Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2898541_0001.png
Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer
Tlf: 9785 4300 Fax: 9785 4133
[email protected]
www.struer-gym.dk
Kære Karina Adsbøl,
Jeg tror at jeg kan tale på mange landdistriktsskolers vegne, når jeg beskriver, hvordan
de tunge skyer ser ud til at lette for fremtidens ungdomsuddannelser i landdistrikterne.
Den udmeldte taxameterjustering kommer til at gøre en verden til forskel for vores
muligheder ude på de mindre institutioner.
Jeg har sammen med Bo Larsen på Lemvig Gymnasium været vært for et besøg fra
Undervisningsudvalget for år tilbage, hvor du var blandt medlemmerne og hvor lærere,
elever og ledelse fortalte om vores skoler. I en årrække har vi forsøgt at få
grundtilskudsvilkårene for fusionerede institutioner højere op på dagsordenen, og nu ser
det ud til at det arbejde kommer til at bære frugt i de udmeldte justeringer af
taxametersystemet.
I ”Aftaleteksten” om justeringerne hedder det i 1.3”
Der oprettes med FFL25 en ansøgningspulje til
understøttelse af campus og samlokalisering, og fusionerede institutioner vil fremover permanent kunne bibeholde
begge institutioners basisgrund- og udkantstilskud. I dag bortfalder den ene institutions basisgrundtilskud efter 4 år.
Det kommer til at øge incitamentet for at fusionere som sådan og det vil give en bedre
grundøkonomi til opretholdelse af små uddannelser, hold og klasser i de kommende
demografisk udfordrende år.
Det lille ord ”fremover” er godt nok ikke med i Departementets Orientering om justeringer
af taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelserne, hvor det side 2 hedder
fusionerede institutioner vil permanent kunne bibeholde begge institutioners basisgrund- og udkantstilskud. I dag
bortfalder den ene institutions basisgrundtilskud efter 4 år.”
Men det tror jeg er en fejl.
De forbedrede rammevilkår mht. udkantstilskud og basisgrundtilskud kommer alene til at
gælde fremtidige fusioner. Vi kan i Struer sagtens glæde os på fremtidige kollegers vegne.
Men jeg ville dog også meget gerne have kunnet sikre de samme gode rammevilkår for
min egen institution. Derfor sender jeg jer det ønske ift. de kommende forhandlinger af
Finanslov 2025 og de konkrete tiltag at de allerede fusionerede institutioner i
landdistrikterne, som har taget det skridt, Regeringen nu gør bedre; at de også får glæde
af dem.
Det ville også sikre at fusionerede institutioner har mere lige rammevilkår. Holdes den
hidtidige og nuværende kurs, forbedres vilkårene alene for fremtidige fusioner, hvorfor de
allerede fusionerede institutioner får en ringere grundøkonomi end de fremtidige.
Mvh Mads Brinkmann Pedersen
Rektor
Struer Statsgymnasium