Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2908204_0001.png
SPS-udspil SMVdanmark og SUMH september 2024
Flere unge med diagnoser skal have en uddannelse.
Indledning
Antallet af unge med psykiske diagnoser og relaterede udfordringer er
steget
drastisk i
de seneste år. I 2013 var der 12.900 elever, der modtog SPS, mens det i 2022 var steget
til 31.000 elever. På nogle uddannelser er det sågar over halvdelen af eleverne, der
kvalificerer sig til SPS.
Samtidig udgør unge med eksempelvis psykiske diagnoser en stor del af gruppen af
unge uden uddannelse og job. Det skyldes blandt andet, at disse unge i højere grad
falder fra en uddannelse.
Til gengæld ved vi,
at hvis de unge får den rette hjælp, så
gennemfører de i mindst lige så høj grad som øvrige unge.
Mange unge med diagnoser tager i dag en erhvervsuddannelse ved at være i lære i en
mindre eller mellemstor virksomhed.
Faktisk står SMV’erne
for 2/3 af det samlede antal
lærlinge
på det private arbejdsmarked i Danmark. Der er dog et stort potentiale for, at
langt flere unge kunne få en læreplads og gennemføre en erhvervsuddannelse i en SMV,
hvis reglerne bliver justeret. Det vil være en god investering for samfundet, og det vil
være godt for den enkelte unge og for virksomhederne. På samfundsplan kan der være
en
samfundsøkonomisk gevinst på 21 mia.
kr. (set over en livstid), hvis gruppen af unge
uden uddannelse reduceres med bare en femtedel.
Desværre viser
undersøgelser,
at mange unge ikke får støtte, mens de er i lære, selvom
de vurderes at have brug for det. Samtidig er
kendskabet
til mulighederne for støtte er
meget lavt blandt lærepladsvirksomhederne.
På den baggrund foreslår SMVdanmark og SUMH 10 pejlemærker for en reform, der skal
sikre, at flere unge med psykisk eller kognitive (egentligt også fysiske) diagnoser
gennemfører en erhvervsuddannelse:
Øremærket hjælp til tiden i lære i virksomhederne
Virksomhedernes reelle omkostninger skal dækkes
Mere klarhed om reglerne
Vi skal væk
fra den stigmatiserende betegnelse ”SPS”
Erhvervsskolelærerne skal have styrket deres kompetencer
Forsøg med forlænget grundforløb for lærlinge
Lettere adgang til opkvalificering af lærlinge-ansvarlige og mestre
Midler skal bruges på støtte og ikke på bureaukrati
Bedre dialog mellem erhvervsskoler og virksomheder om lærlinge med særlige
udfordringer
10. Styrket incitament til flere lærepladser.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Side
1
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
2908204_0002.png
Uddybende om de enkelte forslag
:
1. Øremærket hjælp til tiden i lære i virksomhederne
Alle unge med diagnoser, der er godkendt til SPS-støtte skal i udgangspunktet have ret
til at få mentorstøtte under deres læretid i virksomheden finansieret via SPS-ordningen.
Det kan eksempelvis være en medarbejder i virksomheden, der agerer mentor.
Det skal være op til den unge og til lærepladsen om man ønsker at udnytte denne
mulighed, og det skal ikke være muligt for skolen at afvise dette.
FAKTA: I dag er det kun omtrent én ud af fire elever, der tager deres SPS-støtte med
sig, når de er i lære. Det er problematisk, særligt med tanke på, at omtrent 70-80 pct.
af en erhvervsuddannelse foregår i lære. En
rapport
fra Danmarks Evalueringsinstitut
peger her på, at der er brug for øget fokus på erhvervsskolernes ansvar mht. at sikre
SPS til unge i deres oplæringsperiode.
2. Virksomhedernes reelle omkostninger skal dækkes.
I dag er der eksempler på, at virksomheder blot får 130 kr. I timen for at agere mentor for
en ung med eksempelvis en psykisk diagnose. Dette dækker ikke de reelle udgifter for
virksomhederne. Timetaksten bør derfor justeres op til den overenskomstmæssige løn
for en faglært inden for branchen, og det bør sikres, at timetaksten løbende justeres.
Endvidere skal det undersøges, om der i dag er afsat et tilstrækkeligt antal årlige
mentortimer pr. elev., da hjælp til unge med udfordringer ikke må afhænge af, om der
tilfældigvis er en ildsjæl til stede, der gerne arbejder gratis.
3. Mere klarhed om reglerne
Reglerne bør ændres, så Børne- og Undervisningsministeriet fremover løbende skal
offentliggøre spørgsmål og svar (i anonymiseret form) fra skoler og virksomheder i
forhold til, hvilke regler der gælder i forhold til støtte til elever med udfordringer,
herunder ift. GDPR-regler. Dette er inspireret af praksis under coronaperioden.
Dette initiativ vil skabe mere gennemsigtighed og vil modvirke den forvirring der råder
både blandt erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer om, hvilke
regler der gælder, og hvordan de skal tolkes. Det er i dag en udpræget og udtalt
udfordring særligt gældende GDPR-reglerne for, hvornår man må oplyse om, en lærling
har brug for SPS.
Endvidere skal alle erhvervsskoler have én indgang til information om SPS, hvor
virksomheder let kan rette henvendelse og få vejledning ift. mulighederne.
Side
2
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
2908204_0003.png
4.
Vi skal væk fra den stigmatiserende betegnelse ”SPS”
Ord betyder noget. På samme måde som man politisk har ændret det stigmatiserende
ord ”restgruppen” til ”potentialegruppen”, så bør specialpædagogisk støtte også skifte
navn, særligt med tanke på, at det på de fleste erhvervsskoler er meget udbredt at
modtage SPS.
Desværre oplever nogle unge, at det kan være forbundet med stigmatisering at være
SPS-modtager, hvilket kan føre frem til, at nogle holder støttebehovet skjult. Det kan
gøre det svært at give den rette støtte og hjælp.
I Finland har man langt større fokus på mentorordninger, og i praksis gives SPS-støtte
ude i virksomhederne som hovedregel som mentorstøtte. Derfor foreslår vi, at SPS
skifter navn til et mindre stigmatiserende udtryk,
eksempelvis ”individuel elevstøtte”.
5. Erhvervsskolelærere skal have styrket deres kompetencer ift. unge med
diagnoser mv.
Der er væsentlige udfordringer ved erhvervsskolelæreruddannelsen i dag
(Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik). Uddannelsen er for teoritung på bekostning
af praksisnærhed, og der er ikke nok supervision.
En vigtig faktor, hvis flere elever med ordblindhed eller læsevanskeligheder skal få et
godt uddannelsesforløb, vil være at se mod Finland. Finland har oplevet en øget
tilslutning til deres erhvervsskoler, imens det modsatte er sket i Danmark. I 2017
påbegyndte således knapt dobbelt så mange af de 15-19-årige i
Finland
en
erhvervsuddannelse sammenlignet med i Danmark.
Senest har man i Finland i 2021 gennemført en erhvervsuddannelsesreform, hvor man
har styrket uddannelsen af mentorer til erhvervsuddannelserne. Vi foreslår, at man
efter den finske model udvider uddannelsen af erhvervsskolelærere i Danmark til også
at omfatte uddannelse af mentorer og specialbehovslærere.
Desuden peger dansk
forskning
på, at mentorrollen på erhvervsskolerne kan mindske
frafald og øge trivslen, særligt for de elever der er på kanten af uddannelsen.
6. Forsøg med nedsat tid på hele erhvervsuddannelsen
En vigtig indsats for at flere lærlinge gennemfører deres erhvervsuddannelse er få øget
fleksibiliteten, både på skolen og under læretiden. Der er i dag igangværende
forsøg
med, at elever med særlige udfordringer kan få forlænget deres ene grundforløb. Det er
et initiativ, vi støtter op om, og vi foreslår, at forsøgene permanentgøres til en fast
ordning og udvider det til at gælde hele uddannelsen
Side
3
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
2908204_0004.png
Ydermere bør der være bedre mulighed for, at lærlinge kan være i lære hos en
virksomhed på nedsat tid. Der er i dag på det private arbejdsmarked mange eksempler
på, at man lokalt forhandler sig til nedsatte arbejdstider, og vi ved, at fleksibilitet er
afgørende for, at flere unge i gruppen med udfordringer kan gennemføre en uddannelse.
For at ordningen skal blive en succes, er det en forudsætning, at indretningen sker i
dialog med relevante parter og, at der eksempelvis ydes en form for kompensation til de
pågældende virksomheder eller lign.
7. Lettere adgang til opkvalificering for mestre og lærlingeansvarlige
Der er i dag et ærgerligt modsætningsforhold, når man som virksomhed skal overveje
om tiden er inde til opkvalificering. Ofte er det desværre ikke muligt at få dækket
virksomhedens omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste, transport mv. når man fx
vil sende mester afsted på et AMU-kursus. Det skyldes, at faglærte med en akademisk
overbygning ikke kan få adgang til den såkaldte
VEU-godtgørelse
ved deltagelse i AMU-
kurser.
Det er et problem fordi, det er meget udbredt, at man fx som tømrer efter nogle år på
arbejdsmarkedet tager sig en overbygning som bygningskonstruktør. Det er entydigt
positivt, at man dygtiggør sig, men konsekvensen er, at ens virksomhed bagefter ikke
har incitament til at sende dig på et AMU-kursus, da det bliver meget dyrt for
virksomheden. Det bør ændres, da en helt central forudsætning for, at flere unge med
udfordringer kan få mentorstøtte er, at flere mestre bliver opkvalificeret til at give god
pædagogisk støtte til deres lærlinge.
Vi foreslår derfor, at det bør være gratis, og muligt med lønrefusion, for alle mestre,
uanset deres uddannelsesbaggrund, at deltage i AMU-kurser, der omhandler, hvordan
man bedre håndterer lærlinge med særlige udfordringer.
8. Midler skal bruges på at hjælpe eleverne og ikke på bureaukrati
SPS-systemet er i dag meget ressourcekrævende og tungt. Tid der kunne være blevet
brugt på eleverne, bliver i stedet brugt på dokumentation og administration. Ifølge
Danske Landbrugsskoler
er det normalt, at deres skoler har to fuldtidsansatte SPS-
medarbejdere, der bruger omkring 25 pct. af deres tid på administration.
Grundlæggende er systemet indrettet til en anden tid, hvor SPS var noget som enkelte
elever fik. I dag er det meget normalt, at elever får SPS og derfor er tiden også løbet fra
et system, hvor man for hver individuel elev, skal træffe afgørelser og dokumentere
tidsforbrug mv.
Derfor foreslår vi, at man reformerer SPS-administrationen sådan, at man inddeler
eleverne i forskellige grupper, afhængigt af deres diagnose og behov. Det kan
eksempelvis være en tredeling som den præsenterede nedenfor.
Side
4
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
2908204_0005.png
1. Hvis man tilhører den store gruppe af fx ord- og talblinde elever, så bør man
kunne få hjælpemidler ved at bede om dem, så hjælpen kommer hurtigt
2. Gruppen af elever med klart definerede diagnoser, der kan screenes eller
dokumenteres ved fx lægeerklæring bør have ret til et givent antal støttetimer
hvert år ved fremvisning
3. Elever med særlige behov der kræver specialistviden, bør fortsat blive behandlet
af specialister hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
For at gøre arbejdet nemmere for erhvervsskolerne, bør de fleste dokumentations- og
administrationskrav lempes, så systemet i stedet foregår som tildeling af midler på
baggrund af elevantallet i gruppe 1) og 2), med mulig stikprøvekontrol fra ministeriets
side. For eleverne i gruppe 3, bør der fortsat være individuelle forløb. Slutteligt bør
godkendelser til SPS fremover gælde for hele uddannelsesforløbet, på tværs af
grundforløb og hovedforløb i stedet for blot et år af gangen, som tilfældet er i dag.
9. Bedre dialog mellem erhvervsskoler og virksomheder om lærlinge med
særlige udfordringer
En
analyse
fra SMVdanmark blandt mere end 1.000 SMV’ere viser, at
knapt 7 ud af 10
virksomheder slet ikke kender til muligheden for at få støtte til deres lærlinge med
særlige udfordringer. En
rapport
fra Danmarks Evalueringsinstitut peger på, at
erhvervsskolerne i dag ikke prioriterer at informere virksomhederne systematisk.
