Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 215
Offentligt
UDKAST af 20. juni 2024
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del - Bilag 215
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(
Justering af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk
læringstilbud
)
§1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som æn-
dret ved lov nr. 479 af 22. maj 2024 og § 5 i lov nr. 632 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 26 a indsættes:
Ȥ 26 b.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn, der har folkeregi-
steradresse i et udsat boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i §
61 a i lov om almene boliger m.v., ikke medregnes i de 30 pct. børn fra
udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet
af et kalenderår efter § 26 a, hvis de opfylder en af følgende betingelser:
1) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til
en plads i et dagtilbud folkeregisteradresse hos begge sine forældre, og
begge disse er på ansøgningstidspunktet enten i beskæftigelse eller under
uddannelse, jf. stk. 7.
2) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til
en plads i et dagtilbud folkeregisteradresse hos én af sine forældre, og denne
er på ansøgningstidspunktet enten i beskæftigelse eller under uddannelse, jf.
stk. 7.
Stk. 2.
Privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal varsles om beslutning efter
stk. 1 senest en måned inden den dato, hvorfra beslutningen gælder. Det
samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve
en beslutning efter stk. 1.
Stk. 3.
Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal foræl-
dre, som ansøger om optagelse til en plads i dagtilbud, skriftligt afgive er-
klæring om, hvorvidt betingelserne efter stk. 1 er opfyldt på ansøgningstids-
punktet, hvis det omhandlede barn har folkeregisteradresse i det udsatte bo-
ligområde.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at erklæring efter stk. 3 skal
afgives på en blanket udformet efter kommunalbestyrelsens forskrifter eller
stillet til rådighed af denne.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
1) privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen ad-
gang til erklæringer omfattet af stk. 3,
2) forældre giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysnin-
ger, de har afgivet erklæring om efter stk. 3, og
3) myndigheder, arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner m.v. vide-
regiver oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering
af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 3.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan
i indkomstregistret indhente sådanne
oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rig-
tigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter stk. 3.
Stk. 7.
Ved beskæftigelse, jf. stk. 1, forstås, at den pågældende er beskæf-
tiget 30 timer ugentlig ved lønnet arbejde eller selvstændig erhvervsvirk-
somhed. Ved uddannelse, jf. stk. 1, forstås, at den pågældende følger en
ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddan-
nelse af mindst 1 års varighed.
§ 26 c.
Kommunalbestyrelsen kan i indtil tre år efter, at et boligområde,
som har fremgået af listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om
almene boliger m.v., ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområ-
der, lade §§ 26 a-b og kapitel 5 a finde anvendelse på det pågældende bolig-
område. § 23, stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner
med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal varsles om beslutning efter
stk. 1 senest en måned inden den dato, hvorfra beslutningen gælder. Det
samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve
en beslutning efter stk. 1.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST af 20. juni 2024
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning og baggrund
2.
2.1.
Lovforslagets hovedpunkter
Mulighed for, at børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller un-
der uddannelse, ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen i dagtil-
budslovens § 26 a
Gældende ret
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Mulighed for at lade reglerne om bedre fordeling af børn i dag-
institutioner i dagtilbudslovens § 26 a og § 23, stk. 4, og dagtil-
budslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud finde an-
vendelse på et boligområde, indtil tre år efter at området er op-
hørt med at fremgå af listen over udsatte boligområder
Gældende ret
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
4.
5.
6.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
7.
8.
9.
10.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger
på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tole-
rance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt, og hvor alle har
lige muligheder, uanset hvor de vokser op.
Regeringen vil modvirke parallelsamfund. Der skal i 2030 være gjort op
med parallelsamfund i vores byer. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har til
formål at forebygge og nedbryde parallelsamfund, så der ikke længere er
områder i Danmark, som adskiller sig i samme omfang som tidligere, og
hvor børn og voksne har ringere mulighed for at få en god uddannelse og
deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.
Siden parallelsamfundsaftalen blev indgået er der igangsat en række initia-
tiver med henblik på at omdanne de mest udsatte boligområder til attraktive
bydele, og indsatsen har haft en positiv effekt. Der er i dag langt færre ud-
satte boligområder, idet antallet af udsatte boligområder fra 2018-2023 er
faldet fra 43 til 19.
Reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læ-
ringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af parallelsamfundsaftalen og
har til formål at sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i udsatte
boligområder. Det handler om, at flere børn fra udsatte boligområder opta-
ges i daginstitutioner, hvor de møder andre børn og rollemodeller end dem,
de til daglig omgås i familien eller nabolaget, og at flere børn fra udsatte
boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansk-
sproglige kompetencer og generelle læringsparathed.
Erfaringerne med reglerne om bedre fordeling af børn viser dog, at reglerne
nogle steder modvirker omdannelsen af udsatte boligområder til attraktive
bydele med en mere blandet beboersammensætning. Mange forældre kan
ikke få en daginstitution tæt på, hvor de bor, da alle børn, herunder børn af
4
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
forældre i beskæftigelse og under uddannelse, der flytter til et udsat bolig-
område, indgår i opgørelsen af de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der
maksimalt må optages i en daginstitution årligt. Det kan være medvirkende
til, at det bliver svært ved at tiltrække familier, hvor forældrene er i beskæf-
tigelse eller under uddannelse til de udsatte boligområder.
Herudover kan der være behov for at fortsætte parallelsamfundsindsatsen,
selvom et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder.
Regeringen ønsker derfor at justere parallelsamfundsreglerne på dagtilbuds-
området, så de i endnu højere grad understøtter en effektiv og sammenhæn-
gende parallelsamfundsindsats til gavn for børnene, hvor der tages højde for
kommunale forskelle og behov og med henblik på at nå målet om, at der
ikke er parallelsamfund i Danmark i 2030.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for, at børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under
uddannelse, ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen i dagtilbudslovens §
26 a
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af dagtilbudslovens § 26, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen,
som træffer afgørelse om optagelse i kommunale daginstitutioner, selv-
ejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner. For selvejende dag-
institutioner og udliciterede daginstitutioner kan kommunalbestyrelsen dog
beslutte, at de helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i in-
stitutionen, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2. Afgørelse om optagelse i en
privatinstitution træffes af privatinstitutionen selv, og kommunalbestyrelsen
kan ikke anvise plads i privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 3.
For kommunale daginstitutioner samt for selvejende og udliciterede institu-
tioner uden optagelseskompetence skal ansøgning om optagelse til plads i
et dagtilbud indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digi-
tale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbe-
tjening), jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 1. pkt. For selvejende og udlici-
terede institutioner med optagelseskompetence kan kommunalbestyrelsen
efter aftale med institutionen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den
enkelte daginstitution eller private dagpleje, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk.
1, 2. pkt.
Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selevejende og udliciterede dag-
institutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende dag-
institutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der
i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligom-
råder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institu-
tioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for
privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalen-
derår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.
Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, stk. 11, at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter regler om maksimal procentsats for årligt nyoptag, når
andelen af børn i alderen fra 26 uger og indtil skolestart med bopæl i et
udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i
kommunen i samme aldersgruppe.
Det fremgår af aftale mellem tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om delaftale om bedre fordeling
af børn i daginstitutioner fra maj 2018, at i kommuner, hvor 0-5 årige børn
bosat i udsatte boligområder udgør over 20 pct. af alle 0-5-årige børn i kom-
munen, får kommunerne mulighed for at hæve loftet for nyoptag til 35 pct.
§ 26 a, stk. 11, er udmøntet i bekendtgørelse 2058 af 15. 11.2021om dagtil-
bud. Det er fastsat i bekendtgørelsens § 46, at i kommuner, hvor andelen af
børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte bo-
ligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i samme alders-
gruppe i kommunen, vil loftet for årligt nyoptag af børn med bopæl i udsatte
boligområder, jf. dagtilbudslovens § 26 a, stk. 1, 2, 3, 6 og 8, i alle daginsti-
tutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, udgøre 35 pct. Det følger vi-
dere af § 46, stk. 2, i samme bekendtgørelse, at kommunalbestyrelsen i kom-
muner, hvor andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart
med bopæl i udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe
af børn i samme aldersgruppe i kommunen, jf. stk. 1, skal orientere selv-
ejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. dag-
tilbudslovens § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner om, at de i løbet af et ka-
lenderår maksimalt må nyoptage 35 pct. børn med bopæl i et udsat bolig-
område.
Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbuds-
lovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen
af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, ønsker at anvise børn, som
har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende
eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat
6
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et dagtilbud, som ikke
er beliggende i et udsat boligområde.
Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et om-
råde, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit-
tet over de seneste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennem-
snittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år
i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke om-
råder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almen-
boliglovens § 61 a, stk. 5.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Hvis det skal lykkes at nedbryde parallelsamfund og omdanne de udsatte
boligområder til attraktive bydele med en blandet beboersammensætnin-
gen, er det afgørende at kunne tiltrække borgere i beskæftigelse eller ud-
dannelse til de udsatte boligområder, herunder familier.
De gældende regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner indebærer,
at alle børn med bopæl i et udsat boligområde indgår i de maksimalt 30 pct.
børn fra udsatte boligområder, som årligt må optages i en daginstitution.
Reglerne tager alene højde for børnenes bopæl. Det indebærer blandt andet,
at familier, hvor forældrene er i arbejde eller under uddannelse, som flytter
ind i et udsat boligområde, i dag indgår i de maksimalt 30 pct. Disse familier
vil derfor ofte have svært ved at få en daginstitution i nærområdet, hvilket
mange forældre lægger vægt på. Det kan betyde, at forældre fravælger at
flytte ind i et udsat boligområde, og det derfor er vanskeligt at få vendt ud-
viklingen mod en mere blandet beboersammensætning i de udsatte bolig-
områder.
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Formålet med reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner er, at
børn i daginstitutioner i højere grad møder hinanden på tværs af sociale skel,
udvikler deres danske sprog mv. Det har således været hensigten med reg-
lerne at skabe en mere blandet sammensætning af børn i daginstitutioner,
hvor f.eks. børn, hvis forældre er ledige, møder børn, hvis forældre er på
arbejdsmarkedet, er under uddannelse mv.
Af hensyn til at understøtte den igangværende parallelsamfundsindsats og
omdanne de udsatte boligområder til attraktive bydel med en mere blandet
beboersammensætning er det Børne- og Undervisningsministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne får mulighed for at
beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder, hvis forældre er i be-
skæftigelse eller under uddannelse, ikke skal indgå i de maksimalt 30 pct.
børn fra udsatte boligområder, som der efter gældende regler maksimalt må
optages i en daginstitution om året.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at
børn, der bor i et udsat boligområde, ikke skal medregnes i de 30 pct. børn
fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i lø-
bet af et kalenderår, hvis (den af) forældrene, som barnet bor hos, på tids-
punktet for indgivelse af ansøgning om barnets optagelse til en plads i et
dagtilbud er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Den foreslåede ordning vil kunne betyde, at børn af forældre, der er i be-
skæftigelse eller under uddannelse og er bosat i et udsat boligområde, vil
have lettere ved at få en plads i en daginstitution tættere på bopælen, hvilket
kan bidrage til at gøre det udsatte boligområde mere attraktivt for personer,
der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Ligeledes vil den foreslåede
bestemmelse kunne medvirke til en bedre fordeling af børn i daginstitutioner
beliggende i udsatte boligområder, idet ordningen vil indebære, at flere børn
med forældre i beskæftigelse og uddannelse kan blive optaget i disse dagin-
stitutioner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne til den
foreslåede § 26 b.
8
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
2.2. Mulighed for at lade reglerne om bedre fordeling af børn i dagin-
stitutioner i dagtilbudslovens § 26 a og § 23, stk. 4, og dagtilbudslovens
kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud finde anvendelse på et bolig-
område, indtil tre år efter at området er ophørt med at fremgå af listen
over udsatte boligområder
2.2.1. Gældende ret
Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selevejende og udliciterede dag-
institutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende dag-
institutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der
i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligom-
råder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institu-
tioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for
privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalen-
derår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.
Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbuds-
lovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen
af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, ønsker at an-
vise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommu-
nal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er belig-
gende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et dag-
tilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.
Det følger af dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud til
1-årige børn i udsatte boligområder, at følgende børn, jf. dagtilbudslovens §
44 a, stk. 1, skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:
1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte bolig-
områder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtil-
bud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.
2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte bolig-
områder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2
år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og
ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3.
3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligom-
råde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
9
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk.
2 eller 3.
Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et om-
råde, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejds-
marked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over
de seneste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnit-
tet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddan-
nelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år
i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke om-
råder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almen-
boliglovens § 61 a, stk. 5.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Reglerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læ-
ringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af parallelsamfundsaftalen fra
2018 og har til formål at sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i
udsatte boligområder.
Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser viser, at børn bosat i ud-
satte boligområder er udfordret på en række udvalgte parametre. Det drejer
sig om karakterer ved de bundne prøver i 9.klasse, andel elever i 2. klasse,
som er mindre gode læsere og andelen af et-årige børn, som var indskrevet
i dagtilbud.
Disse udfordringer er ikke nødvendigvis overvundet, når boligområderne
ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder. Udfordringerne
ses f.eks. også for børn, som bor i et boligområde, som inden for de seneste
tre år har været på listen over udsatte boligområder, men som ikke aktuelt
er på listen.
10
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
En udvidelse af reglerne, så kommunerne får mulighed for at benytte reg-
lerne om bedre fordeling og reglerne om obligatorisk læringstilbud til børn
i udsatte boligområder, i op til tre år efter et område ikke længere fremgår
af listen over udsatte boligområder, vil give kommunerne mulighed for at
fortsætte parallelsamfundsindsatsen og understøtte børnenes videre sprog-
lige udvikling mv., såfremt kommunerne vurderer det nødvendigt.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i indtil tre år efter, at et boligområde,
som har fremgået af listen over udsatte boligområder, ikke længere fremgår
heraf, skal kunne lade 30-pct-reglen i dagtilbudslovens § 26 a, den dobbelte
anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, mulighed for ikke at med-
regne børn af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse i 30-pct.-reg-
len, og dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læringstilbud finde an-
vendelse på det pågældende boligområde.
Kommunalbestyrelsens beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte
ordninger, herunder kommunalbestyrelsens beslutning om i hvilke kombi-
nationer, for hvilke områder og fra hvilke tidspunkter, vil skulle træffes in-
den for rammerne af almindelige principper om saglighed i forvaltningen,
dvs. under hensyn til relevante, saglige kriterier. Sådanne kriterier kan f.eks.
være, hvordan børn fra det pågældende boligområde sammenlignet med an-
dre børn i kommunen klarer sig på forskellige parametre i henseende sprog,
læring eller udvikling, ligesom det vil kunne være relevant at tage i betragt-
ning, hvor langt væk et tidligere udsat boligområde har bevæget sig fra at
opfylde kriterierne for at komme på listen over udsatte boligområder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne til den
foreslåede § 26 c.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæs-
sige konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Det skyldes, at lovforsla-
get alene udvider kommunalbestyrelsernes beføjelser, og at lovforslaget
ikke indeholder nye forpligtelser, som kommunerne skal overholde. Med
lovforslaget gives kommunalbestyrelsen beføjelser til at træffe beslutninger,
der medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
11
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
2887559_0012.png
UDKAST
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har i udgangspunktet ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne dog mulighed for
at pålægge borgerne administrative byrder, hvis der lokalt træffes en beslut-
ning herom.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
I udgangspunktet ingen, lovforsla-
I udgangspunktet ingen, lov-
konsekvenser for get giver dog mulighed for at træffe forslaget giver dog mulighed for at
stat, kommuner lokale beslutninger, som kan medføre træffe lokale beslutninger, som kan
og regioner
mindreudgifter
medføre merudgifter
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
Ingen
I udgangspunktet ingen, lov-
forslaget giver dog mulighed for at
træffe lokale beslutninger, som kan
medføre merudgifter
I udgangspunktet ingen, lov-
forslaget giver dog mulighed for at
træffe lokale beslutninger, som kan
medføre merudgifter
I udgangspunktet ingen, lov-
forslaget giver dog mulighed for at
træffe lokale beslutninger, som kan
12
Ingen
Ingen
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
2887559_0013.png
UDKAST
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen
medføre administrative konsekven-
ser
I udgangspunktet ingen, lov-
forslaget giver dog mulighed for at
træffe lokale beslutninger, som kan
medføre administrative konsekven-
ser
Ingen
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ingen
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-
retlige aspekter.«)
Ja
[X]
Nej
[X]
13
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er fremgår af dagtilbudslovens § 26, stk. 1, at det er kommunalbestyrel-
sen, som træffer afgørelse om optagelse i kommunale daginstitutioner, selv-
ejende daginstitutioner og udliciterede daginstitutioner. For selvejende dag-
institutioner og udliciterede daginstitutioner kan kommunalbestyrelsen dog
beslutte, at de helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i in-
stitutionen, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2. Afgørelse om optagelse i en
privatinstitution træffes af institutionen selv, og kommunalbestyrelsen kan
ikke anvise plads i privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 3.
For kommunale daginstitutioner samt for selvejende og udliciterede institu-
tioner uden optagelseskompetence skal ansøgning om optagelse til plads i
et dagtilbud indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digi-
tale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbe-
tjening), jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, 1. pkt. For selvejende og udlici-
terede institutioner med optagelseskompetence kan kommunalbestyrelsen
efter aftale med institutionen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den
enkelte daginstitution eller private dagpleje, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk.
1, 2. pkt.
Det følger af dagtilbudslovens § 26 a, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
områder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
m.v., i kommunale daginstitutioner samt i selevejende og udliciterede dag-
institutioner, der ikke har optagelseskompetence. Hvis de pågældende dag-
institutioner består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der
i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligom-
råder i hver enhed i daginstitutionen. For selvejende og udliciterede institu-
tioner med optagelseskompetence, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2, samt for
privatinstitutioner gælder det, at de selv skal sikre, at der i løbet af et kalen-
derår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens kapitel 5 a om obligatorisk læ-
ringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder, at følgende børn, jf. dag-
tilbudslovens § 44 a, stk. 1, skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25
timer om ugen:
Side 14/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte bolig-
områder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtil-
bud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.
2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte bolig-
områder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2
år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og
ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller
3.
3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligom-
råde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger
m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk.
2 eller 3.
Endvidere følger det af den såkaldte dobbelte anvisningsregel i dagtilbuds-
lovens § 23, stk. 4, at kommunalbestyrelsen, hvis den som led i opfyldelsen
af pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, ønsker at an-
vise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en kommu-
nal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er belig-
gende i et udsat boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et nær-
mere angivet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.
Ved et udsat boligområde forstås, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, et om-
råde, hvor mindst to af de følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit-
tet over de seneste 2 år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennem-
snittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år
i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Side 15/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Social- og boligministeren offentliggør den 1. december hvert år, hvilke om-
råder der opfylder betingelserne for at være et udsat boligområde, jf. almen-
boliglovens § 61 a, stk. 5.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 26 b,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan
træffe beslutning om, at børn, der bor i et udsat boligområde, ikke skal med-
regnes i de 30 pct., hvis (den af) forældrene, som barnet bor hos, på tids-
punktet for indgivelse af ansøgning om barnets optagelse til en plads i et
dagtilbud er i beskæftigelse eller under uddannelse.
I
§ 26 b, stk. 1,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn,
der har folkeregisteradresse i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte
boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., ikke skal medregnes i
de 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksimalt må optages i en
daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a, hvis de opfylder en af
følgende betingelser:
1) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til
en plads i et dagtilbud folkeregisteradresse hos begge sine forældre, og
begge disse er på ansøgningstidspunktet enten i beskæftigelse eller un-
der uddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 7.
2) Barnet har på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse til
en plads i et dagtilbud folkeregisteradresse hos én af sine forældre, og
denne er på ansøgningstidspunktet enten i beskæftigelse eller under ud-
dannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen kan
træffe beslutning om, at børn, som har folkeregisteradresse hos forældre, der
er bosiddende i det omhandlede udsatte område og er i beskæftigelse eller
under uddannelse, ikke skal medregnes i de maksimalt 30 pct. børn med
bopæl i et udsat boligområde, der årligt må optages i en daginstitution, jf. §
26 a.
Derved vil børn af forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse
og er bosat i et udsat boligområde, have lettere ved at få en plads i en dag-
institution beliggende tæt på bopælen, hvilket kan bidrage til at gøre det ud-
satte boligområde mere attraktivt for personer, der er i beskæftigelse eller
under uddannelse. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse medvirke til en
bedre fordeling af børn i daginstitutioner beliggende i udsatte boligområder,
idet ordningen vil indebære, at flere børn med forældre i beskæftigelse og
uddannelse kan blive optaget i disse daginstitutioner.
Side 16/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Forældre, som vil blive omfattet af den foreslåede § 26 b, stk. 1, vil ikke
være omfattet af dagtilbudslovens § 23, stk. 4, som indebærer, at børn, som
har bopæl uden for udsatte boligområder, og som tilbydes plads i en dagin-
stitution, der er beliggende i et udsat boligområde, skal barnet ligeledes til-
bydes en plads i et andet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat bolig-
område. Det skyldes, at hensigten med den foreslåede § 26 b, stk. 1 er, at
forældre, der er bosat i et udsat boligområde og er i beskæftigelse eller under
uddannelse, skal få lettere ved at få en daginstitutionsplads i nærområdet i
det udsatte boligområde.
I kraft heraf vil den foreslåede adgang for kommunen til at beslutte, at børn
af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse ikke skal medregnes i de
maksimalt 30 pct. af børn bosat i et udsat boligområde, der årligt må optages
i en daginstitution, jf. § 26 a, kunne understøtte kommunalbestyrelsens ar-
bejde for at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder, dels
ved at tiltrække borgere i beskæftigelse og under uddannelse til de udsatte
boligområder, dels ved at tilskynde personer, der allerede er bosat i et udsat
boligområde uden at være i beskæftigelse eller under uddannelse, til at
komme i beskæftigelse eller uddanne sig.
Den foreslåede ordning vil være valgfri, og der vil således ikke kunne fore-
komme tilfælde, hvor det vil være pligtmæssigt for kommunalbestyrelsen at
træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1. Det vil
være op til kommunalbestyrelsen konkret at vurdere, i hvilken udstrækning
de bestræbelser i retning af en bedre fordeling af børn i daginstitutioner og
omdannelse af udsatte boligområder til attraktive boligområder, som den
gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 26 a varetager, tilgodeses ved
at iværksætte den foreslåede ordning. Kommunalbestyrelsen vil herunder
kunne vælge at differentiere mellem forskellige udsatte boligområder belig-
gende i kommunen, således at beslutning efter den foreslåede bestemmelse
i § 26 b, stk. 1, eksempelvis træffes for ét område, men ikke for et andet.
I tilfælde, hvor et barn har folkeregisteradresse i et udsat boligområde hos
begge sine forældre, vil det være afgørende for, om barnet er omfattet af
ordningen, hvorvidt de hver især er enten i beskæftigelse eller under uddan-
nelse. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at kun den ene af forældrene
opfylder betingelsen. Det vil endvidere være uden betydning, om andre bo-
siddende på adressen er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Side 17/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Har barnet folkeregisteradresse hos én af sine forældre, vil det være en be-
tingelse, at den af forældrene, hos hvem barnet har folkeregisteradresse, er
i beskæftigelse eller under uddannelse. Det vil være uden betydning, om den
anden af forældrene er i beskæftigelse eller under uddannelse, ligesom det
heller ikke her vil kunne tillægges betydning, hvorledes det forholder sig for
andre, der deler folkeregisteradresse med barnet.
Det vil ifølge den foreslåede bestemmelses affattelse være forholdene på
ansøgningstidspunktet, der er afgørende.
Det vil som følge heraf ikke være foreneligt med den foreslåede ordning at
tillægge senere ændringer i forældrenes beskæftigelses- eller uddannelses-
situation betydning til ugunst for forældrene. Hvis forældrene på ansøg-
ningstidspunktet opfylder kravet om at være i beskæftigelse eller under ud-
dannelse, men siden ophører med beskæftigelse eller uddannelse, vil barnet
således stadig ikke skulle medregnes i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte
boligområder, der maksimalt må optages i en daginstitution i løbet af et ka-
lenderår efter § 26 a.
Hvis kommunalbestyrelsen omvendt måtte ønske at tillægge forhold ind-
trådt efter ansøgningstidspunktet betydning til gunst for forældrene, vil der
ikke foreligge tilsvarende retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Kommunalbestyrelsen vil således inden for den foreslåede ordning kunne
udforme sine retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, jf. dagtilbuds-
lovens § 27, på en sådan måde, at forældre, som (begge) kommer i beskæf-
tigelse eller påbegynder uddannelse efter ansøgningstidspunktet, og som af-
giver erklæring herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 3, bliver
stillet, som havde de været i beskæftigelse eller under uddannelse, da de
indgav ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud. Det vil dog i tilfælde,
hvor barnet bor hos begge sine forældre, stadig være et krav, at forældrene
har opfyldt betingelsen samtidig.
Inden for den foreslåede ordning vil retningslinjerne også kunne udformes,
så forældre, der har ansøgt om en plads i dagtilbud og efterfølgende flytter
til et udsat boligområde, inden deres barn er blevet optaget i et dagtilbud,
kan afgive erklæring om, at de er i beskæftigelse eller uddannelse, så foræl-
drene bliver stillet, som havde de været i beskæftigelse eller under uddan-
nelse, da de indgav ansøgning om optagelse.
Side 18/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at iværksætte den fo-
reslåede ordning efter § 26 b, stk. 1, vil ordningen som udgangspunkt ikke
finde anvendelse for ansøgninger om optagelse til en plads i dagtilbud, som
er indsendt, inden kommunen traf sin beslutning. Også her gælder det, at
fravigelse af udgangspunktet alene vil kunne finde sted, i den udstrækning
dette virker til gunst for forældrene.
Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis har truffet beslutning om, at den
foreslåede ordning efter § 26 b, stk. 1, skal gælde fra den 1. februar, har
kommunalbestyrelsen følgende valgmuligheder med hensyn til, hvordan
ordningen administreres.
1)
Afstår kommunalbestyrelsen fra at træffe udtrykkelig beslutning om
andet, vil ordningen ikke omfatte ansøgninger indgivet inden den 1. fe-
bruar. Dette indebærer, at 30-pct.-reglen får virkning for de pågæl-
dende ansøgninger, uanset om forældrene på ansøgningstidspunktet var
i beskæftigelse eller ej, og at der for allerede indgivne ansøgningers
vedkommende ikke er grundlag for at indhente erklæring om forældre-
nes beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige status på ansøgningstids-
punktet.
2)
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre, der har ansøgt om
plads i et dagtilbud inden den 1. februar, og hvis ansøgning stadig er
verserende pr. 1. februar, mulighed for at afgive erklæring om deres
beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige forhold på ansøgnings-
tidspunktet, således at børn af de forældre, som på ansøgningstids-
punktet var i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medreg-
nes i de maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, der maksi-
malt må optages i en daginstitution i løbet af et kalenderår efter § 26 a.
3)
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at administrere som
beskrevet under løsning 2, men med den tilføjelse, at også beskæfti-
gelse og uddannelse påbegyndt efter ansøgningstidspunktet skal tillæg-
ges betydning til gunst for ansøgerne. Der henvises i øvrigt til det
ovenfor anførte om senere indtrådte ændringer.
Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke administrere løsning 2 og 3, at den
forlanger af alle forældre, der har indgivet ansøgning inden den 1. februar,
og hvis ansøgning er verserende pr. 1. februar, at de afgiver en erklæring
om deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige forhold på ansøgnings-
tidspunktet (eller senere). Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen
Side 19/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
ved at forlange en sådan erklæring afgivet i stedet for blot at lade erklæ-
ringsafgivelsen være valgfri mulighed, vil pålægge ansøgerne en uhjemlet
byrde.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2, 1. pkt.,
at privatinstitutioner samt selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, vil
skulle varsles om beslutningen efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b,
stk. 1, senest en måned inden den dato, hvorfra beslutningen gælder. Den
foreslåede regel skal ses på baggrund af dagtilbudslovens § 26, stk. 3, som
fastsætter, at privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse i privat-
institutionen, og at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i privatin-
stitutioner, og dagtilbudslovens § 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at bl.a. selvejende og udliciterede daginstitutioner helt eller
delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i institutionen. Dette indebæ-
rer, at de pågældende institutioner ikke er omfattet af den digitale ansøg-
ningsløsning (digital selvbetjening), som kommunen stiller til rådighed, jf.
dagtilbudslovens § 27 a, men enten af en direkte digital løsning aftalt med
kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, eller af en anden
ordning, herunder traditionel, analog ansøgning på papir.
Af hensyn til at sikre, at dagtilbud, som ikke er omfattet af den digitale selv-
betjeningsløsning, jf. dagtilbudslovens § 27 a, skal kunne nå at indrette sig
efter kommunalbestyrelsens beslutning efter den foreslåede bestemmelse i
§ 26 b, stk. 1, foreslås der i § 26 b, stk. 2, indført en frist, som giver institu-
tionen en måned til træffe de nødvendige foranstaltninger form af tilpasning
af evt. digital løsning, tilpasning af ansøgningsskemaer på papir, evt. orien-
tering af forældre, som allerede har ansøgt uden at erklære om beskæfti-
gelse- og uddannelsesmæssige forhold osv.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2, 2. pkt.,
at det samme gælder, hvis kommunalbe-
styrelsen træffer beslutning om at ophæve en beslutningen efter stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at de berørte institutioner får tid til at omstille
sig til de ændrede retningslinjer og arbejdsgange, som vil være forbundet
med kommunalbestyrelsens beslutning om ophævelse.
I
§ 26 b, stk. 3,
foreslås det, at træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter
stk. 1, skal forældre, som ansøger om optagelse til en plads i dagtilbud,
skriftligt afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne efter stk. 1 er opfyldt
Side 20/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
på ansøgningstidspunktet, hvis det omhandlede barn har folkeregister-
adresse i det udsatte boligområde.
Det vil således være et krav, at ikke kun forældre, der er i beskæftigelse eller
under uddannelse, og som har bopæl i et udsat boligområde, vil skulle afgive
erklæring om deres beskæftigelses- og uddannelsesforhold på ansøgnings-
tidspunktet. Også forældre, som ikke opfylder de nævnte betingelser, vil
skulle afgive en erklæring.
Baggrunden herfor er, at forældre, som opfylder betingelserne, men som af
bekvemmelighedsgrunde, af glemsomhed eller lignende undlader at afgive
erklæring herom, ikke nødvendigvis kommer til at fraskrive sig en dagtil-
budsplads til deres barn derved, idet 30 pct.-loftet muligt endnu ikke er nået
ved tiden for deres ansøgning. Til gengæld vil de ved at få tildelt en plads
og dermed tælle uretmæssigt med i de 30 pct. ad vanvare kunne komme til
at afskære børn, hvis forældre ikke opfylder uddannelses- eller beskæftigel-
seskravet, fra en institutionsplads, som de ellers ville have været berettiget
til.
Med henblik på, at sikre fuld transparens om, hvilke børn der vil være om-
fattet henholdsvis ikke omfattet af en beslutning efter den foreslåede be-
stemmelse i § 26 b, stk. 1, foreslås det derfor, at alle forældre i et udsat
område, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, og
som ansøger om institutionsplads til et barn, med hvem de deler folkeregi-
steradresse, skal afgive erklæring om, hvorvidt de på tidspunktet for ansøg-
ningens indgivelse er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Når det foreslås, at erklæringen skal være skriftlig, ligger der ikke heri et
krav om, at erklæringen nødvendigvis skal afgives på papir. En elektronisk
afgivet erklæring vil i denne sammenhæng også blive anset som skriftlig.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 26 b, stk. 4,
at kommunalbe-
styrelsen skal kunne beslutte, at erklæring efter den foreslåede bestemmelse
i § 26 b, stk. 3, skal afgives på en blanket udformet efter kommunalbesty-
relsens forskrifter eller stillet til rådighed af denne.
Ansøgning om plads i en kommunal daginstitution, jf. dagtilbudslovens §
19, stk. 2, skal ifølge dagtilbudslovens § 27 a, stk. 1, altid skal indgives un-
der anvendelse af den digitale selvbetjening. For selvejende daginstitutioner
Side 21/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
og udliciterede daginstitutioner, gælder det samme, medmindre kommunal-
bestyrelsen i medfør af dagtilbudslovens § 26, stk. 2, har delegeret optagel-
seskompetencen til de pågældende institutioner selv.
Kommunalbestyrelsen vil i tilfælde, hvor ansøgning om en daginstitutions-
plads indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, kunne vælge at
lade afgivelsen af erklæringen være en integreret del af den digitale selvbe-
tjeningsløsning, således at ansøgningen og erklæringsafgivelsen bliver ét
samlet sagsskridt.
Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge – permanent eller blot som en
foreløbig løsning – at operere med erklæringer afgivet i en særskilt elektro-
nisk løsning (dvs. som et fra ansøgningen løsrevet sagsskridt) eller med er-
klæringer afgivet på papir.
Der er ikke krav til erklæringens grafiske og nærmere indholdsmæssige ud-
formning, så længe de relevante oplysninger indhentes. Kommunalbestyrel-
sen vil f.eks. kunne vælge at lade erklæringen udforme således, at den eller
de relevante forældre be- eller afkræfter ved afkrydsning i en ja- henholdsvis
nej-rubrik, at de er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Forsætlig afgivelse af usandfærdig erklæring over for kommunalbestyrelsen
om at være i beskæftigelse eller under uddannelse (eller om ikke at være
det) vil være strafbart forhold efter straffelovens § 162, hvorefter ”(d)en,
som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om
forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder”. Vælger kommunalbestyrelsen at citere
den nævnte straffelovsbestemmelse i tilknytning til den digitale eller ana-
loge løsning, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at betjene sig af til
indhentelse af den pligtmæssige skriftlige erklæring efter den foreslåede be-
stemmelse efter § 26 b, stk. 3, 1. pkt., vil forældrene derved blive påmindet
om de mulige konsekvenser af at overtræde forbuddet mod at afgive urigtig
erklæring.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i
§ 26 b, stk. 5,
skal kommunalbestyrel-
sen kunne forlange, at
1) privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen ad-
gang til erklæringer omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 26 b,
stk. 3,
Side 22/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
2) forældre giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysnin-
ger, de har afgivet erklæring om efter stk. 3, og
3) myndigheder, arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner m.v. videre-
giver oplysninger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurde-
ring af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter
stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen kan føre
tilsyn med, at den forvaltning, som en beslutning efter den foreslåede be-
stemmelse i § 26 b, stk. 1, vil være forbundet med, hviler på et korrekt retligt
og faktisk grundlag.
Den foreslåede adgang efter
§ 26 b, stk. 5 nr. 1,
til at indhente erklæringer
fra privatinstitutioner samt selvejende og udliciterede daginstitutioner med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal gøre det muligt for kommunal-
bestyrelsen at konstatere, om institutionerne har indhentet erklæringerne
som foreskrevet, og om institutionerne, i den udstrækning de har indhentet
erklæringerne som foreskrevet, har optaget børnene i overensstemmelse
med den foreslåede ordning, dvs. på en sådan måde, at børn af forældre i
beskæftigelse eller under uddannelse ikke medregnes i de 30 pct. børn fra
udsatte boligområder, som årligt må optages i en daginstitution.
Det må normalt kunne lægges til grund, at kommunalbestyrelsen i fravær af
anden indikation kan fæstne lid til, at institutionerne har indhentet erklærin-
gerne som foreskrevet og har optaget børnene i overensstemmelse med den
foreslåede ordning.
Den foreslåede adgang efter
§ 26 b, stk. 5, nr. 2,
til at forlange, at forældre
giver relevant dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, de har afgi-
vet erklæring om efter stk. 3, vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at
undersøge, om forældrene har oplyst korrekt om deres beskæftigelses- og
uddannelsesmæssige status.
Som eksempler på relevant materiale kan nævnes lønsedler, arbejdsgiverer-
klæringer, årsregnskaber, erklæringer fra uddannelsesinstitutioner og doku-
mentation for at være SU-berettiget. Der vil normalt gælde en formodning
for, at der er afgivet korrekt erklæring, særligt hvis det har fremgået af den
formular, blanket el.lign., ved hvilken erklæringen er afgivet, at afgivelse af
urigtige oplysninger er strafbart forhold efter straffelovens §§ 162 henholds-
vis 163.
Side 23/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Konstateres det, inden barnet er begyndt i daginstitutionen, at forældrene
har afgivet ukorrekt erklæring, vil kommunalbestyrelsen henholdsvis den
omhandlede privatinstitution eller selvejende eller udliciterede daginstitu-
tion skulle håndtere ansøgningen i overensstemmelse hermed, således at
barnet ikke når at begynde i en institution, hvor det ville være i strid med
den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, jf. dagtilbudslovens § 26 a, at
optage barnet. Er barnet omvendt begyndt i daginstitutionen efter konstate-
ringen af, at optagelsen har hvilet på et uretmæssigt grundlag og rettelig ikke
skulle have fundet sted, tilsiger hensynet til barnet, at barnet fortsætter i dag-
institutionen.
