Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 246
Offentligt
2902497_0001.png
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
[email protected]
+45 33 18 82 60
danskegymnasier.dk
5. september 2024
Til Folketingets finans- og undervisningsordførere
Regeringens forslag til taxameterreform rammer skævt og opfylder ikke sit formål
Regeringen fremlagde i august 2024 sit forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet
på ungdomsuddannelsesområdet. Regeringen har to formål med forslaget: Det ene er at
omfordele midler fra store til små skoler, og det andet er at give et stort økonomisk løft til
gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter.
Danske Gymnasier ønsker med denne henvendelse at påpege, at regeringens forslag rammer
skævt og ikke opfylder formålet. Det er desuden en meget omfattende besparelse, som vil
påvirke mere end 60.000 elever på de almene gymnasier, der bliver ramt af besparelserne. Det
mener vi, er en forkert politisk prioritering i en tid med et stort finanspolitisk råderum.
For få gymnasier skal give til for mange
Regeringen vil indføre et knæk i undervisningstaxameteret, der betyder, at gymnasier med mere
end 700 årselever på samme uddannelsestype vil modtage et 10 pct. lavere undervisningstilskud
for elever over dette niveau.
Regeringen bygger sit forslag på en analyse fra Struensee og Co., der viste en tendens til
faldende marginalomkostninger på større skoler, idet løn- og øvrige driftsomkostninger pr.
årselev falder med antallet af årselever. Her er det vigtigt at bemærke, at det forhold, at de
gennemsnitlige omkostninger pr. årselev falder, jo større skolen er, primært hænger sammen
med, at omkostningerne er større pr. årselev på mindre gymnasier. Dette underbygges af, at
analysen fra Struensee og Co. finder, at økonomisk udsatte gymnasier blandt andet har færre
årselever og mindre hold, og heraf følger, at de store skoler i provins- og hovedstadskommuner
generelt ikke kan karakteriseres som økonomisk udsatte.
Analysen påviser altså, at der er en mindre stabil økonomi på mindre gymnasier, men ikke at
større gymnasier med mere end 700 elever har så solid en økonomi, at de kan spare, uden at det
går ud over undervisningskvaliteten. Der er dermed intet belæg for, at de kan gennemføre
besparelser på op til 5 mio. kr. om året, uden at det går udover undervisningskvaliteten.
Derudover er et knæk ved 700 elever på ingen måde et entydigt parameter for et gymnasiums
økonomi, og en tilskudsreduktion på 10 pct. for disse elever virker helt tilfældigt sat. Der indgår
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Til Folketingets finans- og undervisningsordførere om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier
Side
2
rigtig mange parametre i, hvordan et gymnasiums økonomi ser ud, blandt andet størrelsen på
skolens egenkapital, den demografiske udvikling i lokalområdet, skolebygningernes tilstand, om
skolen betaler grundskyld til kommunen osv.
Analysen dokumenterer heller ikke, at økonomien på et gymnasium med mere end 700 elever på
én uddannelsestype, fx stx, skulle være bedre og mere robust end på et gymnasium med mere
end 700 elever på tværs af flere uddannelsestyper, fx stx og hf. Beslutningen om at lægge
knækket pr. uddannelsestype bygger altså heller ikke på saglig argumentation.
Det skal derudover bemærkes, at besparelserne på de store gymnasier også skal finansiere en ny
og bredere definition af ”udkantsgymnasier”. Hidtil er udkantstilskuddet
blevet tildelt gymnasier
med under 430 elever, der lå mere end 20 km fra nærmeste tilsvarende uddannelsessted, og
dermed har
’udkantsgymnasium’
været et begreb, der dækkede over gymnasier med få elever i
yderområderne.
Men med regeringens forslag gives udkantstilskuddet til alle gymnasier i land- eller
oplandskommuner, og det betyder, at der fremover også vil være store gymnasier med en sund
økonomi, der modtager udkantstilskud. Også på dette punkt savner vi saglig begrundelse for
omfordelingen væk fra de store gymnasier.
Færre studenter med naturvidenskab på højt niveau
Udover knæktaxameteret står de større gymnasier med stx også til at blive ramt af regeringens
afskaffelse af A-fagstillægget. Tillægstaksten gives til seks A-niveau-fag på stx, som er særligt
udstyrs- og materialekrævende fag: Fysik, kemi, biologi, bioteknologi, geovidenskab og musik.
