Notat om resultat af nyt taxameter og tilskudssystem – september 2024
Notat: Forskelle på ændringer i økonomi for
almene gymnasier
Regeringen har d. 24/8-24 meddelt, at den ’med
justeringer af taxameter- og tilskudssystemet vil omfor-
dele fra store til små skoler og give et stort økonomisk løft til gymnasieskoler … i yderområder og landdi-
strikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.’
Tabel 1 viser, hvordan de almene gymnasiers økonomiske tilskud ændres, når forslaget til justering af
taxameter- og tilskudssystemet i 2029 er fuldt implementeret. Tabellen viser den af Børne- og Under-
visningsministeriet forventede nettoeffekt af ændringerne i det samlede taxameter- og tilskudssystem.
Den foreslåede model indebærer en fordeling af de økonomiske ressourcer, der på visse områder fore-
kommer vilkårlig, og som rammer elever på enkelte almene gymnasier urimeligt hårdt.
Et taxameter- og tilskudssystem med markante outliers
For to ud af tre af de almene gymnasier svarer ændringen i taxameter- og tilskudssystemet til, at der
årligt mistes eller tilføres maksimalt 3.000 kr. pr. elev. Men der er meget stor forskel på ændringerne for
en række af de resterende almene gymnasier. Fem institutioner skiller sig ud ved, at der tilføres mere
end 7.000 kr. ekstra pr. elev. Det drejer sig om Høng Gymnasium og HF,
Alssundgymnasiet Sønderborg,
Vestfyns Gymnasium, Støvring Gymnasium og Nykøbing Katedralskole, hvilket for de fire sidstnævnte
svarer til en stigning i det samlede tilskud på 7,7-8 procent. Modsat afgiver de fire institutioner Gefion
Gymnasium, Rødovre Gymnasium, Roskilde Katedralskole og Silkeborg Gymnasium 4.400-5.400 kr. pr.
elev svarende til en besparelse på 4,8-6,0 procent.
Variationen mellem gymnasierne er illustreret på figur 1, der tydeliggør, at
Silkeborg Gymnasium med
det foreslåede taxameter- og tilskudssystem rammes ekstraordinært hårdt som en outlier med en
beskæring på 5.400 kr. pr. år pr. elev.
I forbindelse med konstruktionen af et nyt taxameter- og til-
skudssystem bør ministeriet og politikerne naturligvis sikre sig, at der ikke er enkeltgymnasier, der ram-
mes helt ekstraordinært hårdt.
1