Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2884903_0001.png
ALN/ 21.03.2024
Børnerådet om skolesager om grænseoverskridende adfærd
mellem elever: Vi skal gøre det, der virker
Alle børn har ret til en god skole og et trygt undervisningsmiljø. Når vi hører, at der er et ønske om at
udvise politisk handling som konsekvens af de seneste historier om grænseoverskridende adfærd mellem
elever på skoler, vil vi appellere til, at det ønske omsættes til handling, der er funderet på faglighed – ikke
symbolpolitik.
Børnerådets anbefalinger:
Ryd op i ordensbekendtgørelsen
Forpligt skolen til at undersøge årsager og dynamikker bag adfærden
Tydeliggør at foranstaltninger aldrig kan stå alene
Fjern foranstaltninger med strafmotiv
Øg elevinddragelsen
Inddrag eleverne i udarbejdelsen af ordensregler og værdiregelsæt
Styrk skole- og klassefællesskaberne
Invester og forebyg i fællesskaberne
Find løsninger i den Genoprettende Praksis
Undersøg og udbred metoder og modeller for genoprettende praksis i skolen
Inddrag erfaringerne fra medieringstilbud fra 2017-2020
Det handler om
alle
børns ret til en god skole og et trygt undervisningsmiljø. Vi skal gøre det, vi ved, der
virker.
På vegne af Børnerådet
Bente Boserup, forperson i Børnerådet
1
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Henvendelse af 21/6-24 fra Børnerådet om møde med BUU vedr. erfaringer med genoprettende praksis – som bl.a. er metoder til systematisk at forebygge konflikter og brug af sanktioner i medfør af ordensbekendtgørelsen.
2884903_0002.png
ALN/ 21.03.2024
Uddybning af anbefalinger
Ryd op i ordensbekendtgørelsen
Ordensbekendtgørelsen bygger allerede i dag på et børnesyn, som er utidssvarende. Den seneste
opmærksomhed på grænseoverskridende adfærd mellem børn, er en anledning til at få kigget
bekendtgørelsen efter i sømmene.
Forpligt skolen til at undersøge årsager og dynamikker bag adfærden
Uhensigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd opstår ikke i et vakuum. Derfor bør
ordensbekendtgørelsen ændres så den i langt højere grad end i dag forpligter lærere, pædagoger og
skoleledere til at forstå årsager og dynamikker bag barnets adfærd. Den forpligtigelse bør eksplicit fremgå
af bekendtgørelsen.
Tydeliggør at foranstaltninger aldrig kan stå alene
Det bør desuden tydeliggøres at de meget indgribende muligheder for at ekskludere elever fra skolens
fællesskab, som fremgår af ordensbekendtgørelsen kun bør benyttes i særlige tilfælde og aldrig kan stå
alene, men altid skal følges af pædagogiske værktøjer
1
. Straffebaseret adfærdsregulering virker ikke.
Derfor skal foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsen altid ledsages af indsatser vi ved, der
virker, herunder bl.a. høj pædagogisk faglighed, motiverende undervisning, restorativ praksis og et tæt
tværfagligt samarbejde mellem relevante parter (fx AKT-vejleder, PPR, SSP, socialforvaltningen, de
regionale børnehuse og ressourcepersoner omkring eleverne i øvrigt).
Fjern foranstaltninger med strafmotiv
Børn gør det godt, når de kan. Grænseoverskridende adfærd bør derfor altid opfattes som en reaktion på,
at barnet ikke er blevet tilbudt rammer og støtte til at indgå på gode måder i fællesskabet. Derfor bør
motivet for iværksættelse af foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsen aldrig være at straffe
barnet. Af den grund bør muligheden for at give eftersidning, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 helt
udgå. Ved en revidering af bekendtgørelsen vil det desuden være hensigtsmæssigt at rydde op i sproget,
så det i højere grad tilpasses et tidssvarende børnesyn, hvor ord fra sanktions- og strafferetstænkning
ikke er meningsfulde.
Øg elevinddragelsen
Vi ved, at vi kan skabe større engagemet og motivation blandt eleverne ved at inddrage dem mere
systematisk og reelt i deres eget skoleliv.
Inddrag eleverne i udarbejdelsen af ordensregler og værdiregelsæt
Ved at styrke elevernes plads og stemme i udarbejdelsen af ordensregler og værdiregelsæt på skolen,
Som det allerede i dag fremgår på ministeriets hjemmeside, men ikke eksplicit af ordensbekendtgørelsen:
https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/ro-og-klasseledelse/fremme-af-god-orden-i-folkeskolen
1
2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Henvendelse af 21/6-24 fra Børnerådet om møde med BUU vedr. erfaringer med genoprettende praksis – som bl.a. er metoder til systematisk at forebygge konflikter og brug af sanktioner i medfør af ordensbekendtgørelsen.
2884903_0003.png
ALN/ 21.03.2024
øger vi sandsynligheden for, at eleverne oplever ejerskab og bidrager aktivt og positivt til efterlevelse af
de fælles ordensregler og værdier på skolen.
Elevrådet kan, som en del af skolebestyrelsen, allerede i dag engageres i udarbejdelsen af skolens
ordensregler, men der bør fra centralt hold sættes fokus på, at flere elever opnår reelle inddragelses- og
deltagelsesmuligheder og også på den måde oplever sig som værende en del af et gensidigt forpligtende
skolefællesskab.
Styrk skole- og klassefællesskaberne
Hvis børn indgår i stærke og rummelige fællesskaber, som påvirker trivsel og udvikling positivt, kan vi
forebygge uhensigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd.
Invester og forebyg i fællesskaberne
Børn er afhængige af fællesskaber med trygge relationer til både voksne og børn. Børn vil reagere, hvis de
oplever at der er tvivl og utryghed i forhold til deres plads i fællesskabet. Reaktionerne kan se forskellige
ud, men kan bl.a. være skolefravær, isolation/ensomhed og mobning eller anden grænseoverskridende
adfærd. De stødt stigende udgifter til specialundervisningsområdet udhuler økonomien på almenområdet
og det bliver svært for kommuner og skoler at prioritere mange af de elementer, vi ved er vigtige i
arbejdet med at styrke skolekulturen og fællesskaberne.
Og det er børnene, der betaler prisen. I fællesskaber, hvor der foregår grænseoverskridende adfærd,
bliver
alle
elever ramt. Derfor skal vi sikre at skolerne har ressourcer og kompetencer til at arbejde med
stærke fællesskaber.
Find løsninger i den Genoprettende Praksis
Når lærere, pædagoger og skoleledere vender sig mod ordensbekendtgørelsens værktøjskasse, er vi
allerede for sent ude med den nødvendige støtte og indsats i forhold til enkeltelever såvel som
fællesskabet.
Undersøg og udbred metoder og modeller for genoprettende praksis i skolen
Vi bør søge inspiration i værktøjskassen for Genoprettende Praksis. Genoprettende Praksis betegner
dialogbaserede metoder til at forebygge og håndtere konflikter. Målet er, at parterne (enkelte eller dele
af/hele fællesskaber) i en konflikt – ved hjælp af en tredjepart – tager ejerskab og danner en fælles
forståelse af konflikten samt genopretter relationen eller fællesskabet, fx ved at indgå holdbare aftaler
2
.
Vi ved, at
hele
fællesskabet påvirkes af konflikter. Derfor bør det også være et mål, at konflikterne løses
ind i
fællesskabet. Vi genopretter ikke knækkede fællesskaber ved blot at fjerne ét enkelt barn. Lykkes det
omvendt at løse konflikterne uden at isolere enkeltelever vil hele fællesskabet styrkes. Det betyder ikke,
at det ikke skal være muligt midlertidigt og fleksibelt at iværksætte særlige indsatser for et enkelt barn
Det Kriminalpræventive Råd om genoprettende praksis i skolen:
https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/konfliktmaegling/genoprettende-praksis-i-
skolen
2
3
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 213: Henvendelse af 21/6-24 fra Børnerådet om møde med BUU vedr. erfaringer med genoprettende praksis – som bl.a. er metoder til systematisk at forebygge konflikter og brug af sanktioner i medfør af ordensbekendtgørelsen.
2884903_0004.png
ALN/ 21.03.2024
med henblik på at (gen)etablere gode forudsætninger for fx at kunne indgå i et forløb baseret på
Genoprettende Praksis.
Inddrag erfaringerne fra medieringstilbud fra 2017-2020
Som led i indførelsen af antimobbebestemmelserne og Den Nationale Klageinstans mod Mobning i 2017
indførtes et treårigt forsøg med medieringstilbud (mellem klager og relevante repræsentanter fra skolen)
ved STUK for satspuljemidler i 2017-2020. Indsatsen blev imidlertid ikke videreført med henvisning til
evalueringen fra 2020
3
, som bl.a. fandt, at parterne blev tilbudt mægling for sent i forløbet. Evalueringen
viste imidlertid også, at medieringsværktøjerne gav gode indsigter og udgjorde et godt udgangspunkt for
elevinterviews og præsentation af elevperspektivet. Det er vigtigt at holde fokus på, at skolen er til for
eleverne. Hvis vi skal forebygge – og løse – konflikter, skal vi sætte ind med værktøjer, der gør os bedre i
stand til at lytte til og forstå elevernes adfærd og perspektiver.
Den seneste tid bør ses som en anledning til at genbesøge potentialet i mediering og undersøge modeller
og metoder for brug af Genoprettende praksis i skolen. Kommuner og skoler skal have en større
værktøjskasse til forebyggelse og løsning af konflikter i fællesskabet.
Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning:
https://www.uvm.dk/-
/media/filer/uvm/aktuelt/pdf20/aug/200831-evaluering-af-antimobbebestemmelser-og-den-nationale-klagein-stans-mod-mobning.pdf
3
4