Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2782304_0001.png
Effekten af voksenlærlingeordningen
på tilgangen til erhvervsuddannelser
En undersøgelse af effekten af ændringer i
tilskudssatsen i perioden 1997-2020
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0003.png
INDHOLD
Effekten af voksenlærlingeordningen
på tilgangen til erhvervsuddannelser
1
2
2.1
2.2
2.3
2.4
Resumé
Indledning
Baggrund
Formål med undersøgelsen og undersøgelsesspørgsmål
Forventede effekter af indsatsen
Metodisk design
5
13
13
17
18
19
3
3.1
3.2
3.3
De ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
Udvikling i tilgang til erhvervsuddannelserne og voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte
voksne
28
28
Udvikling i frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne 32
Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en erhvervsuddannelse og et
voksenlærlingeforløb
33
4
4.1
4.2
4.3
Effekten af tilskudsændringerne
Analyse af ledige ufaglærte over og under 25 år
Analyse af beskæftigede ufaglærte over og under 25 år
Supplerende analyse for ledige ufaglærte
37
38
55
59
Danmarks Evalueringsinstitut
3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0004.png
Appendiks A – Litteraturliste
Appendiks B – Metodebilag
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
Appendiks D – Supplerende effektanalyser
61
62
64
75
Danmarks Evalueringsinstitut
4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
1 Resumé
Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at
gennemføre en effektmåling af ændringer i voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsud-
dannelse, herunder at undersøge, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskuds-
niveauet i voksenlærlingeordningen på den ene side og tilgang, frafald og gennemførelse på er-
hvervsuddannelserne for ufaglærte i målgruppen på den anden side.
En fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 fag-
lærte på det danske arbejdsmarked. Derudover vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på
59.000 personer (AE, 2021). For at komme ubalancen til livs kunne en væsentlig løsning være, at
flere ufaglærte voksne løftes til et faglært niveau.
Voksenlærlingeordningen, der blev indført i 1997, har både et uddannelses- og beskæftigelsespoli-
tisk formål om, at flere ufaglærte bliver faglærte og kommer i beskæftigelse. Voksenlærlingeord-
ningen sigter dels mod at give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og der-
ved få styrket deres kvalifikationer og kompetencer og dels på at bidrage med uddannet arbejds-
kraft på områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft.
Målgruppen for voksenlærlingeordningen er ufaglærte, der er ledige eller i beskæftigelse, faglærte,
der er ledige og med en forældet uddannelse, og faglærte, som har været ledige i den forudgående
periode. Denne undersøgelse inkluderer kun ufaglærte voksne. Med voksenlærlingeordningen har
private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til et
statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden.
Rammerne for voksenlærlingeordning har undergået en række ændringer undervejs i perioden fra
1997 til 2020 med hensyn til tilskudsniveauet. Ændringerne omfatter både tilskudssatsen og til-
skudsperioden. Tilskudssatsen til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, har i hele perioden
været på samme niveau eller højere end tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra beskæfti-
gelse. I perioden ændres tilskudssatsen fire gange for voksne, der kommer fra ledighed, mens til-
skudssatsen ændres én gang for voksne, der kommer fra beskæftigelse:
1.
2.
3.
4.
I 2003 ændres tilskudssatsen for
ledige
fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr. time. Tilskudsniveauet for
ledige falder således til samme niveau som for beskæftigede.
I 2009 ændres tilskudssatsen for både
ledige og beskæftigede
fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr.
time.
I 2015 ændres tilskudssatsen for
ledige
fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time.
I 2020 ændres tilskudssatsen for
ledige
fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time.
Danmarks Evalueringsinstitut
5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0006.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
Tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen er ligeledes blevet ændret flere gange i perioden
1997-2020, hvor tilskudsperioden både er blevet forlænget og forkortet. Det har dog ikke været mu-
ligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperioden i hele den undersøgte peri-
ode. Selvom ændringer af tidsperioden også udgør ændringer i voksenlærlingeordningen og kan
forventes at have en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne og på virksomhedernes incita-
ment, har det ikke været muligt at inkludere variation i tidsperioden i analyserne.
Med denne undersøgelse belyser EVA, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i til-
skudssatsen i voksenlærlingeordningen og tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelserne, fra-
fald i løbet af det første år af hovedforløbet og gennemførelse inden for tre år for ufaglærte i mål-
gruppen, dvs. ufaglærte voksne over 25 år, i perioden 1997 til 2020. Undersøgelsen skal dermed be-
lyse, om ordningen bidrager til, at flere ufaglærte bliver faglærte.
Der gennemføres særskilte analyser for ledige og beskæftigede med henblik på at belyse, om der
er heterogene effekter på baggrund af beskæftigelsesstatus:
• Analyse for ledige: effekten af ændringer i tilskudssatsen for
ledige ufaglærte,
hvor indsatgrup-
pen er ledige ufaglærte mellem 26-28 år, og kontrolgruppen er ledige ufaglærte mellem 22-24 år
• Analyse for beskæftigede: effekten af ændringer i tilskudssatsen for
beskæftigede ufaglærte,
hvor
indsatgruppen er beskæftigede ufaglærte mellem 26-28 år, og kontrolgruppen er beskæftigede
ufaglærte mellem 22-24 år.
I analyserne udnytter vi, at der for gruppen af ufaglærte ledige og beskæftigede på 25 år og derover
gennemføres ændringer i niveauet for tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen, som ikke påvir-
ker tilgangen blandt ufaglærte ledige og beskæftigede under 25 år, idet personer under 25 år ikke
er omfattet af voksenlærlingeordningen. Det giver mulighed for at undersøge effekten af ændrin-
gerne i tilskudssatsen ved hjælp af et
difference-in-differences-design.
Antagelsen er her, at udvik-
lingen i tilgangen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være sammenlignelig med udviklin-
gen i tilgangen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige),
1
hvis ikke der foretages ændrin-
ger i voksenlærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan gruppen af ufaglærte 22-24-
årige anvendes som kontrolgruppe med henblik på at estimere den kausale effekt af ændringer i
niveauet for tilskudssatsen.
Yderligere gennemføres en supplerende analyse for ledige, der undersøger effekten af tilskudsæn-
dringer for
ledige ufaglærte
(indsatsgruppe), hvor beskæftigede ufaglærte er kontrolgruppen. Det
giver mulighed for at kigge på tværs af resultater fra forskellige analyser, der skal belyse samme un-
dersøgelsesspørgsmål, hvor konsistens på tværs af flere analyser kan styrke troværdigheden af re-
sultaterne. Styrken af resultaterne beror således i sidste ende på en diskussion af, hvor store forbe-
hold de forskellige usikkerheder giver anledning til sammenholdt med konsistens på tværs af ana-
lyserne. For de beskæftigede ufaglærte har det ikke været muligt at gennemføre en supplerende
analyse med forskellig kontrol- og indsatsgruppe.
EVA forventer som udgangspunkt, at niveauet for tilskudssatsen vil øge virksomhedernes tilbøjelig-
hed til at indgå lærlingeforløb med voksne elever, og følgelig at flere ufaglærte voksne, der ønsker
1 De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-
satsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut
6
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
at tage en erhvervsuddannelse, får mulighed for at påbegynde og færdiggøre en erhvervsuddan-
nelse.
Resultater
Analyserne indikerer samlet set, at der er en positiv kausal sammenhæng mellem ændringer i ni-
veauet for tilskudssatsen og tilgangen til erhvervsuddannelserne for
ledige ufaglærte.
Det vil sige, at
en sænkning i tilskudssatsen ser ud til at have medført en mindre tilgang til erhvervsuddannelserne
i perioden efter ændringerne, mens en stigning i tilskudssatsen ser ud til at have øget tilgangen til
erhvervsuddannelserne. På grund af metodiske forbehold kan vi til gengæld ikke konkludere noget
troværdigt, med hensyn til om tilskudsændringer har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelser
for
beskæftigede ufaglærte.
Analyserne indikerer også, at der ikke er en effekt af ændringer i tilskuds-
niveauet på frafald i løbet af det første år eller gennemførsel af hovedforløbet på erhvervsuddannel-
serne inden for tre år, hvilket både gælder for
ledige og beskæftigede ufaglærte.
Resultaterne gen-
nemgås mere detaljeret nedenfor.
Tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen ser ud til at have en effekt
på tilgangen for
ledige
ufaglærte
Samlet set indikerer resultaterne fra analysen for ledige ufaglærte, at ændringer i niveauet for til-
skudssatsen har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Analyserne med
afsæt i et
difference-in-differences-design
benytter 22-24-årige ledige ufaglærte som kontrolgruppe
med henblik på at estimere effekten af ændringer i tilskudsniveauet for 26-28-årige ledige ufag-
lærte.
De fleste effektestimater er signifikante ved et signifikansniveau på 0,05, mens enkelte af resulta-
terne er signifikante på et signifikansniveau på 0,10. I ingen af de fire perioder er der signifikant for-
skel i udviklingen op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment) for indsats- og kontrolgruppen.
I analyserne af de ledige ufaglærtes tilgang vurderes antagelsen om parallelle trends derfor at være
troværdig, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at resultaterne kan betragtes som troværdige
effektestimater.
Figur 1.1 viser resultaterne fra en difference-in-differences-analyse, der tester, om forskellene mel-
lem kontrol- og indsatsgruppe er signifikante for periode 1, periode 2 og periode 3 for ledige ufag-
lærte, og hvor der samtidig kontrolleret for ændringer i sammensætningen af analysepopulatio-
nen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelser i årene op
til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative udvikling år-til-år i pre-treatment-
perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter ændringen (markeret med sort og
opgjort som den relative udvikling fra baseline-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert
af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
Danmarks Evalueringsinstitut
7
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0008.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
FIGUR 1.1
Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på tilgang til
erhvervsuddannelsernes hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 1: Tilskudssatsen sænkes med 5 kr. for ledige (indsatsgruppen)
Periode 2: Tilskudssatsen sænkes med 5 kr. for ledige (indsatsgruppen)
Periode 3: Tilskudssatsen hæves med 10 kr. for ledige (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative
år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treat-
ment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensinterval-
let. N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolva-
riable brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Danmarks Evalueringsinstitut
8
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
Usikkerhedselementer i form af reformer og ændringer i målgruppen opvejes af
konsistente resultater på tværs af ændringer i forskellige perioder
Der er også nogle usikkerhedselementer forbundet med resultaterne for hver af de fire perioder. En
central udfordring forbundet med at undersøge effekten af ændringerne i voksenlærlingeordnin-
gen er, at der i løbet af den periode, hvor ændringerne foretages, sker en række andre store foran-
dringer, hvilket både omfatter ændringer i samfundsøkonomien, ændringer i tilskudsperioden for
voksenlærlingeordning, andre økonomiske ordninger til virksomhederne, der tilbyder lære- og
praktikpladser, og reformer, der kan formodes at påvirke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det
gælder både for periode 1, periode 3 og periode 4. Eksempelvis blev der med trepartsaftalen om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser i 2016 indført fordelsbonus på op til
5.000 kr. pr. årselev til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med elever eller lærlinge,
som går på en fordelsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse, hvor der er et stort behov for ar-
bejdskraft – enten nu eller i fremtiden.
I 2003 (periode 1) gennemføres der en beskæftigelsesreform, som omfattede et initiativ om, at
unge under 25 i målgruppen skulle have et uddannelsestilbud efter 13 ugers ledighed, mens der for
tilsvarende unge over 25 kun var ret til et sådant tilbud, hvis den enkelte ønskede det.
Der gennemføres ligeledes flere reformer omkring ændringen i tilskudssatsen i 2015 (periode 3),
som tilfører resultaterne usikkerhed. For det første indebar erhvervsuddannelsesreformen i nogle
tilfælde undtagelser fra de generelle adgangskrav for voksne over 25, som ikke gjaldt for unge un-
der 25, hvilket kan have påvirket indsats- og kontrolgruppe forskelligt. For det andet faldt tilgangen
til erhvervsuddannelsernes hovedforløb markant i perioden efter erhvervsuddannelsesreformen i
2015 som følge af de nye adgangskrav. Det afspejles i, at tilgangen frem til den seneste ændring i
tilskudssatsen i 2019 (periode 4) var væsentligt lavere, end den har været i de forudgående perio-
der. Derudover er der flere mulige forklaringer på, at vi ikke kan påvise en effekt af ændringen i
2019 (herunder covid-19-pandemien og det forhold, at vi kun kan undersøge effekten i et år efter
ændringen).
En alternativ forklaring på, at der ikke er tegn på en effekt af ændringen i periode fire, er, at selekti-
onen ind på hovedforløbene har ændret sig, fx i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen, efter-
som en del af de voksne, som tidligere var i målgruppen, nu er afskåret for at søge ind på en er-
hvervsuddannelse pga. adgangskravet. Vi kan ikke på baggrund af analysen afgøre, i hvilket om-
fang den udeblivende effekt kan tilskrives denne forandring, og i hvilket omfang det kan tilskrives
de andre forklaringer. Samlet set vurderes det derfor, at de signifikante, konsistente og substanti-
elle resultater fra de øvrige perioder udgør de mest troværdige bud på, hvilke effekter fremadret-
tede ændringer i tilskudssatsen vil have på tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Samlet set er resultaterne bemærkelsesværdigt konsistente på tværs af især de første to perioder,
og alle estimater peger i den forventede retning. Dvs. at en reduktion i tilskudssatsen har haft en
negativ effekt på tilgangen, mens en forøgelse i tilskudssatsen har haft en positiv effekt på tilgan-
gen til erhvervsuddannelserne. På trods af de forskellige oplistede usikkerheder vurderes resulta-
terne derfor at udgøre en troværdig indikation på, at tilskudsændringerne har en effekt på tilgan-
gen til erhvervsuddannelserne.
Vi finder tilsvarende effekter af ændringer i tilskudssatsen for mænd
For at belyse, om der er tegn på heterogene effekter, er analyserne ligeledes gennemført kun for
mænd. Denne analysestrategi er valgt, fordi vi dermed får et indtryk af, om resultaterne er meget
følsomme over for effekter – eller manglende effekter – på nogle af de store erhvervsuddannelser
rettet mod den offentlige sektor, hvor der særligt er mange kvinder, der søger en SOSU-uddan-
nelse. Resultaterne ligner dog meget de generelle resultater, og der er dermed ikke tegn på hetero-
gene resultaterne på baggrund af denne analyse.
Danmarks Evalueringsinstitut
9
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0010.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
Størrelsen af effektestimaterne er usikre
Givet de usikkerheder, der knytter sig til analyserne, er der en betydelig usikkerhed forbundet med
estimaterne af effektstørrelsen. På tværs af analyserne er der dog tale om substantielle effekter,
hvor tilskudsændringer på 5-10 kr. medfører ændringer i tilgangen til erhvervsuddannelserne på
mellem 0,7 og 1,7 procentpoint som i de fleste tilfælde svarer til en 15-25 % forøgelse eller reduk-
tion i tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne
2
. Vi kan ikke på baggrund af
analysen konkludere, om det vil give tilsvarende effektstørrelser, hvis der gennemføres større eller
mindre ændringer, eller hvis ændringerne foretages fra et andet niveau. Vi kan heller ikke på bag-
grund af analyserne konkludere noget sikkert, med hensyn til om der er forskel på, hvor stor effekt
der er forbundet med henholdsvis at hæve eller sænke tilskudssatsen. Eftersom vi, set over en tre-
årig periode, finder nogenlunde samme effektstørrelser på baggrund af de to ændringer, hvor til-
skudssatsen sænkes med 5 kroner, og den ene ændring, hvor tilskudssatsen hæves med 10 kroner,
kunne det indikere, at der er større effekter af at sænke tilskudssatsen end af at hæve den. Dels er
der dog en række forhold, som tilfører usikkerhed til størrelsen af effektestimaterne. Det gælder
særligt, når vi sammenligner på tværs af tidsperioder, hvor det ikke er muligt at holde konjunkturer
konstant, og hvor absolutte ændringer ikke er de samme på grund af inflation. Dels gennemføres
der også ændringer i
tilskudsperioden
i periode 3, som gør det vanskeligt at vurdere, i hvilket om-
fang effektsten afspejler ændringer i
tilskudssatsen,
og i hvilket omfang de afspejler ændringer i
til-
skudsperioden.
Resultaterne i undersøgelsen er baseret på den anvendelse af voksenlærlingeordningen, som har
fundet sted i undersøgelsesperioden. I perioden frem til 2013 var det således kun uddannelser, der
var omfattet af de såkaldte positivlister, der var omfattet af ordningen. Potentielt set kunne man
derfor have opnået større effekter på den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne, hvis alle ud-
dannelser var omfattet. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvor stor betydning det ville have. Efter
2013 har alle uddannelser være omfattet af ordningen for ledige ufaglærte.
Det er usikkert, om resultaterne kan gælde for andre end 26-28-årige
I analysen af ledige ufaglærte finder vi, på trods af de store forandringer i perioden, kun få forskelle
i udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse for indsats- og kontrolgruppen i perioden op til tre-
atment, hvilket styrker troværdigheden af resultaterne. Til gengæld gennemføres analyserne kun
på baggrund af sammenligningen af 22-24-årige og 26-28-årige, hvilket indebærer usikkerhed, med
hensyn om resultaterne kan generaliseres til hele populationen af ufaglærte ledige. For at styrke
generaliserbarheden har vi gennemført en supplerende analyse, hvor vi sammenligner 25-45-årige
ledige ufaglærte med beskæftigede ufaglærte som kontrolgruppe. Resultaterne indikerer dog, at
tilgangen udvikler sig forskelligt (nogle steder signifikant forskelligt) for ledige og beskæftigede
ufaglærte både før og efter ændringerne i tilskudssatsen, og i perioderne efter ændringerne passer
de identificerede forskelle ikke med de opstillede forventninger. Vi kan derfor ikke på baggrund af
disse supplerende analyser konkludere noget troværdigt, med hensyn til om effekten af ændrin-
gerne i voksenlærlingeordningen også gælder for ledige ufaglærte i aldersgruppen 25-45-årige.
Ingen påviselig effekt af ændringer i tilskudssatsen på frafald og
gennemførsel for
ledige
ufaglærte
Analyserne tyder på, at ændringer i tilskudssatsen ikke har haft betydning for frafald og gennemfø-
relse på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Der er flere steder forskelle i udviklingerne i frafald
2 Dette er udregnet ved at kigge på overgangsfrekvenserne i perioderne efter treatment, hvor vi udregner hvad den estimerede effekt
svarer til relativt til den kontrafaktiske tilgang for indsatsgruppen.
Danmarks Evalueringsinstitut
10
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
og gennemførelse blandt kontrol- og indsatsgruppen i perioden op til tilskudsændring, hvilket
svækker troværdigheden af effektestimaterne. De steder, hvor der ikke er problemer med uens ud-
vikling frem til ændringerne i tilskudssatsen, kan der ikke påvises en hverken positiv eller negativ
effekt. Der er enkelte tilfælde, hvor der er estimater af substantiel størrelse uden at være statistisk
signifikante, men i samme periode er der estimater af omtrent samme størrelse med modsat for-
tegn, hvilket indikerer, at disse enkeltstående estimater er udtryk for tilfældige variationer fra år til
år snarere end effekter af tilskudsændringerne. Samlet set har det således ikke være muligt at på-
vise en effekt af ændringerne i tilskudssatsen på frafald eller gennemførsel. I forhold til gennemfør-
sel kan man forestille sig, at varigheden af tilskudsperioden kan have større betydning end til-
skudssatsen. Det har dog ikke været muligt at undersøge betydningen af tilskudsperioden i denne
undersøgelse.
Usikkert, om tilskudsændringer har effekt på tilgang for
beskæftigede
ufaglærte
I analysen for beskæftigede undersøges effekten af ændringer i tilskudssatsen for beskæftigede
ufaglærte. Parallelt til analysen for ledige benyttes 22-24-årige beskæftigede ufaglærte som kon-
trolgruppe med henblik på at estimere effekten af ændringer i niveauet for tilskudssatsen for 26-
28-årige beskæftigede ufaglærte. Resultaterne viser, at udviklingen i både tilgang, frafald og gen-
nemførsel udvikler sig forskelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at
forskellene før og efter tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse, eller at forskellen før
tilskudsændringen er større. På baggrund af analyserne kan vi derfor ikke konkludere noget tro-
værdigt, med hensyn til om ændringerne i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen har haft en
effekt på tilgangen til hovedforløb på erhvervsuddannelserne for beskæftigede ufaglærte. En sup-
plerende analyse, hvor der betinges på hvilken branche beskæftigede har været ansat i umiddel-
bart før, viser samme tendens. Der er ikke i samme grad metodiske udfordringer forbundet med
analyserne af effekterne på frafald og gennemførsel for beskæftigede ufaglærte, som vi derfor kan
have større tiltro til. Vi finder dog ikke evidens for hverken positive eller negative effekter af de un-
dersøgte ændringer i tilskudssatsen.
Hvert år starter 5.000-9.000 ufaglærte voksne på et hovedforløbet på
erhvervsuddannelserne
I perioden 1998 til 2020 har tilgangen til
hovedforløbet på erhvervsuddannelserne
ligger på mellem
5.271 og 9.162 ufaglærte voksne om året, dvs. voksne over 25 år med grundskole som højest fuld-
ført uddannelse. Dette svarer til, at andelen af ufaglærte voksne mellem 25-54 år, som har påbe-
gyndt et hovedforløb i perioden, har ligget mellem 1,2 % til 1,7 %, og var højest i periodens sidste år
– 2020. Ser vi på antallet af ufaglærte voksne, som påbegynder et
voksenlærlingeforløb
i perioden
1998 til 2020, ligger det på mellem 1.118 og 4.620 ufaglærte om året, mens andelen af ufaglærte
voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i samme periode, har ligget mellem 0,2 % og 0,8
%. Andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, var højest i 2000 og
2020 og er fra 2017 og frem til 2020 steget.
Derudover viser analyserne af tilgang til
erhvervsuddannelserne,
at størstedelen af de ufaglærte
voksne (40-53 %), som påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden 1998 til 2015, startede på ud-
dannelser inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, mens tilgangen efter 2015 var
størst på hovedområdet teknologi, byggeri og transport (37-41 % af de ufaglærte). Sammensætnin-
gen er anderledes for de voksne, der er omfattet af
voksenlærlingeordningen,
hvor tilgangen blandt
ufaglærte voksne hele perioden fra 1998 til 2020 har været størst til hovedområdet teknologi, byg-
geri og transport, og hvor mellem 42-72 % af de ufaglærte voksne er påbegyndt en erhvervsuddan-
nelse inden for dette hovedområde.
Danmarks Evalueringsinstitut
11
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Resumé
Ufaglærte voksne omfattet af voksenlærlingeordningen er ofte mænd
sammenlignet med den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne
Analyserne af, hvad der karakteriserer ufaglærte voksne, som påbegynder et
hovedforløb på er-
hvervsuddannelserne,
viser, at under en tredjedel af de ufaglærte er mænd i perioden 1998 til 2004,
mens det fra 2016 og frem til 2020 har været omkring halvdelen, der er mænd. Aldersgennemsnit-
tet for de ufaglærte voksne, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse, har gennem hele perioden
fra 1998 til 2020 ligget mellem 33-35 år.
Ser vi på, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, som påbegynder et
voksenlærlingeforløb,
viser analyser, at størstedelen af dem, der starter, er mænd. Således har andelen af mænd været
over 60 % (60-73 %) i hele perioden fra 1998 til 2020 med undtagelse af 2009, 2010 og 2020, hvor
andelen af mænd var 55-56 %. Kønsfordelingen på voksenlærlingeforløbene adskiller sig dermed
med kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne. Aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne,
som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har i hele perioden ligger mellem 32-35 år.
Det primære fokus vil være på undersøgelsesspørgsmål 3, mens besvarelsen af undersøgelses-
spørgsmål 1 og 2 har til formål at belyse tilgangen til erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb
deskriptivt og dermed understøtte de efterfølgende analyser i undersøgelsesspørgsmål 3.
Om datagrundlaget
Analyserne i denne rapport er baseret på to datakilder: registerdata fra STAR vedrørende voksen-
lærlingeordningen samt registerdata fra Danmarks Statistik, der både omfatter tilgangen til er-
hvervsuddannelserne, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne samt andre forhold,
der medtages i analyserne – herunder demografiske og arbejdsmarkedsforhold blandt personer i
målgruppen for vores forskellige analyser. Analyserne indeholder som udgangspunkt alle personer
med grundskole som højeste fuldførte uddannelse i populationen. I de forskellige analyser er po-
pulationen dog afgrænset til analysegrundlaget for de respektive analyser.
Danmarks Evalueringsinstitut
12
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
2 Indledning
Voksenlærlingeordningen har både et uddannelses- og beskæftigelsespolitisk formål og sigter dels
mod at give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og derved få styrket deres
kvalifikationer og kompetencer og dels mod at bidrage med uddannet arbejdskraft på områder
med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft. Med voksenlærlingeordningen
har private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til
et statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden.
Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at
gennemføre en effektmåling af ændringer i voksenlærlingeordningen, herunder at undersøge, om
der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og
tilgangen til erhvervsuddannelse for målgruppen af ufaglærte.
Målgruppen for voksenlærlingeordningen er ufaglærte, der er ledige eller i beskæftigelse, faglærte,
der er ledige og med en forældet uddannelse, og faglærte, som har været ledig i den forudgående
periode. Denne undersøgelse inkluderer kun målgruppen af ufaglærte.
2.1 Baggrund
Voksenlærlingeordningen blev indført som en midlertidig forsøgsordning i 1997 og blev gjort per-
manent i 1999. Med ordningen har private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaf-
tale med voksne over 25 år, ret til et statsligt tilskud til den løn, som de betaler personen i praktik-
perioden. Ordningen sigter mod at give voksne bedre muligheder for at tage en erhvervsuddan-
nelse og derved styrke deres kvalifikationer og kompetencer, så flere ufaglærte bliver faglærte og
kommer i beskæftigelse.
2.1.1
Lovgivning og rammer for voksenlærlingeordningen
Rammerne for voksenlærlingeordningen har undergået en række ændringer undervejs i perioden
1997-2020 med hensyn til tilskudsniveauet. Ændringerne omfatter både tilskudssatsen og tilskuds-
perioden. Figur 2.1 giver et samlet overblik over ændringerne i tilskudsniveauet for voksenlærlinge-
ordningen i perioden 1997-2020.
Danmarks Evalueringsinstitut
13
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0014.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
FIGUR 2.1
Ændringer i voksenlærlingeordningen siden indførelsen – særligt ift.
ændringer i tilskudsniveauet
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).
Note: Nogle ændringer af tilskudssatsen og tilskudsperioden er først trådt i kraft 1. januar året efter. Ud over ændrin-
gerne i figuren blev der i Velfærdsaftalen fra 2006 afsat midler til 2.000 flere lærlinge per år, og i 2018 lavet et forsøg med
forenklet voksenlærlingeordning i Rebild Kommune.
De efterfølgende afsnit beskriver de konkrete rammer og ændringer i perioden 1997-2020 for ord-
ningen med hensyn til målgruppen, tilskudssatsen, tilskudsperioden og uddannelser inden for ord-
ningen.
Målgruppen for voksenlærlingeordningen
Generelt for hele perioden gælder det, at man skal være fyldt over 25 år og have indgået en uddan-
nelsesaftale for at påbegynde en uddannelse under voksenlærlingeordningen. Derudover gælder
det i hele perioden for ordningen, at én af følgende betingelser skal være opfyldt, for at man er i
målgruppen for voksenlærlingeordningen:
• Personen er ufaglært – enten ledig eller i beskæftigelse.
• Personen er faglært og ledig med forældet uddannelse.
• Personen er faglært og har været ledig i en forudgående periode.
Med hensyn til den sidste betingelse for ledige faglærte har det i ordningens periode varieret, hvor
lang den forudgående ledighedsperiode skulle være for at være berettiget til at få tilskud. Eksem-
pelvis har det i starten af perioden været gældende, at personer mellem 25 og 30 år skal have væ-
ret ledige i mindst seks måneder, mens personer over 30 år skal have været ledige i mindst ni må-
neder (Deloitte, 2013). I 2020 var faglærte en del af ordningen, hvis de havde været ledige i mere
end seks måneder, mens en ny forsøgsordning, der trådte i kraft i 2021, betyder, at faglærte er en
del af ordningen, hvis de har mere end tre måneders forudgående ledighed (STAR, 2022).
Danmarks Evalueringsinstitut
14
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0015.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
Tilskudssatser til voksenlærlingeordningen
Tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen er siden indførslen af ordningen blevet ændret flere
gange. Det fremgår af figur 2.2, der viser tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen for hhv. le-
dige og beskæftigede i perioden 1997-2020.
FIGUR 2.2
Udviklingen i satser for tilskud til voksenlærlingeordningen (1997-2020)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).
Note: Priserne er ikke justeret for inflation.
Som det fremgår af figuren, har tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, i hele perio-
den været på samme niveau eller højere end tilskuddet til voksenlærlinge, der kommer fra beskæf-
tigelse. Tilskudssatsen er samlet set ændret fire gange:
1.
2.
3.
4.
I 2003 ændres tilskudssatsen for ledige fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr. time. Tilskudsniveauet for
ledige falder således til samme niveau som for beskæftigede.
I 2009 ændres tilskudssatsen for både ledige og beskæftigede fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr.
time.
I 2015 ændres tilskudssatsen for ledige fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time.
I 2020 ændres tilskudssatsen for ledige fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time.
I perioden fra 1997-2020 ændres niveauet for tilskudssatsen således fire gange for voksne, der kom-
mer fra ledighed, mens tilskudssatsen ændres én gang for voksne, der kommer fra beskæftigelse. I
den samlede periode er der således fem forskellige niveauer for tilskudssatsen for ledige og to for-
skellige niveauer for tilskudssatsen for beskæftigede.
Tilskudsperioden til voksenlærlingeordningen
Tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen er ligeledes blevet ændret flere gange i perioden
1997-2020. Første ændring af tilskudsperioden skete i 2007, hvor perioden blev hævet til 2,5 år. Der-
efter blev tilskudsperioden i 2009 sænket til to år. I 2012 blev der indført en forsøgsordning, hvor
25-29-årige i en toårig forsøgsperiode kunne få løntilskud op til fire år, hvis de kommer fra ledighed.
Danmarks Evalueringsinstitut
15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0016.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
Senere er tilskudsperioden igen blevet ændret, således at den er forskellig for ledige og beskæfti-
gelse. Det har dog ikke været muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperio-
den i hele den undersøgte periode. Selvom ændringer af tidsperioden også udgør ændringer i vok-
senlærlingeordningen og kan forventes at have en effekt på tilgangen, har det derfor ikke været
muligt at inkludere variation i tidsperioden i analyserne. De nye regler, som også er gældende på
nuværende tidspunkt, er følgende:
• Ledige ufaglærte, faglærte med forældet uddannelse og faglærte, der har været ledige i mere
end 6 måneder,
3
kan få tilskud i hele uddannelsesperioden.
• Beskæftigede ufaglærte kan få tilskud i op til de første to år af uddannelsesperioden (STAR,
2022).
Uddannelser inden for voksenlærlingeordningen
Det er ikke alle uddannelser, der i hele perioden er ydet tilskud til gennem voksenlærlingeordnin-
gen. Frem til 2013 var voksenlærlingeordningen begrænset til at gælde for uddannelser inden for
områder med gode beskæftigelsesmuligheder og/eller mangel på arbejdskraft. Dette blev regule-
ret på baggrund af positivlister over uddannelser, der levede op til disse betingelser. I 2013 blev
rammerne imidlertid udvidet i forbindelse med finansloven, således at virksomheder i en treårig
forsøgsperiode havde mulighed for at få løntilskud til voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. For
beskæftigede var det fortsat et krav, at uddannelsen var omfattet af positivlisten (Deloitte, 2013).
Dette er stadigvæk gældende i dag, hvor:
• Ledige ufaglærte, faglærte med forældet uddannelse og faglærte, der har været ledige i mere
end seks måneder,
4
kan få tilskud på alle erhvervsuddannelser.
• Beskæftigede ufaglærte kun kan få tilskud på uddannelser på positivlisten.
5
I forbindelse med gennemførelsen af analyserne er det blevet undersøgt, om det var muligt at
skabe overblik over, hvilke uddannelser der har været omfattet af positivlisterne i hele analyseperi-
oden. Dette med henblik på at udnytte variationen, med hensyn til hvilke uddannelser, der er om-
fattet af positivlisten, til at belyse effekten af voksenlærlingeordningen. Det har dog ikke været mu-
ligt at etablere dette overblik, hvorfor det ikke indgår i analyserne.
2.1.2
Tidligere undersøgelser af voksenlærlingeordningen
Deloitte har i 2013 evalueret beskæftigelses- og indkomsteffekterne af voksenlærlingeordningen
for perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at ufaglærte voksenlærlinge, som gennemfører en er-
hvervsuddannelse igennem voksenlærlingeordningen, klarer sig bedre op til fire år efter afsluttet
uddannelse end sammenlignelige ufaglærte, og at effekterne er større blandt ufaglærte uden for-
udgående beskæftigelse. Derudover finder deres evaluering af voksenlærlingeordningen, at om-
kostningerne ved at ansætte lærlinge kan have betydning for både antallet og typen af lærlinge,
der ansættes. Rapporten viser eksempelvis, at den gradvise nedsættelse af løntilskuddet og til-
3 For ledige faglærte er der et midlertidig forsøg, hvor faglærte med tre måneders ledighed er en del af målgruppen for voksenlærlinge-
ordningen. Forsøget er forlænget frem til 31. december 2022 (STAR, 2022).
4 Ibid.
5 Se gældende positivliste fra 1. juli 2021:
https://star.dk/media/19181/2021-07-01-voksenlaerlingliste.pdf.
Danmarks Evalueringsinstitut
16
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
skudsperioden til voksenlærlinge i perioden op til 2013 har betydet, at ordningen er mindre attrak-
tiv for virksomhederne. Samtidig tyder undersøgelsen på, at der ikke er fortrængning for elever un-
der 25 år med voksenlærlingeordningen. Analysen viser derimod, at voksenlærlingeordningen i pe-
rioden 2004 til 2011 har bidraget til skabelse af nye og flere elevpladser (Deloitte, 2013).
I 2021 lavede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR, 2021) en deskriptiv analyse af
voksenlærlingeordningen, hvor resultaterne bl.a. viser, at tre ud af fire (77 %) voksenlærlingeforløb
finder sted i en privat virksomhed. Cirka halvdelen af forløbene ligger inden for brancherne bygge
og anlæg eller handel og transport. Omkring en fjerdedel (24 %) færdiggør ikke den erhvervsud-
dannelse, som voksenlærlingeforløbet er en del af, ligesom halvdelen af de voksne i forløbene (48
%) har grundskole som højest fuldført uddannelsesniveau, dvs. at de er ufaglærte. 23 % er faglærte
og 11 % har en videregående uddannelse. Derudover viser de deskriptive analyser, at lidt over halv-
delen (51 %) af voksenlærlingene er mænd, at mere end 80 % har dansk herkomst, og at gennem-
snitsalderen er 34 år. Samtidig viser analyserne, at ca. 63 % afgår til beskæftigelse efter et voksen-
lærlingeforløb, herunder er det ca. 38 %, der bliver i samme virksomhed, som de var i voksenlærlin-
geforløb i. De resterende 37 % afgår til ledighed.
I en analyse udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) foreslår Andersen m.fl.
(2021) at se på, hvordan ændringer i tilskud til erhvervsfaglig uddannelse påvirker deltagelsen og
færdiggørelsen af en erhvervsuddannelse. Eksempelvis er en mulighed at undersøge, om ændrin-
ger i voksenlærlingeordningen har påvirket tilgangen til erhvervsuddannelserne for personer i mål-
gruppen.
Derudover peger tidligere EVA-undersøgelser på, at faktorer som risiko for at blive ledig, beskæfti-
gelse, overvejelser om at skifte job eller branche, og om de ufaglærte bliver opfordret af deres kol-
legaer og arbejdsgiver, kan have betydning for ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsuddan-
nelse generelt set (EVA, 2015). Analyserne viser også, at de ufaglærtes lyst til at starte på en er-
hvervsuddannelse og deres overvejelser om at skifte job eller branche også hænger sammen med,
om de rent faktisk starter på en erhvervsuddannelse (EVA, 2021).
2.2 Formål med undersøgelsen og undersøgelsesspørgsmål
Formålet med undersøgelsen er at belyse, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i
tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsud-
dannelserne for ufaglærte i målgruppen. Formålet er afgrænset til at belyse effekten af ændringer i
tilskudsniveauet i form af størrelsen på det
økonomiske tilskud (tilskudssatsen),
som virksomhe-
derne er berettiget til i praktikperioden. Effekten af andre forhold som fx tilskudsperioden eller ud-
dannelser under voksenlærlingeordning indgår således ikke i analyserne, da det ikke har været
muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperioden og uddannelserne under
ordningen i hele den undersøgte periode.
Undersøgelsen omfatter følgende undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvor mange ufaglærte voksne påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i
perioden 1997-2020?
2. Hvad karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksen-
lærlingeforløb, og er der sket ændringer i den undersøgte periode?
3. Er der en kausal sammenhæng mellem ændringer i tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen
og tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ufaglærte voksne, der kom-
mer fra hhv. ledighed og beskæftigelse?
Danmarks Evalueringsinstitut
17
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
2.3 Forventede effekter af indsatsen
EVA forventer som udgangspunkt, at tilskudsniveauet kan bidrage til at øge virksomheders tilbøje-
lighed til at indgå lærlingeforløb med voksne elever, og følgelig at flere voksne, der ønsker at tage
en erhvervsuddannelse, får mulighed for at påbegynde og færdiggøre en erhvervsuddannelse. Bag-
grunden for denne forventning er, at en uddannelsesaftale og praktikplads som udgangspunkt er
en forudsætning for påbegyndelse af hovedforløb på erhvervsuddannelserne.
Da tilskuddet til voksenlærlingeordningen gives til virksomhederne, virker ændringerne i voksen-
lærlingeordningen gennem en ændring i virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå en uddannel-
sesaftale med voksne. Virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå et voksenlærlingeforløb forventes
at være påvirket af både ændringer i
tilskudssatsen
og ændringer i
tilskudsperioden
for voksenlær-
lingeordningen. Deloitte (2013) finder i deres evaluering af voksenlærlingeordningen, at omkost-
ningerne ved at ansætte lærlinge kan have betydning for både antallet og typen af lærlinge, der
ansættes. Rapporten viser eksempelvis, at den gradvise nedsættelse af løntilskuddet og tilskuds-
perioden til voksenlærlinge i perioden op til 2013 har betydet, at ordningen er mindre attraktiv for
virksomhederne.
Med hensyn til tilskudssatsen er det imidlertid vanskeligt at vurdere, hvor stor en effekt det har på
tilgangen til erhvervsuddannelserne, at tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen stiger fra 30 kr.
til 35 kr. eller 40 kr. pr. time, eller at tilskuddet bliver sænket fra 35 kr. til 30 kr. Ændringerne i til-
skuddet ændrer alt andet lige virksomhedernes incitament til at indgå en uddannelsesaftale, men
de påvirker ikke de voksnes tilbøjelighed til at søge ind på en erhvervsuddannelse direkte. I det
omfang ændringerne også påvirker de voksnes tilbøjelighed til at søge ind på uddannelserne, er
der tale om en indirekte effekt, som fx kunne skyldes, at de voksne har nemmere ved at få en ud-
dannelsesaftale og praktikplads, eller at de voksne tilbydes bedre vilkår under uddannelsen, som
gør det mere attraktivt at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Selvom ændringer af tilskudsperioden også forventes at have en effekt på tilgangen til erhvervsud-
dannelse, har det ikke været muligt at få et fuldstændigt overblik over ændringerne i tilskudsperio-
den i hele den undersøgte periode, og derfor er variation i tilskudsperioden ikke inkluderet i analy-
serne. Det betyder, at vi i nogle tilfælde har vanskeligt ved at isolere effekten af ændringer i til-
skudssatsen, idet effekten kan være en kombination af ændringer i tilskudssatsen og ændringer i
tilskudsperioden. Det kan ikke udelukkes, at det kan have medført bias i estimaterne, hvis tilskuds-
perioden fx er ændret samtidig med tilskudssatsen. Ud over de andre omtalte usikkerheder udgør
den manglende viden om ændringer i tilskudsperioden derfor en ekstra grund til at tolke størrelsen
af effektestimaterne med stor forsigtighed. I de tilfælde, hvor vi har viden om ændringer i tilskuds-
perioden, har vi forsøgt at tage højde for det i fortolkningen af resultaterne.
Ud over tilskudsniveauet forventes det også, at virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå et vok-
senlærlingeforløb afhænger af behovet for arbejdskraft og rekrutteringsmuligheder. Dermed spiller
udbudssiden også en betydning for virksomhedernes incitament, herunder den generelle situation
knyttet til voksenlærlingen, fx ift. jobmuligheder eller motivation, andre indsatser målrettet samme
målgruppe, konjunktursituationen, og hvilke typer der er villige til at starte som voksenlærlinge. I
de fleste tilfælde forventes disse forhold at påvirke indsats- og kontrolgruppe på samme måde,
hvorfor det ikke udgør et problem i relation til at estimere effekten i de enkelte perioder. Det er dog
noget, der kan have betydning for størrelsen af effekterne, og som derfor vanskeliggør en direkte
sammenligning af effektstørrelser mellem perioder.
I forhold til sammenhængen mellem tilskudsniveauet i voksenlærlingeordningen og frafald og gen-
nemførelse på erhvervsuddannelserne er det mere vanskeligt at opstille en entydig forventning til
Danmarks Evalueringsinstitut
18
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
effekterne af ændringer i tilskudsniveauet, da der kan være flere (modsatrettede) tendenser og me-
kanismer. På den ene side kan et højere tilskudsniveau medføre, at virksomhederne vil være mere
tilbøjelige til at ansætte og fastholde eleverne. På den anden side kan et øget optag som følge af
en forhøjelse af tilskudsniveauet, og at virksomhederne i højre grad indgår uddannelsesaftale og
tilbyder praktikpladser, medføre en ændring i elevsammensætning, således at det i gennemsnit er
en elevgruppe med svagere forudsætninger for at gennemføre, der påbegynder en erhvervsuddan-
nelse. På trods af de potentielt modsatrettede mekanismer er det dog relevant at undersøge, om
der er en effekt på frafald og gennemførsel, da det har betydning for, hvor store gevinster der er for-
bundet med at få flere til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Med hensyn til tilskudsniveauet
kunne man forstille sig, at ændringer i tilskudsperioden har en større betydning for frafald og gen-
nemførsel på erhvervsuddannelserne end ændringer i tilskudssatsen. Men da det ikke er muligt at
inkludere variation i tidsperioden undersøges ændringer i tilskudssatsen ift. frafald og gennemfør-
sel.
Det er også vores forventning, at betydningen af det økonomiske incitament, som tilskudsordnin-
gen udgør, er relativt i forhold til det generelle pris- og lønniveau i samfundet. Tilskudssatserne er i
perioden 1997-2020 ikke pris- og lønreguleret, mens lærlingelønnen fx er steget. Derfor kan det for-
ventes, at det økonomiske incitament i tilskudsordningen relativt set er lavere i dag i forhold til tid-
ligere. Det kan også have betydning, med hensyn til om det er muligt at påvise en effekt af ændrin-
gerne hhv. et, to eller tre år efter ændringer træder i kraft, hvor man alene i kraft af inflationen kan
forvente svagt faldende effekter af ændringerne. Omvendt kan det også tage tid, før kendskabet til
en ændring i tilskudsordningen bliver udbredt. Så det er vanskeligt at opstille en helt entydig for-
ventning til, hvor lang tid efter en ændring i tilskuddet er trådt i kraft, at effekten på tilgangen vil
være størst.
Med afsæt i både de tidligere undersøgelser og ovenstående overvejelser er forventningen, at æn-
dringer i voksenlærlingeordningen alt andet lige har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannel-
serne. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om der er evidens for, at det er tilfældet, og
hvor stor en eventuel effekt er.
2.4 Metodisk design
Der gennemføres registerbaserede analyser til at besvare de tre undersøgelsesspørgsmål beskre-
vet i afsnit 2.2. I det følgende beskrives de forskellige analyser.
2.4.1
Deskriptive analyser
Der gennemføres en række deskriptive analyser, der belyser udviklingen i tilgang, frafald, gennem-
førelse blandt ufaglærte voksne og karakteristika for ufaglærte voksne på erhvervsuddannelserne
og voksenlærlingeforløbene.
Udviklingen i tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne og
tilgang til voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte voksne
I denne analyse belyser vi udviklingen i antallet og andelen af voksne ufaglærte, der påbegynder
hhv. en erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020. Udviklingen belyses
både i forhold til den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb og
brudt ned på de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. Derudover belyses udviklingen i
frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne.
Danmarks Evalueringsinstitut
19
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
Karakteristika for ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og
voksenlærlingeforløb
Vi afdækker ligeledes, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en er-
hvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb. Analyserne tager afsæt i en række baggrundskarak-
teristika, herunder køn, alder, etnicitet og beskæftigelse. De deskriptive analyser har til formål at
tilvejebringe viden om, hvad der karakteriserer ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsud-
dannelse og voksenlærlingeforløb.
2.4.2
Effektdesign
Effektanalyserne har til formål at undersøge, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer
i niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og tilgang, frafald og gennemførelse på er-
hvervsuddannelserne for ufaglærte i målgruppen. Der gennemføres særskilte analyser for ledige og
beskæftigede med henblik på at belyse, om der er heterogene effekter på baggrund af beskæftigel-
sesstatus.
Effektanalyserne, der handler om tilgangen til erhvervsuddannelserne, er udelukkende baseret på
den samlede tilgang til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne. Der gennemføres altså ikke til-
svarende analyser baseret på, hvor mange, der starter på et uddannelsesforløb, der er omfattet af
voksenlærlingeordningen. Det skyldes dels udfordringer med datakvaliteten, jf. afsnit 2.4.3 neden-
for, og dels at en eventuel effekt på antallet, der påbegynder et uddannelsesforløb omfattet af vok-
senlærlingeordningen, ikke nødvendigvis vil have en tilsvarende effekt på den samlede tilgang til
erhvervsuddannelserne. Eksempelvis kan tilgangen til voksenlærlingeordningen øges, uden at det
medfører en forøgelse i tilgangen til erhvervsuddannelserne samlet set, hvis de ufaglærte voksne,
som starter på et voksenlærlingeforløb, alligevel ville have startet på en erhvervsuddannelse. Da
formålet med ordningen er, at flere ufaglærte voksne bliver faglærte og kommer i beskæftigelse,
dvs. at
den samlede tilgang
til erhvervsuddannelserne for voksne øges, er det også den samlede
tilgang, der anvendes som outcomemål i effektanalyserne.
En grundlæggende udfordring i forhold til effektanalyserne er, at alle personer, der indgår i under-
søgelsespopulationen, ”udsættes” for samme ændringer i tilskuddet, hvis de har samme beskæfti-
gelsesstatus. Det er derfor umiddelbart vanskeligt at identificere en indsatsgruppe og en kontrol-
gruppe, der er helt ens, men som udsættes for forskellige tilskudsniveauer. I undersøgelsen forsø-
ger vi at imødegå denne udfordring ved at identificere sammenligningsgrupper, der, til trods for at
indsats- og kontrolgruppe ikke er helt ens, ville have udviklet sig på samme måde, hvis ikke ind-
satsgruppen var blevet udsat for en ændring i voksenlærlingeordningen. Såfremt dette lykkes vil
effekten kunne identificeres med et difference-in-differences-design.
Da det ikke umiddelbart har været muligt at identificere et gennemgående undersøgelsesdesign,
som med sikkerhed ville kunne svare fyldestgørende på undersøgelsesspørgsmålet, gennemføres
der en række analyser, der samlet set bidrager til vurderingen af, hvilken effekt niveauet for til-
skudssatsen i voksenlærlingeordningen har på tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsud-
dannelserne blandt målgruppen af ufaglærte. Det har dog kun været muligt at undersøge effekten
af ændringer i tilskudsniveauet for beskæftigede på baggrund af ét analysedesign, hvorfor usikker-
heden vedrørende denne målgruppe er større. De forskellige analyser beskrives i det nedenstå-
ende.
Danmarks Evalueringsinstitut
20
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0021.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
Effektanalyser i et difference-in-differences-design
Der gennemføres tre analyser med afsæt i et
difference-in-differences-design
med henblik på at be-
lyse den kausale sammenhæng mellem niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og
tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ledige og beskæftigede ufag-
lærte voksne.
I difference-in-differences-designet forsøger vi at isolere effekten af niveauet for tilskudssatsen ved
at sammenligne udviklingen i de forskellige outcomemål (tilgang, frafald, gennemførsel) for de per-
soner, der er omfattet af ændringen med udviklingen i de samme outcomemål for en udvalgt kon-
trolgruppe. Hvordan kontrolgruppen er defineret, varierer mellem de forskellige analyser, men den
grundlæggende antagelse bag anvendelsen af effektdesignet er, at indsatsgruppen og kontrol-
gruppen ville have udviklet sig ens i forhold til analysens outcomemål, hvis ikke indsatsgruppen var
blevet eksponeret for den ændring, som vi ønsker at undersøge effekten af (treatment). Det er ikke
muligt at teste denne antagelse direkte, men for at vurdere, hvor plausibel antagelsen er, er det
gængs praksis at undersøge, om indsats- og kontrolgruppe følger samme udvikling frem til indsats-
gruppens eksponering for indsatsen, dvs. at undersøge indsats- og kontrolgruppens udvikling pre-
treatment. Hvis de to grupper har parallelle udviklinger,
common trends,
frem til eksponeringstids-
punktet (pre-treatment), er det plausibelt, at de også ville have haft parallelle udviklinger efter ek-
sponeringstidspunktet (post-treatment), hvis ikke indsatsgruppen var blevet eksponeret for indsat-
sen. I analyserne undersøger vi derfor konsekvent udviklingen i outcomemål både før og efter tre-
atment. Her bruges forskelle i udviklingen efter treatment (post-treatment) til at estimere effekten
af treatment, mens forskelle i udviklingen op til treatment (pre-treatment) bruges til at vurdere tro-
værdigheden af effektestimatet. Figur 2.3 illustrerer logikken i designet.
FIGUR 2.3
Eksempel på illustration af effekten af ændring i sats for tilskud til
voksenlærlingeordningen i et difference-in-differences-design (fiktive
data)
Danmarks Evalueringsinstitut
21
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0022.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
Effektdesign baseret på tværsnitsdata med kontrol for sammensætning af grupper
Difference-in-differences-designet bruges ofte baseret på paneldata, hvor man kan følge de
samme enheders udvikling over tid. I vores tilfælde undersøger vi dog den gennemsnitlige udvik-
ling for et tværsnit af personer, hvor der løbende er udskiftning, med hensyn til hvem der indgår i
populationen, og hvem der indgår i indsats- og kontrolgruppe mellem de forskellige år. Det ud fra
en betragtning om, at de grupper, vi ønsker at undersøge som tværsnitsgruppe, er relativt stabile,
mens der på individniveau kan ske store ændringer, når en person fx går fra at være ledig til at
være beskæftiget. En trussel mod designet kan i forlængelse heraf være, at der sker betydelige for-
skydninger i sammensætningen af de grupper, vi kigger på, der ikke er forårsaget af indsatsen, og
som har betydning for de outcomemål, vi kigger på. Derfor kontrollerer vi i analyserne for sammen-
sætningen af kontrol- og indsatsgruppe med hensyn til en række forhold, der fremgår af afsnit 2.4.3
nedenfor.
Styrken af effektdesignet
Under de rigtige forudsætninger udgør et difference-in-differences-design et stærkt effekt-
design, der kan levere troværdige effektestimater, hvor der også i vid udstrækning kan være
kontrolleret for uobserverede tredjevariable. Der er dog flere forhold, som kan gøre det van-
skeligt at vurdere, om de rigtige forudsætninger rent faktisk er til stede.
Som nævnt er det en central antagelse, at indsats- og kontrolgruppe ville have fulgt samme
udvikling post-treatment, hvis ikke indsatsgruppen var blevet eksponeret for indsatsen. Un-
dersøgelse af udviklingen i outcomemål i perioden op til treatment kan ofte give en trovær-
dig indikation på, om denne antagelse er plausibel. I denne analyse er det dog i nogle til-
fælde vanskeligt at vurdere, i hvilken grad en ens udvikling i perioden op til treatment rent
faktisk viser noget troværdigt om, hvorvidt indsats- og kontrolgruppe også ville have fulgt
samme udvikling i fraværet af indsatsen. Det skyldes, at der er i flere tilfælde gennemføres
reformer, som potentielt set også kan have påvirket de outcomemål, vi undersøger, og som
gennemføres samtidig eller næsten samtidig med de ændringer i tilskudssatsen, som vi øn-
sker at undersøge effekten af. Derfor vil vi i forbindelse med gennemgangen af resultaterne
diskutere betydningen af disse reformer med henblik på at kvalificere troværdigheden af re-
sultaterne.
Til gengæld anvender vi i analysen forskellige designs til at belyse det samme spørgsmål,
hvor vi også undersøger effekten af tilskudsændringer på fire forskellige tidspunkter. Det gi-
ver mulighed for at kigge på tværs af en række forskellige effektestimater, der skal belyse
samme undersøgelsesspørgsmål, hvor konsistens på tværs af flere analyser kan styrke tro-
værdigheden af resultaterne. Styrken af effektdesignet beror således i sidste ende på en dis-
kussion af, hvor store forbehold de forskellige usikkerheder giver anledning til sammenholdt
med konsistens på tværs af analyserne.
Som beskrevet ovenfor er der en grundlæggende udfordring i forhold til at identificere indsats- og
kontrolgrupper inden for målgruppen af hhv. ufaglærte ledige og beskæftigede, da alle bliver påvir-
ket af indsatsen (i dette tilfælde niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen) på samme
tid. Vi vil derfor, som det fremgår af tabel 2.1, gennemføre forskellige analyser med forskellige kon-
trol- og indsatsgrupper, der tilsammen skal give et grundlag for at foretage en vurdering af sam-
menhængen.
Danmarks Evalueringsinstitut
22
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0023.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
TABEL 2.1
Oversigt over analyser baseret på et difference-in-differences-design
Indsatsgruppe
Kontrolgruppe
Periode
Målgruppe for effekt-
estimatet
Ledige ufaglærte
Analyse for
ledige
Analyse for
beskæftigede
Supplerende
analyse for
ledige
26-28-årige ledige ufag-
lærte
26-28-årige beskæfti-
gede ufaglærte
Ledige ufaglærte
22-24-årige ledige ufag-
lærte
22-24-årige beskæfti-
gede ufaglærte
Beskæftigede ufaglærte
P1, P2, P3 og P4
P2
Beskæftigede ufag-
lærte
Ledige ufaglærte
P1, P3 og P4
I det følgende beskrives analyserne.
Analyse for ledige ufaglærte
I denne analyse udnytter vi, at der for gruppen af ufaglærte ledige på 25 år og derover gennemføres
ændringer i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen, som ikke påvirker tilgangen blandt ufag-
lærte ledige under 25 år, idet personer under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen.
Antagelsen er her, at udviklingen i tilgangen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være
sammenlignelig med udviklingen i tilgangen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige),
6
hvis ikke der foretages ændringer i voksenlærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan
gruppen af ufaglærte ledige 22-24-årige med afsæt i et
difference-in-differences-design
anvendes
som kontrolgruppe med henblik på at estimere den kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen. En
potentiel trussel mod dette design kunne være, hvis der sker en fortrængning i tilgangen til er-
hvervsuddannelserne blandt de 22-24-årige, som følge af at tilskudssatsen øges blandt dem på 25
år og derover, idet en central antagelse i difference-in-differences-designet er, at kontrol- og ind-
satsgruppen ikke påvirker hinanden. Man kunne forestille sig, at virksomhederne vil være mere til-
bøjelige til at give praktikpladser til elever over 25, når tilskuddet øges, og at dette i et vist omfang
vil ske på bekostning af unge under 25, der vil have vanskeligere ved at få en læreplads. Deloittes
undersøgelse fra 2013 tyder dog på, at der ikke er fortrængning for elever under 25 år med voksen-
lærlingeordningen. Analysen viser derimod, at voksenlærlingeordningen i perioden 2004 til 2011
har bidraget til skabelse af nye og flere elevpladser (Deloitte, 2013). Det er dermed vores vurdering,
at fortrængning i tilgangen til erhvervsuddannelserne blande de 22-24-årige som følge af ændrin-
ger i tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen ikke udgør en kritisk trussel mod vores design. Ana-
lyserne estimerer effekterne af ændringer i tilskudssatsen for ufaglærte ledige på 25 år og lige der-
over i de fire perioder, hvor niveauet for tilskudssatsen ændres. Der udarbejdes særskilte analyser
for hver af de perioder (P1, P2, P3 og P4), hvor tilskudssatsen ændres.
Analyse for beskæftigede ufaglærte
I denne analyse vil vi, parallelt til analyse for ledige ufaglærte, udnytte, at der for gruppen af ufag-
lærte beskæftigede på 25 år og derover gennemføres ændringer i tilskudssatsen til voksenlærlinge-
ordningen, som ikke påvirker tilgangen blandt ufaglærte beskæftigede under 25 år, idet personer
under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Antagelsen er her, at udviklingen i tilgan-
6 De 25-årige udelades fra alle analyser, da der givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-
satsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut
23
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
gen for ufaglærte lige under 25 år (22-24-årige) vil være sammenlignelig med udviklingen i tilgan-
gen for ufaglærte på 25 år og lige derover (26-28-årige), hvis ikke der foretages ændringer i voksen-
lærlingeordningen. På baggrund af denne antagelse kan gruppen af ufaglærte beskæftigede 22-24-
årige med afsæt i et
difference-in-differences-design
anvendes som kontrolgruppe med henblik på
at estimere den kausale effekt af ændringer i niveauet for tilskudssatsen. På samme vis som i ana-
lysen for ledige ufaglærte kan fortrængning i tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt de 22-24-
årige, som følge af at tilskudssatsen øges blandt dem på 25 år og derover, udgøre en trussel mod
designet. Med afsæt i Deloittes undersøgelse, der tyder på, at voksenlærlingeordningen ikke skaber
fortrængning af elevpladser for unge under 25, vurderes det ikke at være en kritisk trussel for desig-
net. Analyserne i denne analyse estimerer effekterne af tilskudsændringen for ufaglærte beskæfti-
gede på 26 år og lige derover i 2009 (P2), som er det eneste tidspunkt i perioden, hvor tilskuddet til
ufaglærte beskæftigede blev ændret.
Supplerende analyse for ledige ufaglærte
I tre ud af fire perioder, hvor der er gennemført en ændring i tilskudsniveauet, ændres satsen kun
for ledige, mens satsen for beskæftigede fastholdes. Denne variation tilvejebringer muligheder for
at estimere effekterne af ændringer i niveauet for tilskudssatsen med afsæt i
difference-in-differen-
ces-modeller,
hvor vi undersøger, om der kan påvises en effekt af ændringerne i tilskudssatsen på
de tre outcomemål, når vi sammenligner ufaglærte ledige med ufaglærte beskæftigede som kon-
trolgruppe. Antagelsen er her, at udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse blandt ufaglærte
ledige vil være sammenlignelig med udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelse blandt ufag-
lærte beskæftigede, hvis ikke der foretages ændringer i voksenlærlingeordningen, som er forskel-
lige for de to grupper. Når der gennemføres ændringer med forskellige konsekvenser for de to
grupper, kan de to grupper derfor, på baggrund af antagelsen, bruges som sammenligningsgrup-
per med hensyn til at estimere den kausale effekt af ændringer i niveauet for tilskudssatsen. Der
udarbejdes særskilte analyser for hver af de tre perioder (P1, P3 og P4), hvor tilskudssatsen kun
ændres for ledige.
Undersøgelse af common trends
Som gennemgået ovenfor er den grundlæggende antagelse i alle analyser, at udviklingen i tilgang,
frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for hhv. indsatsgruppe og kontrolgruppe ville
have været ens, hvis ikke der var gennemført ændringer i voksenlærlingeordningen for indsats-
grupper. Der er dog to forhold, der potentielt set kan udgøre trusler mod denne antagelse. Det før-
ste forhold er, om indsats- og kontrolgruppen udvikler sig forskelligt. Det andet forhold er, om der
sker andre forhold i perioden, som påvirker indsats- og kontrolgruppen forskelligt. Det kan være
forhold som fx konjunkturer, økonomiske kriser, beskæftigelsesreformer eller uddannelsesrefor-
mer. I hvilket omfang dette udgør en trussel mod effektdesignet kan sandsynliggøres ved at under-
søge, om tilgangen til erhvervsuddannelser udvikler sig ens for indsats- og kontrolgruppe i perio-
den op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment), altså om der ser ud til at være parallelle
trends (common
trends).
Undersøgelsen af parallelle trends kan dog ikke informere om ændringer,
der finder sted samtidig med ændringen i tilskudssatsen, påvirker indsats- og kontrolgruppe for-
skelligt.
I forbindelse med analyserne er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om en identificeret ef-
fekt kan tilskrives ændringer i tilskudssatsen, eller om der er konkurrerende forklaringer, der er for-
årsaget af andre forhold. Der kan være forskellige potentielle trusler i forhold til identifikationsstra-
tegierne i de forskellige analyser. Disse forhold bliver diskuteret i forbindelse med gennemgangen
af analyserne i kapitel 4.
Danmarks Evalueringsinstitut
24
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
2.4.3
Datagrundlag, variabeloversigt og analysepopulation
Analyserne gennemføres på baggrund af et datagrundlag, der omfatter alle ufaglærte i perioden
1997-2020.
Datagrundlag
Analyser af
tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne
belyses gennem Elevregi-
stret (KOTRE), hvor vi kan identificere alle forløb på erhvervsuddannelsernes grund- og hovedfor-
løb i hele perioden. KOTRE indeholder oplysninger om påbegyndte og gennemførte uddannelses-
forløb, men indeholder ikke oplysninger om uddannelsesaftaler og påbegyndte voksenlærlingefor-
løb. Tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne anvendes som grundlag for analyser af
sammenhængen mellem niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og ufaglærte voks-
nes overgang til faglært uddannelse, da dette datagrundlag er valideret og gennemgående af høj
kvalitet i forhold til at identificere til- og afgange fra forskellige uddannelsesforløb, og da formålet
med voksenlærlingeordningen er, at flere ufaglærte bliver faglærte og kommer i beskæftigelse, dvs.
at den samlede tilgang til erhvervsuddannelse for ufaglærte voksne øges.
