BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 2
Offentligt

–FORTROLIG–

Erfaringer med

hjemmepædagoger

Evaluering af model for kommunale hjemmepædagogiske

forløb

Katrine Nøhr, Niels Peter Mortensen og Emma Christine Ellesen

Ka t r i n e

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Erfaringer med hjemmepædagoger

– Evaluering af model for kommunale hjemmepædagogiske forløb

e-ISBN: 978-87-7582-153-2

Forsidefoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 301641

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet – STUK

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Forord

Denne rapport er afrapporteringen på evalueringen af

modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb.

Evalueringen er igangsat og finansieret af Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet. Formålet med evalueringen har

været at understøtte en løbende udvikling af de kommu-

nale forløb og vurdere, hvorvidt modellen for kommunale

hjemmepædagogiske forløb har en form, som andre

kommuner kan tage udgangspunkt i.

Evalueringen er projektledet af projektchef Niels Peter

Mortensen, og derudover har projektgruppen bestået af

senioranalytiker Katrine Nøhr, praktikant Emma Christine

Ellesen og studentermedhjælper Lukas Bechgaard

Krabbe.

Tak til de fire deltagende kommuner og Praksiskonsulen-

ter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) for

medvirken i workshops, dataindsamling og andre aktivite-

ter i forbindelse med evalueringen. Desuden tak til review-

ere for deres læsning og kommentering af rapporten.

God læselyst!

Carsten Strømbæk Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og Uddannelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

Indledning

Om modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Modellens udvikling

Proces om udviklingen af modellen

Målgruppe

Kommunal organisering

Kompetencer

Varighed

3.1

3.2

Modellens implementering

Forskellige implementeringer af modellen

Faktorer, der medvirker til implementeringen

3.3 Covid-19 har bremset implementeringen

4.1

4.2

Indikationer på lovende resultater

Forældrene og hjemmepædagogerne vurderer forløbene positivt

Områder med positive indikationer i arbejdet med familierne

4.3 Lovende indikationer på forældresamarbejdet og brobygning

4.4 Faktorer, der skaber virkning

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Modellens omkostninger

Tidsforbrug

Varighed og omfang af forløb

Nødvendigt med ressourcer til implementering

De hjemmepædagogiske forløb skal ses som forebyggende

Alternativer til de hjemmepædagogiske forløb

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Design og metode

Evalueringstilgang

Evalueringsdesign med fire faser

Løbende dokumentation

Datakilder, anvendelse og evaluering (fase 4)

Analysestrategi

Evalueringens validitet

Bilag 2 Model for kommunale hjemmepædagogiske forløb

Formål

Målgruppe

Indhold og arbejdsopgaver

Organisering af forløbet

Kompetencer hos hjemmepædagogen

Baggrund

Bilag 3 Koncept for Praksiskonsulenternes faglige processtøtte til

hjemmepædagogiske forløb

Bilag 4 Det hjemmepædagogiske forløb i Helsingør Kommune

Bilag 5 Det hjemmepædagogiske forløb i Københavns Kommune

Bilag 6 Det hjemmepædagogiske forløb i Svendborg Kommune

Bilag 7 Det hjemmepædagogiske forløb i Thisted Kommune

Bilag 8 Spørgeskema til forældre

100

103

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Hovedresultater

De første 1.000 dage af et barns liv har stor betydning for barnets udvikling og

muligheder senere i livet. Ligesom den tidlige og forebyggende indsats kan

ses som en hjælp længere fremme i børnenes liv, fx i forhold til skolegangen

(Petersen, 2022).

For at styrke den tidlige og forebyggende indsats er det som en del af ’1.000-

dages-programmet – en bedre start på livet’ aftalt at udvikle en støtte- og vej-

ledningsindsats i hjemmet varetaget af pædagoger fra dagtilbudsområdet i

form af en ”hjemmepædagogisk indsats” (Finansloven, 2019) (herfra kaldet

hjemmepædagogiske forløb).

Modellen for hjemmepædagogiske forløb, som kan ses i sin helhed i Bilag 2,

har 4 faser:

Opsporing, rekruttering og visitering af målgruppen

Opstart, hvor specifikke mål aftales

Hjemmepædagogisk indsats

Afslutning af forløb.

Familier med børn i alderen 0-36 måneder, der i en periode er i en sårbar posi-

tion, kan få tilknyttet en hjemmepædagog og modtage et hjemmepædagogisk

forløb. Opsporingen og rekrutteringen af målgruppen sker typisk i børnenes

dagtilbud eller sundhedsplejen. Forløbet er frivilligt og baserer sig på mål, som

de enkelte familier i samarbejde med hjemmepædagogerne formulerer.

Når den enkelte families mål er opnået, afsluttes forløbet. Forløb kan vare op

til 40 uger. Familien kan henvises til anden indsats, hvis problemstillingen viser

sig for udfordrende til, at den kan løses med et hjemmepædagogisk forløb.

Der er i modellen mulighed for lokal tilpasning, hvilket også er blevet observe-

ret i evalueringen af de fire kommuners arbejde med de hjemmepædagogiske

forløb. På tværs af kommuner arbejdes der ud fra de samme kerneelementer i

forløbene. Kerneelementerne, som de er udviklet i den hjemmepædagogiske

indsats, er:

Forløbene arbejder med tidlig forebyggelse

Det er frivilligt for familierne at deltage i forløbene

De hjemmepædagogiske forløb fokuserer på mål inden for tre over-

ordnede temaer:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



Styrkelse af relationer og rammer i familiens hjem, herunder foræl-

drekompetencerne

Styrkelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Samarbejde mellem familie og dagtilbud.



Forløbene er fleksible i samarbejdsformen med familierne

Indsatser i forløbene tilpasses løbende i forhold til udfordringer og

udvikling i familien

Forløbene er hjemmepædagogiske; der arbejdes med udfordringerne

hjemme hos familierne

En del af implementeringen af hjemmepædagogiske forløb i en kommune er at

omsætte disse kerneelementer til praksis, så det passer ind i eksisterende

indsatser og tilgange.

Figuren nedenfor illustrerer modellen for kommunale hjemmepædagogiske

forløb.

Model for kommunale hjemmepædagogiske forløb

Anm.:

Kilde:

Tallene i figuren henviser til, hvor i modellen de 6 kerneelementer aktiveres.

VIVE.

I modellen kan de forskellige kerneelementer ses aktiveret i de fire forskellige

faser.

Kerneelement 1

aktiveres i forhold til målgruppen, der er familier i en

sårbar position med risiko for at komme i en udsat position, og derfor kan

hjemmepædagogerne arbejde med den tidlige forebyggelse. I opsporingen og

rekrutteringen aktiveres

kerneelement 2

med frivilligheden for familierne, der

underbygger en lyst og vilje til deltagelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

I familiernes hjem arbejder familier og hjemmepædagoger med mål inden for

de opridsede temaer i

kerneelement 3.

I selve det hjemmepædagogiske forløb aktiveres

kerneelement 4,

med den

fleksible tilrettelæggelse, først i fastlæggelsen af målene i forløbene og lø-

bende gennem selve det hjemmepædagogiske arbejde.

Kerneelement 5

med

den løbende tilpasning aktiveres sammen med

kerneelement 6

om det hjem-

mepædagogiske arbejde, hvor indsatsen (ikke målene) tilpasses til de obser-

vationer, hjemmepædagogerne gør i familiernes hjem.

De enkelte kerneelementers aktivering er ikke afgrænset til at blive aktiveret

som beskrevet ovenfor, men har bred relevans i hele modellen. Et eksempel

på dette er kerneelement 3, der omhandler mål for indsatsen. Målene for ind-

satsen og dermed kerneelementet indgår i processen i forbindelse med re-

kruttering og afgrænsning af målgruppen, hvor det er med til at indikere,

hvilke familier der er relevante deltagere i indsatsen. Derfor kan kerneelement

3 blive aktiveret under hele indsatsen og ikke udelukkende på det tidspunkt,

hvor målene for forløbet formuleres.

Overordnet for arbejdet med hjemmepædagogiske forløb er, at det også er

nødvendigt at arbejde med organiseringen af forløbene og de til indsatsen

krævede kompetencer hos hjemmepædagogerne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Data og metode

Modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb sætter de grund-

læggende rammer for, hvordan forløbet kan tilrettelægges i kommunerne.

Der er i løbet af projektperioden fra 2020 til 2022 blevet arbejdet med at

modne og konkretisere de enkelte elementer i modellen i et samarbejde

mellem de deltagende kommuner (Helsingør, København, Svendborg og

Thisted Kommune), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Evalueringen af den hjemmepædagogiske model er inspireret af Social-

og Indenrigsministeriets ’Strategi for Udvikling af Sociale Indsatser (SUSI)

(Social- og Ældreministeriet, 2022), og derfor anvendes de fire kriterier

fra SUSI for, om indsatser er klar til afprøvning som ramme i denne evalu-

ering. De fire kriterier fokuserer på, om indsatsen:

… er færdigudviklet og defineret

… er succesfuldt implementeret

… har lovende resultater

… ikke er urealistisk dyr.

Evalueringen bygger på følgende datakilder fra hver kommune:



Indsatsbeskrivelser, der beskriver udviklingen og løbende juste-

ringer af de lokale hjemmepædagogiske forløb

Registreringsark med registreringer af familiernes forløb

Workshops med de deltagende kommuner

Spørgeskemaundersøgelse til forældre, der har afsluttet deres

forløb

Interviews med centrale aktører i projektet, herunder interviews

med kommunale tovholdere, hjemmepædagoger, dagtilbudsle-

dere og Praksiskonsulenterne fra STUK og interview med foræl-

dre, der har deltaget i forløbet



Løbende justeringer af den hjemmepædagogiske model.

Målgruppen for rapporten er nationale og kommunale beslutningstagere, der

står over for en vurdering af, om modellen for kommunale hjemmepædagogi-

ske forløb skal videreudvikles og arbejdes videre med i flere kommuner, og

hvorvidt man som kommune ønsker at arbejde med modellen.

Evalueringen viser positive indikationer inden for de fire kriterier. Undervejs i

evalueringen og kommunernes arbejde med de hjemmepædagogiske forløb er

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

indsatsen blevet modnet frem mod en afprøvning. Der er stadig en række op-

mærksomhedspunkter, der med fordel kan adresseres inden en eventuel af-

prøvning. En del af opmærksomhedspunkterne kan bearbejdes, ved at der in-

den en eventuel afprøvning bliver taget en række beslutninger om de hjemme-

pædagogiske forløb og disses udformning. Nedenstående tematiske over-

skrifter opsummerer og uddyber resultaterne på tværs af de analytiske afsnit i

rapporten.

De hjemmepædagogiske forløb har indikationer på lovende resultater

Som modningsprojekt, hvor indsatsen løbende er blevet tilpasset, er der kun

begyndende viden om, hvilke potentielt lovende resultater der er af forløbene

for familierne. Data indsamlet i evalueringen peger i samme positive retning,

og vi ser indikationer på lovende resultater hos de deltagende familier. De lo-

vende resultater er afdækket gennem registreringsark fra hjemmepædago-

gerne og spørgeskemaer fra de deltagende familier. Herudover peger den

kvalitative data indsamlet i interviews med hjemmepædagoger og familier og

input fra workshops afholdt i forbindelse med evalueringen i samme retning.

De lovende resultater omhandler bl.a. styrkede forældrekompetencer, bedre

hjemmelæringsmiljø og fremgang i børnenes udvikling. Derudover virker resul-

taterne også lovende i forhold til at styrke forældresamarbejde og brobygning

til andre indsatser.

Der er faktorer, der medvirker til en succesfuld implementering af forlø-

bene

Af faktorer, der medvirker til at skabe resultater, er især forældrenes frivillig-

hed og motivation til at indgå i forløbet, det at arbejde i familiens hjem samt

hjemmepædagogernes kompetencer i samtaleteknikker og relationsarbejde.

Udbredelse af information om det hjemmepædagogiske forløb til forældre og

relevante fagpersoner på området understøtter opsporing og rekruttering af

målgruppen.

Det tværfaglige samarbejde ses som en vigtig del af opsporingsarbejdet, og

en veldefineret proces for visitering af familier i målgruppen understøtter en

systematisk måde at sluse familierne ind i forløbene på, der sikrer, at målgrup-

pen rammes på en god måde.

Fagpersoner på området i alle fire kommuner har oplevet et behov for et til-

bud, der kan afhjælpe familiers udfordringer af lavere kompleksitet.

For hjemmepædagogerne har det været vigtigt, at rammerne for de hjemme-

pædagogiske forløb gav dem:



Ledelsesmæssig understøttelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



Løbende faglig sparring

Et fælles sprog om forløbene, særligt omhandlende relationsarbejde til

familier og rollen i familiernes hjem.

For at udfylde rollen som hjemmepædagog i forløbene skal pædagogerne

have brede pædagogfaglige kompetencer og kompetencer i forhold til fx rela-

tionsopbygning med familierne. Derudover skal hjemmepædagogerne have vi-

den om, hvordan man agerer i familiernes hjem, hvilket er en balance mellem

at bruge sig selv som pædagog, samtidig med at man løbende reflekterer over

indsatsen, og hvorvidt de ønskede virkninger opnås.

De fire kommuner vurderer, at covid-19 og de dertilhørende nedlukninger og

restriktioner har bremset implementeringen af de hjemmepædagogiske forløb,

særligt i opstarten.

Hjemmepædagogiske forløb er en investering i form af en tidlig indsats

De hjemmepædagogiske forløb har fungeret som et tilbud til forældre med ud-

fordringer, der sandsynligvis ellers ikke var blevet adresseret af dagtilbud eller

kommune. Alternativt kunne deres udfordringer være søgt italesat som del af

det almindelige forældresamarbejde i dagtilbuddene. Kommunernes oplevelse

er, at de hjemmepædagogiske forløb fungerer som tidlig opsporing og tilbud til

familier med udfordringer af lavere kompleksitet. Dermed kan forløbene ses

som en investering i børnene på længere sigt ved at håndtere udfordringer, in-

den de når at blive alvorlige og dermed kan kræve mere omfattende og dyrere

indsatser.

Vurdering af modellens modning

Modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb er gennem næsten tre år

modnet. Modellen er opbygget i fire faser, og der er identificeret 6 kerneele-

menter i indsatsen. Selvom evalueringen viser positive indikationer, er der

fortsat en række forhold, man i det videre arbejde skal være opmærksom på i

forhold til virkning og afgrænsning af hjemmepædagogiske forløb. En række af

disse opmærksomhedspunkter kan adresseres ved, at der inden en eventuel

afprøvning bliver taget beslutninger om en række forhold for de hjemmepæ-

dagogiske forløb. På baggrund af kommunernes arbejde med deres forløb

fremstår der ikke på baggrund af evalueringen og dennes analyser nogle klare

svar på opmærksomhedspunkterne, hvorfor vi opfordrer til, at der i arbejdet

frem mod en eventuel afprøvning bliver arbejdet med at adressere opmærk-

somhedspunkterne. En besvarelse af disse vil potentielt kunne medføre en

ensartet implementering i en afprøvningsfase, hvorved viden om de hjemme-

pædagogiske forløb kan blive skærpet. Opmærksomhedspunkterne er oplistet

i boks 1.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Boks 1

Opmærksomhedspunkter i forhold til hjemmepædagogiske forløb

På baggrund af evalueringen anbefaler VIVE, at der er en opmærksomhed

på følgende punkter, hvis stat, kommuner eller andre aktører vil arbejde

videre med hjemmepædagogiske forløb:



Der er behov for en tydeligere målgruppebeskrivelse for forløbene.

Forløbenes varighed skal være passende i forhold til at arbejde med de

inkluderede familiers individuelle udfordringer i forhold til de opstillede

mål. Der er derfor behov for en tydeligere afgrænsning af forløbenes

varighed for de hjemmepædagogiske forløb. Dette skal også ses i sam-

menhæng med målgruppens kompleksitet og en eventuel tydeligere

målgruppe, som beskrevet ovenfor.



Den kommunale organisering omkring de hjemmepædagogiske forløb

kan påvirke resultaterne af forløbene for familierne, hvorfor der er be-

hov for viden om, hvordan dette spiller sammen.



Der er behov for at se forløbenes virkning i de inkluderede børns trivsel

og udvikling på længere sigt.



For at kunne understøtte det videre arbejde med de hjemmepædagogi-

ske forløb er der behov for viden om de specifikke omkostninger for-

bundet med de hjemmepædagogiske forløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Indledning

Som led i ’1.000-dages-programmet – en bedre start på livet’, som er aftalt

med finansloven for 2019, er initiativet ’Støtte og vejledning i hjemmet målret-

tet sårbare og udsatte familier i barnets første 1.000 dage’ iværksat for at

styrke den tidlige og forebyggende indsats. Initiativet indebærer en støtte- og

vejledningsindsats i hjemmet varetaget af pædagoger fra dagtilbudsområdet i

form af et hjemmepædagogisk forløb.

Initiativet skal ses i sammenhæng med det pædagogiske arbejde i dagtilbud-

dene, der foregår inden for rammerne af den styrkede pædagogiske læreplan.

Initiativet sætter således fokus på elementerne i den styrkede pædagogiske læ-

replan, som eksempelvis ’Forældresamarbejde’ og ’Børn i udsatte positioner’.

Fire kommuner har været med til at udvikle en model for hjemmepædagogiske

forløb. Modellen er kvalificeret og evalueret i et samarbejde mellem fire delta-

gende kommuner, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Praksiskon-

sulenter og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). De

deltagende kommuner er udvalgt via en statslig ansøgningspulje, hvorigennem

kommunerne har fået støtte til at gennemføre og kvalificere modellen for det

kommunale hjemmepædagogiske forløb.

Beskrivelsen af modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb sætter

de grundlæggende rammer for, hvorledes forløbet kan tilrettelægges i kom-

munerne. Den videre konkretisering af modellens elementer, fx pædagogernes

kompetencer, arbejdsopgaver m.m., er foregået i samarbejde med kommu-

nerne.

Formålet med denne evaluering er at bidrage til udvikling og modning af mo-

dellen for hjemmepædagogiske forløb med fokus på den løbende tilpasning af

modellen ud fra de indsamlede erfaringer i de deltagende kommuner. Det pri-

mære hensyn i designet er derfor løbende at understøtte og undersøge mo-

dellens modning. Et andet formål er at vurdere, om modellen er klar til afprøv-

ning, og om den har en form, som andre kommuner vil kunne tage udgangs-

punkt i.

Kriterierne for at vurdere, om modellen er modnet er, at:



Indsatsen er færdigudviklet og defineret

Indsatsen er succesfuldt implementeret

Indsatsen udviser lovende resultater

Indsatsen er ikke urealistisk dyr.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Disse fire kriterier ligger til grund for denne evaluering. I evalueringen vurderes

herudover også:



Det oplevede behov i de deltagende kommuner

Det eksisterende kompetencebehov.

Denne evaluering fokuserer derfor ikke på at eftervise en eventuel effekt af de

kommunale hjemmepædagogiske forløb, men derimod på, om der er indikatio-

ner på lovende resultater. Modellen for hjemmepædagogiske forløb tager af-

sæt i en overordnet beskrivelse inspireret af begyndende erfaringer fra to

danske kommuner. Der har i projektperioden været lagt vægt på at give stor

fleksibilitet i forhold til den kommunale implementering, hvilket har betydet, at

indsatsen er implementeret forskelligt på tværs af de fire deltagende kommu-

ner. Fokus har derfor været på at sikre løbende tilpasning af modellen samt på

at opnå begyndende fælles viden om bl.a. virkningsfulde mekanismer og om-

kostninger. En stor del af indsatsen i evalueringen er derfor fokuseret på at

understøtte udviklingen med henblik på at målrette forløbene, således at de

eventuelt kan blive videreført af andre kommuner.

1.1

Om modellen for kommunale

hjemmepædagogiske forløb

Dette afsnit præsenterer modellen for kommunale hjemmepædagogiske for-

løb. Modellen består af de fire overordnede faser:

Opsporing, rekruttering og visitering af målgruppen

2. Opstart, hvor specifikke mål aftales

3. Hjemmepædagogisk indsats

4. Afslutning af forløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Overordnet for de fire faser er det i arbejdet med de hjemmepædagogiske for-

løb også nødvendigt at arbejde med organiseringen af forløbene og de til ind-

satsen krævede kompetencer hos hjemmepædagogerne. Modellen for de

hjemmepædagogiske forløb er udførligt beskrevet i Bilag 2.

Centrale begreber

Indikationer:

Tegn på, at den pågældende målsætning er opfyldt. Det

behøver dermed ikke være bevist med sikkerhed, at det sker, det er til-

strækkeligt, at det tyder på, at det vil ske. Der er ikke faste kriterier i

evalueringen på, hvor sikre indikationerne skal være, hvorfor vurderin-

gen beror på konkrete vurderinger i alle tilfælde.

Modning:

Den udvikling af indsatsen, der er sket løbende gennem for-

løbet. Udviklingen er sket gennem versioneringer af den beskrevne

model for de hjemmepædagogiske forløb. Formålet med dette er at ju-

stere og tilpasse indsatsen, så den kan afprøves systematisk i flere

kommunale kontekster.

Kerneelement:

En indsats, der består af en eller flere handlinger, og

som udløser mekanismer med en bestemt positiv virkning i en given

kontekst.

Kommunal tovholder:

Projektleder i de fire deltagende kommuner.

SUSI-modellen:

Social- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af

den sociale indsats. Denne evaluering er inspireret af de udstukne ram-

mer for en modningsevaluering i SUSI-modellen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 1.1 illustrerer modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb.

Figur 1.1

Model for kommunale hjemmepædagogiske forløb

Anm.:

Kilde:

Tallene i figuren henviser til, hvor i modellen de 6 kerneelementer aktiveres.

VIVE.

Kerneelementerne i modellen er:

Forløbene arbejder med tidlig forebyggelse

Det er frivilligt at deltage i forløbene for familierne

De hjemmepædagogiske forløb fokuserer på mål inden for tre over-

ordnede temaer:



Styrkelse af relationer og rammer i familiens hjem, herunder foræl-

drekompetencerne

Styrkelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Samarbejde mellem familie og dagtilbud.



Forløbene er fleksible i samarbejdsformen med familierne

Indsatser i forløbene tilpasses løbende i forhold til udfordringer og

udvikling i familien

Forløbene er hjemmepædagogiske; der arbejdes med udfordringerne

hjemme hos familierne.

I det følgende beskrives faserne for modellen udførligt, og kerneelementer i

modellen forbindes med de enkelte faser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Opsporing og rekruttering af målgruppen

Målgruppen er familier i en sårbar position med risiko for at komme i en udsat

position, som har børn i alderen 0-36 måneder. Familiernes udfordringer har

lav grad af kompleksitet, kan afgrænses i forhold til karakter og tyngde, samt

barnets og familiens forudsætninger kan danne fundament for et forebyg-

gende forløb, som netop udgør

kerneelement 1

i modellen. Figur 1.2 illustrerer

målgruppen for de hjemmepædagogiske forløb og eksempler på de udfordrin-

ger, der kan arbejdes med i forløbene.

Figur 1.2

Målgruppen for de hjemmepædagogiske forløb og eksempler

på deres udfordringer

Kilde:

VIVE.

Indsatsen kan spænde fra vejledning, som ligger inden for dagtilbudsområdet

jf. dagtilbudsloven § 8-9, til relevante forebyggende indsatser inden for ram-

merne af servicelovens § 11, stk. 3. Hvis der træffes beslutning om iværksæt-

telse af forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52, er familien

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

som udgangspunkt uden for målgruppen. Det kan dog være relevant at vur-

dere, om forløbet i samspil med forebyggende foranstaltninger kan under-

støtte den helhedsorienterede indsats omkring familien.

I forhold til rekrutteringen af familierne er det desuden centralt, at forældrene

indgår frivilligt (kerneelement

2),

så de er motiverede for at arbejde med de

mål, der aftales med hjemmepædagogen.

Opstart, hvor specifikke mål aftales

Familiens hjemmepædagogiske forløb igangsættes typisk med et opstarts-

møde, hvor der aftales en række mål sammen med forældrene. Forældrene

indgår i en samskabelsesproces og er med til at udforme familiens målsætnin-

ger. Et hjemmepædagogisk forløb kan fokusere på mål inden for tre overord-

nede temaer (kerneelement

3):

Styrkelse af relationer og rammer i familiens hjem

Styrkelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Samarbejde mellem familie og dagtilbud.

Formålet med et hjemmepædagogisk forløb er således at bidrage til at fremme

trivsel, læring, udvikling og dannelse for barnet i dets første 1.000 dage via et

fokus på at støtte og vejlede forældre i hjemmet i forhold til forældrerollen

og/eller hjemmelæringsmiljøet og/eller samarbejde med dagtilbud.

Hjemmepædagogisk indsats

Den hjemmepædagogiske indsats foregår primært i hjemmet. Målet er, at for-

ældre i målgruppen opnår bedre kompetencer til at bidrage positivt til deres

barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Fokus er på at hjælpe forældrene

til at understøtte, at barnet udvikler sig relevant – motorisk, kognitivt, socialt

og følelsesmæssigt i forhold til barnets forudsætninger og potentiale. Indsat-

sen, herunder samarbejdsformen, tilpasses løbende og fleksibelt i forhold til

udfordringer og udvikling i familien (kerneelement

4 og 5 i modellen).

De konkrete udfordringer, der arbejdes med i de hjemmepædagogiske forløb,

kan fx være søvnproblemer, forældrenes rammesætning i hjemmet, selvsik-

kerhed i forældrerollen, motorisk, sproglig og kognitiv udvikling hos børnene,

at støtte sårbare forældre, evt. med diagnoser, i at forstå og spejle deres barn,

at støtte forældresamarbejdet og lignende, jf. Figur 1.3. Der kan læses yderli-

gere om indholdet af de hjemmepædagogiske aktiviteter i Bilag 2.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 1.3

Eksempler på indhold i et hjemmepædagogisk forløb

Kilde:

VIVE.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 1.4

Opsporing og rekruttering af målgruppen

Kilde:

VIVE.

Figur 1.4 viser, at fasen med opsporing af potentielle familier til forløbene og

rekruttering af disse sker gennem tværfagligt samarbejde og i dagtilbuddene.

En vigtig vej til rekruttering er information gennem fx pjecer og Aula. Ligeledes

kan informationen om forløbene også deles med potentielle familier i fx op-

startssamtaler i dagtilbuddene.

Pædagogerne skal for at kunne agere som hjemmepædagoger have pæda-

gogfaglige- og vejledningsfaglige kompetencer, som kan være erhvervet fra

grunduddannelsen samt fra praksiserfaringer.

Hjemmepædagogerne gennemfører løbende i indsatsperioden hjemmebesøg i

familierne. Frekvensen af besøg aftales med familierne, ligesom der er rum for

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

fleksibilitet i forhold til antal besøg, og hvor ofte hjemmepædagogerne skal af-

lægge besøg i familien. Det vigtige i forhold til indsatsen er, at indsatsen fore-

går i hjemmet. Hermed aktiveres det hjemmepædagogiske

kerneelement 6,

hvor hjemmepædagogerne kan agere på situationerne, som de udspiller sig i

familiernes hjem og ikke, som familierne fx beskriver dem på et møde. Dermed

kan sparring og udvikling i familiernes tilgange til de identificerede udfordrin-

ger adresseres, mens de observeres. Der kan ligeledes arbejdes tværfagligt i

nogle forløb, alt efter hvilken problematik der er tale om, og hvilke andre fag-

ligheder der er knyttet til kommunens hjemmepædagogiske forløb.

Afslutning af forløb

Når den enkelte families mål er opnået, afsluttes forløbet. Forløb kan vare op

til 40 uger. Familien kan henvises til anden indsats, hvis problemstillingen viser

sig for udfordrende til, at den kan løses med et hjemmepædagogisk forløb.

Organisering og kompetencer

Organiseringen af den hjemmepædagogiske model skal foretages inden for

det pædagogiske område, hvor de hjemmepædagoger, der udpeges, har solid

forankring i praksis.

De fire deltagende kommuner har haft forskellige tilgange til den kommunale

hjemmepædagogiske model. En stor del af forskellen er båret af de forskellige

kommunale kontekster, forløbene har skullet implementeres i. Det gør sig fx

gældende i forhold til, hvorvidt de kommunale hjemmepædagoger er ansat i

de enkelte dagtilbud eller på tværs af dagtilbud. Ligeledes har de deltagende

kommuner informeret forældrene forskelligt om forløbene. De hjemmepæda-

gogiske forløb er også tilpasset i forhold til allerede eksisterende indsatser og

praksisser i de enkelte kommuner.

1.2

Læsevejledning

Afrapporteringen af evalueringen består ud over denne indledning og den ind-

ledende opsummering af hovedresultater af fire afsnit, der indeholder analy-

serne, en konklusion samt otte bilag.

Opbygningen af rapporten er baseret på de fire kriterier i SUSI-modellen. Ka-

pitel 2 indeholder således en vurdering af udviklingen af modellen for kommu-

nale hjemmepædagogiske forløb. Kapitel 3 indeholder en vurdering af, hvor-

vidt modellen er succesfuldt implementeret. Kapitel 4 handler om, hvorvidt der

er indikationer på lovende resultater, og i kapitel 5 kan der læses om omkost-

ningerne ved det hjemmepædagogiske forløb. De to evalueringsspørgsmål om

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

”oplevet behov for forløbene” og ”kompetencebehov” er behandlet i flere for-

skellige afsnit i rapporten.

Rapportens bilagsmateriale indeholder følgende dele:



Evalueringens design- og metodevalg i Bilag 1

Model for kommunale hjemmepædagogiske forløb i Bilag 2

Koncept for Praksiskonsulenternes faglige processtøtte i Bilag 3

De fire deltagende kommuners indsatsbeskrivelser i Bilag 4 til Bilag 7

Spørgeskema til forældrene i Bilag 8.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Modellens udvikling

Den overordnede model for kommunale hjemmepædagogiske forløb er lø-

bende blevet justeret i perioden. Således er modellen over tid blevet versione-

ret, således at alle kommuner har arbejdet med afsæt i den nyest opdaterede

version af modellen. Justeringerne og præciseringerne af modellen er sket på

baggrund af de fire afholdte fælles workshops, hvor de deltagende kommuner

har kommet med deres vurderinger og viden omkring forløbene. Den udvik-

lede model kan ses i Bilag 2.

I evalueringen af modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb vurde-

res, hvorvidt modellen er færdigudviklet i forhold til følgende overordnede

spørgsmål:



Er modellens kerneelementer velbeskrevet, og kan de forskellige lokale

indsatser rummes inden for modellen?

Er der udarbejdet velafgrænsede indsats- og målgruppebeskrivelser?



Afsnittet bygger på data fra hele projektperioden, herunder løbende tilpasnin-

ger af modellen, interviews med tovholdere, pointer fra workshops samt kom-

munernes indsatsbeskrivelser. Boks 2.1 indeholder hovedpointerne fra analy-

serne i afsnittet.

Boks 2.1

Opsummering af analysen af modellens udvikling

Modellen fremstår overordnet som udviklet med klare og velbeskrevne ker-

neelementer og relativt velafgrænsede indsats- og målgruppebeskrivelser

og seks kerneelementer. Der er en række punkter, som man med fordel kan

være særligt opmærksomme på i forhold til, hvis andre kommuner vil ar-

bejde videre med de kommunale hjemmepædagogiske forløb:



Målgruppen fremstår relativt velbeskrevet, men stadig med en høj grad

af fleksibilitet. Der kan med fordel fokuseres på klarere inklusionskrite-

rier, fx i forhold til kompleksitetsgraden af børnenes/familiernes udfor-

dringer.



Den kommunale organisering omkring forløbene er ikke beskrevet de-

taljeret i modellen. Dette følger naturligt af, at de kommunale organise-

ringer er forskellige, men det kan give udfordringer i forhold til videre

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

implementering af forløbene. Derfor kan man med fordel være op-

mærksom på organiseringens betydningen på virkningen i det videre

arbejde med indsatsen.



Modellen har overordnede beskrivelser af de kompetencer, hjemme-

pædagogerne skal have. De overordnede beskrivelser giver mulighed

for at tilpasse forløbene lokalt i de deltagende kommuner.



Varighed/omfang af de enkelte forløb har varieret en del i de delta-

gende kommuner. I modellen er der lagt op til fleksibilitet i forhold til

dette, men der mangler viden om, hvad det betyder for virkningen af

forløbene for børnene i forhold til varighed og omfang.

2.1

Proces om udviklingen af modellen

Udgangspunktet for arbejdet med modellen for kommunale hjemmepædagogi-

ske forløb var en indledende model formuleret af STUK. På baggrund af de fire

tværkommunale workshops og den løbende dialog med de deltagende kom-

muner har modellen gennemgået justeringer fire gange. Kommunerne har mel-

lem hver justeringsrunde arbejdet med de hjemmepædagogiske forløb på

baggrund af den nyeste opdaterede model. Denne proces er illustreret i Figur

2.1 og beskrives uddybende i Bilag 1:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 2.1

Proces for udvikling af model for hjemmepædagogiske forløb

• Indledende

formulering af

STUK

Model

version 2

• Implementering i

kommuner

• Opsamling på

workshop

• Justering

• Implementering i

kommuner

• Opsamling på

workshop

• Justering

Model

version 4

• Implementering i

kommuner

• Opsamling på

workshop

• Justering

• Implementering i

kommuner

• Opsamling på

workshop

• Justering

Model

version 1

Model

version 3

Endelig

model

Kilde:

VIVE.

Den sidste og endelige beskrevne model for kommunale hjemmepædagogiske

forløb kan ses i Bilag 2. Modellen er løbende blevet afprøvet i praksis og til-

passet på baggrund af dette. Undervejs i denne proces har STUKs Praksis-

konsulenter understøttet de deltagende kommuner i implementeringen og ar-

bejdet på baggrund af modellen.

Når der ses forskelle imellem den kommunale praksis og modellen, kan der

overordnet set være to forskellige forhold på spil. Det ene er, at den kommu-

nale implementering skal tilrettes modellen på baggrund af fejlagtig eller mis-

forstået implementering af modellens elementer. Det andet forhold, der kan

være på spil, er, at kommunerne har udviklet en anden og mere meningsfuld

praksis for kommunale hjemmepædagogiske forløb. I det sidste tilfælde kan

modellen blive tilpasset, hvis det vurderes, at det er en tilpasning, der også gi-

ver mening i de andre deltagende kommuners kontekst. I nogle tilfælde var

forskellene også anledning til, at der blev præciseret sprogligt i modellen for

at tydeliggøre modellens indhold. I alle tilfælde er formuleringer, omformule-

ringer og præciseringer blevet italesat og belyst på de tværkommunale work-

shops. Efter at de deltagende kommuner har haft mulighed for at komme med

input til dette, er modellen blevet tilpasset.

På tværs af de deltagende kommuner ses forskelle i, hvilke dele af modellen

de har haft særligt fokus på at arbejde med. Derfor har der på baggrund af

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

den samme model for hjemmepædagogiske forløb været fire forskellige kom-

munale hjemmepædagogiske forløb. Det er fx i forhold til organisering af ind-

satsen i kommunen, hjemmepædagogernes tilknytning til dagtilbuddene og

omfang af forløb.

Disse forskelle til trods er det vores vurdering, at alle kommuner har arbejdet

med den beskrevne model. Forskellene ligger i den kontekst og de mulighe-

der, der har været i de enkelte kommuner, og vil højst sandsynligt også være

der, hvis modellen skal udbredes til andre kommuner.

I den afsluttende fase af evalueringen beskrev tovholderne, at de kunne se

deres lokale praksis være i overensstemmelse med modellen, og at de kunne

genkende deres forløb i dens ordlyd.

I den afsluttende tværkommunale workshop fokuserede vi ligeledes på over-

ensstemmelsen mellem model og kommunal praksis på en række forskellige

parametre. Igen var tilbagemeldingerne fra kommunerne, at de kunne gen-

kende deres forløb i modellen. Der var en række områder, hvor der skete få

ændringer af formuleringerne i modellen på baggrund af dette. Der var ligele-

des få formuleringer eller definitioner i modellen, der stadig virkede uklare for

de deltagende kommuner, og dette har i implementeringen krævet sparring i

forhold til, hvordan disse kunne konkretiseres og udmøntes i praksis. I den øv-

rige dataindsamling er der dog ikke tilstrækkelig viden til at kunne konkludere

entydigt på, hvordan disse områder vil skulle justeres, hvorfor vi opfordrer til,

at der er fokus på disse områder i et eventuelt videre arbejde med kommunale

hjemmepædagogiske forløb. I følgende afsnit vil disse temaer blive behandlet

enkeltvis.

2.2

Målgruppe

Der har gennem de fire justeringer af modellen og den kommunale implemen-

tering været fokus på målgruppen, og hvordan denne skulle tolkes. Alders-

grænsen for de inkluderede børn er lagt fast på de 0-3-årige, selvom flere for-

skellige fagpersoner og forældre har ønsket at udvide aldersgrænsen. Alders-

grænsen blev fastlagt for at sikre, at de hjemmepædagogiske forløb under-

støtter tidlig opsporing. Både pointen vedrørende, hvor bredt målgruppen skal

tolkes, og hvor aldersgrænsen for de inkluderede børn skal ligge, er blevet ita-

lesat på den afsluttende tværkommunale workshop. Derudover er det på bag-

grund af drøftelser med de deltagende kommuner også blevet tydeliggjort, at

det er børn og familier under risiko for at komme i en udsat position, der er

målgruppen for det hjemmepædagogiske forløb. Med den endelige formule-

ring har de deltagende kommuner kunnet se målgruppen fra deres forløb i mo-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

delbeskrivelsen. Der har også været et udtalt ønske om, at målgruppebeskri-

velsen rummede en vis grad af fleksibilitet, således at kommunerne kunne til-

passe forløb og målgruppen til muligheder og begrænsninger i dagtilbuddene i

kommunen.

Der fremstår nogle områder i målgruppebeskrivelsen, hvor der kan forekomme

uklarheder, hvorfor derfor med fordel kan fokuseres på følgende punkter i et

eventuelt videre arbejde med de kommunale hjemmepædagogiske forløb:



Inklusionskriterierne

er for nogle kommuner fortsat uklare. Udfordrin-

gen er, at der samtidig er et ønske om fleksibilitet i kriterierne. På bag-

grund af det indsamlede data til denne evaluering er det ikke muligt klart

at analysere, hvorvidt det vil være en fordel med mindre fleksible inklusi-

onskriterier eller ej. Erfaringen er, at målgruppen kan være svær at op-

spore. Det er svært at opdage risiko for udsathed hos børn fra 0-3 år,

fordi de ikke nødvendigvis viser tydelige tegn på mistrivsel, og proble-

merne har heller ikke nødvendigvis noget at gøre med familiens ressour-

cer. Nogle af de erfaringer, der er gjort med at få øje på de rette familier

i målgruppen, er, at sundhedsplejersker ser en usikker tilknytning mellem

forældre og barn, som giver anledning til bekymring, eller at pædagoger

hører forældres bekymringer og usikkerheder og ser dynamikken mellem

forældre og barn. Det er i nogle tilfælde også muligt at inkludere familier

i indsatsen, allerede inden børnene viser tegn på mistrivsel. Det vil sige,

at indsatsen hermed kan bruges som en forebyggende indsats i forhold

til at komme i en sårbar position. Hvorvidt det sidstnævnte er en ny mål-

gruppe med særlige behov, kan afdækkes i en eventuelt videre udbre-

delse.

Som forlængelse af målgruppebeskrivelsen har det været diskuteret på

workshops og i interviews, om snittet i forhold til de deltagende børns

udfordringer og deres

kompleksitetsgrad

har været tilstrækkeligt tyde-

ligt defineret. Det er igen et område, hvor valget kan være i begge ret-

ninger. I dette tilfælde er der både et ønske om at kunne inkludere mere

komplekse sager i forløbene, mens der for andre er et ønske om udeluk-

kende at have børn og familier med lavkomplekse udfordringer med i

forløbene. Det er ikke muligt på baggrund af det indsamlede data og da-

tatætheden at vurdere, hvor komplekse sagerne har været i modnings-

fasen, og hvilken betydning dette har haft for virkningen. Det er derfor

ikke muligt at konkludere, om det vil være en fordel eller en ulempe at

inkludere familier med mere komplekse udfordringer. Derfor kan der med

fordel fokuseres på dette i en eventuel videre udbredelse af forløbene.

Endelig er der i forløbene den udfordring, at det i nogle af forløbene

først bliver tydeligt, hvor komplekse udfordringerne er, når forløbet er

igangsat. Derfor kan nogle børn og familier vise sig at have

mere kom-

plekse udfordringer, end det var vurderingen i opstarten af forløbet.

Hvordan dette kan rummes i beskrivelsen af de hjemmepædagogiske



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

forløb, er ikke klart, da det kun er i et udsnit af sagerne, dette er tilfæl-

det. Derfor vil det være en fordel at have et større datagrundlag, før der

drages konklusioner om, hvordan dette kan formuleres i modellen.

2.3

Kommunal organisering

I modellen for hjemmepædagogiske forløb er den kommunale organisering og

forvaltningsmæssige ophæng ikke beskrevet i detaljen. Det har igennem eva-

lueringen været en fordel for de deltagende kommuner, at der er en grad af

fleksibilitet og mulighed for at tilpasse organiseringen til den enkelte kommunale

kontekst. Ifølge de deltagende kommuner har det været en fordel med denne

fleksibilitet, men vi mangler viden om, hvorvidt og hvordan det har betydning for

virkningen af de hjemmepædagogiske forløb for de deltagende familier og børn.

Derudover underbygger dataindsamlingen ikke en nærmere analyse af, hvordan

den kommunale organisering har påvirket forløbene, herunder virkningen af, at

tovholderfunktionen har været tæt på de udøvende hjemmepædagoger, mere

centralt placeret i forvaltningen eller en blanding af de to.

Det, der går på tværs og ser ud til at have betydning for de hjemmepædagogi-

ske forløb, er, at det er vigtigt med en klar forankring i den kommunale forvalt-

ning, der kan understøtte ledelse, koordination, udvikling og eventuelt også

sparring.

2.4

Kompetencer

I modellen er der beskrevet en række kompetencer, som er nødvendige for at

kunne varetage de hjemmepædagogiske opgaver. Disse kompetencer stem-

mer overens med de kompetencer, vi finder i data; at arbejde individuelt i fa-

miliernes hjem, at skabe tillid til forældrene, at identificere familiens behov, at

reagere professionelt, hvis samarbejdet med familien udfordrer fagligt eller

personligt og at arbejde motiverende og anerkendende. Derudover er der i de

deltagende kommuner også fokus på, hvordan man gennem samtaleteknik kan

arbejde bedre sammen med forældrene i afdækningen af udfordringerne. Det

fremgår dog ikke i modellen, hvordan man kan oparbejde disse kompetencer.

Dette kan være en potentiel udfordring for andre kommuner, der vil arbejde

med forløbene, da det eksempelvis ikke er en typisk pædagogfaglig kompe-

tence at arbejde i familiers hjem. Det afspejler dog en vis fleksibilitet, så kom-

munerne selv kan vurdere, hvordan hjemmepædagogerne skal klædes på.

En observation er, at der både internt i kommuner og på tværs af de delta-

gende kommuner er relativt stor forskel i hjemmepædagogernes kompetencer

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

og erfaringsgrundlag. Der fremstår dermed ikke en entydig kompetenceprofil

på baggrund af de fire kommuners forløb, men derimod en række områder,

hvor det er vigtigt, at pædagogerne har kompetencerne inden for. En større

forskningsgennemgang understøtter, at der er brug for en bred kompetence-

mæssig sammensætning i forhold til arbejdet med opsporing og tidlig indsats

(Petersen, 2022).

Det er muligt at identificere nogle kompetenceområder på baggrund af data-

indsamlingen i kommunerne. Det drejer sig om, at forløbene kræver, at pæda-

gogerne har brede pædagogfaglige kompetencer at trække på i den hjemme-

pædagogiske situation, hvor pædagogen skal handle og rådgive i situationen.

Herunder ligger også det, at pædagogerne skal kunne begå sig i familiernes

hjem som professionelle og trække klare grænser mellem hjemmepædagogrol-

len og det private. Pædagogerne skal også have kompetencer i relationsop-

bygning med familierne, således at den gode relation kan anvendes til at ar-

bejde med udfordringerne i familierne. Der kan i videreførelse af de kommu-

nale hjemmepædagogiske forløb være fokus på, hvordan disse kompetencer

kan oparbejdes, og hvilken eventuel sammenhæng der er mellem kompeten-

cer og virkning af forløbene.

I Svendborg Kommune valgte man ressourcepædagoger til at varetage hjem-

mepædagogopgaven. De havde altså i forvejen erfaring i at arbejde i familiers

hjem. I Københavns Kommune lavede man tværfaglige teams, hvori man både

havde støttepædagoger og sundhedsplejersker, så man kunne inddrage sund-

hedsplejerskernes erfaringer med hjemmebesøg og sundhedsfaglige perspek-

tiver, som fx søvn og kost, samt pædagogfaglige perspektiver fra pædago-

gerne.

2.5

Varighed

Der er på tværs af de deltagende kommuner og internt i kommunerne forskel-

lig varighed af forløbene. Af modellen fremgår det, at forløb kan vare op til 40

uger. Der kan med fordel i et videre arbejde med modellen fokuseres på, hvor-

vidt forløbene har de samme virkninger i kortere forløb.

Det er ikke muligt på baggrund af det indsamlede data til denne evaluering at

vurdere, hvorvidt virkningen varierer, alt efter hvor lange forløbene har været.

Det vil være muligt i en eventuel videre udbredelse at fokusere dataindsamlin-

gen på dette forhold.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Modellens implementering

Som en del af modningen af indsatsen og det løbende blik på udviklingen i de

deltagende kommuner er implementeringen af indsatsen relevant som parame-

ter i forhold til en eventuel udbredelse til andre kommuner. Implementeringser-

faringer er løbende indsamlet som del af kommunernes løbende registreringer i

indsatsbeskrivelser og registreringsark, på workshops, i den løbende kontakt

med kommunerne og dataindsamlingen i forbindelse med den afsluttende eva-

luering. Som beskrevet i kapitel 2 er der løbende sket en udvikling og tilpasning

af modellen på baggrund af den implementering, der har været af forløbene i de

fire deltagende kommuner.

Ved at analysere implementeringen af de hjemmepædagogiske forløb i for-

skellige kommunale kontekster kan vi vurdere den overordnede implemente-

ring i de fire kommuner. Vi kan ligeledes analysere os frem til erfaringer, som

andre kommuner kan tage afsæt i i deres eventuelle implementering af kom-

munale hjemmepædagogiske forløb. Endelig er formålet også at vurdere,

hvordan kommunale hjemmepædagogiske forløb er blevet implementeret i de

fire deltagende kommuner.

Evalueringen af modellens implementering er foretaget i forhold til følgende

overordnede spørgsmål:



Er indsatserne implementeret efter planen?

Hvor mange familier har fået et hjemmepædagogisk forløb?

Tilbydes indsatsen til alle, der har behov, eller er der venteliste?

Hvilke hæmmere og drivere er der for implementeringen i de forskellige

kommunale kontekster?

Hvordan er indsatsen ledelsesunderstøttet?

Er der sket kompetenceudvikling af hjemmepædagogerne?



Særligt for dette modningsprojekt har været tilknytningen af STUKs praksis-

konsulenter. Praksiskonsulenterne har løbende guidet og sparet med tovhol-

dere og hjemmepædagoger i forhold til den konkrete implementering og hjem-

mepædagogiske praksis i deltagende kommuner.

I kapitlet analyseres data fra hele projektperioden. Boks 3.1 opsummerer ana-

lysens hovedresultater.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Boks 3.1

Opsummering af analysen af implementeringen af modellen

Inden for den overordnede model har de deltagende kommuner implemen-

teret forløbene på forskellig vis bl.a. som følge af forskellige organiseringer

af projektet og forskelle i kommunale kontekster. På baggrund af data er

der følgende hovedresultater:



Modellen er implementeret på fire forskellige måder i de fire forskellige

kommuner. Der er forskel i antallet af forløb, rekruttering og organise-

ring af hjemmepædagogerne. Evalueringen kan ikke pege på, hvilken

organisering der fører til bestemte resultater.



Det har været vigtigt for implementeringen at udbrede information om

de hjemmepædagogiske forløb til forældre og relevante fagpersoner på

området, hvilket også kan øge tværfagligheden i opsporingsarbejdet.



En veldefineret proces for visitering af familier i målgruppen har været

centralt for forløbets implementering. Det har ligeledes været væsent-

ligt, at relevante fagpersoner på området har oplevet et behov for en

forebyggende indsats til målgruppen.



Det har også været vigtigt for implementeringen af forløbene i de del-

tagende kommuner, at der har været løbende faglig sparring og et fæl-

les fagligt sprog samt ledelsesmæssig understøttelse.



Fælles for alle fire kommuner er, at covid-19 og de dertilhørende ned-

lukninger og restriktioner har bremset implementeringen.

3.1

Forskellige implementeringer af modellen

De fire deltagende kommuner har haft forskellige tilgange til kommunale hjem-

mepædagogiske forløb. Dette kan ses tilbage til den indledende indsatsbe-

skrivelse. En stor del af forskellen er båret af de forskellige kommunale kon-

tekster, forløbene har skullet implementeres i. Modellen er dermed implemen-

teret på fire forskellige måder i de fire deltagende kommuner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Vi kan ikke pege på, at bestemte organiseringer af det hjemmepædagogiske

forløb fører til bestemte resultater, da der er mange faktorer i spil. Vi kan dog

se, at der er væsentlige forskelle i kommunernes implementering, heriblandt:



Antal hjemmepædagogiske forløb

Hvorigennem familierne er rekrutteret

Hvordan hjemmepædagogerne er organiseret.

Forskellen i implementering vurdereres ikke som implementeringsfejl, men

derimod tilpasning til lokal kontekst.

De deltagende kommuner har beskrevet deres hjemmepædagogiske forløb,

herunder deres konkrete indsats og kommunale organisering i Bilag 4-7.

Antal hjemmepædagogiske forløb

Figur 3.1 viser antal påbegyndte forløb pr. kommune fordelt på de enkelte år i

projektperioden.

Figur 3.1

Antal påbegyndte forløb i de fire kommuner fordelt på år

Antal påbegyndte forløb i hver kommune i perioden maj 2020 – september 2022

København

2020

2021

Thisted

Helsingør

Svendborg

2022

Note:

Kilde:

Data fra registreringsark. Registreringerne er fra forløb fra alle fire kommuner over hele perioden.

VIVE.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figuren viser, at der er forskel på antallet af påbegyndte forløb i de forskellige

år i projektperioden i de fire deltagende kommuner, herunder hvor hurtigt de

fire kommuner fik startet forløb op. Det kan have haft betydning, at der har

været forskel på, hvor lang en visitationsperiode kommunerne i gennemsnit

har haft i hele projektperioden. I Helsingør Kommune er der gået længere tid

fra visitation til opstart af forløb end i de tre øvrige kommuner, men det skal

dog bemærkes, at der er stor forskel på det antal forløb, der ligger til grund for

beregningerne i de enkelte kommuner, jf. Tabel 3.1.

Tabel 3.1

Gennemsnitlig længde fra visitation til påbegyndt forløb (antal dage)

Gennemsnit

Min

Max

303

123

373

107

124

København

Helsingør

Svendborg

Thisted

Anm.:

Tallene dækker over alle forløb fra 2020, 2021 og 2022.

Nogle forløb i starten af projektperioden har haft en betydelig længere visitationsperiode end i slutningen af projektperioden. Data

er dog medtaget for hele projektperioden for at skabe et sammenligneligt grundlag i forhold til det samlede antal påbegyndte forløb.

12 forløb er ikke talt med, da de enten mangler slutdato, eller visitationen er registreret som værende efter påbegyndt forløb

Kilde:

De kommunale registreringer til evalueringen.

Derudover har Helsingør Kommune primært opsporet familier via dagtilbud,

hvilket kan have betydet, at færre familier er blevet visiteret end i de øvrige

kommuner.

Figur 3.2 viser antal afsluttede forløb i de fire kommuner fordelt på år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 3.2

Antal afsluttede forløb i de fire kommuner fordelt på år

Antal afsluttede forløb i hver kommune i perioden september 2020 – september 2022

København

2020

2021

Thisted

Helsingør

Svendborg

2022

Anm.:

Antal afsluttede forløb afviger fra antal påbegyndte forløb i Figur 3.1. Det kan skyldes, at forløb tidsmæssigt kan gå henover

flere år, og at nogle forløb er blevet afbrudt undervejs, hvis familier er flyttet eller overgået til anden indsats. Desuden var der

også forløb, der endnu ikke var afsluttet på dataindsamlingstidspunktet i september 2022.

Data fra registreringsark. Registreringerne er fra forløb fra alle fire kommuner over hele perioden.

VIVE.

Note

Kilde:

Som i Figur 3.1 er der også forskel på antallet af afsluttede forløb i de forskel-

lige år i projektperioden i de fire deltagende kommuner.

Det kan have haft betydning for antallet af forløb, at Svendborg og Helsingør

Kommune i gennemsnit har haft de længste forløb, se afsnit 5.2. Det kan yder-

ligere have haft betydning for antallet af forløb, at der har været forskel på,

hvordan kommunerne har afgrænset målgruppen. Svendborg Kommune har

eksempelvis ikke opsporet ressourcestærke forældre, der har befundet sig i

en sårbar situation, hvorimod de tre øvrige kommuner har opsporet og visite-

ret denne gruppe.

Figur 3.1 og Figur 3.2 viser, at der er forskel på, hvor mange forløb de fire

kommuner har haft i alt i projektperioden. Thisted og Københavns Kommune

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

har haft væsentlig flere hjemmepædagogiske forløb end Helsingør og Svend-

borg Kommune. Kommunerne har altså et forskelligt erfaringsgrundlag i for-

hold til gennemførte hjemmepædagogiske forløb.

Rekruttering af familier

Figur 3.3 viser, om familier primært er rekrutteret til de hjemmepædagogiske

forløb gennem dagtilbuddene eller sundhedsplejen i de fire kommuner.

Figur 3.3

Rekruttering af familier

Andel forløb fordelt på, hvem der har rekrutteret

29%

20%

27%

100%

34%

71%

53%

59%

Svendborg

Sundhedsplejerske

Helsingør

Dagtilbud

København

Thisted

Anden indsats

Familien har selv taget kontakt

Note.:

Kilde:

Data fra registreringsark med forløb afsluttet i 2022. N = 90.

VIVE.

Som figuren viser, er familierne rekrutteret til et hjemmepædagogisk forløb

gennem dagtilbud i Helsingør Kommune. I Thisted Kommune er over halvdelen

af forløbene også rekrutteret via dagtilbud, mens familierne selv har taget

kontakt i ca. en tredjedel af forløbene.

I Svendborg og København rekrutteres familierne i overvejende grad gennem

sundhedsplejen. Men der har også været en stigning i dagtilbuddenes rekrut-

tering i begge kommuner gennem projektperioden. I Københavns Kommune

rekrutteres familier også til et hjemmepædagogisk forløb gennem en anden

indsats i kommunen.

Læs eventuelt mere om omfang af forløbene i afsnit 5.2.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Organisering af hjemmepædagogerne

De fire kommuner, der har deltaget i projektet, har været af forskellig størrelse

og organisering og har haft fleksibilitet til selv at beslutte, hvordan de hjem-

mepædagogiske forløb skulle organiseres, herunder hvordan hjemmepædago-

gerne skulle forankres. De fire organiseringer af hjemmepædagogerne er sam-

menholdt i Tabel 3.2.

Tabel 3.2

Organisering af hjemmepædagoger

København

Helsingør

Tre stuepædago-

ger

Ansat i et dagtilbud

Svendborg

Ni ressourcepæda-

goger

Ansat under områ-

deledere

Thisted

To pædagoger

fuldtidsansat som

hjemmepædagoger

Ansat i den kom-

munale forvaltning

Hjemmepæ-

dagoger

Organisering

Fire støttepæda-

goger og to sund-

hedsplejersker

Ansat i den kom-

munale forvaltning,

men tilknyttet for-

skellige dagtilbud

og sundhedsplejen

Anm.:

Note:

Kilde:

Antallet af hjemmepædagoger er fra år 2022. Antallet har i nogle af kommunerne ændret sig undervejs i projektperioden.

Data hentet fra indsatsbeskrivelser fra de fire kommuner, jf. Bilag 4 - Bilag 7.

VIVE.

I Svendborg og Københavns Kommune er hjemmepædagoger tilknyttet dagtil-

buddene som støttepædagoger. Men hvor ressourcepædagogerne (hjemme-

pædagogerne) i Svendborg refererer til to områdeledere, har sundhedsplejer-

skerne og de hjemmepædagoger, der er støttepædagoger i Københavns Kom-

mune, deres base i forvaltningen.

I Thisted Kommune har hjemmepædagogerne ikke haft nogen tilknytning til de

enkelte daginstitutioner eller dagplejere på forhånd, og det har krævet tid at

etablere en relation til dagtilbuddene. Derimod er de to hjemmepædagoger i

kommunen kommet mere bredt ud til flere dagtilbud og er ikke ét dagtilbuds

hjemmepædagog.

Det er de til gengæld i Helsingør Kommune, hvor hjemmepædagogerne arbej-

der som pædagoger i dagtilbuddene, men har arbejdet sammen på tværs af

dagtilbuddene i sparring. I Helsingør Kommune startede de hjemmepædagogi-

ske forløb med 12 hjemmepædagoger, undervejs i forløbet er dette blevet re-

duceret til 3 hjemmepædagoger. Reduktionen skyldes mange forskellige for-

hold i de involverede dagtilbud. Da organiseringen af hjemmepædagogerne

har været i forhold til de enkelte dagtilbud, har de hjemmepædagogiske forløb

også været afhængige af, at der var ledelsesmæssig opbakning til forløbene.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Derfor har de hjemmepædagogiske forløb været udsat i forbindelse med fx

sygdom og lederskifte i dagtilbuddene.

3.2

Faktorer, der medvirker til implementeringen

I det følgende afsnit belyser vi de faktorer, vi på baggrund af det indsamlede

data kan se medvirker til en succesfuld implementering. Dette afsnit kan der-

for med fordel læses som inspiration i forbindelse med kommunale implemen-

teringer af hjemmepædagogiske forløb.

3.2.1

Udbredelse af information om de hjemmepædagogiske forløb

og tværfagligt opsporingsarbejde

Forud for opstarten og løbende i projektet har der været behov for at udbrede

viden om de hjemmepædagogiske forløb til forældre og relevante fagpersoner

på området for at kunne opspore og rekruttere familier. I faseopdelingen af

modellen er dette fase 1. Det er sket gennem udarbejdelse af foldere, oplæg til

fagpersoner som fx sundhedsplejen, møder med dagtilbudsledere og video-

materiale. Afsættet til dette er, at fagpersoner, der arbejder med børn, spiller

en rolle i at opfange tegn og reaktioner på mistrivsel og dermed tage disse be-

kymringer alvorligt. Det gøres fx i dialog med forældre og gennem tværfagligt

samarbejde (Petersen, 2022).

Der har været forskel på, hvor hurtigt og hvor bredt man har informeret om

det hjemmepædagogiske tilbud. I Thisted og Helsingør Kommune har man in-

formeret bredt ud i alle dagtilbud og til alle forældre. I København og Svend-

borg Kommune er information om tilbuddet ikke givet til alle forældre. Her har

man i stedet informeret familier, der potentielt var i målgruppen, gennem dag-

tilbuddene og sundhedsplejen. Det er sket for at kunne styre efterspørgslen,

da man ellers har haft en forventning om, at der vil være en større efterspørg-

sel, end projektet kunne rumme.

Udbredelsen af information om de hjemmepædagogiske forløb har også frem-

met et tværfagligt samarbejde, særligt med sundhedsplejen og kommunale fa-

milieafdelinger, og det har medført en øget opsporing og rekruttering.

Der har været forskel på, i hvor høj grad kommunerne har rekrutteret gennem

henholdsvis dagtilbud og sundhedsplejen. Udbredelse af viden om det hjem-

mepædagogiske forløb til sundhedsplejen og det tværfaglige samarbejde med

sundhedsplejen kan have haft betydning for sundhedsplejens opsporing og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

rekruttering af familier til forløbet. I Københavns Kommune er hjemmepæda-

gogerne organiseret i et tværfagligt team. Flere af hjemmepædagogerne er

sundhedsplejersker med tilknytning til sundhedsplejen, og det har understøt-

tet rekrutteringen af familier gennem sundhedsplejen. Thisted Kommune bad

om at komme med på sundhedsplejens personalemøde for at fortælle om,

hvornår de kunne henvise til en hjemmepædagog. På den måde voksede op-

sporingen over tid.

Udbredelsen af information samt et øget tværfagligt samarbejde kan have be-

tydning for en tydelig visiteringsproces.

3.2.2

Tydelig visiteringsproces

Helt centralt for forløbets implementering har været en tydelig proces for visi-

tering af familier i målgruppen.

Især i opstarten af projektet arbejdede alle fire kommuner med at finde ud af,

hvilke familier der var en del af målgruppen, og hvad de som hjemmepædago-

ger kunne hjælpe familierne med. I modellen er målgruppen netop beskrevet

overordnet, så den kan rumme et større spænd af familier. En del forløb er

blevet afbrudt, fordi familierne havde brug for en anden indsats, så det har

været vigtigt med en fast, fælles og ensartet visitationsprocedure og afgræns-

ning af de hjemmepædagogiske forløb i de enkelte kommuner.

Tabel 3.3 beskriver, hvilken procedure der er i hver af de fire kommuner.

Tabel 3.3

Kommunernes visiteringsprocedurer

København

Hvordan

visiteres?

Fast procedure via

visiteringsteam be-

stående af sund-

hedsplejersker,

støttepædagoger,

psykologer og fami-

lierådgivere.

Helsingør

Fast procedure.

Dagtilbud: Alle for-

ældre får en folder i

dagtilbud. Forældre,

man ønsker at til-

byde forløbet sær-

ligt til, inviteres til

en samtale med

dagtilbudslederen.

Svendborg

Fast procedure.

Områdeleder kon-

taktes og sætter et

møde op med fami-

lien og hjemmepæ-

dagog. Institutions-

teamlederen er altid

med inde over.

Thisted

Fast procedure.

Institutionsle-

der/dagplejepæda-

gog kontaktes. En

hjemmepædagog

kontaktes med for-

ældres samtykke,

og der etableres

kontakt til familien.

Note.:

Kilde:

Beskrivelser er hentet fra indsatsbeskrivelser og interview.

VIVE.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Selvom kommunerne i løbet af projektperioden har fået en mere fast visite-

ringsprocedure, er der fortsat familier, hvor man først efter noget tid i samar-

bejdet med familierne finder ud af, at deres udfordringer er for komplekse til

et hjemmepædagogisk forløb, og at de skal have et andet tilbud.

Målgruppeafgrænsningen i visiteringsfasen af modellen kan fortsat afgrænses

og uddybes yderligere. Målgruppeafgrænsningen er beskrevet mindre klart i

kommunernes indsatsbeskrivelser, og der kan fortsat arbejdes med at lave en

tydeligere afgrænsning i forbindelse med en eventuel udbredelse. Der er for-

bundet et valg med en eventuelt endnu tydeligere afgrænsning, hvor en ind-

snævring af målgruppen kan føre til færre forløb, mens en bredere målgruppe-

beskrivelse kan medføre flere potentielle deltagere, men også mere uklar ind-

sats på grund af større spændvidde i typen af udfordringer. Forskellen på ni-

veauet af kompleksitet i familierne kommunerne imellem har haft betydning for

deres hjemmepædagogiske forløb samt for implementeringen, særligt i forhold

til opsporing og rekruttering, jf. afsnit 3.1.

3.2.3

Kommunerne har oplevet et behov for forløbene

Fælles for alle fire kommuner er, at dagtilbudsledere, tovholdere og hjemme-

pædagoger har givet udtryk for, at de har oplevet et behov for en indsats som

det hjemmepædagogiske forløb til at komme lavkomplekse problemer i møde i

småbørnsfamilier, inden de forværres. Det oplevede behov kan siges at være

en driver for implementeringen, fordi forståelse og motivation blandt de for-

skellige fagprofessionelle kan drive arbejdet.

I Thisted Kommunes indsatsbeskrivelse fremgår det, at alle fagpersoner, der

har hørt om projektet, har kaldt på et sådant tilbud i flere år med henblik på at

fremme forebyggelse. Forløbene kan hjælpe til, at familierne i fremtiden vil

kunne modstå udfordringer i endnu højere grad. De oplever et behov for at af-

hjælpe lavkomplekse problemer og vejlede mere ressourcestærke forældre

med henblik på at forebygge og gribe udfordringerne, mens de stadig er små.

Antagelsen er, at når der sættes tidligt ind, forhindres eskalering af udfordrin-

gerne, og de bliver dermed hurtigere at afhjælpe.

En dagtilbudsleder fra Svendborg Kommune mener, at problemerne skal være

store, før man kan lave en underretning, og her har hjemmepædagogforløbet

kunnet gå ind i familierne tidligere. Hun er sikker på, at det har betydning for

børnene i det store billede, for hvis man ikke ”sætter plaster på” tidligt, så vil

børnene få udfordringer senere, og så bliver der i højere grad tale om symp-

tombehandling.

I Helsingør Kommune fortæller en tovholder, at pædagogerne i dagtilbud har

været overraskede over, hvilke familier der meldte sig, og at de nu er blevet

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

opmærksomme på at have øje for alle børnene. Projektet har flyttet deres op-

fattelse af, hvilke børn man skal være opmærksomme på for at undgå, at no-

gen ikke bliver set i tide.

3.2.4

Faglig sparring og fælles sprog

Det har også været vigtigt med løbende faglig sparring og et fælles sprog om

forløbene for at sikre en vellykket implementering.

Den løbende faglige sparring blandt hjemmepædagogerne er vigtig, da man

som hjemmepædagog typisk er alene ude på hjemmebesøg. Sparringsrummet

skal understøttes ledelsesmæssigt. Der skal være tid til at give sparring, og

det skal sikres, at hjemmepædagogerne udvikler tilstrækkelige faglige kompe-

tencer til at varetage de hjemmepædagogiske forløb. Sparringen har ifølge

hjemmepædagogerne selv givet dem mulighed for at dele erfaringer omkring

det særlige i at arbejde hjemmepædagogisk, altså hjemme i familiers hjem i for-

hold til i en traditionel dagtilbudssetting.

I Københavns Kommune har hjemmepædagogerne haft gode erfaringer med

kollegial tværfaglig sparring. Her har hjemmepædagogerne været tilknyttet fa-

milier to og to, typisk en støttepædagog og en sundhedsplejerske. I Svend-

borg Kommune har de haft tæt ledelsesmæssig sparring. I alle kommunerne er

sparringen i projektperioden også blevet faciliteret af de Praksiskonsulenter i

STUK, som har været tilknyttet projektet, jf. Bilag 3.

Praksiskonsulenterne har givet forskellig sparring, alt efter hvad den enkelte

kommune havde brug for, og hvilket kompetencebehov der var hos hjemme-

pædagogerne fra starten af. Deres sparring har overordnet handlet om at kva-

lificere og metodeudvikle de hjemmepædagogiske forløb, herunder at under-

støtte og facilitere processer, så hjemmepædagogerne har kunnet finde vej i

de dilemmaer, der kan udfolde sig, når man arbejder i familiers hjem. Derud-

over har flere hjemmepædagoger fået hjælp til at lave målsætninger med fa-

milierne, som er konkrete og målbare, og til at kunne holde fokus på de fast-

satte mål, når samtalerne i familierne har taget andre drejninger. Praksiskon-

sulenternes sparring har både foregået på forvaltningsniveau, i familierne i

samarbejde med hjemmepædagogerne og ude i de deltagende dagtilbud.

Særligt i Svendborg Kommune er der givet sparring omkring, hvordan visitati-

onsprocessen skulle foregå, samt hvem der skulle visiteres. I Københavns

Kommune har man taget afsæt i en trekantsmodel om udfordring, mål og vejen

til målet. De har i reflekterende teams afholdt interviews, hvor praksiskonsu-

lenten har interviewet en hjemmepædagog om en problemstilling, mens de

restende hjemmepædagoger har budt ind med forslag. I Thisted Kommune

blev der særligt sparret om metoder til samtale med familierne, mens der i

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Helsingør særligt blev sparret om hjemmepædagogernes vekslende rolle mel-

lem stuepædagoger og hjemmepædagoger.

Derudover peger kommunerne på, at man kan understøtte forløbene gennem

et fælles sprog om det hjemmepædagogiske forløb, og hvordan man samar-

bejder med familierne. Fælles kompetenceudvikling og den løbende sparring

kan være en vej til et fælles sprog. I Københavns Kommune har hjemmepæda-

gogerne eksempelvis været på fælles kompetenceudvikling. Kurserne har

ifølge hjemmepædagogerne givet inspiration og nye kvalifikationer, som har

givet et fælles sprog og kompetencer, der har været til gavn i mødet med fa-

milierne og udviklingen af kommunens hjemmepædagogiske forløb.

3.2.5

Ledelsesmæssig understøttelse både centralt og decentralt

Interviews med flere tovholdere, dagtilbudsledere samt Praksiskonsulenter in-

dikerer, at ledelsesmæssig understøttelse har været vigtig i forhold til af-

grænsning af projektet og hjemmepædagogernes rolle. Forankring på forvalt-

ningsniveau har været vigtigt i forhold til at bære projektet ind politisk i kom-

munen. Derudover er det centralt, at der er tid til at drive og understøtte im-

plementeringen og den løbende drift af de hjemmepædagogiske forløb. Selve

opsporingsarbejdet i henholdsvis dagtilbud og i sundhedsplejen skal også le-

delsesunderstøttes, således at opsporingsarbejdet foretages med større sy-

stematik, og man får familier inden for målgruppen med i projektet.

Der er forskel på, hvor forankret projektet har været i forvaltningen i de delta-

gende kommuner, og hvor tæt ledelse og tovholder for projektet har været på

processen.

I Thisted Kommune ser de det som en fordel, at hjemmepædagogerne har haft

delvis tovholderfunktion og selv har kunnet tilrettelægge og planlægge deres

tid og projektet. Det har givet korte ventetider for familierne, og hjemmepæ-

dagogerne har fået et større ejerskab til projektet.

I Svendborg Kommune er en tovholder også områdeleder og er hele tiden tæt

på hjemmepædagogernes arbejde og familierne. Det samme gør sig gældende

I København, hvor en af hjemmepædagogerne er projektleder for gruppen af

hjemmepædagoger. Erfaringen er, at når projektledelsen er tæt på, bliver der

mulighed for at sparre om specifikke situationer, og hjemmepædagogerne un-

derstøttes i at kunne stå alene i familiernes hjem.

For Helsingør Kommunes vedkommende har tovholder været ansat centralt i

forvaltningen. Projektet har været styret af en projektgruppe bestående af to

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

ledere, to pædagoger og tovholderen, denne gruppe har dog været mest an-

vendt i starten af forløbet. Den ledelsesmæssige understøttelse i dagtilbud-

dene har været udfordret af en række lederskift i de deltagende tilbud.

3.3

Covid-19 har bremset implementeringen

Fælles for alle fire kommuner er, at de vurderer, at covid-19 og de deraf føl-

gende restriktioner og nedlukninger har bremset implementeringen af de kom-

munale hjemmepædagogiske forløb. Pandemien har ifølge kommunerne gjort

det vanskeligt at få udbredt information om forløbet i opstartsperioden, og der

er rekrutteret færre familier i perioder med meget smitte og hjemsendelse.

Flere af kommunerne har på den baggrund nedjusteret deres forventning om

antallet af familier i forløbet. Især rekrutteringen gennem dagtilbud har været

udfordret af covid-19.

Flere kommuner måtte således udskyde opstart af samarbejde på tværs med

dagtilbud og sundhedsplejen, hvilket også indikerer at have forsinket en mere

systematisk opsporingsproces på tværs af fagpersoner.

Afholdelsen af hjemmebesøg har også været udfordret, selvom hjemmepæda-

gogerne i flere af kommunerne i perioder har mødtes med familierne i kommu-

nale lokaler og udendørs, hvis familierne ikke ønskede besøg i hjemmet pga.

smitterisici. Der er også eksempler på, at der er gået længere tid fra visitation

til opstart af forløb pga. covid-19.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Indikationer på lovende

resultater

Dette kapitel giver en samlet vurdering af, hvorvidt modellen for kommunale

hjemmepædagogiske forløb har indikationer på lovende resultater i forhold til:



Børnene og deres familier

Samarbejdet med dagtilbud.

Det er ikke et hovedformål med denne evaluering at afdække virkninger, efter-

som forløbene har været i en modningsproces. Derfor er det udelukkende indi-

kationer, der præsenteres, og det er i nogle tilfælde udelukkende indikationer

på begyndende virkninger. Dette skal ikke ses som en vurdering af, hvorvidt

modellen vil have virkning i en eventuelt videre udbredelse, i det tilfælde vil

det kræve yderligere fokus på de tilknyttede resultater, både tilsigtede og util-

sigtede.

I kapitlet præsenteres indikationer på lovende resultater på tværs af de fire

deltagende kommuner, efterfulgt af en analyse af, hvilke mekanismer der i ar-

bejdet med det hjemmepædagogiske forløb ser ud til at fremme disse. Detal-

jeringsgraden i det indsamlede data gør, at det ikke er muligt at udføre analy-

ser af direkte sammenhænge mellem indsats og virkning. Derfor er det udeluk-

kende indikationer på sammenhænge, der fokuseres på.

Kapitlet bygger på både kvantitative og kvalitative datakilder; registreringsark

fra kommunerne, forældre-survey, indsatsbeskrivelser samt interviewdata.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Boks 4.1

Opsummering af modellens indikationer på resultater

Flere datakilder peger i samme retning og underbygger, at det hjemmepæ-

dagogiske forløb i sin modningsfase har indikationer på lovende resultater.

Disse resultater finder vi både i familierne, for børnene samt i det fagprofes-

sionelle arbejde omkring familierne. Det drejer sig om:



Styrkede forældrekompetencer

Forbedret hjemmelæringsmiljø

Øget udvikling hos børnene

Styrket brobygning for familierne ind i andre tilbud eller til dagtilbud

Styrket samarbejdet mellem familie og barnets dagtilbud.

En række faktorer, der fremmer og hæmmer disse resultater, er blevet iden-

tificeret. Faktorerne handler om forældrenes frivillighed og motivation, at ar-

bejde i familiens hjem samt hjemmepædagogernes kompetencer i samtale-

teknikker og relationsarbejde. Frivilligheden i forhold til at deltage i forlø-

bene er også identificeret som et kerneelement i indsatsen.

Der er stadig brug for opmærksomhed på målgruppens afgrænsning i de

deltagende kommuner, da en præcis målgruppeafgrænsning kan være med

til at fokusere indsatsen i forløbene.

4.1

Forældrene og hjemmepædagogerne vurderer

forløbene positivt

På tværs af de hjemmepædagogiske forløb i de deltagende kommuner er der in-

dikationer på lovende resultater på flere forskellige områder i forhold til de for-

mulerede målsætninger for de kommunale hjemmepædagogiske forløb. De fire

deltagende kommuner vurderer i registreringsarkene for hver familie, i hvilken

grad de er enige i, at familien har opnået de opstillede mål. Figur 4.1 viser, i hvil-

ken grad kommunerne vurderer, at de 78 familier, der har været igennem et for-

løb i 2022, har opnået målene.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 4.1

Kommunernes vurdering af opnåelse af mål

49%

35%

13%

Meget enig

Enig

Hverken enig eller

uenig

Uenig

Note:

”Hvor enige er I i, at de opstillede mål for den enkelte familie er opnået?” Samlede antal besvarelser = 78.

Data fra registreringsark. Alle registrerede familier på tværs af de fire kommuner, som har afsluttet et forløb i 2022.

Kilde:

VIVE.

Af figuren ses, at 84 % af hjemmepædagogerne for de fleste af forløbene er

enige eller meget enige i, at de opstillede mål er opnået. For 13 % af familierne

blev det angivet, at man hverken var enig eller uenig i, at målene for familierne

er opnået. I 4 % af forløbene vurderes det, at målene ikke blev opnået.

Spørgeskemabesvarelserne fra de forældre, der har færdiggjort et forløb i

2022 indikerer, at der har været tilfredshed med de hjemmepædagogiske for-

løb. Forældrene blev bedt om at vurdere deres hjemmepædagogiske forløb på

en skala fra 1-10. Forældrenes gennemsnitlige vurdering ligger på 8,8

. Det in-

dikerer i overensstemmelse med pointerne fra ovenstående registreringsark

en høj tilfredshed.

På tværs af de forskellige kvantitative datakilder ser vi indikationer på lovende

resultater af de kommunale hjemmepædagogiske forløb. Det understøttes af

kvalitative data fra flere interviews. Den hjemmepædagogiske model har på

tværs af de fire deltagende kommuner indikationer på resultater på fem over-

ordnede hovedområder:



Forældrekompetencer

Gennemsnittet er fundet på baggrund af de i alt 71 besvarelser, der har været for afsluttede forløb i 2022.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



Hjemmelæringsmiljø

Barnets udvikling

Forældresamarbejde

Brobygning.

4.2

Områder med positive indikationer i arbejdet

med familierne

Der er indikationer på lovende resultater i familierne i forhold til øgede foræl-

drekompetencer, styrket hjemmelæringsmiljø samt børnenes positive udvik-

ling.

Forældrekompetencer

At forældrekompetencer er blevet styrket, ses af hjemmepædagoger, dagtil-

budsledere og familier. Det ses bl.a. ved, at hjemmepædagogerne har hjulpet

forældre til at forstå deres rolle som forældre, til at opbygge selvtillid i foræl-

drerollen samt til at nedjustere høje krav og forventninger til dem selv. Det har

for nogle forældre givet mere ro og mod til at være vedholdende, hvilket har

afspejlet sig positivt i deres barns udvikling. I Figur 4.2 og Figur 4.3 fremgår

det, hvorvidt forældre, der har afsluttet et forløb i 2022, er enige i, at der er

opnået styrkede relationer i hjemmet, og at rammerne i hjemmet er forbed-

rede.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 4.2

Forældres vurdering af styrket relation mellem forældre og barn

36%

43%

16%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Ved ikke

Note:

”Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har styrket relationen mellem dig og dit barn?” Samlede antal be-

svarelser = 80. Data fra forældre-survey. Besvarelserne er fra forældre i alle fire kommuner, som har afsluttet et forløb i

2022.

VIVE.

Kilde:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 4.3

Forældres vurdering af bedre rammer i familien

49%

43%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Ved ikke

Note:

”Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har bidraget til bedre rammer i jeres familie?” Samlede antal besva-

relser = 80. Data fra forældre-survey. Besvarelserne er fra forældre i alle fire kommuner, som har afsluttet et forløb i 2022.

VIVE.

Kilde:

Figurerne viser, at flertallet af forældre er meget enige eller enige i, at deres

hjemmepædagogiske forløb har styrket relationen mellem dem og deres barn,

samt at forløbet har bidraget til at skabe rammer i familien.

I de kvalitative data fremgår det, at flere forældre har skabt rutiner og rammer

i hjemmet samt ændret nogle arbejdsgange og afstemt værdier og handlemå-

der. Hjemmepædagoger fortæller, at de har mødt usikre og nervøse forældre,

og at en stor del af arbejdet har handlet om at ændre forældrenes selvbillede.

En hjemmepædagog fra Svendborg Kommune udtaler:

“

Børn spejler sig i forældrene. Når forældre føler, de lyk-

kes, kommer der ro, og når børnene mærker den ro, kan

de bedre udvikle sig. Og hvis forældrene får idéer til,

hvordan de kan gøre, og det så lykkes, så føler barnet

sig jo forstået af sine forældre.

Hjemmepædagog, Svendborg Kommune

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Forældre fortæller bl.a., at det har været gavnligt at få opbakning fra en fag-

professionel. Et eksempel herpå er en mor, der selv fortæller, at hun har bela-

stet sig selv ved at stille for høje krav til aktivering af børnene, kost, søvn m.m.

Hun fortæller, at det, der har været mest givtigt ved forløbet, er, at forældrene

selv skulle udvikle sig og se indad for at kunne hjælpe børnene. Hun erkender,

at de som forældre har tilsidesat egne behov frem for børnenes, og at det har

aflastet begge forældre at få bevidsthed om at dæmpe aktiveringen af bør-

nene og skabe gode rammer og rutiner omkring søvn og mad.

Foruden arbejdet med rammer og rutiner har hjemmepædagogerne også øget

forældrenes viden om deres barns udvikling og kognitive niveau i forhold til

barnets alder. Forældre har lært at aflæse deres barns reaktioner, adfærd og

følelser og har opnået forståelse for barnets hensigter bag handlingerne. For-

ældre fortæller i interviews om den pædagogfaglige indsigt, de har fået, og at

det har hjulpet dem med at forstå deres barns signaler, samt at forældrenes

egen adfærd afspejler sig i barnet. En hjemmepædagog fra Københavns Kom-

mune fortæller i forlængelse af dette:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

“

Mange af børnene har fået den fordel, at deres forældre

ser dem mere alderssvarende, efter at vi har været hos

dem. Forældrene har fået bedre mulighed for at imøde-

komme børnenes behov ved at se på barnet med ander-

ledes forventninger. Generelt bliver forældrene bedre til

at se deres barn og barnets hensigter og intentioner

mere end dets handlinger.

Hjemmepædagog, Københavns Kommune

Ligeledes fortæller hjemmepædagogerne i Thisted Kommune, at de har haft

øje for at hjælpe forældrene med at forstå, at de skal kigge på, hvordan de

selv agerer, når deres barn virker ugidelig og ikke gider høre efter. I indsats-

beskrivelserne fra kommunerne omtales fx, at der arbejdes med:



barnets perspektiv

sansemotorik

affektregulering

spejling

støtte til forældrene i at understøtte deres barns udvikling og trivsel.

Hjemmelæringsmiljøet

I forlængelse af de øgede forældrekompetencer har de kommunale hjemme-

pædagogiske forløb også øget forældrenes forståelse for betydningen af bar-

nets hjemmelæringsmiljø, og hvad stimulering betyder for barnets kognitive,

sproglige og motoriske udvikling. Hjemmepædagogerne har hjulpet forældrene

til at se, hvordan de kan lege med deres barn på nye måder, som fremmer

barnets stimuli. Flere forældre fortæller om en række aktiviteter, de laver med

deres barn, nu hvor de ved, hvordan det bidrager til barnets udvikling. En mor

fortæller, at hjemmepædagogen hjalp dem til at forstå, at deres barn har brug

for rolige øjeblikke frem for overstimulering. Hun sætter sig derfor nu med sit

barn og synger eller læser en bog og har kortere aktiviteter ud af huset end

hidtil.

En hjemmepædagog fra Svendborg Kommune fortæller, at det gør en forskel

at komme hjem til familierne, fordi man på den måde ser rammerne om barnets

legemiljø og nemmere kan gå til at snakke om, hvordan man konkret kan lave

justeringer. En dagtilbudsleder har samme fornemmelse og fortæller i den for-

bindelse om en familie med anden etnisk baggrund:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

“

Figur 4.4

Det giver noget at se indretningen og se, hvor børnene

kan lege. Man kan bedre rådgive, når man ser, hvad de

har i hjemmet. Det har også givet bedre forståelse til in-

stitutionen, hvorfor det er svært for et barn fx at spise

ved bordet, hvis der i hjemmet ikke er et spisebord. Det

giver et billede af, hvordan hjemmelæringsmiljøet er,

ikke at institutionen skal komme og lave om på det, men

de skal hjælpe dem med at forbedre det for at støtte

børnene.

Dagtilbudsleder, Svendborg Kommune

Børnenes udvikling

Der er indikationer på, at børnene i de familier, der har haft tilknyttet en hjem-

mepædagog, har udviklet sig i forhold til de mål, familien havde sat. I Figur 4.4

fremgår det, i hvilken grad forældrene er enige i, at deres barn har opnået en

positiv udvikling.

Forældres vurdering af barnets udvikling

49%

46%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Ved ikke

Note:

”Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har bidraget til en positiv udvikling for dit barn?” Samlede antal

besvarelser = 80.

Data fra forældre-survey. Besvarelserne er fra forældre i alle fire kommuner, som har afsluttet et forløb i 2022.

Kilde:

VIVE.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figuren viser, at 95 % af de forældre, der har færdiggjort et hjemmepædago-

gisk forløb i 2022, er meget enige eller enige i, at deres barn har opnået en

positiv udvikling.

Forældrenes oplevelse af barnets udbytte ligner de vurderinger, vi finder hos

hjemmepædagogerne. Hjemmepædagogerne på tværs af de fire kommuner

har angivet, at de for 88 % af forløbene afsluttet i 2022 er meget enige eller

enige i, at børnene i de afsluttede forløb har udviklet sig. For 10 % af familierne

er hjemmepædagogerne hverken enige eller uenige i, at barnet har opnået en

positiv udvikling. Den manglende enighed kan forklares af data fra kommuner-

nes registreringsark, som viser, at der blandt de forældre, der afsluttede for-

løb i 2022, som hverken var enige eller uenige i, at barnet havde udviklet sig,

var der tre familier, der overgik til en anden indsats i en familieafdeling, fordi

kompleksiteten i familiernes udfordringer oversteg mulighederne i det kommu-

nale hjemmepædagogiske forløb. De andre afbrudte forløb skyldtes mang-

lende interesse i at fortsætte eller manglende tid og ressourcer hos foræl-

drene.

Svendborg og Helsingør Kommune beskriver i indsatsbeskrivelserne, at de har

kunnet se en positiv udvikling i barnets trivsel og udvikling. Børnene har færre

konflikter med deres forældre, der er skabt bedre tilknytning til forældrene, og

behovet for øget indsats forsvinder. Ligeledes har dagtilbudsledere fra alle fire

kommuner omtalt børnenes udvikling, og at det også har været synligt i insti-

tutionen.

4.3

Lovende indikationer på forældresamarbejdet

og brobygning

Forældresamarbejdet mellem familier og dagtilbud og brobygning til dagtilbud

og andre kommunale indsatser er oplevet forbedret, efter at familier har været

en del af de kommunale hjemmepædagogiske forløb.

Forældresamarbejdet

Figur 4.5 viser, hvordan forældrene vurderer samarbejdet med deres barns

dagtilbud, efter at have haft en hjemmepædagog tilknyttet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Figur 4.5

Forældrenes vurdering af forbedret forældresamarbejde

43%

30%

25%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Ved ikke

Note:

”Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har forbedret samarbejdet med dit barns dagtilbud?” Samlede antal

besvarelser = 61.

Data fra forældre-survey. Kun stillet til de forældre, der har haft børn i dagtilbud. Besvarelserne er fra forældre fra alle fire

kommuner, som har afsluttet et forløb i 2022.

Kilde:

VIVE.

Figur 4.5 viser, at 73 % af de forældre, der har afsluttet et forløb i 2022, har

været meget enige eller enige i, at deres samarbejde til barnets dagtilbud er

blevet forbedret.

25 % af forældrene har svaret, at de hverken er enige eller uenige eller ved

ikke. En opmærksomhed er, at det blot kan skyldes, at familierne ikke har haft

en målsætning om at styrke samarbejdet med dagtilbuddet.

Oplevelsen af det forbedrede forældresamarbejde finder vi ligeledes i det kva-

litative data, bl.a. i interviews med kommunerne. Forældresamarbejdet mellem

forældre og dagtilbud er blevet styrket, ved at familiernes hjemmepædagoger

har bidraget til at skabe gensidig forståelse mellem forældre og dagtilbud,

særligt hvis kommunikationen hidtil var vanskelig. Hjemmepædagogerne kan

hjælpe med at ”oversætte” dagtilbuddets informationer til forældre, men også

hjælpe med at formidle forældrenes budskaber til dagtilbuddet. Hjemmepæ-

dagogerne finder det nødvendigt at have dagtilbuddet i baghovedet, når de

arbejder med familierne. Dermed kan det gøres lettere at fortsætte samarbej-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

det, når hjemmepædagogen afslutter forløbet. Kommunerne oplever, at foræl-

dresamarbejdet går bedre, fordi familiens relation til hjemmepædagogen kan

være med til at skabe en tryghed for forældrene i forhold til dagtilbuddet.

Det forbedrede forældresamarbejde kan bidrage positivt til barnets udvikling,

ved at det i nogle tilfælde har medført en større sammenhæng for barnet.

Sammenhængen opnås gennem, at dagtilbud og forældre arbejder efter de

samme målsætninger. Dette er i forløbene blevet italesat både af forældre og

dagtilbudsledere. En dagtilbudsleder i Københavns Kommune fortæller, at fa-

milier, der har deltaget i et hjemmepædagogisk forløb, på eget initiativ melder

tilbage til barnets institution med opdateringer om forløbet. Det er ifølge lede-

ren vigtigt, at hjemmepædagogens tilbagemeldinger i forløbene skal være løs-

ningsorienterede, for at dagtilbuddet nemmere kan indgå i arbejdet med bar-

nets udfordringer. En anden pointe er, at sammenhæng omkring barnets forløb

fremmes ved at afholde møder for stuepædagoger, forældre og hjemmepæ-

dagogen.

Vigtigheden af et velfungerende forældresamarbejde understreges også i en

forskningsoversigt omhandlende tidlige forbyggende indsatser, opsporing og

underretning i dagtilbud. Forskningsoversigten pointerer bl.a., at forældre og

pædagoger i det tætte forældresamarbejde sammen kan udforske barnets ud-

fordringer. Det, at forældre og pædagoger har forskellige perspektiver på ud-

fordringerne, kan føre til nye tilgange og løsninger på udfordringerne (Peter-

sen, 2022). Den fælles udforskning af børnenes udfordringer kan i de hjemme-

pædagogiske forløb ses i hjemmepædagogens samarbejde med familierne

igennem hele forløbet. Forløbene tager afsæt i det aftalte formål, og der arbej-

des med de problemstillinger i forhold til formålet som familie og hjemmepæ-

dagog i fællesskab identificere gennem forløbet. Derimod kan forløbene ses

som en åben proces, der fokuserer der, hvor familierne og hjemmepædago-

gerne i fællesskab ser potentiale i at arbejde i forhold til de aftalte målsætnin-

ger.

Et andet område, hjemmepædagogerne har arbejdet med, har været forældre-

samarbejdet mellem etniske minoritetsfamilier og dagtilbud. Hjemmepædago-

gerne har her arbejdet med at skabe gensidig forståelse for, hvordan der kan

samarbejdes for barnets bedste. Et eksempel på dette er en mor, der i et in-

terview fortæller, hvordan hun var ked af, at hendes barns institution havde

noteret nogle problematikker om hendes datter. Hun oplevede hjemmepæda-

gogen som en stor støtte for hende, særligt i forhold til at skabe gensidig for-

ståelse mellem hende og barnets dagtilbud. Svendborg Kommune beskriver i

deres indsatsbeskrivelse, at forældre, ofte med etnisk minoritetsbaggrund, har

behov for hjælp med samarbejdet og kommunikationen, og at hjemmepæda-

goger kan afhjælpe kommunikative misforståelser og fordomme om forældre-

stil. Hjemmepædagogerne kommer både i dagtilbuddet og hjemmet og kan

dermed se børnenes udfordringer og styrker i begge kontekster.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Brobygning

Hjemmepædagogerne har også bidraget til brobygning til andre kommunale

tilbud samt brobygning ved overgang til dagtilbud. Hjemmepædagogerne har

været med til at overlevere til andre instanser, eksempelvis en kommunal fa-

milieafdeling, hvis familiens eller barnets udfordringer har vist sig for kom-

plekse for de kommunale hjemmepædagogiske forløb. Eksempelvis har hjem-

mepædagogerne i Svendborg Kommune lagt vægt på, at deres funktion også

kan gavne familier, der kan få hjælp fra andre tilbud. Relationen og tilliden

mellem hjemmepædagog og forældre kan lette samtalen med forældrene om

at overgå til eksempelvis en familierådgiver, og hjemmepædagogerne kan

agere brobyggere, fx ved at tage med til et fælles møde som opstart på den

nye indsats.

Derudover har hjemmepædagogerne som del af forløbene støttet familierne

ved barnets opstart i dagtilbud samt overleveret viden til dagtilbuddet om fa-

miliens eller barnets situation med samtykke fra familien. Det fungerer godt,

når familien allerede har etableret en tillidsfuld relation til hjemmepædagogen.

En sårbar mor har eksempelvis haft gavn af, at hjemmepædagogen var med til

et opstartsmøde i barnets dagtilbud og hjalp med at forklare moren, hvordan

det foregik, så moren bedre kunne forstå sin rolle i mødet med dagtilbuddet.

Hjemmepædagogen sørgede for at stille supplerende spørgsmål til lederen på

vegne af moren.

En hjemmepædagog i Thisted Kommune fortæller desuden om vigtigheden af

ikke at overtage institutionens funktion, men at hjemmepædagoger blot bør

bygge bro og opkvalificere dagtilbuddets personale til fortsat at kunne under-

støtte barnets trivsel og udvikling. Det fremgår i de deltagende kommuners

beskrivelser, at de alle har fokuseret på at bygge bro mellem dagtilbud og

hjemmet.

Der er også eksempler på, hvordan hjemmepædagoger kan være med til at

hjælpe sårbare familier i et eventuelt skifte af dagtilbud, for at understøtte

barnets udvikling bedst muligt. Hjemmepædagogerne i Svendborg Kommune

har fx sørget for at finde dagplejere eller vuggestuer, som har haft kompeten-

cer til at løfte de specifikke udfordringer, der har været i de enkelte familier.

De har også hjulpet forældre med at flytte et barn fra dagpleje til vuggestue

for bedre at kunne understøtte familiens udvikling.

4.4

Faktorer, der skaber virkning

Evalueringen viser, at ovenstående resultater samlet skabes ved at sikre en

række faktorer. Analyserne viser, at der er indikationer på, at disse faktorer

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

positivt påvirker virkningerne i det hjemmepædagogiske arbejde. Samtidig be-

tyder det også, at fraværet af disse faktorer kan betragtes som hæmmende

for at skabe resultater i familierne. Da det hjemmepædagogiske forløb blot er i

en modningsfase, skal det gøres klart, at der blot er tale om begyndende vi-

den. Faktorerne er:



Frivillighed og motivation hos forældre

At arbejde i hjemmet

Kompetencer i samtaler og relationsarbejde.

Hvoraf de to første er identificeret som kerneelementer i modellens arbejde

med familierne.

Frivillighed

Det er en forudsætning, at forældrene frivilligt deltager i et hjemmepædago-

gisk forløb, for det er deres egen motivation, der skal drive udviklingen i både

hjemmet og for barnet. Der er eksempler på, at forløb er blevet afbrudt, hvis

forældrene mangler overskud, hvis de ikke er motiverede for at skabe foran-

dringer for deres barn, eller hvis de er uenige i de sårbarhedstegn, som sund-

hedsplejersken eller dagtilbuddet har bemærket hos familien.

Data fra kommunernes registreringsark viser også, at for de familier der har

været uenige eller hverken enige eller uenige i, at målene for familien er op-

nået, samt om barnet har opnået udvikling, er flere af forløbene afbrudt på

grund af familiens manglende lyst til at deltage. Det fremhæves i øvrigt, at for-

løb bliver udfordret, hvis ikke begge forældre er indstillede på at arbejde med

målene.

Hjemmepædagogerne vurderede på den afsluttende workshop, at forældre

kan skabe virkninger for deres barn, når de opdager, at det ikke er barnet,

men dem selv, der skal handle anderledes i konkrete situationer. Hvis foræl-

drene selv ser, at det virker, kan de motiveres til at fortsætte med at arbejde

med udfordringerne.

I og med at det hjemmepædagogiske forløb er frivilligt, virker det ufarligt for

familierne, når der ikke laves en sag i det kommunale system. Forældrene ind-

går i en samskabelsesproces, hvor de selv sætter ord på egne udfordringer og

bestemmer deres målsætninger med hjælp fra hjemmepædagogen. Dette be-

skrives af både København og Svendborg Kommune. Udgangspunktet er for-

ældrenes opfattelse af situationen, og hvilke forandringer de ønsker. Den

samskabende form er væsentlig for at skabe ligeværdighed, inddragelse og

meningsfuldhed, som er hele forudsætningen for, at forældrene arbejder med

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

målene. Dette omtales af dagtilbudsledere og hjemmepædagoger som en stor

styrke ved de hjemmepædagogiske forløb.

Hjemmet som mødested

Hjemmet som mødested giver hjemmepædagogerne mulighed for hands on-

guidning, netop når udfordringen sker. Tid og rum giver hjemmepædagogen

mulighed for at observere og give konkrete råd i øjeblikket. Hjemmet beskri-

ves også som en tryg base for forældrene, hvor møderne foregår på deres

præmisser. Helsingør og Svendborg Kommune beskriver, at hjemmet fungerer

som forældrenes hjemmebane, og at det kan virke mere trygt at tage imod

hjælp i mere uformelle rammer.

En dagtilbudsleder fra København omtaler forskellen mellem rådgivning i insti-

tutionen og hjemmet således:

“

Der er ting, som de tidligere har kunnet diskutere med

forældrene i institutionen, som er svære at udføre i

praksis. Disse ting kan der sættes fokus på ved at have

nogen, som rent faktisk kommer ind i familiernes hjem

og ser, hvilke behov de har. Det kan være svært for bar-

net at navigere i de meget tydelige rammer, der er i in-

stitutionen, hvis de rammer ikke eksisterer i hjemmet.

Dagtilbudsleder, København Kommune

En hjemmepædagog fra Thisted Kommune pointerer, at møder i hjemmet giver

anledning til, at hjemmepædagoger får mulighed for at se barnets legemiljø, og

det kan bruges som udgangspunkt til at tale om nærvær og stimulering af både

motorik og sansning. Hjemmepædagogens fysiske tilstedeværelse giver mulig-

hed for både at observere forældrenes samspil med barnet, lave videooptagel-

ser, som man kan tale ud fra, eller at tale om fysiske legemiljøer eller de omgi-

velser, barnet sover i.

En hjemmepædagog fra Helsingør Kommuner nævner, at der kan være behov

for længere samtaler, end man kan tage i garderoben i dagtilbuddet. Den po-

inte går igen hos et forældrepar, der er glade for, at hjemmepædagogen kan

gå i dybden med deres udfordringer, så de undgår miksede råd fra diverse

medarbejdere i dagtilbuddet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Kompetencer

Kompetencer i samtaleteknikker, relationsopbygning, tillidsdannelse og at

kunne begå sig i familiernes egne hjem er vigtige, vurderes det i interviews og

på workshops. Her beskrives det som en stor del af fundamentet for et velfun-

gerende samarbejde. Disse kompetencer stemmer overens med de kompeten-

cebehov, der er beskrevet i den hjemmepædagogiske model, men er formule-

ret på et overordnet niveau. Kompetencerne beskrives ikke detaljeret og i

dybden, da det giver de deltagende kommuner muligheden for selv at sam-

mensætte gruppen af hjemmepædagoger i deres forløb. Tilpasningen af kom-

petencer lokalt skal ske i forhold til andre kommunale indsatser og de områ-

der, kommunen ønsker, at forløbene fokuserer på i familierne.

Hjemmepædagogerne er alene hos familierne, og derfor er det nødvendigt

med en faglig ballast til at møde familierne, hvor de er, også i deres udfordrin-

ger. Man skal kunne holde sig neutral og møde familierne med nysgerrighed

og en åbenhed over for, at familier kan være forskellige, samt bevare et højt

refleksionsniveau.

Hjemmepædagogerne vurderer, at deres vigtigste opgave er at skabe en god

og tillidsfuld relation til forældrene. Derudover har de været glade for den

store metodefrihed, de har arbejdet med. En hjemmepædagog fra Svendborg

Kommune fortæller eksempelvis:

“

Det at være hjemmepædagog kan være meget forskel-

ligt fra familie til familie. […] Det handler om vores selv-

agens. Jeg skal justere mig i forhold til det, jeg ser her.

Man skal mentalisere over for det, man møder. Man kan

ikke bestemme på forhånd, hvordan man er hjemmepæ-

dagog. Man kommer med åbenhed og ydmyghed, og så

må man finde sin rolle ud fra det.

Hjemmepædagog, Svendborg Kommune

Dagtilbudsledere og forældre peger på de samme kompetencer; en hjemme-

pædagog skal være fagligt rustet til at få øje på udfordringer og have modet til

at turde italesætte dem, når forældrene ikke selv gør det. En mor siger i den

forbindelse, at hendes hjemmepædagog var fagligt dygtig til at læse familiens

behov, men samtidig forholdt sig neutral.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

I tråd med dette fortæller Praksiskonsulenter, at det er vigtigt, at hjemmepæ-

dagogerne bruger deres faglighed frem for personlige holdninger i mødet med

familierne. De vurderer ikke, at man som hjemmepædagog behøver ekstra ud-

dannelser, men at man blot skal have en pædagogfaglighed af høj kvalitet.

Dertil skal man have stor refleksionskompetence og kunne stille sig uden for

sig selv.

I Københavns Kommunes indsatsbeskrivelse lægges vægt på brugen af den

løsningsfokuserede tilgang (LØFT) for bedst muligt at opnå gode samtaler og

vejledning. Derudover har det vist sig nyttigt at have kompetencer om sanse-

stimuli, sansemotorik og Theraplay-lege, barnesyn, low arousal samt affektre-

gulering. Der har i øvrigt været efterspurgt kompetencer inden for konflikt-

håndtering mellem forældre, da disse konflikter kan skygge for barnets udvik-

ling og trivsel. I Helsingør Kommunes indsatsbeskrivelse lægges ligeledes

vægt på LØFT-metoden, og det understreges, at hjemmepædagoger skal

have erfaring med det differentierede forældresamarbejde, tillidsbaseret ar-

bejde og kunne navigere i sin rolle mellem dagtilbud og hjem.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Modellens omkostninger

På omkostningssiden har SUSI-modellen fokus på, at omkostninger ved ind-

satser og forløb skal have en rimelig sammenhæng med de forventede virk-

ninger. Det er i et udviklingsforløb udfordrende at skabe sikker viden om om-

kostningerne forbundet med forløbene, fordi der bruges en del tid og ressour-

cer på at udvikle og implementere indsatsen. Disse udgifter er ikke forbundet

med selve forløbene, da videreudviklingen af forløbene ikke vil være en lige så

omfangsrig post som selve udviklingen i modningsfasen.

På baggrund af ovenstående erkendelse har der været begrænset fokus på

omkostningerne forbundet med forløbene i kommunerne som et kvantitativt

spørgsmål. Der er i indsatsbeskrivelser samt registreringsark samlet viden ind

om, hvor mange timer de enkelte kommuner har brugt på forløbene, men det

er ikke muligt at isolere tiden brugt på selve de hjemmepædagogiske forløb

fra udviklingen og den indledende implementering af forløbene.

Derfor er analysen i forhold til dette spørgsmål primært kvalitativ og fokuserer

på, hvad alternativet til de kommunale hjemmepædagogiske forløb er. Evalue-

ringsspørgsmålene har drejet sig om:



Tidsforbrug før og efter det hjemmepædagogiske forløb

Indsatsen ikke er urimelig dyr

Omkostningerne ved alternative og tidligere ordninger.

En del af analysen fokuserer på de kommunale hjemmepædagogiske forløb

som en investering i forhold til at begrænse eventuelle udgifter forbundet med

børnenes og forældrenes fremtidige udfordringer. Dette bygger selvsagt ikke

på kvantitativ data om de deltagende børn, da forløbene har været afviklet i

perioden 2020-2022, og der dermed ikke kan aflæses langsigtede resultater

af disse endnu. Pointerne her bygger på kvalitative vurderinger og perspekti-

ver fra deltagerne. Kvantitative data er anvendt i kapitlet til at belyse forløbe-

nes omfang og ressourceforbrug.

Afsnittets analyser opsummeres i Boks 5.1.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Boks 5.1

Opsummering på vurderingen af modellens omkostningsni-

veau

Der er udelukkende begyndende viden om modellens omkostningsniveau.

Det er ikke muligt på baggrund af det indsamlede data at vurdere, om om-

kostningerne er urealistisk dyre i forhold til alternativerne. For de delta-

gende kommuner fremstår forløbene som værende forebyggende og der-

med en investering i at undgå mere omfattende indsatser i forhold til bør-

nene på længere sigt.

I dataindsamlingen fremstår en række pointer i forhold til dette:



Der er relativt stor forskel på forløbenes varighed både internt i kom-

munerne og på tværs af kommuner. Tidsforbruget lader til at være på-

virket af graden af kompleksitet i familiernes udfordringer, samt om

man ønsker mulighed for opfølgning med familierne, inden forløbet af-

sluttes. Forløbene kan eventuelt komprimeres.



Forløbene skal ses som forebyggende og som en investering i børns

start på livet. Der er en forståelse af, at det forebyggende arbejde er

hurtigere og dermed billigere end løsninger, der på sigt skal afhjælpe

problemer, der har vokset sig større over tid. Det kræver ressourcer

både at implementere og afvikle forløbene.



Nogle af de kortsigtede alternativer til forløbene er umiddelbart billi-

gere.



Nogle af de langsigtede alternativer til forløbene er umiddelbart meget

omkostningstunge og mere indgribende.

I følgende analyseafsnit uddybes og underbygges pointerne tematisk. Derud-

over præsenteres tidsforbruget i de kommunale forløb.

5.1

Tidsforbrug

De deltagende kommuner har løbende i modningsprocessen indsamlet data

om tidsforbruget i forløbene i deres registreringsark. De har noteret det sam-

lede antal besøg pr. forløb samt det samlede antal timer, der har været afsat

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

til besøgstiden. I opgørelserne er medtaget de familier, der har afsluttet et for-

løb i perioden januar 2022 til september 2022. Familier, der har afsluttet et

forløb før 2022, er frasorteret. Det skyldes, at forløb i starten af modningsperi-

oden ikke nødvendigvis er sammenlignelige med forløb i slutningen af mod-

ningsperioden, da der er lavet justeringer i modellen og de kommunale forløb i

projektperioden. Der er også familier, som ikke nåede at blive afsluttet inden

september 2022 og derfor ikke er kommet med i opgørelsen.

I 2022 har Københavns Kommune færdiggjort 42 forløb. Helsingør Kommune

har haft 5 familier igennem et forløb. Svendborg Kommune har haft 7 forløb,

mens Thisted har haft 32 forløb.

I Tabel 5.1 vises det gennemsnitlige antal besøg pr. forløb i de fire kommuner.

Tabel 5.1

Gennemsnitligt antal besøg/kontakt pr. forløb

Gennemsnitligt an-

tal besøg/kontakt

Min

Max

Samlet antal

forløb i 2022

Helsingør

København

Svendborg

Thisted

Note:

Gennemsnitlig antal samlede besøg/kontakt mellem familie og hjemmepædagog.

Data fra registreringsark. Registreringerne er for familier, der har afsluttet forløb i 2022.

Kilde:

VIVE.

Tabellen viser, at der er forskel på antallet af hjemmebesøg kommunerne imel-

lem. Svendborg Kommune har haft flest besøg pr. forløb. Dette kan hænge

sammen med, at kommunen også har de længste forløb og flere familier med

højere kompleksitet, jf. afsnit 3.1. Svendborg Kommune har haft relativt få fa-

milier i denne optælling, hvorfor gennemsnittet bygger på få observationer. I

Københavns Kommune har hjemmepædagogerne i gennemsnit været på hjem-

mebesøg 8 gange. Helsingør har i gennemsnit haft 9 besøg. Thisted Kommune

har haft færrest antal besøg med et gennemsnit på 3, hvilket stemmer over-

nes med deres ofte kortere forløb, jf. afsnit 5.2.

Længden på besøgene fra hjemmepædagogerne ligner i højere grad hinanden

på tværs af kommunerne. Tabel 5.2 viser det gennemsnitlige timetal for hjem-

mebesøg for hver kommune. Igen er det kun forløb afsluttet i 2022, der er

medregnet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Tabel 5.2

Gennemsnitligt timetal pr. hjemmebesøg

Gennemsnitligt

timetal

Helsingør

København

Svendborg

Thisted

Note:

Kilde:

Min

Max

Samlet antal

forløb i 2022

1,4

1,1

1,8

1,0

0,9

0,1

0,8

1,0

2,0

1,5

5,0

1,5

Data fra registreringsark. Registreringerne er for familier, der har afsluttet forløb i 2022.

VIVE.

Tabellen viser, at besøgstiden for afsluttede forløb i 2022 i gennemsnit har lig-

get mellem 1-2 timer for alle kommuner. Thisted Kommune har afholdt besøg

af ca. 1 times varighed. Helsingør og Københavns Kommune har i gennemsnit

ligget på lidt over 1 times besøgstid med lidt mere variation. Svendborg har

haft de længste besøg med et gennemsnit på 1,8 timer, og der har været en

større variation af besøgstiden.

Foruden den tid, der er brugt sammen med familierne, har hver kommune af-

sat ressourcer til hjemmepædagoger, tovholder og til udbredelse af informa-

tion, jf. afsnit 3.1. Der har været forskel på antallet af ansatte hjemmepædago-

ger, samt hvor mange timer de har brugt.

Det kræver altså ressourcer på en række områder at implementere og udføre

det hjemmepædagogiske forløb.

5.2

Varighed og omfang af forløb

Når vi ser på den gennemsnitlige varighed af forløbene i de deltagende kom-

muner, er det klart, at der er relativt store forskelle, både internt i kommu-

nerne og mellem kommunerne. I Tabel 5.3 vises det gennemsnitlige antal dage

pr. forløb i hver kommune. Der er kun medregnet forløb, som er afsluttet i

2022.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Tabel 5.3

Gennemsnitlig varighed på forløb

Gennemsnitligt

antal dage

Helsingør

København

Svendborg

Thisted

Note:

Kilde:

Min

Max

Samlet antal

forløb i 2022

197

166

272

151

177

273

384

352

286

Gennemsnitlig længde på forløb (dage).

Data fra registreringsark. Registreringerne er for familier, der har afsluttet forløb i 2022.

VIVE.

Af tabellen fremgår det, at der er stor variation i forløbenes varighed både in-

ternt i kommunerne og på tværs af de deltagende kommuner. Den korteste

forløbsvarighed finder vi hos Thisted Kommune, der i gennemsnit har haft for-

løb af 60 dage. Den gennemsnitlige forløbsvarighed i Københavns Kommune

har været 166 dage. Der har været stor variation, og man har i nogle forløb

valgt at tilbyde længere forløb end de 40 uger, som modellen er afgrænset til.

Helsingør Kommunes gennemsnitlige forløbsvarighed er 197 dage, ca. en må-

ned længere end København. Der har ikke været en lige så stor variation i for-

løbsvarigheden som hos København, men der er stadig variation. Svendborg

Kommune har haft de længste forløb med en gennemsnitlig varighed på 272

dage. Her har der også været forløb, der rakte ud over de 40 uger.

Tallene stemmer overens med flere kvalitative data. Svendborg Kommune har

taget mere komplekse familieudfordringer med end de andre kommuner. I Thi-

sted Kommune har hjemmepædagogerne oftest arbejdet med søvnproblemer,

og de beskriver, at flere af disse var hurtige at løse. De beskriver også i nogle

tilfælde at have sluppet familier lidt for tidligt efter forældrenes ønske.

En tovholder fra Thisted Kommune fortæller i et interview, at de ønsker at

klæde forældrene på til at stå på egne ben, og at de ved et forløbs afslutning

udfylder et refleksionsark sammen med forældrene, som forældrene kan be-

holde og benytte, hvis der opstår udfordringer fremadrettet. Forløbsvarighe-

den har altså været fokuseret på at være relativt kort. Modsat siger en tovhol-

der i Helsingør Kommune, at det ikke giver mening med låste tidsrammer, og

at hun godt kunne tænke sig, at der var mulighed for, at forløbene kunne

strække sig over længere tid. Det samme siger en dagtilbudsleder i Helsingør

samt en tovholder fra Svendborg, og der lægges hos dem vægt på, at længere

forløb giver bedre mulighed for opfølgning. Svendborg Kommunes tovholder

mener selv, at de har haft familier med mere komplekse problemstilling end fx

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Thisted Kommune. Det kræver ifølge tovholderen i Svendborg mere tid at ar-

bejde med de komplekse problemstillinger, og derfor kan der gå længere tid,

inden udviklingen i den enkelte familie går den rigtige vej.

På baggrund af den relativt store forskel i varighed af forløbene mellem kom-

munerne kan der med fordel fokuseres på dette i en eventuel videreudvikling

af modellen. Forløb af kortere varighed vil alt andet lige være mindre omkost-

ningstunge, og hvis de har samme virkning som de længere forløb, kan der

med fordel fokuseres på dette. Det er dog ikke muligt på baggrund af de ind-

samlede data at vurdere sammenhængen mellem varighed og virkning. Den

svingende varighed kan i højere grad siges at hænge sammen med målgrup-

pens spænd af kompleksitet.

5.3

Nødvendigt med ressourcer til implementering

Som beskrevet i kapitlet om implementering har kommunerne haft en opgave i

at administrere og koordinere de kommunale hjemmepædagogiske forløb,

men også udbrede information om det hjemmepædagogiske forløb til både

forældre og øvrige fagprofessionelle i dagtilbud og på tværs af kommunale

forvaltninger.

Alle fire kommuner beskriver i større eller mindre omfang i deres indsatsbe-

skrivelser, at det har krævet tid fra både tovholdere, hjemmepædagoger og

øvrige fagpersoner, som har indgået på informationsmøder, samarbejdsmøder

og lignende. Det har været svært for kommunerne at angive det samlede tids-

forbrug, men det opleves som beskrevet i afsnit 3.1 som nødvendigt for imple-

menteringen og udbredelsen af indsatsen.

Kommunerne har lavet flere forskellige foldere, information på hjemmesider,

videomateriale og plakater, og alt efter, hvor omfattende reklame, man ønsker,

vil der være omkostninger derefter.

Tre af de deltagende kommuner

har anslået deres gennemsnitlige tidsforbrug

for tovholdere på projektet til at være på mellem 5-15 timer om ugen. I tillæg

hertil er der timer til administrative funktioner og ledere, der også varetager

koordinerede funktioner.

En tovholder fra Svendborg Kommune fortæller i øvrigt, at det har været vig-

tigt at afsætte timer til ledelsesmæssig understøttelse af hele opstartsfasen.

Den fjerde kommune har haft tilknyttet to fuldtidsstillinger til projektet. Der er ikke afsat særskilt tid til

det hjemmepædagogiske forløb i denne kommune.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Det er givet godt ud, at ledelsen har været tæt på processen undervejs, det

ledelsesmæssige timeforbrug er dog svært at estimere.

5.4

De hjemmepædagogiske forløb skal ses som

forebyggende

De deltagende kommuner ser forløbene som en tidlig indsats, der kan være

med til at forebygge, at der bliver brug for andre indsatser på længere sigt.

Der er dermed en opfattelse af, på tværs af de fire kommuner, at det hjemme-

pædagogiske forløb kan betragtes som en investering, der på sigt kan forhin-

dre større problemer, der ville have været mere omkostningstunge at af-

hjælpe. Projektets korte periode og design har ikke givet os mulighed for at

afdække, om nogle af de børn, der har indgået i et kommunalt hjemmepæda-

gogisk forløb, ikke ville have fået udfordringer senere i livet.

En tovholder fra Thisted Kommune taler i et interview om, at deres forløb har

været kortere end de øvrige kommuners:

“

Det er pengene værd. Og når nogle forløb har været

korte, så er det jo fordi, det har været helt tidlig indsats.

Hvis tingene vokser sig større, så ville vi ikke have kun-

net løse det så hurtigt.

Tovholder, Thisted Kommune

Den samme tanke går igen hos en dagtilbudsleder i Helsingør. Han er klar

over, at det er nogle relativt små problemer, som det hjemmepædagogiske

forløbs ressourcer går til at afhjælpe, men at man kan nå at gribe nogle børn

tidligere, end man ellers ville have gjort.

Både dagtilbudsledere i Thisted og Svendborg Kommune vurderer, at det

hjemmepædagogiske forløb har forhindret, at nogle familier er endt med en

underretning, og at man i højere grad skulle bruge ressourcer i forvaltningen

på at behandle de symptomer, der ville vise sig senere.

Det er som sagt ikke muligt i evalueringsperioden at vurdere, hvorvidt de kom-

munale hjemmepædagogiske forløb har medvirket til, at nogle familier har

undgået underretninger, og at børnene har fået udfordringer senere i livet. Der

er dog en del fagprofessionelle, der vurderer, at mange forældre og børn har

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

udviklet sig og udviser større tegn på trivsel, jf. kapitel 4.2. Det anbefales at

lave yderligere undersøgelser af eventuelle ændringer i de kommunale udgif-

ter på sigt i børnenes liv, hvis der arbejdes videre med hjemmepædagogiske

forløb.

5.5

Alternativer til de hjemmepædagogiske forløb

I den samlede vurdering af omkostninger ved det hjemmepædagogiske forløb

har vi overvejet, hvilke alternativer der kunne have været for at hjælpe famili-

erne. Interviewdata fra tovholdere og dagtilbudsledere i de fire kommuner gi-

ver et indblik i, at kortsigtede alternativer vil være mindre omkostningstunge,

mindre omfangsrige, men måske heller ikke lige så effektive. Omvendt er de

langsigtede alternativer mere indgribende og omkostningstunge, men vi ved

ikke, om børnene fra de hjemmepædagogiske forløb ville have fået brug for

dem.

En tovholder fra Københavns Kommune fortæller i et interview, at de kommu-

nale hjemmepædagogiske forløb er dyre, specielt fordi de har haft to personer

ude ad gangen. Til gengæld har de kunnet spare nogle penge på besøg i

sundhedsplejen, som også koster ekstra. En dagtilbudsleder fra Københavns

Kommune fortæller i øvrigt, at hvis de ikke havde haft hjemmepædagogerne,

ville de have benyttet socialrådgivere. Fordelen ved hjemmepædagogerne er,

at de virker mindre farlige, nogle har allerede en tillidsfuld relation til familierne

og kan hurtigere etablere en kontakt med dem.

En tovholder fra Helsingør Kommune fortæller i et interview, at de kommunale

hjemmepædagogiske forløb hos dem er omkostningstunge og svære at plan-

lægge, fordi de decentralt ansatte hjemmepædagoger skal dækkes ind af vi-

karer i dagtilbud, mens de er på hjemmebesøg. Til gengæld kommer man rigtig

langt på få besøg og væsentligt længere, end man ville have gjort i institutio-

nen med garderobesamtaler. Tilsvarende er en dagtilbudsleder fra Køben-

havns Kommune klar over garderobesamtalernes ineffektivitet, forstået på

den måde, at det kan være svært for forældrene at gå hjem og omsætte de

råd, de får fra stuepædagogerne. På den afsluttende workshop blev det frem-

hævet af deltagerne fra Københavns Kommune, at det hjemmepædagogiske

forløb er mere tidsbesparende, fordi garderobesamtaler kan trække ud og

være en svær måde for forældrene at arbejde ud fra, når de kommer hjem.

Hjemmepædagogerne kan være mere løsningsfokuserede. Tovholderne fra

Thisted Kommune fortæller også, at hjemmepædagogernes arbejde er effek-

tivt, da de kan give mere konkret guidning i hjemmet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Konklusion

Som del af 1000-dages programmet har fire kommuner udbudt fire forskellige

versioner af det kommunale hjemmepædagogiske forløb. Dette er sket som en

tidlig indsats over for udfordringer for børnene og i familierne. Det hjemmepæ-

dagogiske forløb har gjort en forskel for forskellige typer af familier med for-

skellige udfordringer. De inkluderede familier har været periodisk sårbare og

haft udfordringer med en forholdsvis lav grad af kompleksitet. En del af disse

udfordringer vil sandsynligvis ikke være blevet opsporet og bearbejdet, hvis

ikke der havde været en mulighed for deltagelse i et hjemmepædagogisk for-

løb. Et hjemmepædagogisk forløb kan betragtes som en forebyggende ind-

sats, og forventningen er derfor også, at den skal forhindre udfordringer

blandt børnene og familierne, der ellers ville kunne have risikeret at vokse sig

større over tid.

I det følgende opsummeres resultaterne af vurderingen af de kriterier, der lig-

ger til grund for evalueringen.

Modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb er modnet

Modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb er gennem næsten 3 år

modnet. Modellen er opbygget i fire faser, og der er identificeret 6 kerneele-

menter i indsatsen. Det er vigtigt at være opmærksom på en række forhold,

hvis der skal arbejdes videre med hjemmepædagogiske forløb, herunder en

eventuel tydeligere målgruppebeskrivelse, forløbenes varighed samt organise-

ringens betydning.

Hjemmepædagogerne skal have relationelle kompetencer, arbejde mål-

orienteret og koordinerende i forhold til andre relevante tilbud

Forløbet trækker på en række kompetencer hos hjemmepædagogen. Først og

fremmest skal hjemmepædagogen kunne begå sig i familiens hjem og skabe

tillid og dermed hurtigt afklare, hvilke behov familien har, og hvilke metoder

der netop for dem kan skabe læring og handlekompetencer.

Hjemmepædagogen skal desuden kunne arbejde anerkendende og motive-

rende sammen med familien. Endelig skal hjemmepædagogen kunne sikre, at

der arbejdes med de opstillede mål – og understøtte og hjælpe familien videre

til andre relevante tilbud, hvis det vurderes nødvendigt.

Der er et oplevet behov for hjemmepædagogiske forløb

De deltagende kommuner har oplevet, at der har været deltagere til forløbene

og også, at de hjemmepædagogiske forløb har været relevante i forhold til at

arbejde med familierne i målgruppen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

I implementeringen af det hjemmepædagogiske forløb har det været betyd-

ningsfuldt med en veldefineret proces for visitering af familier i målgruppen.

Det har også været vigtigt med løbende faglig sparring og kompetenceudvik-

ling samt et fælles sprog om forløbene.

Derudover har det været givtigt for implementeringen, at fagpersoner på om-

rådet har oplevet et behov for et forebyggende tilbud til denne målgruppe og

et samarbejde med andre relevante fagpersoner (sundhedsplejersker og lig-

nende) i forhold til opsporing og rekruttering af familier. Det er desuden vigtigt

med ledelsesmæssig understøttelse af implementeringen og driften af de

kommunale hjemmepædagogiske forløb.

Modellen for kommunale hjemmepædagogiske forløb er implementeret

på forskellig vis

De deltagende kommuner har implementeret og videreudviklet forløbene både

lokalt og i samarbejde med de andre deltagende kommuner på de afholdte

workshops. Yderligere er oplevelsen, at forløbene har passet ind. Forløbene er

blevet tilpasset, så de passer ind i de tilbud, som dagtilbud og kommune har til

familier, der er i risiko for at havne i en sårbar situation eller har større udfor-

dringer, men stadig er i målgruppen for forløbene. Alle kommuner har benyttet

sig af de hjemmepædagogiske forløb, og de har dermed også kunnet se beho-

vet for dem og muligheden for at anvende dem. Hvis kommunerne ikke havde

mulighed for at tilbyde de hjemmepædagogiske forløb, vil de i stedet fx have

arbejdet med udfordringerne i familierne som del af det almindelige forældre-

samarbejde, men det er ikke undersøgt, om det vil have de samme virkninger

som de hjemmepædagogiske forløb.

Hjemmepædagogiske forløb har indikationer på lovende resultater

Som modningsprojekt er der kun begyndende viden om lovende resultater for

familierne. Alle datakilder indsamlet i forbindelse med evalueringen peger dog

i samme retning, og vi ser indikationer på lovende resultater, heriblandt styr-

kede forældrekompetencer, bedre hjemmelæringsmiljø og positiv fremgang i

børnenes udvikling samt styrket forældresamarbejde med dagtilbud og bro-

bygning til andre indsatser. De langsigtede virkninger kan vi ikke vurdere på

nuværende tidspunkt, men børnenes trivsel og udvikling kan med fordel følges

tæt, hvis der arbejdes videre med hjemmepædagogiske forløb.

Hjemmepædagogiske forløb er en investering i form af en tidlig indsats

Det er udelukkende begyndende viden om modellens omkostningsniveau, og

det er ikke muligt på baggrund af det indsamlede data at vurdere, om omkost-

ningerne er urealistisk dyre i forhold til alternativerne. Det hjemmepædagogi-

ske forløb kan derfor for nuværende ses som en mulig investering i børnenes

udvikling og muligheder senere i livet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Litteratur

Finansloven for 2019

Petersen, K.E. (2022):

Tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underret-

ning i dagtilbud – rettet mod børn i risiko for mistrivsel.

DPU, Aarhus Uni-

versitet, Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Universitetsforlag.

Social- og Ældreministeriet (2022):

Strategi for udvikling af den sociale ind-

sats

, tilgængelig via: https://sm.dk/publikationer/2022/jun/strategi-for-ud-

vikling-af-den-sociale-indsats

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 1 Design og metode

Dette bilag beskriver evalueringens design og metode samt det data, som lig-

ger til grund for evalueringen af modellen for de hjemmepædagogiske forløb.

Evalueringstilgang

Evalueringen er inspireret af Social- og Indenrigsministeriets ’Strategi for Ud-

vikling af Sociale Indsatser (SUSI)’ version 1.0 (Social- og Ældreministeriet,

2022). I Bilagsfigur 1.1 ses modellens faser. SUSI-modellen sikrer en mere ef-

fektiv anvendelse af de midler, der investeres i udvikling af nye virksomme

indsatser. Der anvendes således ikke unødige ressourcer på eksempelvis at

afprøve en indsats, der ikke er realistisk i drift, eller at udbrede indsatser, der

ikke i tilstrækkelig grad gør en forskel for borgerne.

Bilagsfigur 1.1

SUSI-modellens faser

Screening

Modning

Afprøvning

Udbredelse

Kilde:

VIVE på baggrund af Social- og Ældreministeriet (2022).

De fire kommunale hjemmepædagogiske forløb, der evalueres, anskues som

et modningsprojekt, hvilket udgør det andet trin i SUSI-modellen. Det primære

hensyn i designet er derfor løbende at understøtte og undersøge modellens

modning. Formålet er at vurdere, om modellen er klar til afprøvning, og om den

har en form, som andre kommuner vil kunne tage udgangspunkt i.

Kriterierne for at vurdere, om modellen er modnet, er, at:



Indsatsen er færdigudviklet og defineret

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



Indsatsen er succesfuldt implementeret

Indsatsen udviser lovende resultater

Indsatsen er ikke urealistisk dyr.

Disse fire kriterier ligger til grund for denne evaluering. Evalueringen forholder

sig på tværs af de fire kriterier også til oplevet efterspørgsel efter forløbene i

kommunerne og kompetencebehovet i kommunerne.

SUSI-modellen rummer en fleksibilitet, som har gjort det muligt for den enkelte

kommune at tilpasse hvert kerneelement til sin egen organisation inden for

modellens overordnede ramme. Det har dog været afgørende, at omsætnin-

gen af modellen, på trods af fleksibilitet, er sket inden for den samme over-

ordnede ramme i alle fire deltagende kommuner, sådan at dokumentation og

refleksioner fra alle indsatser har bidraget til den afsluttende evaluering af

modellen samt endt ud i en endelig version af en fælles model.

Evalueringsdesign med fire faser

Kommunerne har løbende modtaget faglig processtøtte fra Praksiskonsulen-

terne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i form af faglig sparring

og supervision med henblik på at kunne rådgive og vejlede familier i deres

eget hjem, jf. Bilag 3

Derudover har kommunerne modtaget metodisk processtøtte fra VIVE i for-

hold til udvikling og implementering af modellen. Kommunerne har fået indivi-

duel og konkret sparring på metodiske forhold med henblik på deres lokale

indsats, og VIVE har løbende været med til at understøtte den tværgående er-

faringsopsamling og formative udvikling gennem videreudvikling af modellen

og ved at give kommunerne mulighed for at erfaringsudveksle på fire work-

shops.

I Bilagsfigur 1.2 ses det, at det valgte design kan opdeles i fire faser fordelt

over de tre kalenderår, projektet strækker sig over. Faserne har indeholdt

workshops med forskellige formål, som har været vigtige for at skabe rum for

erfaringsudveksling på tværs af de deltagende kommuner, hvilket yderligere

har bidraget til at udforme justeringer af en samlet model. De løbende justerin-

ger af modellen er også anvendt som datakilde.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilagsfigur 1.2

Evalueringens fire faser

Fase 1, forår/

sommer 2020

Indledende

kvalificering

1.1 Opstartsworkshop

1.2 Første justering af

modelbeskrivelse

1.3 Evt. justering af

dokumentationsmodel

Fase 2, forår

2021

Løbende

kvalificering

2.1

Implementeringswork

shop

2.2 Anden justering af

modelbeskrivelse

Fase 3, vinter

2022

Løbende

kvalificering

3.1

Justeringsworksho

3.2 Tredje justering

af modelbeskrivelse

Fase 4, efterår

2022

Endelig model og

evaluering

4.1 Dataindsamling

4.2 Afsluttende

workshop

4.3 Evaluering

4.4

Evalueringsrapport

Note:

Tidsperioderne angiver, hvornår en fase er påbegyndt. Fasen har varet indtil opstarten af næste fase. Figuren viser tidperio-

dens fire faser, der har sikret kontinuerlig processtøtte samt modning af det hjemmepædagogiske forløb.

VIVE.

Kilde:

Fasernes formål og indhold

Fase 1 har sikret en indledende kvalificering af de kommunale indsatsbeskri-

velser, en tilpasset modelbeskrivelse, der kan rumme lokale variationer samt

en tværgående dokumentationsmodel. Formålet med den fælles opstarts-

workshop har været at skabe et fælles grundlag og afsæt, som resten af pro-

jektperioden bygger på. Hensigten var at sikre en ensartet udvikling og tilpas-

ning af modellen sideløbende med dataindsamling.

Fase 2 har sikret, at modellen løbende er blevet kvalificeret og modnet gen-

nem en fælles proces i dialog med og imellem kommunerne. Implementerings-

workshoppen muliggjorde erfaringsudveksling og drøftelse af lokale justerin-

ger.

Fase 3 lagde an til en justeringsworkshop for igen at få kommunerne til at ud-

veksle erfaringer på tværs med afsæt i deres lokale dokumentationsmodeller.

Modellen blev herefter justeret.

Fase 4 har rummet en mere omfattende dataindsamling samt en afsluttende

workshop, hvor kommunerne for sidste gang havde mulighed for at drøfte deres

oplevelser af bl.a. styrker og svagheder ved modellen.

Løbende dokumentation

På den indledende workshop i fase 1 introduceredes også en dokumentations-

model, der har sikret data for erfaringer og justeringer lokalt, og som har sikret

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

sammenlignelige data fra de fire kommuner. Dokumentationsmodellen har be-

stået af følgende tre elementer:

En indsatsbeskrivelse, der har været brugt af kommunerne til at be-

skrive deres indsats samt dokumentere justeringer og disses begrun-

delser undervejs. De overordnede temaer har været målgruppe, re-

kruttering, kerneelementer og organisering.

Et registreringsark, hvis formål har været at samle viden om hver en-

kelt families forløb, bl.a. start- og slutdato for forløb, hvem der har

opsporet familien, antal besøg og vurdering af, hvorvidt målene blev

opnået. Registreringsarkene har bestået af et Excel-skema med rulle-

oversigter, med faste svarkategorier.

Et refleksionsværktøj, der har været et frivilligt tilgængeligt hjælpe-

redskab til at kvalificere egen lokale indsats. Den har bestået i hjæl-

pespørgsmål og guidning.

Kommunerne har løbende registreret oplysninger om målgruppe, indsats, im-

plementering, aktiviteter, resultater og ressourceforbrug.

Dokumentationsmodellens formål var at sikre forankring af viden til evaluerin-

gen, men i høj grad også at fungere som et formativt refleksionsværktøj for

hver kommune. Dokumentationsmodellen skabte løbende viden, der kunne

bruges til at justere modellen, og kunne ved projektets afslutning bruges til at

vurdere, om modellen virker lovende.

Foruden denne dokumentation har VIVE også udarbejdet et kort spørgeskema

til forældre, der har deltaget i et hjemmepædagogisk forløb, se spørgeskema i

Bilag 8. Hver af de fire deltagende kommuner har haft deres link/spøgeskema-

undersøgelse, så VIVE har kunnet opdele forældrebesvarelser på de enkelte

kommuner. Kommunerne har udleveret eller sendt brev til familierne med be-

skrivelse af undersøgelsen og link og QR kode ved afslutning af forløb. Disse

spørgeskemadata har bidraget med viden fra borgerniveau.

Datakilder, anvendelse og evaluering (fase 4)

Dataindsamling og første databehandling har været foretaget forud for den af-

sluttende workshop. De fire kommuner har sendt deres seneste versioner af

indsatsbeskrivelser samt registreringsark til VIVE. VIVE har derudover hentet

survey-data. Disse data har tilsammen dannet en baggrundsviden om hver en-

kel kommune, som blev inddraget i de efterfølgende interviews.

Indsatsbeskrivelserne

blev anvendt til at danne et overblik over de enkelte

kommuners organisering og implementering af modellen. VIVE har kunnet

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

danne sig et indtryk af, om der har været udfordringer undervejs, om der er

blevet lavet justeringer samt begrundelse herfor.

Registreringsarkene

har givet indblik i antallet af forløb, forløbenes varighed

samt vurdering af familiens udbytte.

Survey-dataene

er blevet brugt til at opveje forældrenes tilfredshed og ople-

vede udbytte op mod de faglige aktørers oplevelser af resultater og virkninger

i modellen. Der er 90 familier, der har afsluttet et forløb i 2022 ifølge registre-

ringsarkene i de fire kommuner. Vi har fået besvarelser fra 71 forældre, heraf

er 28 % af besvarelserne fra fædre, mens 70 % af besvarelserne er fra mødre.

90 % har besvaret, at de bor sammen med deres partner. Da begge forældre

potentielt kan besvare spørgeskemaet, kan vi ikke sige præcist, hvor mange af

familierne der indgår i undersøgelsen.

Derudover har VIVE udført

interviews

med udvalgte aktører fra hver af de fire

kommuner. Det har drejet sig om tovholdere i forvaltningerne, hjemmepæda-

goger, dagtilbudsledere, forældre samt Praksiskonsulenterne fra STUK. Foræl-

drene og nogle af dagtilbudslederne er interviewet telefonisk, mens de reste-

rende interviews er foretaget ved fysiske møder. Antallet af interviewpersoner

fremgår i Bilagstabel 1.1

Bilagstabel 1.1

Antal interviewpersoner fordelt på funktioner

Tovholdere

Hjemmepæ-

dagoger

2, som også er

tovholdere

Dagtilbudsledere

Forældre

Praksiskonsu-

lenter

Helsingør

København

Svendborg

Thisted

2 områdeledere

1 dagtilbudsleder

og 1 dagplejepæ-

dagog

STUK

Kilde:

VIVE.

Der er tale om et gruppeinterview med tovholdere for hver af kommunerne, et

gruppeinterview med hjemmepædagogerne for hver kommune, og enkeltper-

soninterviews med dagtilbudsledere/dagplejepædagoger for hver kommune. I

Svendborg Kommune var der dog et gruppeinterview med de to områdeledere.

Derudover er der foretaget et gruppeinterview med Praksiskonsulenterne fra

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

STUK samt syv interviews med forældre, der har afsluttet et forløb, eller som

har været langt i et forløb. Heraf blev nogle forældre interviewet i par.

Alle interviewdata har samlet set skullet afdække justeringer undervejs med

henblik på at beskrive en overordnet model for et hjemmepædagogisk forløb,

implementeringserfaringer, efterspørgsel samt oplevede resultater. Temaerne

for dataindsamlingen har varieret mellem de forskellige informantgrupper, hvil-

ket fremgår i Bilagstabel 1.2 som de mørkegrå felter.

Bilagstabel 1.2

Temaer for de forskellige informantgrupper

Tema

Tovholdere

Hjemmepædagoger, dagtilbuds-

ledere og Praksiskonsulenter

Forældre

Endelige indsatsbeskrivelser

Implementeringserfaringer, her-

under drivkræfter og barrierer

Oplevet efterspørgsel

Oplevede resultater

Kilde:

VIVE.

Tovholderne blev primært interviewet om organisering, ledelsesmæssig un-

derstøttelse, implementeringsforløbet og behovet for indsatsen. Hjemmepæ-

dagogerne kunne i højere grad levere viden om hjemmebesøgene, implemen-

tering, kompetencebehov og resultater i familierne.

Forældre blev interviewet om deres families oplevelser med at være med i et

hjemmepædagogisk forløb. Familierne blev udvalgt af kommunerne. Kommu-

nerne skulle vælge familier, der for nyligt havde afsluttet et forløb, og som

havde lyst til at deltage i et interview.

Dagtilbudslederne blev inddraget i dataindsamlingen for at få indblik i, hvor-

dan de visiterer familier, hvordan de selv ledelsesunderstøttes, hvordan de

oplever samarbejdet med hjemmepædagogerne samt forældresamarbejdet.

Praksiskonsulenterne fra STUK er inddraget på lige fod med de øvrige aktører

i dataindsamlingen, fordi VIVE har anskuet deres viden som eksterne for væ-

sentlig i forhold til viden om hjemmepædagogernes faglige kompetencebehov,

deres syn på implementering og resultater af arbejdet.

