BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Folketinget, Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Temarapport om tilsynsbesøg på

børneområdet i 2023

27. juni 2024

Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2023 om børn og

unge i psykiatrien.

Børn og unge i psykiatrien var temaet for de tilsynsbesøg, som

ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2023.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Jeg har sendt et enslydende brev til Folketingets Retsudvalg, Folketingets §

71-tilsyn, Folketingets Socialudvalg og Folketingets Sundhedsudvalg.

Dok.nr. 24/01946-17/JE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ rapport

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

27. juni 2024

Temarapport 2023

Børn og unge i

psykiatrien

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Indhold

Børn og unge i psykiatrien....................................................................................1

1. Indledning ..................................................................................................5

2. Hvad har temabesøgene vist? .................................................................5

2.1. Hovedkonklusioner ..................................................................................5

2.2. Generelle anbefalinger.............................................................................6

2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder........................................7

2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?............................................................8

2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene ..........................8

2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg ...........................................................8

2.4.3. Oversigt over besøg i 2023 ...................................................................8

3. Information til forældremyndighedsindehavere ....................................9

3.1. Reglerne ..................................................................................................9

3.1.1. Reglerne på tilsynstidspunktet ..............................................................9

3.1.2. Reglerne pr. 1. juni 2024.......................................................................9

3.2. Afdelingernes information til forældremyndighedsindehavere ...............10

3.3. Karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for børn og

unge under 15 år...........................................................................................11

4. Fiksering mv. ...........................................................................................11

4.1. Fiksering ................................................................................................11

4.1.1. Reglerne .............................................................................................11

FIKSERING...................................................................................................13

Hvad..............................................................................................................13

Hvem.............................................................................................................13

Hvordan ........................................................................................................13

Revurderinger ...............................................................................................13

Dokumentation, klagevejledning mv. ............................................................14

4.1.2. Omfanget af (tvangs-)fikseringer ........................................................14

4.1.3. Eksempler på konkrete (tvangs-)fikseringer .......................................15

27. juni 2024

Dok.nr. 24/01946-2/LBI

Side 2 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

4.1.4. Kendskab til regler mv. .......................................................................18

4.1.5. Tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 30 dage ...........18

4.2. Anvendelse af fysisk magt .....................................................................18

4.2.1. Reglerne .............................................................................................18

ANVENDELSE AF FYSISK MAGT ...............................................................20

Hvad..............................................................................................................20

Dokumentation, klagevejledning mv. ............................................................20

4.2.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse ...................................................20

4.2.3. Eksempler på konkrete magtanvendelser...........................................21

4.2.4. Kendskab til regler mv. .......................................................................22

5. Husordener og skærmning til stue .......................................................23

5.1. Husordener ............................................................................................23

5.1.1. Reglerne .............................................................................................23

HUSORDEN .................................................................................................23

Indhold ..........................................................................................................23

Information ....................................................................................................24

5.1.2. Afdelingernes husordener ...................................................................24

5.2. Skærmning til stue .................................................................................25

5.2.1. Indgrebet og betingelserne herfor .......................................................25

5.2.2. Anvendelsen på besøgsstederne .......................................................25

6. Inddragelse af børn og unge..................................................................26

6.1. Reglerne ................................................................................................26

INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE .........................................................26

Behandlingsplan ...........................................................................................26

Forhåndstilkendegivelser ..............................................................................26

6.2. Afdelingernes inddragelse af børn og unge ...........................................27

7. Øvrige forhold .........................................................................................27

7.1. Sektorovergange....................................................................................27

7.2. Brug af vagter ........................................................................................28

7.3. Rekruttering ...........................................................................................29

Side 3 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

OMBUDSMANDENS TEMARAPPORTER ...................................................30

GRUNDLAGET FOR OMBUDSMANDENS TILSYN ....................................30

Side 4 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

1. Indledning

Temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut

for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur

gennemførte inden for tema på børneområdet i 2023, var børn og unge i

psykiatrien.

Børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en sårbar situation.

Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse

i psykiatrien. Hertil kommer, at der med hjemmel i psykiatriloven kan

anvendes forskellige former for tvang over for børnene og de unge. Navnlig

disse forhold var baggrunden for ombudsmandens valg af tema for 2023.

For at belyse temaet foretog ombudsmanden tilsynsbesøg på 20 døgnafsnit

fordelt på i alt ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Ombudsmanden

besøgte dermed alle landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor

børn og unge kan være døgnindlagt. Under tilsynsbesøgene var der fokus

på:

•

Information til forældremyndighedsindehavere

Fiksering mv. (fiksering og anvendelse af fysisk magt)

Husordener og ”skærmning til stue”

Inddragelse af børn og unge.

2. Hvad har temabesøgene vist?

2.1. Hovedkonklusioner

•

Ombudsmandens overordnede indtryk var – ligesom under

tilsynsbesøgene i 2016 – at børnene og de unge blev behandlet med

omsorg og respekt, og at de psykiatriske afdelinger ydede en professionel

og engageret indsats i forbindelse med behandlingen af børnene og de

unge.

•

Tilsynssynsbesøgene efterlod generelt det indtryk, at afdelingerne havde

fokus på at sikre, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang,

samt at de arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

•

Flere afdelinger informerede ikke konsekvent forældrene til børn og unge

under 15 år om muligheden for at undlade at tage stilling til brug af tvang

eller magtanvendelse over for deres børn.

•

Afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og journalføring kunne

forbedres.

Side 5 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

•

Afholdelse af eftersamtaler blev på flere afdelinger ikke gennemført eller

tilbudt i overensstemmelse med reglerne.

•

Der var generelt fokus på at inddrage børnene og de unge i deres

behandlingsplaner og på at udarbejde forhåndstilkendegivelser.

2.2. Generelle anbefalinger

På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger

•

sikrer, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i

overensstemmelse med tidsangivelserne i psykiatriloven, samt at

afvigelse herfra kun sker, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes

skadeligt at vække en sovende patient, og at beslutningen herom i givet

fald noteres i patientens journal

•

har fokus på journalføring i tilknytning til anvendelse af tvang

•

har fokus på at afholde eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne

herfor.

Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på de generelle anbefalinger med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og følge op på dem under fremtidige

tilsynsbesøg.

Ombudsmanden vil endvidere drøfte visse yderligere spørgsmål afdækket i

forbindelse med tilsynsbesøgene med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det drejer sig om karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for

børn og unge under 15 år, jf. pkt. 3.3, rammerne for at ”pulje” eftersamtaler,

jf. pkt. 4.1.3.4, kompetencen til at træffe beslutning om fysisk

magtanvendelse, jf. pkt. 4.2.4, samt adgangen til visitation af patienter,

herunder 14-åriges mulighed for selv at samtykke til visitation, jf. pkt. 5.1.2.

