Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 272
Offentligt
2912328_0001.png
NR. 49
30-09-2024
Klogere kommuner: Anbefalinger fra
DFIR
De danske kommuner brugte i 2023 omkring 228 mia.
kr. på dagtilbud, folkeskole, ældrepleje og andre vel-
færdsområder, men brugte kun anslået 200 mio. kr.
på forskning og udvikling (FoU). Det er under en pro-
mille af det samlede budget, der investeres i at gøre
kommunerne klogere i varetagelsen af den borger-
nære velfærd. Det skyldes, at der i Danmark ikke er et
sammenhængende system til at understøtte forskning
og udvikling i den kommunale sektor. Sådan et sy-
stem findes derimod i forhold til at understøtte pri-
vate virksomheders investeringer i FoU. En langt mere
systematisk indsats målrettet en varig mobilisering af
FoU i den kommunale praksis vil bidrage til at sikre en
mere bæredygtig og effektiv velfærd af høj kvalitet til
gavn for borgerne.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)
igangsatte i 2023 projektet
Forskningsinformeret velfærds-
innovation i kommunerne.
DFIR afrapporterer på projektet
i første halvdel af oktober 2024 med en rapport, der også
indeholder seks anbefalinger til, hvordan man kan skabe
et mere velfungerende system for at sikre en øget grad af
forskningsinformeret praksis i de kommunale velfærds-
og uddannelsesopgaver.
Rapporten er blevet til på baggrund af en række infor-
mantsamtaler, konsultationer og uformelle møder med
repræsentanter fra forskningsverdenen, herunder både le-
delse og aktive forskere, samt fra kommuner, styrelser,
Uddannelses- og Forskningsministeriet, fonde, tænke-
tanke og fagforeninger, en studietur til Norge samt en
debat under Folkemødet 2024.
Projektet fokuserer på de kommunale opgaver inden
for dagtilbuds-, skole-, social-, beskæftigelses- og
sundhedsområderne. Ikke alle disse områder betrag-
tes som klassisske velfærdsområder, men slås her
sammen under overskriften velfærd for forenklingens
skyld.
DFIR mener, at der er et stort potentiale for et langt stær-
kere og mere systematisk samspil mellem FoU på den ene
side og den kommunale praksis og hverdag på den anden
side, således at forskningen i højere grad informerer og
bliver informeret af praksis.
For at opnå dette formål har DFIR formuleret seks anbefa-
linger:
1. Kommunernes mandat til at indgå i forsknings- og
innovationsaktiviteter skal præciseres og styrkes.
Der er uklarhed om mandatet for kommunernes medvir-
ken i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som det eneste
område har kommunerne en ubestemt pligt til at med-
virke i forskningen på sundhedsområdet, men ikke på an-
dre områder. DFIR anbefaler, at kommunerne gives et
klart mandat til at indtage en plads i det danske forsk-
nings- og innovationssystem.
2. Der skal indføres et nyt paradigme for udmøntning
af offentlige midler til missionsdrevet og velfærdsre-
lateret forskning og innovation.
Det nuværende forskningsfinansierende system udmønter
først og fremmest midler på baggrund af helt klassiske vi-
denskabelige kriterier. Denne tilgang øger kløften mellem
forskning og praksis i oversættelsen af viden og i forsk-
ningens forankring og samarbejde i praksis. De gængse
udmøntningskriterier fremmer dermed ikke forandringer i
praksis, navnlig ikke i driftsorienterede organisationer
som kommunerne.
Der er derfor brug for at operere med et andet paradigme
for udmøntning af offentlige midler til velfærdsinnovation
for at sikre den højeste grad af samfundsmæssig værdi-
skabelse og aftryk (impact), levedygtighed (sustainability)
og relevans for praksis.
3. Udmøntningen af midler til den praksisnære forsk-
ning og innovation inden for velfærdsområdet skal
konsolideres i en ny offentlig fond.
De offentlige finansieringskilder til velfærdsforskning og
-innovation er ikke konsoliderede, men spredt ud på for-
skellige mekanismer og virkemidler. En betydelig del af
investeringerne i området kommer desuden fra private
fonde.
