Undervisningsministeren,
Folketingets Børne- og undervisningsudvalg,
Folketingets Finansudvalg
Den 19. september 2024
Med SVM-regeringens finanslovsforslag påtænkes en afskaffelse af særtilskuddet til stx-gymnasier til de na-
turvidenskabelige fag fysik A, kemi A, bioteknologi A, geovidenskab A og biologi A. Dette tiltag vækker den
dybeste forundring og bekymring i kredsen af Danske Science Gymnasier, DASG, som er et landsdækkende
netværk af 86 stx- og htx-gymnasier. DASG arbejder for at fremme naturvidenskab i gymnasiet og for at
styrke elevernes interesse for en teknisk-naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Nogle af de væsentligste grunde til, at det vil være en stor fejl at fjerne tilskuddet til de naturvidenskabelige
fag er:
-
At
de eksisterende økonomiske A-fagstilskud afspejler en række objektive merudgifter forbundet
med gennemførelse af undervisning i naturvidenskabelige fag.
Eksperimentelt arbejde er nemlig
et centralt element i undervisningen, og det er et læreplanskrav, at eksperimentelt arbejde udgør
mindst 20 % af undervisningstiden i de naturvidenskabelige fag. Det nødvendiggør, at der på gym-
nasierne bruges ressourcer på fx laboratoriefaciliteter, eksperimentelt udstyr og kemikalier. Det be-
tyder også, at der bl.a. af sikkerhedshensyn i et vist omfang skal gennemføres særlig tilrettelagt un-
dervisning på mindre hold.
At
regeringens argumentation om, at afskaffelsen af A-fagstilskuddet skal medvirke til en harmo-
nisering med de erhvervsgymnasiale uddannelser, beror på en urimelig sammenligning.
På hhx
findes de naturvidenskabelige eksperimentelle fag ikke, og fagene på hhx er ikke mere udgiftsdri-
vende end den brede ikke-naturvidenskabelige fagrække på stx. På htx er de særlige udgifter til de
teknisk-naturvidenskabelige fag indregnet i uddannelsens grundtaxameter, der er højere end stx-
taxameteret.
At
rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige fag er helt essen-
tielt for, at Danmark som samfund kan stå stærkt i forhold til fx den grønne omstilling, biodiversi-
tetskrisen, og i forhold til at bevare en stærk position inden for life-science. Derfor har skiftende
regeringer gennem mange år peget på behovet for at styrke indsatsen for STEM-fagene.
DASG-
gymnasierne har i særlig grad bakket op om de politiske intentioner og har arbejdet på at fremme
rekrutteringen til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, og det er lykkedes. Over de ti seneste
år har mere end 60 % af de nye studerende på naturvidenskabelige universitetsuddannelser en stx-
uddannelse som optagelsesgrundlag. For at sikre, at der er unge mennesker, der vælger at gå den
naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige vej i deres uddannelse, er det vigtigt, at eleverne
på landets gymnasier kan få de naturvidenskabelige fag på A-niveau. Det vil ske i mindre omfang,
hvis A-fagstilskuddet forsvinder, bl.a. fordi mange naturvidenskabelige hold på A-niveau er små og
derfor ikke vil blive oprettet, hvis det økonomiske tilskud forsvinder.
-
-