag og derved et vigtigt element i at skabe en sammenhængende indskoling. I fritids-

tilbuddene kan der skabes fællesskaber og en følelse af at høre til gennem andre pædagogiske

greb end i skolen: f.eks. frivillighed, interessebårne fællesskaber og medbestemmelse. Fritids-

tilbud kan således spille en central rolle for arbejdet med udviklingen af børn og unges medbe-

stemmelse, kreativitet og skabende evner samt generel deltagelse i fællesskaber og etablering

af sociale relationer

. I formandskabet mener vi, at der skal sættes øget fokus på kvalitet på

fritidsområdet med henblik på at udvikle og styrke fritidsområdets pædagogiske rolle i at give

alle børn en god start på skolelivet.

Endelig har vi i formandskabet også valgt at sætte fokus på

frisættelse,

fordi dette område har

afgørende betydning for de rammer og ressourcer, som folkeskolen opererer indenfor. Her er et

vilkår den økonomiske virkelighed, som kommuner og skoler opererer indenfor. Ifølge Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd er den danske velfærd blevet underfinansieret med mere end

22,5 mia. kr. siden 2015, hvilket bl.a. har medført en række besparelser på velfærdsområderne

Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

i kommunerne

. De kommunale besparelser har også medført, at medierne har haft fokus på,

hvordan flere kommuner har gennemført besparelser på netop skoleområdet

De økonomiske vilkår er vigtige at have for øje, når vi ser på den aktuelle dagsorden for frisæt-

telse af folkeskolen. Frisættelse af folkeskolen rummer mange potentialer, men der er også en

række opmærksomhedspunker. Ofte ses frisættelse som løsningen på de udfordringer, som

folkeskolen står overfor, men det er vigtigt at have for øje, at frisættelsen ikke i sig selv kan løse

alle problemer. Vi mener, at frihed til de fagprofessionelle vil medføre, at man i højere grad lokalt

kan præge den måde, som man vil drive skole på. Det er positivt, og det kan være et vigtigt para-

meter for arbejdsglæden og de faglige resultater. Man bør dog også diskutere og være bevidst

om faldgruberne ved frisættelse, inden vi frisætter alle landets skoler. Vi skal være bevidste om,

at friheden i folkeskolen f.eks. kan føre til øget forskel på kvaliteten mellem skoler og i værste

fald blive en maskeret kommunal spareøvelse. I formandskabet mener vi, at øget frihed i folke-

skolen bør ske med ét mål for øje: At skabe en folkeskole med bedre kvalitet for vores børn.

Formandskabets fokusområder og anbefalinger på de tre områder – indskoling, fritidstilbud og

frisættelse – er ikke blevet mindre relevante efter, at regeringen offentliggjorde sit folkeskole-

udspil i oktober 2023

. Formandskabet ønsker således at kvittere for, at udspillet eksplicit har

gjort plads til at inddrage de anbefalinger, som formandskabet har varslet i relation til indskolin-

gen. Derimod er fritidsområdet ikke adresseret i regeringens udspil. Hvis regeringen ønsker at

forkorte skoledagen, så skal de huske en ordentlig finansiering, kvalitet og prioritering af vores

fritidstilbud - ellers vil det ikke blive til en fordel for børnene. Det er fritidsområdet, der både res-

sourcemæssigt, personalemæssigt og pædagogisk skal fylde det rum, som en kortere skoledag

fører med sig. I en tid, hvor fritidstilbuddet til de små børn stort set alle steder er organiseret

under folkeskolen, er det bemærkelsesværdigt, at området ikke har mere fokus i et folkeskole-

udspil. Derfor taler formandskabets anbefalinger direkte ind i et behov for et styrket fokus på

at se på ressourcer og kvalitet i folkeskolen i et sammenhængende perspektiv, hvor fritidsom-

rådet har noget særligt at byde på. Endelig er regeringens udspil en konkretisering af frisættel-

sesdagsordenen på folkeskoleområdet. Her ønsker formandskabet at bidrage med en række

opmærksomhedspunkter i forbindelse med den fortsatte udrulning af frisættelsesdagsordenen.

LÆSEVEJLEDNING TIL ÅRSBERETNINGEN

Vi vil nedenfor i kapitel 2 beskæftige os med, hvordan man kan organisere indskolingen, så

eleverne oplever sammenhæng i deres første skoleår. Det inkluderer bl.a., at der er en sammen-

hæng i overgangen til skole og i løbet af indskolingen, samt at eleverne møder gennemgående

voksne i løbet af dagen i både skolen og fritidstilbuddet. I kapitel 3 vil vi se nærmere på fritids-

tilbud, som er en vigtig arena i forhold til at styrke børns læring og trivsel f.eks. gennem fælles-

skab og leg. Afslutningsvist vil vi rette blikket mod frisættelsen af folkeskolen, hvor vi vil påpege

en række opmærksomhedspunkter. Alt sammen for at sikre vores børn den bedste kvalitet.

Både i skolen og fritidstilbuddet.

10 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2023)

11 Politiken (2023)

12 Børne- og Undervisningsministeriet (2023c)

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE

INDSKOLING

I formandskabet mener vi, at børn i dag oplever for mange overgange og ofte for mange forskel-

lige pædagoger og lærere i de første skoleår. De mange overgange og skift kan opleves spæn-

dende og udviklende, hvis barnet føler sig tryg og mødt i sine behov. På den anden side kan det

også være en udfordring for de børn, som ikke kan afkode og mestre det, som omgivelserne

forventer af dem

. Udfordringerne kan have konsekvenser for børns udvikling, læring og trivsel,

hvilket kan få langvarige følger for den enkelte. Undersøgelser indikerer, at trivselsudfordringer

ved skolestart har en selvstændig betydning for børnenes senere uddannelse og beskæftigel-

En sammenhængende indskoling i form af et genkendeligt og trygt pædagogisk læringsmiljø er

centralt for at understøtte, at børn trives og opnår tilstrækkelig læring. Derfor har mange skoler

allerede i dag et stort fokus på at skabe et sammenhængende indskolingsforløb. Der er dog

også brug for at se på, om der er nogle strukturelle barrierer, der udfordrer skolerne i at arbejde

med en sammenhængende indskoling.

I formandskabet mener vi, at de mange overgange og skift kan spores tilbage til indskolingens

historiske udvikling, der bærer præg af fragmenterede tilføjelser og ad-hoc-løsninger. Selvom

intentionerne bag ændringerne har været velment, har de samlet set ført til en indskoling, der

mangler sammenhæng. Vi mener derfor, at det er nødvendigt at gennemgå og reevaluere

organiseringen af indskolingen for at skabe et mere helhedsorienteret perspektiv herpå. Dette er

vigtigt, særligt i en tid, hvor flere børn mistrives, og flere kommer i specialtilbud.

Derfor har formandskabet valgt at sætte fokus på, hvordan vi kan skabe en mere sammenhæn-

gende indskoling, bl.a. ved at igangsætte en undersøgelse, der bidrager med viden om, hvordan

man kan organisere indskolingen, så børnene oplever et sammenhængende forløb. Dette er

vigtigt og skal ses i lyset af, at der kun i begrænset omfang findes viden om overgangen mellem

børnehaveklasse og 1. klasse samt om, hvordan overgange og skift i indskolingen og SFO’en

opleves af børn, pædagoger, ledere og lærere.

I beretningen anvender vi flere steder “ledere, lærere og pædagoger” som betegnelsen for

indskolingens fagpersoner ud fra et ønske om at signalere, at fagpersonerne ikke blot skal have

en rolle i ét enkelt år af indskolingen, men i hele indskolingen. Børnehaveklasselederne skal

naturligvis også være en del af den nye samlede indskoling, men selve betegnelsen signale-

rer en kompetence, der kun bruges i et enkelt år. Det er en vigtig del af vores anbefalinger, at

indskolingen organiseres med gennemgående voksne. Børnehaveklasselederne har betydelige

kompetencer til at være en del af det gennemgående team ikke blot i ét enkelt år af indsko-

lingen, men i hele indskolingen. I formandskabet mener vi desuden, at man skal bevare det

formål, man har med børnehaveklassen. Den fordybelse, praksisfaglighed og leg, der er plads

til i børnehaveklassen, skal trækkes med ind i hele indskolingen. Vi skal med andre ord stræk-

13 Broström (2019)

14 Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019a)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

ke overgangen, så vi skaber et sammenhængende læringsmiljø, der giver øget plads til leg og

læring i hele indskolingen.

UNDERSØGELSE AF ORGANISERINGER I INDSKOLINGEN

Der findes kun begrænset viden om overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse

samt om, hvordan overgange og skift i indskolingen og SFO’en opleves af børn, pædago

ger, ledere og lærere. Det kan være en udfordring i forhold til at få skabt gode og sam-

menhængende overgange.

For at få mere viden om et sammenhængende skoleforløb i indskolingen har formand-

skabet fået udarbejdet en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Formålet

med undersøgelsen er at få afdækket gode eksempler på, hvordan man kan organisere

en sammenhængende indskoling samt viden om, hvilke fordele og barrierer der kan

være ved forskellige typer af organiseringer. Udpluk af undersøgelsens hovedresultater

vil præsenteres løbende i årsberetningen.

Undersøgelsen består af to dele: En forundersøgelse og skolebesøg. Første del af un-

dersøgelsen er en forundersøgelse, der gennem et desk study og seks lederinterviews

afdækker praksisnær viden om variation i forskellige typer af og elementer i at organise-

re et sammenhængende indskolingsforløb. I anden del af undersøgelsen har EVA besøgt

tre skoler, der har et særligt fokus på at organisere et sammenhængende indskolingsfor-

løb på varierede måder. Besøgene består af observationer af dagen i skolen og i SFO’en

samt interviews med hhv. ledere, lærere, pædagoger og børn.

Undersøgelsen kan findes på Rådets hjemmeside:

www.børns-læring.dk

I dette kapitel vil vi først se på organiseringen i skolestart og mellem klassetrin, hvorefter vi vil se

på betydningen af gennemgående pædagoger og lærere i de mange overgange og skift. Til sidst

vil vi fokusere på opbygningen af skoledagen og pædagogiske tiltag med fokus på en sammen-

hængende indskoling, hvorefter kapitlet afsluttes med et fokus på det tværprofessionelle samar-

bejde. Kapitlet lægger op til, at vi alle forholder os til og drøfter, hvorfor vi organiserer os, som vi

gør – og hvordan vi kan gøre det bedre.

2.1 OVERGANGE OVER TID I BØRNS DAGTILBUDS-, FRITIDS- OG

SKOLELIV

Børnenes første møde med skolen er en vigtig overgang i deres liv

. En undersøgelse foretaget

af EVA peger på, at når børn oplever en god overgang fra dagtilbud til SFO og skole, gavner det

deres læring og trivsel i overgangsperioden og i skolestarten

. ”Sammenhæng” er vigtigt, da det

hjælper børnene med at føle sig trygge i deres relationer og mestre de sociale og faglige udfor-

dringer, som de møder i de mange overgange

. Det taler for formandskabets fokus på at få en

15 Egmont Fonden (2019)

16 Danmarks Evalueringsinstitut (2021b)

17 Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

mere sammenhængende skolestart og indskoling for alle børn. Undersøgelsen af EVA, foranledi-

get af formandskabet, skal således ses som et bidrag og en opfordring til en mere systematisk

og pædagogisk tilgang til en samlet indskoling.

OVERGANGEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE – SKOLESTARTSMODELLER

Der er forskel på, hvordan overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse praktiseres i skolerne.

De fleste skoler benytter i stigende grad en skolestartsmodel, hvor børnene starter i SFO i for

året, inden de starter i skole (vi bruger betegnelsen førskole-SFO for denne skolestartsmodel). I

skoleåret 2005/06 benyttede 25 pct. af landets skoler sig af førskole-SFO, mens dette var steget

til 56 pct. i skoleåret 2020/21. Andre skoler benytter traditionel skolestart, hvor børnene starter

i skole i august, mens kun et fåtal benytter rullende skolestart, hvor børnene starter forskudt i

løbet af skoleåret, jf. tabel 1

Tabel 1: Udvikling i skolernes brug af skolestartsmodeller

Skolestartsmodeller

Førskole-SFO

Traditionel skolestart

Rullende skolestart

Kilde: EVA (2021b). Overgange fra dagtilbud til skole

Anm.: Procenterne summer ikke til 100, fordi de er afrundet.

2005/2006

25 pct.

74 pct.

1 pct.

2020/2021

56 pct.

39 pct.

4 pct.

Førskole-SFO er organiseret forskelligt fra skole til skole og varierer f.eks. i forhold til an-

tal indskrevne børn og hvor mange måneder, børnene går i førskole-SFO, inden de starter i

børnehaveklasse. Typisk går børn i førskole-SFO i to til fem måneder, inden de starter i børneha-

veklasse. I førskole-SFO skal man enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med

i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske lære-

plan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4. En undersøgelse af førskole-SFO viser, at af de adspurgte

SFO- og fritidshjemsledere angiver over 54 pct., at de arbejder med de kompetenceområder,

der arbejdes med i børnehaveklassen, mens 33 pct. arbejder med temaerne i den pædagogiske

læreplan. 13 pct. af SFO- og fritidshjemslederne angiver, at de ikke ved, om de arbejder med

kompetenceområder eller læreplanstemaer. Dette kan tyde på, at der blandt de adspurgte SFO-

og fritidstilbudsledere er en usikkerhed om, hvilke lovgivningsmæssige rammer der gælder for

førskole-SFO, hvilket potentielt kan have betydning for kvaliteten af tilbuddene

På baggrund af forskning og interviews med interessenter, forskere og praktikere har EVA iden-

tificeret fem kvalitetskendetegn for førskole-SFO. Kendetegnene indkredser, hvad der er særlig

vigtigt for at skabe et sammenhængende børneliv i overgangen fra dagtilbud til førskole-SFO og

skole

De fem kvalitetskendetegn, som førskole-SFO kan vurderes på, er:

Danmarks

Evalueringsinstitut

(2021b)

(2023b)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

•

Førskole-SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

Førskole-SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole.

Førskole-SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole gennem genken-

delighed og med afsæt i børnenes perspektiver.

I førskole-SFO samarbejder pædagogisk personale om overgange gennem vidensud-

veksling med andre fagprofessionelle.

I førskole-SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med forældre.

Det oplistede billede af elevernes skolestart illustrerer, at der er tre modeller, der karakteriserer

organisering af skolestart i Danmark, hvor førskole-SFO er den mest benyttede model. Dette il-

lustreres også i EVA’s undersøgelse om organiseringer i indskolingen, hvor de deltagende skoler

gør brug af de tre nævnte skolestartsmodeller. En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at de

samme organiseringselementer i arbejdet om en sammenhængende indskoling går på tværs

af de tre modeller. Det er f.eks. besøg af pædagoger fra skolen i børnehaven, og at børnene

besøger skolen forud for skolestart. Fælles for skolerne er, at det overordnede formål med deres

skolestartpraksis er, at børnene oplever genkendelighed og føler sig trygge

. Et opmærksom-

hedspunkt i denne forbindelse er, at én organiseringsmodel ikke skaber sammenhæng i sig selv.

OVERGANGEN FRA BØRNEHAVEKLASSE TIL 1. KLASSE OG VIDERE

OP I 2. OG 3. KLASSE

Når man retter blikket mod organiseringen mellem klassetrin i indskolingen, er der begrænset vi-

den. Det fremgår af EVA’s undersøgelse, at skolerne organiserer overgangene mellem klassetrin

på særligt tre måder: 1) Grundig overlevering af viden mellem teams om både enkelte elevers

og klassens faglige niveau og sociale trivsel, 2) Klassepædagoger følger klasserne i overgange

mellem klassetrin og 3) Udskydelse af overgange i indskoling gennem fælles lærer- og pæda-

gogteam. Rationalet bag de to første organiseringsmåder er bl.a. at give eleverne ro, da man i

højere grad kan indrette en genkendelig hverdag og at skabe tryghed for eleverne gennem kend-

te pædagoger. Rationalet bag den sidste organiseringsmåde er, at det er mere trygt for eleverne

at møde større organisatoriske forandringer senere i indskolingen

I undersøgesen optræder der to varianter, hvorpå man kan udskyde overgangen. Den første vari-

ant indebærer etableringen af et fælles team omkring børnehaveklasse og 1. klasse i de samme

omgivelser, og den anden variant udgør en aldersintegreret holddeling, hvor bestemte pædago-

ger og lærere har eleverne i hele indskolingsforløbet. Skolerne oplever forskellige potentialer ved

aldersintegreret undervisning. En af potentialerne er muligheden for at lære fra sig og imitere på

tværs af alder

Set fra elevernes perspektiver er det vigtigste i de mange skift og overgange deres relationer til

de andre elever samt pædagoger og lærere. I undersøgelsen fortæller elever, at de er ærgerlige

over at skulle sige farvel til lærere eller pædagoger, som de er glade for, f.eks. fordi indskolin-

gens organisering gør, at de ikke længere skal have den pågældende voksne. Eksempelvis siger

en elev i 2. klasse:

22 Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

23 Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

24 Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

”Det er lidt irriterende, at Peter stopper,

fordi det er den voksne, vi har kendt

mest, og som kender os”

2.2 GENNEMGÅENDE PÆDAGOGER OG LÆRERE

Som beskrevet i indledningen til kapitlet tilbydes børn ofte tre markante overgange og skift i

relationer, rammer og forventninger til deltagelse, når de starter i skole. I hver overgang gør pæ-

dagogisk personale et stort pædagogisk arbejde for at skabe relationer, tydelighed og deltagel-

sesmuligheder for alle.

GENNEMGÅENDE PÆDAGOGER I OVERGANGEN FRA DAGTILBUD

TIL SKOLE OG FRA SFO OG SKOLE

Samarbejdet om overgange kan f.eks. bestå i, at der i den første tid efter at børnene er startet

i skole, følger pædagogisk personale fra dagtilbud med ind i skolen eller fritidstilbuddet. Der er

dog tale om en mindre udbredt praksis. En undersøgelse fra EVA viser, at på halvdelen af de

skoler, som har førskole-SFO, svarende til 28 pct. af alle skoler, følger pædagogisk personale

fra nogle dagtilbud med ind i fritidstilbuddet

før

sommerferien. På omkring 20 pct. af alle skoler

følger pædagogisk personale fra nogle dagtilbud med ind i skolen og fritidstilbuddet

efter

som-

merferien. Den samme tendens gør sig gældende, når man kigger på børn i udsatte positioner,

hvor det heller ikke er en udbredt praksis. 23 pct. af skolerne har en ordning, hvor pædagogisk

personale fra dagtilbud følger med for at støtte børn i udsatte positioner i fritidstilbuddet, mens

blot 17 pct. har en ordning, hvor pædagogisk personale fra dagtilbud følger med i den første

periode af børnenes tid i skolen

Tendensen ser dog anderledes ud, når man ser på, om pædagogisk personale fra førskole-SFO

følger med ind i skolen. Pædagogisk personale fra SFO’en følger således ofte med, når børnene

starter i børnehaveklasse. På 65 pct. af de skoler, som har førskole-SFO, har personalet opgaver

både i skolen og i fritidstilbuddet, som en del af deres stilling

. Denne tendens er vi i formand-

skabet glade for, da undersøgelser viser, at elever sætter pris på, at nogle af pædagogerne er

gennemgående voksne, som de møder i både skolen og i fritidstilbuddet. Det skyldes, at de

gennemgående voksne er med til at give en tryghed for børnene og skabe et helhedsperspektiv

på dem og deres hverdag. Desuden giver det en mulighed for at håndtere konflikter og sociale

problemstillinger løbende

Danmarks

Evalueringsinstitut

(2023a)

(2021b)

(2017)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Forskning peger dog på, at gennemgående voksne kun har en positiv betydning for bl.a. børne-

nes trivsel, hvis børnene har en god og tryg relation til den voksne

. Dette påpeger vigtigheden

af pædagogisk personales relationskompetence, som vi i formandskabet beskæftigede os med

i årsberetningen 2022

. Det vigtige arbejde med relationer bakkes desuden op af resultaterne

af undersøgelsen, som EVA har udført for formandskabet. Her fremgår det, at relationsarbejdet

kan skabe et godt afsæt for, at eleverne oplever tryghed og dét at kunne mestre noget nyt som

led i et sammenhængende forløb i indskolingen

FILM OM ORGANISERINGER I INDSKOLINGEN

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har fået produceret to film, som illustrerer

forskellige måder at organisere sig på og arbejde med skolestart og indskoling.

Den ene film viser organiseringen af den nuværende indskoling, og den anden film viser

formandskabets ønske til en ny struktur i indskolingen. I denne indskoling starter børne-

ne i skole én gang. De starter direkte på skolen, hvor et team af lærere og pædagoger er

sammen om flere klassetrin. Fagene i skolen dækkes af teamets lærere og pædagoger,

og eleverne møder derfor færre voksne, og det er lettere at skabe varige relationer, tyde-

lighed og deltagelsesmuligheder for alle.

De to film kan findes på Rådets hjemmeside:

www.børns-læring.dk

GENNEMGÅENDE LÆRERE I SKOLEN

Selvom undersøgelser viser, at gennemgående voksne – dvs. færre forskellige voksne – er med

til at skabe tryghed og et helhedsperspektiv på eleverne og deres hverdag, er der også forhold,

der taler for, at børnene undervises af lærere med undervisningskompetence i det pågældende

fag, hvilket gennemgående lærere kan være et brud med. En undersøgelse viser, at folkeskole-

elevers karaktergennemsnit og resultater i nationale test generelt løftes, når de bliver undervist

af en lærer med kompetencer i det pågældende fag

. Undersøgelsen er testet på elever i udsko-

lingen, og det er derfor uvist, om effekten er lige så stærk i indskolingen som i udskolingen.

Med den politiske aftale

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed

fra januar 2019 er der fast-

lagt en målsætning om fuld kompetencedækning i skoleåret 2025/26. Fuld kompetencedæk-

ning betyder, at 95 pct. af alle timer på tværs af fag og klassetrin skal varetages af en lærer med

undervisningskompetence i det fag, de underviser i, eller kompetencer svarende hertil. Målsæt-

ningen om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin.

Skoler og kommuner har siden marts 2020 haft mulighed for at fravige målsætningen om fuld

kompetencedækning, bl.a. som følge af en række udvidede COVID-19-frihedsgrader. Muligheden

for at fravige kravet bortfalder dog i august 2024. I formandskabet mener vi, at kravet om fuld

BUPL & SDU (2019)

Rådet for Børns Læring (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019b)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

kompetencedækning bør afskaffes permanent i indskolingen, hvilket også flugter med regerin

gens folkeskoleudspil fra oktober 2023.

I forhold til kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen mener vi, at kravet mindsker

skolernes frihed til lokalt at prioritere andre pædagogiske hensyn, f.eks. få-lærer-princippet,

hvor den samme lærer underviser den samme klasse i flere fag, selvom vedkommende ikke

har undervisningskompetence i alle fag. Få-lærer-princippet er særligt vigtigt i indskolingen, da

eleverne vil opleve færre skift til fordel for relationsopbygningen mellem elev og lærer.

Figur 1 nedenfor viser, at kompetencedækningsgraden er lavere i indskolingen og mellemtrinnet

sammenlignet med udskolingen. Det kan indikere, at få-lærer-princippet tillægges større vægt i

indskolingen end i udskolingen.

Figur 1: Kompetencedækningsgraden i procent. Skoleårene 2019/2020-2022/2023

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indskoling

2019/2020

84,4%

82,4%

82,8%

86,7%

93,9%

84,1%

84,3%

92,2%

Mellemtrin

2021/2022

2022/2023

Udskoling

Kilde: Kompetencedækning - skole, klassetrin, fag - Nøgletal | Børne- og undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)

Anm.: Kompetencedækningsgraden beskriver andelen af undervisningstimer, som varetages af lærere med enten

undervisningskompetence i faget eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Beregningen af kompetencedækningsgraden

er baseret på de af BUVM fastsatte vejledende timetal og minimumstimetal i de enkelte fag.

Anm.: Bemærk at der ikke findes data for skoleåret 2020/2021, da Covid-19 forhindrede skolernes indberetning af

kompetencedækning.

2.3 OPBYGNING AF SKOLEDAGEN OG PÆDAGOGISKE TILTAG

I formandskabet mener vi ikke, at vi skal skrue ned for timetallet i indskolingen, som regeringens

folkeskoleudspil lægger op til. Vi skal ikke have mindre skole eller mindre læring. Vi skal i stedet

udvikle kvaliteten, skabe mere ro og kontinuitet. Med kontinuitet mener vi bl.a., at der skal ske en

forenkling af fagrækken, så eleverne ikke oplever for mange skift mellem fagene. Desuden skal

vi være opmærksomme på, at gode relationer og fagligt fokus går hånd i hånd.

SKEMAOPBYGNING OG LÆREPLANER I FOLKESKOLEN

Forskning viser, at mange skift mellem fagene kan gøre det vanskeligt for børnene at omstille

sig og nå at fordybe sig i det enkelte fag. Konkret oplever eleverne en forvirring, når deres skema

er tilrettelagt med mange skift mellem forskellige fag på samme dag. Skiftene gør det svært

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

for eleverne at omstille sig mellem de forskellige fag, og det er vanskeligt at fordybe sig i det

enkelte fag, inden timen er slut. Længere moduler giver netop eleverne mulighed for mere for-

dybelse, mere ro og en bedre forståelse af indholdet i undervisningen

. Resultaterne er baseret

på svar fra elever fra 5.-9. klasse, men det formodes, at tendenserne også gør sig gældende på

de lavere klassetrin, hvilket undersøgelsen, som EVA har udført for formandskabet, bakker op

om. Et fremtrædende perspektiv blandt de deltagende skoler i undersøgelsen er, at når dagen

er struktureret i korte tidsintervaller, opstår der mange skift, som er med til at skabe uro blandt

eleverne

En central ambition med folkeskolereformen fra 2014 var en længere og mere varieret skoledag.

Antallet af fagtimer steg og skoledagen blev længere. Desuden blev antallet af fag i indskolingen

forøget i og med, at det blev indført, at der også skulle undervises i håndværk og design samt

engelsk i indskolingen, jf. tabel 2. Som det fremgår af folkeskolelovens § 5, stk. 2, om fagene i

1. -9. klasse, skal undervisningen gives inden for de enkelte obligatoriske fag gengivet i tabel 2

nedenfor. Udover undervisningen i fagene skal skolerne også undervise i tre obligatoriske emner

(færdselslære, sundheds- og seksualundervisning samt uddannelse og job)

. Hermed lægges

der op til en skolehverdag, hvor eleverne i indskolingen kan møde mange forskellige lærere, hvis

der også skal tages hensyn til kravet om kompetencedækning. I formandskabet mener vi, at

dette strider imod ønsket om faglig fordybelse, som er en af regeringens ambitioner i folkesko-

leudspillet.

I formandskabet mener vi derfor, at der skal ske en simplificering af fagrækken i indskolingen, så

eleverne oplever færre skift på de yngste klassetrin. Vi mener, at skolerne skal have større frihed

til at tænke fag i sammenhæng, hvilket kræver, at politikerne ikke kun forholder sig til timetallet,

men også fagrækken (antal forskellige fag) og antallet af læringsmål i indskolingen for at mulig-

gøre, at der lokalt kan skabes et sammenhængende fagligt indhold med plads til fordybelse og

praksisfaglighed. En reduceret fagrække skal give plads til at brede fagenes indhold ud lokalt,

så der bliver mere plads til praksisfaglighed og fordybelse. Det flugter med resultaterne i EVA’s

undersøgelse om organisering af indskolingen, hvor de deltagende skoler i undersøgelsen er

fælles om, at de i opbygningen af skoledagen prøver at skabe sammenhæng ved at reducere og

nedtone skift. En af skolerne fortæller bl.a., hvordan sammenlagte fag giver tværfaglig sammen-

hæng. Skolen har valgt at sammenlægge tre mindre fag. Lærerne udtrykker i den forbindelse, at

den tværfaglige undervisning giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem de forskellige

fag for eleverne. Desuden er det også medvirkende til, at eleverne får en bedre forståelse af fa-

genes indhold

. I formandskabet mener vi derfor, at det skal være endnu nemmere for skolerne

at tænke fag i sammenhæng. Det skal ske ved en forenkling af fagrækken og en reduktion af

læringsmålene i indskolingen.

Danmarks Evalueringsinstitut (2020)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

Folkeskoleloven (2023)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Tabel 2. Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene i folkeskolen

Klassetrin

Humanistiske fag

Dansk

Engelsk

Tysk/fransk

Historie

Kristendomskundskab

Samfundsfag

Naturfag

Matematik

Natur/teknologi

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Praktiske/musiske fag

Idræt

Musik

Billedkunst

Håndværk og design

Madkundskab

Valgfag

Valgfag (obligatorisk praktisk/musisk for 7. og 8. klassetrin

Årligt timetal (minimum)

Understøttende undervisning og pausetid

Årlig undervisningstid (minimum)

750

360

1.110

780

330

1.110

810

300

1.110

150

330

240

1. kl

2. kl

3. kl

Kilde:

Timetal | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Anm.: Der undervises ikke i fag i børnehaveklassen, og der er derfor ikke vejledende eller obligatoriske timetal i de enkelte fag.

DET GODE TEAMSAMARBEJDE: FÆLLES PÆDAGOGISK FORSTÅELSE

OG KLASSELEDELSE

I formandskabet mener vi også, at en fælles forståelse af det gode børneliv er centralt. I un-

dersøgelsen, som EVA har udført for formandskabet, fremhæves det, at de deltagende skoler

vurderer, at teamsamarbejdet er afgørende for, at skolerne lykkes med at skabe sammenhæng i

indskolingen. Dette i form af et genkendeligt og trygt pædagogisk læringsmiljø. Lærere, pæ-

dagoger og ledere fremhæver, at dette arbejde særligt kræver to elementer: 1) Et fælles afsæt

gennem en forudsigelig pædagogisk praksis (f.eks. de samme klasseledelsesgreb og et ens

fagligt sprog med fokus på at skabe sammenhæng), og 2) En åben og reflekterende kultur (det

kan bl.a. etableres gennem et ledelsesmæssigt fokus og understøttelse af løbende dialoger om

og feedback på hinandens praksis). En børnehaveklasseleder fortæller vigtigheden heraf:

”At

man lærer af hinanden og tør åbne sig og sige ’sådan her gør jeg’ og modtager gode idéer. At være

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

åbne over for nye input, og at det ikke er farligt, at der kommer nogen og kigger på. Det er også en

øvelse, at man ikke føler sig overvåget.”

Den åbne kultur er med til, at lærere og pædagoger oplever, at det er blevet muligt løbende at

reflektere over, afstemme med hinanden og aftale justeringer af praksis. Dette er alle elementer,

som de mener, er afgørende for, at de kan gøre en fælles pædagogisk praksis til deres egen

I tråd hermed viser andre undersøgelser, at god klasseledelse er essentielt for, at børnene

oplever en sammenhængende indskoling. Undersøgelser viser, at god klasseledelse har betyd-

ning for elevernes faglige resultater og trivsel

. Det er vigtigt, at læreren er i stand til at opstille

klare sociale og faglige rammer for undervisningen og har realistiske forventninger til elevernes

faglighed. EVA’s undersøgelse af organiseringer i indskolingen illustrerer desuden, at et fælles

klasseledelsesbegreb er med til at mindske elevernes usikkerhed og uro ved de skift, som de

møder i løbet af dagen. Skolerne mener, at grebene ved et fælles klasseledelsesbegreb under-

støtter elevernes oplevelse af genkendelighed og tryghed

2.4 DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE

Når vi taler sammenhængende indskoling, er der også behov for, at vi har fokus på det tvær-

professionelle samarbejde. Antallet af børn med diagnoser og særlige undervisningsbehov er

steget de seneste år. Flere børn diagnosticeres, det sker tidligere, og deres udfordringer synes at

være mere komplekse. I formandskabet mener vi, at det stiller et øget krav til det tværprofessi-

onelle samarbejde. Aldrig har tværprofessionelt samarbejde om børnene og børnefællesskaber

været så vigtigt. Et samarbejde med forskellige faglige sprog, blikke og tilgange, der hver især

skal have plads og samtidig mødes.

ORGANISERING AF TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE

Der er en høj grad af variation i måder at organisere det tværprofessionelle samarbejde på

. Der

er også stor variation i, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) organiseres og hvilke

fagkompetencer, der optræder i den enkelte PPR-enhed fra kommune til kommune. Det skyldes,

at det er den enkelte kommune, der fastlægger den organisatoriske ramme for PPR, herunder

sammenhængen til andre områder som f.eks. social- og sundhedsområdet. Deloitte har i en

undersøgelse af PPR fra 2020 afdækket, hvordan PPR er organiseret på tværs af kommuner. De

finder blandt andet, at 77 pct. af PPR-enhederne fortrinsvist er organiseret centralt i den kom

munale forvaltning, mens 23 pct. fortrinsvist er organiseret decentralt i f.eks. skoledistrikter

42.

I en undersøgelse fra EVA fra 2023 fremgår det, at PPR-funktionen oftest er forankret i dagtil-

buds- og/eller skoleområdet. Der er også en del kommuner, hvor PPR er forankret i familieom-

rådet. Placering af PPR-funktionen i kommunerne begrundes i økonomi, strategi og praktiske

forhold

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

Danmarks Evalueringsinstitut (2019)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

Nationalt Center for Forskning i Udsathed Blandt Børn og Unge (2021)

Deloitte (2020)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023c)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

SAMARBEJDE MED SKOLEN OG FORÆLDRENE

En evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand fra VIVE fra 2022

peger på, at der nogle steder er samarbejdsudfordringer mellem PPR og skolerne i forhold til at

skabe inkluderende læringsmiljøer. Hovedparten af de adspurgte

PPR-ledere

vurderer, at samar-

bejdet med lærere (57 pct.) og samarbejdet med skoleledelserne (69 pct.) i meget høj grad eller

i høj grad fungerer. Derimod vurderer 37 pct. af

lærerne,

at samarbejdet med PPR kun i mindre

grad eller slet ikke fungerer, hvor 20 pct. vurderer, at det fungerer i høj eller meget høj grad. For

skolelederne

er det henholdsvis 13 pct., der vurderer, at det ikke fungerer, og 53 pct. der vurderer,

at det gør

Det fremgår desuden af EVA’s PPR-undersøgelse fra 2023, at forældrene oplever, at det er svært

at få kontakt til PPR, og at det ikke altid er tydeligt, hvilken rolle PPR spiller. Forældrene giver

udtryk for, at de selv må påtage sig rollen som tovholder i det tværgående samarbejde omkring

deres barns forløb, og at de generelt savner et samlet overblik og løbende opfølgning

I formandskabet mener vi, at det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Det skal bl.a. ske

ved, at de faglige støttefunktioner skal tættere på praksis, så de bedst muligt understøtter det

gennemgående voksenteam på skolerne.

2.5 FORMANDSKABETS ANBEFALINGER

Indskolingen er børnenes indgang til skolelivet, og tiden i indskolingen er afgørende for, at bør-

nene oplever læring og trivsel i trygge fællesskaber fra allerførste færd. Formandskabet anbe-

faler, at der anlægges et helhedsperspektiv på indskolingen fra børnenes allerførste møde med

skolen og frem til overgangen til mellemtrinnet. Formålet er at skabe en mere sammenhængen-

de indskoling med færre overgange, flere gennemgående voksne og færre fag. Herved vil flere

børn få bedre forudsætninger for at danne længerevarende relationer til lærere og pædagoger,

de vil blive mødt af mere gennemgående krav og forventninger til deltagelse, og de vil få bedre

mulighed for både fordybelse og variation ved, at fagene kan indgå i en sammenhæng. En mere

sammenhængende indskoling rummer kimen til, at flere børn oplever mestring, motivation og

mening og dermed får de positive skoleerfaringer, som de kan bygge videre på.

44 Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022b)

45 Danmarks Evalueringsinstitut (2023c)

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET ANBEFALER:

•

At børne- og undervisningsministeren med inddragelse af folkeskoleforligskredsen

og relevante parter på folkeskoleområdet sikrer, at børnene får en sammenhængende

indskoling fra de starter i skole. Dette skal ske ved:

•

At elever kun starter i skole én gang. Det betyder, at en isoleret førskole-SFO og en

isoleret børnehaveklasse skal afskaffes.

•

At reducere antallet af fag og læringsmål i indskolingen for at muliggøre, at der

lokalt skabes et sammenhængende fagligt indhold med plads til mere fordybelse

og praksisfaglighed i fagene.

•

At skabe mulighed for mere gennemgående lærere og pædagoger i hele indskolin-

gen ved permanent at afskaffe kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen.

•

At grundskoleindberetningen afskaffes, så skolerne ikke er forpligtet til at indberette,

hvordan de planlægger timerne for det kommende skoleår.

At kommunalbestyrelserne i dialog med forvaltningen og skoleledelsen sikrer, at

børnene oplever flere gennemgående voksne, og at der i indskolingen lægges et solidt

fundament for trygge børnefællesskaber og bedre inklusion. Dette skal ske ved:

•

At der indføres et gennemgående voksenteam fra første skoledag gennem hele

indskolingen bestående af lærere og pædagoger.

•

At organisere støttefunktioner, så de bedst muligt understøtter det gennemgående

voksenteam og indgår i det konkrete arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder

for alle børn.

•

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 2.

