Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 264
Offentligt
2910058_0001.png
Foretræde for Børne-og Undervisningsudvalget, 26. september 2024
Pædagogisk LæringsCenterForening
Kari Nessa Nordtun, kunnskapsminister udtaler den 13. september 2024:
Ny stortingsmelding om en mer praktisk skole kom nå på fredag. Kari Nessa Nordtun, kunnskapsminister er
ikke er redd for å ta et tak, og hun setter skolebiblioteket i fokus. "Regjeringen vil styrke skolebibliotekene
som læringsarenaer slik at de kan bidra til leselyst, og at elevene utvikler gode språkferdigheter,
leseferdigheter og kritisk tenkning. Skolebiblioteket skal være tilrettelagt for skolen, kunne brukes aktivt i
opplæringen og være en integrert del av skolens pedagogiske virksomhet. Skolebiblioteket skal derfor være
tilgjengelig for elevene i skoletiden. Regjeringen vil også at skolebibliotekene skal bidra til å jevne ut sosiale
forskjeller." I tillegg trekkes bemanning fram, og dette skriver stortingsmeldingen om bemanning:
"Hovedtilbakemeldingen fra innspillsrunden til ny leselyststrategi, var at det er varierende kvalitet og
bemanning i skolebibliotekene, og at det er behov for bemanning av kvalifiserte ansatte og styrking av
innholdet i skolebiblioteket".
Pressemeddelelse, den 14. maj 2024:
Regjeringen tar grep for å øke leselysten hos barn i norsk skole og vil øke tilskuddene til skolebibliotekene
med 20 millioner til totalt 50 millioner kroner i 2024. Dette vil gi flere barn og unge tilgang til et åpent
skolebibliotek med dedikerte ansatte.
Læs hele pressemeddelelsen her:
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/regjeringen-styrker-skolebibliotekene-med-20-millioner-
kroner/id3038502/
Danske læseforskere siger:
Lystlæsning i form af fordybet læsning fordrer både interesse og mestring. Ifølge læseforsker Kristiane
Hauer har litterær dybdelæsning både en oplevelses- og en opmærksomhedsdimension. Dybdelæsning
fordrer “en koncentreret, fokuseret og vedholdende læsepraksis af primært længere, sammenhængende
tekster. Et passende læsetempo spiller her en væsentlig rolle, så der er tid og plads til at få den fulde
forståelse af teksten.”
(Hauer, 2020:233)
Læselyst synes at have en betydning for den videre udvikling af læsekompetencer
(Anna Skyggebjerg, 2021)
Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling
”Når
børn vælger litteratur” udkom i 2014
Undersøgelsen byggede på tal fra 2010, hvor knap 2000 børn i alderen fra 9-12 år havde svaret på et
spørgeskema om deres læsevaner, og den lagde sig i forlængelse af Center for Børnelitteraturs
undersøgelse
”Børn
læser bøger fra 2000”.
Udviklingen fra 2000 til 2010 var, at flere børn læste ugentligt, men færre børn læste dagligt, og at
interessen for at læse faldt senere i 2010 (5.-6. klasse) end i 2000 (3.-4. klasse). Derudover viste tallene, at
alle adspurgte børn, uanset køn, alder og etnicitet, svarede, at de ville læse mere, hvis der var mere tid og
flere bøger med emner, de interesserede sig for (Reinholdt Hansen 2014).
Bilag
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 264: Materiale til Pædagogisk LæringsCenterForening, PLCFs foretræde for udvalget den 26. september 2024
2910058_0002.png
Reinholdt Hansen fulgte med undersøgelsen Børns læsning 2017 op på sin ph.d.-afhandling. Undersøgelsens
mest markante resultat var, at det gik tilbage med fritidslæsningen af bøger hos børn på mellemtrinnet.
Samlet set var der sket et fald på fem procentpoint, fra 61 procent til 56 procent i perioden 2010-2017, hvad
angik børn (9-13 år), der læste flere gange om ugen.
Hyppige læsere fra 1980-2021/grafik fra 6 læsevaneundersøgelser i samme tidsrum
Mellem 1996-
2014 læste
eleverne i 4.-6.
kl. mere…
tallene stiger
Fra 2014 og
frem til 2021
læste eleverne
mindre…
tallene
styrtdykker
Bilag