BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 221
Offentligt

(nb: understreget tekst i dokumentet = links)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 221

Offentligt

Vi,

Jette Ní Mhaolcatha

Gry Ravn Rønne

fra

Trivselsfabrikken,

vil gerne benytte lejligheden til at sige

tak fordi I lyttede til os og nogle af vores samarbejdspartnere, da vi fik mulighed for et foretræde for jer i

sidste måned. Og tak for jeres efterfølgende spørgsmål til vores opfordring om, at man fra centralt hold

arbejder for at (mental) trivsel og livsduelighed sættes "på skoleskemaet"/den offentlige dagsorden for

ALLE som et fælles ansvar i hverdagen - ikke kun som led i en projektuge, tidsbegrænset

tema/fokusområde.

Fremfor at besvare jeres spørgsmål enkeltvis har vi nedenfor valgt at besvare dem ved at uddybe nogle af

vores hovedbudskaber og en række spørgsmål affødt deraf, som vi håber I vil have i mente/følge op på i

jeres videre arbejde. Hertil har vi tilføjet et par af de indlæg vi kom med på dagen og vores indledende

motivationsskriv nederst i dette skriv, så det hele er samlet i et skriv.

Til orientering kan vi endvidere fortælle at vi pt. er i færd med at række ud til Folketingets

Sundhedsudvalg og Socialudvalg (og evt. andre) for at pege på samarbejde på tværs som vejen frem, da vi

fornemmer det er i deres regi at midlerne til universel primær forebyggelse skal findes, da det i høj grad er

her investeringen i denne forebyggelse vil kunne mærkes. Vi vil opfordre dem til, sammen med jer, at

være med til at nedbryde siloerne, således at nogle af de omfattende midler der er øremærket behandling

og sekundær/tertiær forebyggelse af mental sundhed i sundhedsregi øremærkes universel, primær

forebyggelse, der hvor børn og unge samles

–

i børnehaven, skolen, ungdoms- og videregående

uddannelser med inddragelse af civilsamfund og relevante offentlige aktører

–

og at midlerne overføres til

børne og undervisningsområdet og andre relevante områder så den universelle forebyggelse kan

realiseres/udbredes i praksis. Indtil videre har de fleste af vores aktiviteter været ulønnet for at komme i

gang, men dette er ikke holdbart i længden, hvorfor vi gør opmærksom på at man må gå nye veje i at

finansiere realiseringen af den universelle forebyggelse

–

så det ikke er begrænset af hvem der får adgang

til fondsmidler o. lign. eller adgang til de udviklingsfokuserede innovationspuljer.

De varmeste hilsener,

Gry Ravn Rønne (2256 8501) & Jette Ní Mhaolcatha (5016 6806)

VORES BUDSKABER

kan koges ned til følgende:

•

Innovation og implementering:

Vi vil opfordre til, at man flytter midler fra innovation -

udelukkende tænkt som udvikling af nye trivselsfremmende indsatser - til innovation også tænkt

som implementering og drift af eksisterende løsninger

–

inklusiv relevante fra udlandet

–

samt

randomiseret langsigtede storskala følgeforskning heri. Dette er i tråd med det SUs

ekspertudvalg

på sundhedsteknologiområdet

kom med af anbefalinger fornyeligt.

Forebyggelse og trivsel:

forlængelse af dette vil vi

opfordre som sagt til, at man

flytter midler fra behandling

til universel forebyggelse

gennem helgruppe- og

helskole-indsatser der hvor

børn og unge mødes. Dette

er i tråd med bl.a.

Sundhedsstyrelsens

anbefalinger ift.

sygdomsforebyggelse og

sundhedsfremme.

Side

•

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

•

Uddannelse og efteruddannelse:

Vi vil opfordre til, at man arbejder for at disse midler bla.

anvendes til at (efter)uddanne lærere og pædagoger i facilitering af universelle, evidensbaserede

metoder som

FRIENDS Resilience

så de kan anvendes som helgruppe /helskole indsats (gerne

med inddragelse af omgivelserne) til gavn for ALLE børn, unge og deres voksne.

Helhedsorienteret og holistisk indsats:

Vi vil opfordre til, at man støtter skoleledelser i at skabe

en fælles retning og strategi blandt deres fagprofessionelle og til selv at blive klædt på ift. at lede

gennem motivation, tilknytning, empati frihed og fællesskab.

Formalisering og proaktive løsninger:

Vi vil opfordre til, at man foruden nævnte

(efter)uddannelse sikrer fra centralt (nationalt eller regionalt) hold, at udvalgte evidensbaserede

universelle programmer er tilgængelige for de børnehaver, skoler m.fl. der ønsker at arbejde med

dem. Hermed vil de enkelte institutioner/skolers begrænset økonomi og fokus på ”brandslukning”

ikke være en stopklods for udfoldelsen af universelle indsatser mhp. at sikre at alle børn og unge

samt voksne i og udenfor skolen får adgang til et fælles sprog og redskaber

–

noget der skaber

tryghed, tillid og tilknytning.

Fremfor psykologisering

og dvalen ved det der er svært,

udfordrende, bekymrende,

er målet normalisering

og ikke mindst en forsikring om at der er noget

vi kan vælge at tænke og gøre, så vi, sammen og hver for sig, kan både være i og håndtere det der

er svært, benytte muligheder og finde på proaktive løsninger

–

færdigheder der også vil gavne

faglig læring og arbejde på sigt.

•

Budskaberne blev leveret sammen med nogle af vores topengagerede samarbejdspartnere,

Birgitte Gemina Malmstrøm

(Pædagogisk Leder på Jyderup Skole),

Kristian Steen Eickworth

(PPR

Inklusionsvejleder) og

Jesper Kruchov Pedersen

(Socialfaglig Konsulent). Både de og flere af de

øvrige pædagoger & lærere, ledere, herunder Thomas Wimmer

–

Skoleleder Kr. Helsinge Skole &

Børnehus,

Tina Baunbæk Joensen

–

Skoleleder Rørby Skole & Landsbyordning, , Skoleleder Mai-

Britt Andreasen

–

Vesterlandsskolen, Afd. Grønbo), Pauli Vestergaard Pedersen

–

Pædagogisk

Leder af Kr. Helsinge SFO & Børnehus samt selvstændig naturterapeut med speciale i hhv. børn,

unge og familier samt ptsd hos veteraner,

Annie Bach

- afdelingsleder i PPR, og lokale ildsjæle

(Rikke Klindt/Jyderup Lokalforum & Holbæk Bibliotekerne) vi samarbejder med, stiller sig gerne til

rådighed, såfremt I vil høre om deres erfaringer og ønsker ift. vejen til en fremtid, hvor (mental)

trivsel er en central del af vores børns og unges uddannelse og hverdagsliv. Vi formidler gerne

kontakt.

AF SPØRGSMÅL VI KUNNE TÆNKE OS SVAR PÅ ER:

•

Hvilke beregninger og antagelser ligger bag sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. vigtigheden af

universelle/primære indsatser?

•

Ville man kunne flytte midler fra behandling til universel forebyggelse og derfra til børn og

undervisningsområderne ved hjælp af mellemregninger mellem de enkelte konti i det offentliges

kontoplan til dækning af udgifter til universel trivselsfremme ude i børnehaver, skoler og

uddannelsessteder

–

da de eksisterende trivselsmidler ikke rækker hertil?

•

Hvilke muligheder har børnehaver, skoler og uddannelsessteder i dag for at finansiere helgruppe,

helklasse og/eller helskoleindsatser

–

herunder efteruddannelse og opfølgning af samtlige

medarbejdere og vikardækning imens, samt bøger til alle børn, elever og studerende?

•

Kunne man fra de forskellige udvalgsside eventuelt spørge de respektive ministre hvordan man

forestiller sig universel forebyggelse skulle se ud/forankres i praksis og finansieres som led i en vild

løsning på nogle af samfundets vilde problemer?

Indlæg fra dagen:

Se næste side…

Side

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

Birgitte Gemina Malmstrøm om eksisterende tiltag og motivation for kommende samarbejde med

Trivselsfabrikken om certificering af lærere og pædagoger samt lokale & kommunale aktører i FRIENDS

Resilience

”Kære

udvalg,

Lad os sammen slå fast

–

samfundsskabte vilkår bringer børn i mistrivsel!

En udvikling der desværre trækker lange skygger ind i de børnefællesskaber, der udgør selve fundamentet

i folkets skole. Det fælles blik på forebyggende trivselsarbejde står derfor højaktuelt i den

skolevirkelighed, jeg repræsenterer.

Faktisk står behovet og blinker i neon og er mere påkrævet end

nogensinde før!

På Jyderup skole, i Holbæk kommune, har vi de

sidste par år kompetenceudviklet, så vi er blevet

bedre til at varetage trivselsopgaven, forankret i et

helhedssyn på børn og en forståelsesramme hvor

individuel trivsel skal og bør adresseres som et

fællesanliggende.

Det er bydende nødvendigt at trivselsbegrebet

belyses i

det samspil og den dynamik der er på

spil i ”fællesskabets ramme” i skole såvel som

samfund generelt.

Ovenstående har sat retning på vores trivselsarbejde på Jyderup skole

–

samtidig har frihedsforsøget givet

os handlemuligheder, som vi bla. har brugt på at formalisere en ramme omkring trivselsundervisning.

Faktuelt har vi sat en klokketime af i alle klasser til undervisningen.

Vores erfaringer indtil nu er gode

–

samtidig med at vi stadig har brug for at drøfte hvordan vi får skabt

ligeværd i de perspektiver der knytter sig til læring i livsduelighed kontra faglige læreprocesser i skoleregi

–

En drøftelse der er påkrævet og som kalder på jeres politiske opmærksomhed!

Mit budskab til jer i dag er derfor, at vi som skole ikke skal løse trivselsudfordringerne alene, vi har

simpelthen brug for en politisk stillingtagen, der understøtter en langsigtet trivselsstrategi på et

evidensbaseret grundlag. Fx ved at sætte trivselsundervisning på skema og sætte rammerne om et

nationalt trivselsprogram, der sikrer struktur, sammenhæng og fælles retning, helt ude hos den

enkelte lærer og klassefællesskab. Det er der brug for!

Et afrikansk ordsprog lyder

” det kræver en landsby at opdrage et barn”

–

et udsagn som lægger op til

en ny og fælles ansvarlighed for lokalområdernes børn og som derfor inviterer til, at vi som skole og

samfund indgår i nye samskabende processer.

Min opfordring til jer i dag skal derfor lyde

–

lad ansvaret

for børns trivsel blive et fællesanliggende,

skab rammer der muliggør nye partnerskaber og samarbejde

mellem skole, kommune, erhvervsliv og civilsamfund.

Kun ved at nedbryde siloer, kan vi kickstarte nødvendige og sunde børnefællesskaber, på en præmis

båret af venlighed, omsorg og respekt for forskellighed.

På vores skole, i vores lokalsamfund, er en

proces allerede sat i gang som vi ser frem til at arbejde videre med i de kommende skoleår, bl.a. ved hjælp

af FRIENDS Resilience

vi stiller os gerne til rådighed for perspektiv

–

og videndeling.

Tak for ordet.”

Side

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

Kristian Steen Eickworth om FRIENDS Resilience

som helskoleindsats i hverdagen på to skoler og

dertilknyttede børnehaver hvor PPR og UU medarbejdere også er certificeret deri:

”Fagpersoner

i både børnehaven, skolen, skolefritidsordningen, ledelsen og udvalgte i PPR, har uddannet

os sammen.

1. Fælles uddannelsesforløb

At vi har været på uddannelsen sammen, betyder at vi nu har det

samme børnesyn, og et fælles fagligt ståsted; med en holistisk

pædagogisk metode og kropslige og legende didaktiske tilgange.

2. Mange indgange

Med fælles øvelser, integreret mindfulness i skoledagen og en

pædagogisk og didaktisk metode genkender børnene følelser og

dilemmaer, hvad der ellers kan være svært og abstrakt for børn,

lærer de på en legende, kropslig og meningsfuld måde. Børnene

lærer sig selv, deres lærere og hinanden bedre at kende med

denne pædagogiske tilgang, og det bidrager til den psykologiske tryghed i klassemiljøet og skolen generelt.

3. Læring og forebyggelse

Børnene lærer at genkende og hjælpe, når følelser, de mærker og ser hos hinanden opstår.

De lærer at fortælle om hvordan de har det, og hvad de har brug for fra andre og hinanden. Børnene lærer hvad der

hjælper dem og hvordan de kan bruge hjælpen; øvelser og mindfulness, mestringsstrategier og støtten fra de

voksne og hinanden.

Det styrker på den måde fællesskabet, venskabet, elev-lærer-relationen, tilliden og trygheden.

Børnene bliver gradvist bedre til at håndtere og komme bedre gennem de dilemmaer, de er i, i skolen og i deres

hverdag; Det er en livs lang læring. Det kalder vi, at de bliver mere resiliente. - Og det bliver de sammen.

4. Samarbejdet, skolen og PPR

Børneperspektivet er helt grundlæggende i metoden. Så, når vi mødes omkring et barn, der befinder sig i

dilemmaer i skolen, bliver barnets følelser og adfærd forstået i en metakognitiv psykologisk ramme, hvor vi ser

barnets følelser, adfærd og konteksten gensidigt afhængigt. I samarbejdet omkring indsatsen, griber vi i det som vi

ved alle, lærere og pædagoger har lært af metoder og øvelser fra uddannelsen, og tilpasser mere af det de allerede

gør, i undervisningen, i skoledagen og i SFO-tiden; hvor de alle forstår Hvad de gør, Hvorfor de gør det, og Hvordan

det gennemføres i en helhedsorienteret sammenhæng i børnefællesskabet - og på den måde samtidigt er

forebyggende.

5. Samarbejdet, skolen og hjemmet

Samarbejdet mellem skole og hjem, griber ligeledes i den fælles forståelsesramme; hvor vi ser barnets følelser,

adfærd og konteksten gensidigt afhængigt. Forældrene bliver klædt på med den forståelse og de øvelser, der

anerkender og støtter barnet igennem de dilemmaer, som barnet er i.

Samarbejdsmøderne bliver et egentligt samarbejde, med et skarpt børnesyn og medinddragelse, i en tilgang som er

holistisk og gensidigt understøttende mellem skolen og hjemmet.

Afrunding

Jeg er oprindelig uddannet som folkeskolelærer.

Når jeg ser tilbage på min tid som lærerstuderende, kan jeg ønske mig, at jeg havde haft mulighed for at blive

certificeret i FRIENDS Resilience© allerede dengang.

Det har styrket min egen resiliens som fagprofessionel i skolen, sammen med børnene og i samarbejdet på skolen

og med hjemmet.

Det har også udvidet min horisont og gjort mig i stand til at åbne dilemmaerne op på nye måder, samtidigt med at

det har givet mig mulighed for at pege på relevante konkrete tiltag, der kan samarbejdes om, både på tværs af

institutioner, klasser samt i skole-hjem-samarbejdet.

Derfor håber jeg, at denne og andre indsatser gøres tilgængelige for både kommende og eksisterende lærere,

pædagoger, forældre og andre.

Tak for ordet.”

Side

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

Oprindelige Motivationsskriv

Selvom RSV

Trivselsfabrikkens

drøm om at være med til at sætte

mental trivsel & livsduelighed ”på

skoleskemaet”/den offentlige

dagsorden for ALLE som et fælles

ansvar er ved at blive realiseret

lokalt i samarbejde med en række

ildsjæle i og udenfor skoleverden

–

så er det tydeligt at økonomien

spænder ben. Derfor rækker vi og

nogle af dem vi samarbejder med

ud til jer, for at gøre opmærksom

på mulighederne for universel

forebyggelse og trivselsfremme

regionalt og/eller nationalt… allerede i det nye skoleår

- for der ER noget VI som samfund kan gøre, imens vi

venter… både ift. behandling og forebyggelse… blot vi som samfund har øremærket finansiering deraf som en

del af vores social og sundhedsbudgetter

–

hvorfor vi rækker ud til jer.

Samtidig med at vi arbejder for universel forebyggelse af mental trivsel, mener vi også at der hvor

udfordringer har ført til at børn og unge havner udenfor skolen/fællesskabet, der kunne den økonomiske

støtte til såvel psykiatrien, privatpraktiserende psykologer og senest de kommende

kommunale tilbud til

børn og unge

med fordel udvides til at dække udgifter til psykoterapeuter (som vores egen FRIENDS

Klinikken og andre vi kender) for at nedbringe ventetiderne OG at familierne tidligst muligt bør kunne få

lønkompensation for den forældre der må gå hjemme for at være hos barnet/den unge. M.a.o. bør man

sidestille børn og unge der går ned med stress i skolen mv med voksne der går ned med stress på arbejdet

–

dvs. sygemeldinger, hjælp hos en psykolog/psykoterapeut, sygedagpenge og gradvis tilbagevenden

–

uden nødvendigvis at skulle igennem udredning i første omgang.

Når det er sagt, er det vi brænder for universel forebyggelse og gør hermed opmærksom på, at der findes

en tilgang/metode, FRIENDS Resilience

(FRIENDS i dagligt tale), som er udviklet til formålet og som

ligger i tråd med førnævnte kendte

modeller for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme (USI, PST &

Social determinanter) samt

nationale og internationale

anbefalinger;

det som

Trivselskommissionen

undersøger;

Børne- og

Undervisningsministeriets

vejledning

til forebyggelse og

håndtering af vold og trusler;

det kommende

inspirationsmateriale det nye

Nationale

Karakterdannelsesprojekt

samt

Karakterdannelsescenter

skal i gang med at udvikle. Vi

er endvidere blevet bekræftet i

relevansen af FRIENDS, når vi de senere år bl.a. har fulgt Louise Klinge (vigtigheden af fagprofessionelles

relationelle kompetencer samt rammer for læring), Helle Rabøl Hansen (mobning og ny didaktik), Gro

Emmertsen Lund (Fravær og forældresamarbejde), Rikke Alice Bille (skole-hjem samarbejde; børn, unge

og forældres stemmer), Laura Drachmann Poulsen og Silke E. S. Arbo (elev og unge perspektiver); Pernille

Side

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

Darling og vigtigheden af Resiliens, tryghed og tilknytning hele livet; Claus Drejer (stop skolevold) og hele

Skole i morgen

græsrodsbevægelsen.

FRIENDS Resilience

er et evidensbaserede universelt (primært forebyggende) holistisk, inkluderende,

afstigmatiserende, resiliens- og trivselsfremmende program som vi har hentet hjem til Danmark fra

Australien. Det gjorde vi med ovenstående formål for øje som reaktion på de allerede dengang (2017)

store trivselsudfordringer vi oplevede på nært hold i årene optil og siden. Programmet er udviklet til brug

der hvor børn og unge samt voksne samles

–

med inddragelse af forældre og de lokale omgivelser.

Gennem FRIENDS får børn, unge samt deres voksne netop adgang til og indsigt i nogle fælles resiliens-,

livsdueligheds- og læringsfremmende og brugbare redskaber, strategier og færdigheder. Vi er sikker på at

dette kan bidrage til at VI som samfund, sikrer at alle får kendskab til, samt øvelse i brugen af, denne

vigtige værktøjskasse, på samme måde som vi bevidst lærer SAMTLIGE børn og unge at læse, skrive og

regne

–

og at uligheden i sundhed og trivsel formindskes.

Mere om FRIENDS:

Udviklet af Dr. Paula Barrett i Australien,

det af WHO blåstemplet FRIENDS

Resilience

program har eksisteret i mere

end 30 år og bliver løbende opdateret og

videreudviklet i tråd med den nyeste

forskning.

FRIENDS er forankret i kognitiv

adfærdsterapien (senest dennes 3je

bølge) og bygger desuden på positiv

psykologi, mindfulness, konfliktløsning,

samt nyere forskning omkring selvværd, empati, taknemmelighed o.a. FRIENDS er i dag at finde i 33 lande

verden over, hvor det udover at blive anvendt i behandlingsregi, bliver brugt forebyggende som en integreret

del af undervisningen på almenområdet og i mange andre kontekster.

Det findes i 4 alderstilpasset udgaver med

dertilhørende facilitatormanualer med

teoretisk afsæt, gennemgang af didaktiske

og pædagogiske virkemidler, detaljerede

vejledninger og forslag til aktiviteter;

aktivitetsbøger til deltagerne; og et online

univers med ekstra ressourcer og materialer.

Tilsammen giver dette børnehaver, klasser,

skoler, lokale foreninger, uddannelser og

erhvervsliv, indsatte med flere, mulighed for at gå sammen om at tilegne sig fælles viden og værktøjer,

strategier og kompetencer til at kunne være i og håndtere svære følelser samt livets store som små

udfordringer/opgaver/overgange ; at kunne benytte sig af de muligheder der løbende dukker op, samt at

kunne finde på proaktive, positive/hjælpsomme løsninger, for derved at komme styrket videre i livet. Efter

endt forløb fungerer FRIENDS Resilience

og FRIENDS akronymet som et fælles sprog og fundament lige til at

bruge i hverdagen.

Side

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Henvendelse af 27/6-24 fra Trivselsfabrikken med opfølgning på foretræde for BUU

t.o.m. mellemtrinnet/udskoling med inddragelse af PPR og UU i henholdsvis Rørby og Kr. Helsinge, skal vi

i gang med at understøtte processen i Jyderup fra det nye skoleår som her kommer til at være præget af

stor lokal og forhåbentlig kommunal forankring.

Derudover har vi indgået samarbejder

med hhv. Holbæk Bibliotekerne og

Mia Kristina Hansen, Formand for

SIND-Landsforeningen for psykisk

sundhed og Foreningen Børn med

Angst med henblik på udbredelse af

Vi har flere samarbejder i støbeskeen,

f.eks. er vi sammen med Holbæk

Bibliotekerne i gang med at udvikle et

lettilgængeligt brobygningstilbud til

unge der pt. har svært ved at komme

hjemmefra. Her er planen at inddrage de unge og andre relevante aktører i samskabelsesprocessen med

Side