EN MERE SAMMENHÆNGENDE INDSKOLING

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

I Danmark er der tradition for, at langt størstedelen af børnene i indskolingen går i fritidstilbud,

når skoledagen er slut. Fritidstilbuddet er derfor en vigtig del af et barns skoleliv, og derved et

vigtigt element i en sammenhængende indskoling. Det gode børneliv udspiller sig ikke kun i sko-

len, men også i fritidstilbuddet (SFO, fritidshjem og -klub), og fritidstilbud er et vigtigt bidrag til

børns dannelse, læring og trivsel f.eks. igennem fællesskab og legemuligheder. Samtidig spiller

fritidstilbud en central rolle for arbejdet med udviklingen af børn og unges medbestemmelse,

kreativitet og skabende evner samt deltagelse i fællesskaber og etablering af sociale relatio-

ner

. Derfor er det vigtigt, at alle børn og unge tilbydes et fritidstilbud af høj kvalitet.

Formandskabet mener, at det er vigtigt med en øget bevidsthed om fritidspædagogikkens

særlige potentiale i forhold til at understøtte børn og unges dannelse, trivsel og læring, herun-

der deres leg, relationer, deltagelse i fællesskaber samt selvvalgte aktiviteter baseret på lyst.

Fritidspædagogikken har netop en afgørende mulighed for at bidrage til børn og unges oplevel-

se af samhørighed, kompetence og autonomi. Fritidstilbud er et unikt rum, hvor der er mulighed

for at skabe betingelser for, at børn kan finde sammen, lære at være en god kammerat, dyrke

voksen-barn relationen – et sted hvor børn kan komme til syne som mennesker og gå med egne

projekter og interesser.

I formandskabet har vi haft et fokus på fritidstilbud og ikke børnenes fritidsliv bredt set. Det

betyder ikke, at vi ikke anerkender vigtigheden af børnenes fritidsliv, herunder foreningslivet, der

bidrager til, at børnene har et godt og aktivt fritidsliv. Vi mener, at gode fritidstilbud skal orientere

sig mod foreningslivet, da det bl.a. bidrager til, at børnene stifter bekendtskab med foreningsli-

vet og de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet har at byde på.

DEFINITION AF BEGREBET FRITIDSTILBUD

Vi har valgt at anvende begrebet fritidstilbud i årsberetningen som samlebetegnelse

for tilbud målrettet børn og unge i skolealderen, såsom SFO, fritidshjem og klubtilbud.

Begrebet fritidstilbud dækker således ikke over andre fritidsaktiviteter som f.eks. idræts-

eller kulturtilbud, som børn og unge ligeledes benytter i deres fritid. Fritidstilbud anven-

des som en samlebetegnelse, medmindre der er en særlig årsag til at nævne et konkret

tilbud.

Med et øget fokus på skolen og krav og forventninger til, hvad den skal kunne, har vi glemt at

give fritidstilbud den fornødne opmærksomhed. I formandskabet mener vi, at det er vigtigt, at

vi holder fast i, hvordan et godt fritidstilbud kan bidrage til børn og unges dannelse, udvikling og

trivsel. Vores børn dannes og lærer ikke kun i skolen. I en tid, hvor undersøgelser peger på, at fle

re børn og unge mistrives og er ensomme

, er det vigtigt at blive klogere på, hvad der kan gøres

for at styrke både kvalitet og attraktivitet af fritidstilbud. Vi vil i dette kapitel først berøre, hvad

46 Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

47 Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022a)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

kvalitet i fritidstilbud er, samt forskellige typer af fritidstilbud. Herefter vil vi se på, hvor mange

børn og unge, der benytter sig af fritidstilbud. Slutteligt præsenteres formandskabets anbefalin-

ger for fritidsområdet.

3.1 DET GODE FRITIDSTILBUD

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har identificeret følgende fire kendetegn for god kvalitet i

fritids- og klubtilbud: 1) At børn og unge har gode sociale relationer og indgår i meningsfulde

fællesskaber, 2) At børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen, 3) At de voksne

indsamler og deler viden om børn og unges trivsel og udvikling, og at de bruger deres viden som

udgangspunkt for det pædagogiske arbejde og 4) At de voksne samarbejder med andre aktører

– f.eks. skolen, forældre, kommune og lokalsamfund – og laver opsøgende arbejde

I den danske forskning kobles trivselsbegrebet til børns oplevelse af deltagelse i fællesskaber,

det at have venner og deltagelse i forskellige aktiviteter

. Forskningsstudier peger på, at børn

og unges fritidsliv i pædagogiske rammer kan forebygge oplevelser af ensomhed, mistrivsel og

social eksklusion samt støtte børn og unges livsmuligheder gennem andre læringsformer end

den traditionelle skolelæring, herunder især udvikling af kompetencer og færdigheder gennem

kunstneriske og sportslige aktiviteter

. Disse kompetencer er med til at øge barnets trivsel og

gøre barnet mere rustet til det videre uddannelsesforløb

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet fremhæver vigtigheden af et godt fritidsliv. Undersø-

gelsen peger bl.a. på væsentlige trivselsfremmende elementer i fritidstilbud, herunder et fokus

på at de aktiviteter, som børnene tilbydes, er interessante og giver børnene mulighed for at ind-

gå i et fællesskab i både større og mindre grupper. Derudover peger undersøgelsen på, at det er

væsentligt, at pædagogerne i fritidstilbuddet tilbyder børnene relationer og samvær samt møder

børnene med åbenhed, imødekommenhed og tryghed

En undersøgelse fra EVA viser, at lederne af fritidstilbud vægter det pædagogiske arbejde i

fritidstilbud med at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesska-

ber højt. Samtidig siger 60 pct. af lederne af fritidstilbud imidlertid, at der inden for den seneste

måned har været børn og unge, der har stået uden for fællesskabet

Der er desuden fokus på medbestemmelse i fritidstilbud, som kan være med til at udvikle børns

evne til at mestre eget liv og egne valg. Derudover viser undersøgelsen, at lederne af fritidstilbud

peger på, at et af de prioriterede formål med tilbuddene er at skabe et pædagogisk miljø uden

præstationspres uden for undervisningens rammer

. Fritidstilbud kan netop styrke elevernes

trivsel og motivation ved at udgøre et frirum, hvor de gennem kreative og fysiske aktiviteter kan

indgå i fællesskaber uden at skulle præstere

Danmarks Evalueringsinstitut (2018)

Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet (2023)

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022a)

Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet (2023)

Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

Henriksen (2021)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Samarbejdet mellem skolen og fritidstilbuddene samt gennemgående voksne kan have en ræk-

ke fordele f.eks. i relation til udfordringer med børn og unges trivsel

. Undersøgelsen fra EVA

viser, at blandt de undersøgte skoler er det en fremtrædende praksis, at der er knyttet få lærere

og pædagoger til den enkelte klasse, og at de samme pædagoger følger med eleverne fra skole

til SFO og sommetider også mellem klassetrin. Dette giver eleverne en følelse af genkendelig-

hed og tryghed, som gør, at de hurtigere falder til og ikke behøver at bruge energi på at afkode

skiftende voksne. For eleverne er det også vigtigt, at de kender lærere og pædagoger godt, fordi

de bl.a. oplever, at det gør det nemmere at tale med dem om det, der er vigtigt for dem. Om-

vendt kan det dog være begrænsende for nogle elever med gennemgående voksne, hvis de ikke

oplever at have gode relationer til dem

. Det er væsentligt at være opmærksom på, at fritids-

tilbuddene skal formå at være et frirum for børn og unge, når skellet mellem skolen og fritids-

tilbuddet mindskes. Det er vigtigt, at børn og unge, der oplever faglige og sociale udfordringer i

skolen, kan drage fordel af et sceneskift i fritidstilbuddet, hvor de bliver mødt og set med andre

øjne, og at udfordringerne i skolen ikke følger med.

I september 2023 afholdt formandskabet en workshop om fritidstilbud med deltagelse af viden-

spersoner og praktikere, jf. boks nedenfor. Formålet med workshoppen var at drøfte, hvad et

godt fritidstilbud skal kunne, og hvad god kvalitet i fritidstilbud er samt at komme med konkret

input til anbefaling til, hvad der fremmer kvaliteten i fritidstilbud. På workshoppen blev det bl.a.

fremhævet, at fritidstilbuddene skal være et tilbud for alle børn og unge uanset baggrund, samt

at det relationelle er omdrejningspunktet i fritidstilbud og en del af kvaliteten. Derudover blev

det påpeget, at der er behov for at styrke samarbejdet og skabe sammenhæng mellem skole og

fritidstilbud samt behov for et øget fokus på fritidspædagogikkens selvstændige rolle. Endelig

var der også fokus på rekruttering og efteruddannelse af pædagogisk personale for at sikre god

kvalitet i fritidstilbud samt behov for mere viden og data om fritidsområdet.

WORKSHOP OM KVALITET I FRITIDSTILBUD

For at få input til hvad et godt fritidstilbud er, og hvad det skal kunne, har formandskabet

i september 2023 afholdt en workshop med følgende videnspersoner og praktikere:

•

Maja Røn Larsen,

lektor, RUC

Laura Detlefsen,

seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

Annegrete Juul,

dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns

Professionshøjskole

Søren Østergaard,

ph.d., leder af Center for Ungdomsstudier

Laura Drachmann Poulsen,

formand, Danske Skoleelever

Nils Falk Hansen,

ph.d.-studerende, DPU, forfatter

Lars Lund Jensen,

SFO-leder, Nyager Skole, Rødovre

Sascha Jakobsen,

pædagog og FTR, Tjørring Skole, Herning

Mikkel Snorre,

docent, Professionshøjskolen Absalon

56 Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

57 Danmarks Evalueringsinstitut (2023a)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

I formandskabet mener vi, at fritidstilbud har et stort uindfriet potentiale. Børnene skal opleve

sammenhæng mellem skole og fritidstilbud men samtidig opleve fritidstilbuddet som et fristed

uden præstationspres. I fritidstilbud kan børn og unge lære at indgå i forpligtende relationer og

fællesskaber, blive præsenteret for andre læringsformer, få en høj grad af medbestemmelse og

tilegne sig kompetencer og færdigheder gennem kunstneriske og sportslige aktiviteter. Som led

i at indfri og skabe øget bevidsthed om fritidstilbuddenes særlige potentiale mener formand-

skabet, at der er behov for at eksplicitere fritidstilbuddenes selvstændige formål og opgave i

folkeskoleloven.

3.2 TYPER AF FRITIDSTILBUD OG UENSARTET REGELGRUNDLAG

Fritidstilbudsområdet omfatter tilbud målrettet børn og unge i skolealderen, såsom skolefritids-

ordning (SFO), fritidshjem og klubtilbud. SFO’er og fritidshjem er typisk tilbud til børn i børne

haveklasse til 3. klasse, men i nogle kommuner går der også ældre børn i SFO’erne. Klubtilbud

er for større børn og unge. I tabel 3 fremgår en oversigt over fritidstilbud. Som det fremgår af

tabellen, er der forskel i formål, regelgrundlag, forældrebetaling samt ansvar og organisering på

tværs af fritidstilbuddene.

Tabel 3. Oversigt over kommunale fritidstilbud

Tilbud

Skolefritids-

ordning (SFO)

Målgruppe

Typisk børn i bh.

-3. klasse.

SFO er et

fritidstilbud som

tilbydes til børn

i indskolingen.

Børn kan opta-

ges i en SFO fra

barnet er 4 år og

10 måneder.

Formål

SFO’er skal leve op til folkeskole

lovens overordnede formål

Regelgrundlag

SFO er reguleret i

folkeskoleloven

Forældrebetaling

SFO er reguleret

i folkeskoleloven,

hvoraf det fremgår, at

kommunalbestyrelsen

opkræver betaling af

forældre til børn, der

er optaget i en SFO.

Der er ikke noget loft

over forældrebetalin-

gen. Betalingen må

dog ikke overstige 100

pct. af kommunens

samlede udgifter til at

drive tilbuddet.

Fritidshjem

Typisk børn i bh.

- 3. klasse.

Fritidshjem skal bygge på demo-

kratiske værdier, og børnene skal

have medbestemmelse og med-

ansvar, så de får indflydelse på

deres dagligdag. Der skal være

opmærksomhed på de børn, der

i en kortere eller længere periode

har brug for en særlig voksen-

indsats.

Fritidshjem skal understøtte bør-

nenes trivsel, sundhed, udvikling

og læring, og det skal både de

fysiske, de psykiske og de æste-

tiske rammer give mulighed for.

Fritidshjem er

reguleret i dagtil-

budsloven

Fritidshjem kan

være kommu-

nale, selvejende,

udliciterede eller

private.

Forældrenes egenbe-

taling må højst udgøre

30 pct. af kommunens

budgetterede bruttod-

riftsudgifter pr. plads.

