Ønske om foretræde
Regeringen ønsker at hjælpe visse ungdomsuddannelser til at opnå en bedre økonomi.
Regeringen foreslår det finansieret ved blandt andet at reducere tilskuddet til
ungdomsuddannelser med elever over 700 med et såkaldt ”knæktaxameter”.
Regeringen
ønsker at flytte ressourcer fra de største skoler til de mindste ud fra en antagelse om, at
uddannelser med elever over 700 elever kan spare et stort millionbeløb uden konsekvenser
for kvaliteten af elevernes uddannelse.
Det koster i gennemsnit knapt kr. 135.000 pr. år at uddanne en gymnasieelev på de 10
mindste gymnasier, mens det på de 10 største koster i gennemsnit godt kr. 86.000 pr. år. Det
er en stor forskel på hele 56 %, og over et 3-årigt gymnasieforløb, koster det ca. kr. 200.000
mere at dimittere en gymnasieelev fra det mindste gymnasium end det største. Hvis
knæktaxameteret bliver en realitet, så bliver denne forskel endnu større.
På en række mindre gymnasier er den demografiske udfordring uden tvivl skolernes største
udfordring. Et øget tilskud vil formentligt kunne hjælpe disse skoler til at kunne opretholdes
indtil antallet af unge i området igen begynder at stige. For unge skal naturligvis have
mulighed for at kunne uddanne sig hele landet. Ved at omfordele økonomiske midler til de
udsatte skoler gennem indførsel af det foreslåede knæktaksameter, vil en udvalgt gruppe af
de store gymnasier imidlertid skulle betale en voldsom regning. En regning, der bliver større
end man kan forvente, fordi der ifølge forslaget også skal omfordeles midler til en vilkårlig
række af mellemstore og store veldrevne gymnasier, som ikke ligger i yderområder.
Gymnasier, der tilføres midler alene med afsæt i deres postnummer. Og vilkårligheden i hvilke
gymnasier, der skal have tildelt de tiltænkte midler, bliver tydelig, når skoler som Struer
Gymnasium, Fjerritslev Gymnasium og Nakskov Gymnasium ikke står til at modtage midler
som påtænkt.
Nogle argumenterer for, at de store uddannelsesinstitutioner har højere egenkapital og
overskud end de mindre gymnasier, og at de derfor igen bør bidrage mest. Denne
sammenhæng findes imidlertid ikke. Der er både store og små skoler med dårlig økonomi,
ligesom der er små og store skoler med god økonomi. Der tages således ikke hensyn til om
den aktuelle skole reelt er økonomisk udfordret fx gennem et blik på egenkapital, overskud,
eller om den enkelte skole faktisk har en god økonomi pga. en dygtigt ledet og effektiv drift.
Regnemodellen med knæktaxameter og geografisk omfordeling kommer ikke til at omfordele
elever til små udsatte skoler i de områder af Danmark, hvor der mangler unge mennesker.
Men en økonomisk håndsrækning kunne måske hjælpe. Et forslag kunne være at man i stedet
for den foreslåede temmelig vilkårlige omfordeling gav 4 millioner fra statskassen i direkte
tilskud uden bureaukrati til hver af de 10-15 små gymnasier, der reelt har brug for et bedre
økonomisk grundlag for at drive skole.
Gennem det ønskede foretræde ønsker en gruppe rektorer fra store gymnasier at redegøre
for den urimelige vilkårlighed i den foreslåede omfordeling.