Den foreslåede adgang efter
§ 26 b, stk. 5, nr. 3,
til at forlange, at myndig-
heder, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner m.v. videregiver oplysnin-
ger, som er relevante for kommunalbestyrelsens vurdering af rigtigheden af
de oplysninger, der er afgivet erklæring om efter den foreslåede bestem-
melse i § 26 b, stk. 3, varetager samme formål som den foreslåede bestem-
melse i § 26 b, stk. 6, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse har f.eks. relevans i tilfælde, hvor det materi-
ale, som kommunalbestyrelsen med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
i § 26 b, stk. 6, nr. 2, har forlangt udleveret af forældrene, ikke kan udleve-
res, fordi det er bortkommet, eller hvor det materiale, som barnets forældre
på kommunalbestyrelsens forlangende har fremlagt efter den foreslåede be-
stemmelse i § 26 b, stk. 5, nr. 2, giver anledning til (fortsat) tvivl om det
forhold, det skal tjene som dokumentation for. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne umiddelbart ovenfor til den foreslåede bestemmelse i § 26 b,
stk. 5, nr. 2.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 6,
at kommunalbestyrelsen i indkomstregistret skal
kunne indhente sådanne oplysninger, som er relevante for kommunalbesty-
relsens vurdering af rigtigheden af de oplysninger, der er afgivet erklæring
om efter stk. 3.
Indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, omfatter oplysninger om
indkomst og arbejdsomfang. I det omfang en oplysning skal indberettes til
indkomstregistret, skal den kun indberettes dertil. Myndigheder, som har
adgang til oplysninger i indkomstregistret, skal derfor som altovervejende
hovedregel anvende oplysninger i registret, når de ved deres sagsbehandling
m.v. har behov for oplysninger, som findes i indkomstregistret.
Side 24/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Da ydermere de oplysninger om beskæftigelse eller studieaktivitet, hvorom
der er afgivet erklæring efter den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 3,
normalt vil kunne enten bekræftes eller sandsynliggøres i betryggende om-
fang ved opslag i indkomstregistret, vil kommunalbestyrelsen i tilfælde,
hvor det konkret findes relevant at undersøge en afgiven erklærings over-
ensstemmelse med virkeligheden, som det første skulle søge oplysninger til
belysning heraf ved opslag i indkomstregistret. Kun i tilfælde, hvor det er
konstateret eller på forhånd er givet, at de fornødne oplysninger ikke findes
i indkomstregistret, f.eks. hvor der er tale om beskæftigelse i form af selv-
stændig erhvervsvirksomhed, vil det være relevant at indhente (yderligere)
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 26 b, stk. 5, nr. 2 og
3.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 7, 1. pkt.,
at der ved beskæftigelse, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i § 26 b, stk. 1, skal forstås, at den pågældende er beskæf-
tiget 30 timer ugentlig ved lønnet arbejde eller selvstændig erhvervsvirk-
somhed.
I det foreslåede krav om, at vedkommende skal være beskæftiget 30 timer
ugentlig, ligger et krav om, at beskæftigelsen har et væsentligt omfang, der
nærmer sig, hvad der almindeligvis betragtes som fuld tid. For lønmodtagere
vil det normalt være objektivt konstaterbart, om ansættelsesforholdet lever
op til betingelserne.
For selvstændig erhvervsvirksomhed vil det i højere grad bero på en konkret
vurdering, om kravet er opfyldt. Kravet om 30 timers ugentlig beskæftigelse
må her anskues pragmatisk under inddragelse af fænomener som konjunk-
tur- og sæsonforhold. Normalt vil det, medmindre der er positiv indikation
af det modsatte, kunne lægges til grund, at der er tale om selvstændig er-
hvervsvirksomhed i den foreslåede bestemmelses forstand, hvis vedkom-
mende kan fremlægge et cvr-nummer, i særdeleshed hvis den foreslåede be-
stemmelse i § 26 b, stk. 7, 1. pkt., er citeret i den elektroniske løsning eller
papirløsning/blanket, hvorved erklæringen om beskæftigelses- og uddannel-
sesmæssig status afgives, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 b, stk. 3.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 7, 2. pkt.,
at der ved uddannelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 26 b, stk. 1, skal forstås, at den pågældende følger en ung-
domsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse af
mindst 1 års varighed.
Side 25/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
Eksempler på uddannelser, som vil være omfattet heraf, er erhvervsuddan-
nelser omfattet af erhvervsuddannelsesloven, uddannelsen til farmakonom,
uddannelsen til lokomotivfører, erhvervskandidatuddannelser samt alle SU-
berettigende uddannelser, som følges på fuld tid og er normeret til mindst et
års varighed, herunder gymnasiale ungdomsuddannelser (de treårige uddan-
nelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den toårig ud-
dannelse til hf-eksamen samt toårig uddannelse til almen studentereksa-
men), erhvervsakademiuddannelser, maritime uddannelser, professionsba-
cheloruddannelser og universitetsuddannelser. En uddannelse vil stadig
kunne anses som fulgt på fuld tid, hvis der alene er tale om mindre overskri-
delser af den normerede studietid, f.eks. pga. sygdom eller dumpede prøver
eller eksaminer. Er en uddannelse påbegyndt som deltidsuddannelse, men
er vedkommende reelt overgået til at studere på fuld tid på tidspunktet for
erklæringens afgivelse, vil den pågældende skulle anses som fuldtidsstude-
rende.
Det foreslåede krav om, at uddannelsen skal vare mindst et år, vil indebære,
at en person, der på tidspunktet for erklæringens afgivelse følger eksempel-
vis et AMU-kursus af få dages varighed, ikke er berettiget til at erklære, at
han eller hun er under uddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 26 c,
hvorefter kommunalbestyrelsen i indtil
tre år efter, at et boligområdeikke er ophørt med at fremgå af listen over
udsatte boligområder, skal kunne lade 30-pct-reglen i dagtilbudslovens § 26
a, reglen om den dobbelte anvisningspligt i dagtilbudslovens § 23, stk. 4,
den foreslåede bestemmelse i § 26 b og dagtilbudslovens kapitel 5 a om
obligatorisk læringstilbud finde anvendelse på det pågældende boligområde.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen i indtil tre år
efter, at et boligområde, som har fremgået af listen over udsatte boligområ-
der, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., ikke længere fremgår af listen
over udsatte boligområder, skal kunne lade dagtilbudslovens § 26 a, den fo-
reslåede bestemmelse § 26 b og dagtilbudslovens kapitel 5 a finde anven-
delse på det pågældende boligområde.
Det foreslås endvidere i
§ 26 c, stk. 1, 2. pkt.,
at dagtilbudslovens § 23, stk.
4, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ordning vil gøre det muligt i indtil tre år efter, at et udsat
boligområde ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder, jf. §
Side 26/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
61 a i lov om almene boliger m.v., at lade følgende ordninger være gæl-
dende, idet den dobbelte anvisningsregel i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, 1.
pkt., altid skal finde tilsvarende anvendelse, hvis der træffes beslutning om
1, herunder i kombination med 2:
1) Reglen om, at der i løbet af et kalenderår som udgangspunkt maksi-
malt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i daginstitutio-
ner omfattet af dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, jf. dagtilbudslovens
§ 26 a.
2) Den foreslåede ordning i § 26 b, hvorefter kommunalbestyrelsen
skal kunne træffe beslutning om, at børn bosat i udsatte boligom-
råde ikke skal indgå i de 30 pct. børn fra udsatte boligområde som
årligt må optages i en daginstitution, hvis deres forældre er i be-
skæftigelse eller under uddannelse.
3) Det obligatoriske læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder,
jf. dagtilbudslovens kapitel 5 a.
Den foreslåede ordning vil være valgfri, og kommunalbestyrelsen vil følge-
lig i ingen tilfælde være forpligtet til at træffe beslutning efter den foreslåede
bestemmelse i § 26 c, stk. 1, 1. pkt. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen have
valgfrihed med hensyn til, hvorledes den vil kombinere de opregnede mu-
ligheder i forskellige tidligere udsatte boligområder. Det vil således være
muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om eksempelvis 1 i
kombination med 2 og 3 for ét tidligere udsat boligområde, om 1 i kombi-
nation med 3 for et andet tidligere udsat boligområde, om 1 uden 2 og 3 for
et tredje tidligere udsat boligområde, om 3 uden 1 og 2 for et fjerde tidligere
udsat område og om hverken 1, 2 eller 3 for et femte tidligere udsat bolig-
område.
Beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte ordninger og beslutning
om at ophæve dem kan træffes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af
hele den treårige periode, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk.
2.
Kommunalbestyrelsens beslutning om at videreføre/(gen)indføre de nævnte
ordninger, herunder kommunalbestyrelsens beslutning om i hvilke kombi-
nationer, for hvilke områder og fra hvilke tidspunkter, vil skulle træffes in-
den for rammerne af almindelige principper om saglighed i forvaltningen,
dvs. under hensyn til relevante, saglige kriterier. Sådanne kriterier kan f.eks.
være, hvordan børn fra det pågældende boligområde sammenlignet med an-
dre børn i kommunen klarer sig på forskellige parametre i henseende sprog,
Side 27/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
læring eller udvikling, ligesom det vil kunne være relevant at tage i betragt-
ning, hvor langt væk et tidligere udsat boligområde har bevæget sig fra at
opfylde kriterierne for at komme på listen over udsatte boligområder.
Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter den foreslåede bestemmelse
i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., om at videreføre/(gen)indføre reglerne om obligato-
risk læringstilbud, vil dagtilbudslovens § 80, stk. 4, hvorefter forældre til
børn optaget i et obligatorisk læringstilbud og forældre, som forestår indsat-
sen efter § 44 f, stk. 1, ikke har ret til tilskud efter dagtilbudslovens § 80,
stk. 1, og dagtilbudslovens § 86, stk. 3, hvorefter forældre til børn optaget i
et obligatorisk læringstilbud og forældre, som forestår indsatsen efter § 44
f, stk. 1, ikke har ret til tilskud efter dagtilbudslovens § 86, stk. 1, finde
anvendelse.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 1, 2. pkt.,
at dagtilbudslovens § 23, stk. 4, 1. pkt.,
skal finde tilsvarende anvendelse.
Dagtilbudslovens § 23, stk. 4, 1. pkt., som ifølge den foreslåede bestem-
melse i § 26 c, stk. 1, 2. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse, er den så-
kaldte dobbelte anvisningsregel. Den dobbelte anvisningsregelindebærer, at
hvis kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter
dagtilbudslovens § 23, stk. 2 og 3, ønsker at anvise børn, som har bopæl
uden for udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udli-
citeret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i udsat et boligom-
råde, da skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter dag-
tilbudslovens §§ 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende
i et udsat boligområde.
Hvis kommunalbestyrelsen således i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., træffer beslutning om at lade dagtilbudslovens § 26
a gælde for et tidligere udsat boligområde, vil det følge af den foreslåede
bestemmelse i § 26 c, stk. 1, 2. pkt., at den dobbelte anvisningsregel i dag-
tilbudslovens § 23, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Dette indebærer følgende:
For det første vil den dobbelte anvisningsregel ikke gælde for forældre, hvis
barn er bosat i et område, for hvilket kommunalbestyrelsen har truffet be-
slutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1, 1. pkt.
Side 28/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
UDKAST
For det andet skal kommunalbestyrelsen tilbyde barnet plads i et dagtilbud,
som ikke er beliggende i et udsat boligområde eller i et tidligere udsat bo-
ligområde, for hvilket kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1, 1. pkt., i tilfælde, hvor det omhand-
lede barn ikke bor i sådanne områder.
Det foreslås i
§ 26 c, stk. 2, 1. pkt.,
at privatinstitutioner samt selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal
varsles om beslutning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1, se-
nest en måned inden den dato, hvorfra beslutningen gælder.
Det foreslås endvidere i
§ 26 c, stk. 2, 2. pkt.,
at det samme skal gælde, hvis
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at ophæve en beslutning efter
den foreslåede bestemmelse i § 26 c, stk. 1.
Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på, at de pågældende institutio-
ner skal kunne nå at træffe de fornødne foranstaltninger, inden det tidspunkt,
hvorfra kommunalbestyrelsens beslutning henholdsvis ophævelse heraf skal
gælde.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Side 29/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
2887559_0030.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgø-
relse nr. … af …, som ændret ved
lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret senest ved
lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
§ 50.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Tilskud efter § 7 udbetales
1.
§ 50, stk. 3,
affattes således:
til anmeldte virksomheder.
»Tilskud efter § 7 udbetales til
anmeldte virksomheder.«
Stk. 4-9.---
§3
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret bl.a. ved
lov nr. … af … og senest ved lov
nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
Side 30/31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Lovudkast om ændring af dagtilbudsloven
2887559_0031.png
UDKAST
§ X.
…
1.
…
Side 31/31