Tilgangen til voksenlærlingeordningen
kan belyses gennem voksenlærlingeregisteret, som er base-
ret på oplysninger fra Bestand, Plandata og manuelle indberetninger fra jobcentre, og som kan re-
kvireres fra STAR. I registeret findes oplysninger om start- og sluttidspunkt for lærlingeforløbet og
fra 2016 også, hvilken tilgang lærlinge har til forløbet (ledig eller i beskæftigelse), samt oplysninger
om virksomheden. Dette muliggør som udgangspunkt at identificere påbegyndte voksenlærlinge-
forløb i perioden 1997-2020 og at differentiere mellem personer, der påbegynder et voksenlærlin-
geforløb fra hhv. ledighed og beskæftigelse. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at det vurderes, at
der er udfordringer med validiteten og kvaliteten af disse data grundet problemer med indberet-
ninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013). Udfordringerne relaterer sig både til validiteten og
kvaliteten af antal påbegyndte forløb, herunder særligt i perioden 2009-2015, hvor der er en under-
indberetning af antal forløb, og i forhold til at kunne differentiere mellem personer, der tilgår fra
hhv. ledighed og beskæftigelse. En analyse fra STAR (2021) vurderer, at denne skelnen som ud-
gangspunkt kun er mulig i perioden efter 2016.
Andre data
omfatter forskellige registre, der tilføjer baggrundsoplysninger om målgruppen af indi-
vider i målgruppen for erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb samt data om konjunkturelle
forhold i perioden. Til dette benyttes forskellige registre som fx BEF, DREAM, RAS, AMRUN, VEUV
m.m.
Variabeloversigt
Følgende afsnit beskriver kort de anvendte variable i analyserne. For en mere detaljeret beskrivelse
se tabel B.1 i bilag B.
Outcomemål
Det primære outcomemål for analyserne af ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordnin-
gen er tilgang til
hovedforløbet
på erhvervsuddannelserne, idet ordningen giver private og offent-
lige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til et statsligt tilskud til
den løn, som de betaler personen i praktikperioden, dvs. på hovedforløbet.
• Påbegyndt hovedforløb på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-registret og
defineret som påbegyndelse af ”erhvervsfaglige uddannelsesforløb” i populationsåret. Hvis der
er flere påbegyndte erhvervsuddannelsesforløb i året, er der valgt det første startede EUD-forløb.
Der er undladt uddannelser i kategorien ”erhvervsfaglige uddannelsesforløb”, hvis der er tale om
EUD-indgangsforløb
Danmarks Evalueringsinstitut
25
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0026.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
• Frafald på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-registret,
og er defineret som afbrudte forløb inden for ét år fra påbegyndelse af hovedforløb.
• Gennemførelse på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse er dannet på baggrund af KOTRE-
registret, og defineret ud fra, om uddannelsen er gennemført inden for tre år fra påbegyndt ho-
vedforløb.
Primær variabel til effektanalyserne
• Beskæftigelsesstatus er er opgjort i RAS og er beskæftigelsesstatus i november,
7
året før analyse-
året. Her kan personer overordnet inddeles i tre kategorier: 1) beskæftigede, 2) arbejdsløse og 3)
uden for arbejdsstyrken. I disse analyser anvendes følgende kategorier til at definere ledige og
beskæftigede:
Beskæftigede:
I analyserne indgår personer med enten status som lønmodtagere eller selv-
stændige.
Ledige:
I analyserne indgår personer med enten status som arbejdsløse eller uden for arbejds-
styrken i RAS. Personer uden for arbejdsstyrken er medtaget, da flere i denne gruppe kan be-
tragtes som potentielle startere på et EUD-hovedforløb. Blandt personer uden for arbejdsstyr-
ken er dog ikke medtaget pensionerede personer og personer under anden uddannelse end
EUD-grundforløb.
• Alder er opgjort i BEF-registret, hvor der er benyttet alder på referencetidspunktet 31/12 det på-
gældende år. De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart,
hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til indsatsgruppe.
Kontrolvariabler til effektanalyserne af tilgang, frafald og gennemførelse
Følgende variabler er anvendt som kontrolvariable af effektanalyserne: køn, alder, alder kvadreret,
beskæftigelse tre år før, ægtefælles beskæftigelse tre år før, ægtefælles højest fuldført uddannelse,
etnicitet (dansk herkomst eller anden herkomst end dansk), enlig, enlig forælder, deltagelse i al-
men VEU tre år før, deltagelse i erhvervsrettet VEU tre år før, påbegyndt hovedforløb på erhvervsud-
dannelse før og påbegyndt gymnasialuddannelse før. I analyserne af frafald og gennemførelse er
der desuden kontrolleret for, hvilken uddannelse personerne er startet på.
Analysepopulationer
Analysegrundlaget er som udgangspunkt alle ufaglærte personer i målgruppen for voksenlærlinge-
ordningen. Der er dog anvendt forskellige populationsafgrænsninger i de forskellige delanalyser. I
de deskriptive analyser er analysegrundlaget alle ufaglærte voksne i alderen 25-54 år, dvs. voksne
med grundskole som højest fuldført uddannelse.
I analyse af ledige ufaglærte er populationen afgrænset til alle ledige ufaglærte på 22-24 år og 26-
28 år, der ikke på opgørelsestidspunktet er i gang med en anden uddannelse end grundforløbet på
erhvervsuddannelserne. Analysegrundlaget i denne analyse udgøres af mellem ca. 25.000 og
7 Kategoriseringen af beskæftigelsesstatus er baseret på personernes arbejdsmarkedsstatus i november-målingen i Danmarks Stati-
stiks opgørelser og dermed potentielt ikke den status, som personen har ved evt. overgang til en erhvervsuddannelse. Denne må-
leusikkerhed kan medføre, at der er personer, der opgøres som ledige, der reelt kommer fra beskæftigelse og omvendt. Det kan med-
føre mindre præcise effektestimater. Usikkerheden vurderes dog at udgøre tilfældige målefejl på den uafhængige variabel, hvilket vil
medføre et konservativt effektestimat.
Danmarks Evalueringsinstitut
26
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Indledning
42.000 personer årligt i perioden 2000-2020. Antallet af ledige ufaglærte varierer fra år til år på bag-
grund af skiftende konjunkturer og årgangenes størrelse. I analysen af beskæftigede ufaglærte er
populationen afgrænset til alle beskæftigede ufaglærte på 22-24 år og 26-28 år. Analysegrundlaget
i denne analyse udgøres af mellem ca. 43.000 og 70.000 personer årligt i perioden 2000-2020. Antal-
let af beskæftigede ufaglærte varierer fra år til år på baggrund af skiftende konjunkturer og årgan-
genes størrelse.
I den supplerende analyse for ledige ufaglærte er populationen afgrænset til alle beskæftigede og
ledige ufaglærte på 25-45 år, der ikke på opgørelsestidspunktet er i gang med en anden uddan-
nelse end grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Analysegrundlaget udgøres således af mellem
ca. 200.000 og 380.000 personer årligt. Analysegrundlagets størrelse varierer fra år til år, men der er
en generel tendens til, at populationen af ufaglærte i aldersgruppen 26-45 år er blevet væsentlig
mindre i perioden 2000-2020, der ligger til grund for vores analyser. Dermed kan sammensætnin-
gen af målgruppen også have ændret sig over tid, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning af
effektstørrelser over tid.
2.4.4
Ekstern kvalitetssikring
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er det gennemført ekstern kvalitetssikring af analyse-
design og eksternt review af rapporten. Professor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Stats-
kundskab ved Aarhus Universitet har fungeret som løbende sparringspartner med hensyn til analy-
sedesign og metode. Professor Michael Svarer og professor Torben M. Andersen, begge fra Institut
for Økonomi på Aarhus Universitet, har forestået ekstern kvalitetssikring af analysedesign samt
eksternt review af rapporten i forbindelse med den endelige færdiggørelse af rapporten.
Danmarks Evalueringsinstitut
27
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
3 De ufaglærte voksne, der påbegynder
en erhvervsuddannelse
Dette kapitel præsenterer de deskriptive analyser af, hvor mange ufaglærte voksne der påbegynder
hhv. en erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020, samt belyser udviklin-
gen i frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne. Kapitlet præ-
senterer derudover analyserne af, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder
hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb, og om der er sket ændringer i den undersøgte
periode.
De deskriptive analyser i kapitlet besvarer undersøgelsesspørgsmålene 1 og 2:
1.
2.
Hvor mange ufaglærte voksne påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb i
perioden 1997-2020?
Hvad karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. erhvervsuddannelse og voksen-
lærlingeforløb, og er der sket ændringer i den undersøgte periode?
I kapitlet afrapporteres udviklingen i tilgang, frafald og gennemførelse og karakteristika udeluk-
kende for ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år med grundskole som højest fuldført uddan-
nelse, i perioden 1998-2020. I bilag C ses den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og vok-
senlærlingeforløb fordelt på højest fuldført uddannelse.
3.1 Udvikling i tilgang til erhvervsuddannelserne og
voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte voksne
I de følgende afsnit beskrives udviklingen i tilgangen til hhv. erhvervsuddannelserne og voksenlær-
lingeforløb blandt ufaglærte voksne i perioden 1998-2020. Udviklingen belyses både i forhold til
den samlede tilgang til hhv. erhvervsuddannelserne og voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte
voksne, og tilgangen brudt ned på de fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. Først beskri-
ves tilgange til erhvervsuddannelserne og efterfølgende tilgangen til voksenlærlingeforløb.
3.1.1
Tilgang til erhvervsuddannelserne
I perioden 1998 til 2020 har antallet af ufaglærte voksne, der påbegynder et hovedforløb på er-
hvervsuddannelserne, ligget mellem 5.271 og 9.162 ufaglærte voksne om året, jf. tabel C.1 i bilag C.
Antallet af ufaglærte, som er startet på et hovedforløb, har været lavest i perioden 2016 til 2019 og
højest i starten af perioden (1998 til 2000).
Danmarks Evalueringsinstitut
28
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0029.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
Figur 3.1 viser udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et hovedforløb på er-
hvervsuddannelserne i perioden 1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbe-
gynder en erhvervsuddannelse, i forhold til det samlede antal ufaglærte voksne mellem 25-54 år i
samme år.
FIGUR 3.1
Andel af ufaglærte voksne, der påbegynder et hovedforløb på
erhvervsuddannelserne i perioden 1998-2020
2,0%
1,8%
1,6%
1,4%
1,2%
1,0%
0,8%
0,6%
0,4%
0,2%
0,0%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Andel ufaglærte, der påbegynder hovedforløb
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.
N = 10.916.815.
Figur 3.1 viser, at tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne har varieret i perio-
den fra 1998 til 2020. Andelen af ufaglærte, som har påbegyndt et hovedforløb i perioden, har varie-
ret fra 1,2 % til 1,7 % og var højest i periodens sidste år – 2020.
Tabel C.2 og figur C.1 i bilag C viser, at frem til 2015 var tilgangen blandt de ufaglærte voksne størst
på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik. I perioden 1998 til 2015 påbegyndte mellem
40-53 % af de ufaglærte voksne en erhvervsuddannelse inden for hovedområdet omsorg, sundhed
og pædagogik, mens det i samme periode var mellem 23-33 % af de ufaglærte voksne, som påbe-
gyndte en erhvervsuddannelse inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport. Det æn-
drer sig dog efter 2015, hvor tilgangen har været størst inden for hovedområdet teknologi, byggeri
og transport.
3.1.2
Tilgang til voksenlærlingeforløb
Antallet af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden 1988 til 2020 har
ligget mellem 1.118 og 4.620 ufaglærte om året, jf. tabel C.3 i bilag C. Det lavest antal ufaglærte,
som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i 2012 og 2011, mens det højest antal af ufaglærte,
som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i 2000.
Danmarks Evalueringsinstitut
29
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0030.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
I forhold til analyserne i dette afsnit er det vigtigt at bemærke, at det vurderes, at der er visse udfor-
dringer med validiteten og kvaliteten af voksenlærlingeregisteret, som analyserne er baseret på,
grundet problemer med indberetninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013). Udfordringerne
relaterer sig blandt andet til validiteten og kvaliteten af antal påbegyndte forløb, herunder særligt i
perioden 2009-2015, hvor der er en underindberetning af antal forløb.
Derudover er det væsentlig at have for øje, at analyserne er baseret på ufaglærte voksne, dvs.
voksne med grundskole som højest fuldført uddannelse, og at denne gruppe udgør mellem 41-56
% af det samlet antal af påbegyndte voksenlærlingeforløb, jf. tabel C.8 i bilag C.
Figur 3.2 viser andelen af ufaglærte voksne, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden
1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, i
forhold til det samlet antal ufaglærte voksne mellem 25-54 år i samme år.
FIGUR 3.2
Andel ufaglærte voksne, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i
perioden 1998-2020
0,9%
0,8%
0,7%
0,6%
0,5%
0,4%
0,3%
0,2%
0,1%
0,0%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Voksenlærlingeforløb
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er vigtigt
at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grundet pro-
blemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en under-
indberetning af antal forløb.
N = 10.916.815.
Af figur 3.2 ses, at tilgangen til voksenlærlingeforløb har varieret i perioden fra 1998 til 2020. Ande-
len af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har ligget mellem 0,2 % og 0,8
% i perioden. Andelen af ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, var højest i
2000 og 2020, og er fra 2017 og frem til 2020 steget. I 2000 stiger andelen af ufaglærte, som påbe-
gynder et voksenlærlingeforløb, markant fra 0,3 % til 0,8 %. Vi kan dog ikke på baggrund af analy-
serne eller kendskab til politiske tiltag mv. forklare denne markante stigning.
Danmarks Evalueringsinstitut
30
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0031.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
Figur 3.3 viser andelen af ufaglærte voksne på erhvervsuddannelserne, som påbegynder et voksen-
lærlingeforløb i perioden 1998-2020, dvs. udviklingen i antal ufaglærte voksne, som påbegynder et
voksenlærlingeforløb, i forhold til det samlede antal ufaglærte voksne, som påbegynder en er-
hvervsuddannelse.
FIGUR 3.3
Andel af ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelser, som
er omfattet af voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Voksenlærlingeforløb
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er vigtigt at
bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grundet pro-
blemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en under-
indberetning af antal forløb.
N = 151.687.
Af figur 3.3 ses, at andelen af ufaglærte voksne, som er omfattet af voksenlærlingeordningen, når
de starter på en erhvervsuddannelse, varierer i perioden 1998-2020. Andelen af ufaglærte på vok-
senlærlingeforløb er størst i 2000, hvor voksenlærlingeforløbene udgør 55 % af de ufaglærtes til-
gang til erhvervsuddannelserne. Mens andelen er lavest i 2011 og 2012, hvor den ligger på 17 %. I
slutningen af perioden fra 2016 til 2020 ligger andelen af voksenlærlingeforløb blandt de ufaglærte
voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, på over 34 % (34-43 %).
Tabel C.4 og figur C.2 i bilag C viser, at andelen, der er omfattet af voksenlærlingeordningen blandt
ufaglærte voksne, der påbegyndte et voksenlærlingeforløb, i hele perioden har været størst til ho-
vedområdet teknologi, byggeri og transport (42-72 %). Andelen af ufaglærte, der er omfattet af vok-
senlærlingeordningen, er markant lavere på hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, hvor
det i perioden 1998 til 2008 var under 12 % af de ufaglærte omfattet af voksenlærlingeordningen. I
2019 og 2020 var andelen dog hhv. 18 % og 26 % af de ufaglærtes voksenlærlingeforløb inden for
omsorg, sundhed og pædagogik.
Danmarks Evalueringsinstitut
31
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0032.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
3.2 Udvikling i frafald og gennemførelse på
erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne
Figur 3.4 viser udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, der falder fra en erhvervsuddannelse in-
den for ét år efter påbegyndt hovedforløb, i perioden 1998-2019. Frafald for 2020 er ikke medtaget i
figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020, ikke har været mu-
ligt at måle frafaldet et ét år efter.
FIGUR 3.4
Andel af ufaglærte voksne, der falder fra en erhvervsuddannelse inden
for ét år i perioden 1998-2019
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Frafald inden for 1 år
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse, som
er påbegyndt en erhvervsuddannelse. Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Frafald for 2020 er ikke
medtaget i figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020, ikke har været muligt at
måle frafaldet et ét år efter.
N = 145.798.
Figur 3.4 viser, at frafaldet blandt de ufaglærte voksne har ligget mellem 15 % og 22 % i perioden
1998 til 2019. Af figuren ses, at den lavest andel af frafald var i 1998, hvor 15 % af de ufaglærte
voksne, som påbegyndte et hovedforløb på erhvervsuddannelserne, faldt fra uddannelsen inden
for ét år. Mens den højeste andel af frafald var i 2019, hvor 22 % af de ufaglærte voksne, som påbe-
gyndte et hovedforløb, faldt fra inden for ét år.
Af figur 3.5 ses udviklingen i andelen af ufaglærte voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse
inden for tre år efter påbegyndt hovedforløb, i perioden 1998-2017. Gennemførelse for 2018, 2019
og 2020 er ikke medtaget i figuren, da det for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb
i disse år, ikke har været muligt at måle gennemførelsen efter tre år.
Danmarks Evalueringsinstitut
32
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0033.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
FIGUR 3.5
Andel af ufaglærte voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse
inden for tre år i perioden 1998-2017
80%
75%
70%
65%
60%
55%
50%
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Gennemførsel inden for 3 år
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse, som
er påbegyndt en erhvervsuddannelse. Gennemførelse for 2018, 2019 og 2020 er ikke medtaget i figuren, da det for de
ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i disse år, ikke har været muligt at måle gennemførelsen efter tre år.
N = 134.713.
Figur 3.5 viser, at gennemførelsen på erhvervsuddannelserne inden for tre år blandt ufaglærte
voksne har ligget mellem 64-77 % i perioden 1998 til 2017. Andelen af ufaglærte voksne, som gen-
nemfører en erhvervsuddannelse inden for tre år er højest i 1998 (77 %) og lavest i 2017, hvor det er
64 % af de ufaglærte voksne, som gennemfører en erhvervsuddannelse inden for tre år, efter de er
påbegyndt et hovedforløb.
3.3 Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder
hhv. en erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb
De følgende afsnit beskriver, hvad der karakteriserer de ufaglærte voksne, der påbegynder hhv. en
erhvervsuddannelse og et voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020. Analyserne tager afsæt i en
række baggrundskarakteristika, herunder demografiske forhold såsom køn, alder og etnicitet og
socioøkonomiske forhold såsom beskæftigelse.
3.3.1
De ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
Tabel 3.1 viser karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse i pe-
rioden 1998-2020, med hensyn til køn, alder, etnicitet og beskæftigelse et år før påbegyndt uddan-
nelse.
Danmarks Evalueringsinstitut
33
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0034.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
TABEL 3.1
Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder en
erhvervsuddannelse i perioden 1998-2020
År
Køn (andel
mænd)
29 %
29 %
27 %
30 %
31 %
32 %
34 %
34 %
37 %
37 %
38 %
34 %
36 %
41 %
44 %
45 %
44 %
45 %
50 %
49 %
50 %
49 %
47 %
Alder (gen-
nemsnit)
35
35
35
35
35
35
35
35
34
34
34
35
35
35
34
34
33
33
33
33
33
33
33
Alder (stan-
dardafvigelse)
7,6
7,7
7,8
7,9
7,6
7,9
7,9
7,9
7,9
7,9
8,1
8,4
8,6
8,6
8,7
8,4
8,1
7,8
7,8
7,8
8,0
7,8
7,8
Dansker
Indvan-
drer
8%
8%
9%
10 %
11 %
11 %
13 %
15 %
17 %
20 %
19 %
20 %
20 %
22 %
21 %
24 %
23 %
25 %
19 %
17 %
20 %
22 %
23 %
Efterkom-
mer
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
1%
2%
2%
2%
2%
2%
3%
3%
3%
3%
4%
5%
Beskæftigelse
1 år før
62 %
63 %
61 %
61 %
59 %
55 %
55 %
57 %
58 %
64 %
70 %
68 %
57 %
56 %
55 %
51 %
47 %
44 %
46 %
47 %
52 %
51 %
52 %
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
92 %
92 %
91 %
90 %
89 %
88 %
86 %
84 %
81 %
79 %
79 %
79 %
78 %
76 %
77 %
74 %
74 %
73 %
78 %
80 %
76 %
74 %
72 %
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.
N = 151.687.
Tabel 3.1 viser, at fordelingen af ufaglærte kvinder og mænd, som påbegynder en erhvervsuddan-
nelse, har ændret sig i perioden 1998 til 2020. I starten af perioden (1998-2004) var under en tredje-
del af de ufaglærte voksne, som påbegyndte en erhvervsuddannelse mænd, mens det fra 2016 til
2020 har været omkring halvdelen af de ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddan-
nelse, der er mænd.
Danmarks Evalueringsinstitut
34
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0035.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
Ser vi på aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse,
har det gennem hele perioden fra 1998 til 2020 ligget mellem 33-35 år, jf. tabel 3.1. Af tabellen ses
det derudover, at fordelingen i forhold til etnicitet blandt de ufaglærte voksne, som påbegynder en
erhvervsuddannelse, har ændret sig i perioden. Tabellen viser, at 88-92 % af de ufaglærte voksne,
der i 1998 til 2004 påbegyndte en erhvervsuddannelse har dansk herkomst. Dette ændrer sig i løbet
af den undersøgte perioden, hvor det i slutningen af perioden er omkring 75 % af de ufaglærte,
som har dansk herkomst, og omkring 25 % af de ufaglærte voksne, som har anden etnisk herkomst
end dansk.
Tabel 3.1 viser ligeledes de ufaglærte voksnes beskæftigelse, et år før de påbegynder en erhvervs-
uddannelse. Tabellen viser, at over 60 % af de ufaglærte voksne, som påbegyndte en erhvervsud-
dannelse i starten af perioden (1998-2001) var beskæftigede et år før. I 2008 var det 70 % af de ufag-
lærte voksne og dermed den højest andel af beskæftigede et år før i perioden, mens andelen af de
ufaglærte, som var beskæftigede, fra 2016 og frem til 2020 har ligget omkring 50 %.
3.3.2
De ufaglærte voksen, der påbegynder et voksenlærlingeforløb
Tabel 3.2 viser karakteristika for de ufaglærte voksen, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i pe-
rioden 1998-2020, med hensyn til køn, alder, etnicitet og beskæftigelse et år før påbegyndt uddan-
nelse.
Ligesom det er tilfældet i afsnit 3.1.2 er det vigtigt at have for øje, at det vurderes, at der er visse ud-
fordringer med validiteten og kvaliteten af voksenlærlingeregisteret, som følgende analyser er ba-
seret på, grundet problemer med indberetninger og databrud (STAR, 2021; Deloitte, 2013).
TABEL 3.2
Karakteristika for de ufaglærte voksne, der påbegynder et
voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2020
År
Køn (andel
mænd)
73 %
67 %
68 %
63 %
64 %
66 %
60 %
64 %
70 %
63 %
61 %
55 %
55 %
Alder (gen-
nemsnit)
32
32
33
33
33
33
33
33
32
33
33
35
34
Alder (standard-
afvigelse)
6,3
6,4
6,0
6,5
6,7
7,1
7,1
6,6
6,5
6,9
6,7
8,0
7,7
Dansker
Indvan-
drer
7%
6%
7%
8%
8%
7%
8%
11 %
11 %
12 %
11 %
14 %
15 %
Efterkom-
mer
0%
1%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
Beskæftigelse
1 år før
77 %
68 %
89 %
69 %
70 %
67 %
65 %
66 %
68 %
71 %
71 %
70 %
54 %
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
93 %
93 %
93 %
91 %
91 %
92 %
91 %
88 %
88 %
87 %
87 %
85 %
83 %
Danmarks Evalueringsinstitut
35
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0036.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
De
ufaglærte voksne, der påbegynder en erhvervsuddannelse
År
Køn (andel
mænd)
63 %
64 %
63 %
64 %
65 %
66 %
66 %
64 %
61 %
56 %
Alder (gen-
nemsnit)
34
33
34
34
33
33
33
33
33
34
Alder (standard-
afvigelse)
7,4
7,2
7,6
7,7
7,4
7,3
6,8
7,1
7,3
7,5
Dansker
Indvan-
drer
12 %
11 %
15 %
15 %
15 %
14 %
15 %
16 %
19 %
19 %
Efterkom-
mer
1%
1%
1%
2%
2%
2%
3%
3%
4%
4%
Beskæftigelse
1 år før
56 %
53 %
52 %
55 %
53 %
54 %
54 %
53 %
53 %
52 %
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
87 %
87 %
83 %
83 %
83 %
84 %
83 %
81 %
77 %
77 %
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er
vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grun-
det problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en
underindberetning af antal forløb.
N = 44.726.
Af tabel 3.2 ses, at andelen af mænd, som er startet på et voksenlærlingeforløb, har været over 60
% (60-73 %) i hele perioden fra 1998 til 2020 med undtagelse af 2009, 2010 og 2020, hvor andelen af
mænd var 55-56 %. Dermed adskiller fordelingen i forhold til køn sig ligeledes for ufaglærte, der på-
begynder en erhvervsuddannelse, og ufaglærte, der påbegynder et voksenlærlingeforløb, hvor der i
starten af perioden er flere kvinder på erhvervsuddannelserne, end der er på voksenlærlingeforlø-
bene.
Aldersgennemsnittet for de ufaglærte voksne, som er startet på et voksenlærlingeforløb, har i peri-
oden været mellem 32 og 35 år. Tabel 3.2 viser ligeledes, at fordelingen i forhold til etnicitet blandt
de ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, har ændret sig i perioden. Tabellen
viser, at over 90 % af de ufaglærte voksne (91-93 %), der i 1998 til 2004 påbegyndte et voksenlærlin-
geforløb, har dansk herkomst. Dette ændrer sig i løbet af perioden, hvor andelen af ufaglærte med
dansk herkomst er 77 % i 2019 og 2020, og hvor andelen af de ufaglærte voksne med anden etnisk
herkomst end dansk er 23 %.
Ser vi på beskæftigelsen, et år før de ufaglærte voksne påbegynder et voksenlærlingeforløb, viser
tabel 3.2, at andelen af beskæftigede ligeledes har ændret sig i perioden. Tabel 3.2 viser, at mere
end to tredjedele af de ufaglærte voksne (65-89 %), som påbegyndte et voksenlærlingeforløb, var i
beskæftigelse, et år før de startede i perioden fra 1998 til 2009. Særligt i 2000 var andelen af be-
skæftigede et år før meget høj (89 %) sammenholdt med de andre år. Fra 2010 og frem til 2020 har
andelen af ufaglærte, som var beskæftigede et år før, ligget lidt over 50 % (52-56 %).
Danmarks Evalueringsinstitut
36
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0037.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
4 Effekten af tilskudsændringerne
Dette kapitel præsenterer analyser af, om der er en kausal sammenhæng mellem ændringer i ni-
veauet for tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen og tre overordnede outcomemål for ufaglærte
i målgruppen for voksenlærlingeordningen:
1.
2.
3.
Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb
Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb i løbet af det første år
Gennemførelse af erhvervsuddannelsernes hovedforløb.
Outcomemålet
frafald
er andelen af ufaglærte, som er faldet fra uddannelsen inden for ét år fra på-
begyndt hovedforløb. Mens outcomemålet for
gennemførelse
er andelen af ufaglærte, som har
gennemført uddannelsen inden for tre år fra påbegyndt hovedforløb.
Tilskudssatserne til voksenlærlingeordningen er siden indførslen af ordningen i 1997 blevet ændret
samlet set fire gange, jf. nedenstående figur 4.1.
8
FIGUR 4.1
Udviklingen i satser for tilskud til voksenlærlingeordningen (1997-2020)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af oversigt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021).
Note: Priserne er ikke justeret for inflation.
8 Der henvises til afsnit 2.1 for en mere detaljeret gennemgang voksenlærlingeordningen, herunder ændringerne i tilskudssatserne,
som virksomhederne kan få.
Danmarks Evalueringsinstitut
37
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0038.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
Vurderingen af, hvilken betydning ændringerne i tilskudssatsen har, beror på en række analyser,
der samlet set bidrager til vurderingen af effekten af niveauet for tilskudssatsen i voksenlærlinge-
ordningen på tilgang, frafald og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ufaglærte.
Tabel 4.1 viser en oversigt over de analyserne, der præsenteres i dette kapitel.
TABEL 4.1
Oversigt over analyser baseret på et difference-in-differences-design
Indsatsgruppe
Kontrolgruppe
Periode
Målgruppe for effekt-
estimatet
Ledige ufaglærte
Analyser for
ledige
Analyser for
beskæftigede
Supplerende
analyser for
ledige
26-28-årige ledige ufag-
lærte
26-28-årige beskæfti-
gede ufaglærte
Ledige ufaglærte
22-24-årige ledige ufag-
lærte
22-24-årige beskæfti-
gede ufaglærte
Beskæftigede ufaglærte
P1, P2, P3 og P4
P2
Beskæftigede ufag-
lærte
Ledige ufaglærte
P1, P3 og P4
Effekterne af ændringer i niveauet for tilskudssatsen estimeres, jf. beskrivelsen af analysedesign
ovenfor, med afsæt i en række
difference-in-differences-modeller,
hvor der for hver analyse udarbej-
des særskilte analyser for de perioder, hvor tilskudssatsen ændres. Den grundlæggende antagelse
bag anvendelsen af denne identifikationsstrategi er som nævnt, at indsats- og kontrolgruppe ville
have udviklet sig ens, hvis ikke der var sket en ændring i tilskuddet for indsatsgruppen (treatment).
Dette kan ikke undersøges direkte empirisk, men det kan sandsynliggøres ved at undersøge, om de
udvikler sig ens frem til ændringen i tilskudsordningen (pre-treatment). Derfor omfatter resulta-
terne både forskelle mellem indsats- og kontrolgruppe, før og efter ændringerne finder sted.
Der er flere forhold, der kan udfordre denne antagelse. Hvis det fx viser sig, at forskellige arbejds-
markeds- og/eller uddannelsespolitiske reformer samt skiftende konjunkturelle forhold påvirker
indsats- og kontrolgruppe forskelligt, kan det være forklaringer på, at indsats- og kontrolgruppe
udvikler sig forskelligt. Dette kan svække mulighederne for at isolere effekten af ændringer i til-
skudssatsen. Betydningen af disse forhold for tolkningen af resultaterne diskuteres i de enkelte af-
snit, hvor resultaterne fra analyserne gennemgås.
4.1 Analyse af ledige ufaglærte over og under 25 år
I denne analyse belyser vi effekten af ændringer i niveauer for tilskudssatsen for ledige ufaglærte.
Analysen fokuserer på effekten for ledige ufaglærte i alderen 26-28 år. Vi udnytter her, at der for
gruppen af ledige ufaglærte på 25 år og derover gennemføres ændringer i niveauet for tilskudssat-
sen til voksenlærlingeordningen, mens ledige ufaglærte under 25 år er upåvirkede af denne æn-
dring, idet personer under 25 år ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Analyserne benytter
derfor ledige ufaglærte under 25 år (22-24-årige) som kontrolgruppe i forhold til at estimere den
kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen for ledige ufaglærte på 25 år og derover (26-28 år).
9
Den
9 De 25-årige udelades fra alle analyser, da det givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-
satsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut
38
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
centrale antagelse er således, at udviklingen i disse to gruppers tilgang, frafald og gennemførelse
til erhvervsuddannelserne er ens i fraværet af tilskudsændringer.
I analyserne af ledige ufaglærte indgår personer med enten status som arbejdsløse eller uden for
arbejdsstyrken og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Personer uden for arbejdsstyr-
ken er medtaget, da flere i denne gruppe kan betragtes som potentielle startere på et hovedforløb
erhvervsuddannelserne. Blandt personer uden for arbejdsstyrken er dog ikke medtaget personer
på førtidspension og personer under anden uddannelse end grundforløb på erhvervsuddannel-
serne.
Nedenfor præsenteres analyser for hver af de fire perioder, hvor der sker en ændring i tilskudssat-
sen til voksenlærlingeordningen. I afsnit 4.1.2 præsenteres analyser af sammenhængen mellem
tilskudsændringer og
tilgangen
til erhvervsuddannelsernes hovedforløb, mens der i afsnit 4.1.3
præsenteres analyser af sammenhængen mellem tilskudsændringer og
gennemførelse og frafald
på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.
Resultaterne fra analysen for ledige ufaglærte vurderes at tilbyde troværdige bud på effekten af
ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen, og de behandles derfor mere indgående.
4.1.1
Opsummering: Resultaterne tyder på, at ændringer i tilskudssatsen har
en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelser for ledige ufaglærte
Samlet set indikerer resultaterne fra analysen af ledige ufaglærte, at ændringer i tilskudssatsen har
en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Generelt er mange af resultaterne
signifikant ved et signifikansniveau på 0,05, og enkelte af resultaterne er signifikante på et signifi-
kansniveau på 0,10.
Der er dog forskellige usikkerhedselementer forbundet med resultaterne. I ingen af de fire perioder
er der signifikant forskel i udviklingen op til ændringen i tilskudssatsen (pre-treatment) for indsats-
og kontrolgruppen. I periode to er der dog tegn på en uens udvikling i tilgangen op til ændringen.
Det samme er i mindre grad tilfældet i periode tre, mens der ikke er tegn på uens udvikling i tilgan-
gen op til ændringen i periode 1. I periode 1 og periode 3 er der derudover reformer, som også tilfø-
rer usikkerhedselementer til resultaterne.
Der er altså nogle usikkerheder knyttet til resultaterne for hver periode. Til gengæld er resultaterne
bemærkelsesværdigt konsistente på tværs af de fire perioder, og alle estimater peger i den forven-
tede retning, således at en reduktion i tilskudssatsen har haft en negativ effekt på tilgangen til er-
hvervsuddannelserne, mens en forøgelse i tilskudssatsen har haft en positiv effekt på tilgangen til
erhvervsuddannelserne. Samlet set vurderes resultaterne derfor at udgøre en troværdig indikation
på, at ændringer i tilskudssatsen har en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Givet de
nævnte usikkerhedselementer er der en betydelig usikkerhed forbundet med at identificere den
præcise størrelse af effekterne. På tvær af analyserne er der dog tale om substantielle effekter, hvor
tilskudsændringer på 5-10 kr. medfører ændringer i tilgangen til erhvervsuddannelserne på mellem
0,7 og 1,7 procentpoint svarende til omkring 15-30 % forøgelse eller reduktion i tilgangen til er-
hvervsuddannelserne blandt ufaglærte voksne.
Danmarks Evalueringsinstitut
39
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0040.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
4.1.2
Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb
Periode 1
• Analyserne af periode 1 indikerer, at reduktionen i tilskuddet har haft en substantiel negativ ef-
fekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Selvom resultaterne er konsistente for alle tre år ef-
ter ændringen, er der også forhold, som tilføjer usikkerhed til resultaterne. Dels er der ikke signifi-
kante forskelle for alle tre år på et 0,05-niveau, og dels indføres der en beskæftigelsesreform, der
kan have påvirket indsats- og kontrolgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne forskelligt,
samtidig med at ændringen tilskuddet træder i kraft.
I 2003 sænkes tilskudssatsen for ledige ufaglærte i indsatsgruppen fra 40 kr. pr. time til 35 kr. pr.
time, hvilket svarer til, at tilskudssatsen sænkes med 12,5 %. Kontrolgruppen bestående af ledige
ufaglærte 22-24-årige er ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeord-
ningen. Forventningen er derfor, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens tilgang til
erhvervsuddannelserne. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til er-
hvervsuddannelserne for indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra
difference-in-diffe-
rences-analyserne
præsenteres.
Figur 4.2 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige
ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2000
til 2005.
FIGUR 4.2
Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt
kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen i 2003
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.
N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen.
Danmarks Evalueringsinstitut
40
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0041.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
Som det fremgår af figur 4.2, er der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2003 (2000-2002)
et lille fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen
til erhvervsuddannelserne falder fra 5,5 % til 5,4 % for
kontrolgruppen
og fra 4,3 % til 4,2 % for
ind-
satsgruppen.
Udviklingen er således meget ens for de to grupper i perioden op til ændringen af til-
skudssatsen til voksenlærlingeordningen (pre-treatment-perioden).
Ser vi på perioden efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treatment-
perioden), er der imidlertid betydelige forskelle i tilgangen for de to grupper. For
kontrolgruppen
stiger tilgangen fra 5,4 % til 6,3 %, når man ser på udviklingen fra 2002 til 2003 (dvs. året før ændrin-
gen til året efter ændringen). I de efterfølgende år er der en relativ stabil tilgang på omkring 6,0 %.
For
indsatsgruppen
er der en mindre stigning i tilgangen i det første år efter ændringen, hvor tilgan-
gen stiger fra 4,2 % til 4,5 %. I de efterfølgende år er der imidlertid en faldende tendens, idet tilgan-
gen falder til 4,2 % i 2004 og 3,8 % i 2005. Det indikerer altså, at tilgangen er steget mindre for le-
dige ufaglærte voksne over 25 år, end den er for kontrolgruppen af yngre ledige ufaglærte, hvilket
passer med vores forventninger, idet der er tale om en negativ ændring i tilskudssatsen.
Figur 4.3 viser resultaterne fra en
difference-in-differences-analyse,
der tester, om de forskelle, der
fremgår af figur 4.2, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleret for ændringer i sammensæt-
ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-
hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter
ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2002, dvs.
året før ændring i tilskudssatsen i 2003, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
FIGUR 4.3
Effekten af tilskudsændring i 2003 på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative
år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treat-
ment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensinterval-
let. N (kontrolgruppe): 17.706-20.031, N (indsatsgruppe): 15.269-16.881 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolva-
riable brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Danmarks Evalueringsinstitut
41
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0042.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
Figur 4.3 viser, at tilgangen er faldet for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen i perioden efter
sænkningen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2003.
Analyserne viser et fald i tilgangen for indsatsgruppen på ca. 0,6 procentpoint, når man estimerer
udviklingen i tilgangen fra baseline-året 2002 (dvs. året før ændringen af tilskudssatsen) til de efter-
følgende to år (hhv. 2003 og 2004), og et fald på 1,0 procentpoint, når man estimerer udviklingen
fra 2002 til 2005. Når vi ser på udviklingen samlet set for de første tre år efter tilskudsændringen, er
den estimerede forskel 0,8 procentpoint, svarende til et fald i tilgangen på omkring 20 % i årene
efter indsatsen.
10
Det svarer til, at der er startet omkring 356 færre personer i indsatsgruppen, sam-
menlignet med hvis ikke man havde ændret tilskudssatsen. Som anført er der dog en række usik-
kerheden forbundet med størrelsen af effektestimaterne. Resultaterne indikerer dermed, at den
sænkede tilskudssats har haft en negativ effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne for indsats-
gruppen.
Effektestimaterne er konsistente og af en substantiel størrelse. Kigger vi på årene enkeltvis, er det
dog kun ét af årene, hvor vi med et alpha-niveau på 0,05 kan påvise en signifikant forskel. Kigger vi
på de tre år efter tilskudsændringen samlet set, er forskellen mellem indsats- og kontrolgruppe
dog ligeledes statistisk signifikant, hvilket underbygger, at tilskudsændringen har haft en signifi-
kant negativ effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Ser vi på forskellen i udviklingen fra
2000-2002 (pre-treatment), er forskellen tæt på nul (0,07 procentpoint fra 2000-2001 og 0,01 pro-
centpoint fra 2001-2002). Dette indikerer, at udviklingen i tilgangen til hovedforløbet på erhvervs-
uddannelser op til ændringen af tilskudssatsen har været ens for indsats- og kontrolgruppen, hvil-
ket underbygger at antagelsen om parallelle trends og styrker troværdigheden af resultaterne.
I 2003 trådte der dog en ny beskæftigelsesreform i kraft, som tilfører et usikkerhedselement til re-
sultaterne. Reformen, som hed ”Flere
i arbejde”,
trådte i kraft 1. januar 2003 (Regeringen m.fl.,
2002), dvs. samtidig med ændringen i tilskudssatsen. Som led i reformen blev der bl.a. indført krav
om uddannelsestilbud til forskellige grupper af ledige samt økonomiske sanktioner i tilfælde af
manglende respons på uddannelses- eller arbejdsorienterede tilbud til ledige. Reformen rummede
bl.a. krav om, at alle arbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden en
kompetencegivende uddannelse skulle have et uddannelsestilbud efter 13 ugers ledighed. For
gruppen af ledige 25-29-årige var der ikke samme uddannelsespålæg, men en ret til uddannelses-
tilbud, såfremt dette blev ønsket af den enkelte. Det kan derfor ikke udelukkes, at disse elementer i
beskæftigelsesreformen i højere grad har påvirket kontrolgruppen i analyserne til at påbegynde en
erhvervsuddannelse end indsatsgruppen i analyserne, hvilket kan medføre bias i resultaterne. Det
understreger vigtigheden af også at tolke resultaterne i lyset af resultaterne fra de øvrige tidsperio-
der, hvor tilskudssatsen er blevet ændret.
Periode 2
• Analyserne af periode 2 indikerer, at reduktionen i tilskudssatsen har haft en substantiel negativ
effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Resultaterne er nogenlunde konsistente for de tre
år, om end det først er et år efter, ændringen er trådt i kraft, at der kan påvises en effekt med et
signifikansniveau på 0,05. Resultaterne skal dog tolkes med forbehold for, at der i samme peri-
ode sker ændringer i tilskudsperioden for voksenlærlingeordningen, og at effekten dermed ikke
med sikkerhed alene kan tilskrives ændringer i tilskudssatsen. Der er tegn på mindre forskelle i
udviklingen i tilgangen forud for ændringen i tilskudssatsen, som dog ikke er signifikante. Det
10 Dette er udregnet ved at kigge på overgangsfrekvenserne i perioderne efter treatment, hvor vi udregner hvad den estimerede effekt
svarer til relativt til den kontrafaktiske tilgang.
Danmarks Evalueringsinstitut
42
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0043.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
svækker troværdigheden af antagelsen om, at indsats- og kontrolgruppe ville have udviklet sig
ens, hvis ikke tilskudssatsen var blevet ændret en anelse, hvilket tilføjer et usikkerhedselement til
resultaterne.
I 2009 sænkes tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 35 kr. pr. time til 30 kr. pr. time, hvilket svarer
til at tilskudssatsen sænkes med 14 %. Kontrolgruppen bestående af ledige ufaglærte 22-24-årige
er ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen er
derfor, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne.
Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt
indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra
difference-in-differences-analyserne
præsen-
teres.
Figur 4.4 viser udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige le-
dige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2006 til
2011.
FIGUR 4.4
Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt
kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen i 2009
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.
N (kontrolgruppe): 16.115-22.470, N (indsatsgruppe): 10.877- 14.738 i hvert af de år, der indgår i analysen.
Figur 4.4 viser, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2009 er sket et fald i tilgangen
til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til
erhvervsuddannelse falder fra 6,2 % til 5,6 % for
kontrolgruppen,
mens den falder fra 4,6 % til 4,1 %
for
indsatsgruppen.
Udviklingen er således relativt ens for begge grupper i perioden op til ændrin-
gen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2009 (pre-treatment-perioden).
Danmarks Evalueringsinstitut
43
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0044.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
I perioden umiddelbart efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treat-
ment-perioden) er der imidlertid en tendens til forskelle i tilgangen blandt de to grupper. For
kon-
trolgruppen
er tilgangen relativt uændret fra 2008 til 2009 (5,6 % i 2008 og 5,7 % i 2009), hvorefter
den stiger fra 5,7 % til 7,9 % i 2010 og 7,8 % i 2011. For
indsatsgruppen
er der et mindre fald fra 4,1
% til 3,5 % i perioden 2008 til 2009, hvorefter tilgangen stiger til 5,2 % i 2010 og til 5,4 % i 2011.
Figur 4.5 viser resultaterne fra
difference-in-differences-analysen,
der tester, om de forskelle, der
fremgår af figur 4.4, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-
ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-
hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter
ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2008, dvs.
året før ændring i tilskudssatsen i 2009, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
FIGUR 4.5
Effekten af tilskudsændring i 2009 på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsatsgrup-
pen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden uddan-
nelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative år-til-år-
udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden
er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 16.115-22.470, N (indsatsgruppe): 10.877- 14.738 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable
brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Figur 4.5 viser, at tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelserne er faldet blandt indsats-
gruppen relativt til kontrolgruppen i perioden efter sænkningen af tilskudssatsen til voksenlærlin-
geordningen i 2009.
Analyserne viser en tendens til et relativt fald i tilgangen hos indsatsgruppen på ca. 0,7 procentpo-
int, når man estimerer udviklingen i tilgangen 2008 til 2009 (dvs. året før ændringen af tilskudssat-
sen til det første år efter ændringen). Estimatet er dog ikke signifikant på et 0,05-signifikansniveau.
Analyserne viser også, at udviklingen fra 2008 til 2010 og 2008 til 2011 er forbundet med et relativt
stort fald hos indsatsgruppen på hhv. 1,4 og 1,2 procentpoint. Begge estimater er af substantiel
Danmarks Evalueringsinstitut
44
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0045.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
størrelse, svarende til et fald i tilgangen på ca. 20 %, og er statistisk signifikante med et signifikans-
niveau på 0,05 (figuren viser 95 %-konfidensintervaller). Ser vi på udviklingen samlet set for de før-
ste tre år efter tilskudsændringen (2008-(2009-2011)), er tilgangen for indsatsgruppen faldet med
1,2 procentpoint, hvor forskellen er statistisk signifikant på et 0,05-niveau. Det svarer til, at der er
startet 454 færre personer i indsatsgruppen, sammenlignet med hvis ikke man havde ændret til-
skudssatsen. Som anført er der dog en række usikkerheden forbundet med størrelsen af effektesti-
materne. Resultaterne indikerer dermed, at sænkningen af tilskudssatsen har haft en negativ effekt
på tilgangen til erhvervsuddannelserne for indsatsgruppen.
Resultaterne er relativt konsistente for de tre år, og effektestimaterne er af en substantiel størrelse.
Men selvom der er en statistisk signifikant forskel mellem kontrol- og indsatsgruppen for de fleste
år, skal resultaterne tolkes med visse forbehold. Det skyldes for det første, at tilskudsperioden for
voksenlærlingeordningen også ændres i samme periode, hvor
tilskudsperioden
hæves til 2,5 år
11
i
2007 og sænkes fra 2,5 år til 2 år i 2009. Vi kan derfor ikke med sikkerhed tilskrive hele effekten af
ændringer i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser i
denne periode.
Med hensyn til ændringen af tilskudsperioden i 2007 er resultaterne konsistente med, at forlængel-
sen af perioden kan have haft en positiv effekt på tilgangen for indsatsgruppen, selvom forskellen i
udviklingen ikke er signifikant. Ændringen i tilskudsperioden er altså et bud på en forklaring på,
hvorfor indsats- og kontrolgruppe udvikler sig lidt forskelligt i perioden frem til ændringen i til-
skudsniveauet i 2009. På den baggrund synes forskellen i udviklingen mellem kontrol og indsats-
gruppe i perioden op til ændringen ikke at svække antagelsen om parallelle trends markant.
Ændringen af tilskudssatsen træder i kraft nogenlunde samtidig med finanskrisen fra 2008 og frem,
hvilket formodes at være forklaringen på den stigning i tilgangen, som vi ser for både indsats- og
kontrolgruppe, jf. figur 4.4. Som nævnt er der dog samlet set ikke tegn på, at der er betydelige for-
skelle i, hvordan indsats- og kontrolgruppe bliver påvirket af andre forhold end ændring i tilskuds-
satsen.
Periode 3
• Analyserne af periode 3 indikerer, at forøgelsen i tilskudssatsen har haft en substantiel positiv
effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Resultaterne er konsistente for de tre første år ef-
ter ændringen, og to af årene kan der påvises en signifikant forskel med et signifikansniveau på
0,05. Der er ikke tegn på forskelle i udviklingen i tilgangen forud for ændringen i tilskudssatsen,
hvilket underbygger antagelsen om, at indsats- og kontrolgruppe ville have udviklet sig ens, hvis
ikke tilskudssatsen var blevet ændret. Ændringen i tilskuddet sker samtidig med flere store refor-
mer, der potentielt kan påvirke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det kan ikke udelukkes, at
særligt erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 i et vist omfang kan have påvirket indsats- og
kontrolgruppe forskelligt, men langt de fleste elementer i reformerne omfatter både indsats- og
kontrolgruppen. At disse store reformer gennemføres samtidig med ændringen i tilskuddet, tilfø-
jer usikkerhed til resultaterne, hvorfor resultaterne med fordel kan ses i sammenhæng med re-
sultater fra de andre tidsperioder.
I 2015 hæves tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 30 kr. pr. time til 40 kr. pr. time, hvilket svarer til,
at tilskudssatsen hæves med 33 %. Kontrolgruppen bestående af 22-24-årige ledige ufaglærte er
ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Som følge af den
11 Det har ikke været muligt at finde frem til, hvor lang tilskudsperioden var, før den blev hævet til 2,5 år i 2007.
Danmarks Evalueringsinstitut
45
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0046.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
relativt store forøgelse af tilskudssatsen er forventningen, at der er en positiv effekt på tilgangen
blandt indsatsgruppen. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til er-
hvervsuddannelserne blandt indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra
difference-in-
differences-analyserne
præsenteres.
Figur 4.6 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige
ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2012
til 2017.
FIGUR 4.6
Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt
kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen i 2015
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.
N (kontrolgruppe): 22.820-24.997, N (indsatsgruppe): 15.146-16.769 i hvert af de år, der indgår i analysen.
Figur 4.6 viser, at der i årene op til ændringen af tilskudssatsen i 2015 er en stigning i tilgangen til
erhvervsuddannelserne for både kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til erhvervsuddannel-
serne stiger fra 8,2 % til 8,5 % for
kontrolgruppen
og fra 5,3 % til 5,9 % for
indsatsgruppen.
Udviklin-
gen er således nogenlunde ens for begge grupper i perioden op til ændringen af tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen (pre-treatment-perioden). I perioden efter ændringen af tilskudssatsen
(post-treatment-perioden) er der imidlertid forskel i udviklingen i tilgangen for de to grupper.
For både
indsatsgruppen
og
kontrolgruppen
falder tilgangen i begge år, efter tilskudssatsen æn-
dres. For indsatsgruppen falder tilgangen fra 6,2 % i 2015 til 3,8 % i 2016 og 2,4 % i 2017. Mens til-
gangen for kontrolgruppen falder mere fra 8,5 % i 2015 til 5,7 % i 2016 og 3,4 % i 2017.
Figur 4.7 viser resultaterne fra
difference-in-differences-analysen,
der tester, om de forskelle, der
fremgår af figur 4.6, er signifikante, hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensætnin-
gen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-
Danmarks Evalueringsinstitut
46
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0047.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter
ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2014, dvs.
året før ændring i tilskudssatsen i 2015, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
FIGUR 4.7
Effekten af tilskudsændring i 2015 på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative
år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-
perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 22.820-24.997, N (indsatsgruppe): 15.146-16.769 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable
brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Figur 4.7 viser en tendens til, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er steget for indsatsgruppen
relativt til kontrolgruppen i perioden efter forøgelsen af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen
i 2015.
Analyserne viser en forskel i udviklingen i tilgangen mellem indsatsgruppen og kontrolgruppen på
0,5 procentpoint, når vi sammenligner baseline-året 2014 (dvs. året før ændringen af tilskudssat-
sen) med det første år efter tilskudsændringen (2015). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant.
Den estimerede forskel er derimod statistisk signifikant på et 0,05-niveau to år efter ændringen i
tilskudssatsen (når vi ser på udviklingen fra 2014 til 2016). Her er forskellen på 0,8 procentpoint,
mens forskellen er på hele 1,7 procentpoint, når vi ser på udviklingen frem til 2017. Når vi ser på ud-
viklingen samlet set for de første tre år efter tilskudsændringen, er den estimerede effekt af ændrin-
gen på 1,0 procentpoint, svarende til en relativ stigning i tilgangen på erhvervsuddannelserne på
ca. 25 % for indsatsgruppen, hvor den relative stigning dog varierer meget mellem årene. Baggrun-
den for effektestimatet er, at tilgangen ikke er faldet lige så meget for indsatsgruppen, som den er
for kontrolgruppen i perioden, men tilgangen er, jf. figur 4.6, faldet betydeligt for både indsats- og
kontrolgruppen i perioden efter 2015. Det svarer til, at der er startet 506 flere personer i indsats-
gruppen, sammenlignet med hvis ikke man havde ændret tilskudssatsen. Som anført er der dog en
Danmarks Evalueringsinstitut
47
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0048.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
række usikkerheden forbundet med størrelsen af effektestimaterne. Resultaterne fra periode tre er
således relativt konsistente, og effektestimaterne er af en substantiel størrelse, ligesom der kun i
begrænset omfang er tegn på uens udviklingstendenser i perioden op til tilskudsændringen.
Det er derudover væsentligt at være opmærksom på, at der, jf. tekstboksen nedenfor, er hele tre
reformer, der træder i kraft op til eller samtidig med tilskudsændringen i 2015, og som potentielt
kan have betydning for resultaterne. Yderligere blev der i 2012 indført en forsøgsordning i forbin-
delse med
tilskudsperioden
for voksenlærlingeordningen, hvor 25-29-årige i en toårig forsøgsperi-
ode kunne få løntilskud op til fire år, hvis de kommer fra ledighed. Dette kan potentielt have haft
forskellige betydning for indsats- og kontrolgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne. Analy-
serne i figur 4.7 viser dog kun mindre forskelle i udviklingen for indsats- og kontrolgruppe forud for
ændringen i tilskudssatsen, hvilket ikke udgør en væsentlig svækkelse af troværdigheden af anta-
gelsen om parallelle trends.
Reformer omkring ændringen i 2015
Op til eller samtidig med tilskudsændringen i 2015 blev der gennemføre følgende reformer:
En ny kontanthjælpsreform
12
trådte i kraft 1. januar 2014 (Regeringen m.fl., 2013). Kontant-
hjælpsreformen havde til formål at afkorte kontanthjælpsforløb og få flere i arbejde, og at
flest muligt unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Reformen rummer bl.a. et ud-
dannelsespålæg for alle ledige unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse,
idet kontanthjælpen bliver afskaffet og erstattet af en uddannelseshjælp på SU-niveau. Der-
udover rummer reformen også en række tiltag som gensidig forsørgerpligt, nyttejobs samt
skærpede sanktionsmuligheder ved manglende rådighed under perioden uden for arbejde.
Da uddannelsespålægget rammer alle ledige under 30 år, antages det ikke at have forskel-
lige indvirkninger på kontrol- og indsatsgruppe i disse analyser.
En ny beskæftigelsesreform
13
trådte i kraft 1. januar 2015 (Regeringen m.fl., 2014a). Med be-
skæftigelsesreformen fra 2015 skulle de ledige tilbydes en individuel, meningsfuld og jobret-
tet indsats med fokus på at løfte deres kompetencer gennem uddannelse med henblik på at
styrke muligheden for varig beskæftigelse. Beskæftigelsesreformen omfatter en række ud-
dannelsesinitiativer som fx seks ugers jobrettet uddannelse og uddannelsesløft fra ufaglært
til faglært. Sidstnævnte er dog forbeholdt personer på 30 år og derover, hvorfor initiativet
ikke antages at påvirke målgruppen for denne delanalyse.
En ny erhvervsuddannelsesreform
14
trådte i kraft 1. august 2015 (Regeringen m.fl., 2014b).
Erhvervsuddannelsesreformen rummer en række forskellige tiltag, der som udgangspunkt
påvirker alle elever, der skal søge ind på erhvervsuddannelserne. Med reformen blev der
bl.a. indført skærpede adgangskrav til grundforløb, skærpede overgangskrav til hovedforløb
12 Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job.
13 Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen
14 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Danmarks Evalueringsinstitut
48
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0049.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
samt muligheder for afkortning for voksne på 25 år og derover. Der er dog en række undta-
gelser fra adgangskravene, som potentielt kan have forskellige indvirkninger på kontrol- og
indsatsgruppen. Disse undtagelser beskrives nedenfor.
I forbindelse med tolkningen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående
reformer potentielt kan udgøre en trussel mod vores effektdesign, hvis reformerne kun påvirker en-
ten indsats- eller kontrolgruppe, eller hvis det har forskellige indvirkninger på indsats- og kontrol-
gruppe. De nye tiltag, der indtræder med beskæftigelses- og kontanthjælpsreformen, påvirker ikke
umiddelbart indsats- og kontrolgruppen forskelligt, idet mange af de centrale forhold som fx ud-
dannelsespålæg rammer alle ledige ufaglærte under 30 år.
15
Der er til gengæld nogle undtagelser til de generelle ændringer i erhvervsuddannelsesreformen,
der kan have påvirket kontrol- og indsatsgruppen forskelligt. De skærpede adgangskrav betyder
som udgangspunkt, at alle ansøgere skal have bestået dansk og matematik i forbindelse med af-
slutningen af grundskolen. Der er dog en række undtagelser fra dette krav, hvoraf nogle afhænger
af ansøgernes alder. Ansøgere, der er 25 år og derover, kan blive undtaget det generelle adgangs-
krav, hvis ansøgeren har en uddannelsesaftale med en virksomhed, eller hvis ansøgeren lever op til
betingelserne for EUV 1, dvs. er over 25 år, har to års relevant erhvervserfaring, og erhvervsskolen
vurderer, at ansøgeren kan starte direkte på hovedforløbet. Det kan derfor ikke udelukkes, at er-
hvervsuddannelsesreformen kan have påvirket de forskelle, vi ser mellem udviklingen i tilgangen
for indsats- og kontrolgruppen i analysen. Dette tilfører et usikkerhedselement til resultaterne.
Langt de fleste elementer i reformerne omfatter både indsats- og kontrolgruppe, men det er van-
skeligt at vurdere præcist, hvor stor betydning de nævnte undtagelser for adgangskravet har for
resultaterne.
Periode 4
• Analyserne af periode 4 viser, at udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelse udvikler sig nogen-
lunde ens for ledige ufaglærte på 22-24 år og 26-28 år både før og efter ændringen i tilskudssat-
sen. Den estimerede forskel i udviklingen i tilgangen fra ændringen i tilskudssatsen til første år
efter ændringen er 0,1 procentpoint og er statistisk insignifikant. Forskellen i udviklingen før og
efter ændringen falder dog sammen med covid-19-pandemien, som potentielt kan have haft be-
tydning for effekten af ændringen. Derudover er det værd at bemærke, at tilgangen til hovedfor-
løbene er væsentligt lavere i denne periode sammenlignet med de tidligere perioder. Det er der-
for en mulighed, at den udeblivende effekt kan skyldes, at selektionen ind på hovedforløbene
har ændret sig fx i kølvandet på reformen af erhvervsuddannelserne, og at denne ændring har
betydning for effekten af ændringer i tilskudssatsen. Derudover er det dog væsentligt at have for
øje, at vi i periode 4 ikke kan undersøge effekterne af tilskudsændringerne et par år efter ændrin-
gerne, da det ikke har været muligt at få data for årene efter 2020.
I 2020 hæves tilskudssatsen for ledige ufaglærte fra 40 kr. pr. time til 45 kr. pr. time, hvilket svarer til,
at tilskudssatsen hæves med 12,5 %. Kontrolgruppen bestående af 22-24-årige ledige ufaglærte er
15 Det kan dog ikke helt afvises, at der ikke er en aldersbetinget forskel i, hvordan uddannelsespålæg eller gensidig forsørgerpligt ram-
mer forskelligt i forhold til de to grupper. Der er derfor gennemført en række robusthedstest, om der er heterogene effekter ved varie-
rende populationsafgrænsninger med hensyn til alder.
Danmarks Evalueringsinstitut
49
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0050.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
ikke påvirket af indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen er
derfor, at forøgelsen har en positiv effekt på indsatsgruppens tilgang til erhvervsuddannelserne.
Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen til erhvervsuddannelserne blandt
indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra
difference-in-differences-analyserne
præsen-
teres. Effekten af ændringen i tilskudssatsen for denne perioden kan kun undersøges for det år,
hvor ændringen sker (2020), og ikke de efterfølgende år, da det ikke har været muligt at få data for
årene efter 2020.
Figur 4.8 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige
ledige ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige ledige ufaglærte (indsatsgruppe) i perioden 2017
til 2020.
FIGUR 4.8
Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt
kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen i 2020
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget.
N (kontrolgruppe): 18.037-22.820, N (indsatsgruppe): 14.863-16.350 i hvert af de år, der indgår i analysen.
Det fremgår af figur 4.8, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2020 (2017-2019) har
været forskellige udviklingstendenser i tilgangen blandt kontrol- og indsatsgruppen. Overgangen til
erhvervsuddannelse har for
kontrolgruppen
ligget på samme niveau i 2017 og 2019 med 3,4 % og var
i 2018 3,7 %, mens den stiger lidt fra 2,4 % til 2,6 % for
indsatsgruppen.
Den mindre stigende tendens
fortsætter for indsatsgruppen fra 2019 til 2020, hvor tilgangen stiger fra 2,6 % til 2,7 %, mens den
falder yderligere fra 3,4 % til 3,3 % for kontrolgruppen.
Figur 4.9 viser resultaterne fra en
difference-in-differences-analyse,
der tester, om de forskelle, der
fremgår af figur 4.8, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-
ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-
hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter
Danmarks Evalueringsinstitut
50
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0051.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2019, dvs.
året før ændring i tilskudssatsen i 2020, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
FIGUR 4.9
Effekten af tilskudsændring i 2020 på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 4: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er under anden
uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af den relative
år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-
perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 18.037-22.820, N (indsatsgruppe): 14.863-16.350 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable
brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Figur 4.9 peger på, at udviklingen i tilgangen til hovedforløbet på erhvervsuddannelsen er nogen-
lunde ens for indsats- og kontrolgruppen både i perioden op til ændringen i tilskudssatsen (pre-
treatment) og i perioden efter ændringen i tilskudssatsen (post-treatment). Analyserne viser, at ud-
viklingen i tilgangen fra baseline-året 2019 (dvs. året før ændringen af tilskudssatsen) til det første
år efter tilskudsændringen (2020) er nogenlunde ens for indsats- og kontrolgruppen, hvor den esti-
merede forskel kun er 0,1 procentpoint og er statistisk insignifikant.
Når vi ser vi på udviklingen i tilgangen før ændringen (pre-treatment), giver resultaterne i figur 4.9
ikke anledning til, at antagelsen om parallelle trends svækkes væsentligt. I denne periode kan vi
dog ikke undersøge effekterne af tilskudsændringerne mere end et år efter ændringen, da det ikke
har været muligt at få data for årene efter 2020. Det er et væsentligt forbehold, da analyserne for de
andre perioder (P1, P2 og P3) viser, at effekten først kan ses og er statistisk signifikant efter to til tre
år. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, om der vil være en effekt af ændringen i tilskudssatsen for
periode 4 efter et par år. Resultatet for periode 4 skal derfor tolkes forsigtigt. Ændringen falder der-
udover sammen med covid-19-pandemien i 2020, hvilket kan have haft betydning for effekten.
Danmarks Evalueringsinstitut
51
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
En alternativ forklaring på, at vi ikke kan påvise en effekt af ændringen i periode 4, kan være, at til-
gangen til hovedforløbene er væsentligt lavere i denne periode sammenlignet med de andre perio-
der (2,5-3,5 % af målgruppen mod 4-8 % af målgruppen i tidligere perioder). Det tyder på, at selek-
tionen ind på hovedforløbene har ændret sig fx i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen fra
2015, og det kan betyde, at effekten af ændringer i tilskudssatsen ændres. Det kan potentielt be-
tyde, at der med den ændrede selektion ikke vil være effekter af ændringer i tilskudssatsen. Vi kan
ikke på baggrund af analysen afgøre, i hvilket omfang den udeblivende effekt kan tilskrives denne
ændringen i tilgangen, og i hvilket omfang det kan tilskrives de øvrige mulige forklaringer. I og med
at de resterende analyser i rapporten tegner et meget konsistent billede af substantielle og signifi-
kante effekter af ændringerne i tilskudssatsen, vurderes den udeblivende effekt i periode 4 kun at
udgøre en mindre svækkelse af de øvrige resultaternes troværdighed.
