Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 255
Offentligt
16. september 2024
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Att. udvalgssekretær Mischa Vedis Juul Andersen
Anmodning om foretræde vedr. regeringens forslag om taxametersystemet
Danske Gymnasier, DGS, GL og GBF ønsker med denne henvendelse at anmode om foretræde for
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg vedrørende regeringens forslag til ændringer af
taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelsesområdet.
Regeringens forslag rammer skævt, opfylder ikke formålet og vil betyde, at 60.000 elever på de
almene gymnasier rammes af besparelser. Det, mener vi, er en forkert politisk prioritering i en
tid med et stort finanspolitisk råderum.
Vores anke mod forslaget er følgende:
For få gymnasier skal give til for mange
Regeringen vil indføre et knæk i undervisningstaxameteret, der betyder, at gymnasier med mere
end 700 årselever på samme uddannelsestype skæres 10 pct. i undervisningstilskud for elever
over dette niveau. Et knæk ved 700 elever er på ingen måde et entydigt parameter for et
gymnasiums økonomi, og en tilskudsreduktion på 10 pct. for disse elever virker helt tilfældigt
sat. Der indgår rigtig mange parametre i, hvordan et gymnasiums økonomi ser ud, blandt andet
størrelsen på skolens egenkapital, den demografiske udvikling i lokalområdet, skolebygningernes
tilstand, om skolen betaler grundskyld til kommunen osv.
Besparelserne på de store gymnasier skal bl.a. finansiere en ny og bredere definition af
”udkantsgymnasier”. Hidtil er udkantstilskuddet blevet tildelt gymnasier med under 430 elever,
der lå mere end 20 km fra nærmeste tilsvarende uddannelsessted, og dermed har
’udkantsgymnasium’ været et begreb, der dækkede over gymnasier med få elever i
yderområderne. Med regeringens forslag gives udkantstilskuddet til alle gymnasier i land- eller
oplandskommuner, og det betyder, at udkantstilskuddet spredes ud til mange gymnasier,
hvorved den økonomiske hjælp til de mindre udkantsskoler bliver for beskeden eller helt
udebliver. Også på dette punkt savner vi saglig begrundelse for omfordelingen.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 16/9-24 fra Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasiernes Bestyrelsesforening om anmodning om foretræde vedr. tilskuds- og taxametersystemet
2906122_0002.png
Side
2
Hvis præmissen er, at man ikke politisk er villig til at finde penge til at holde hånden under de
mindre udkantsgymnasier, så mener vi, at nedskæringerne er fordelt på for få gymnasier, som
dermed vil opleve en voldsom reduktion i deres økonomi de kommende år.
Færre studenter med naturvidenskab på højt niveau
Vi er uforstående overfor regeringens forslag om afskaffelse af A-fagstillægget. Tillægstaksten
gives til seks A-niveau-fag på stx, som er særligt krævende i forhold til lokaler, udstyr og
materialer. Det drejer sig om fagene fysik, kemi, biologi, bioteknologi, geovidenskab og musik.
Tillægget blev indført for at give de almene gymnasier et incitament til at oprette disse fag, selv
om der ikke er elever nok til en hel klasse. Tillægget var udgiftsneutralt, fordi det blev
finansieret inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvormed de almene gymnasier blev
overført udgiftsneutralt fra amterne til staten i 2007.
Hvert år gennemfører mere end 10.000 elever de nævnte fag på A-niveau, og de elever går på
alle almene gymnasier, både store og små, i byerne og på landet. Alle gymnasier bliver således
ramt af afskaffelsen, og på nogle skoler drejer det sig om mere end 2 mio. kr. om året.
Hvis man fjerner A-fagstillægget, kan det ikke undgå at gå udover prioriteringen af de
naturvidenskabelige fag. Det vil betyde færre af de naturvidenskabelige studenter, som der er
hårdt brug for i samfundet, og det vil vi gerne advare kraftigt imod.
Regeringens forslag om at afskaffe A-fagstillægget har til formål at understøtte en harmonisering
af taksterne mellem stx og hhx. Det underkender dog helt det forhold, at fagrækken på de to
gymnasiale uddannelser er forskellig, og at de konkrete fag kun indgår i centralt fastsatte
studieretninger på stx og ikke på hhx. Med fagene følger større udgifter til lokaler, udstyr og
materialer, og de kræver også flere timer (pga. øvelsesmoduler med færre elever). Regeringens
forslag tager altså slet ikke højde for skolernes reelle omkostninger ved at udbyde forskellige
fag.
Vi mener derfor, at man med afskaffelsen af A-fagstillægget er gået alt for langt i et forsøg på
at harmonisere noget, der er forskelligt og reelt ikke kan harmoniseres.
De gymnasier, der har brug for penge, får ikke nok
Regeringen ønsker med sit forslag også at give et stort økonomisk løft til gymnasier og
erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter. Derfor skal der indføres et nyt og forhøjet
udkantstilskud på 3,8 mio. kr. pr. skole, som gives til alle almene gymnasier og erhvervsskoler,
der ligger i en land- eller oplandskommune.
Men som det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets
notat om samlede konsekvenser på
institutionsniveau,
står ni af de 31 eksisterende udkantsgymnasier med stx til at miste flere
penge, end de får med den nye reform. På de ni skoler overstiger de besparelser, der ligger i
afskaffelsen af A-fagstillægget og andre faglige særtilskud, nemlig forhøjelsen af deres
udkantstilskud.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 16/9-24 fra Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasiernes Bestyrelsesforening om anmodning om foretræde vedr. tilskuds- og taxametersystemet
Side
3
Dertil kommer, at yderligere 10 af de 31 udkantsgymnasier står til at få et ekstra beløb, der er
så lavt, at det svarer til mindre end undervisningstaksten for blot fem ekstra elever på skolen.
Der er således på ingen måde givet et stort økonomisk løft til udkantsgymnasierne og ej heller
en økonomisk stabilitet, der bidrager til, at der også i fremtiden vil være ungdomsuddannelser i
tyndtbefolkede områder. Tværtimod.
Vi vil desuden gerne påpege, at det forhold, at gymnasier i yderområderne udfordres af små
ungdomsårgange, ikke løses med penge alene. Bæredygtige gymnasier handler nemlig både om
økonomisk og faglig bæredygtighed: Jo færre elever, der er, jo færre studieretninger og valgfag
bliver der oprettet, og det går ud over det sociale og det faglige miljø på uddannelserne for
både elever og lærere. Hvis det er en politisk prioritet at hjælpe gymnasier i tyndtbefolkede
områder, er det derfor fortsat nødvendigt at ændre den eksisterende elevfordelingsmodel.
***
Vi vil gerne opfordre til, at der laves en mere grundig analyse af økonomien på gymnasierne og
omkostningerne på de forskellige gymnasiale uddannelser forud for en omlægning af taxameter-
og tilskudssystemet. En omlægning, som vi mener skal have til formål at sikre økonomisk
stabilitet og forudsigelighed og en fornuftig sammenhæng mellem omkostninger og
taxametertilskud.
Vi ønsker med et foretræde at uddybe ovenstående for Børne- og Undervisningsudvalget.
Med venlig hilsen
Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier
Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Stig Wall, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening