Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 247
Offentligt
2902942_0001.png
21. marts 2024 kl. 10.00
Kommentar af 
https://www.altinget.dk/artikel/indre-mission-forbud-mod-at-
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
udoeve-religion-paa-gymnasier-strider-mod-basale-
- Bilag 247
Offentligt
frihedsrettigheder
Gymnasiers forbud mod at udøve religion
strider mod basale frihedsrettigheder
Det offentlige rum tilhører os alle. Derfor er det dybt misforstået, at ikke-troende skal have
monopol på det offentlige rum, mens troen skal henvises til det private rum, skriver Hans-
Ole Bækgaard.
Vi hjælper ikke nye generationer, hvis vi gør tro til tabu, begrænser basale friheder eller fremmer mistænkeliggørelse,
skriver Hans-Ole Bækgaard.
Hans-Ole Bækgaard
Præst, formand, Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde
de presseetiske regler.
Print
Religionsforskrækkelse trives stadig i bedste velgående. Mistænkeliggørelsen
legitimerer åbenbart forbuddets vej. Frygt for islamisk religionsudøvelse og få
konkrete problematiske tilfælde medfører, at det igen går ud over traditionelt
kristent og kirkeligt arbejde.
Atter engang ærgrer det mig, hvor meget (mis)brugen af Fogh Rasmussens
floskelsætning fra 2006 om, at ”religion skal fylde mindre i offentlige rum” sætter
dagsorden i praksis.
Udover at være et urealistisk og uholdbart projekt har resultatet alt for ofte vist en
begrænsning af religionsfrihed og ytringsfrihed – og aktuelt også af
forsamlingsfrihed. Det er alvorligt og udstiller det pres, som åndsfriheden i
samfundet fortsat er under.
Flere gymnasier har med varierende ordlyd
forbud mod alle former for religionsudøvelse,
religiøs forkyndelse på skolens matrikel og
begrænsning af religiøs aktivitet.
Senest er det blevet afdækket, hvordan Aarhus-
gymnasierne i deres ordensregler skriver, at
“
Det er alvorligt og
udstiller det pres, som
åndsfriheden i
samfundet fortsat er
under.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Henvendelse af 9/9-24 fra Kristeligt Forbund for Studerende og Indre Mission i Danmark, om anmodning om foretræde vedr. forbud mod religiøse/kristne samlinger på gymnasier
2902942_0002.png
”religionsforkyndelse og lignende ikke er tilladt
på skolen”. Det betyder, at unge kristne ikke kan
mødes i et frikvarter i et af skolens lokaler for at
spise madpakke sammen, dele tro og livserfaring
Hans-Ole Bækgaard
Præst og formand for Indre Mission i
Danmark
som studerende, læse og reflektere over en bibeltekst og bede en bøn.
Der er tale om åbne samlinger uden offentlig udstilling – sådan som det har været
muligt i snart 70 år. Men åbenbart ikke længere i et tolerant samfund, hvor der skal
være plads til alle.
I stedet skal unge kristne parkere deres tro og livsanskuelse hjemme,
eller før de
går ind på skolens matrikel. De har heller ikke mulighed for at have aktiviteter på
skolen. Ellers kan det føre til bortvisning. Som rektor på Aarhus Akademi, Mette
Jespersen, har udtalt til TV2-Østjylland:
”Vi kan ikke have forkyndende elementer. Alle – uanset religiøse overbevisninger –
skal føle sig velkomne på skolen, og ingen skal føle sig påduttet noget af andre.”
Advokat og ekstern lektor i forvaltningsret,
Klaus Josefsen, har udtalt, at et forbud, som det
praktiseres på en lang række danske gymnasier,
helt grundlæggende er i strid med både ånden i
den danske grundlov og formålsbestemmelserne
for de gymnasiale uddannelser.
Han siger: ”Det er ikke nok at henvise til en
generel problematik i samfundet, udfordringer
med elevsammensætning eller sager, der ligger
ti år tilbage i tiden, blot fordi det nemmeste er
at have et forbud. Det er nødt til at ske i en
afvejning af det voldsomme indgreb i
religionsfriheden, et forbud mod religiøse fællesskaber og religiøs praksis udgør.”
Andre peger på, at det er helt utilstedeligt, at religion får denne mistænkelige
særbehandling, som politik, filosofi med flere ikke gør. I disse år vil man styrke
diversitet og inklusion på en række områder, og regler skal sikre det, men her sker
åbenlyst det modsatte.
Der er noget absurd i en religionsneutral tilgang,
som ordensreglerne lægger for
dagen. Et par refleksioner: Senere på året lanceres et bredt kirkeligt projekt ”Lad os
tale om tro”. Hvis en ung kristen gymnasieelev viser en video fra projektet i et
frikvarter for at tale med klassekammeraterne om tro, er det så årsag til
bortvisning?
