BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24, Transportudvalget 2023-24, Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 592, TRU Alm.del Bilag 293, BUU Alm.del Bilag 224, KEF Alm.del Bilag 352
Offentligt

BILAG 1:

DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

Forslag til organiseringen

det højtspecialiserede

socialområde

Danske Regioner ser med stor bekymring på Sundhedsstrukturkommissionens

forslag om at fjerne det specialiserede socialområde fra regionerne. Dansk

Regioner er tværtimod af den opfattelse, at faglighed og robustheden på

området bør styrkes ved at give regionerne et klart myndighedsansvar på det

højt specialiserede område for de mindste og mest komplekse målgrupper og

fastholde muligheden for at levere ydelser til andre handicapgrupper.

I dag driver regionerne pga. forsyningspligten specialiserede sociale tilbud til børn og voksne for

i alt 4,1 mia. kr. fordelt på godt 3.000 døgntilbudspladser og knap 1.500 dagtilbudspladser (2023).

Det er oftest tilbud og specialundervisning til borgere, hvor de enkelte kommuner, i forhold en

specifik målgruppe, ikke har borgergrundlaget – og dermed forudsætning for eller interesse i at

drive tilbuddet.

Dette tydeliggøres af, at mere end fire ud af fem borgere (80,8 pct. i 2023) indskrevet på tilbud i

det regionale socialområde organiseret i eksempelvis Region Nordjylland kommer fra andre kom-

muner end tilbuddets beliggenhedskommune. For halvdelen af tilbuddene er det under 10 pct.,

som kommer fra beliggenhedskommunen – og på flere tilbud er der ingen borgere fra beliggen-

hedskommunen.

Det kræver således en større volumen og geografi end det borgergrundlag en enkelt kommune

kan tilvejebringe for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede ind-

satser til små målgrupper med komplekse behov. Regionerne har i den nuværende organisering

volumen og geografisk udstrækning til at opsamle behov fra kommunerne ift. efterspørgslen af

højt specialiserede tilbud med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udbud. Der er også i fremtiden

behov for en aktør, som minimum har denne rolle - både i forhold til drift men også i udviklingen

af nye specialiserede tilbud.

Små enheder har svært ved at opnå en tilstrækkelig faglig bæredygtighed alene. De er nødt til at

være del af et større fagligt miljø med rette understøttende ressourcer og specialkompetencer. I

de regionale socialområder er der skabt faglige synergier og specialiseret viden om målgrupper

omkring det enkelte tilbud samt på tværs af tilbud og kommunegrænser til gavn for de borgere,

som anvender tilbuddene. Det gælder for eksempel inden for døvblindeområdet, domfældte ud-

viklingshæmmede, autismeområdet og socialpsykiatrien. De regionale socialområder er desuden

DANSKE REGIONER, JULI 2024

ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

udpeget som VISO-leverandører og bistår derigennem kommuner, borgere og kommunale, regio-

nale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og kom-

plicerede enkeltsager om hjælp og støtte på det sociale område og specialundervisningsområdet.

Det vil være helt ødelæggende for tilbuddene til borgere med særlige og behov og de eksisteren-

de vidensmiljøer, hvis området brydes op og overgår til kommunerne.

I Danske Regioner mener vi, at der er et aktuelt behov for at løfte kvaliteten på det specialisere-

de socialområde, særligt for de komplekse målgrupper, hvor kritikken over årene har været stor.

Vores holdning er, at etablering og drift af de højt specialiserede tilbud med udgangspunkt i en

specialeplan bør være et regionalt ansvar. Nogle opgaver er så specialiserede, at de kræver et stort

befolkningsunderlag, som kun regionerne kan levere. Volumen og kobling til sundhedsfaglig eks-

pertise giver de rette forudsætninger og kompetencer. Det gælder fx på områder som rehabilite-

ring efter en hjerneskade, synsområdet, svær autisme og dobbeltdiagnose-problematikker.

Behov for en ny organisering af det

specialiserede socialområde

Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et

klart regionalt ansvar for at drive og udvikle specialiserede

indsatser til små målgrupper med komplekse behov og mål-

grupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet.

En ny velfungerende organisering af det specialiserede social-

område kræver, at ansvar og opgaveløsning placeres der, hvor

de bedste forudsætninger for at løfte ansvaret og opgaverne

eksisterer. En strukturel reform af området kan sikre udvikling

i fremtiden. Der er brug for at organisere og finansiere sociale

indsatser med udgangspunkt i borgernes behov. Nogle mål-

grupper er tilpas store og hører naturligt til i kommunerne,

mens andre er så små, at de passer til en større geografi.

Socialområdet bør med inspiration fra sundhedsområdet tilret-

telægges med afsæt i en national specialeplanlægning. Samti-

dig bør princippet om, at ”øvelse gør mester” sætte rammen

for opgavernes fordeling. Kun på den måde sikrer vi den rette

kvalitet i indsatserne til borgerne.

Danske Regioner foreslår:

•

At socialområdet tilrette-

lægges med afsæt i en

national specialeplan

At visitationen gøres for-

pligtende og baseres på

rette faglige viden

At der udvikles stærke

vidensmiljøer

At der laves en ny

finansieringsmodel, som

skaber de rette incitamenter

•

Danske Regioner mener, at en ny organisering skal placere et

klart regionalt ansvar for at drive og udvikle indsatser på det højt specialiserede socialområde.

Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere specialiserede indsatser samt en nær-

hed til hospitalsvæsenet og psykiatrien. Begge dele vil komme borgerne til gavn og modarbejde

ulighed i sundhed blandt de mest sårbare og komplekse målgrupper på det specialiserede social-

område.

Regionerne kan overtage ansvaret i takt med, at specialeplanlægningen udrulles for de enkelte

målgrupper. Et regionalt ansvar skal for det første være for målgrupper, der er små, og hvor der er

begrænset underlag til at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kom-

pleksitet kræver faglig specialviden.

ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Dernæst drejer det sig om målgrupper, der ofte

behandles i sundhedsvæsenet og psykiatrien, og

hvor det giver mening at samle en større del eller

hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb

i regionalt regi for at sikre nærhed og sammen-

hæng.

Et gradvist regionalt ansvar kan passende begynde

med de målgrupper, som specialeplanlægning har

været pilotafprøvet på, dvs. autisme, erhvervet

hjerneskade og synsnedsættelse.

Drift og planlægning af det højt specialiserede

socialområde skal ske i tæt koordination med kom-

munerne indenfor de fem rammeaftaler. For de

øvrige tilbud på det specialiserede socialområde

er det mest fordelagtigt, at ansvaret fortsat ligger

i kommunerne, med mulighed for at de kan bede

regionerne om at varetage tilbud til konkrete mål-

grupper, ligesom det er tilfældet i dag.

Regionalt ansvar for udvalgte

målgrupper

•

Børn, unge og voksne med komplekse

behov, der ofte skyldes kombinationer

af funktionsnedsættelser (fysiske,

kognitive, psykiske, sensoriske mv.),

diagnoser (autisme, ADHD mv.), og som

desuden kan optræde i sammenhæng

med sociale problemer (ensomhed,

hjemløshed, misbrug mv.).

Indsatsen for personer med erhvervet

hjerneskade, svær spiseforstyrrelse

eller kommunikationshandicaps.

•

Forudsætninger for etablering af

et højt specialiseret niveau

Der er bred enighed om, at der er brug for specialeplanlægning på det specialiserede socialområ-

de efter inspiration fra sundhedsområdet. Danske Regioner mener, at der er visse forudsætninger,

som er de første nødvendige – men ikke tilstrækkelige – skridt, for at kunne etablere et højt spe-

cialiseret niveau gennem specialeplanlægning.

Forudsætninger for et højt

specialiseret socialområde

•

Visitation baseret på faglig råd-

givning

Økonomiske incitamenter til at ind-

hente og bruge faglig rådgivning

Separat økonomi til vidensopbyg-

ning

Stop for kommunale overtagelser

af regionale tilbud

Tilbudsportalen udvides

med matrikelløse indsatser

Visitation baseret på faglig

rådgivning

Visitation skal understøtte, at der træffes de

rigtige beslutninger for den enkelte borger på

det rigtige grundlag. I dag kan kommunerne

trække på den centrale funktion VISO, hvis de

selv vurderer, at de har brug for rådgivning. I

Regeringens udspil vil det være rådgivningsfunk-

tionen, som kommunerne kan trække på. Men

det er frivilligt, om rådgivningen indhentes eller

følges. Konsekvensen er, at specialistviden ikke

inddrages i tilstrækkelig grad.

Danske Regioner foreslår derfor en ny visitations-

model, som skal sikre, at brug af specialiseret

viden i visitationen er hovedreglen, og ikke

undtagelsen, på det højt specialiserede område

ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

og i de tilfælde, hvor man er i tvivl om borgerens behov. Det foreslås, at specialiseret viden og

rådgivning skal være bredt funderet i tilbudsstrukturen, og ansvaret for drift og udvikling kan med

fordel forankres i regi af de fem rammeaftaler. Det sikrer en tæt kobling til de politisk ansvarlige

og de relevante kommunale, regionale og private leverandører indenfor en geografi, der er øko-

nomisk og befolkningsmæssigt bæredygtig.

De specialistkompetencer, som skal være en del af visitationen findes allerede i dag i mange højt

specialiserede tilbud. I takt med specialeplanlægningens udrulning vil de tilbud, som godkendes

som rådgivningsfunktion, også naturligt kunne varetage rådgivningen i visitationssager.

Enkelte opgaver og målgrupper, f.eks. på syns- og høreområdet, vil fortsat være så små, at de kræ-

ver landsdækkende samarbejde og koordinering. Det kan enten ske i regi af Socialstyrelsen eller i

et forpligtende samarbejde mellem de fem rammeaftaler kombineret med et statsligt tilsyn.

Incitamenter til faglig rådgivning

Det er vigtigt, at de økonomiske incitamenter på socialområdet understøtter brugen af relevant

faglig viden på rette specialistniveau. Danske Regioner foreslår derfor, at der skabes en kobling

mellem den statslige refusion af kommunernes udgifter til dyre enkeltsager på socialområdet og

brugen af relevant faglig rådgivning i den konkrete sag. Det vil tilskynde kommunerne til at bruge

specialrådgivning, fremfor at lade kortsigtede økonomiske hensyn styre, ligesom det vil tilskynde

kommunerne til i fællesskab at prioritere udvikling og opbygning af videns- og specialrådgivnings-

miljøer af høj kvalitet. Samtidig vil det flytte fokus fra kortsigtede økonomiske hensyn til de lang-

sigtede økonomiske perspektiver og borgerens behov. Og for staten vil det indebære en garanti

for, at refusion ydes med afsæt i visitationer, hvor bedste eksisterende faglighed har været bragt i

spil.

Økonomi til vidensopbygning og etablering af nye tilbud

Det kræver en stabil økonomi med varig finansiering at vidensopbygge og kompetenceudvikle. Det

er erfaringen fra bl.a. sundhedsområdet. Socialområdet er derimod for nuværende præget af kort-

varige leverandørkontrakter, som kun afregner efter konkrete rådgiviningsydelser. Det er svært at

opretholde vidensfunktioner og -forpligtelser, endsige udvikle dem, hvis der alene afregnes efter

forbrug.

Danske Regioner foreslår derfor, at der med tildelingen af opgaven som rådgivningsfunktion, og

tilhørende forpligtelse til at yde specialrådgivning i visitationssager, følger økonomi. Økonomien

kan f.eks. fastlægges som et overhead på tilbuddets takster eller tilbuddets samlede ramme. Hvil-

ken type finansiering, der er mest egnet, vil afhænge af tilbudstypen.

Finansiering af vidensfunktioner kan ikke stå alene. En udbredt erfaring med den nuværende

struktur og rammeaftaler er, at behovsanalyser i regi af rammeaftalerne meget sjældent resulterer

i etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det bør der laves om på, og derfor er der brug for at

skabe adgang til ’risikovillig’ kapital. Resultatet er, at man på det specialiserede socialområde ofte

taler om at ’holde hånden under’ specialiserede tilbud og vidensmiljøer, men man taler aldrig om

at udvikle nye tilbud og ny viden. Det bør der laves om på.

ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Stop for kommunal overtagelse af regionale tilbud

En væsentlig medvirkende årsag til afspecialisering af socialområdet er kommunernes adgang til at

overtage regionale sociale tilbud i henhold til servicelovens § 186. Regionale tilbud er karakterise-

ret ved at have en stor geografi for øje og ved at opfylde regionens forsyningspligt efter SEL § 5.

Kommunernes overtagelse er derimod begrundet i et snævert fokus på egne tilbud og økonomi.

Det medfører, at nogle af landets allermest udsatte og sårbare borgere afskæres fra tilbud, der

var tiltænkt netop dem. Adgangen til specialiseret socialfaglig indsats bliver i stedet afhængig af

geografi.

Når kommunalt overtagne tilbud tilmed ofte nedlægges eller snævres ind til målgrupper beståen-

de af kommunens egne borgere, forskydes det faglige fokus. Kompleksiteten i brugergruppens

funktionsnedsættelser bliver mindre, og det samme gør sig dermed gældende for indholdet af

de ydelser, som det pågældende tilbud skal levere. I den proces går specialviden og vidensmiljøer

tabt, og de tabte specialkompetencer kan ikke genskabes, når miljøet er forsvundet.

Tilsyn med matrikelløse indsatser

Matrikelløse indsatser på socialområdet falder i dag imellem flere tilsyn, og der er derfor ikke én

instans, som har det samlede ansvar. De matrikelløse indsatser er ikke omfattet af Tilbudsporta-

len, hvorfor Socialtilsynet ikke er involveret. Nogle indsatser er omfattet af tilsynet for specialun-

dervisning, men det er langt fra alle. Konsekvensen er, at den tilgængelige viden er begrænset.

Danske Regioner foreslår, at matrikelløse indsatser fremadrettet skal være deklarerede og en del

af tilbudsportalen under den matrikel, som indsatserne udgår fra. Dermed bliver det Socialtilsy-

nets ansvar at følge og føre tilsyn med udviklingen i de matrikelløse indsatser og tilbud.

ORGANISERINGEN AF DET HØJTSPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5