Den offentlige finansiering bør konsolideres gennem op-
rettelsen af en ny fond. Visionen skal være en fond, hvor
kommunale behov og udfordringer er udgangspunktet
for opslag og udmøntning af midler. Fonden skal arbejde
missionsorienteret og have fokus på at styrke og udbrede
en stærk videnskultur og mobiliseringen af forskningsin-
formeret viden og innovative løsninger i det kommunale
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 272: Henvendelse af 30/9-24 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) om anmodning om foretræde vedr. forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner
2912328_0002.png
landskab. Ikke mindst skal fonden udgøre en priorite-
ringsmekanisme. På et område, hvor mange gode ideer
og projekter opstår decentralt i kommuner, i fonde og
ved forskningsinstitutioner, er der et behov for en institu-
tionel ramme for udpegning af de vigtigste og mest lo-
vende prioriteter.
4. Forskningsinstitutionerne skal styrke karrierevejene
og justere i meriteringsmekanismerne for medarbej-
dere, der bedriver praksisnær forskning og udvikling.
Den praksisnære FoU adresserer ikke altid egentlige be-
hov i kommunerne. Derfor bør den systemiske kapacitet i
den danske velfærdsforskning og -innovation styrkes. Det
gælder både en styrkelse af volumen, kvalitet og relevans.
Og det gælder en styrkelse af karrierevejene for og kom-
petenceudviklingen af forskere, der bedriver praksisnær
og anvendelsesorienteret FoU, og som indgår i samarbej-
der med omverdenen. Universiteterne skal dermed fort-
sætte arbejdet med at fremme anerkendelse af flere typer
af forskningsrelaterede aktiviteter som meriterende. DFIR
anbefaler også, at der oprettes flere delestillinger mellem
kommuner og forskningsinstitutioner.
5. Kommunerne skal styrke rammerne for at indgå i
videns-, forsknings- og innovationssamarbejder.
Såfremt kommunerne får mandat til at indgå i forsknings-
og innovationssystemet, bør det være et fokusområde at
styrke deres kapacitet til at omsætte forskningsbaseret vi-
den til innovation. Der må i højere grad skabes incitamen-
ter og afsættes midler til, at kommunerne kan indgå i
forsknings- og innovationsaktiviteter og ikke mindst til at
sikre, at vellykkede tiltag og systemiske forandringer bli-
ver sat i drift. En ny forskningsfinansierende fond vil med
sin missionsdrevne tilgang kunne understøtte kommu-
nerne i at prioritere og indgå mere strategisk i forsknings-
og udviklingsaktiviteter og dermed undgå unødvendig
”projektitis”.
6. Der skal etableres en struktur for brobygning mel-
lem forsknings- og innovationsmiljøer og kommuner.
Brobygningen mellem vidensmiljøer og kommuner er
mangelfuld og begrænses af flere barrierer. Det er unød-
vendigt vanskeligt både for den individuelle kommune og
i sektoren bredt at identificere og formulere forsknings-
og innovationsbehov systematisk. Det er tilsvarende van-
skeligt for forskningsmiljøerne at bedrive forskning, der
har tilstrækkeligt potentiale for varig vidensmobilisering i
den kommunale sektor.
Der er et lille antal danske erfaringer med struktureret
brobygning mellem kommuner og forskningsinstitutioner,
og der kan med fordel hentes inspiration både i forsknin-
gen på dette område og i udlandet (f.eks. Norge og Ne-
derlandene) med henblik på en afsøgning af modeller for
brobygningsstrukturer og organisering af samarbejder
mellem forskningsmiljøer og kommuner og mellem kom-
muner.
DFIR årskonference 2024
DFIR afholder sin årskonference i år under overskriften
Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne.
På konferencen sætter DFIR fokus på, hvordan forskning,
praksisnær viden og innovation kan medvirke til at skabe
bæredygtige løsninger, der både gør kommunernes ar-
bejde smartere og bedre. På konferencen skal paneldelta-
gerne også debattere, hvordan man styrker samspillet
mellem forskning og kommunal praksis for at skabe resul-
tater, der virkelig gør en forskel
for kommunerne, for
borgerne og for samfundet som helhed.
Konferencen finder sted den 29. oktober 2024 på Scandic
Sluseholmen i København.
Læs mere
Læs mere om projektet Forskningsinformeret velfærdsin-
novation i kommunerne
her,
hvor du kan finde program-
met for DFIR årskonference 2024. Her vil du også kunne
finde den afsluttende rapport, når den offentliggøres.
Yderligere oplysninger
Frede Blaabjerg
Formand for DFiR
Telefon: 21 29 24 54
Mail:
[email protected]
Steffen Bohni
Leder af DFiR’s projekt Forskningsinfor-
meret velfærdsinnovation i kommunerne
Telefon: 61155366
Mail:
[email protected]
2