Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 247
Offentligt
2902940_0001.png
Att. Formand for Børne- og Undervisningsudvalget
[email protected]
Anmodning om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
Kære Karina Adsbøl
Vi henvender os for at anmode om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) i
begyndelsen af det nye folketingsår 2024-2025.
Sagen omhandler den tilstand på flere danske gymnasier, at unge kristne forbydes at mødes på
skolens område og i al åbenhed være sammen i et fællesskab for at dele tro, liv og tale om
relevante eksistentielle spørgsmål, som fylder i de studerendes hverdag.
Vi mener, at dette forbud
unødvendigt
tilsidesætter grundlæggende rettigheder i vores samfund
som forsamlingsfrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed.
Det vil vi kort begrunde i det følgende og henviser uddybende til de to vedhæftede bilag.
Med undring læste vi Børne- og Undervisningsministerens svar til BUU ang. ”spørgsmål 196” den
4. april
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/196/svar/2036136/2846137.pdf
om
”hvordan
det kan være foreneligt med Danmarks kristne kulturarv og traditioner, at gymnasier
som Aarhus Katedralskole og Aarhus Akademi forbyder kristne elever at mødes og dyrke et kristent
fællesskab?”
Ministeren henviser til, at ”inden
for rammerne af den gældende lovgivning er det op til den
enkelte gymnasiale institution ud fra lokale forhold at beslutte, om der er grundlag for at fastsætte
sådanne ordensregler. Hvis en institution i sine ordensregler fastsætter regler om religiøs
forkyndelse, gudsdyrkelse og lignende skal det være, fordi det anses for nødvendigt for at kunne
skabe et godt undervisningsmiljø og god trivsel for eleverne på gymnasiet”
(vores understregning).
Vi mener ikke, at ministeren reelt forholder sig til principielle forhold i sagen – og om der er tale
om
nødvendighed
i lovens forstand.
Udover at være et urealistisk og uholdbart projekt har resultatet med et forbud alt for ofte vist en
begrænsning af grundlovssikrede rettigheder. Det er alvorligt og udstiller det pres, som åndsfrihe-
den i visse situationer er under i vores samfund.
Flere gymnasier har med varierende ordlyd forbud mod alle former for religionsudøvelse, religiøs
forkyndelse på skolens matrikel og begrænsning af religiøs aktivitet.
Advokat og ekstern lektor i forvaltningsret, Klaus Josefsen, har udtalt, at et forbud, som det prakti-
seres på en lang række danske gymnasier, helt grundlæggende er i strid med både ånden i den
danske grundlov og formålsbestemmelserne for de gymnasiale uddannelser. Han siger: ”Det
er
ikke nok at henvise til en generel problematik i samfundet, udfordringer med elevsammensætning
eller sager, der ligger ti år tilbage i tiden, blot fordi det nemmeste er at have et forbud. Det er nødt
til at ske i en afvejning af det voldsomme indgreb i religionsfriheden, et forbud mod religiøse
fællesskaber og religiøs praksis udgør.”
(se
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-
tro/ekspert-forbud-mod-religion-paa-gymnasier-er-i-strid-med-grundloven)
Han peger videre på, at et generelt forbud strider mod grundloven og menneskeretsprincipper.
Hvis man har et konkret problem på den enkelte skole, skal man løse det. Men det skal gøres
på en måde, hvor det påvirker religionsfriheden mindst muligt.
1
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Henvendelse af 9/9-24 fra Kristeligt Forbund for Studerende og Indre Mission i Danmark, om anmodning om foretræde vedr. forbud mod religiøse/kristne samlinger på gymnasier
2902940_0002.png
Det flugter med budskabet i et ”hyrdebrev”, som blev udsendt i juni 2017 af daværende undervis-
ningsminister og uddannelses- og forskningsminister til en række uddannelsesinstitutioner. Det
kom på baggrund af et beslutningsforslag om forbud mod bederum på alle offentlige uddannelses-
institutioner, som
ikke
blev vedtaget.
(https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UUI/bilag/216/1774213.pdf)
Om
nødvendighedsprincippet
kan man med fordel se nærmere på to domme afsagt af henholdsvis
Ligebehandlingsnævnet (2017) og Højesteret (2000). Begge understreger, at et forbud mod
religiøs udøvelse på et uddannelsessted kan være et berettiget og legitimt indgreb for en uddan-
nelsesinstitution, der oplever helt konkrete episoder og udfordringer, men det understreges også,
at det
skal være begrundet i saglige kriterier og ske med strenge krav til nødvendigheden af
forbuddet.
Vores budskab til BUU:
Vi anfægter ministerens svar og mener, at det er mangelfuld; samtidig er det uklar i forhold
til princippet om
nødvendighed
og dermed den uindskrænket ret, som det giver ledelsen af
uddannelsesinstitutioner til et forbud for at mødes som religiøs gruppe på skolens matrikel
– i dette tilfælde kristne grupper (Kristeligt Forbund for Studerende), som har udvist en
åben og respektfuld adfærd i flere årtier (se
bilag med beskrivelse af KFS historisk og
aktualitet).
Det er ønskeligt med en juridisk afklaring fra Børne- og Undervisningsministeriet, om
gymnasier kan opretholde et forbud! Og om det sker på bekostning af en tilsidesættelse af
borgeres, her studerendes, omtalte frihedsrettigheder (se
bilag med klumme bragt i
altinget.dk, marts 2023).
Vi håber, at du vil behandle vores anmodning positivt og ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Jakob Skovgård Højlund,
generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende
Hans-Ole Bækgaard,
formand for Indre Mission i Danmark
2