Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2791490_0001.png
Bilag
Ordensregler og værdiregelsæt
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at skolebestyrelsen skal fastsætte skolens ordensreg-
ler og værdiregelsæt. Skolens ordensregler skal bl.a. medvirke til at sikre et trygt og godt lærings-
miljø på skolen og udgør de daglige rammer, som elever og personale skal holde sig inden for.
Værdiregelsættet er retningslinjer for god opførsel på skolen og pejlemærker for, hvordan der op-
nås trivsel for elever og de ansatte. Værdiregelsættet skal også indeholde skolens antimobbestra-
tegi. Elever og forældre skal ved skoleårets begyndelse oplyses om skolens ordensregler og værdi-
regelsæt.
Skolen skal altid søge at forebygge overtrædelse af ordensregler og værdiregelsæt gennem det pæ-
dagogiske arbejde med eleverne. I dette arbejde indgår også, at skolen giver eleverne en klar for-
ståelse for ordensregler og værdiregelsæt på skolen.
Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdisæt eller i øvrigt almindelige normer for
god opførsel, skal skolen i dialog med eleven og elevens forældre afklare årsagen hertil. Hvis det
er nødvendigt under hensyn til eleven selv eller undervisningen af klassen eller holdet, kan sko-
lens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven. Eksempler på foranstaltninger er omgå-
ende udelukkelse af eleven fra resten af skoledagen, udelukkelse af eleven fra undervisningen i
hele skoledage i op til 10 skoledage og i særligt grove eller ved gentagende tilfælde overflytning af
eleven til en anden skole.
Enhver beslutning, om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden, træffes på bag-
grund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder og skal være rimelig i forhold til
forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtale, påtale og advarsel m.v., og
om forseelsen er begået med vilje eller ej m.v.
Reglerne om foranstaltninger er fastsat i
bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
(BEK nr. 1951 af 11. december 2020) og uddybet i vejledning nr. 944 af 9. juni 2021 (vejledning
til bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen).
Se særligt § 6 i bekendtgørelsen om
foranstaltninger, der kan tages i brug, hvis eleven trods forudgående samtale, påtale eller advarsel
m.v. ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god
opførsel.
Episoder med hadforbrydelser og vold håndteres efter straffeloven.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Orientering fra børne- og undervisningsministeren om udsendt materiale vedr. vejledningsindsats til skoler og ungdomsuddannelser om konflikten i Gaza
2791490_0002.png
Hvor kan man få rådgivning?
For rådgivning ift. undervisningsmiljø kan I kontakte
Dansk Center for Undervisningsmiljø,
som tilby-
der forskellige konsulentydelser i form af oplæg, workshops, rådgivning og partnerskaber relateret
til undervisningsmiljø. Læs mere her:
www.dcum.dk.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitets læringskonsulenter
tilbyder rådgivning til skoler inden for en række
områder, herunder vejledning, inspiration og sparring om udsatte børn og unge og trivsel. Læs
mere her:
Om læringskonsulenterne | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
BørneTelefonen
under Børns Vilkår har fokus på den aktuelle konflikt i Gaza. Børn og unge kan
henvende sig med deres bekymringer. Læs mere her:
www.bornetelefonen.dk
For de 15-24 årige findes det anonyme og gratis rådgivnings- og samtaletilbud
HØRT
under
Børns Vilkår og BørneTelefonen, som er for unge, der går med svære tanker og følelser, og som
har brug at blive hørt og forstået. Læs mere her:
www.hort.dk.
Opstår der en konkret bekymring for radikalisering eller ekstremisme hos et barn eller en ung,
kan I rette henvendelse til
den nationale hotline mod radikalisering.
Læs mere her:
www.antiradikalise-
ring.dk.
I kan også tage kontakt til jeres
lokale infohus.
Infohuse er et kriminalpræventivt samarbejdsforum
med de centrale aktører fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle hand-
linger med ekstremistisk motiv. Læs mere her:
Hvem gør hvad i Danmark? — stopekstre-
misme.dk
Udlændingestyrelsen understøtter gennem enheden
Forebyggelse og Rådgivning
kommuner, regioner,
statslige myndigheder og andre aktører i at forebygge ekstremisme. Enheden tilbyder rådgivning
ift. at håndtere lokale udfordringer og udvikle forebyggende beredskaber samt afholder kurser om
ekstremisme og forebyggelse. Læs mere her:
www.stopekstremisme.dk
Et rejsehold under
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
tilbyder rådgivning til kommu-
ner om, hvordan de kan forebygge, opspore og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ so-
cial kontrol. Det kan eksempelvis være rådgivning ift. at udarbejde en beredskabsplan på områ-
det.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere hjælpe med den kommu-
nale organisering, arbejdsgange, samarbejde med civilsamfund, faglig opkvalificering mv. Læs
mere her:
www.siri.dk/integration/aere/
2