Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2772897_0001.png
Departementet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsministeriets lovforslag på lovprogrammet
for folketingsåret 2023-24
31. oktober 2023
Sagsnr.: 23/19970
Indhold
1.
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
unge (Okt I).................................................................................................. 3
Ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn
og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.) (Okt I) ..................................... 4
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov
om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt
uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024,
fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug
for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for
2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet
m.v.) (Okt I) ................................................................................................. 5
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. (Afskaffelse af
forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) (Okt I) ........ 6
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat
skolestart) (Okt I) ........................................................................................ 7
Ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i
børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin) (Okt I) ............................... 8
Ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og
forskellige andre love (Afskaffelse af
uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den kommunale
sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om
studievalgsportfolio) (Nov I) ..................................................................... 9
Ændring af lovgivning på det erhvervsrettede og almene
voksen- og efteruddannelsesområde (Implementering af VEU-
trepart) (Nov I) .......................................................................................... 10
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
9.
Ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til
10.
11.
12.
13.
14.
minimumsnormering i privatinstitutioner) (Nov I) .............................. 11
Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet (Forlængelse af forsøgsperioden for
velfærdskommunerne på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet) (Dec I) ...................................................................... 12
Ændring af lov om forberedende grunduddannelse og lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse (Udmøntning
af aftaler om forberedende grunduddannelse) (Feb II) ....................... 13
Ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i
dagtilbud og private pasningsordninger) (Feb II) ................................. 14
Ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse (Revision af regler om obligatoriske sprogprøver og
styrket forældreansvar) (Feb II) .............................................................. 15
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af
administration af elevstøtte og præcisering af
tilskudsbetingelser) (Feb II) ..................................................................... 16
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og
unge (Okt I)
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Soci-
aldemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022.
Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører reguleringen af det,
der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, som en kombineret
behandlings- og specialundervisningsinstitution i selvstændig lovgivning,
hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i beliggenheds-
kommunens skoletilbud som et særligt tilbud, der også giver støttende ind-
satser i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven (som
fra den 1. januar 2024 i forhold til støtte til børn og unge erstattes af bar-
nets lov).
Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at den stedlige kommune skal
have et samlet myndighedsansvar for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, samt bestemmelser om, at der for både offentlige og private
behandlings- og specialundervisningstilbud indgås en kvalitetsaftale med
beliggenhedskommunen, der omfatter både undervisningstilbuddet og
den del af tilbuddet, der giver indsatser efter lov om social service og bar-
nets lov.
Det foreslås også bl.a., at behandlings- og specialundervisningstilbud fort-
sat skal kunne drives af kommunale, regionale og private leverandører. Det
foreslås dog, at eksisterende private dagbehandlingstilbud, der drives som
personligt drevne virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder),
i løbet af en overgangsperiode på fem år vil skulle omlægge sig til selv-
ejende institutioner, foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partner-
selskaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis de fortsat ønsker at opretholde
deres undervisningstilbud.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 13. oktober 2023.
3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og
forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.) (Okt I)
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Soci-
aldemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører reguleringen af
specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som an-
bringelsessteder, men som foreslås at skifte navn til børne- og ungehjem,
i folkeskoleloven, samt specialundervisningens rammer i det, der hidtil har
været kendt som dagbehandlingstilbud, men som foreslås at skifte navn til
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Lovforslaget udmønter endvidere den del af aftalen om mulighed for til-
rettelæggelse af målrettede forløb for elever anbragt for en kortere periode
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgn-
institutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Lovforslaget udmønter også den del af aftalen, der vedrører regulering af
det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, samt et forslag om tilrettelæggelsen af kvalitetstil-
synet med det segregerede specialundervisningsområde. Lovforslaget ud-
mønter herudover den del af aftalen, der vedrører forslag om godkendelse
af og tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling til anbringelse af børn og unge, samt forslag om strafansvar ved
manglende overholdelse af skærpet underretningspligt for ansatte på fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 13. oktober 2023.
4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fastsættelse af modelpa-
rametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lære-
pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdig-
gørelsestaxameter på grundforløbet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at foretage den årlige justering af det fleksible
uddannelsesbidrag og det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Begge bidrag
reguleres årligt ved lov efter aktiviteten, sådan at arbejdsgivernes indbeta-
linger svarer til de forventede udgifter. I opdateringen af det fleksible ud-
dannelsesbidrag skal der desuden indgå en korrektion for en del af et un-
derskud fra 2020.
Det foreslås endvidere at foretage den årlige opdatering af modelpara-
metrene for erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag som udtryk for en forventning i forhold til
stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft i forhold til det
forventede udbud af arbejdskraft inden for den pågældende uddannelse.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om afskaffelse af færdiggørel-
sestaxameter på grundforløbet, der er en del af den udgiftsneutrale om-
lægning af tilskud til erhvervsskolerne (styrkede økonomiske incitamen-
tet til tidlig indgåelse af uddannelsesaftaler), der følger af trepartsaftalen
fra november 2020.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 24. oktober 2023.
5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse m.v. (Afskaffelse af forældreindkomst som
kriterium for elevfordeling m.v.) (Okt I)
Lovforslaget er
en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Dan-
mark” fra december 2022.
Lovforslaget har til formål at afskaffe kriteriet om at fordele ansøgerne til
de gymnasiale ungdomsuddannelser på baggrund af forældrenes ind-
komst. Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve eller ændre alle
bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der direkte eller indirekte påvirkes af, at forældreindkomst
afskaffes som kriterium.
Det foreslås, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over ansøger-
nes prioriteter fremover vil være transporttid for alle ansøgere, hvis der
er flere ansøgere til en institution, end institutionen har kapacitet til at
optage. I forlængelse heraf foreslås bestemmelser om at indhente og an-
vende forældreindkomst, herunder om inddeling i lav-, mellem- og høj-
indkomstkategori på baggrund af forældreindkomst og hvad forældreind-
komst består af, ophævet.
Som en konsekvens af beslutningen om, at forældreindkomst ikke skal
anvendes som fordelingskriterium, foreslås bestemmelser om opdeling af
landet i geografisk sammenhængende zoner, herunder om bestemmelser
om fordelingszoner, ophævet. Endelig foreslås det ligeledes som en kon-
sekvens, at enkelte bestemmelser om kapacitetsstyring og godkendelse af
profilgymnasier ændres.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2023.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 13. oktober 2023.
6
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart)
(Okt I)
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra
april 2023.
Lovforslaget har til formål at give børn bedre mulighed for at få udsat
skolestarten med ét år og at sikre de økonomiske rammer for, at flere
børn kunne starte senere i skole.
Det foreslås, at lederen af dagtilbuddet bliver ansvarlig for, at der udar-
bejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at
begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til
barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om,
hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor under-
visningspligten indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse
om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 13. oktober 2023.
7
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børneha-
veklassen og på 1. og 2. klassetrin) (Okt I)
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2023 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra
april 2023 og udmønter en aftale, som den daværende regering (Socialde-
mokratiet) indgik den 28. september 2022 med Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti og Liberal Alliance om at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 ele-
ver i 0.-2. klasse fra skoleåret 2023/24.
Lovforslaget har til formål at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever
i børnehaveklassen og på 1.-2. klassetrin, dog med mulighed for op til 28
elever i særlige tilfælde. Klasseloftet på 3.-9. klassetrin vil fortsat være 28
elever med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde. Lovforslaget
vil skulle gælde for nye årgange fra skoleåret 2024/25.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling
den 24. oktober 2023.
8
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og for-
skellige andre love (Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering,
udvidelse af den kommunale sammenhængende plan for vejled-
ning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio) (Nov I)
Lovforslaget udmønter aftalen om at afskaffe uddannelsesparathedsvur-
deringen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra april 2023.
Lovforslaget har til formål at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen,
så det alene er de gældende krav til karaktergennemsnit af de afsluttende
standpunktskarakterer, som videreføres som en del af optagelsesforud-
sætningerne på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
Samtidig foreslås det at skærpe og udvide den nuværende kommunale
sammenhængende plan fra 8. og 9. klasse til 7.-10. klasse med henblik på
at understøtte, at skolerne i samarbejde med den kommunale ungeindsats
(KUI) planlægger og gennemfører sammenhængende skole- og vejled-
ningsindsatser for eleverne i 7.-10. klasse. Det foreslås i den forbindelse
at udvide planen fra at omfatte aktiviteter i 8. og 9. klasse til også at om-
fatte aktiviteter vedr. uddannelses- og erhvervsvalget i 7. og 10. klasse.
Endelig foreslås det at afskaffe kravet om studievalgsportfolioen.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2024.
9
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lovgivning på det erhvervsrettede og almene voksen-
og efteruddannelsesområde (Implementering af VEU-trepart)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at implementere trepartsaftalen mellem rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter fra september 2023 om styrket vok-
sen-, efter-, og videreuddannelse, der skal sikre, at arbejdsstyrken er ru-
stet til fremtiden og arbejdsmarkedets behov.