58 Børne- og Undervisningsministeriet (2023b)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Tilbud

Klubtilbud

Målgruppe

Børn og unge fra

4. klasse til 9.

klasse.

Formål

Klubtilbud og andre social-

pædagogiske fritidstilbud til

større børn og unge skal skabe

aktiviteter og samværsformer,

der fremmer den enkelte unges

alsidige udvikling, selvstændig-

hed og forståelse for demokrati.

Tilbuddene skal også give børn

og unge kendskab til øvrige

aktivitets-, kultur- og fritidstilbud

i kommunen og støtte dem i

deres fremtidige muligheder

inden for uddannelserne og på

arbejdsmarkedet.

Regelgrundlag

Klubtilbud

er reguleret i

dagtilbudsloven,

ungdomsskolelo-

ven, serviceloven

og folkeoplys-

ningsloven

Forældrebetaling

Forældrenes egenbe-

taling må højst udgøre

20 pct. af kommunens

budgetterede bruttod-

riftsudgifter pr. plads.

Som man kan læse af tabel 3, gælder mange forskellige og overlappende lovgivninger med

uensartede rammer og krav for bl.a. formål, indhold og forældrebetaling for de forskellige typer

af fritidstilbud. Der kan efter gældende ret etableres fritidstilbud med hjemmel i folkeskoleloven,

dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven, serviceloven og folkeoplysningsloven. Folkeskoleloven,

dagtilbudsloven og ungdomsskoleloven hører under børne- og undervisningsministerens res-

sort. Serviceloven hører under social-, bolig- og ældreministerens ressort, mens folkeoplysnings-

loven hører under kulturministerens ressort.

De forskellige lovgivninger sætter forskellige lofter for forældrebetaling på hhv. 20 pct. (klubtil-

bud), 30 pct. (fritidshjem) og op til 100 pct. (SFO) af kommunens budgetterede bruttoudgifter,

selvom målgruppen, åbningstider, aktiviteter og personaledækning for tilbuddene kan være ens.

Det forskelligartede lovgrundlag indebærer, at der potentielt er stor forskel på det pædagogiske

tilbud og kvaliteten af fritidstilbuddet samt risiko for ulige vilkår for deltagelse.

De forskellige lovgivninger gør det svært for både pædagoger, ledere og forældre at orientere sig

i mulighederne på fritidsområdet og giver uklarhed omkring tilbuddenes formål og indhold. I en

undersøgelse vedrørende indhold, kvalitet og organisering af førskole-SFO fremgår det, at flere

SFO-ledere er i tvivl om, hvilket lovgrundlag de arbejder ud fra

Derfor mener formandskabet, at regelgrundlaget på fritidsområdet bør harmoniseres og

ekspliciteres. En harmonisering og justering af regelgrundlaget kan bl.a. være med til at skabe

mere fokus på fritidstilbuddenes opgaver f.eks. ift. inklusion, fællesskab, praktisk undervisning,

udsathed og trivsel.

3.3 ANDEL AF BØRN OG UNGE I FRITIDSTILBUD

I dette afsnit ser vi på pasningsfrekvensen for børn i kommunale fritidstilbud. Med pasnings-

frekvens forstås andelen af alle folkeskoleelever, som er indmeldt i et kommunalt fritidstilbud.

Det bemærkes, at opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed, idet data på fritidsområdet

ikke systematisk valideres og kun dækker kommunale fritidstilbud oprettet efter folkeskole-og

dagtilbudsloven.

59 Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

DATAFORBEHOLD VED OPGØRELSE AF

PASNINGSFREKVENS OG ANTAL INDSKREVNE BØRN

Data om børn indskrevet i fritidstilbud indsamles af Danmarks Statistik og omfatter

alene fritidstilbud oprettet efter folkeskole-, friskole- og dagtilbudsloven. Opgørelsen for

pasningsfrekvens udfærdiges alene for kommunale fritidstilbud, hvorfor opgørelserne

af pasningsfrekvens kun omfatter fritidstilbud efter folkeskole-og dagtilbudsloven og

ikke inkluderer fritidstilbud efter friskoleloven. For pasningsfrekvens for 0.-3. klasse

indgår der ikke børn, som er indmeldt i klubtilbud, men kun indmeldt i kommunale SFO

og fritidshjem. For pasningsfrekvens for 4.-9. klasse indgår børn indmeldt i kommunale

SFO’er, fritidshjem og klubtilbud. Børn indskrevet i fritidstilbud oprettet efter friskole-,

ungdomsskole-, service- og folkeoplysningsloven indgår ikke.

Fritidstilbudsstatistikken bygger på administrative data fra kommunerne, hvor antal

indskrevne børn identificeres på baggrund af forældrebetaling. Såfremt en kommune

vælger ikke at opkræve forældrebetaling for et givent tilbud, vil det ikke være muligt at

opgøre antal børn indskrevet heri. Den kommunale registreringspraksis varierer, hvorfor

Danmarks Statistik ikke altid har mulighed for at ensrette og validere data. Hertil gælder,

at fritidstilbudsstatistikken ikke er understøttet af et centralt autoritativt register over

fritidstilbudsinstitutioner, hvorfor Danmark Statistik ikke har et fuldstændigt overblik over

alle fritidstilbudsinstitutioner. Børn indskrevet i fritidstilbudsinstitutioner, som Danmarks

Statistik ikke har kendskab til, indgår ikke i opgørelser. Endelig er det ikke muligt ud fra

data at sige noget om, i hvor høj grad børnene benytter sig af et fritidstilbud, men alene

at de er indmeldt i et kommunalt fritidstilbud.

På baggrund af ovenstående vurderes fritidstilbudsstatistikken at være behæftet med

usikkerhed, som særligt er udtalt for tilbud rettet mod 4. - 9. klasse. Det er Danmark

Statistiks vurdering, at opgørelser over antal indmeldte børn i fritidstilbud ikke giver et fyl-

destgørende billede heraf, og antal indskrevne børn såvel som beregninger på baggrund

heraf er behæftet med usikkerhed.

PASNINGSFREKVENS I KOMMUNALE FRITIDSTILBUD FOR

BØRNEHAVEKLASSE TIL 3. KLASSE

I børnehaveklassen var 92,9 pct. af folkeskoleeleverne indskrevet i et kommunalt fritidstilbud

i 2021. Det vil sige, at stort set alle elever i børnehaveklassen i folkeskolen er indskrevet i et

fritidstilbud. Andelen af elever indskrevet i kommunale fritidstilbud falder jo højere klassetrin,

børnene går i, jf. tabel 4. Derudover kan vi også se af tabel 4, at SFO er det mest udbredte kom-

munale fritidstilbud for børn i indskolingen. Den lave pasningsfrekvens i kommunale fritidshjem

skal ses i sammenhæng med, at der kun er fem kommuner, der tilbyder fritidshjem i 2021.

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Tabel 4. Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever i børnehaveklasse

til 3. klasse i 2021, opgjort i pct.

Bh. kl.

Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud

Herfra i kommunal SFO

Herfra i kommunalt fritidshjem

92,9

92,5

0,4

1. kl.

91,2

90,7

0,5

2. kl.

86,1

85,5

0,5

3. kl.

75,3

74,7

0,6

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Folkeskoleelever er defineret som børn, som er indskrevet i en folkeskole d. 30.9.2021. Populationen er fordelt på klassetrin

efter det klassetrin, som eleverne gik på d. 30.9.2021. Børn indmeldt i et kommunalt fritidstilbud er opgjort d. 3.10.2021. Kommunale

fritidstilbud oprettet efter folkeskole- og dagtilbudsloven indgår i opgørelsen, men fritidtilbud oprettet efter friskole-, folkeoplysnings-,

service- og ungdomsskoleloven indgår ikke i opgørelsen. Det er muligt, at en folkeskoleelev kan være indmeldt i et fritidstilbud uden

at indgå i den beregnede pasningsfrekvens, f.eks. hvis en folkeskoleelev er indskrevet i et selvejende eller privat fritidstilbud eller et

fritidstilbud oprettet efter et lovgrundlag som ikke indgår i opgørelsen. I opgørelsen indgår ikke børn som er indmeldt i et kommunalt

klubtilbud. Tallene er afrundet, og derfor summerer pasningsfrekvensen i kommunal SFO og fritidshjem ikke nødvendigvis i tabellen til den

kommunale pasningsfrekvens. Se boks ovenfor for yderligere forbehold ved opgørelsen.

Af tabel 5 fremgår udviklingen i den samlede pasningsfrekvens for folkeskoleelever i indskolin-

gen fra 2018 til 2021. Pasningsfrekvensen for folkeskoleelever i børnehaveklasse til 3. klasse,

som er indmeldt i et kommunalt fritidstilbud, ligger på et højere niveau i 2021 end 2018 på tværs

af klassetrinene. På flere klassetrin ses et mindre fald i pasningsfrekvensen fra 2019 til 2020.

Dette skal forventeligt ses i sammenhæng med COVID-19-situtationen. Det bemærkes, at pas-

ningsfrekvensen i 2021 ligeledes kan være påvirket heraf.

Tabel 5. Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever i børnehaveklasse

til 3. klasse fra 2018 til 2021, opgjort i pct.

Bh. kl.

2018

2019

2020

2021

88,5

90,0

91,2

92,9

1. kl.

87,0

88,6

88,4

91,2

2. kl.

83,4

83,9

82,5

86,1

3. kl.

73,6

74,8

70,7

75,3

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Folkeskoleelever er defineret som børn, som er indskrevet i en folkeskole d. 30.9 i tællingsåret. Populationen er fordelt på

klassetrin efter det klassetrin, som eleverne gik på d. 30.9 i tællingsåret. Børn indmeldt i et kommunalt fritidstilbud er opgjort d. 3.10

i tællingsåret. Kommunal fritidstilbud omfatter SFO og fritidshjem, men ikke klubtilbud, oprettet efter dagtilbuds- eller folkeskoleloven.

Fritidstilbud oprettet efter friskole-, folkeoplysnings-, service- og ungdomsskoleloven indgår ikke i opgørelsen. Det er dermed muligt, at

en folkeskoleelev kan være indmeldt i et fritidstilbud uden at indgå i den beregnede pasningsfrekvens, f.eks. hvis en folkeskoleelev er

indskrevet i et selvejende eller privat fritdstilbud, eller et fritidstilbud oprettet efter et andet lovgrundlag. Se boks ovenfor for yderligere

forbehold ved opgørelsen.

PASNINGSFREKVENS I KOMMUNALE FRITIDSTILBUD FOR 4. TIL

9.KLASSE

Det fremgår af tabel 6, at pasningsfrekvensen i 2021 falder jo højere et klassetrin, børnene går i.

SFO er det mest udbredte kommunale fritidstilbud i 4. og 5. klasse. Den lave pasningsfrekvens i

kommunale fritidshjem skal ses i sammenhæng med, at der kun er fem kommuner, der tilbyder

fritidshjem i 2021. Blandt de ældre elever er pasningsfrekvensen forholdsvis lav. Det må formo-

des, at en stor del af eleverne ikke er indskrevet i et fritidstilbud, da de i højere grad kan være

alene hjemme, passe sig selv eller går til andre fritidsaktiviteter. Derudover kan den lave andel

skyldes, at fritidstilbud rettet mod ældre elever, herunder klubber, også kan være oprettet efter

ungdomsskole-, service- og folkeoplysningsloven, hvilket ikke indgår i opgørelser pba. Danmarks

Statistiks data.

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Tabel 6. Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever, 4. – 9.klasse i

2021, opgjort i pct.

Herfra i kommunal klub

Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud

Herfra i kommunal SFO

Herfra i kommunalt fritidshjem

Herfra i kommunal klub

4. kl.

49,5

31,7

0,1

17,8

5. kl.

36,8

21,0

0,0

15,9

6. kl.

24,7

12,4

0,0

12,4

7. kl.

11,9

3,7

0,0

8,2

8. kl.

5,8

2,0

0,0

3,8

9. kl.

5,2

1,5

0,0

3,7

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Folkeskoleelever er defineret som børn, som er indskrevet i en folkeskole d. 30.9.2021. Populationen er fordelt på klassetrin efter

det klassetrin, som eleverne gik på d. 30.9.2021. Børn indmeldt i et kommunalt fritidstilbud er opgjort d. 3.10.2021. Kommunale

fritidstilbud oprettet efter folkeskole- og dagtilbudsloven indgår i opgørelsen, men fritidtilbud oprettet efter friskole-, folkeoplysnings-, service-

og ungdomsskoleloven indgår ikke i opgørelsen. SFO indbefatter også SFO-2, som er et skolefritidstilbud for børn fra 4. klasse og op,

og som bruges i nogle kommuner i stedet for klubtilbud og fritidshjem. Det er muligt, at en folkeskoleelev kan være indmeldt i et fritidstilbud

uden at indgå i den beregnede pasningsfrekvens, f.eks. hvis en folkeskoleelev er indskrevet i et selvejende eller privat fritidstilbud, eller et

fritidstilbud oprettet efter et andet lovgrundlag. Tallene er afrundet, og derfor summerer pasningsfrekvensen i kommunal SFO, fritidshjem og

klubtilbud ikke nødvendigvis i tabellen til den kommunale pasningsfrekvens. Se boks ovenfor for yderligere forbehold ved opgørelsen.

PASNINGSFREKVENS I KOMMUNALE FRITIDSTILBUD FORDELT PÅ

HERKOMST OG FORÆLDRES HØJESTE UDDANNELSESNIVEAU

En væsentlig del af arbejdet med relationer og deltagelse i fællesskaber handler om arbejdet med

at inkludere børn og unge i udsatte positioner i fællesskaberne i fritidstilbuddene

. Flere undersø-

gelser peger på, at der er en etnisk og social skævhed i den gruppe af børn og unge, som benytter

fritidstilbud

. I en ny undersøgelse fra EVA svarer 84 pct. af lederne af fritidstilbud, at de i en eller

anden grad oplever, at der i dag er flere børn og unge i udsatte positioner i fritidstilbuddene, end

der var for fem år siden. Dog oplever kun en mindre del af ledere at være nået langt med inklusi-

onsopgaven

. Formandskabet mener, at barrierer i adgangen til fritidstilbud er problematisk, da

alle børn og unge uanset baggrund skal have de samme muligheder for at indgå i fællesskabet.

I tabel 7 fremgår det, at pasningsfrekvensen i et kommunalt fritidstilbud er lavere for folkeskole-

elever i børnehaveklasse til 3. klasse med ikke-vestlig herkomst sammenlignet med folkeskole-

lever med dansk herkomst og vestlig herkomst på tværs af de forskellige klassetrin.

Tabel 7. Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever i børnehaveklasse

til 3. klasse i 2021, fordelt på herkomst, opgjort i pct.

Bh. kl.

Dansk herkomst

Vestlig herkomst

Ikke-vestlig herkomst

94,3

85,6

82,1

1. kl.

93,0

82,7

78,0

2. kl.

88,0

76,5

73,0

3. kl.

77,2

63,5

62,2

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

Anm.: Folkeskoleelever er defineret som børn, som er indskrevet i en folkeskole d. 30.9.2021. Populationen er fordelt på klassetrin

efter det klassetrin, som eleverne gik på d. 30.9.2021. Børn indmeldt i kommunalt fritidstilbud rettet mod elever i 0.-3. klasse er opgjort

d. 3.10.2021. Kommunalt fritidstilbud rettet mod elever i 0.-3. klasse inkluderer SFO og fritidshjem, men ikke klubtilbud. Kommunale

fritidstilbud oprettet efter folkeskole- og dagtilbudsloven indgår i opgørelsen, men fritidtilbud oprettet efter friskole-, folkeoplysnings-,

service- og ungdomsskoleloven indgår ikke i opgørelsen. Det er muligt, at en folkeskoleelev kan være indmeldt i et fritidstilbud uden

at indgå i den beregnede pasningsfrekvens, f.eks. hvis en folkeskoleelev er indskrevet i et selvejende eller privat fritidstilbud, eller et

fritidstilbud oprettet efter et andet lovgrundlag. Børn, hvis herkomst ikke kendes, indgår ikke i opgørelsen. Opdelingen af pasningsfrekvens

pba. herkomst følger Danmarks Statistiks opdeling af indvandrere og efterkommere med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige

lande. Se boks ovenfor for yderligere forbehold ved opgørelsen.

60 Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

61 Bureau 2000 & FOA (2019); Kommunernes Landsforening (2020)

62 Danmarks Evalueringsinstitut (2023b)

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Tabel 8 viser, at pasningsfrekvensen i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever i børneha-

veklasse til 3. klasse i 2021 stiger for elever, jo højere deres forældres uddannelsesniveau er.

Tabel 5 og 6 indikerer således, at både herkomst og forældres uddannelsesbaggrund kan være

barrierer for adgangen til fritidstilbud.

Tabel 8. Pasningsfrekvens i kommunale fritidstilbud for folkeskoleelever i børnehaveklasse

til 3. klasse i 2021, fordelt på forældres højeste fuldførte uddannelse, opgjort i pct.

Bh. kl.

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser

83,4

86,5

91,2

93,1

94,0

95,7

1. kl.

81,5

84,9

88,8

90,8

92,7

94,8

2. kl.

76,7

80,1

82,1

84,1

86,9

92,8

3. kl.

66,4

69,3

69,1

72,1

74,5

86,2

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdat

Anm.: Folkeskoleelever er defineret som børn, som er indskrevet i en folkeskole d. 30.9.2021. Populationen er fordelt på klassetrin efter

det klassetrin, som eleverne gik på d. 30.9.2021. Børn indmeldt i kommunalt fritidstilbud rettet mod elever i 0.-3. klasse er opgjort

d. 3.10.2021. Kommunalt fritidstilbud rettet mod elever i 0.-3. klasse inkluderer SFO og fritidshjem, men ikke klubtilbud. Kommunale

fritidstilbud oprettet efter folkeskole- og dagtilbudsloven indgår i opgørelsen, men fritidtilbud oprettet efter friskole-, folkeoplysnings-,

service- og ungdomsskoleloven indgår ikke i opgørelsen. Det er muligt, at en folkeskoleelev kan være indmeldt i et fritidstilbud uden

at indgå i den beregnede pasningsfrekvens, f.eks. hvis en folkeskoleelev er indskrevet i et selvejende eller privat fritidstilbud, eller et

fritidstilbud oprettet efter et andet lovgrundlag. Børn, hvis forældres højeste fuldførte uddannelse ikke kendes, indgår ikke i opgørelsen.

Forældres højeste fuldførte uddannelse er opgjort ved folkeskoleelevens 13. år, medmindre eleven er yngre, så det opgøres efter

forældres aktuelle højest fuldførte uddannelse. Børn, hvis forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau er en forberende uddannelse,

indgår ikke i opgørelsen. Se boks ovenfor for yderligere forbehold ved opgørelsen.

1) Gymnasiale uddannelser inkluderer adgangsgivende uddannelsesforløb. 2) Mellemlange videregående uddannelser inkluderer

bl.a. professionsbachelor og universitetsbachelor. 3) Lange videregående uddannelser inkluderer universitetskandidatuddannelser,

civilingenøruddannelser samt Ph.d. og forskeruddannelser.

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

3.4 MANGLENDE VIDENSGRUNDLAG OM FRITIDSTILBUD

Formandskabet har en særlig opmærksomhed på, at der er begrænset vidensgrundlag om

fritidstilbud. Dette giver et vanskeligt udgangspunkt for at vurdere betydningen af fritidstilbud i

børn og unges liv samt indsigt i kvaliteten af fritidstilbuddene, herunder viden om fritidstilbudde-

nes rammer og de pædagogiske læringsmiljøer, som børnene møder i fritidstilbuddene.

På nuværende tidspunkt gennemføres der ingen tilbagevendende nationale trivselsmålinger,

faglige evalueringer eller lignende, der kan give indikationer på kvaliteten i fritidstilbud. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet gennemfører dog hvert andet år brugertilfredshedsundersøgelse

af SFO.

Formandskabet mener, at der er behov for et styrket vidensgrundlag om fritidstilbud, hvilket vil

kunne muliggøre, at der kan følges op på fritidstilbuddenes kvalitet. Dette skal give mulighed for

at opnå systematisk indsigt i kvaliteten i kommunale fritidstilbud, som kan anvendes i kommen-

de indsatser for at fastholde og udvikle kvaliteten i danske fritidstilbud til gavn for alle børn og

unge.

3.5 FORMANDSKABETS ANBEFALINGER

Det gode børneliv udspiller sig ikke kun i skolen, men også i fritidstilbuddene. I formandskabet

mener vi, at fritidstilbuddene har et uindfriet potentiale i forhold til en række af de udfordringer,

skolen står overfor. Det gælder både i forhold til at styrke alle børns læring og trivsel samt i sær-

lig grad i forhold til børn i udsatte positioner.

Formandskabet ser fritidstilbuddene som komplementære til skolen på følgende måder:

• Fritidstilbud er en social arena for at danne og indgå i sociale fællesskaber på tværs af alder,

klasser og interesser

• Fritidstilbud er en læringsarena gennem pædagogiske aktiviteter, der både kan understøtte

og samtidig udvikle børnenes egne interesser

• Fritidstilbud er en relationsarena for dannelse af relationer mellem pædagoger og børn ved

siden af skolens arena, hvor børnene mødes med faglige krav

• Fritidstilbud er en pædagogisk arena, hvor der er større pædagogisk frihed til at følge børne-

nes interesser, give plads til selvbestemmelse og selvorganisering og dermed skabe erfarin-

ger med inddragelse og samarbejde mellem pædagoger og børn og børn og børn

Formandskabet har således udformet en række anbefalinger, der skal understøtte og udvikle en

øget bevidsthed og opmærksomhed på fritidspædagogikkens særlige potentiale i forhold til at

understøtte børn og unges trivsel og læring, herunder deres leg, relationer, deltagelse i fælles-

skaber samt selvvalgte aktiviteter baseret på lyst.

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FORMANDSKABET ANBEFALER:

•

At børne- og undervisningsministeren i dialog med relevante parter igangsætter et

arbejde med at eksplicitere og harmonisere fritidstilbuddenes selvstændige formål

og opgave.

At børne- og undervisningsministeren i dialog med relevante parter igangsætter et

arbejde med at eksplicitere og indskrive SFO’ernes formål og opgave i folkeskolelo

ven.

At børne- og undervisningsministeren i dialog med relevante parter igangsætter en

kvalitetsundersøgelse af fritidsområdet med fokus på den pædagogiske kvalitet og

med inspiration fra kvalitetsundersøgelsen på dagtilbudsområdet. Det skal styrke

vidensgrundlaget om kvaliteten i kommunale tilbud, som udgangspunkt for at kunne

udvikle kvaliteten i danske fritidstilbud til gavn for alle børn og unge.

At den kommunale og lokale organisering af skoleledelsen inddrager ledelsen af

fritidstilbud i den samlede skoleledelse.

At det tilstræbes at der i den samlede skoleledelse indgår en leder med pædagog-

faglig kompetence.

At skoleledelsen skal have en særlig opmærksomhed på og handlemuligheder i for-

hold til, at børn i udsatte positioner får mulighed for at bruge fritidstilbuddene aktivt

med henblik på at styrke børnenes deltagelsesmuligheder.

•

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3.

FRITIDSTILBUD AF HØJ KVALITET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 4.

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

Både tidligere regeringer og den nuværende regering har løbende sat afbureaukratisering og

frisættelse af den offentlige sektor på dagsordenen med en ambition om mere lokal frihed til

de fagprofessionelle og et opgør med bureaukrati og papirarbejde. Derudover er det også i den

politiske fortælling blevet en del af løsningen på de rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer,

som velfærdssektoren står overfor.

I december 2020 indgik den tidligere S-regering med et bredt flertal i Folketinget en politisk

aftale om at frisætte syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Lov om

velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet trådte i kraft d. 15. maj 2021, hvor Esbjerg

og Holbæk Kommune blev frisat fra størstedelen af bestemmelserne i folkeskoleloven i en 3,5-

årig forsøgsperiode frem til september 2024

. Regeringen fremsætter i december 2023 lovfor-

slag om forlængelse af velfærdsaftalerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet frem til 31. juli

2025. Esbjerg og Holbæk Kommune er bl.a. frisat fra at følge reglerne om skoledagens længde,

bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger.

En midtvejsevaluering af velfærdsaftalerne indikerer, at arbejdet med aftalerne på folkeskoleom-

rådet har skabt en anden form for kommunal styring, hvor politikere og forvaltning har lagt mere

ansvar ud til skolerne. Midtvejsevalueringen konkluderer bl.a., at kommunerne har igangsat en

række forsøgsaktiviteter, hvor de bl.a. har forsøgt at gentænke skoledagen. Derudover viser

evalueringen, at der i kommunerne har været et udvidet handlerum og indikationer på en ændret

styringstilgang i kommunerne, hvor beslutningskompetence og de faglige vurderinger i højere

grad er flyttet ud på skolerne

Den nuværende regering har tilkendegivet, at de har en klar ambition om at frisætte den offent-

lige sektor. Af regeringsgrundlaget fremgår:

”Regeringen vil gennemføre den mest omfattende

frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den

måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på”.