Tillægget blev indført for at give de almene gymnasier et incitament til at oprette disse fag, selv
om der ikke er elever nok til en hel klasse. Tillægget var udgiftsneutralt, fordi det blev
finansieret inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvormed de almene gymnasier blev
overført udgiftsneutralt fra amterne til staten i 2007.
Hvert år gennemfører mere end 10.000 elever de nævnte fag på A-niveau, og de elever går på
alle almene gymnasier, både store og små, i byerne og på landet. Alle gymnasier bliver således
ramt af afskaffelsen, og på nogle skoler drejer det sig om mere end 2 mio. kr. om året.
Hvis man fjerner A-fagstillægget, kan det ikke undgå at gå udover prioriteringen af de
naturvidenskabelige fag. Det vil betyde færre af de naturvidenskabelige studenter, som der er
hårdt brug for i samfundet, og det vil vi gerne advare kraftigt imod.
Regeringens forslag om at afskaffe A-fagstillægget har til formål at understøtte en harmonisering
af taksterne mellem stx og hhx. Det underkender dog helt det forhold, at fagrækken på de to
gymnasiale uddannelser er forskellig, og at de konkrete fag kun indgår i centralt fastsatte
studieretninger på stx og ikke på hhx. Med fagene følger større udgifter til udstyr og materialer,
og de kræver også flere timer (pga. øvelsesmoduler med færre elever). Regeringens forslag
tager altså slet ikke højde for skolernes reelle omkostninger ved at udbyde forskellige fag.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 246: Til Folketingets finans- og undervisningsordførere om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier
2902497_0003.png
Side
3
Vi mener derfor, at man med afskaffelsen af A-fagstillægget er gået alt for langt i et forsøg på
at harmonisere noget, der er forskelligt og reelt ikke kan harmoniseres.
De gymnasier, der har brug for penge, får ikke nok
Regeringen ønsker med sit forslag også at give et stort økonomisk løft til gymnasier og
erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter. Derfor skal der indføres et nyt og forhøjet
udkantstilskud på 3,8 mio. kr. pr. skole, som gives til alle almene gymnasier og erhvervsskoler,
der ligger i en land- eller oplandskommune.
Men som det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets
notat om samlede konsekvenser på
institutionsniveau,
står ni af de 31 eksisterende udkantsgymnasier med stx til at miste flere
penge, end de får med den nye reform. På de ni skoler overstiger de besparelser, der ligger i
afskaffelsen af A-fagstillægget og andre faglige særtilskud, nemlig forhøjelsen af deres
udkantstilskud.
Dertil kommer, at yderligere 10 af de 31 udkantsgymnasier står til at få et ekstra beløb, der er
så lavt, at det svarer til mindre end undervisningstaksten for blot fem ekstra elever på skolen.
Der er således på ingen måde givet et stort økonomisk løft til udkantsgymnasierne og ej heller
en økonomisk stabilitet, der bidrager til, at der også i fremtiden vil være ungdomsuddannelser i
tyndtbefolkede områder. Tværtimod.
Vi vil desuden gerne påpege, at det forhold, at gymnasier i yderområderne udfordres af små
ungdomsårgange, ikke løses med penge alene. Bæredygtige gymnasier handler nemlig både om
økonomisk og faglig bæredygtighed: Jo færre elever, der er, jo færre studieretninger og valgfag
bliver der oprettet, og det går ud over det sociale og det faglige miljø på uddannelserne for
både elever og lærere. Hvis det er en politisk prioritet at hjælpe gymnasier i tyndtbefolkede
områder, er det derfor fortsat nødvendigt at ændre den eksisterende elevfordelingsmodel.
***
Vi vil afslutningsvis gerne opfordre til, at der laves en mere grundig analyse af økonomien på
gymnasierne og omkostningerne på de forskellige gymnasiale uddannelser forud for en
omlægning af taxameter- og tilskudssystemet. En omlægning, som vi mener skal have til formål
at sikre økonomisk stabilitet og forudsigelighed og en fornuftig sammenhæng mellem
omkostninger og taxametertilskud.
Vi vil også gerne opfordre til, at der findes en ny model for elevfordeling, som kan sikre en
bedre fordeling af elever til udkantsgymnasierne.
Med venlig hilsen
Maja Bødtcher-Hansen
Formand