Hvis flere unge skal have deres støtte med sig under læretiden, kræver det, at
samarbejdet mellem erhvervsskole og de lokale virksomheder systematiseres. Derfor
foreslår vi at der indføres følgende krav til erhvervsskolerne:
1) Der skal inden søgning af uddannelsesaftale afholdes samtaler med de elever,
der modtager SPS. Her skal SPS-vejlederen tage en snak med eleven om, hvilke
muligheder der er for at få støtte med sig i læretiden, hvad virksomheden kan
hjælpe med, og ikke mindst, så bør man spørge om samtykke til, at
virksomhederne kan informeres om elevens støttebehov. Ved fra starten af være
transparente omkring et støttebehov og de gode muligheder for støtte og
mentortimer vil flere virksomheder kunne overskue at tage imod lærlinge med
særlige behov og indrette arbejdspladsen til at kunne håndtere lærlingen. Dette
står i modsætning til hvis behovet først opdages i prøveperioden og
virksomheden ikke kender til støttemulighederne, hvor risikoen for at lærlingen
opsiges er stor.
2) Det bør være obligatorisk, at erhvervsskolerne indgår i en dialog med
virksomhederne om muligheden for at få SPS til deres lærlinge, samt med
henblik på at afklare, hvordan SPS-støtten skal udmøntes, og hvem der skal give
den mv.
Side
5
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
10. Styrket incitament til flere lærepladser.
For mange mindre mestre kan lærlingelønninger være en væsentlig udgift, som gør det
økonomisk udfordrende at ansætte lærlinge. Det gælder særligt i de mange tilfælde, hvor
uddannelsesforløbet må afbrydes undervejs. For at kompensere for, at en del
uddannelsesaftaler afbrydes efter eksempelvis 6 måneder, så foreslås det, at der
indføres et tilskud til virksomheder, der opretter lærepladser.
Dette skal ses i lyset af, at en stigende andel af eleverne har et støttebehov og derfor
statistisk set har større risiko for at afbryde uddannelsen. Konkret foreslår vi, at private
virksomheder med under 100 ansatte kan få en uddannelsesbonus på 25.000 kr. pr elev
eller lærling. Beløbet udbetales i fire lige store rater det første år af en
uddannelsesaftales løbetid på betingelse af, at eleven eller lærlingen fortsat er ansat
efter prøvetiden. Der gives kun bonus for ordinære uddannelsesaftaler som gælder hele
elevens uddannelsestid.
Side
6
af
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 259: Henvendelse af 20/9-24 fra SMVdanmark og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) om anmodning om foretræde vedr. SPS
2908204_0007.png
CASE: SÅDAN HJALP SPS AMANDA* FRA FRISØRSALONEN MAE WEST
I Fredericia ligger frisørsalonen
Mae West.
Salonen er ejet af Trine Birkerod, der har
haft god gavn af SPS til de af sine lærlinge, der har haft en særlig udfordring med i
bagagen.
Det gælder også Amanda, der har svær ADHD. I hverdagen har Amanda brug for
hjælp til at koncentrere sig, særligt op til eksamener har hun stor gavn af den
mentorstøtte som Trine og de andre fra salonen kan give hende.
Det var dog ikke lige til at få SPS-støtte til Amanda, og det var først da Trine ringede
den lokale erhvervsskole op og insisterede på, at SPS-støtten burde gå til Amandas
læretid, at salonen fik bevilliget 100 timer årligt til at støtte Amanda.
Det første års tid holdt det hårdt med at få mentortimerne til at række, men over
årene er Amanda blevet mere selvkørende og har fået større selvtillid. Således vandt
Amanda en flot tredjeplads til dm i Skills sidste år og skal nu stå for oplæringen af de
nye lærlinge i salonen, noget der havde været utænkeligt blot få år tidligere.
Både Amanda og Trine taler varmt om den forskel mentorstøtten har gjort, men
peger også på, at Amanda nok ikke havde fået støtten, hvis ikke Trine havde været så
opmærksom og insisterende, som tilfældet var.
Som Trine siger: ”Jeg
ville ønske, at jeg havde kendt til SPS til de lærlinge, jeg har haft
igennem tiden. Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have kontaktet erhvervsskolen og
bedt om pengene, det er jo min lærling, ikke skolens! Amanda er kun på skolen ti
uger om året i hovedforløbet, så det giver jo ingen mening, at de beholder alle
pengene. Det er jo også mig, der betaler, hvis en lærling ikke består svendeprøven.”
Trine er enig i, at hvis flere lærlinge skal have hjælpen med sig ud i virksomheden, så
er der behov for, at reglerne skal gøres simplere og at virksomhederne skal
orienteres bedre om muligheden for at få SPS-støtte.
*Amanda er ikke det rigtige navn
Side
7
af
7