Med lovforslaget gøres en række tidsbegrænsede initiativer, der blev af-
talt ved VEU-trepartsaftalen 2017 for årene 2018-2021, varige.
Derudover kommer nye initiativer:
Inden for forberedende voksenundervisning indføres mulighed
for at undervise i elementer af fag, målgruppen for fagene digital
opgaveløsning og engelsk udvides og bliver for alle voksne, der
har forudsætninger for at få udbytte af undervisningen, og der
indføres et nyt, øverste trin i digital opgaveløsning.
Der vil fortsat være VEU-koordinatorer. Fremover vil det dog
ikke være de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), men Beskæfti-
gelsesministeriet der udpeger områder med mangel på arbejds-
kraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes. Det vil
ske efter inddragelse af RAR.
Deltagerbetaling i forbindelse med individuel kompetencevurde-
ring til videregående uddannelser bortfalder for de ansøgere, der
hidtil er blevet opkrævet deltagerbetaling.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
10
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnor-
mering i privatinstitutioner) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve det kommende lovkrav i dagstil-
budsloven med virkning fra den 1. januar 2024 om, at privatinstitutioner,
skal have en normering, som mindst svarer til den gennemsnitlige nor-
mering i kommunen.
Formålet er desuden at justere kravet om minimumsnormering for pri-
vatinstitutioner således, at der fastsættes krav om, at privatinstitutioner
skal sikre en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være
én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner
for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr.
seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil sko-
lestart (børnehave).
Lovforslaget vil indebære, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om
opgørelsesmetode for normeringen i privatinstitutioner og privatinstituti-
oners dokumentation herfor.
Den 1. januar 2024 vil de vedtagne krav om minimumsnormeringer i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeord-
ninger træde uændret i kraft. Det ændrer lovforslaget ikke ved.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
11
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-
skoleområdet (Forlængelse af forsøgsperioden for velfærdskom-
munerne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden frem til den 31.
juli 2025 for udvalgte kommuner til at fravige dele af lovgivningen på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med henblik på at udvikle vel-
færden på områderne.
Forlængelsen af forsøgsperioden vil give mulighed for at afvente resulta-
terne fra slutevalueringen af velfærdsaftaleforsøget, inden forsøget ophø-
rer.
Slutevalueringen forventes at foreligge ultimo 2024. Herefter skal der sik-
res den fornødne tid til at vurdere de erfaringer, som kommunerne har
fået ved at være med i forsøget, og som kan danne udgangspunkt for en
politisk beslutning om det videre arbejde med en frisættelse af den of-
fentlige sektor.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
12
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om forberedende grunduddannelse og lov om insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse (Udmøntning af aftaler
om forberedende grunduddannelse) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte initiativer om forberedende
grunduddannelser (FGU), herunder som led i implementering af aftalen
om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i
2023 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alterna-
tivet fra oktober 2022.
Lovforslaget skal bidrage til, at FGU-institutionerne får bedre rammer til
at tilbyde unge i målgruppen for FGU et forberedende tilbud, der kan
bringe flere unge videre til uddannelse eller beskæftigelse.
Det forventes, at loven træder i kraft den 1. august 2024
13
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i
dagtilbud og private pasningsordninger) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at børn, der er optaget i et dagtilbud
eller i en privat pasningsordning, i videst muligt omfang ikke anvender
digitale skærme eller eksponeres for digitale redskaber i den tid, de er i
tilbuddet.
Det forventes, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
14
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grund-
skoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og unge-
ydelse (Revision af regler om obligatoriske sprogprøver og styrket
forældreansvar) (Feb II)
Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Dan-
mark” fra december 2022.
Lovforslaget har til formål at foretage en revision af loven vedrørende
obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v., der blev vedtaget i forbindelse med
delaftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj
2018.
Det forventes, at loven træder i kraft den 1. august 2024.
15
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Til orientering korte beskrivelser af de lovforslag, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets del af lovprogrammet for folketingsåret 2023-24
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler
og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af administration af
elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til, at Børne- og Under-
visningsministeriet kan hjemtage it-opgaver i relation til administration af
statens indkomstbestemte elevstøtte til nedsættelse af elevbetaling på ef-
terskoler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Endvidere foreslås en præcisering af visse tilskudsbetingelser for efter-
skoler m.v.
Det forventes, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
16