Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og lukkede gymnasier
KFS begyndte i 1956 som et græsrodsinitiativ blandt studerende og sidenhen blandt
gymnasieelever. De unge mødtes på studiesteder og skoler for at tale frit og åbent om deres
tro, læse i Bibelen og bede sammen. Alle var – og er – velkomne, uanset livsanskuelse.
I løbet af 60’erne og 70’erne blev KFS landsdækkende gennem de studerendes og gymnasie-
elevernes egne initiativer til ugentlige gruppesamlinger, typisk i den store spisepause. I
samme tid voksede en organisation også frem til at støtte grupperne og lave aktiviteter for
dem uden for skoletid. Organisationen blev finansieret af indsamlede midler, og sådan er
det fortsat.
Igennem de snart 70 år, KFS har eksisteret, har uddannelsesstederne aldrig haft negative
sager med os, men derimod oplevet positive bidrag til livet på gymnasier og studiesteder. De
åbne møder i en KFS-gruppe har betydet åndelig fordybelse, et sted at tale om mening og
formål med livet, et forum hvor holdninger frit kunne brydes; et livsdannende fællesskab.
Derfor var det også helt naturligt, at KFS blev medlemsorganisation under Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF) i 2014. Her blev vi en demokratisk opbygget forening med et titals lokal-
foreninger over hele landet, hvor gymnasieelever og studerende er ansvarlige for foreningens
aktiviteter og generalforsamling og dermed oplæres i den danske, demokratiske tradition.
Fra starten af 2010’erne har vi dog oplevet en væsentlig problemstilling, især på gymnasier:
Elever med tilknytning til KFS får ikke lov til at mødes på eget initiativ i et spisefrikvarter.
Begrundelsen er, at gymnasiet ikke vil have religiøse aktiviteter på matriklen. De mener, at
det virker ekskluderende overfor ikke-religiøse elever. Alle skal føle sig velkomne, lyder det.
Først ude med dette forbud var de to gymnasier i Kolding, siden (fra midten af 10’erne), alle
gymnasier i Aarhus og derudover enkelte gymnasier i Storkøbenhavn. Og forbuddet gælder
vel at mærke
enhver sammenkomst, hvor elever deler deres tro, læser i Bibelen eller beder
sammen.
Dette må ikke finde sted på noget tidspunkt på skolens grund i løbet af skoledagen.
I KFS er vi i kontakt med mange af de unge mennesker, som rammes af dette forbud, og vi
stiller os fuldstændig uforstående overfor rimeligheden i forbuddet af flere grunde:
- Samlingerne er som allerede nævnt på elevernes eget initiativ.
- Samlingerne er åbne for alle, og
alle
holdninger og livsanskuelser er velkomne. Dette
modvirker, at vi lukker os om os selv og i stedet åbner op for andre og bliver i stand til at
indgå i konstruktiv dialog på tværs af forskellighed og uenighed.
- Samlingerne tager ofte udgangspunkt i en af elevernes refleksion over en bibeltekst. Dette
er et vigtigt bidrag til læsning af den mest formative tekst for den vestlige kultur – uanset
tilslutning til den eller ej. Mon en rektor nogensinde ville nægte en flok elever at læse
Aristoteles i et frikvarter?
- Samlingerne er et sted, hvor eleverne trygt kan ventilere frustrationer over lektier og
afleveringer og finde støtte i at arbejde videre.
- Samlingerne drejer sig om livets store spørgsmål, mening og formål, hvilket er en særdeles
vigtig modvægt til al den overfladiske adspredelse på SoMe. Det hjælper eleverne til at
tænke dybere og finde retning i livet.
- Samlingerne skaber fysisk fællesskab i en tid, hvor dette er udfordret. Formand for Danske
Gymnasier, Henrik Nevers, udtalte i august 2023 til dr.dk, at gymnasieelever har svært ved
at finde sammen, og at gymnasierne skal afsætte ressourcer til at hjælpe dem. I KFS gør