Notat, 1 / 2
Hvor ofte bruger du ordet praksisfaglighed? Og er du helt sikker
på, hvad det betyder, når du siger det?
Praksisfagligheden er tidens hot topic – især i politiske kredse og i avisspal-
terne. Men dem, der taler om praksisfaglighed, er sjældent dem, der udøver
det. Det bærer diskussionerne præg af.
Derfor har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Dansk Metal og Dansk Erhverv bedt bureauet MUST om at
definere praksisfaglighed ved at spørge dem, der praktiserer den hver eneste
dag i erhvervsuddannelserne: Hvordan opleves praksisfaglighed af smeden,
SOSU-assistenten, industriteknikeren, kokken, salgsassistenten og undervi-
seren.
Hvis man har en ambition om at skabe en erhvervs- og professionsrettet
ungdomsuddannelse med et praksisfagligt fundament, som rent faktisk
tiltrækker ungdommen, må man kende praksisfaglighedens “selling points”
indgående: Hvad er det, en erhvervs- og praksisrettet ungdomsuddannelse
kan og skal tilbyde for at være attraktiv for unge mennesker? Hvad er det i
erhvervsuddannelserne, som giver dem reelt anvendelige kompetencer til
fremtidens arbejdsmarked og videre uddannelse? Hvad er det, der gør, at de
kan leve meningsfulde liv både under uddannelse og senere ude i erhvervs-
livet? Og hvordan kan det inspirere i forhold til fokus i undervisningen på en
ny ungdomsuddannelse?
Hvis ambitionen er, at den nye ungdomsuddannelse skal være mere end
“uddannelsen for dem, der ikke skal i gymnasiet”? Så er man nødt til at have et
skarpt fokus på praksisfaglighedens særegne kvaliteter: Evnerne, didaktikken
og værdien.
Det er de særegne kvaliteter, som vi vil folde ud i foretrædet, hvor vi præsen-
terer følgende indsigter: