BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24, Transportudvalget 2023-24, Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
MOF Alm.del Bilag 592, TRU Alm.del Bilag 293, BUU Alm.del Bilag 224, KEF Alm.del Bilag 352
Offentligt

Høringssvar

Sundhedsstruktur-

kommissionens

afrapportering

DANSKE REGIONER, JULI 2024

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 1

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Høringssvar

Indledning

Danske Regioner takker regeringen for muligheden for at afgive høringssvar til Sundhedsstruktur-

kommissionens rapport. Vi vil også gerne rose regeringen for at have nedsat kommissionen og for

at invitere til en fordomsfri debat om, hvordan vi styrker det samlede sundhedsvæsen og skaber

bedre sammenhæng for patienterne.

Vi har budt ind med vores forslag om at samle ansvaret for sundhedsvæsenet og værdsætter, at

meget er afspejlet i rapporten, herunder især det store fokus på vigtigheden af en samling af op-

gaver hos samme myndighed med et øget kædeansvar samt en reform af almen praksis.

Vi er i Danske Regioner helt enige i, at der skal reformer til, hvis vi skal lykkes med at styrke det

samlede sundhedsvæsen. Kommissionen har et stærkt fokus på behovet for at udvikle det primære

sundhedsvæsen. Vi er enige. Med reformen fra 2007 fik regionerne et klart ansvar for udviklingen

af hospitalerne. Siden da er det lykkedes at omstille sygehusvæsenet, specialisere sygehusstruktu-

ren, så vi i dag kan behandle langt flere patienter, behandle dem hurtigere og med en kvalitet og

en effektivitet, der kan måle sig med de bedste hospitaler i verden. Den udvikling ønsker ingen at

sætte over styr.

Men udviklingen i det nære sundhedsvæsen er ikke fulgt med. Hvert år kommer tusindvis af bor-

gere på hospitalet med tilstande, der kunne have været forebygget, behandlet hjemme eller tæt

på, hvor de bor. Og hver dag er der ca. 100 færdigbehandlede patienter, som ikke kan udskrives fra

hospitalet, fordi der mangler et tilbud til dem i det nære sundhedsvæsen.

Regionerne har de senere år prioriteret en markant del af væksten i sundhedsvæsenet til praktise-

rende læger og udgående funktioner fra sygehusene, der løfter kvaliteten i det nære. Men vi må

erkende, at det som hovedregel kun lader sig gøre i det omfang, at ansvar og finansiering er klart

placeret i regionerne. Udviklingen af de nære sundhedsindsatser begrænses således af de struktu-

relle rammer, der opdeler ansvaret og finansieringen af sundhedsindsatsen i forskellige sektorer

og lovgivninger. Hver sektor fokuserer på sin del af kæden, ikke på helheden.

Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der bryder

med silotænkning og samler ansvaret og økonomien for alle sundhedsindsatser. Dét vil skabe et

stærkt incitament til at investere massivt i forebyggende indsatser, som kan gøre borgerne mere

selvhjulpne og raske, så flere kan leve bedre liv, og færre får behov for at komme på hospitalet.

Rapportens forslag til forskellige forvaltningsmodeller indeholder mange positive elementer. Men

ingen af modellerne leverer i sig selv en løsning, der både skaber sammenhæng, høj kvalitet og

mest mulig sundhed for pengene

uden

unødvendige transaktionsomkostninger og

uden

at gamble

med kvaliteten på hospitalerne.

Danske Regioner foreslår derfor i dette høringssvar en retning for

en fjerde model.

En model, der

samler ansvaret for sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner.

Sundhedsvæsenet drives bedst i en geografi, der ikke er for langt væk til at levere løsninger tæt på

borgerne, men hvor kapaciteten og kompetencerne samtidig er tilstrækkelige, også til at modvirke

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 2

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

den strukturelle ulighed i sundhed. Derfor mener vi, at ansvaret er bedst placeret på det regionale

niveau. Med flere regioner risikerer vi, at de mange års udvikling og specialisering af sygehusene

siden sidste reform går tabt, og at danskerne får en mere ulige adgang til sundhedsvæsenet. Færre

regioner og et mere centraliseret sundhedsvæsen vil omvendt skabe unødig afstand til de lokale

forhold og svække den politiske opmærksomhed på landdistrikterne. En stor forskel i størrelsen

mellem regioner vil desuden skabe en uhensigtsmæssig ubalance på tværs af landet. Derfor mener

Danske Regioner, at de nuværende fem regioner udgør den bedste struktur for et samlet sund-

hedsvæsen med et samlet ansvar.

Som det fremgår af kommissionens rapport, kan der være forskellige modeller for, hvor langt det

samlede ansvar - eller kædeansvaret - skal række. Men det er vores vurdering, at med et samlet

ansvar for den patientrettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, herunder

akutpladser, akutteams og de dele af den kommunale sygepleje, der er beskrevet i den mindre

opgavesamling, kan regionerne sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af landet - uden

nødvendigvis at udføre alle opgaver selv.

Kommissionen foreslår nye stående nærudvalg, som på vegne af regionen får til opgave udvikle og

udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsamfund. Det vil

løse behovet for at styrke nærheden i en model med fem regioner med et samlet kædeansvar.

Forslaget uddybes i afsnittet ”Model 4: De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet med få

transaktionsomkostninger”.

Danske Regioner vil til gengæld på det kraftigste advare mod kommissionens anbefaling om, at

regionerne skal overgå til at være rene sundhedsregioner. Det er uforståeligt og i modstrid med

kommissionens grundige og fagligt funderede arbejde på sundhedsområdet, at

sundhedseksper-

terne i kommissionen – helt uden nærmere analyse - kommer med så vidtgående forslag om både

socialområdet, miljø, klima, transport og uddannelse.

Læsevejledning

I det følgende uddyber vi ved først at kommentere de tværgående anbefalinger og

dernæst de tre foreslåede forvaltningsmodeller. Afslutningsvis foreslår vi at kombinere

elementer fra de tre modeller i en model 4, som vi mener, ville kunne levere den største

effekt for borgerne, mest mulig sundhed for pengene og med lavest mulige transaktions-

omkostninger.

Der er desuden udarbejdet to bilag vedrørende det regionale ansvar uden for sundheds-

området.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 3

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Kommentarer til de tværgående

anbefalinger

Anbefaling 1:

Kapacitetsudvidelse og ændret organisering

af det almenmedicinske tilbud

Danske Regioner bakker op om, at det er nødvendigt at styrke det almenmedicinske tilbud bl.a.

ved at sikre investeringer i flere almenmedicinske læger til almen praksis, og at almen praksis der-

med rustes til at løfte endnu flere opgaver. Det er vigtigt, at væksten i antallet af praktiserende

læger i første omgang sker i de områder, hvor der i dag mangler læger, eller hvor de enkelte læger

har en stor arbejdsbyrde, fordi patienterne har mange sygdomme og problemstillinger, som den

praktiserende læge skal håndtere. Danske Regioner er enige med kommissionen i, at der skal ind-

føres differentierede patientnormer, så læger i områder med stor sygdomsbyrde skal have færre

borgere tilknyttet, mens læger i områder med lavere sygdomsbyrde skal have flere tilknyttet.

Honorarsystemet skal samtidig tage højde for de differentierede patienttal, så indtjeningen er

mindst den samme i områder med lavere normtal og mere syge patienter.

En forudsætning for yderligere investeringer i almen praksis er, at der opnås sikkerhed for, at inve-

steret økonomi går til de ønskede formål og til de patientmålgrupper, som får mest gavn af almen-

medicinsk udredning, behandling og opfølgning tæt på egen bopæl. Derfor bakker Danske Regio-

ner op om kommissionens anbefalinger om en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.

Herunder et mere smidigt aftalesystem, bedre faglig ledelse, bedre muligheder for at allokere

ressourcer efter sundhedsbehov og bedre muligheder for, at den lokale myndighed kan varetage

sine forpligtelser til at levere almenmedicinske tilbud til alle borgere.

Danske Regioner bakker overordnet set op om alle de ni forslag. Hvis forslagene implementeres,

vil det bane vejen for et fagligt styrket og mere koordineret almenmedicinsk tilbud. Dog mener vi,

at man bør være opmærksom på følgende ved implementeringen af forslagene.

Kommissionen foreslår at lægge flere planlægningskompetencer i Sundhedsstyrelsen, herunder

også i forhold til tilgængelighed mv. Det er vigtigt, at beskrivelsen af de opgaver, det almenme-

dicinske tilbud skal varetage, og eventuelt det serviceniveau, der skal tilbydes, er afstemt med de

ressourcer, der er til rådighed såvel økonomisk som kapacitetsmæssigt. Danske Regioner finder

det relevant, at en række faglige afklaringer sker i Sundhedsstyrelsen, men det vurderes generelt

mest hensigtsmæssigt, at det er den direkte ansvarlige myndighed, som får adgang til at fastlæg-

ge krav til fx tilgængelighed. Det skyldes, at opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud

fortsat bør være tæt afstemt med den faglige dialog og ledelse lokalt.

Danske Regioner er enige i, at der er behov for en ny honorarstruktur, som kan rumme, at opga-

verne udvikler sig over tid, og hvor det er muligt, at honorarstrukturen motiverer til at tage nye

fx digitale løsninger i brug og dermed omlægge arbejdsopgaverne, uden at det skal afvente en

økonomisk forhandling.

Bedre muligheder for faglig ledelse og allokering af ressourcer efter sundhedsbehov kræver, at de

relevante myndigheder har bedre forudsætninger for at tilgå kvalitetsdata og øvrige data, end de

har i dag. Det er afgørende, at der ikke lovgivningsmæssigt er begrænsninger på brug af kvalitets-

data, da det ofte blokerer muligheden for at anvende disse data til faglig ledelse og dialog samt

planlægning, styring og det tværsektorielle arbejde. Det skal derudover være helt tydeligt i lovgiv-

ningen, at fx ordinationsdata, henvisningsdata og diagnosekoder på individniveau kan anvendes

til kontrol- og planlægningsformål på klinik- og yderniveau.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 4

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Danske Regioner er positive over for at ændre aftalemodellen som foreslået af kommissionen, men

opfordrer til, at et nyt system tilrettelægges så ubureaukratisk som muligt for den ansvarlige myn-

dighed, så processen omkring tilbagebetalingskrav og sanktioner ikke bliver mere besværligt end

i dag. Der bør desuden i langt højere grad være mulighed for at følge op over for praktiserende

læger og i sidste ende udelukke læger fra at praktisere, hvis der ikke leveres et tilbud til patienten,

der lever op til de faglige forventninger eller systematisk ikke ligger inden for fagligt anerkendte

standarder.

Anbefaling 2:

Ny organisering af digitalisering og data

Danske Regioner er enige med kommissionen i, at digitalisering er helt centralt i den fortsatte

udvikling af det danske sundhedsvæsen. Det er en væsentlig forudsætning for at løse udfordringer

med mangel på arbejdskraft og for at sikre mere effektive og sammenhængende patientforløb på

tværs af hospitaler, kommuner og praksissektor. Danske Regioner bakker derfor op om, at der ud-

arbejdes én fælles digital strategi for sundhedsvæsenet. Ligesom vi mener, at det er fornuftigt at

styrke den fælles planlægningskompetence på området, herunder muligheden for at stille binden-

de krav til regioner, kommuner og praksissektor.

Danske Regioner støtter, at der etableres en national organisation, Digital Sundhed Danmark,

for hele sundhedsvæsenet. En fælles national organisation vil kunne spille en vigtig rolle i at dri-

ve og videreudvikle den fælles nationale it-infrastruktur, der går på tværs af sektorer, som f.eks.

den fælles telemedicinske infrastruktur (FUT), den fælles meddelelseskommunikation (MedCom),

Sundhedsjournalen, Det Fælles Medicin Kort (FMK) og den Nationale Service Platform (NSP). An-

svaret for de nationale borgerrettede løsninger som sundhed.dk, MinSundhed app’en og MinLæge

app’en kan ligeledes tilknyttes den fælles service- og leveranceorganisation. Det er vigtigt, at den-

ne nye organisation ejes og drives i fællesskab mellem stat, regioner og kommuner for at sikre et

tydeligt ejerskab hos alle tre myndigheder.

Vi vil derimod stærkt advare imod forslaget om, at Digital Sundhed Danmark også skal drive og

udvikle lokale og regionale løsninger som f.eks. de elektroniske patientjournaler (EPJ) og kommu-

nernes elektroniske omsorgssystemer (EOJ). Det danske sundhedsvæsen er et af de mest digitali-

serede i verden med flere tusinde fagsystemer, som spiller sammen med bl.a. EPJ-systemerne, og

den position er bl.a. kommet gennem en tæt dialog mellem fagfolk og de it- og driftsansvarlige.

Det må vi ikke sætte over styr med en centralisering, der distancerer udvikling og drift af disse

systemer fra den kliniske hverdag på sygehuse og i kommuner. Der er efter vores opfattelse ingen

gevinster – hverken fagligt eller økonomisk - i at opbygge en meget stor centraliseret driftsorgani-

sation uden kobling til den kliniske hverdag.

Der er et stort behov for at lette og udvide sundhedspersonalets adgang til og brug af sundheds-

data på tværs af sektorer. Det vil styrke behandlingen af den enkelte patient og lette arbejdsgan-

gene for de sundhedsfaglige. Danske Regioner har foreslået, at det kan ske ved, at der etableres

en fællesoffentlig sundhedscloud. Den opgave bør også placeres i Digital Sundhed Danmark.

Kommissionens forslag er, at Digital Sundhed Danmark også skal understøtte skalering og imple-

mentering af lovende sundhedsinnovation. Det er imidlertid en misforståelse, at der er en tæt

sammenhæng mellem fælles it- og datainfrastruktur på den ene side og innovation af behandlings-

former, der skal frigøre tid og arbejdskraft i klinikken, på den anden side. Placeringen af opgaven

med at skalere innovative sundhedsløsninger i en it-organisation vil ikke fremme udvikling og ska-

lering af nye løsninger i sundhedsvæsenet – tværtimod, da det vil kræve helt andre kompetencer

og arbejdsprocesser.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 5

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Danske Regioner har tidligere foreslået et Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal sikre

investering i og udbredelse af innovative arbejdskraftsbesparende løsninger. Danske Regioner vil

derfor stærkt anbefale, at der – uafhængigt af kommissionens anbefalinger på it- og dataområdet

- arbejdes videre med at etablere et Nationalt Center for Sundhedsinnovation med fokus på skale-

ring af innovative sundhedsløsninger.

Anbefaling 3:

Tilpasset fordeling af ressourcer i

sundhedsvæsenet

Danske Regioner er helt enige i, at det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at der er

et balanceret ressourceforbrug på tværs af det specialiserede og almene sygehusområde og på

tværs af landet. Danske Regioner bakker derfor op om anbefalingen om en national sundhedsplan,

der understøtter en fordeling af ressourcerne, som afspejler befolkningens behov på tværs af sek-

torer og geografi.

Den nationale sundhedsplan har et højt ambitionsniveau og indeholder mange relevante udvik-

lingstiltag, herunder etablering af sundhedscentre, strategisk styring og dimensionering af den

lægelige grund- og videreuddannelse, mere balanceret specialeplanlægning mv. Det er vores

opfattelse, at der bør udarbejdes en række klare pejlemærker for sundhedsplanen, herunder at

planen ikke skal medføre øget bureaukrati, at der skal sikres muligheder for at tage lokale hensyn i

planlægningen og at inddrage socioøkonomiske forhold, hensyn til lokal mulighed for rekruttering

mv. Der er brug for, at en sådan plan udarbejdes i et meget tæt samarbejde med regionerne og

Danske Regioner.

På trods af de mange positive takter i anbefalingen om en national sundhedsplan er det samtidig

Danske Regioners vurdering, at flere af kommissionens forslag ikke vil have den ønskede effekt og

risikerer at føre til en svækkelse af de seneste årtiers landvindinger for patienterne på sygehusene.

Ligesom der mangler opmærksomhed på, at der fortsat vil være brug for at robustgøre og styrke

den specialiserede indsats, så vi også fremover kan tilbyde fx kræft- og hjertebehandling af høj

kvalitet samt udbygge grundlaget for forskning, sundhedsinnovation og vækst inden for life scien-

ce-industrien.

Det gælder især kommissionens forslag om, at det årlige løft af regionernes økonomi på 750 mio.

kr. til at dække det demografiske træk frem mod 2030 fremadrettet målrettes almenmedicinske

tilbud og nationale kvalitetsstandarder i kommunerne.

Danske Regioner er enige i, at der er behov for et løft af investeringerne i sundhedstilbud uden for

hospitalerne, herunder i almen praksis. Men Danske Regioner finder, at kommissionen har for snæ-

vert fokus på opgaveflytning til almen praksis og kommunerne. En reel omstilling til et mere nært

sundhedsvæsen handler i lige så høj grad om, at sygehusene i fremtiden skal have en endnu mere

udadvendt rolle, herunder fx telemedicinske løsninger, udadvendte sygehusfunktioner, akutte ud-

gående funktioner, specialistrådgivning af almen praksis, speciallægepraksis og den præhospitale

indsats med udgående paramedicinere, som også er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen og

forebyggelsen af sygehusindlæggelser.

Samtidig finder vi, at forslaget indeholder elementer, som giver anledning til alvorlig bekymring:

Kommissionen foreslår, at de regionale demografimidler skal anvendes på opgaver i kommunerne

og i almen praksis. Demografimidlerne finansierer i dag den stigende efterspørgsel efter sygehus-

behandling i takt med, at vi bliver flere ældre, og flere danskere dermed fx får kræft og hjertesyg-

dom, som kræver specialiseret behandling på sygehusene. Forslaget betyder dermed reelt, at man

tager pengene fra behandling af patienter med fx kræft og hjertesygdom for bl.a. at finansiere

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 6

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

kvalitetsstandarder i kommunerne, som erfaringsmæssigt har meget begrænset effekt for aflast-

ningen af sygehusene. Det risikerer at svække den behandling af alvorlig sygdom, som er opbygget

de seneste 15-20 år.

Kvalitetsstandarder kan være et vigtigt redskab til at løfte kvaliteten i det nære. Men hvis vi for

alvor skal skabe kvalitet i det nære, kræver det et samlet kædeansvar, som sikrer de rette incita-

menter til udvikling og innovation i det nære. Erfaringerne viser, at udbygningen af kvalitetsstan-

darder for kommunerne går meget langsomt og for ofte ender med ikke-bindende standarder,

fordi der skal forhandles DUT for hver enkelt opgave. Derfor har det vist sig svært at sikre en ens-

artet høj kvalitet og tilgængelighed i de forebyggende og nære tilbud. En udbygning af det nære

sundhedsvæsen efter modellen med kvalitetsstandarder vil derfor betyde en voldsom vækst i de

samlede sundhedsudgifter og mindre sundhed for pengene end i dag. Samler man derimod finan-

sieringen af flere opgaver i samme budget og samme myndighed, vil investeringer i at forebygge

indlæggelser, drive akutpladser med de rette kompetencer m.v. være en investering i at forebygge

endnu dyrere indlæggelser. Det vil føre til et helt andet tempo og ambitionsniveau i udviklingen af

sundhedsvæsenet uden for sygehusene.

Danske Regioner anerkender, at det har været en forudsætning for Sundhedsstrukturkommissio-

nens arbejde at komme med udgiftsneutrale anbefalinger. Men Danske Regioner understreger, at

der er behov for fortsat at investere i sundhedsvæsenet – også udover hvad en snæver demogra-

fiberegning tilsiger - og noterer sig bl.a. at regeringen har afsat 5 mia. kroner frem mod 2030 til at

løfte sundheden. Danske Regioner er enige i, at en del af væksten i det samlede sundhedsvæsen

skridt for skridt skal flyttes ud i det nære, i takt med at virkningsfulde forebyggende indsatser

aflaster sygehusene. Det vil gå ud over patienterne, hvis der skæres ned på sygehusene, før der

er etableret reelle løsninger i det nære, som aflaster sygehusene. Det er vigtigt, at væksten i det

nære ikke sker på bekostning af landvindingerne for patienter med behov for specialiseret be-

handling på sygehusene. Derfor er det stærkt bekymrende, at kommissionen ikke har vurderet

konsekvenserne af den manglende finansiering af sygehusbehandlingen – ikke mindst i en situati-

on, hvor udgiftspresset allerede i dag er meget stort.

Kommissionens forslag tager heller ikke højde for, at indsatser i det nære ikke nødvendigvis kan

omsættes til gevinster på hospitalerne på kort sigt, men i bedste fald kan påvirke efterspørgslen

på længere sigt. Danske Regioner vil i den forbindelse påpege, at Sundhedsstyrelsen overvurderer

omfanget af unødvendig behandling, da deres vurdering indirekte bygger på primært amerikanske

tal, som ikke kan overføres til danske forhold. Den omstilling, der skal ske, må derfor forudsætte,

at der først opbygges kapacitet i det nære sundhedsvæsen, før der fjernes finansiering fra hospita-

lerne. Ellers risikerer vi at stå med hospitaler, der ikke kan udføre deres opgave og må gennemføre

uhensigtsmæssige spareplaner, uden at patienterne har et alternativ i det nære.

Danske Regioner undrer sig også over, at kommissionen ikke medtænker, at demografimidlerne

til ældre- og sundhedsområdet i kommunerne vil kunne øge kapacitet og kompetence i det nære

sundhedsvæsen. Frem mod 2030 har regeringen afsat 11,25 mia. kr. til at dække den demografiske

vækst, heraf er den markant største del (6,75 mia. kr.) afsat til kommunerne. Vi vil anbefale, at der

skabes sikkerhed for, at midlerne anvendes på sundheds- og ældreområdet, og at de målrettes

indsatser, der har en aflastende effekt for det samlede sundhedsvæsen.

Afslutningsvist vil Danske Regioner fremhæve, at rapportens konklusion om, at en større del af

sundhedsudgifterne i Danmark går til den mest specialiserede del af sundhedsvæsenet sammen-

lignet med andre lande, bygger på forkerte forudsætninger. Mens den opgørelse, som rapporten

henviser til, rummer alle de danske hospitalsudgifter, så er der for Holland, Norge, Storbritannien

og Sverige en betydelig andel af landenes sundhedsudgifter, som foregår på et hospital, men ikke

tæller som hospitalsudgifter. Sammenligner man fx Danmark og Sverige via OECD’s faktiske hospi-

talsafgrænsning samt korrigerer for effekten af sygehusmedicin og langsigtet pleje til mennesker

med handicap, falder forskellen i sygehustyngde fra 13 procent til 2,6 procent.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Anbefaling 4:

Styrket sammenhæng og kvalitet i indsatsen

for mennesker med psykiske lidelser

Danske Regioner er meget enige i, at der er behov for et løft af psykiatrien, så behandlingen af

mennesker med psykisk sygdom ligestilles med behandlingen af mennesker med fysiske sygdom-

me. Ligesom vi fuldt ud deler ambitionen om, at samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken

skal styrkes, så mennesker med psykisk sygdom i højere grad end i dag også sikres rettidig udred-

ning og behandling for deres fysiske sygdom. Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør i dag i

snit 7-10 år tidligere end den øvrige befolkning. Overdødeligheden skyldes forskellige forhold, her-

under øget forekomst af risikofaktorer for udvikling af fysiske sygdomme, underdiagnosticering og

mindre effektiv behandling af både psykisk lidelse og somatisk sygdom. Den ulighed skal vi gøre

op med.

Et bredt flertal i Folketinget har i 2022 besluttet en ambitiøs 10-års plan for psykiatrien, hvor vi

med langsigtede investeringer vil udbygge kapaciteten, styrke forebyggelsen og skabe bedre

sammenhæng for mennesker med psykisk sygdom. For Danske Regioner er det afgørende, at im-

plementeringen af 10-årsplanen ikke mister det nødvendige politiske og ledelsesmæssige fokus.

Med kommissionens forslag om en samorganisering af psykiatrien og somatikken risikerer vi, at

ressourcerne vil gå til administrative ændringer fremfor fokus på patienterne. En samling af soma-

tik og psykiatri risikerer at afspecialisere den psykiatri, som gennem mange år har fokuseret på

at opbygge stærke kompetencer. Vi er desuden bekymrede over, at et forslag, som vil ændre så

grundlæggende på den måde, vi i dag har organiseret vores psykiatri, hverken er klart beskrevet

eller grundigt underbygget i rapporten. Det er fx ikke helt klart, om kommissionens anbefalinger

om fælles organisering af psykiatrien og somatikken også indebærer en samlokation. Danske Regi-

oner mener ikke, at en egentlig samlokation er realistisk, da det vil kræve massive investeringer i

nyt sygehusbyggeri de mange steder, hvor psykiatri og somatik i dag er adskilt.

Danske Regioner mener ikke, at der er evidens for forslagets præmis om, at overdødeligheden

blandt mennesker med psykiske lidelser vil blive reduceret ved en samorganisering af psykiatrien

og somatikken. Der er således intet, der tyder på, at lande, hvor psykiatrien og somatikken er sa-

morganiseret, har lavere overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom, end lande, hvor

psykiatrien har selvstændig ledelse og organisering. Samtidig risikerer man at sætte udviklingen

markant tilbage, hvis man splitter de nuværende fem psykiatrier op i flere mindre enheder i til-

knytning til de somatiske hospitaler. Dette gælder ikke mindst i en model med 8-10 regioner.

Danske Regioner er enige i, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem psykiatrien og soma-

tikken om patienter med både psykisk og fysisk sygdom. Regionerne er allerede i dag i fuld gang

med at styrke og integrere samarbejdet om den somatiske indsats for mennesker med psykisk

sygdom, og den indsats skal fortsættes og udbygges. Det gælder fx ordningen med botilbudslæ-

ger på psykiatriske botilbud, socialsygeplejersker på somatiske sygehuse og indførelse af såkaldt

’liaisonsomatik’, hvor det somatiske personale gennemfører somatiske udredninger og behandling

i psykiatrien i et tæt klinisk samarbejde med det psykiatriske personale. I alle regioner arbejdes

der med at systematisere og udbrede konkrete indsatser til integration af psykiatri og somatik for

at sikre, at det implementeres i alle regioner.

Danske Regioner mener, at løsningen på den alvorlige overdødelighed blandt mennesker med

psykisk sygdom også handler om at sikre en bedre sammenhæng og integration mellem den spe-

cialiserede socialpsykiatri og behandlingspsykiatrien, herunder bedre forebyggelse af indlæggelse

og bedre opfølgning efter indlæggelse i psykiatrien for borgere med svær psykisk sygdom. Derfor

foreslår vi at samle ansvaret for bosteder for de sværest psykisk syge og ansvaret for psykiatrien

under én aktør, så der skabes et større incitament til at udbygge de forebyggende og udgående

indsatser og sikre, at de rette sundhedsfaglige kompetencer er til stede. Dette gælder fx botilbud-

steams, hvor sundhedsfagligt personale fra psykiatrien jævnligt følger op på borgere, der bor på

psykiatrisk botilbud og udgående akutindsatser, der kan handle umiddelbart ved borgerens behov

for hjælp.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 8

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Danske Regioner er helt enige i, at udbredelse og bedre udnyttelse af digitale og teknologiske løs-

ninger kan være med til at skabe bedre tilgængelighed, sammenhæng og hurtigere hjælp på rette

niveau. I regionernes udspil ”Let

og hurtig psykisk hjælp”

er det beskrevet, hvordan digitale tilbud

kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser i en ”stepped care model”. Dertil har Regionernes

Taskforce for Digital Psykiatri peget på en række tilbud, der bør videreudvikles systematisk med

henblik på landsdækkende udbredelse. Det foreslås også i dette udspil, at regionerne skal have lov

til at etablere og drive egne klinikker med psykologbehandling med tilskud for voksne eller veder-

lagsfrit for 18-24-årige med angst eller depression i områder, hvor der er lange ventelister. Disse

forslag vil bidrage til at mindske det aktuelle pres på psykiatrien.

Anbefaling 5:

Private aktører og rettigheder

Danske Regioner ser generelt positivt på de forslag, som kommissionen har fremsat for de prakti-

serende speciallæger. Der er brug for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre en geografisk

spredning af speciallægerne, så der er et reelt og lige tilbud om specialiseret behandling i alle dele

af landet. Det er også fornuftigt at få skabt mere ledelseskraft og styrket organisatorisk fokus ift.

praktiserende speciallæger.

Det er positivt, hvis der skabes klare rammer og gennemsigtighed omkring, hvilke ydelser der skal

udføres i speciallægepraksis, samtidig med at man lokalt fortsat kan tilrettelægge det konkrete

tilbud ud fra de behov, der måtte være. Pga. forskellige regionale forhold, fx i forhold til rekrut-

tering, er arbejdsdelingen mellem hospitaler og speciallægepraksis forskellig rundt om i landet.

Danske Regioner har selv foreslået, at flere ydelser skal flyttes fra hospitalerne og ud i speciallæge-

praksis og foreslået en række tiltag, der kan understøtte denne udvikling.

Danske Regioner ser positivt på en udvikling, hvor der skabes en bedre fordeling af speciallæge-

ressourcerne geografisk. Det vil være vanskeligt at flytte de eksisterende pga. aftalemæssige bin-

dinger. Men Danske Regioner bakker op om flere specialiserede funktioner i form af praktiserende

speciallæger ude i praksis. Ved seneste overenskomst blev der indført en bestemmelse om satellit-

praksis, som kan bidrage til en bedre geografisk fordeling til en vis grad.

Speciallægepraksis er generelt langt fremme i arbejdet med kvalitet og deling af data mv. Det er

vigtigt, at en ny organisatorisk struktur ikke bremser denne udvikling.

Danske Regioner vil i øvrigt bemærke, at der er for lidt fokus på den øvrige praksissektor i rappor-

ten – herunder på andre faggrupper end læger. Den øvrige praksissektor varetager også en væ-

sentlig del af sundhedsvæsenets opgaver, og mange patienter oplever også udfordringer i forhold

til sammenhæng med denne del af sundhedsvæsnet.

Anbefaling 6:

Reformsekretariat

Danske Regioner er enige med kommissionen i, at det er vigtigt med et fokus på implementering

og ledelseskraft i en kommende sundhedsreform. Men Danske Regioner advarer imod opbyg-

ningen af et større bureaukrati og opfordrer til, at der til gengæld kommer større fokus på beho-

vet for ressourcer i forbindelse med den konkrete implementering i sektorerne.

Danske Regioner vil opfordre til, at implementeringen decentralt er i centrum, og at der eventuelt

etableres et fælles sekretariat, som har fokus på at fjerne barrierer, afklare regler og rammer og

bidrage til at løse de problemer, som de decentrale myndigheder måtte møde i forbindelse med

implementeringen af reformen.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 9

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Kommentarer til de tre

forvaltningsmodeller

Model 1:

Enhedssundhedsvæsen med sundheds- og

omsorgsregioner

Danske Regioner er enige i, at der er behov for at samle budget- og opgaveansvaret for hospitaler

og nære sundhedsindsatser, så vi får en sundhedsstruktur, der bidrager til mere sammenhængen-

de forløb for patienterne, og hvor ansvaret ikke er spredt ud på flere forskellige sektorer. Det vil

skabe stærke økonomiske incitamenter til at løse mere i det nære og investere i forebyggende ind-

satser, hvor det er bedst for borgeren, omkostningseffektivt og arbejdskraftbesparende. Dermed

vil incitamenterne vende rigtigt: Sundhedsvæsenet vil have en fælles interesse med borgerne i at

udbygge kapaciteten, kvaliteten og rettidigheden i de nære og digitale sundhedstilbud, så flest

muligt undgår en unødvendig indlæggelse.

Ligeledes gælder det på lovgivningsområdet, hvor opdelingen i forskellige lovkomplekser og ad-

ministrative sektorer skaber barrierer for de ansatte, som ikke kan dele data, økonomi eller ansvar.

Derfor mener Danske Regioner, at der er behov for at samle alle sundhedsopgaver og

de facto

sundhedsopgaver i sundhedsloven. Man bør kunne forvente samme tilgang til kvalitet i sundhed

uden for som inden for hospitalernes mure.

I dag er sundhedsområdet opdelt i en sundhedslov, en psykiatrilov og en servicelov. Men særligt

opdelingen mellem sundhedslov og servicelov er problematisk. Logikken i serviceloven passer ikke

til et moderne sundhedsvæsen, og opdelingen i to forskellige logikker, to lovkomplekser og to

administrative sektorer skaber barrierer for samarbejdet mellem ansatte, der burde have hensynet

til borgeren som det fælles mål. De kan ikke dele data, økonomi eller ansvar, og de kan ikke levere

en sammenhæng for de borgere, som har forløb, der går på tværs af sektorgrænserne. Det rammer

især ældre borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk sygdom – og det ram-

mer ofte nogle af de mest ressourcesvage borgere ekstra hårdt.

Danske Regioner mener ikke, at en samling af opgaver kræver oprettelse af flere og nye regioner.

De eksisterende regioner har en størrelse, så de kan håndtere flere opgaver, end de gør i dag. Se

særskilt afsnit om regionernes øvrige opgaver.

En opsplitning i flere regioner risikerer til gengæld at sætte en velfungerende styring af det spe-

cialiserede sundhedsvæsen over styr og dermed svække behandlingen af alvorlige og livstruende

sygdomme. Samtidig risikerer man en væsentlig grad af suboptimering inden for det specialisere-

de område.

Udfordringerne i sundhedsvæsenet bliver ikke løst med hverken flere eller færre regioner. Til gen-

gæld vil der være store transaktionsomkostninger forbundet med ændringer i regionsstrukturen,

og man risikerer at gamble med den hospitalsstruktur, der har været afgørende for, at vi bl.a. har

rykket kræftbehandlingen op i en helt anden liga end i amternes tid.

Danske Regioner anbefaler, at man sparer de transaktionsomkostninger, der vil være forbundet

hermed. I en struktur med fem regioner ville de nærudvalg, som kommissionen foreslår, kunne

sikre den ønskede nærhed i mindre geografiske områder. Danske Regioner bakker således op om,

at der ved en større samling af sundhedsvæsenet i regionerne også skabes en regional styreform,

som giver bedre mulighed for at understøtte, at tilrettelæggelsen af opgaver tilpasses lokale

behov. Herunder at udvalgene kan varetage dialogen med bl.a. kommuner, praksisaktører og er-

hvervsliv.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 10

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Yderligere bemærkninger til nærudvalg gives under afsnittet ”De vigtigste forbedringer af sund-

hedsvæsenet med få transaktionsomkostninger”.

Samlingen af sundhedsopgaverne hos én myndighed og i én lovgivning er efter Danske Regioners

opfattelse helt afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Til gengæld ser Danske Regioner

ikke behov for, at det samlede ansvar skal omfatte hele ældreområdet, herunder plejehjem og

praktisk hjælp m.v. I en model med fem regioner vil det være tilstrækkeligt at samle den patien-

trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser, akutpladser, akutteams og dele

af den kommunale sygepleje (jf. den mindre opgavesamling i rapporten) hos regionerne.

At samle det politiske og økonomiske ansvar er ikke det samme som, at regionerne skal udføre op-

gaverne. Således vil kommuner af en vis størrelse fortsat kunne drive en integreret ældre- og sund-

hedsindsats efter aftale med regionen, ligesom en regional indsats i mindre kommuner ikke altid

vil indebære, at regionale medarbejdere skal udføre indsatsen. Et eksempel på denne type samar-

bejde i dag er plejehjemslæger, som er et vigtigt redskab til at forebygge unødvendige indlæggel-

ser og genindlæggelser. Denne ordning er i dag aftalt mellem regionerne og PLO og finansieret af

regionerne, men det betyder ikke, at regionale medarbejdere er involveret i det daglige samarbej-

de mellem lægen og plejehjemmet. På tilsvarende vis vil et regionalt politisk og økonomisk ansvar

for sundhedsindsatserne i det nære ikke nødvendigvis indebære regional udførelse af opgaverne.

Model 2:

Statsligt enhedssundhedsvæsen

Det er Danske Regioners vurdering, at udviklingen af sundhedsvæsenet sikres bedst i en decentral

struktur med en direkte folkevalgt ledelse, der har kendskab til de særlige forhold, som kendeteg-

ner de enkelte landsdele. Danske Regioner vil derfor advare mod den centralisering, som denne

model foreslår, og som går i den modsatte retning af et mere nært sundhedsvæsen. De decentralt

folkevalgte er borgernes stemme ind i et ofte stort og tungt system, der kan være svært at ændre,

og det er erfaringsmæssigt politikerne, der er i stand til at stille krav til systemet og prioritere

opgaver, geografi og ressourcer på en måde, som er afstemt med borgerne i de enkelte dele af

landet.

Sundhedsområdet er det største enkeltstående velfærdsområde. Derfor må det aldrig blive uklart,

hvem borgerne kan stille til ansvar for de sundhedspolitiske beslutninger. For det betyder noget,

om man lokalt har indflydelse. Ligesom det har en stor værdi i sig selv, at det i dag er folkevalgte

fra f.eks. Kalundborg, Slagelse og Nakskov, der er med til at afgøre lokale sundhedspolitiske be-

slutninger i Region Sjælland.

Danske Regioner er enige med kommissionen i, at forslaget vil medføre manglende politisk kapaci-

tet med risiko for, at for mange enkeltsager vil udfordre en hensigtsmæssig prioritering. Ligeledes

er Danske Regioner enige med kommissionen i, at denne model vil give væsentlige styringsudfor-

dringer og i øvrigt indebærer betydelige transaktionsomkostninger med konsekvenser for både

økonomi og medarbejdere. Danske Regioner bemærker også, at der ikke i øvrigt er erfaring med,

at statslig styring giver større ensartethed eller bedre service.

Model 3:

Sundhedsregioner

Danske Regioner ser med stor bekymring på kommissionens forslag om færre regioner. Vi ser to

meget grundlæggende problemer med denne model, da man 1) risikerer at skabe større ulighed i

sundhedsvæsenet og 2) ikke løser problemerne med sektoropdeling og mangel på sammenhæng.

Modellen løser således ikke sundhedsvæsenets mest centrale udfordringer.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 11

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Større regioner vil føre til større geografisk ulighed frem for at mindske den – og dermed resultere

i det stik modsatte af de politiske intentioner. En sådan model vil være en centralisering af sund-

hedsvæsenet og vil svække borgernes demokratiske indflydelse.

Det vil især være til ugunst for befolkningen i yderområderne, idet man i tyndtbefolkede områder

vil have færre lokale repræsentanter i regionsrådet end borgerne i tætbefolkede områder. Derfor

vil det på ingen måde være givet, at det politiske flertal vil tale udkantens sag. Danske Regioner

noterer sig, at kommissionen selv peger på, at færre regioner vil medføre stordriftsulemper og vil

have store implementeringsomkostninger.

Det er Danske Regioners vurdering – i tråd med kommissionens – at fx en stor østregion vil medfø-

re en geografisk skævvridning på tværs af landet, hvor én stor region vil have en væsentlig fordel

op imod tre vestdanske regioner. Det giver risiko for en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer

på tværs. Samtidig kan det have en væsentlig demokratisk slagside, idet borgernes kendskab og

opbakning til det regionale demokrati vil blive forringet, fordi afstanden til indflydelse opleves at

være for stor. Dette kan betyde en lavere stemmeprocent ved regionalvalg samt medføre, at færre

borgere vil engagere sig i regionalpolitik og stille op til regionalvalg, fordi den regionale identitet

går tabt, og det bliver vanskeligt at spejle et lokalt engagement i en storregion.

Det samlede regionale ansvar giver allerede med fem regioner mulighed for at koble sygehuse

sammen under samme ledelse for at sikre en bedre fordeling af personaleressourcer. Dette ses

f.eks. i Region Sjælland, hvor Nykøbing Falster sygehuse er fusioneret med Sjællands Universitets-

hospital. Det samme gælder for den tværgående anbefaling om national styring af almenmedicin-

ske tilbud eller om øget koordinering inden for IT-området. Disse greb bliver ikke mere effektive

ved tre regioner.

Ligeledes har det betydning for patienterne, at behandlingen foregår tættere på borgeren. Ved

færre regioner vil der være risiko for, at der ikke i samme grad blive prioriteret at have sundheds-

tilbud i yderområder. Dertil kommer, at regionerne allerede i dag har en forholdsvis høj selvforsy-

ningsgrad for sygehusbehandling. Region Sjælland, som har den laveste selvforsyningsgrad, ligger

på omkring 80 pct, mens Region Nordjylland ligger på over 90 pct.

Det er et afgørende problem for modellen, at den reelt ikke løser de store udfordringer, som kom-

missionen selv tegner op med manglende kædeansvar i den nuværende struktur. Strukturkommis-

sionen foreslår under denne model at fastholde den nuværende opgave- og ansvarsfordeling på

sundheds- og ældreområdet, hvilket gør Danske Regioner alvorligt bekymret for, at man med den-

ne model er alt for uambitiøs og ikke tager hånd om de problemer, sundhedsvæsenet står i. Som

tidligere nævnt er det Danske Regioners opfattelse, at de nuværende regioner vil kunne håndtere

langt flere opgaver end i dag, og vi vurderer, at rapporten mangler klarhed omkring, hvorfor der

ikke lægges op hertil. Dette set i lyset af, at kommissionen selv vurderer, at det samlede opgave-

og budgetansvar er af afgørende betydning.

Strukturkommissionen peger selv på en række kompenserende tiltag som fx kvalitetsstandarder,

jf. Danske Regioners kommentarer til anbefaling 3, men den fortsatte sektoropdeling vil fortsat

skabe markante barrierer, som forhindrer den nødvendige udbygning af det nære sundhedsvæsen

og gøre det umuligt at skabe den sammenhæng, som borgerne med rette forventer. Dermed vil

der heller ikke ske en tilstrækkelig udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Det er således vurde-

ringen, at de kompenserende tiltag, der foreslås, i alt for lille grad håndterer de udfordringer, der

er.

Med denne model opnår man desværre heller ikke den gevinst, der er ved at samle ansvaret for

sundhedsopgaven og den tilknyttede økonomi, idet der ikke skabes et incitament til at investere

massivt i de forebyggende indsatser og nære tilbud, som kan medvirke til at forebygge indlæggel-

ser og aflaste hospitalerne. Udviklingen af endnu et resultatafhængigt tilskud i forlængelse af de

dårlige erfaringer med den kommunale medfinansiering, vurderer Danske Regioner ikke vil give de

nødvendige incitamenter.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 12

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Endelig forekommer det helt uforståeligt, at der i en model med 3-5 regioner skulle være behov

for at fjerne regionernes opgaver ud over sundhedsopgaven. Der er tværtimod på en række om-

råder som det specialiserede socialområde samt miljø- og klimaområdet et stort potentiale for at

udvide regionernes opgaver, da den regionale geografi er velegnet til at løse samfundsmæssige

udfordringer omkring klimatilpasning, miljøtilsyn med virksomheder og fagligt bæredygtige ind-

satser på det højt specialiserede socialområde.

Model 4:

De vigtigste forbedringer af sundhedsvæsenet

med få transaktionsomkostninger

Kommissionens modeller indeholder hver for sig mange gode elementer og forslag. I det følgende

beskrives et forslag til en kombinationsmodel, der imødekommer behovet for sammenhæng, nær-

hed og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet – og gør det med lavest mulige transaktionsom-

kostninger. Modellen skal ses i sammenhæng med Danske Regioners kommentarer og ønsker til de

tværgående anbefalinger.

Organisering, styring og finansiering

Den nødvendige opgavesamling og sammenhæng, som understreges i model 1, kan gennemføres

uden at eksperimentere med alt det, der i dag fungerer godt i det specialiserede sundhedsvæsen,

og med væsentligt færre transaktionsomkostninger. Det kan det i en model, hvor ansvaret for det

samlede sundhedsvæsen placeres i de eksisterende fem regionsråd, og hvor den umiddelbare for-

valtning og udvikling af sundhedstilbuddene inden for et afgrænset geografisk område placeres

hos et antal nærudvalg under regionsrådet.

Disse stående udvalg med geografisk ophæng vil have en væsentlig rolle i på vegne af regionen at

udvikle og udbygge de nære indsatser i dialog med sundhedsaktører, civilsamfund og lokalsam-

fund. Det gælder blandt andet samspillet mellem praksissektoren og sygehusene, når flere opga-

ver skal løses uden for sygehusene, og det kan handle om udviklingen af forebyggende tiltag, der

reducerer (gen)indlæggelser som fx Kom Trygt Hjem. Graden af delegation til nærudvalgene skal

ske under hensyntagen til behovet for ensartet, høj kvalitet, som borgerne med rette bør kunne

forvente under et samlet ansvar. Der vil fortsat være et stort behov for at se på tværs af regionen,

og det vil fx være regionsrådets ansvar at sikre sygehusplanlægning, akutberedskab og et geogra-

fisk balanceret budget på tværs af disse nærområder samt stille krav til kvalitet og serviceniveau.

På den måde kan vi sikre både nærheden, tilpasningen til lokale forhold og den geografiske lighed

i fremtidens sundhedsvæsen.

I denne model er et regionalt ansvar ikke ensbetydende med, at regionen skal udføre alle opgaver

selv eller, at den fysiske placering af sundhedstilbud, der drives af kommunerne, nødvendigvis skal

ændres. Regionen får et tydeligt ansvar for at sikre en ensartet sundhedsfaglig indsats på tværs af

landet. Nogle kommuner kan levere meget selv. Det vil de fortsat kunne i et samlet sundhedsvæ-

sen, hvor der bør være en mangfoldighed af leverandører – men under et samlet regionalt myndig-

heds- og budgetansvar.