De senere års tilsynsbesøg har tydet på, at der er visse udfordringer i

sektorovergangene mellem på den ene side børne- og ungdomspsykiatrien

og på den anden side kommuner og opholdssteder mv., jf. nedenfor under

pkt. 7.1. Det er ombudsmandens vurdering, at disse udfordringer kan have

betydning for, om børn og unge med psykiatriske udfordringer får den samlet

set bedste støtte og behandling for deres udfordringer. Ombudsmanden vil

derfor drøfte problematikken med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Side 6 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden vil også drøfte spørgsmålet om visse afdelingers

rekrutteringsudfordringer med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. pkt. 7.3

nedenfor.

2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområder

Ombudsmandens tilsyn er især rettet imod samfundets allermest udsatte

borgere. Denne gruppe er bl.a. kendetegnet ved, at borgerne ofte har meget

få ressourcer, og at deres rettigheder let kan komme under pres. Dette kan

f.eks. gælde for børn og unge i psykiatrien – ikke mindst for de børn og unge,

der er døgnindlagt. Ombudsmanden har derfor et generelt fokus på

forholdene for denne gruppe børn og unge.

Et af formålene med temaet for 2023 var – i forhold til tidligere tilsynsbesøg

på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger – at få opdateret viden om

forholdene for børn og unge i psykiatrien.

Ombudsmanden ville som led heri bl.a. undersøge afdelingernes information

til forældremyndighedens indehaver om muligheden for at undlade at tage

stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år

samt inddragelsen af og medbestemmelsen for børnene og de unge.

Ombudsmanden ønskede også – i tråd med ombudsmandens generelle

fokusområder – at fokusere på afdelingernes brug af fiksering og fysisk

magtanvendelse, herunder afholdelse af eftersamtaler. Ombudsmanden ville

i den forbindelse se på bl.a. udviklingen i brugen af fiksering og fysisk

magtanvendelse og på afdelingernes indsats for at begrænse og forebygge

brugen af disse indgreb.

Endelig ønskede ombudsmanden – på baggrund af erfaringer fra det

voksenpsykiatriske område og ny lovgivning om husordener på psykiatriske

afdelinger – at afdække, om afdelingernes husordener var i

overensstemmelse med de gældende regler samt at få belyst afdelingernes

eventuelle brug af ”skærmning til stue”.

Ombudsmanden besøgte også i 2016 flere børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger. Ombudsmanden gav i den forbindelse en række anbefalinger til

de besøgte afdelinger. Tilsynsbesøgene i 2023 har vist et behov for, at de

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fortsat arbejder med nogle af disse

temaer, herunder journalføring og afholdelse af eftersamtaler.

Side 7 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?

2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene

Forud for tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden oplysninger om en række

forhold fra de psykiatriske afdelinger samt kopi af materiale om konkrete

tilfælde af fiksering og anvendelse af fysisk magt.

Umiddelbart op til tilsynsbesøget informerede ombudsmanden børnene og de

unge om besøget med henblik på at tale med så mange børn og unge som

muligt. Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med i alt 36

børn og unge op til og med 17 år og to unge på 19 år.

Besøgsholdene talte endvidere med forældre til børnene og de unge (i alt 70

forældre), ligesom besøgsholdene talte med patientrådgivere (i alt 12) og

personale på afdelingerne samt indhentede oplysninger om stederne i

forbindelse med drøftelser med ledelsen.

2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige

tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens

arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres

frihed, udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. den

valgfri protokol til FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i

henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for

Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med

menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Således deltager personale med

ekspertise på disse områder fra de to institutter i planlægning og

gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.

Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns

rettigheder efter FN’s Konvention om Barnets Rettigheder

(børnekonventionen).

En børnesagkyndig fra ombudsmandsinstitutionen deltager som

udgangspunkt i tilsynsbesøgene på børneområdet.

2.4.3. Oversigt over besøg i 2023

På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de aflagte

besøg i 2023, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte børne-

Side 8 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

og ungdomspsykiatriske afdelinger:

Gennemførte tilsynsbesøg på

børneområdet i 2023 (ombudsmanden.dk).

3. Information til forældremyndighedsindehavere

3.1. Reglerne

Børn og unge, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan blive udsat for

tvang. Tvangen kan bestå i f.eks. bæltefiksering, fastholdelse eller

behandling med ernæring via sonde. Ved tvang forstås, at der ikke er givet et

informeret samtykke til foranstaltningen.

3.1.1. Reglerne på tilsynstidspunktet

Indtil den 1. juni 2024 var der ikke tale om tvang i psykiatrilovens forstand,

hvis et indgreb blev foretaget imod barnets eller den unges vilje, men hvor

forældrene gav et informeret samtykke på vegne af deres barn under 15 år.

Der var i stedet tale om magtanvendelse, og dermed bortfaldt nogle af

retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven, f.eks. beskikkelse af

patientrådgiver og klageadgang. Forældremyndighedsindehavere skulle

derfor informeres om, at der var mulighed for at frasige sig stillingtagen til

anvendelse af tvang eller magtanvendelse over for barnet eller den unge

under 15 år.

Ønskede forældremyndighedsindehavere ikke at tage stilling til anvendelse af

tvang over for barnet eller den unge under 15 år, svarede det til, at der ikke

var givet et informeret samtykke. Der ville således – som i andre tilfælde

uden et informeret samtykke – alene kunne iværksættes foranstaltninger

efter psykiatriloven, hvis betingelserne i psykiatriloven herfor var opfyldt,

ligesom der i givet fald var klagemulighed og skulle beskikkes patientrådgiver

mv.

3.1.2. Reglerne pr. 1. juni 2024

Den 1. juni 2024 trådte en ændring af psykiatriloven i kraft

. Efter de nye

regler er der – uanset om forældremyndighedsindehaverne har givet

informeret samtykke – tale om tvang, hvis barnet eller den unge under 15 år

ikke selv har givet et informeret samtykke. Formålet med lovændringen er at

sikre, at patienter under 15 år har de samme retssikkerhedsmæssige

garantier som patienter, der er fyldt 15 år, herunder mulighed for at klage

samt at få beskikket en patientrådgiver.

Lov nr. 508 af 27. maj 2024 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse

af oplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til borgere m.v.)

Side 9 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Det fremgår af forarbejderne til loven, at et informeret samtykke fra

forældremyndighedens indehavere skal noteres i den mindreårige patients

journal. Endvidere skal det noteres, hvis forældremyndighedens indehavere

ikke ønsker at give informeret samtykke eller frasiger sig retten til at tage

stilling.

Ombudsmandens gennemgang af materialet og informationerne fra

afdelingerne samt tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsbesøgene er –

ligesom pkt. 3.2 nedenfor – baseret på de regler, der gjaldt på tidspunktet for

tilsynsbesøgene. De steder – ud over pkt. 3.2 – hvor lovændringen navnlig vil

have en betydning, er det søgt anført nedenfor.

3.2. Afdelingernes information til forældremyndighedsindehavere

Tilsynsbesøgene efterlod generelt det indtryk, at der var behov for, at

afdelingerne forbedrede informationen til forældrene om muligheden for at

undlade at tage stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres

børn under 15 år.

Otte af de ni afdelinger oplyste således, at de informerede forældrene

mundtligt om muligheden for at undlade stillingtagen, men fem af de otte

afdelinger gav ikke informationen konsekvent. En afdeling gav som

udgangspunkt ikke informationen. Enkelte afdelinger udleverede – eventuelt

efter en konkret vurdering – skriftligt materiale om muligheden for at undlade

stillingtagen. En afdeling havde skriftligt materiale herom tilgængeligt i

fællesområdet.

På otte af de ni børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, som

ombudsmanden besøgte, talte besøgsholdet med forældre til børn og unge

under 15 år. Der var på syv af de otte afdelinger en eller flere forældre til

børn og unge under 15 år, som ikke mente eller ikke kunne huske at have

modtaget information om, at de kunne undlade at tage stilling til brug af tvang

eller magtanvendelse over for deres barn.

Ombudsmanden anbefalede syv af de ni børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger (fortsat) at være opmærksomme på at sikre fornøden information

til forældremyndighedsindehavere til et barn under 15 år om muligheden for

at frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for

barnet.

To afdelinger tilkendegav at ville udarbejde skriftligt materiale herom, som

også kan anvendes på tværs af de to regioner, som afdelingerne hører

under.

Side 10 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

3.3. Karakteren af et forældresamtykke til brug af tvang over for børn og

unge under 15 år

Som nævnt kan forældremyndighedsindehavere til børn og unge under 15 år

frasige sig stillingtagen til brug af tvang eller magtanvendelse over for barnet.

I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om information herom gav

karakteren af det samtykke, som forældre meddeler til brug af tvang,

ombudsmanden anledning til nærmere overvejelser.

Overvejelserne angik for det første, om et samtykke kan gives til al tvang, der

måtte blive aktuel under en indlæggelse (dvs. et generelt samtykke), eller om

et samtykke alene kan gives til specifikke situationer, som kan forudsiges

eller forventes (dvs. et konkret samtykke). Baggrunden for overvejelserne

var, at fire af de ni afdelinger oplyste, at de – i hvert fald i et vist omfang –

anvendte generelle samtykker indhentet i den indledende del af en

indlæggelse som grundlag for at anvende tvang over for børnene og de

unge.

Ombudsmandens overvejelser angik for det andet spørgsmålet om, hvorvidt

forældre kan meddele et ”efterfølgende samtykke”. Baggrunden herfor var, at

tilsynsbesøgene viste, at tre af de ni afdelinger forsøgte at indhente et

efterfølgende samtykke fra forældrene, hvis det ikke havde været muligt at

indhente et samtykke forud for indgrebet.

På en afdeling gav spørgsmålet om indhentning af samtykke og information

til forældremyndighedsindehavere herudover anledning til overvejelser om,

hvorvidt forældre i henhold til forældreansvarsloven kan give samtykke til

brug af tvang over for børn og unge under 15 år, som ikke er omfattet af

psykiatrilovens anvendelsesområde. Baggrunden for overvejelserne var, at

nogle af de børn, der blev indlagt på afdelingen, blev indlagt til udredning for

f.eks. ADHD, og ikke var omfattet af psykiatrilovens anvendelsesområde.

Afdelingen indhentede derfor samtykke efter forældreansvarsloven til at

håndtere eventuelle konflikter.

Ombudsmanden vil drøfte disse spørgsmål med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

4. Fiksering mv.

4.1. Fiksering

4.1.1. Reglerne

En patient, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan blive tvangsfikseret

efter psykiatriloven. Det gælder også for børn og unge.

Side 11 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der

vedrører børn. Det fremgår af børnekonventionen.

Det følger herudover af de generelle principper i psykiatriloven, at tvang ikke

må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens

frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal endvidere stå i rimeligt forhold

til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger

tilstrækkelige, skal disse anvendes. Endelig skal tvang udøves så skånsomt

som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Tvang må ikke anvendes i videre

omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Side 12 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

FIKSERING

Hvad

Tvangsfiksering må kun anvendes kortvarigt og i det omfang, det er

nødvendigt for at afværge, at en patient

1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på

legeme eller helbred,

2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

3. øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

En patient kan tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når hensynet

til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette.

Hvem

En beslutning om tvangsfiksering træffes som udgangspunkt af overlægen,

efter at denne har tilset patienten, men kan i overlægens fravær træffes af en

anden læge. Overlægen skal i givet fald snarest tage stilling til beslutningen.

Sygeplejepersonalet kan i særlige situationer på egen hånd beslutte at

fiksere en patient med bælte, men overlægen skal da straks tilkaldes.

Hvordan

Fiksering kan ske med bælte, hånd- og fodremme samt handsker.

En patient, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt. Den faste vagt skal

udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand og notere

sine observationer og tidspunktet herfor minimum hvert 15. minut. Der skal

anvendes ét notat pr. påbegyndt time.

Revurderinger

En tvangsfiksering skal revurderes af en læge, så ofte som forholdene tilsiger

det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt. Den første

revurdering skal foretages senest 4 timer efter, at beslutningen om

tvangsfiksering blev truffet. Efterfølgende revurderinger skal foretages med

højst 10 timers mellemrum. Fristerne for revurdering finder ikke anvendelse,

hvis patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt

at vække patienten. Beslutningen om, at det vurderes skadeligt at vække

patienten, skal noteres i patientens journal.

Hvis tvangsfikseringen varer længere end 24 timer, skal en speciallæge i

psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, der ikke er ansat på samme

afsnit, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et

underordnelsesforhold til den behandlende læge, vurdere spørgsmålet om

fortsat fiksering. Tilsvarende gælder efter 48 timer, på fjerdedagen og

derefter en gang om ugen, så længe fikseringen varer.

Side 13 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Dokumentation, klagevejledning mv.

Både tvangsfiksering og fiksering iværksat mod den mindreåriges vilje, men

med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens tvangsprotokol. Dette

gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

En patient, der tvangsfikseres, skal endvidere have klagevejledning samt

underrettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere

indhold, baggrund og formål. Underretningen kan i særligt hastende tilfælde

undlades, men begrundelsen skal i så fald gives efterfølgende. Efter

ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor, gælder kravet om

klagevejledning og underretning også børn og unge under 15 år, der ikke

samtykker til en fiksering.

En patient, der har været tvangsfikseret, skal tilbydes en eller flere samtaler

(eftersamtaler). Børn og unge under 15 år, hvis forældre har samtykket til

behandlingen, men som ikke selv har samtykket, skal også tilbydes en

eftersamtale. Tilsvarende gælder barnets eller den unge under 15 års

forældre. Dette gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2

ovenfor.

4.1.2. Omfanget af (tvangs-)fikseringer

Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om antallet af

tvangsfikseringer og fikseringer med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren i perioden 2020-2022. Det fremgår af de

tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske (tvangs-)fikseringer varierede

meget mellem afdelingerne i perioden. De gik fra 0 og op til 416 (tvangs-

)fikseringer på et år. Der kunne ikke umiddelbart konstateres en

sammenhæng alene mellem afdelingernes størrelse og antallet af (tvangs-

)fikseringer.

Flere afdelinger pegede på, at en stor del af (tvangs-)fikseringerne i de

senere år var koncentreret om få patienter og for hovedpartens

vedkommende knyttet til svær selvskade eller spiseforstyrrelse.

Besøgene efterlod generelt det indtryk, at afdelingerne havde fokus på at

forebygge og nedbringe brugen af tvangsindgreb over for patienterne.

Afdelingerne redegjorde i den forbindelse relevant for forskellige indsatser,

f.eks. øget fokus på patienternes forhåndstilkendegivelser, efterfølgende

gennemgang af konkrete tvangssituationer samt ledelsesmæssig

opmærksomhed på emnet.

Side 14 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

4.1.3. Eksempler på konkrete (tvangs-)fikseringer

Både tvangsfiksering og fiksering iværksat mod den mindreåriges vilje, men

med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens tvangsprotokol. Dette

gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden materiale

vedrørende afdelingernes seneste tilfælde af (tvangs-)fiksering, herunder

tvangsprotokoller, den faste vagts notater og referat af eftersamtale.

Ombudsmanden modtog materiale vedrørende i alt 30 sager om

tvangsfiksering og i alt 12 sager om fiksering med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren.

Gennemgangen af materialet vedrørende de konkrete sager dannede

grundlag for drøftelser mellem besøgsholdene og de besøgte steder under

tilsynsbesøgene. Hovedtemaerne for disse drøftelser fremgår nedenfor under

pkt. 4.1.3.1-4.1.3.4.

4.1.3.1. Obligatorisk efterprøvelse

Det følger af psykiatriloven, at der – så længe en tvangsfiksering opretholdes

– skal foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat

anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog

mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt. Den første vurdering

skal foretages senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af

tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højst

10 timers mellemrum. De anførte tidsintervaller finder ikke anvendelse, hvis

patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at

vække patienten. Se nærmere pkt. 4.1.1 ovenfor.

Gennemgangen af det modtagne materiale viste, at der på tre afdelinger var

eksempler på, at den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer ikke var

sket i overensstemmelse med psykiatrilovens rammer herfor. To af disse

afdelinger var endvidere ikke bekendt med, at afvigelse fra tidsangivelserne i

psykiatriloven kun kan ske, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes

skadeligt at vække en sovende patient, og at beslutningen herom i givet fald

skal noteres i patientens journal.

Ombudsmanden anbefalede på den baggrund de tre afdelinger at sikre, at

den obligatoriske efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse

med angivelserne i psykiatriloven. Ombudsmanden anbefalede endvidere to

af afdelingerne at sikre, at afvigelse fra angivelserne i psykiatriloven kun sker,

hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække en

sovende patient, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens

journal.

Side 15 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at den obligatoriske

efterprøvelse af tvangsfikseringer sker i overensstemmelse med

tidsangivelserne i psykiatriloven, samt at afvigelse herfra kun sker, hvis det

ud fra en lægefaglig vurdering vurderes skadeligt at vække en sovende

patient, og at beslutningen herom i givet fald noteres i patientens journal.

4.1.3.2. Fast vagt

En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have en fast vagt. Den faste

vagt skal under tvangsfikseringen udarbejde en objektiv beskrivelse af

patientens aktuelle tilstand og gøre notat om sine observationer minimum

hvert 15. minut.

På baggrund af det modtagne materiale og det oplyste under

tilsynsbesøgene anbefalede ombudsmanden én afdeling at have fokus på at

dokumentere, at der er fast vagt ved fikseringer, herunder at der gøres notat

hvert 15. minut, i overensstemmelse med psykiatrilovens regler.

4.1.3.3. Journalføring

I medfør af psykiatriloven skal enhver oplysning om bl.a. tvangsfiksering og

fiksering mod den mindreåriges vilje, men med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren, tilføres afdelingens tvangsprotokol. Der er

regler om, hvilke oplysninger der skal tilføres tvangsprotokollen

. Herudover

skal en række yderligere oplysninger tilføres patientens journal, herunder

oplysninger om eftersamtaler og den faste vagts notater.

Gennemgangen af det modtagne materiale i forbindelse med

tilsynsbesøgene viste, at afdelingernes udfyldelse af tvangsprotokoller og

journalføring kan forbedres. Således gav ombudsmanden otte afdelinger en

anbefaling om at have (fortsat) fokus på journalføringen.

Grundlaget for anbefalingerne varierede afdelingerne imellem, men flere

anbefalinger vedrørte manglende tilførsel i tvangsprotokollerne af navne på

det implicerede personale samt utilstrækkelig dokumentation af

eftersamtaler.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at de psykiatriske afdelinger har fokus

på journalføring i tilknytning til anvendelse af tvang.

4.1.3.4. Eftersamtaler

En patient skal efter enhver tvangsforanstaltning tilbydes en eller flere

samtaler (eftersamtaler). Tilsvarende gælder mindreårige under 15 år, hvis

Bekendtgørelse nr. 1079 af 27. oktober 2019 om tvangsprotokoller og optegnelser samt

registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på

psykiatriske afdelinger samt vejledning nr. 9256 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien.

Side 16 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

forældre har samtykket til behandlingen, men hvor den mindreårige ikke selv

har samtykket. Det samme gælder for forældrene til den mindreårige. Dette

gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

En eftersamtale skal omfatte en række specifikke forhold, f.eks. hvordan

patienten oplevede tvangsforanstaltningen og patientens vurdering af,

hvordan tvang kunne have været undgået i den konkrete situation. Formålet

med samtalen er at belyse patientens og personalets opfattelse af den

situation, som ledte til tvangsanvendelse, med henblik på at forebygge

yderligere tvangsanvendelse og eventuelt gennemføre tvang på en anden

måde ved fremtidige tvangsforanstaltninger. Efter samtalen skal der

udarbejdes et referat, som skal tilføjes patientjournalen. Hvis patienten ikke

ønsker en eftersamtale, skal dette anføres i journalen sammen med

begrundelsen herfor.

Ombudsmanden bad om at modtage referat fra eftersamtalerne vedrørende

de sager om (tvangs-)fikseringer, som afdelingerne sendte forud for

tilsynsbesøgene.

Gennemgangen af det fremsendte materiale sammenholdt med de

oplysninger, som besøgsholdene modtog under tilsynene, viste, at der i en

række tilfælde ikke blev gennemført eller tilbudt eftersamtaler i

overensstemmelse med reglerne herom.

Ombudsmanden anbefalede derfor fem afdelinger at have (fortsat) fokus på,

at eftersamtaler, herunder med forældre til børn og unge under 15 år,

afholdes i overensstemmelse med reglerne om samtaler efter ophør af

tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at afdelingerne har fokus på at afholde

eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. også pkt. 4.2.3.2

om eftersamtaler nedenfor.

Det fremgår af tvangsanvendelsesvejledningen,

at en eftersamtale skal finde

sted snarest efter ophør af tvangsforanstaltningen. Flere

tvangsforanstaltninger kan drøftes ved samme samtale, hvis

foranstaltningerne var led i samme episode, f.eks. tvangstilbageholdelse,

fastholdelse og beroligende medicin samme dag eller flere tilfælde af indgift

af beroligende medicin inden for samme døgn.

I forbindelse med tilsynsbesøgene blev ombudsmanden opmærksom på flere

tilfælde, hvor tvangsforanstaltninger over en længere periode (dage op til en

måned) blev ”puljet” og tilbudt drøftet ved én eftersamtale. Der var tale om et

Punkt 7 i vejledning nr. 9257 af 19. marts 2023 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien.

Side 17 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

større antal tvangsfikseringer i forbindelse med længerevarende

tvangsbehandlingsforløb med daglige tilfælde af tvangsernæring med sonde.

Ombudsmanden vil i lyset heraf drøfte rammerne for at ”pulje” eftersamtaler

med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4.1.4. Kendskab til regler mv.

Børn og unge, der er indlagt i psykiatrien, skal behandles værdigt,

hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. For at sikre dette

er det afgørende, at personalet kender de regler, der gælder for (tvangs-

)fiksering af børnene og de unge. Skriftlige retningslinjer kan i den forbindelse

være en støtte og hjælp i det daglige arbejde.

Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at

afdelingerne havde fokus på at sikre, at medarbejderne – f.eks. via

uddannelse – havde kendskab til psykiatrilovgivningen og til den mest

skånsomme måde at gennemføre tvangsindgreb på.

Ombudsmanden fandt dog anledning til at anbefale én afdeling at sikre, at

nyansatte modtager relevant undervisning vedrørende konflikthåndtering

inden for rimelig tid efter deres ansættelse, og to andre afdelinger at sikre, at

medarbejderne modtager undervisning om reglerne vedrørende

(tvangs)fiksering og fysisk magtanvendelse i forhold til børn under 15 år.

Ombudsmanden gav også enkelte anbefalinger vedrørende afdelingernes

skriftlige retningslinjer, herunder om at sikre, at retningslinjerne er i

overensstemmelse med de gældende regler.

4.1.5.

Tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 30 dage

Overlægen har ansvaret for, at en tvangsfiksering, der udstrækkes i længere

tid end 30 dage, indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Besøgsholdene bad forud for tilsynsbesøgene om at modtage eventuelle

indberetninger af denne karakter. Alle ni afdelinger oplyste, at de ikke havde

haft sådanne indberetninger.

4.2. Anvendelse af fysisk magt

4.2.1. Reglerne

Psykiatriloven giver også mulighed for, at der i visse situationer kan

anvendes fysisk magt over for en person, der er indlagt på en psykiatrisk

afdeling. Det gælder ligeledes i forhold til børn og unge.

Fysisk magtanvendelse skal gennemføres under iagttagelse af de generelle

principper i psykiatriloven, jf. ovenfor under pkt. 4.1.1.

Side 18 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Side 19 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

ANVENDELSE AF FYSISK MAGT

Hvad

En person, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om

fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, hvis det er

nødvendigt for at afværge, at den pågældende

1. udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på

legeme eller helbred

2. forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

3. øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Dokumentation, klagevejledning mv.

Fysisk magtanvendelse, herunder fysisk magtanvendelse iværksat mod den

mindreåriges vilje, men med forældresamtykke, skal registreres i afdelingens

tvangsprotokol. Dette gælder også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt.

3.1.2 ovenfor. Også omstændighederne omkring fastholdelsen skal beskrives

i journalen.

En patient, der har været udsat for fysisk magtanvendelse uden

forældresamtykke, skal have klagevejledning samt underrettes mundtligt og

skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål.

Underretningen kan i særligt hastende tilfælde undlades, men begrundelsen

skal i så fald gives efterfølgende. Efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt.

3.1.2 ovenfor, gælder kravet om klagevejledning og underretning uanset, om

der foreligger et forældresamtykke, hvis barnet eller den unge under 15 år

ikke samtykker til fastholdelsen.

En patient, der har været udsat for fysisk magtanvendelse uden

forældresamtykke, skal tilbydes en eller flere samtaler (eftersamtaler). Det

samme gælder børn og unge under 15 år, hvis forældre har samtykket til

behandlingen, men som ikke selv har samtykket. Tilsvarende gælder

forældre til barnet eller den unge under 15 år. Dette gælder også efter

ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

4.2.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse

Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om antallet af

fysiske magtanvendelser (uden forældresamtykke) og om fysiske

magtanvendelser over for børn og unge under 15 år mod deres vilje, men

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, i perioden 2020-2022.

Det fremgår af de tilsendte oplysninger, at det årlige antal fysiske

magtanvendelser varierede meget afdelingerne imellem i perioden. Antallet

varierede således fra 3 fysiske magtanvendelser på et år på en afdeling til

Side 20 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

833 på et år på en anden afdeling. Der kunne ikke umiddelbart konstateres

en sammenhæng alene mellem afdelingernes størrelse og antallet af fysiske

magtanvendelser. Otte af de ni afdelinger havde både fysiske

magtanvendelser uden samtykke og fysiske magtanvendelser med samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren i perioden. Den sidste afdeling havde

alene foretaget fysiske magtanvendelser med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.2 efterlod besøgene generelt det

indtryk, at afdelingerne havde fokus på at forebygge og nedbringe brugen af

tvangsindgreb over for patienterne. Flere afdelinger pegede på en generel

nedadgående tendens i brugen af fysisk magt. Enkelte patienter kunne have

stor betydning for det samlede årlige antal fysiske magtanvendelser.

4.2.3. Eksempler på konkrete magtanvendelser

Fysiske magtanvendelser (uden forældresamtykke) og fysiske

magtanvendelser over for børn og unge under 15 år mod deres vilje, men

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, skal registreres i

afdelingens tvangsprotokol. Dette gælder også efter ændringen af

psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden materiale

vedrørende afdelingernes seneste tilfælde af begge typer magtanvendelser,

herunder tvangsprotokoller og referat af eftersamtale. Ombudsmanden

modtog materiale vedrørende i alt 28 sager om fysiske magtanvendelser

uden forældresamtykke og i alt 32 sager om fysisk magtanvendelse med

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Materialet kom fra alle ni

afdelinger (for én afdelings vedkommende dog kun sager om fysisk

magtanvendelse med forældresamtykke).

Gennemgangen af materialet vedrørende de konkrete sager dannede

grundlag for drøftelser mellem besøgsholdene og de besøgte steder under

tilsynsbesøgene. Hovedtemaerne for disse drøftelser fremgår nedenfor under

pkt. 4.2.3.1-4.2.3.2.

4.2.3.1. Journalføring

Psykiatrilovgivningen indeholder – i lighed med det, der fremgår ovenfor i pkt.

4.1.3.3 – regler om, hvilke oplysninger der skal tilføres tvangsprotokollen og

patientens journal i forbindelse med en fysisk magtanvendelse, herunder en

fysisk magtanvendelse med forældresamtykke.

Gennemgangen af de modtagne sager viste, at afdelingernes udfyldelse af

tvangsprotokoller og journalføring for så vidt angår sagerne om fysisk

magtanvendelse kan forbedres. Således fik otte af de ni afdelinger en

anbefaling om (fortsat) at have fokus på journalføringen.

Side 21 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Som anført under pkt. 4.1.3.3 anbefaler ombudsmanden derfor generelt, at

de psykiatriske afdelinger har fokus på journalføring i tilknytning til

anvendelse af tvang.

4.2.3.2. Eftersamtaler

En patient skal efter enhver tvangsforanstaltning tilbydes en eller flere

samtaler (eftersamtaler). Tilsvarende gælder mindreårige under 15 år, hvis

forældre har samtykket til behandlingen, men hvor den mindreårige ikke selv

har samtykket. Også forældrene til den mindreårige skal tilbydes

eftersamtaler. Se nærmere herom under pkt. 4.1.3.4 ovenfor. Dette gælder

også efter ændringen af psykiatriloven, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor.

Gennemgangen af det modtagne materiale i sagerne om fysisk

magtanvendelse, herunder fysisk magtanvendelse med forældresamtykke,

gav ombudsmanden anledning til at anbefale fem afdelinger at have (fortsat)

fokus på, at eftersamtaler afholdes i overensstemmelse med de gældende

regler om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på

psykiatriske afdelinger. Det gælder også eftersamtaler med forældre til børn

og unge under 15 år.

Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at afdelingerne har fokus på at

afholde eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. også

ovenfor under pkt. 4.1.3.4 om (tvangs-)fiksering.

4.2.4. Kendskab til regler mv.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.4 om (tvangs-)fiksering fik

besøgsholdene under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at afdelingerne

havde fokus på at sikre, at de ansatte – f.eks. via uddannelse – havde

kendskab til psykiatrilovgivningen og til den mest skånsomme måde at

gennemføre tvangsindgreb på. Det gjaldt også i forhold til anvendelse af

fysisk magt.

Drøftelserne vedrørende fysisk magtanvendelse gav således ikke anledning

til anbefalinger ud over de anbefalinger, der er omtalt i pkt. 4.1.4.

Under to tilsynsbesøg var der anledning til at drøfte, hvem der kan træffe

beslutning om at anvende fysisk magt over for en patient. Baggrunden for

drøftelsen var, at psykiatriloven ikke regulerer spørgsmålet om

beslutningskompetence. Det fremgår til gengæld af

tvangsregistreringsbekendtgørelsen

, at der ved anvendelse af fysisk magt

Bekendtgørelse nr. 1079 af 27. oktober 2019 om tvangsprotokoller og optegnelser samt

registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på

psykiatriske afdelinger.

Side 22 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

skal ske tilførsel i tvangsprotokollen af ”navnet på den

ordinerende/tilstedeværende læge”, og af tvangsregistreringsvejledningen

at navnet på den ordinerende læge skal angives i Skema 3.

Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet om beslutningskompetence i forhold

til fysisk magtanvendelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

5. Husordener og skærmning til stue

5.1. Husordener

5.1.1. Reglerne

Alle psykiatriske afdelinger skal have en skriftlig husorden.

Husordenen skal indeholde de generelle regler på afdelingen om f.eks. orden

og adfærd. Den skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæringer og

begrænsninger der kan forekomme på afdelingen, samt hvilke

foranstaltninger der kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af

adfærd i strid med iværksatte afskæringer eller begrænsninger.

HUSORDEN

Indhold

Husordenen skal indeholde generelle regler om patienternes

udfoldelsesmuligheder under indlæggelse. Det kan f.eks. være regler om

rygning og besøgsforhold.

Husordenen skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæringer eller

begrænsninger der kan forekomme på de enkelte afdelinger. De mulige

afskæringer og begrænsninger kan f.eks. angå:

•

Adgang til mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr

Seksuelt samkvem mellem patienter på afdelingen

Adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende

Adgang til at anvende nærmere angivne sociale medier og lignende samt

nærmere angivne hjemmesider.

Afskæringer og begrænsninger må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er

muligt for at opnå patientens frivillige medvirken, og de skal stå i rimeligt

forhold til det, der søges opnået herved, ligesom de ikke må benyttes i videre

omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Vejledning nr. 9256 af 19. marts 2023 om registrering af tvang m.v. i psykiatrien.

Side 23 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Husordenen skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der

kan træffes på afdelingen med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i

strid med iværksatte afskæringer eller begrænsninger.

Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold til den adfærd, hvorom der er

iværksat afskæringer eller begrænsninger, og må ikke benyttes i videre

omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Information

Husordenen skal være tilgængelig for patienterne og skal udleveres i

forbindelse med indlæggelse.

5.1.2. Afdelingernes husordener

Forud for tilsynsbesøgene bad ombudsmanden afdelingerne om at sende

husordener for de afsnit, der var omfattet af tilsynsbesøgene.

Ombudsmanden modtog husordener fra alle afdelinger (og afsnit).

Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at afdelingerne gennemgik

husordenen med børnene og de unge og (eventuelt) deres forældre i

forbindelse med en indlæggelse samt udleverede et eksemplar til børnene og

de unge. Flere steder var husordenen også tilgængelig i fællesområderne i

afsnittene.

Den 1. januar 2022 trådte nye regler om husordener på psykiatriske

afdelinger i kraft

. Reglerne indebærer bl.a., at husordenerne skal indeholde

en beskrivelse af, hvilke afskæringer og begrænsninger der potentielt kan

iværksættes på afdelingen, samt en beskrivelse af mulige foranstaltninger,

som kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i strid

med iværksatte afskæringer eller begrænsninger. Gennemgangen af de

fremsendte husordener viste, at to afdelinger endnu ikke havde revideret

deres husordener i overensstemmelse med de ændrede regler herfor.

Ombudsmanden noterede sig dog i forbindelse med de to tilsynsbesøg, at

afsnittenes husordener var ved at blive revideret med henblik på at bringe

dem i overensstemmelse med de gældende regler.

Det fremgik (med sproglige variationer) af flere af de husordener, som

besøgsholdene modtog, at afdelingerne ikke erstattede tab eller tyveri af

penge eller værdigenstande under indlæggelsen. Under henvisning til dansk

rets almindelige erstatningsretlige regler anbefalede ombudsmanden derfor

Lov nr. 2618 af 28. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige

regler for surrogatanbragte m.v.).

Side 24 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

fire afdelinger at overveje, om formuleringerne af husordenernes afsnit om

erstatning var retvisende. Ombudsmanden anbefalede herudover en af

afdelingerne at overveje, om husordenens angivelse af en begrænsning i

adgangen til at gå uden for afsnittet ved overtrædelse af husordenen var i

overensstemmelse med psykiatrilovens § 2 c om foranstaltninger, der kan

træffes på afdelingen.

Praksis for visitation af patienter blev drøftet med alle afdelinger. Drøftelserne

gav ikke anledning til anbefalinger, men en afdeling tilkendegav, at

psykiatrilovens regler om visitation harmonerede mindre godt med

arbejdsmiljølovgivningen. Således havde Arbejdstilsynet givet udtryk for, at

alle patienter burde visiteres, da farlige genstande på afdelingen kunne

udgøre en fare for personalet. På en anden afdeling blev 14-åriges adgang til

selv at samtykke til visitation, hvis personalet ikke kunne nå at indhente et

samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, drøftet.

Ombudsmanden vil drøfte begge problemstillinger med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

5.2. Skærmning til stue

5.2.1. Indgrebet og betingelserne herfor

Ombudsmanden har i forbindelse med tidligere tilsynsbesøg på psykiatriske

afdelinger konstateret, at indgrebet ”skærmning til stue” anvendes flere

steder. Andre betegnelser for denne form for indgreb er ”miljøskærmning”,

”arealbegrænsning” og ”refleksionstid”.

Indgrebet er generelt kendetegnet ved, at en patient isoleres på egen stue

eller et andet afgrænset areal med ulåst dør og eventuelt med ansatte som

vagt uden for døren.

Indgrebet er ikke lovhjemlet, og anvendelse heraf uden samtykke fra

patienten må betragtes som en tvangsforanstaltning uden hjemmel i

psykiatriloven. Det er således en forudsætning for at anvende indgrebet, at

patienten giver frivilligt samtykke hertil, og at samtykket er baseret på

fyldestgørende information, samt at patienten er beslutningshabil. Se herom

FOB 2020-25

(på ombudsmandens hjemmeside).

5.2.2. Anvendelsen på besøgsstederne

Til brug for forberedelsen af tilsynsbesøgene bad besøgsholdene

afdelingerne om at oplyse, hvorvidt afdelingerne anvender skærmning til

stue, og om i givet fald at sende en kopi af eventuelle skriftlige retningslinjer

herom, alternativt en redegørelse for brugen af foranstaltningen, herunder for

indhentning og dokumentation af samtykke. Emnet blev også drøftet under

tilsynsbesøgene.

Side 25 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Flere afdelinger oplyste, at de anvender skærmning på forskellig måde i det

daglige arbejde. Afdelingerne pegede f.eks. på personlig skærmning i medfør

af psykiatriloven, skærmning som et sygeplejefagligt begreb, der angiver

observationsfrekvensen, samt forskellige frivillige indsatser. Alle ni afdelinger

oplyste imidlertid, at de ikke anvender skærmning til stue i den forstand, som

er anført ovenfor under pkt. 5.2.1, og som er beskrevet i

FOB 2020-25

(på

ombudsmandens hjemmeside).

To afdelinger oplyste, at de tidligere havde anvendt skærmning til stue i

FOB

2020-25’s

forstand, men at de ikke gjorde det længere.

6. Inddragelse af børn og unge

6.1. Reglerne

Efter artikel 12 i FN’s Børnekonvention har et barn ret til at blive hørt.

Psykiatriloven indeholder en række bestemmelser, der har til hensigt at

inddrage patienten i egen behandling under en indlæggelse.

INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE

Behandlingsplan

Alle, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, skal have en behandlingsplan.

Det er overlægen, der har ansvaret herfor.

Patienten skal inddrages og høres om planens indhold.

Behandlingsplanen skal udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen.

Behandlingsplanen er en del af patientens journal.

Forhåndstilkendegivelser

Patienten skal i forbindelse med indlæggelsessamtalen høres om eventuelle

tilkendegivelser af præferencer i forhold til behandlingen, herunder hvis

anvendelse af tvang kommer på tale (forhåndstilkendegivelser).

Patientens eventuelle forhåndstilkendegivelser skal fremgå af

patientjournalen og i videst muligt omfang inddrages i behandlingsplanen.

Hvis det ikke er muligt at indhente forhåndstilkendegivelser fra patienten ved

indlæggelsessamtalen, skal årsagen hertil fremgå af patientjournalen.

Forhåndstilkendegivelsen skal indhentes snarest muligt herefter.

Side 26 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Hvis patientens forhåndstilkendegivelse fraviges, skal det fremgå af journalen

sammen med begrundelsen herfor.

6.2. Afdelingernes inddragelse af børn og unge

Forud for tilsynsbesøgene bad ombudsmanden afdelingerne om materiale

vedrørende inddragelse af børn og unge.

Tilsynsbesøgene efterlod et indtryk af, at afdelingerne bestræbte sig på at

inddrage de indlagte børn og unge. Det gjaldt både i forhold til hverdagslivet

på afdelingerne og i forhold til børnenes og de unges behandling.

