Nyhed: Ny PISA Etnisk: To ud af fem elever med
indvandrerbaggrund præsterer lavt i læsning
Danske elever med indvandrerbaggrund klarer sig fortsat dårligere i læs-
ning end elever uden indvandrerbaggrund. Det viser en ny PISA-undersø-
gelse, der har fokus på elever med indvandrerbaggrund.
Blandt elever med indvandrerbaggrund er der 40 procent, som præsterer
lavt i læsning. For elever uden indvandrerbaggrund gælder det for 16
procent. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny PISA Etnisk-rapport.
Rapporten er udarbejdet af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet
og har fokus på elever med indvandrerbaggrund.
Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes læsere-
sultater, og om der overvejende tales dansk i hjemmet eller ej. Samtidig
viser undersøgelsen også en sammenhæng mellem elevernes socioøko-
nomiske baggrund og deres resultater.
Undersøgelsen viser, at elever med indvandrerbaggrund har dårligere so-
cioøkonomiske forudsætninger end elever uden indvandrerbaggrund.
Over halvdelen af danske elever med indvandrerbaggrund er således fra
socioøkonomisk ressourcesvage hjem. Derudover taler over halvdelen af
danske elever med indvandrerbaggrund det meste af tiden et andet
sprog end dansk i hjemmet.
Når der tages højde for social baggrund og sprog talt i hjemmet, så hal-
veres den faglige forskel mellem elever med og uden indvandrerbag-
grund. Rapporten peger derfor på, at elevernes socioøkonomiske og
sproglige baggrund har stor betydning for deres kompetencer.
”Det er bekymrende, at så mange elever med indvandrerbaggrund har
svært ved at læse. Derfor er jeg glad for, at vi med den nye folkeskoleaftale
netop har valgt at investere 500 millioner årligt i at løfte blandt andet de
elever, der klarer sig dårligt i dansk. Samtidig er det værd at bemærke, hvor
mange elever med indvandrerbaggrund, der ikke har dansk som primært
sprog i hjemmet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Klarer sig dårligere i flere fag
Elever med indvandrerbaggrund præsterer også lavere end elever uden
indvandrerbaggrund i matematik og naturfag.
13. juni 2024
Sagsnr.: 24/07207
Kontor for Analyse og Kommunikation
EJB
Børne- og
Undervisningsministeriet