Med et samlet budget optimeres incitamenterne til at investere i de nære og forebyggende tilbud,

og der kan ske en prioritering og omstilling på tværs af sundhedsvæsenet. Det ville kunne ske i et

effektivt, men forsvarligt tempo, der ikke kompromitterer de store landvindinger, der er sket på

hospitalsområdet.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 13

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

De tværgående anbefalinger vedrørende kapacitet og lægedækning vil give et stærkt udgangs-

punkt for bedre geografisk balance i de eksisterende fem regioner og uden at skabe øget centra-

lisering. Sammen med en revision af de eksisterende bloktilskudskriterier vil det understøtte en

bedre geografisk balance i ressourcefordelingen.

Regionale opgaver

I denne model driver regionerne fortsat sygehusene og har ansvaret for at sikre et alment medi-

cinsk tilbud med udgangspunkt i de ændringer, der fremgår under de tværgående anbefalinger i

høringssvaret.

Danske Regioner foreslår, at man i denne model samler ansvaret for de nære sundhedsydelser i

lighed med den lille opgavesammenlægning, som kommissionen foreslår. Det gælder den patien-

trettede forebyggelse og rehabilitering, de midlertidige pladser og akutpladser, akutteams og

dele af den kommunale sygepleje (komplicerede, subakutte og akutte forløb, jf. den mindre opga-

vesamling i rapporten). Det er ikke Danske Regioners vurdering, at det er nødvendigt at inkludere

hele ældreområdet, herunder plejehjem, personlig pleje og praktisk hjælp i en sundhedsreform for

at opnå synergieffekter. Regionerne leverer allerede i dag gennem aftaler med PLO faste læger på

kommunalt drevne plejehjem – det foregår, uden at regionen behøver være yderligere involveret i

selve udførelsen eller i de lokale aftaler mellem læge og plejehjem.

Regionerne har i sin nuværende form den rette geografi og volumen til at levere specialiserede

indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sundhedsdimension,

som kræver nærhed til hospitalsvæsenet. I denne model placeres ansvaret for det højt specialisere-

de socialområde derfor i regionerne.

Der er heller ikke noget fagligt argument for at flytte de øvrige regionale opgaver i forbindelse

med en sundhedsreform. Fastholdes de fem regioner, er det tværtimod oplagt også at bruge det

regionale niveau til at løse flere af de opgaver, hvor kommunerne bliver for små, og staten er for

langt væk. Danske Regioner anbefaler derfor også, at regionerne i denne model får et større

myndighedsansvar både på det specialiserede socialområde og på miljø- og klimaområdet.

Danske Regioners position på socialområdet og de øvrige regionale områder uddybes og

begrundes nedenfor.

Kommissionens behandling af øvrige

regionale områder

Danske Regioner finder det useriøst og meget problematisk, at kommissionens sundhedseksperter

kommer med vidtgående forslag, der fjerner det specialiserede socialområde, miljø, klima, trans-

port og uddannelse fra det regionale niveau – uden i øvrigt at kunne pege på, hvor disse opgaver

løses bedre. Der ligger ingen analyse bag Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling, og der er

intet, der begrunder, at regionale politikere som det eneste politiske niveau i Danmark ikke skulle

kunne have ansvar for mere end ét område. Har vi et regionalt niveau, skal det selvfølgelig anven-

des i alle de sammenhænge, hvor staten er for langt væk til at sikre lokalt tilpassede løsninger. Og

hvor kommunerne er for små, og hvor området fylder for lidt i hver kommune til, at man kan op-

retholde den nødvendige ekspertise. Her er en statslig styrelse heller ikke svaret – der skal være

politikere for bordenden, som repræsenterer de mennesker, der ude lokalt skal leve med konse-

kvenserne af beslutninger.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 14

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Danske Regioner er således stærkt bekymrede for, hvis man med denne reform kommer til at gen-

tage nogle af de samme fejl fra seneste strukturreform. Vi har brug for stærk ekspertise og faglig

kapacitet på de her områder – ikke mindre.

Det specialiserede socialområde

Kommissionen skaber stor usikkerhed om, hvor de regionale opgaver på socialområdet skal løses

fremover. Det sker helt uden fagligt begrundede argumenter. Vi vil advare stærkt imod, at man

begår samme fejl som ved sidste strukturreform, hvor man flyttede opgaver og tilbud på det spe-

cialiserede socialområde fra amterne til kommunerne uden at skele til faglighed, kapacitet og mål-

gruppernes volumen på området. Resultatet blev, som flere af organisationerne på området har

påpeget, at der er sket et tab af specialistkompetencer og en afspecialisering af området, hvor der

er blevet færre højt specialiserede tilbud, selvom der ikke er færre borgere, der har brug for dem.

I de regionale specialiserede sociale tilbud er der skabt faglige synergier og specialiseret viden

på tværs af kommunegrænser til gavn for de borgere, som anvender tilbuddene. Det gælder for

eksempel på døvblindeområdet og i socialpsykiatrien. Det må vi ikke sætte over styr ved at flytte

opgaverne uden at skele til faglighed og kapacitet. Vi er derfor dybt bekymrede for konsekvenser-

ne for mennesker med svært psykiske lidelser eller handicap ved at flytte de regionale tilbud på

det specialiserede socialområde væk fra regionerne.

Nogle opgaver er så specialiserede, at den rette indsats kræver et stort befolkningsgrundlag og

kobling til sundhedsfaglig ekspertise. Det gælder fx på områder som rehabilitering efter en hjer-

neskade, synsområdet og svær autisme. I dag mangler en overordnet koordinerende funktion til at

beslutte hvilke indsatser og tilbud, der skal oprettes, og hvor de skal oprettes. Regionerne har jf.

serviceloven § 5 pligt til at levere tilbud efter aftale med kommunerne. Udbuddet af indsatser og

tilbud er derfor bestemt af de enkelte kommuners prioriteringer i skarp konkurrence med andre

velfærdsområder. I en velfungerende organisering af det specialiserede socialområde skal ansvar

og opgaver placeres der, hvor der er de bedste forudsætninger for at løse dem. Mindre enheder

(fx kommuner) kan ikke tilbyde højt specialiseret hjælp til alle behov, da specialiseringen og videns-

niveauet om den enkelte borger bliver for småt. Det kræver derfor en større volumen og geografi

for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af specialiserede indsatser til små målgrup-

per med komplekse behov.

Danske Regioner gør desuden opmærksom på, at regeringens ekspertudvalg på det specialiserede

socialområde (Tranæs-udvalget) netop har peget på den udfordring, at kommunerne enkeltvis

mangler incitament til at investere i tilbud, hvor de selv kun anvender en lille del af pladserne. Det

gælder særligt tilbud, der er målrettet de mest specialiserede behov, hvor målgruppen typisk er

meget lille på landsplan. Det skaber ifølge ekspertudvalget et ’kollektivt handlingsproblem’, hvor

alle venter på hinanden, og ingen løber den økonomiske risiko på fællesskabet vegne. Konsekven-

sen er, at der ikke bliver etableret den nødvendige specialiserede kapacitet, og det er med til at

drive den voldsomme udgiftsstigning, vi ser på området.

På den samlede baggrund anbefaler Danske Regioner, at regeringen og Folketinget med inspirati-

on fra sundhedsområdet indfører en national specialeplan på det specialiserede socialområde, som

fastlægger krav til faglighed, kompetencer og målgruppernes volumen. Danske Regioner mener,

at en ændring af ansvarsfordelingen på det specialiserede socialområde bør ske på grundlag af et

grundigt forarbejde i form af en national specialeplan.

Danske Regioner mener, at der er opgaver, der i dag er placeret på det kommunale niveau, som

med fordel kan flyttes til regionerne til gavn for mennesker med handicap eller psykiske lidelser

med behov for højt specialiseret hjælp. Regionerne har den rette geografi og volumen til at levere

specialiserede indsatser til små målgrupper med komplekse behov, der ofte også har en sund-

hedsdimension, der kræver nærhed til hospitalsvæsenet.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 15

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Et regionalt ansvar skal være for målgrupper, der er små, og hvor der er begrænset underlag for

at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig

specialviden. Dertil kommer målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver

mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt

regi.

Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på det højt spe-

cialiserede socialområde. Det gælder fx følgende områder:

•

Børn og unge med komplekse behov, der ofte skyldes kombinationer

af funktionsnedsættelser

Rehabilitering efter hjerneskade

Synsområdet

Svær autisme

Svær spiseforstyrrelse

Hjælpemiddelområdet, som bør samles under regionalt ansvar

(se Danske Regioners udspil:

Hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler)

Danske Regioners forslag til organiseringen af det fremtidige højt specialiserede socialområde

uddybes i bilag 1.

Miljø og klima

Danske Regioner vil advare stærkt imod, at man flytter opgaver på miljøområdet uden at skele til

faglighed og kapacitet. Miljø- og klimaopgaver må ikke behandles som et restprodukt af en sund-

hedsreform.

Regionerne har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forureninger, der kan udgøre en

risiko for grundvand og dermed drikkevand, overfladevand og boliger, samt opgaven med via re-

gionale råstofplaner og tilladelser at sikre forsyning af råstoffer.

Regionerne har store og veletablerede faglige miljøer med stærke kompetencer og erfarne med-

arbejdere, der kan løfte vanskelige opgaver på jordforureningsområdet. Det er regionerne, der

driver udvikling og implementering af ny teknologi og opbygning af viden om jordforurening, som

kvalificerer og effektiviserer opgaveløsningen. Og regionerne har overblik over udfordringerne

på regionalt niveau og understøtter de decentrale myndigheder og forsyningerne, når det gælder

grundvandsforurening og opsporing af forureningskilder.

Indvindingen af drikkevand er udfordret af stadig mere omfattende forurening i grundvandet. Op-

gaven med beskyttelse og udnyttelse af grundvandet er fragmenteret, og kommunerne har svært

ved at løfte opgaven, når både forurening og ressourcer går på tværs af kommunegrænserne. Her

vil det være oplagt at lade regionerne fungere som tværgående myndighed, hvor der er mulighed

for synergi med de stærke faglige kompetencer inden for jord- og grundvandsforurening.

I 2014 overtog regionerne kompetencen til at udstede tilladelser til at indvinde råstoffer fra kom-

munerne. Ifølge Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport var baggrunden for at flytte

opgaven, at der var for få årlige ansøgninger om indvinding i de enkelte kommuner, og at kommu-

nerne derfor ikke havde mulighed for at opbygge og sikre tilstrækkelige kompetencer.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 16

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Det samme gælder på en række andre områder. Et aktuelt eksempel er miljøgodkendelser og

-tilsyn, hvor der har vist sig tydelige svagheder i den nuværende model med en manglende

armslængde mellem en virksomhed og kommunen, og hvor regionerne med fordel vil kunne

overtage opgaven. I forlængelse heraf kan også henvises til sagerne om Miljøstyrelsens miljøgod-

kendelser af spildevandsudledninger til havmiljøet fra store virksomheder, hvor regionerne ville

kunne imødegå den eksisterende uhensigtsmæssige dobbeltfunktion, når staten både fastsætter

miljøkrav/-lovgivning og giver miljøtilladelser til de større virksomheder.

Danske Regioner anbefaler derfor, at regionerne får et større myndighedsansvar på miljø- og kli-

maområdet. Det gælder især følgende områder med stor betydning for borgerne:

•

Grundvand og drikkevand

Klimatilpasning – effektiv beskyttelse af vandløb og kyster

Miljøtilsyn – forsvarlig administration med armslængde til lokale virksomhedsinteresser

Omstilling til vedvarende energi

Arealanvendelse

Uddannelse

Regionerne har ansvaret for, at der er nærhed til ungdomsuddannelserne i alle dele af landet. Med

deres erfaring og lokalkendskab er regionerne i gang med at håndtere udfordringerne i den kom-

mende tid med 37.000 færre unge frem mod 2032. Der er brug for folkevalgte med lokal indsigt

og kendskab til behov og muligheder, når der skal træffes beslutninger om placering af uddannel-

sesudbud til de unge. Regionerne understøtter bl.a. etablering af campus flere steder og andre

former for samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner.

De seneste erfaringer på ungdomsuddannelsesområdet og det fejlslagne statslige forsøg på at

fordele elever til gymnasierne ud fra forældreindkomst demonstrerer, at der i langt højere grad

er brug for en model, hvor regionerne har ansvaret for at fordele elever ud fra de unges ønsker og

regionernes lokalkendskab ift. en god uddannelsesdækning i alle dele af regionen.

Kollektiv transport og mobilitet

Regionerne har ansvaret for regionale busser og lokalbaner, der binder by og land sammen. Re-

gionerne udvikler den kollektive trafik og gør den grønnere og mere attraktiv med afsæt i deres

viden om borgernes og virksomhedernes transport- og mobilitetsbehov. Regionerne sikrer hurtig

kollektiv transport til og fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og de større byer dér, hvor

der i dag og i fremtiden vil være behov for et samlet geografisk ansvar på tværs kommuner. På den

måde løser regionerne udfordringer i den regionale geografi, der har en dimension og karakter,

hvor kommunerne hver for sig er for små, og staten er for langt væk til at løse dem. Dette ville gå

tabt i en struktur for den offentlige sektor, hvor regionerne udelukkende skulle varetage sund-

hedsopgaver.

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg for kollektiv mobilitet, der til årsskiftet vil komme med

anbefalinger til den fremtidige organisering på området. Danske Regioner anbefaler en regional

organisering, der yderligere kan løfte og udvikle det hovednet af busser og tog, som sikrer hurtig

kollektiv transport på tværs af kommuner og til og fra uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser,

samt binder by og land sammen.

Regionernes øvrige opgaver uden for sundheds- og socialområdet uddybes i bilag 2.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 224: Danske Regioners høringssvar til regeringen om sundhedsstrukturkommissionens rapport

Tid til at samle sundhedsvæsenet

Sidst strukturerne på sundhedsområdet blev lavet om, fik regionerne en klar opgave; nemlig at

rette op på et hospitalsvæsen, der ikke var fulgt med udviklingen. Sammen med høje krav, investe-

ringer og faglig udvikling sikrede reformen et markant løft af kvaliteten på hospitalerne og meget

mere sundhed for pengene. En ny strukturreform skal sikre, at den samme systematiske udvikling

også sker i det nære sundhedsvæsen. Samtidig med at vi fastholder og udbygger landvindingerne

for patienterne i det specialiserede sundhedsvæsen. Så man som patient får pleje og behandling i

verdensklasse, uanset hvor man møder sundhedsvæsenet – om det er hos egen læge, på hospitalet

eller i det nære.

Med reformen fra 2007 blev sundhedsvæsenet splittet op. Reformen skabte dermed nye snitflader,

hvor borgerne kunne falde mellem to stole. Ligesom den svækkede incitamentet til at investere

i det nære og tænke sammenhæng på tværs. Fordi den, der har udgiften til investeringen i de

forebyggende indsatser (kommunen), ikke er den, der høster gevinsten (regionen). Det bør en ny

reform rette op på.

Det er Danske Regioners håb, at en ny strukturreform bliver reformen, der samler sundhedsvæse-

net. Der er mere end nogensinde brug for et sundhedsvæsen, der tager et samlet ansvar til gavn

for borgerne. Et samlet sundhedsvæsen, der ikke skelner mellem, om borgernes behov opstår før

eller efter en hospitalsindlæggelse. Men som ser på, hvad der er bedst for borgerne. Og som ska-

ber et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, der er rustet til fremtidens udfordringer.

Det forudsætter et samlet ansvar og budget for hele sundhedsvæsenet.

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE SUNDHEDSSTRUKTURKOMMISSIONENS AFRAPPORTERING / DANSKE REGIONER 2024 / SIDE 18