Det var på baggrund af det fremsendte materiale og drøftelserne med

ledelsen, ansatte, forældre samt børn og unge besøgsholdenes vurdering, at

afdelingerne udarbejdede behandlingsplaner. Besøgsholdene fandt også, at

behandlingsplanerne overvejende blev udarbejdet rettidigt og efter i hvert fald

forsøg på at inddrage patienterne, samt at der var opmærksomhed på at

udarbejde forhåndstilkendegivelser for patienterne.

Tilsynsbesøgene gav på den baggrund ikke anledning til anbefalinger

vedrørende inddragelse af børn og unge. En afdeling fik dog en anbefaling

om at have fokus på journalføring, herunder i forbindelse med udarbejdelse

af forhåndstilkendegivelser.

7. Øvrige forhold

7.1. Sektorovergange

Både i 2021, hvor temaet for Ombudsmandens Børnekontors tilsynsbesøg

var børn og unge i sikrede døgninstitutioner, og i 2022, hvor temaet var

mindre, private opholdssteder for børn og unge, blev spørgsmålet om

samarbejdet med børne- og ungdomspsykiatrien drøftet. Der var begge år

institutioner, der oplyste, at de oplevede udfordringer i samarbejdet med den

akutte psykiatri. Efter tilsynsbesøgene i 2021 gjorde ombudsmanden på et

møde med det daværende Social- og Ældreministerium opmærksom på de

udfordringer, som institutionerne havde oplyst, at de oplevede på området.

Ombudsmanden har tilsvarende i forbindelse med tilsynsbesøgene på de

psykiatriske afdelinger drøftet spørgsmålet om sektorovergange.

Hovedparten af de psykiatriske afdelinger pegede i den forbindelse på

udfordringer i sektorovergange mellem afdelingerne og kommuner eller

opholdssteder.

Side 27 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

Flere afdelinger pegede på, at mangel på egnede pladser på opholdssteder

var en udfordring, da det betød, at færdigbehandlede patienter ikke kunne

udskrives og dermed optog sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien.

Der var også afdelinger, der nævnte, at manglende relevant hjælp efter

indlæggelse i psykiatrien kunne være en udfordring og betyde

genindlæggelser, ligesom lange forløb, inden barnet eller den unge kom til

psykiatrien, forværrede situationen for barnet eller den unge selv samt for

resten af familien. En afdeling oplyste, at de oplevede, at nogle børn og

unge, der blev indlagt fra opholdssteder, blev opsagt af opholdsstederne

under indlæggelsen. Børnene og de unge vidste dermed ikke, hvor de skulle

bo efter indlæggelsen. Der var også børn og unge fra opholdssteder, der ikke

fik besøg fra opholdsstedet under indlæggelsen.

Enkelte afdelinger pegede samtidig på iværksatte initiativer, der havde til

formål at imødegå sektorovergangsproblematikker. Det drejede sig konkret

om et tættere samarbejde med et specifikt opholdssted og om etableringen af

et mobilteam, der i forbindelse med en konkret indlæggelsesform kunne

tilbyde sparring til patienternes bosteder.

De gennemførte tilsynsbesøg gav ikke et fuldt billede af de

sektorovergangsproblematikker, der opstår i praksis, eller årsagerne hertil.

Men de peger efter ombudsmandens opfattelse i retning af, at de

udfordringer, der er beskrevet – både af de psykiatriske afdelinger og af de

sociale institutioner på tidligere tilsynsbesøg – kan have betydning for, om

børn og unge med psykiatriske udfordringer får den samlet set bedste støtte

og behandling for deres udfordringer. De beskrevne problematikker bør

derfor efter ombudsmandens opfattelse give ressortmyndighederne på

området anledning til overvejelser.

Ombudsmanden vil i lyset heraf drøfte spørgsmålet med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og med Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

7.2. Brug af vagter

Besøgsholdene blev i forbindelse med to tilsynsbesøg opmærksomme på, at

afdelingerne anvender eksternt vagtpersonale. Afdelingerne oplyste, at

vagterne kun anvendes i særlige situationer og kun for at sikre personalets

sikkerhed.

Afdelingerne blev på den baggrund orienteret om, at Ombudsmandens

Tilsynsafdeling havde rejst en sag af egen drift om den retlige ramme for

private vagters brug af magt på psykiatriske afdelinger, og at afdelingerne

ville blive orienteret om resultatet heraf.

Afdelingerne er efterfølgende blevet orienteret om resultatet af

undersøgelsen (FOB

2024-12,

på ombudsmandens hjemmeside). I denne

Side 28 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

sag fandt ombudsmanden, at faktisk myndighedsudøvelse i form af

anvendelse af fysisk magt er omfattet af kravet om udtrykkelig lovhjemmel i

forbindelse med delegation til private. Det gælder også for tilfælde, hvor

beslutningen om at anvende fysisk magt træffes af myndigheden, og den

private vagt ”alene” deltager i magtanvendelsen efter instruktion fra

myndigheden. Psykiatrilovens § 17, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til

delegation af magtanvendelse til private.

7.3. Rekruttering

Tre afdelinger har peget på rekruttering som en faglig hovedudfordring.

Afdelingerne peger som baggrund herfor bl.a. på geografiske forhold, og at

der er tale om aften-, nat- og weekendarbejde.

Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Med venlig hilsen

Side 29 | 30

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2023, fra Folketingets Ombudsmand

OMBUDSMANDENS TEMARAPPORTER

Hvert år gennemfører ombudsmanden et antal tilsynsbesøg inden for et

bestemt tema. De væsentligste resultater af de gennemførte temabesøg

sammenfattes og formidles i en temarapport, som ombudsmanden

udarbejder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur. Temarapporterne bliver offentliggjort på

ombudsmandens hjemmeside og sendt til de relevante myndigheder, så

myndighederne kan lade dem indgå i deres overvejelser. Desuden orienterer

ombudsmanden Folketinget om rapporterne.

GRUNDLAGET FOR OMBUDSMANDENS TILSYN

Tilsynsbesøgene gennemføres som led i ombudsmandens almindelige

tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i

ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan

blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller

nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod

Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling

eller Straf (”OPCAT”).

Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.

i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for

Menneskerettigheder og DIGNITY. Institut for Menneskerettigheder bidrager

med menneskeretlig ekspertise. DIGNITY bidrager i samarbejdet med

lægefaglig ekspertise. Det betyder bl.a., at personale med disse ekspertiser

fra de to institutter deltager i planlægning og gennemførelse af samt

opfølgning på tilsynsbesøg.

Side 30 | 30