Bare usikkerheden herom vil utvivlsomt betyde, at hun ikke tør – og ikke oplever, at
der faktisk er plads til hende. Det begrænser den platform for dannelse og brydning
af holdninger og livssyn, som ikke mindst gymnasier skulle give rum for jævnfør
Gymnasieloven paragraf 1 stk. 4.
Det står også som kontrast til den interesse for tro og religiøsitet, der er stigende i
samfundet i disse år. Her burde gymnasier være et konstruktivt aktiv og en hjælp
for fremtidens demokrater og medborgere.
“
I disse år vil man styrke
diversitet og inklusion
på en række områder,
og regler skal sikre det,
men her sker åbenlyst
det modsatte.
Hans-Ole Bækgaard
Præst og formand for Indre Mission i
Danmark
“
Et andet tilfælde kunne være, at nogle politikere
og ansatte på Christiansborg ønskede ugentligt
at mødes til en kristen andagt for at dele tro og
overbevisning, læse en bibeltekst og bede.
Skulle præsidiet så forbyde det af frygt for, at
andre religiøse grupper ville gøre det samme?
Eller lave et totalforbud for alle religiøse
virksomheder som det letteste, så man på
forhånd kunne undgå mulige problematiske
situationer? Jeg håber vitterligt ikke, at man vil
Gymnasier burde være
et konstruktivt aktiv og
en hjælp for fremtidens
demokrater og
medborgere.
Hans-Ole Bækgaard
Præst og formand for Indre Mission i
Danmark
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Henvendelse af 9/9-24 fra Kristeligt Forbund for Studerende og Indre Mission i Danmark, om anmodning om foretræde vedr. forbud mod religiøse/kristne samlinger på gymnasier
2902942_0003.png
indføre en sådan indskrænkning af frihedsprincipper.
Det offentlige rum tilhører os alle sammen.
Det er dybt misforstået, at ikke-tro
skulle have monopol på det offentlige rum (herunder gymnasier), og følgelig at tro
skal henvises til det private rum. Sådan gør man heller ikke i et sekulært demokrati.
Både i FNs menneskerettigheder artikel 18 og i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 9 stk. 1-2 fremgår det tydeligt, at ”enhver har
ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter … frihed til
enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for
sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse
af religiøse forskrifter.” Grundloven har taget højde for en mulig kollision som følge
af religionsfriheden.
I paragraf 67 står der, at ”religionsudøvelsen ikke må stride mod sædeligheden eller
den offentlige orden”, og i paragraf 70: "Ingen kan på grund af sin trosbekendelse
eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."
Børne- og undervisningsministeriets vejledninger til gymnasierne siger, at det er
muligt – hvis det anses for nødvendigt for at kunne skabe et godt
undervisningsmiljø og god trivsel – at fastsætte et forbud mod, at eleverne udfører
religiøse ritualer eller missionerer på institutionens område.
Som Klaus Josefsen tydeligt har gjort opmærksom på, kræver et forbud både saglig
grund og må begrundes i nødvendighed.
Et generelt forbud strider mod grundloven og menneskeretsprincipper.
Hvis man
har et konkret problem på den enkelte skole, skal man løse det. Men det skal gøres
på en måde, hvor det påvirker religionsfriheden mindst muligt.
Det flugter med budskabet i et ”hyrdebrev”, som blev udsendt i juni 2017 af
daværende undervisningsminister og uddannelses- og forskningsminister til en
række uddannelsesinstitutioner. Det kom på baggrund af et beslutningsforslag om
forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner, som ikke blev
vedtaget.
Om ”nødvendighedsprincippet” kan man med
fordel se nærmere på to domme afsagt af
henholdsvis Ligebehandlingsnævnet (2017) og
Højesteret (2000). Begge understreger, at et
forbud mod religiøs udøvelse på et
uddannelsessted kan være et berettiget og
legitimt indgreb for en uddannelsesinstitution,
der oplever helt konkrete episoder og
udfordringer, men det understreges også, at det
skal være begrundet i saglige kriterier og ske
med strenge krav til nødvendigheden af
forbuddet.
Det er ønskeligt med en juridisk a laring fra Børne- og Undervisningsministeriet,
om gymnasier kan opretholde et forbud!
Retten til at tro på noget er under pres grundet sager om radikalisering af forskellig
art.
Nye generationer mangler sprog for at tale om tro og skabe rum for hinanden. Vi
hjælper dem ikke, hvis vi gør tro til tabu, begrænser basale friheder eller fremmer
mistænkeliggørelse. Det gælder i samfundet som sådan – og det gælder på landets
gymnasier!
Hans-Ole Bækgaard
Præst, formand, Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
“
Vi hjælper dem ikke, hvis
vi gør tro til tabu,
begrænser basale
friheder eller fremmer
mistænkeliggørelse.
Hans-Ole Bækgaard
Præst og formand for Indre Mission i
Danmark