Danmarks Billedkunstlæreres høringssvar til:
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Danmarks Billedkunstlærere
vil som det første gerne kvittere for, at man har prioriteret et øget timetal til de prak-
tiskmusiske fag i udskolingen, samt afsat økonomiske ressourcer til at få renoveret og udbygget disse fags fagloka-
ler.
Derimod er vi ikke enige i følgende:
2.2.4.3 At afskaffe billedkunst i 1. klasse
Vi mener ikke, at billedkunst skal fjernes i 1.klasse, fordi de fagligheder som billedkunst repræsenterer og faget gi-
ver eleverne kompetencer i, er nødvendige at udvikle helt fra bh.kl. uden huller i progressionen. Man glemmer, at
der allerede i bh.kl. bliver arbejdet med billedsproget. Det bevidste arbejde med børnenes billedsprog i børnehaven
og i bh.kl. sættes på pause og man afbryder elevernes aktive billedsprog, et sprog som de allerede har, og det gør
man, før de har udviklet et skriftsprog. Man fratager dem dermed muligheden for, at kunne kommunikere og vide-
reudvikle det sprog de kender, før de har udviklet deres skriftsprog.
Vi lever i en billedkultur, hvor størstedelen af al kommunikation er visuel. Det betyder at børn både røres af bille-
der, manipuleres af billeder og væmmes ved billeder. At se på billeder, at forstå billeder og selv udtrykke sig i bille-
der er derfor af afgørende betydning helt fra 1.klasse, som en måde at deltage i og begribe verden på. Den der kan
visualisere sine ideer og kan kommunikere med billeder, kan være med til at tegne fremtiden. Håndværkere skal
kunne tegne. Skal man pitche en ide som iværksætter, er billedkommunikation en uundværlig kompetence. Derfor
skal børn helt fra 1.klasse lære mere end det talte og skrevne sprog. Vil vi have robuste børn, som tør tænke selv,
kan få ideer, tør være kreative og eksperimenterende, skal de have et solidt fundament og en bred palet at arbejde
med. Billeder skal læres på linje med alfabetet og talrækken.
Vi mener, det lyder hult, når man taler om øget praksisfaglighed og booster de praktiskmusiske fag i udskolingen,
hvis man samtidig fratager eleverne i 1.klasse, et af de få praktiske fag de har. Den billedfaglige værktøjskasse er
vigtig og nyttig for at kunne arbejde praksisfagligt i andre fag. At argumentere for, at
”det
kan dansklæreren bare
tage sig af”, er en hån mod billedkunstfaget og den kompetente billedkunstlærer. Det siger desværre kun noget
om, hvor lidt man værdsætter børns lyst til at udtrykke sig visuelt og deres lyst til at udvikle deres billedsprog.
Ligeledes mener vi heller ikke, at man kan argumentere med
”at
det ikke kan betale sig at have billedkunst, når det
kun er én time. Man kan jo ikke nå noget på en time.” Desværre er det et argument, som blev udslagsgivende i for-
ligskredsen for, at det blev billedkunst, som skulle fjernes. Det er rigtigt, at
én lektion
ikke er nok til et praktisk fag,
og vi så helst, at faget havde
mindst to lektioner hele vejen op.
Men enhver skole ved, at man lægger billedkunst
som dobbeltlektion i et halvt år på de årgange, hvor faget desværre kun har én lektion.
Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at forligskredsen genovervejer afskaffelsen af billedkunst i 1.klasse. Vi vil
foreslå, at I
kun
fjerner én lektion i 1. klasse og bibeholder billedkunst. Det vil betyde, nu hvor de fleste skoler alle-
rede har fjernet den understøttende undervisning, og forligskredsen selv ønsker at fjerne den permanent, at elever
i 1. klasse vil have en skoledag fra kl. 8.00
-
13.00 hver dag. Forligskredsen har dermed stadig sørget for en kortere
skoledag, men nu med én lektion i stedet for to.
Alle vi har talt med på gader og stræder, er forundret over, at man kan finde på at fjerne billedkunst i 1.klasse. Bil-
ledkunst burde være et fag der blev fredet, på lige fod med de andre fag folkeskoleforligskredsen ikke ville røre ved.
Billedkunstfaget er et kultur og dannelsesfag, som har en historie på over 200 år. Hvordan kan det være, at forligs-
kredsen er parate til at fjerne et billedfag, hvor billeder anno 2024 er det vigtigste kommunikationsmiddel og AI
allerede er en realitet for børn i 2.klasse? Billedkunst bidrager til fordybelsen, virkelysten, trivslen og det gode sko-
leliv. Billedkunst giver børn i 1. klasse og i hele skoleforløbet andre muligheder for succesoplevelser.
Behold billedkunst i 1. klasse.
Børn
har
brug
for
billedkunst.