Derudover står der kon-

kret om folkeskolen: ”Regeringen

vil sætte folkeskolen fri sådan, at det åbenlyst vigtigste kommer

i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbere-

der børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk.”

Som nævnt tidligere lancerede regeringen i oktober et nyt udspil for folkeskolen ”Frihed og

fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen”. Heraf fremgår bl.a.:

”Regeringen foreslår derfor

en af de mest vidtgående og ambitiøse frisættelser af folkeskolen i mange år. Hvor man tidligere

har sat folkeskolen fri fra enkelte krav eller inden for udvalgte temaer, foreslår regeringen nu en

markant frisættelse for både læreren, eleven, skolelederen og den kommunale forvaltning.”

Det

fremgår endvidere af udspillet, at regeringen vil løsne på bindingerne i folkeskoleloven, hvilket

bl.a. indebærer at gøre skoledagen kortere, afskaffe krav om fuld kompetencedækning, reducere

mål i folkeskolens læreplaner, afskaffe minimumstimetallet mv. og dermed give øget frihed til

lokalt at beslutte, hvad de frigjorte ressourcer skal anvendes til

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2023)

Regeringsgrundlag (2022)

Børne- og Undervisningsministeriet (2023c)

KAPITEL 4.

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Formandskabet er stor fortaler for lokal frihed, men vi har en opmærksomhed på, at det ikke må

koste på kvaliteten, og at det ikke skal være frihed til hvad som helst. Frisættelse er ikke løsnin-

gen på alle de udfordringer, som folkeskolen står overfor, eksempelvis kommunale besparelser,

at flere børn vurderes at have behov for særlig støtte eller være i udsatte positioner, og at der

kan være behov for ressourcepersoner med andre fagligheder end dem, skolen selv råder over.

Det endelige mål med øget frihed til folkeskolen bør altid være at skabe en folkeskole med bedre

kvalitet for børnene.

Når vi i dag ikke har fuld frihed i den offentlige sektor, er det først og fremmest, fordi frihed ikke

er det eneste hensyn. I den skandinaviske samfundsmodel står vi på flere ben, og den offentlige

sektor spiller en stor rolle i at sikre vores fællesskaber og vores kultur. Det er helt centralt, at der

er lige rettigheder for alle børn og forældre, når det gælder et godt skoleliv og adgang til gode

skoler.

Der er nogle faldgruber ved frisættelse, som det er væsentligt at have for øje. En udstrakt grad

af frihed vil f.eks. kunne medføre en stigende forskel i kvaliteten skoler imellem. Når regeringen

taler om en omfattende frisættelse, bør der således være en opmærksomhed på forsat at sikre

elever og forældres retssikkerhed. Der bør også være en opmærksomhed på, at øgede friheds-

grader ikke må blive et kommunalt spareprojekt, men at friheden derimod skal bruges som et

afsæt til lokalt at drøfte, hvordan vi laver skole til de børn, vi har, og sikrer læringsmiljøer af høj

kvalitet.

Hvis vi med øget frihed skal lykkes med at skabe en folkeskole med bedre kvalitet for børnene,

kræver det tydelig retningssættende ledelse, og at ledelsen og de fagprofessionelle løfter et

større ansvar. Frihed medfører et øget lokalt råderum og dermed også et øget ansvar. Det kræ-

ver dygtige ledere, lærere og pædagoger, og det kræver, at der løftes et fælles ansvar. Den lokale

frisættelse er også en mulighed for at give plads til elevernes perspektiv og af den vej under-

støtte deres demokratiske dannelse. Hvis der frisættes helt ud i den enkelte skole (det enkelte

klasselokale), så har både forældrebestyrelser, elevråd, ledelse og de fagprofessionelle et fælles

ansvar for at sikre kvaliteten. Det er i den forbindelse desuden vigtigt med et stærkt skolesy-

stem, hvor skoler bruger hinanden, hjælper hinanden og deler viden på tværs.

I formandskabet ser vi netop øget frihed som et potentiale til at mobilisere lokale kræfter.

Velfærdsaftalerne på skoleområdet har bl.a. vist, at den største gevinst kommer, når der skabes

et stærkt lokalt fællesskab omkring en skole, hvor fagprofessionelle og forældre engagerer sig i

fælles mål og retning, og sammen skaber en skole med høj kvalitet for børnene.

Vi mener derfor, at det skal være op til de fagprofessionelle på skolerne at finde ud af, hvad de

gerne vil have frihed til, og at der tages initiativ til lokalt at drøfte, hvad der er god kvalitet. Lad

skoler selv skabe et fælles grundlag og mål, og lad kommunerne afgøre, om de ønskede friheds-

grader er mulige. En statslig frisættelse skal således ifølge formandskabet danne rammerne

for, at man lokalt kan arbejde med, hvad der er god kvalitet på den lokale skole samtidig med, at

nogle basale rettigheder sikres. Frisættelsen skal forankres lokalt og sker ifølge formandskabet

bedst nedefra og op, inden for nogle givne rammer. Kun derved sikrer vi, at en frisættelse reelt

skaber bedre skoler og flere lokale initiativer og ikke alene bliver en ideologisk løsning på folke

skolens udfordringer.

KAPITEL 4.

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

4.1 FORMANDSKABETS ANBEFALINGER

Formandskabet for Rådet for Børns Læring er i udgangspunktet fortalere for frihed. Vi mener

dog, at der er en række opmærksomhedspunkter, som regeringen, kommunerne og parterne

på skoleområdet skal have for øje, hvis man frisætter folkeskolen. Der er stor forskel både på

kommuner og på folkeskoler. Forskelle i faglig størrelse og faglig kvalitet, men også forskelle i

den faglige kultur, iderigdom, arbejds- og samarbejdskultur mm. Nogle steder vil frisættelsen

være meget efterspurgt og hurtigt blive omsat i konkrete forandringer. Andre steder er der må-

ske færre ideer til, hvordan friheden skal udfyldes. Det er vigtigt, at frisættelsen implementeres

med en stor forståelse for, at succesrig udfoldelse af friheden forudsætter, at den er efterspurgt.

Ellers vil det blot lægge et yderligere pres på ledere, lærere og pædagoger. Der skal skabes plads

til, at nogle skoler langsommere modnes til at udfylde mere frie rammer. For det er helt afgø-

rende, at målet med frisættelse er at skabe skoler af høj kvalitet for børnene. Frihed skal bruges

til at skabe skoler til de børn, vi har, og sikre læringsmiljøer af høj kvalitet. Det kræver dygtige

ledere, lærer og pædagoger. Men vi skal passe på med at gøre frisættelsen til løsningen på alle

folkeskolens udfordringer.

KAPITEL 4.

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET ANBEFALER:

•

At børne- og undervisningsministeren med folkeskoleforligskredsens opbakning

beslutter nogle overordnede rammer for, at man lokalt kan arbejde med frisættelse af

folkeskolen, som skal sikre:

•

At der ikke skabes øget forskel på kvaliteten skoler eller kommuner imellem, og at vi

ikke går på kompromis med elever og forældres retssikkerhed, så vi fortsat har en

folkeskole i Danmark af høj kvalitet og med lige rettigheder.

•

At øgede frihedsgrader ikke bliver brugt som en mulighed for at spare på skoleom-

rådet i kommunerne.

At frisættelse forankres lokalt, og at kommunalbestyrelserne i dialog med forvaltninger

og skoler skal sikre:

•

At der igangsættes et arbejde om, hvad der er god kvalitet i skolen, og hvordan den

kan sikres.

•

At de kommunale regler på skoleområdet bliver gennemgået for at se, om der kan

ske en forenkling.

•

KAPITEL 4.

FRISÆTTELSE AF FOLKESKOLEN

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

LITTERATURLISTE

Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet (2023).

Pædagogers arbejde med børn og unge i

fritidspædagogikken – Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder.

DPU,

Aarhus Universitet.

Altinget (2023a).

Lærerformand med 30 års erfaring: Jeg har aldrig set et økonomisk uvejr som det, folkeskolen

oplever nu.

Altinget. København.

Altinget (2023b).

Nye tal bekræfter: Manglende kompensation for inflation koster kommunerne knap to milliarder

kroner.

Altinget. København.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2023).

Velfærden er underfinansieret med 23 mia. kr. siden 2015.

København.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Broström, S. (2019).

Overgange og sammenhænge i børns liv.

Akademisk Forlag. København.

BUPL & SDU (2019).

Børneparate skoler eller skoleparate børn?

BUPL. København.

Bureau 2000 & FOA (2019).

Hvem kommer i fritidsordning? Fra inklusion til eksklusion.

Børne- og Undervisningsministeriet (2023a).

43.000 unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse.

København.

Børne- og Undervisningsministeriet (2023b).

SFO, Klub, Fritidshjem.

SFO, klub og fritidshjem | Børne– og

Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Børne- og Undervisningsministeriet (2023c).

Forberedt på fremtiden II, Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram

for folkeskolen.

København.

Børne- og Undervisningsministeriet (2023d). Data om kompetencedækning: Kompetencedækning - skole,

klassetrin, fag - Nøgletal | Børne- og undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk)

Danmarks Evalueringsinstitut (2017).

Pædagogisk praksis i indskolingen. København:

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2018).

Børn- og unges brug af fritidstilbud. København: Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2019).

Klasseledelse i grundskolen - vidensnotat. København:

Danmarks

Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen. København:

Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2021a).

Undervisere i folkeskolen og deres uddannelse. København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2021b).

Overgange fra dagtilbud til skole.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2023a).

Organiseringer i indskolingen – en undersøgelse af arbejdet med at skabe

sammenhæng i skolen. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2023b).

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning. Spørgeskemaundersøgelse

blandt SFO- og fritidshjemsledere. København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2023c).

Undersøgelsen af kommunernes pædagogisk-psykologisk rådgivning.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Deloitte (2020).

Undersøgelse af kommunernes PPR.

København.

KAPITEL 4.

LITTERATURLISTE

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019a).

Trivselsudfordringer ved skolestart – et

langtidsperspektiv. København: VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analyse center for Velfærd (2019b).

Betydning af kompetencedækning og

læreruddannelsesbaggrund. København:

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022a).

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel.

København: VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022b).

Styring, organisering og faglig praksis.

Delrapport

1. København: VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2023).

Midtvejsevalueringen af velfærdsaftalerne.

København: VIVE.

Egmont Fonden (2019).

Når store bliver små.

Egmont rapporten 2019. København.

Folkeskoleloven (retsinformation.dk).

Henriksen, C. (2021).

Fritids- og ungdomsklubber giver tryghed og trivsel til børn og unge efter skoletid. Pædagogisk

Indblik.

Aarhus Universitet. Købehavn.

Kommunernes Landsforening (2020).

Børn og unge i fritids- og klubtilbud. Analyse af kommunernes fritids- og

klubtilbud.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. (LBK nr 1171 af 12/08/2022).

Lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Retsinformation.

Nationalt Center for Forskning i Udsathed Blandt Børn og Unge (2021).

På Tværs - En undersøgelse af samarbejdet

om børn i mistrivsel. København.

Politiken (2023).

Situationen er meget alarmerende: Hver 4. krone i folkeskolen går til 6,5 procent af eleverne.

Politiken. København

Rambøll (2017).

Kulegravninger af ældre- og dagtilbudsområdet.

København.

Regeringsgrundlag (2022). Ansvar for Danmark.

Rådet for Børns Læring (2022).

Beretning fra formandskabet 2022.

København.

Uddannelsesstatistik (2022).

Statistik om Elevfravær. Nøgletalsvisninger af elevfravær på landsplan, for den valgte

kommune- eller skole fordelt på fraværstyperne: Fravær med tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær 2021/2022.

KAPITEL 4.

LITTERATURLISTE

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS

LÆRING D. 14. NOVEMBER 2023

Formandskabets beretning blev drøftet på et møde i Rådet for Børns Læring den 14. november

2023. Formandskabet takkede på mødet for de indkomne kommentarer. Der er på baggrund af

mødet foretaget præciseringer og justeringer af beretningen, herunder bl.a. en tydeliggørelse af,

at en integreret indskoling ikke har til formål at ”skoleficere” det første skoleår, men at formå

let er at trække fordybelsen, praksisfagligheden og legen fra børnehaveklassen med op i hele

indskolingen. Desuden er det justeret, så det fremgår tydeligere at beretningen, har fokus på fri-

tidstilbud og ikke fritidslivet bredt set, herunder en påpegning af, at gode fritidstilbud orienterer

sig mod foreningslivet, og at frisættelse også skal benyttes til at styrke elevernes demokratiske

dannelse.

I det følgende gives et resumé af de indkomne bemærkninger fra Rådet på mødet.