Vi finder tilsvarende effekter af ændringer i tilskudssatsen for mænd
For at belyse, om der er tegn på heterogene effekter, er analyserne ligeledes gennemført kun for
mænd. Denne analysestrategi er valgt, fordi vi dermed får et indtryk af, om resultaterne er meget
følsomme over for effekter – eller manglende effekter – på nogle af de store erhvervsuddannelser
rettet mod den offentlige sektor, hvor der særligt er mange kvinder, der søger en SOSU-uddan-
nelse. Resultaterne ligner dog meget de generelle resultaterne, og der er dermed ikke tegn på hete-
rogene resultaterne på baggrund af denne analyse.
4.1.3
Ingen evidens for effekter af tilskudsændringer på frafald og
gennemførelse
I dette afsnit præsenterer vi analyser af, hvilken effekt ændringer i tilskudssatsen har haft for frafald
og gennemførelse på erhvervsuddannelserne for ledige ufaglærte. Effekterne af tilskudsændringer
på frafald og gennemførelse har ikke været mulige at undersøge i periode 4, da det ikke har været
muligt at måle frafald ét år efter påbegyndt hovedforløb og gennemførelse tre år efter påbegyndt
hovedforløb for de ufaglærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020.
Figur 4.10 og figur 4.11 i det nedenstående viser den relative udvikling i hhv. frafald og gennemfø-
relse på erhvervsuddannelsernes hovedforløb for ledige ufaglærte på 25 år og derover (26-28-årige)
sammenlignet med ledige ufaglærte under 25 år (22-24-årige). Figurerne indeholder estimater for
udviklingen i hhv. frafald og gennemførelse i årene op til ændringsåret (markeret med rød og op-
gjort som den relative udvikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i
hhv. frafald og gennemførelse i årene efter ændringen (markeret med sort og opgjort som den rela-
tive udvikling fra baseline-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert af de efterfølgende år
i post-treatment-perioden).
Resultaterne viser, at udviklingen i både frafald og gennemførsel i et vist omfang udvikler sig for-
skelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter
ændringen i tilskudssatsen er af nogenlunde samme størrelse. Både før og efter er der de fleste ste-
der tale om mindre og insignifikante forskelle i udviklingen for indsats- og kontrolgruppe. På bag-
grund af analyserne er der dermed ikke evidens for, at ændringerne i tilskudssatserne har haft en
effekt på henholdsvis frafald i løbet af det første år og gennemførsel af hovedforløbene i løbet af tre
år. Resultaterne er dog flere steder forbundet med usikkerhed, eftersom der flere steder er tegn på
forskellige udviklinger for indsats- og kontrolgruppen i perioden op til ændringerne (pre-treat-
ment).
Når vi ser på estimaterne af perioderne efter tilskudsændringer, er der ikke nogen af de tre under-
søgte perioder, hvor estimaterne er konsistente eller statistisk signifikante i post-treatment-perio-
Danmarks Evalueringsinstitut
52
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0053.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
derne med undtagelse af et enkelt år, hvor forskellen er statistisk signifikant. Der er enkelte til-
fælde, hvor der er estimater af substantiel størrelse uden at være statistisk signifikante, men i
samme periode er der estimater af omtrent samme størrelse med modsat fortegn, hvilket kan indi-
kere, at disse enkeltstående estimater er udtryk for tilfældige variationer fra år til år snarere end in-
dikationer på en generel tendens som følge af tilskudsændringer. Et eksempel herpå kan fx være
periode 2 i figur 4.10. Når man ser på den relative udvikling i frafald fra 2008 til 2009, er frafaldet
blandt indsatsgruppen steget med 5,5 procentpoint relativt til kontrolgruppen. Ser man i stedet på
den relative udvikling fra 2008 til 2010 er frafaldet blandt indsatsgruppen faldet med 7,0 procent-
point.
FIGUR 4.10
Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på frafald ét år efter
påbegyndt hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for
baggrundsvariabler
Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Danmarks Evalueringsinstitut
53
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0054.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er afgrænset til
personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hvert af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-til-år-udvikling
i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden er mar-
keret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på frafald har ikke været mulige at
undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle frafald ét år efter for de ufaglærte voksne, som påbegyndte
et hovedforløb i 2020.
N (kontrolgruppe): 771-2.113, N (indsatsgruppe): 398-1.044 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i
analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
FIGUR 4.11
Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009 og 2015 på gennemførelse tre år
efter påbegyndt hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for
baggrundsvariabler
Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Danmarks Evalueringsinstitut
54
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0055.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens indsats-
gruppen udgøres af ledige 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er afgrænset til
personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hver af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-til-år-udvikling
i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-perioden er mar-
keret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
Gennemførelse er opgjort tre år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på gennemførelse har
ikke været mulige at undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle gennemførsel tre år efter for de ufag-
lærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020.
N (kontrolgruppe): 771-2.113, N (indsatsgruppe): 398-1.044 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i
analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
4.2 Analyse af beskæftigede ufaglærte over og under 25 år
Mens forrige har fokuseret på effekten af ændringer i tilskudssatsen for ledige ufaglærte, undersø-
ger vi i denne analyse effekten af ændringer i tilskudssatsen for beskæftigede ufaglærte. Parallelt til
forrige analyse udnytter vi, at der for gruppen af beskæftigede ufaglærte på 25 år og derover gen-
nemføres en ændring i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen i 2009 (P2), mens beskæftigede
ufaglærte under 25 år er upåvirkede af denne ændring, idet personer under 25 år ikke er omfattet
af voksenlærlingeordningen. Analyserne benytter beskæftigede ufaglærte under 25 år (22-24-årige)
som kontrolgruppe i forhold til at estimere den kausale effekt af ændringer i tilskudssatsen for be-
skæftigede ufaglærte på 25 år og derover (26-28 år).
16
Den centrale antagelse er således, at udvik-
lingen i disse to gruppers tilgang, frafald og gennemførelse til erhvervsuddannelserne er ens i fra-
været af tilskudsændringer. I analyserne af beskæftigede ufaglærte indgår personer med enten sta-
tus som lønmodtagere eller selvstændige, og som har grundskole som højest fuldført uddannelse.
Nedenfor præsenteres analyser af, hvilken betydning tilskudssatsen i voksenlærlingeordningen i
2009 har haft for beskæftigede ufaglærte over 25 år. I afsnit 4.2.2 præsenteres analyser af sammen-
hængen mellem tilskudsændringer og
tilgangen
til erhvervsuddannelsernes hovedforløb, mens
der i afsnit 4.2.3 præsenteres analyser af sammenhængen mellem tilskudsændringer og
gennemfø-
relse og frafald
på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.
4.2.1
Opsummering: Usikkert, om tilskudsændringer har effekt på tilgang,
frafald og gennemførsel for beskæftigede ufaglærte
Resultaterne viser, at udviklingen i tilgangen til hovedforløb på erhvervsuddannelserne udvikler sig
forskelligt for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter
tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse. På baggrund af analyserne kan vi derfor ikke
konkludere noget troværdigt, med hensyn til om ændringerne i tilskudssatsen for voksenlærlinge-
ordningen har haft en effekt på tilgangen for beskæftigede ufaglærte. I en supplerende analyse be-
tinges der på hvilken jobbranche de beskæftigede har været ansat i året før analyseåret, da dette
muligvis kan reducere støjen i estimaterne. Estimaterne i denne analyse adskiller sig dog ikke me-
get fra analysen, hvor der ikke betinges på hvilken branche de beskæftigede var ansat i året før
analyseåret.
Resultaterne viser endvidere, at udviklingen i både frafald og gennemførsel udvikler sig nogen-
lunde ens for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og efter
16 De 25-årige udelades fra alle analyser, da der givet aldersdefinitionen er uklart, hvornår denne gruppe går fra kontrolgruppe til ind-
satsgruppe.
Danmarks Evalueringsinstitut
55
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0056.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse. Der er dermed ikke evidens for, at ændrin-
gen i tilskudseffekten har haft en effekt på henholdsvis frafald eller gennemførelse af hovedforlø-
bende for beskæftigede ufaglærte.
4.2.2
Tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb
I 2009 sænkes tilskudssatsen for både ledige og beskæftigede ufaglærte fra 35 kr. pr. time til 30 kr.
pr. time, hvilket svarer til, at tilskudssatsen sænkes med 14 %. Kontrolgruppen er ikke påvirket af
indsatsen, idet de ikke er omfattet af voksenlærlingeordningen. Forventningen til betydningen af
den sænkede tilskudssats vil derfor være, at sænkningen har en negativ effekt på indsatsgruppens
tilgang til erhvervsuddannelserne. Analyserne præsenteres i to figurer. Først præsenteres tilgangen
til erhvervsuddannelserne blandt indsats- og kontrolgruppen, hvorefter resultaterne fra
difference-
in-differences-analyserne
præsenteres.
Figur 4.12 viser udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelsernes hovedforløb for hhv. 22-24-årige
beskæftigede ufaglærte (kontrolgruppe) og 26-28-årige beskæftigede ufaglærte (indsatsgruppe) i
perioden 2006 til 2011.
FIGUR 4.12
Udviklingen i tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb blandt
kontrol- og indsatsgruppe i perioden omkring ændring i tilskudssatsen til
voksenlærlingeordningen i 2009
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse.
N (kontrolgruppe): 30.888-36.084, N (indsatsgruppe): 20.132-24.932 i hvert af de år, der indgår i analysen.
Figur 4.12 viser, at der i perioden op til ændringen af tilskudssatsen i 2009 sker et fald i tilgangen
blandt
kontrolgruppen,
mens der sker en mindre stigning for
indsatsgruppen.
Tilgangen til hoved-
forløbet på erhvervsuddannelserne falder fra 6,0 % til 5,4 % for kontrolgruppen, mens den stiger fra
3,5 % til 4,0 % for indsatsgruppen. Der er altså tegn på, at udviklingen i perioden op til ændringen
af tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen er forskellig for de to grupper.
I perioden umiddelbart efter ændringen i tilskudssatsen til voksenlærlingeordningen (post-treat-
ment-perioden) er der også forskellige udviklingstendenser. I det første år efter tilskudsændringen
Danmarks Evalueringsinstitut
56
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0057.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
sker et større fald blandt
indsatsgruppen,
hvor tilgangen falder til 3,5 % i 2009, hvorefter der i de ef-
terfølgende år sker en stigning til 3,8 % i 2010 og 4,0 % i 2011. For
kontrolgruppen
sker ligeledes et
fald i 2009, hvor tilgangen falder til 5,2 %, hvorefter den stiger til 5,6 % i 2010 og 5,5 % i 2011.
Figur 4.13 viser resultaterne fra
difference-in-differences-analysen,
der tester, om de forskelle, der
fremgår af figur 4.12, er signifikante, og hvor der samtidig kontrolleres for ændringer i sammensæt-
ningen af analysepopulationen. Figuren viser estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til er-
hvervsuddannelser i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter
ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra baseline-året 2008, dvs.
året før ændring i tilskudssatsen i 2009, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-perioden).
FIGUR 4.13
Effekten af tilskudsændring i 2009 på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne af
den relative år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i
post-treatment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-kon-
fidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 30.888-36.084, N (indsatsgruppe): 20.132-24.932 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvari-
able brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Figur 4.13 viser, at der til dels er tegn på ulige udviklingstendenser i pre-treatment-perioden. Det
svækker grundlaget for at konkludere noget troværdigt om tilskudsændringens effekt på tilgangen.
I alle årene efter ændringen er der en tendens til et fald i tilgangen hos indsatsgruppen relativt til
kontrolgruppen. Den estimerede forskel er dog efter tre år (2008-2011) tæt på nul, og ingen af for-
skellene er statistisk signfikante. De uens udviklinger i tilgangen op til ændringen betyder, at resul-
taterne kan betragtes som meget usikre indikationer på, at sænkelsen af tilskudssatsen har haft en
negativ effekt på tilgangen for beskæftigede ufaglærte. Estimaterne er endvidere noget mindre end
de effektestimater, vi finder for ledige ufaglærte.
Danmarks Evalueringsinstitut
57
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0058.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
4.2.3
Ingen evidens for effekter af tilskudsændringer på frafald og
gennemførelse for ufaglærte i beskæftigelse
Figur 4.14 og figur 4.15 i det nedenstående viser den udviklingen i hhv. frafald og gennemførelse på
erhvervsuddannelsernes hovedforløb for beskæftigede ufaglærte på 26-28 år sammenlignet med
22-24-årige beskæftigede ufaglærte. Figurerne indeholder estimater for udviklingen i hhv. frafald
og gennemførelse i årene op til ændringsåret (markeret med rød og opgjort som den relative ud-
vikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt estimater for udviklingen i hhv. frafald og gennem-
førelse i årene efter ændringen (markeret med sort og opgjort som den relative udvikling fra base-
line-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert af de efterfølgende år i post-treatment-peri-
oden).
FIGUR 4.14
Effekten af tilskudsændring i 2009 på frafald ét år efter påbegyndt
hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for
baggrundsvariabler
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er
afgrænset til personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hvert af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-
til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-
perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
Frafald er opgjort ét år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på frafald har ikke været mulige at
undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle frafald ét år efter for de ufaglærte voksne, som påbegyndte
et hovedforløb i 2020.
N (kontrolgruppe): 1.704-2.058, N (indsatsgruppe): 772-998 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i
analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Danmarks Evalueringsinstitut
58
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0059.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
FIGUR 4.15
Effekten af tilskudsændring i 2009 på gennemførelse tre år efter
påbegyndt hovedforløb på erhvervsuddannelserne kontrolleret for
baggrundsvariabler
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Analyserne er
afgrænset til personer, der er påbegyndt et EUD-hovedforløb i hvert af de undersøgte år. Analyserne af den relative år-
til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treatment-
perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensintervallet.
Gennemførelse er opgjort tre år efter påbegyndt hovedforløb. Effekterne af tilskudsændringer på gennemførelse har
ikke været mulige at undersøge i periode 4, da det ikke har været muligt at måle gennemførsel tre år efter for de ufag-
lærte voksne, som påbegyndte et hovedforløb i 2020.
N (kontrolgruppe): 1.704-2.058, N (indsatsgruppe): 772-998 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable brugt i
analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Resultaterne i figur 4.14 og 4.15 viser, at udviklingen i både frafald og gennemførsel udvikler sig no-
genlunde ens for indsats- og kontrolgruppe både før og efter treatment, samt at forskellene før og
efter tilskudsændringen er af nogenlunde samme størrelse. Der er dermed ikke evidens for, at æn-
dringen i tilskudseffekten har haft en effekt på henholdsvis frafald eller gennemførelse af hovedfor-
løbende for beskæftigede ufaglærte.
4.3 Supplerende analyse for ledige ufaglærte
I tre ud af fire perioder, hvor der er gennemført en ændring i tilskudssatsen, ændres satsen kun for
ledige, mens satsen for beskæftigede fastholdes. Denne variation tilvejebringer muligheder for at
estimere effekterne af ændringer i tilskudsniveauet ved at sammenligne ledige ufaglærte med be-
skæftigede ufaglærte som kontrolgruppe. Analysepopulationen i denne delanalyse er afgrænset til
alle beskæftigede og ledige ufaglærte på 25-45 år. Der udarbejdes særskilte analyser for hver af de
tre perioder (P1, P3 og P4), hvor tilskudssatsen kun ændres for ledige. Analyserne af sammenhæng
mellem ændringer i tilskudssatsen og tilgang til erhvervsuddannelsernes hovedforløb ses i bilag D.
Overordnet set viser resultaterne, at ledige ufaglærte og beskæftigede ufaglærte fungerer dårligt
som sammenligningsgrupper. Resultaterne i bilag D viser, at udviklingen i tilgang til hovedforløbet
på erhvervsuddannelserne er forskellig for ledige og beskæftigede ufaglærte både før og efter tre-
atment, og i perioderne efter treatment passer de identificerede forskelle ikke med de opstillede
forventninger. Det indikerer, at de forskelle, vi finder med hensyn til udviklingen i ledige og beskæf-
tigedes tilgang, i høj grad er forårsaget af andre forhold end de ændringer i tilskudssatsen, som vi
ønsker at undersøge effekten af. På baggrund af analyserne kan vi derfor ikke konkludere noget
Danmarks Evalueringsinstitut
59
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Effekten af tilskudsændringerne
troværdigt, med hensyn til om ændringerne i tilskudssatsen for voksenlærlingeordningen har haft
en effekt på tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Danmarks Evalueringsinstitut
60
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0061.png
Appendiks A – Litteraturliste
AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (2021).
Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030.
København:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andersen, Torben M., Svarer, Michael & Vejlin, Rune. (2021).
Potentielle beskæftigelses- og løneffek-
ter ved at løfte ufaglærte til faglært niveau – empirisk viden og mulighederne for metodisk udvikling.
Århus: Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
BUVM, Børne- og Undervisningsministeriet. (2022).
Effekter af uddannelsesløft. Fra ufaglært til fag-
lært.
København: Børne- og Undervisningsministeriet.
Deloitte. (2013).
Evaluering af voksenlærlingeordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter.
Kø-
benhavn: Deloitte.
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2015).
Fra ufaglært til faglært. Hvad har betydning for ufaglær-
tes orientering mod at blive faglærte?
København: Danmarks Evalueringsinstitut.
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021).
Fra ufaglært til faglært. Analyse af hvor stor en andel ufag-
lærte, der er startet på en erhvervsuddannelse i perioden 2015-19.
København: Danmarks Evaluerings-
institut.
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. (2013).
Aftale om en reform af kontant-
hjælpssystemet – flere i uddannelse og job.
Lokaliseret 18.10.2022 på:
https://bm.dk/me-
dia/6496/aftaletekst_kontanthjaelpsreform-pdf.pdf.
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti. (2014a).
Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.
Lokaliseret
18.10.2022 på:
https://bm.dk/media/6491/aftale-om-en-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen-
pdf.pdf.
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. (2014b).
Aftale om Bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser.
Lokaliseret 18.10.2022 på:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/er-
hverv/pdf19/190220-aftale-om-bedre-og-mere-attraktive-erhvervsuddannelser.pdf.
STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2021).
Voksenlærlingeordningen. Deskriptiv
analyse.
København: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2022).
Voksenlærling.
Lokaliseret 24.06.2022
på:
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/virksomhedsrettede-redskaber/voksenlaerling/.
Danmarks Evalueringsinstitut
61
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0062.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks B – Metodebilag
Appendiks B – Metodebilag
TABEL B.1
Oversigt over anvendte variable
Navn
Anvendt som
Dannet gennem
følgende variabel
UDD
Register
Defineret som
Påbegyndte hoved-
forløb på en er-
hvervsuddannelse
Outcomemål
KOTRE
UDD-koder, der falder i UDD-gruppen:
30 ”Erhvervsfaglige uddannelsesforløb”
i populationsåret. Hvis flere påbe-
gyndte i året, er valgt det første star-
tede EUD-forløb.
Der er undladt uddannelser i katego-
rien ”30 Erhvervsfaglige uddannelses-
forløb”, hvis UDEL==51, 53 og 54. (EUD-
indgangsforløb)
Frafald på erhvervs-
uddannelse
Outcomemål
AUDD
KOTRE
AUDD-koden 0 = ”Afbrudt”.
I analyserne om frafald undersøges fra-
fald inden for 1 år fra påbegyndt hoved-
forløb.
Gennemførelse på
erhvervsuddannelse
Outcomemål
KOMP
KOTRE
KOMP==3 er uddannelsen kodet som
gennemført.
I analysen om gennemførsel benyttes
en dummy-variabel for, om uddannel-
sen er gennemført inden for 3 år fra på-
begyndt hovedforløb.
Beskæftigelsessta-
tus
Primær varia-
bel
SOC_STA-
TUS_KODE
RAS
Beskæftigede:
Lønmodtager og selvstændige:
SOC_STATUS_KODE== 110, 115-118,
120, 130-136
Ledige:
Arbejdsløs: SOC_STATUS_KODE==200
Køn
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
SOC_STA-
TUS_KODE
BEF
Dummy for kvinde eller mand
Alder og alder-i-an-
den
Beskæftigelse 3 år
før
BEF
Kontinuerlig variabel
Alder^2
SOC_STATUS_KODE== 110, 115-118,
120, 130-136.
Kontinuerlig variabel fra 0-3, der angi-
ver, hvor mange års beskæftigelse per-
sonen har haft inden for de sidste 3 år
RAS
Danmarks Evalueringsinstitut
62
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0063.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks B – Metodebilag
Navn
Anvendt som
Dannet gennem
følgende variabel
SOC_STA-
TUS_KODE
Register
Defineret som
Ægtefælles beskæf-
tigelse 3 år før
Kontrolvari-
able
RAS
SOC_STATUS_KODE== 110, 115-118,
120, 130-136.
Kontinuerlig variabel fra 0-3, der angi-
ver, hvor mange års beskæftigelse per-
sonen har haft inden for de sidste 3 år
Ægtefællens højeste fuldførte uddan-
nelse i det givne år
Dummy for dansk herkomst og anden
etnisk herkomst end dansk
Dummy for, om personen er enlig
Ægtefælles højest
fuldfært uddannelse
Etnicitet
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
Kontrolvari-
able
AUDD
UDDF
IE_TYPE
BEF
Enlig
E_FAELLE_ID
BEF
Enlig forældre
E_FAELLE_ID og
ANTBOERNH
UDD
VEUV
Dummy for, om personen er enlig for-
ælder
Dummy-variabel for, om man har delta-
get i almen VEU inden for de sidste 3 år.
Almen VEU er defineret ved UDD-grup-
perne: 10, 15 og 25:
10: ”Grundskole”
15: ”Forberedende uddannelser”
20: ”Gymnasiale uddannelser”
Almen_veu_3årfør
Erhv_veu_3årfør
Kontrolvari-
able
UDD
VEUV
Dummy-variabel for, om man har delta-
get i erhvervsrettet VEU inden for de
sidste 3 år.
Erhvervsrettet VEU er defineret ved
UDD-grupperne: 30 og 39:
30: ”Erhvervsfaglige uddannelser”
39: ”Arbejdsmarkedsuddannelser”
Påbegyndt hoved-
forløb på en er-
hvervsuddannelse
før
Påbegyndt gymna-
sial uddannelse før
Kontrolvari-
able
UDD
KOTRE
Dummy-variabel for, om man er startet
på EUD-hovedforløb på et tidspunkt før
det givne populationsår
Kontrolvari-
able
UDD
KOTRE
Dummy-variabel for, om personen er
startet på en gymnasial uddannelse på
et tidspunkt før det givne populati-
onsår
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Danmarks Evalueringsinstitut
63
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0064.png
Appendiks C – Supplerende
deskriptive analyser
I dette bilag vises supplerende deskriptive analyser dels af tilgang til erhvervsuddannelserne
blandt ufaglærte voksne, dels tilgang til voksenlærlingeordningen blandt ufaglærte voksne, dels
tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og voksenlærlingeforløb fordelt på højest fuldført uddannelse.
Tilgang til erhvervsuddannelserne blandt ufaglærte
voksne
TABEL C.1
Antal ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse i
perioden 1998-2020
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Antal ufaglærte, der påbegynder hovedforløb
9.162
8.935
8.330
7.647
6.612
6.445
6.113
6.114
6.339
6.262
5.881
5.854
6.959
6.998
6.764
6.706
Antal ufaglærte i alt
646.635
625.644
605.490
584.355
563.888
545.495
528.912
513.853
501.281
489.791
475.670
461.152
446.290
433.247
424.750
414.914
Danmarks Evalueringsinstitut
64
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0065.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
I alt
Antal ufaglærte, der påbegynder hovedforløb
6.544
6.447
5.271
5.330
5.433
5.652
5.889
151.687
Antal ufaglærte i alt
405.405
396.126
389.637
380.939
370.626
360.850
351.865
10.916.815
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.
N = 10.916.815.
TABEL C.2
Antal ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, fordelt
på hovedområder i perioden 1998-2020
Omsorg, sundhed og
pædagogik
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
4.874
4.595
4.295
3.769
3.182
3.161
2.988
3.174
3.006
2.670
2.502
3.113
3.720
3.259
2.808
2.734
2.615
2.307
1.422
Teknologi, byggeri
og transport.
2.259
2.247
1.883
1.950
1.759
1.704
1.605
1.521
1.875
1.953
1.847
1.493
1.722
2.053
2.173
2.199
2.124
2.192
1.976
Kontor, handel og
forretningsservice
1.071
1.171
1.371
1.057
951
930
853
795
866
1.010
949
773
941
1.005
1.155
1.111
1.124
1.173
1.247
Fødevarer, jordbrug
og oplevelser
958
922
781
871
720
650
667
624
592
629
583
475
576
681
628
662
681
775
626
I alt
9.162
8.935
8.330
7.647
6.612
6.445
6.113
6.114
6.339
6.262
5.881
5.854
6.959
6.998
6.764
6.706
6.544
6.447
5.271
Danmarks Evalueringsinstitut
65
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0066.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
Omsorg, sundhed og
pædagogik
2017
2018
2019
2020
1.384
1.423
1.649
1.969
Teknologi, byggeri
og transport.
2.080
2.203
2.242
2.178
Kontor, handel og
forretningsservice
1.250
1.189
1.145
1.088
Fødevarer, jordbrug
og oplevelser
616
618
616
654
I alt
5.330
5.433
5.652
5.889
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.
N = 151.687.
Danmarks Evalueringsinstitut
66
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0067.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
FIGUR C.1
Andel ufaglærte voksne, som påbegynder en erhvervsuddannelse, fordelt
på hovedområder i perioden 1998-2020
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
0%
27 %
26 %
26 %
29 %
33 %
53 %
51 %
52 %
49 %
48 %
49 %
49 %
52 %
47 %
43 %
43 %
53 %
53 %
47 %
42 %
41 %
40 %
36 %
37 %
39 %
41 %
40 %
37 %
32 %
33 %
32 %
34 %
29 %
31 %
31 %
26 %
25 %
25 %
25 %
23 %
26 %
27 %
26 %
26 %
25 %
30 %
12 %
13 %
16 %
14 %
14 %
14 %
14 %
13 %
14 %
16 %
16 %
13 %
14 %
14 %
17 %
17 %
17 %
18 %
24 %
23 %
22 %
20 %
18 %
10 %
10 %
9%
11 %
11 %
10 %
11 %
10 %
9%
10 %
10 %
8%
8%
10 %
9%
10 %
10 %
12 %
12 %
12 %
11 %
11 %
11 %
20 %
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og forretningsservice
40 %
60 %
80 %
Teknologi, byggeri og transport.
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
100 %
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse.
N = 151.687
Danmarks Evalueringsinstitut
67
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0068.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
Tilgang til voksenlærlingeforløb blandt ufaglærte voksne
TABEL C.3
Antal ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i
perioden 1998-2020
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Total
Ufaglærte
3.080
1.846
4.620
1.481
1.289
1.291
1.437
1.664
2.293
2.466
1.574
1.733
1.442
1.195
1.118
1.491
1.968
2.116
1.985
1.828
2.042
2.212
2.555
44.726
Antal ufaglærte i alt
646.635
625.644
605.490
584.355
563.888
545.495
528.912
513.853
501.281
489.791
475.670
461.152
446.290
433.247
424.750
414.914
405.405
396.126
389.637
380.939
370.626
360.850
351.865
10.916.815
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne mellem 25-54 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er vigtigt
at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grundet pro-
blemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en under-
indberetning af antal forløb.
N = 10.916.815.
Danmarks Evalueringsinstitut
68
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0069.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
TABEL C.4
Antal ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, fordelt
på hovedområder i perioden 1998-2020
Omsorg, sundhed
og pædagogik
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
24
32
76
85
63
57
158
131
188
216
148
379
372
151
102
268
242
206
180
145
184
391
667
Teknologi, byggeri
og transport.
2.210
1.185
3.147
890
823
804
793
984
1.471
1.400
890
781
612
605
585
773
1.053
1.162
1.131
1.065
1.193
1.188
1.250
Kontor, handel og
forretningsservice
441
325
794
269
201
219
270
312
328
510
306
339
245
282
303
284
435
464
414
333
374
323
368
Fødevarer, jordbrug
og oplevelser
405
304
603
237
202
211
216
237
306
340
230
234
213
157
128
166
238
284
260
285
291
310
270
I alt
3.080
1.846
4.620
1.481
1.289
1.291
1.437
1.664
2.293
2.466
1.574
1.733
1.442
1.195
1.118
1.491
1.968
2.116
1.985
1.828
2.042
2.212
2.555
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er
vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grun-
det problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en
underindberetning af antal forløb.
N: 44.726.
Danmarks Evalueringsinstitut
69
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0070.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
FIGUR C.2
Andel ufaglærte voksne, som påbegynder et voksenlærlingeforløb, fordelt
på hovedområder i perioden 1998-2020
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
0%
1%
20 %
40 %
72 %
60 %
80 %
14 %
18 %
17 %
18 %
16 %
17 %
19 %
19 %
14 %
21 %
19 %
100 %
13 %
16 %
13 %
16 %
16 %
16 %
15 %
14 %
13 %
14 %
15 %
14 %
15 %
13 %
11 %
1998
2%
1999
2%
64 %
68 %
6%
5%
4%
11 %
8%
8%
9%
9%
22 %
26 %
13 %
9%
18 %
12 %
10 %
9%
8%
9%
18 %
26 %
54 %
55 %
57 %
58 %
58 %
54 %
49 %
51 %
52 %
52 %
60 %
64 %
62 %
55 %
59 %
64 %
57 %
57 %
45 %
42 %
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
20 %
17 %
24 %
27 %
19 %
22 %
22 %
21 %
18 %
18 %
15 %
14 %
11 %
12 %
13 %
13 %
16 %
14 %
14 %
11 %
Omsorg, sundhed og pædagogik
Kontor, handel og forretningsservice
Teknologi, byggeri og transport.
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Population er ufaglærte voksne, dvs. voksne over 25 år og med grundskole som højest fuldført uddannelse. Det er
vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingeregisteret grun-
det problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015, hvor der er en
underindberetning af antal forløb.
N: 44.726.
Danmarks Evalueringsinstitut
70
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0071.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
Tilgang til hhv. erhvervsuddannelse og
voksenlærlingeforløb fordelt på højest fuldført
uddannelse
TABEL C.5
Tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelserne fordelt på højest
fuldført uddannelse (antal)
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Grundskole
9.162
8.935
8.330
7.647
6.612
6.445
6.113
6.114
6.339
6.262
5.881
5.854
6.959
6.998
6.764
6.706
6.544
6.447
5.271
5.330
5.433
5.652
5.889
Gymnasial
1.753
1.729
1.716
1.636
1.753
1.757
1.806
1.999
2.059
2.080
1.880
1.687
1.859
1.715
1.825
1.783
1.890
1.983
2.102
2.228
2.496
2.658
2.843
Erhvervsuddannelse
6.492
6.458
6.761
6.396
5.697
5.371
5.299
5.530
5.445
5.285
5.605
5.662
6.499
6.220
6.242
5.975
5.753
5.157
4.891
5.278
5.995
5.776
5.618
Videregående uddannelse
753
732
799
741
825
850
1.012
1.113
1.066
1.098
1.109
1.050
1.262
1.180
1.282
1.315
1.381
1.537
1.585
1.835
2.131
2.377
2.650
I alt
18.160
17.854
17.606
16.420
14.887
14.423
14.230
14.756
14.909
14.725
14.475
14.253
16.579
16.113
16.113
15.779
15.568
15.124
13.849
14.671
16.055
16.463
17.000
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
N: 360.012.
Danmarks Evalueringsinstitut
71
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0072.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
TABEL C.6
Tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelserne fordelt på højest
fuldført uddannelse (procent)
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Grundskole
50 %
50 %
47 %
47 %
44 %
45 %
43 %
41 %
43 %
43 %
41 %
41 %
42 %
43 %
42 %
42 %
42 %
43 %
38 %
36 %
34 %
34 %
35 %
Gymnasial
10 %
10 %
10 %
10 %
12 %
12 %
13 %
14 %
14 %
14 %
13 %
12 %
11 %
11 %
11 %
11 %
12 %
13 %
15 %
15 %
16 %
16 %
17 %
Erhvervsuddannelse
36 %
36 %
38 %
39 %
38 %
37 %
37 %
37 %
37 %
36 %
39 %
40 %
39 %
39 %
39 %
38 %
37 %
34 %
35 %
36 %
37 %
35 %
33 %
Videregående uddannelse
4%
4%
5%
5%
6%
6%
7%
8%
7%
7%
8%
7%
8%
7%
8%
8%
9%
10 %
11 %
13 %
13 %
14 %
16 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
N: 360.012.
Danmarks Evalueringsinstitut
72
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0073.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
TABEL C.7
Tilgang til voksenlærlingeforløb fordelt på højest fuldført uddannelse
(antal)
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Grundskole
3.080
1.846
4.620
1.481
1.289
1.291
1.437
1.664
2.293
2.466
1.574
1.733
1.442
1.195
1.118
1.491
1.968
2.116
1.985
1.828
2.042
2.212
2.555
Gymnasial
678
416
1.128
340
343
371
442
543
815
958
551
593
489
403
394
478
625
685
737
757
862
987
1.278
Erhvervsuddannelse
1.537
1.036
2.663
904
899
909
1.073
1.312
1.762
1.807
1.228
1.011
875
833
760
919
1.174
875
892
824
949
1.007
1.471
Videregående uddannelse
230
140
376
127
144
157
220
274
355
428
314
231
213
182
171
270
332
346
362
446
525
612
880
I alt
5.525
3.438
8.787
2.852
2.675
2.728
3.172
3.793
5.225
5.659
3.667
3.568
3.019
2.613
2.443
3.158
4.099
4.022
3.976
3.855
4.378
4.818
6.184
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Voksenlærlingeregisteret.
Note: Det er vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingere-
gisteret grundet problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015,
hvor der er en underindberetning af antal forløb.
N: 93.654
Danmarks Evalueringsinstitut
73
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0074.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks C – Supplerende deskriptive analyser
TABEL C.8
Tilgang til voksenlærlingeforløb fordelt på højest fuldført uddannelse
(procent)
År
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Grundskole
56 %
54 %
53 %
52 %
48 %
47 %
45 %
44 %
44 %
44 %
43 %
49 %
48 %
46 %
46 %
47 %
48 %
53 %
50 %
47 %
47 %
46 %
41 %
Gymnasial
12 %
12 %
13 %
12 %
13 %
14 %
14 %
14 %
16 %
17 %
15 %
17 %
16 %
15 %
16 %
15 %
15 %
17 %
19 %
20 %
20 %
20 %
21 %
Erhvervsuddannelse
28 %
30 %
30 %
32 %
34 %
33 %
34 %
35 %
34 %
32 %
33 %
28 %
29 %
32 %
31 %
29 %
29 %
22 %
22 %
21 %
22 %
21 %
24 %
Videregående uddannelse
4%
4%
4%
4%
5%
6%
7%
7%
7%
8%
9%
6%
7%
7%
7%
9%
8%
9%
9%
12 %
12 %
13 %
14 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Det er vigtigt at bemærke, at der er visse udfordringer med validiteten og kvaliteten af data fra Voksenlærlingere-
gisteret grundet problemer med indberetninger og databrud. Udfordringen er særlig gældende i perioden 2009-2015,
hvor der er en underindberetning af antal forløb.
N: 93.654.
Danmarks Evalueringsinstitut
74
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Appendiks D – Supplerende
effektanalyser
I dette afsnit præsenteres supplerende effektanalyser.
Følgende figur præsenterer den supplerende analyse for ledige ufaglærte, hvor vi udnytter, at der i
tre ud af fire perioder, hvor der er gennemført en ændring i tilskudssatsen, ændres satsen kun for
ledige, mens satsen for beskæftigede fastholdes. Denne variation tilvejebringer muligheder for at
estimere effekterne af ændringer i tilskudssatsen ved at sammenligne ledige ufaglærte med be-
skæftigede ufaglærte som kontrolgruppe. Analysepopulationen i denne delanalyse er afgrænset til
alle beskæftigede og ledige ufaglærte på 25-45 år.
Figur D.1 viser resultaterne fra
difference-in-differences-analysen,
der tester, om de forskelle, der er
mellem indsats- og kontrolgruppen tilgang til erhvervsuddannelse, er signifikante, og hvor der
samtidig kontrolleres for ændringer i sammensætningen af analysepopulationen. Figuren viser
estimater for forskelle i udviklingen i tilgangen til erhvervsuddannelser i årene op til ændringsåret
(markeret med rød og opgjort som den relative udvikling år-til-år i pre-treatment-perioden) samt
estimater for udviklingen i tilgangen i årene efter ændringen (markeret med sort og opgjort som
den relative udvikling fra baseline-året, dvs. året før ændring i tilskudssatsen, til hvert af de efterføl-
gende år i post-treatment-perioden). Figuren viser resultaterne fra analyser af de tre perioder (P1,
P3 og P4), hvor tilskudsniveauet ændres for ledige, mens den er uændret for beskæftigede.
For at belyse, om der er tegn på heterogene effekter, er analyserne af ufaglærte ledige over og un-
der 25 år ligeledes gennemført kun for mænd. Denne analysestrategi er valgt, fordi vi dermed får et
indtryk af, om resultaterne er meget følsomme over for effekter – eller manglende effekter – på
nogle af de store erhvervsuddannelser rettet mod den offentlige sektor, hvor der særligt er mange
kvinder, der søger en SOSU-uddannelse. Figur D.2 viser resultaterne fra
difference-in-differences-
analysen. Resultaterne ligner dog meget de generelle resultater, og der er dermed ikke tegn på he-
terogene resultaterne på baggrund af denne analyse.
For de beskæftigede ufaglærte over og under 25 år er ligeledes laves en supplerende analyse, der
dels kun er gennemført for mænd (figur D.3) og dels er betinges på hvilken jobbranche de beskæfti-
gede har været ansat i året før analyseåret (figur D.4), da dette muligvis kan reducere støjen i esti-
materne. Figur D.4 viser resultaterne fra
difference-in-differences-analysen
betinget på brancher,
hvor resultaterne i denne analyse adskiller sig dog ikke meget fra analysen, hvor der ikke betinges
på hvilken branche de beskæftigede var ansat i året før analyseåret.
Danmarks Evalueringsinstitut
75
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0076.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks D – Supplerende effektanalyser
FIGUR D.1
Effekten af tilskudsændring i 2003, 2015 og 2020 på tilgang til
erhvervsuddannelsernes hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige (indsatsgruppen)
Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige (indsatsgruppen)
Periode 4: Tilskudsniveauet hæves for ledige (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 26-45-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af ledige 26-45-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der er un-
der anden uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analyserne af
den relative år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret med rødt, mens analyserne af den relative udvik-
ling i post-treatment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-
konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 126.277-285.538, N (indsatsgruppe): 63.855-94959 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvari-
able brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3
Danmarks Evalueringsinstitut
76
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0077.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks D – Supplerende effektanalyser
FIGUR D.2
Effekten af tilskudsændring i 2003, 2009, 2015 og 2020 på tilgang til
erhvervsuddannelsernes hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariabler
for ledige mænd
Periode 1: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Periode 3: Tilskudsniveauet hæves for ledige over 25 år (indsatsgruppen)
Danmarks Evalueringsinstitut
77
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0078.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks D – Supplerende effektanalyser
Periode 4: Tilskudsniveauet hæves for ledige (indsatsgruppen)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af ledige 22-24-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af ledige 26-28-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, der
er under anden uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrundlaget. Analy-
serne af den relative år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative ud-
vikling i post-treatment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-
konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 6.694-13.768, N (indsatsgruppe): 4.508-8.763 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvariable
brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
FIGUR D.3
Effekten af tilskudsændring på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb kontrolleret for baggrundsvariable for beskæftigede mænd
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse,
mens indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse.
Personer, der er under anden uddannelse end EUD-grundforløb på opgørelsestidspunktet, indgår ikke i analysegrund-
laget. Analyserne af den relative år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den
relative udvikling i post-treatment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren
fremgår 95 %-konfidensintervallet.
N (kontrolgruppe): 18.537-23.249, N (indsatsgruppe): 12.510-15.457 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvari-
able brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Danmarks Evalueringsinstitut
78
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0079.png
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
Appendiks D – Supplerende effektanalyser
FIGUR D.4
Effekten af tilskudsændring på tilgang til erhvervsuddannelsernes
hovedforløb for beskæftigede kontrolleret for baggrundsvariable og
jobbranche
Periode 2: Tilskudsniveauet sænkes for beskæftigede over 25 år (indsatsgruppe)
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Note: Kontrolgruppen udgøres af beskæftigede 22-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens
indsatsgruppen udgøres af beskæftigede 26-28-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Der kontrolle-
res i denne analyse for, hvilken jobbranche de ufaglærte var beskæftigede i året før analyseåret. Analyserne af den rela-
tive år-til-år-udvikling i pre-treatment-perioden er markeret rødt, mens analyserne af den relative udvikling i post-treat-
ment-perioden er markeret med sort. Figuren viser forskelle i procentpoint. Af figuren fremgår 95 %-konfidensinterval-
let.
N (kontrolgruppe): 30.888-36.084, N (indsatsgruppe): 20.132-24.932 i hvert af de år, der indgår i analysen. Kontrolvari-
able brugt i analysen er beskrevet i afsnit 2.4.3.
Danmarks Evalueringsinstitut
79
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
Effekten af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser
© 2022 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk
Foto: COLOURBOX
ISBN (www) 978-87-7182-658-6
80
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 36: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport om effekterne af voksenlærlingeordningen på tilgangen til erhvervsuddannelser fra Børne- og Undervisningsministeren
2782304_0081.png
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og
dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer
– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
T 3555 0101
E [email protected]
H www.eva.dk