08.09.2024, 10.51
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - Bilag 256
Offentligt
Regeringens gymnasieudspil sælges på falsk varebetegnelse
Regeringens gymnasieudspil sælges på falsk
varebetegnelse
Regeringen siger, at den har løftet udkantsgymnasiernes økonomi. Som rektor for et af de gymnasier
mærker jeg ikke meget til de gode intentioner.
UDDANNELSE
Mikkjal Niels Helmsdalrektor, Fjerritslev Gymnasium
REGERINGEN HAR barslet med et udspil til et nyt taxameter- og tilskudssystem på det gymnasiale område.
Udspillet sælges som en omfordeling fra store gymnasier til små og økonomisk udfordrede institutioner.
Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside:
»Regeringen vil gennem justeringer af taxameter- og tilskudssystemet omfordele fra store til små skoler og give
et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav
aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag«.
Når man faktisk beregner, hvad de små udkantsgymnasier netto får ud af den foreslåede ændring, er det svært at
betegne regeringens fremlægning af det nye taxameter- og tilskudssystem som andet end falsk varebetegnelse
og vildledende markedsføring.
For de fleste af de almene gymnasier, der er i dag modtager et udkantstilskud, fordi de er små og ligger langt fra
nærmeste alternative gymnasiale tilbud, ser regnestykket for det store økonomiske løft, som regeringen vil give
os, således ud:
Skolerne får tilført et nyt udkantstaxameter på 3,8 millioner kroner. Samtidig fratages skolerne deres nuværende
udkantstaxameter på 2,8 millioner kroner, det midlertidige udkantstaxameter, som skolerne har modtaget siden
2019, på 0,5 millioner kroner samt de særlige A-niveau-taxametre, som for disse skoler udgør i gennemsnit 0,5
millioner kroner. Det store økonomiske løft »til gymnasier i yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav
aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag«, lander dermed på 3,8 millioner kroner minus 3,8 millioner kroner = 0
kroner.
Der er det gran af sandhed i regeringens spin på taxameterudspillet, at der rigtignok bliver fordelt/taget fra de
store gymnasieskoler.
Almene gymnasier med over 700 stx-elever står til at miste en del penge, som hovedsagelig bliver brugt på at
løfte økonomien på handelsgymnasierne (hhx) og til at udbrede udkantstaxameteret til en del større gymnasier,
der ligger i land- og oplandskommuner, men som ikke nødvendigvis er udfordret på deres elevgrundlag og
økonomi.
MIN EGEN SKOLE, Fjerritslev Gymnasium, er et typisk udkantsgymnasium og en af de skoler, der er hårdest
ramt økonomisk på grund af faldende elevtal som følge af faldende ungdomsårgange i oplandet.
Den største udfordring for os og gymnasier med lignende beliggenhed og demografi er, at vi med de faldende
elevtal er blevet hårdt ramt af en taxametermodel, der er baseret på støtte pr. årselev, og at vi derfor har meget
ulige økonomiske vilkår at arbejde under i forhold til større gymnasier, der i mindre grad påvirkes af selve
finansieringsmodellen.
Udkantsgymnasiernes faldende elevtal kunne være blevet opvejet med en elevfordelingsmodel, der sikrede
skolerne et økonomisk bæredygtigt elevgrundlag. Det har der imidlertid ikke været politisk vilje til, og den strategi
har den siddende regering endegyldigt aflivet.
Og med det foreliggende udspil til tilskuds- og taxameterreform må vi konstatere, at regeringen heller ikke har
tænkt sig at kompensere denne gruppe gymnasier økonomisk for at opveje de udfordringer, der følger af det
faldende elevgrundlag.
Uligheden i de økonomiske forudsætninger opstår, fordi det er et vilkår for de små udkantsgymnasier, at vi pga. af
det begrænsede elevtal må oprette små klasser og valghold. Med den elevtalsbaserede taxameterfinansiering er
https://e-avis.politiken.dk/p/kultur-debat/06-09-2024/a/regeringens-gymnasieudspil-saelges-pa-falsk-varebetegnelse/4863/1527305/54848369
1/2