Børne- og Undervisningsudvalget
21.06.2024
Invitation til at lytte til erfaringer med genoprettende praksis
Kære medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Børnerådet vil gerne invitere jer og Børne- og Undervisningsministeren til at høre om Albertslund
Kommunes erfaringer med genoprettende praksis – som bl.a. er metoder til systematisk at forebygge
konflikter og brug af sanktioner i medfør af ordensbekendtgørelsen.
På besøget vil elever, lærere og en skoleleder fortælle om erfaringer og oplevelser med metoderne inden
for den genoprettende praksis. Herefter vil der være mulighed for i fællesskab at drøfte erfaringer og
perspektiver.
Besøget vil være d. 26. september med en varighed på ca. 2-3 timer.
Baggrund
Børnerådet sendte d. 4. april en række anbefalinger til ministeren på baggrund af det politiske ønske om
at skærpe bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Her anbefalede vi bl.a., at man fra
politisk hold kigger i retningen af den genoprettende praksis (se også de øvrige anbefalinger vedhæftet
denne invitation).
Genoprettende praksis er en tilgang, der fokuserer på at styrke relationer og fællesskaber i skolen
gennem dialog og samarbejde. Metoderne inden for den genoprettende praksis sigter mod at håndtere
og forebygge konflikter ved at involvere alle parter i løsningen. Det er med til at skabe et mere
inkluderende og respektfuldt undervisningsmiljø, hvor elever, lærere og forældre bliver i stand til at
arbejde sammen om at opbygge og vedligeholde et et positivt skolefællesskab. Erfaringer med
genoprettende praksis viser, at metoderne er egnet til at forebygge og mindske antallet af hjemsendelser
og bortvisninger.
Alle
børn har ret til et trygt og godt undervisningsmiljø og
alle
børn har ret til at gå i skole. Derfor vil vi
rigtig gerne – sammen med jer politikere – være nysgerrige på, hvordan vi kan styrke og udbrede
metoder og praktis, som understøtter netop dét.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson for Børnerådet
1