Danmarks Lærerforening (DLF)

kvitterede for en god årsberetning, herunder at formandskabet

henviser til inddragelse af folkeskolens parter, og at der fokuseres på rammer og strukturer i

beretningen. DLF påpegede, at skiftene fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udsko-

ling også er store skift. Desuden påpegede DLF, at børnehaveklassen har en vigtig betydning i

sig selv. De var enige i, at vi ikke skal have en isoleret børnehaveklasse, men at formålet med

børnehaveklassen skal bevares, herunder at der ikke undervises i fag. DLF ønskede desuden, at

der også fokuseres på de mange lærerskift i skolen. Der er flere skift i dag end tidligere, hvilket

kalder på et øget fokus. Der blev kvitteret for, at beretningen kigger på fagenes indhold, herun-

der praksisfaglighed og varierende undervisning. DLF bemærkede dog, at de ikke er enige i, at

fagrækken skal reduceres. DLF er også optaget af kvaliteten i fritidstilbuddene, men påpegede,

at en kvalitetsundersøgelse ikke er nok i sig selv, da det også kræver handling at forbedre til-

buddene. DLF bakkede desuden op om kapitlet om frisættelse, og de noterede sig, at formand-

skabets perspektiver og opmærksomhedspunkter læner sig op ad DLF’s egne pejlemærker for

frisættelse, herunder bl.a. elevrettigheder og kvalitet.

Kommunernes Landsforening (KL)

har ud over bemærkninger på rådsmødet eftersendt skriftlige

bemærkninger til årsberetningen. KL kvitterede for en god årsberetning og var enige i, at børn

oplever for mange overgange, samt at der i større grad bør anlægges et helhedsperspektiv på

overgangen fra dagtilbud til skole og i hele indskolingen. For KL er det vigtigt, at de nuværende

rammer ikke er en stopklods for at skabe den bedst mulige skolestart for børnene. De var derfor

enige i, at kravet om fuld kompetencedækning bør afskaffes og erstattes af mere fleksible

rammer, som giver mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt. KL var desuden

enige i, at det er væsentligt med et særligt fokus på fritidspædagogikkens særlige potentiale i

forhold til at understøtte børn og unges dannelse, trivsel og læring. KL bakkede op om, at formå-

let med SFO bliver beskrevet tydeligere i folkeskoleloven. KL mener samtidig, at der er behov for

at kunne etablere klubber (mellemtrin og derover) efter flere forskellige lovgivninger. KL er også

optaget af frisættelsesdagsorden, så der bliver bedre muligheder for at tilrettelægge skoledagen

fleksibelt efter behov på den enkelte skole og til den enkelte elevgruppe. KL bakker derfor op om,

at man løsner op angående rammerne for f.eks. indhold i fagene, kompetencekrav og timetal.

Samtidig deler KL intentionerne om fortsat at sikre en fælles folkeskole på tværs af landet.

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 14. NOVEMBER 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Skole og Forældre

kvitterede for en god beretning. De var overordnet set enige i formandskabets

anbefalinger, herunder at børnene kun skal starte i skole én gang. De påpegede, at førskole-SFO

fungerer godt nogle steder, men at der skal være en opmærksomhed på, at der er andre steder,

hvor det ikke fungerer optimalt. Skole og Forældre påpegede desuden, at børnehaveklassen ikke

bør blive en ”0. klasse”. Børnehaveklassen bør ses som en brobygning til 1. klasse, og med en

integreret børnehaveklasse kan der være en risiko for, at børnehaveklassen bliver ”skoleficeret”.

Børnehaveklassen skal give endnu mere plads til leg, og der skal være nogle andre forventninger

til børnene i børnehaveklassen.

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

udtrykte stor tilfredshed med beretnin-

gen og formandskabets anbefalinger, som har blik for børneperspektivet. BUPL bemærkede, at

de særligt er positive over for fokus på betydningen af fritidstilbuddene, herunder anbefalingerne

i fritidstilbudskapitlet. De bemærkede, at formandskabet med fordel kunne skrive Sammen om

Fritiden ind som relevant aktør i anbefalingerne til ministeren. Desuden bemærkede BUPL, at de

er meget glade for anbefalingen om en fælles pædagogfaglig ledelse på tværs af indskoling og

fritidstilbud. BUPL bakkede op om, at børn kun starter i skole én gang. Desuden påpegede de

vigtigheden af gennemgående lærere og pædagoger og færre skift. Endelig bemærkede BUPL,

at det forud for en eventuel kvalitetsundersøgelse på fritidsområdet vil være relevant at overveje,

hvad der skal være fokus på, og hvordan kvaliteten skal undersøges.

FOA

kvitterede for en god beretning, som de overordnet set bakker op om. FOA har notereret

sig et stort fokus på børnesynet, som de også mener er vigtigt. FOA bemærkede dog, at der

mangler et større fokus på indholdet, når man går fra dagtilbud til skole. Der er en forventning til,

at når børn møder skolen, så skal de blive meget opgavemålrettet, selvom der står i loven, at de

skal lege. FOA ønsker at få skrevet betydningen af leg i børnehaveklassen tydeligere frem i be-

retningen. FOA bakkede overordnet set op om anbefalingerne i kapitlet om fritidstilbud, herunder

også en kvalitetsundersøgelse af fritidstilbuddene med fokus på relationer og relationskompe-

tence. FOA påpegede endvidere, at det kunne være interessant med en undersøgelse af, hvem

der kommer i fritidstilbud, og hvem der ikke gør.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

kvitterede for beretningen og erklærede sig enige i at sætte

fokus på fritidstilbud og børneperspektivet. Den leg, der er i skolen, skal have en værdi i sig selv,

og det er væsentligt at have leg på dagsordenen igennem hele indskolingen. DUF bemærkede,

at der ikke er et tilstrækkeligt fokus på demokratisk dannelse i beretningen, som ellers er en

del af folkeskolens formålsparagraf. De bemærkede også, at praksisfaglighed er godt, og skal

tænkes ind i fagene. DUF kvitterede for stor fokus på fritidstilbuddene, men påpegede, at der bør

differentieres mellem fritidstilbud og fritidsliv. De mener, at det bør tydeliggøres i beretningen, at

der kun er fokus på fritidstilbud. DUF bemærkede endvidere, at det med fordel kan præciseres,

hvordan fritidstilbud og foreningslivet har en væsentlig betydning for hinanden, og at formand-

skabet med fordel kan skrive Sammen om Fritiden ind som relevant aktør i anbefalingerne til

ministeren. De bemærkede, at besparelser på fritidsområdet har medført, at flere fritidstilbud

er lukket. Problematikker om transport og afstand til forskellige tilbud bør endvidere ifølge DUF

skrives ind i beretningen. Endelig bemærkede DUF, at det er en væsentlig pointe at fremskrive

elevernes synspunkt i frisættelsesdagsordenen.

Danske Skoleelever (DSE)

er overordnet set enige i formandskabets anbefalinger. DSE mener,

det er væsentligt, at leg er gennemgående i hele indskolingen, og at der generelt skal være en

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 14. NOVEMBER 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

kultur for, at der leges i undervisningen. DSE bakker op om færre overgange og gennemgående

voksenteams, da det skaber tryghed for eleverne. Derudover mener DSE, at det er positivt med

fokus på mere tværfaglighed, men de bemærker, at det ikke må blive for uklart for eleverne. DSE

påpeger, at der mangler perspektiver på relationer mellem elever, eksempelvis betydningen af

gruppearbejde i undervisningen. DSE er positivt indstillet over for en frisættelse, herunder også

inddragelse af forældrebestyrelser og elevråd, men de påpeger, at der nogle steder mangler en

kultur for elevråd, da denne kultur blev udvandet ifm. corona.

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

syntes overordnet set, at det er en god beretning

og nogle gode anbefalinger. DLO kvitterede særligt for fremhævelsen af fritidstilbudsområdet.

DLO bemærkede, at der i årsberetningen er meget fokus på folkeskolen, og ikke frie grundskoler.

Der bør gøres opmærksom på, at de overgangsordninger, der foreslås, skal omhandle alle børn

uanset hvilken skole, eleverne er indskrevet i.

DFIF, DIF og DGI

sendte inden mødet deres skriftlige bemærkninger til årsberetningen. De efter-

lyser overordnet, at værdien af skolens samspil med det frivillige forenings- og fritidsliv omtales

og inddrages i formandskabets årsberetning. DGI bemærker, at der med fordel kan tilføjes en

anbefaling om samarbejdet mellem fritidstilbud og foreningslivet, hvad enten det er idrætsfor-

eninger, rolleforeninger eller spejder. DGI efterlyser anerkendelse af bevægelse i årsberetningen,

da der er dokumentation for, at fysisk aktive børn trives bedre end børn, der er fysisk inaktive.

DGI mener generelt, at der bør være en frisættelse af statslige mål og regler. DGI mener dog

ikke, at en frisættelse af skolen som en institution alene handler om, at kommunalbestyrelsen

skal sikre kvalitet gennem en dialog med skolen, men at det skal ske i dialog med det omkring-

liggende samfund.

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 14. NOVEMBER 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 2.

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS

AKTIVITETER I 2023

Formandskabet har i 2023 valgt at beskæftige sig med børns start på skolelivet og har i den

forbindelse haft fokus på betydningen af en sammenhængende indskoling og fritidstilbud af

høj kvalitet. Derudover har formandskabet også beskæftiget sig med potentialer og opmærk-

somhedspunker ved frisættelse af folkeskolen. Alt sammen for at sikre vores børn den bedste

kvalitet. Både i skolen og fritidstilbuddet.

For at få mere viden om, hvordan man kan organisere indskolingen, så børnene oplever et

sammenhængende indskolingsforløb, har formandskabet fået udarbejdet en undersøgelse

ved Danmarks Evalueringsinstitut. Gennem undersøgelsen afdækkes, hvad der karakteriserer

udvalgte organiseringer af indskolingen med fokus på overgange og skift som del af et sam-

menhængende indskolingsforløb samt hvilke fordele og udfordringer, elever, pædagoger, lærere

og skoleledere oplever ved disse organiseringer set i relation til elevernes trivsel og læring.

I forlængelse af temaet om en sammenhængende indskoling har formandskabet fået pro-

duceret to korte film, såkaldte speed-drawing-film, som illustrerer to forskellige scenarier for

skolestart og en sammenhængende indskoling. I den ene film møder vi Laura, som først starter

i førskole-SFO, så i børnehaveklasse og året efter i 1. klasse. Laura oplever mange overgange

og møder mange forskellige voksne og skift i relationer, rammer og forventninger til deltagelse.

I den anden film møder vi Carl, som møder sammenhæng fra første skoledag. Han oplever få

skift, gennemgående voksne og et sammenhængende fagligt indhold.

Formandskabet afholdt den 7. september 2023 en workshop om det gode fritidstilbud med

videnspersoner og praktikere. Formålet med workshoppen var at drøfte, hvad et godt fritidstil-

bud skal kunne, og hvad god kvalitet i fritidstilbud er samt at få konkrete input til anbefalinger til,

hvad der fremmer kvaliteten i fritidstilbud.

Derudover har formandskabet haft 3 debatindlæg i Skolemonitor bl.a. om behovet for uddanne-

de pædagoger og pædagogiske assistenter i vores dagtilbud og vigtigheden af, at børn møder

sammenhæng fra første skoledag. Derudover har formandskabet haft et debatindlæg i Politiken

om frisættelse i forlængelse af regeringens folkeskoleudspil fra oktober 2023.

Formandskabet afholder den 4. december 2023 en konference under overskriften ”Et helheds

perspektiv på indskolingen”. På konferencen vil formandskabet overrække deres anbefalinger

til børne- og undervisningsministeren, og der vil være oplæg og talks om en sammenhængende

indskoling, fritidstilbud af høj kvalitet og frisættelse af skoleområdet.

I 2023 har der været 3 møder i Rådet for Børns Læring og 10 møder i formandskabet.

Formandskabets publikation, debatindlæg og film kan findes på Rådets

hjemmeside:

www.børns-læring.dk

BILAG 2.

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS AKTIVITETER I 2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

BERETNING

FRA FORMANDSKABET

December 2023

Udgivet af:

Formandskabet for

Rådet for Børns Læring

Foto: Büro Jantzen

Grafisk produktion:

Stibo Complete

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2023

FORMANDSKABET FOR

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammen-

sætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et formandskab,

hvis medlemmer er: Else Sommer (formand), Helle Bjerg, Marco Dam-

gaard, Mads Meier Jæger, Nanna Lohman, Anette Lykke, Jens-Peter

Thomsen.

Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive

børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pæda-

gogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen

og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel,

udvikling og læring i dagtilbud.