Interviewmetoden har gjort det muligt at få indsigt i erfaringer, oplevelser,

holdninger og bevæggrunde for, hvordan man har arbejdet undervejs, og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

hvordan man oplever udbyttet af et hjemmepædagogisk forløb. VIVE anvendte

det semistrukturerede interview, som muliggjorde, at aktørerne kunne fortælle

mere frit og bringe ny viden frem.

Fokusgruppeinterviews blev valgt for både hjemmepædagoger og tovholdere i

hver kommune samt gruppen af Praksiskonsulenter, da det gav mulighed for,

at deres fælles erfaringer blev sat i spil og i relation til hinandens erfaringer.

Det gav mulighed for, at de oplevelser, den enkelte har haft, satte nye tanker i

gang hos en anden, og at den viden, VIVE kunne uddrage, dermed blev større,

end den ville være med fire enkeltinterviews.

Analysestrategi

Databehandlingen af interviewene har bestået i at se på tværs af kommuner,

og der er blevet lavet kategorier for hhv. elementer, som skaber virkninger i

modellens virkningskæder, opmærksomhedspunkter for at lykkes med indsat-

sen, samt resultater for hhv. familierne samt tværfagligt samarbejde med fa-

milierne. Disse data har ligget til grund for, hvilke indikationer på virkninger,

VIVE kunnet trykprøve sammen med kommunerne på den afsluttende work-

shop.

Efter den afsluttende workshop fortsatte analyseprocessen ved at sammen-

holde kvantitative og kvalitative data og fortolke disse i overensstemmelse

med hinanden. Derudover fortsatte udviklingen af kategorier for analytiske po-

inter på tværs af data og på tværs af kommuner. Udviklingen af kategorier

skulle understøtte de fire evalueringsspørgsmål i SUSI-modellen.

Evalueringens validitet

Dette afsnit beskriver potentielle udfordringer med dataindsamlingens validitet.

Ved indhentning af borgerdata i spørgeskemaundersøgelsen er en mulig ud-

fordring den medfølgende risiko for lavere datakvalitet, da borgerne udeluk-

kende har modtaget et åbent link til spørgeskemaet. Derfor kan vi ikke med

sikkerhed vide, hvem der har besvaret spørgeskemaet. Derudover kan en for-

ælder potentielt have svaret flere gange på samme spørgeskema. Da det pri-

mære formål med spørgeskemaet har været at opnå indikationer på, om foræl-

drene oplever et udbytte af indsatserne, er det dog VIVEs vurdering, at der på

trods af den beskrevne risiko er analytisk værdi i det indsamlede data. Ved at

sammenligne antallet af besvarelser med det antal forløb, kommunerne har

indrapporteret, at de har afviklet, kan vi yderligere også se, at der er færre be-

svarelser, end der er forløb. Hvis det modsatte havde gjort sig gældende, ville

det indikere lav datakvalitet, og det vil ikke nødvendigvis have været muligt at

skære irrelevante besvarelser fra i datasættet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Ved beregning af forældrenes gennemsnitlige vurdering af deres hjemmepæ-

dagogiske forløb har vi redigeret i få besvarelser fra forældrene ved at bytte

om på positive og negative svar. Der er tale om besvarelser, hvor responden-

terne har været tilfredse med alle dele af forløbet, men hvor vi vurderer, at de

i den samlede vurdering af forløbet har tastet den lavest mulige svarkategori

ved en fejl. Vi har derfor vurderet, at de har fejlfortolket skalaen fra 1-10, som

de skulle angive deres svar på. Den gennemsnitlige tilfredshed, vi finder, lig-

ger på 8,8, og den ville have ligget på 8,5, hvis vi ikke havde vendt de få be-

svarelser om.

For både registreringsark og surveys blev der lavet en større frasortering, så

kun familier, der har afsluttet et forløb i 2022, indgik i de opsummerende ta-

beller. Det skyldes, at der løbende er blevet lavet justeringer af den overord-

nede model samt justeringer af, hvordan man har arbejdet med familierne i

praksis. Det blev derfor vurderet, at data ikke kunne sammenlignes fra start til

slut. Det har betydet, at to kommuner, Svendborg og Helsingør, har haft et lille

antal familier, hvorved enkeltfamilier kan trække resultaterne i en bestemt ret-

ning i højere grad, end hvis der var flere familier repræsenteret i data. Der er i

videst mulige omfang taget højde for dette i de fortolkninger, der er lavet af

data.

I forhold til interviewdata blev det klart, at nogle hjemmepædagoger har haft

to funktioner, både som hjemmepædagog og som ressourcepædagog eller

stuepædagog. Det har i nogle tilfælde gjort det uklart, om de har talt om fami-

lier i et hjemmepædagogisk forløb eller om en familie, der har fået ressource-

pædagogbesøg.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 2 Model for kommunale

hjemmepædagogiske forløb

Formål

Det hjemmepædagogiske forløb skal bidrage til at fremme trivsel, læring, udvikling

og dannelse for barnet i dets første 1.000 dage via et fokus på at støtte og vejlede

forældre i hjemmet i forhold til forældrerollen.

Herunder er formålet at:



Støtte familier i målgruppen i at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer

for børnene

Understøtte opskrivning i dagtilbud og gode overgange til dagtilbuddet og

samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.



Pædagogerne, som er tilknyttet forløbet, skal desuden, eventuelt i et tværfagligt

samarbejde, understøtte sammenhængen til øvrige kommunale, almene og specia-

liserede indsatser. Hermed bidrager forløbene til tidlig opsporing af familier i sår-

bare positioner, som kan være i risiko for at komme i udsatte positioner.

Målet med forløbet

Målet med forløbet er, at forældre i målgruppen opnår bedre kompetencer til at bi-

drage positivt til deres barns trivsel, læring, udvikling og dannelse – inkl. støtte til, at

barnet følger relevant positiv trivsel og udvikling med udgangspunkt i barnets forud-

sætninger og potentiale. Derudover er målet, at forældrene får støtte til, at barnet

opnår en god overgang til dagtilbud, og til at fremme et godt samarbejde mellem

dagtilbud og hjem.

Målgruppe

Tilbuddet om et hjemmepædagogisk forløb målrettes familier i en sårbar position

med risiko for at komme i en udsat position, som har børn i alderen 0-36 måneder.

Det anbefales, at forløbet afsluttes, inden barnets fyldte tredje år, medmindre der er

særlige pædagogiske eller trivselsmæssige årsager til at fortsætte forløbet efter det

fyldte tredje år.

Opsporingen af familier kan påbegyndes sidst i graviditeten, men selve forløbet på-

begyndes efter fødslen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Indsatsen kan spænde fra vejledning, som i sin form og temaer ligger inden for,

hvad dagtilbudsområdet generelt kan tilbyde forældre og barn efter dagtilbudsloven,

herunder særligt det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan,

jf. dagtilbudslovens § 8-9, til eventuelle relevante forebyggende indsatser inden for

rammerne af servicelovens § 11, stk. 3. Det vil sige, hvor der enten er bekymring

for, at familiens faldende eller manglende trivsel på sigt kan få negativ betydning for

barnet, eller hvor der allerede er en begyndende bekymring for, hvorvidt barnet føl-

ger relevant positiv trivsel og udvikling med udgangspunkt i barnets forudsætninger

og potentiale. Med andre ord kan det hjemmepædagogiske forløb tilbydes, inden

barnet begynder at udvise egentlige tegn på mistrivsel.

Målgruppens problemstilling er karakteriseret ved:



at have en lav grad af kompleksitet

at være konkret og afgrænset både i forhold til problemets karakter og tyngde

at barnets eller familiens forudsætninger kan danne fundament for et forløb af

forebyggende karakter.

Udfordringerne må derfor ikke have en karakter, hvor det vurderes, at barnet eller fa-

milien har behov for støtte efter servicelovens § 52. Udfordringerne skal kunne løses

via pædagogfaglige kompetencer, der sættes i spil i et hjemmepædagogisk forløb.

Målgruppen kan således være familier, der umiddelbart har et godt fundament, og

som grundlæggende kan imødekomme barnets behov for omsorg, men som i en peri-

ode opleves at være udfordrede på at kunne sætte disse ressourcer i spil. Indikatio-

nerne på risikofaktorer eller fraværende/svage beskyttende faktorer, som kan have

indflydelse på relationen til barnet, er derfor afgrænsede og med lav kompleksitet.

Nedenfor beskrives risikofaktorer, som kan udløse visitation til det hjemmepædago-

giske forløb. Risikofaktorerne skal være af en sådan karakter og kombination, at de

medfører en risiko for, at barnet ikke følger en relevant positiv trivsel og udvikling

med udgangspunkt i barnets forudsætninger og potentiale.

Forældre:



der i en afgrænset periode, fx på grund af pludselig ændring i deres livssitua-

tion, skal understøttes i at kunne varetage barnets trivsel, læring, udvikling og

dannelse

der oplever omvæltningen ved at få et barn som en belastning ud over det al-

mindelige og forventelige

der i begyndende grad oplever, at forældrerollen er vanskelig, og det kan

præge forældre/barn relationen

der oplever ubalance mellem glæde og bekymringer

der tidligere har haft en fødselsdepression



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



der udviser tegn på efterfødselsreaktioner, som ligger uden for behandling i

andet regi

der mangler viden om børns udvikling og egen rolle, hvilket fx afspejles i svag

opmærksomhed og svag dialog med barnet samt vanskeligheder ved at

hjælpe barnet til selvregulering

der har konflikter og manglende kommunikation, og det begynder at præge

forældre/barn relationen

der har brug for ekstra støtte til at omsætte vejledning fra professionelle

der er enlige med få ressourcer og svagt netværk

der let bliver irritable på barnet.



Barnet:

Barnets trivsel kan være påvirket med risiko for, at det kan udvikle sig negativt, hvis

der ikke arbejdes forebyggende. Det kan fx komme til udtryk ved, at barnet:



er uroligt

ikke udvikler rytme – har svingende rytme

er svært at trøste

har utydelige signaler

er passivt (lav arousal)

er overaktivt (høj arousal)

søger kontakt i mindre grad end forventeligt

har sansemotoriske opmærksomhedspunkter.

For at udløse visitation til det hjemmepædagogiske forløb er det ikke et krav, at alle

ovenstående faktorer skal være til stede, fx er det ikke en nødvendighed, at barnet

udviser tegn på mistrivsel. Visitationen kan også ske på baggrund af, at den ene el-

ler begge forældre italesætter eller udviser tegn på manglende overskud i forhold til

håndtering af forældrerollen.

Indhold og arbejdsopgaver

Det hjemmepædagogiske forløb er en forebyggende indsats, hvor der tilbydes tidlig

pædagogisk vejledning og støtte til familien med afsæt i hjemmet og med fokus på

samspillet mellem forældre og barn, udvikling af relationen mellem forældre og barn

samt støtte og vejledning til at skabe gode læringsmiljøer i hjemmet, hvor barnets

kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling fremmes. Dette inden for

følgende arbejdsopgaver:



Styrkelse af relationer og rammer i familiens hjem

Styrkelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Samarbejde mellem familie og dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Pædagogernes grundlæggende opgave i det hjemmepædagogiske forløb er at

støtte og vejlede forældrene i relationen og samspillet med deres barn samt at

skabe gode læringsmiljøer i hjemmet. Det pædagogiske forløb foregår primært i

hjemmet, men kan også i et afgrænset omfang gennemføres i andre sammen-

hænge, hvor det giver mening i forhold til forløbets formål, fx i dagtilbuddet. Det pæ-

dagogiske fokus er at hjælpe forældrene til at understøtte, at barnet udvikler sig re-

levant – motorisk, kognitivt, socialt og følelsesmæssigt med udgangspunkt i barnets

forudsætninger og potentiale. Med afsæt i pædagogisk praksis i dagtilbud, herunder

elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan, arbejdes med at styrke barnets

udvikling og kompetencer og understøtte udvikling af relationen mellem forældre og

barn samt forældrenes handlekompetencer i forhold til barnets trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse. Hjemmepædagogen kan gå foran og arbejde direkte med barnet

som led i at understøtte forældrenes læringsproces. Ligeledes kan hjemmepædago-

gen orientere sig i eventuelle andre indsatser, som barnet eller familien modtager,

for at målrette det hjemmepædagogiske forløb og for at sikre sammenhæng i de til-

bud, familien modtager.

Forløbet kan kræve, at flere fagpersoner fra forskellige områder arbejder sammen.

Det tværfaglige samarbejde kan fx ske som led i faste tværfaglige møder, hvor al-

menområdet har mulighed for at drøfte problemstillinger og få faglig sparring, eller

andre faggrupper kan deltage direkte i forløbet. Via det tværfaglige samarbejde kan

de forskellige fagpersoner bidrage til et helhedsorienteret forløb omkring barnet.

Dette kan eksempelvis ske via et koordineret samarbejde undervejs i det hjemme-

pædagogiske forløb, via sparring til hjemmepædagogen om konkrete tiltag samt

ved overlevering af viden til andre eller videre indsatser efter endt hjemmepædago-

gisk forløb.

Den pædagogiske støtte- og vejledningsindsats baseres på nogle af de følgende

arbejdsopgaver:

Styrkelse af relationer og rammer i familiens hjem fx:



understøtte forældrene i at skabe en tryg tilknytning og sikker base for deres

barn

understøtte forældrene i positive og udviklingsfremmende samspil med bar-

net, herunder at kunne spejle og afbalancere barnets følelsesmæssige udtryk

hjælpe forældrene med at forstå deres barns signaler, også når barnet ikke

viser disse tydeligt

understøtte forældrene til at udvikle rammer for dagligdagen, fx i forbindelse

med måltider, sovetider og prioritering af direkte samvær og nærvær med

børnene

understøtte forældrene i at udvikle en positiv samværskultur med ros, aner-

kendelse, respekt, opmærksomhed og fordybelse

understøtte forældrene i at udvikle og/eller at bevare handlekraft.



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Styrkelse af børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fx:



vejlede forældrene konkret i, hvordan de kan bidrage positivt til deres barns

trivsel, læring, udvikling og dannelse ved fx at inddrage barnet aktivt i hverda-

gens rutiner og tale med barnet om fælles oplevelser og gøremål

vejlede forældrene konkret i, hvordan de kan understøtte deres barns kom-

munikative og sproglige udvikling ved at bruge understøttende sprogstrate-

gier i samtalerne, gøre højtlæsningen dialogisk og lege med sproget sammen

med barnet

understøtte forældrene i at inddrage barnets perspektiver aktivt i samspil,

lege og aktiviteter

vejlede forældrene i legens betydning for barnets trivsel, læring, udvikling og

dannelse, og hvordan de kan deltage i legen og udvide barnets legerepertoire

vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte deres barn i at bruge krop og san-

ser gennem bevægelse og eksperimenter

understøtte forældrene i at udvide barnets erfaringsverden igennem forskel-

ligartede lege, aktiviteter og oplevelser i hjemmet, i naturen og i lokalområdet.



Samarbejde mellem familie og dagtilbud fx:



understøtte samarbejdet mellem forældre og dagtilbuddet

bidrage til, at forældrenes unikke viden om barnet bliver anvendt og bidrager

ind i dagtilbuddets pædagogiske praksis omkring barnet i kraft af et styrket

læringsmiljø i dagtilbuddet

italesætte over for både forældre og dagtilbud, at et godt samarbejde har en

positiv betydning for både forældrene og for dagtilbuddet

italesætte den positive betydning, barnet har af dagtilbuddet, og vise foræl-

drene, hvordan de kan støtte barnet i at deltage i dagtilbuddets børnefælles-

skaber og aktiviteter

understøtte forældrene i selv at bakke op om dagtilbuddets aktiviteter og del-

tagelse heri

understøtte forældrene i at søge inspiration fra dagtilbuddet til læringsaktivite-

ter hjemme.



Udbredelse af viden om indsatsen til forældregruppen er en væsentlig forudsætning

for at kunne rekruttere familier.

Det hjemmepædagogiske forløb i familien kan vare op til 40 uger og overlappe med

start i vuggestue eller børnehave. Intensiteten og varigheden af forløbet beror på en

konkret vurdering af barnets udvikling og familiens behov, således kan det ugentlige

antal timer i hjemmet variere efter behov. Forløbet kan løbende tilpasses og såle-

des afkortes, hvis målet med det hjemmepædagogiske forløb er opnået. Afslutnin-

gen af forløbet skal tilrettelægges, således at der rundes af inden for de 40 uger.

Hvis de fastsatte mål for det hjemmepædagogiske forløb ikke er opnået inden for

40 uger, skal det vurderes, hvorvidt problemstillingen har en kompleksitet, der for-

drer en anden indsats. Hvis det er relevant, kan overlevering af viden til dagtilbud

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

eller andre indsatser med fordel inkorporeres i afslutningen, eksempelvis via net-

værksmøder med dagtilbuddet.

Organisering af forløbet

Sundhedsplejersken og dagtilbudspædagoger er centrale aktører i forhold til opspo-

ring af familierne til det hjemmepædagogiske forløb. Egen læge, jordemødre og lig-

nende kan også være relevante fagpersoner. Derudover vil familier, som oplever

vanskeligheder i forhold til barnet og forældrerollen, også kunne kontakte tilbuddet

direkte. Relevante fagpersoner kan deltage i opstartsmødet mellem hjemmepæda-

gogen og forældrene, såfremt forældrene samtykker hertil.

Tilbuddet tilrettelægges som en pædagogisk indsats, hvor der i den enkelte kom-

mune udpeges et antal pædagoger med solid forankring i praksis, som varetager

det hjemmepædagogiske forløb. Organiseringen, opsporing og tilbud om forløbet

tilpasses kommunernes lokale behov. Pædagogerne, som er tilknyttet forløbet, kan

således være ansat i det dagtilbud, hvor barnet går/skal gå eller i andre dagtilbud i

kommunen. Det er også en mulighed, at pædagogerne har base i forvaltningen,

hvor vedkommende har en udgående funktion målrettet flere eller alle dagtilbud i

kommunen, fx støtteopgaver for enkeltbørn eller grupper af børn i udsatte positioner

og lignende. Forudsætningen er dog, at pædagogerne først og fremmest arbejder

ude i praksis. Vurderer pædagogen, at den aktuelle problemstilling kræver faglig

sparring fra andre fagpersoner, kan disse ligeledes inddrages i forløbet jf. tidligere

beskrivelse af det tværfaglige samarbejde.

For at motivere familier i målgruppen til at modtage indsatsen er det vigtigt, at for-

ældrene til et opstartsmøde inddrages i en samskabelsesproces om udformning af

og målsætninger for deres hjemmepædagogiske forløb. Således underbygges et

fælles ejerskab til forløbet, hvor målene for indsatsen er fælles og tydelige.

I det tilfælde, at barnet i løbet af indsatsen skifter til et andet dagtilbud i kommunen,

fortsætter familien i forløbet og er i udgangspunktet tilknyttet samme pædagog. Der

kan dog være pædagogiske eller organisatoriske årsager, der gør, at det giver me-

ning at lave en overdragelse til en anden pædagog. Et eventuelt skifte sker med

inddragelse af familien.

Det er afgørende med en tydelig ansvars- og rollefordeling i indsatsen mellem dag-

tilbud og det hjemmepædagogiske forløb for at sikre, at der eksempelvis bliver ind-

kaldt til netværksmøder, så der sikres sammenhæng og kontinuitet mellem det

hjemmepædagogiske forløb og dagtilbuddenes arbejde.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Kompetencer hos hjemmepædagogen

I det hjemmepædagogiske forløb er der brug for både pædagogfaglige og vejled-

ningsfaglige kompetencer, som er erhvervet via grunduddannelsen samt fra erfarin-

ger fra praksis. Indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan danner rammen for

forløbene, herunder i særlig grad elementerne i det pædagogiske grundlag samt ar-

bejdet med at sikre en evalueringskultur med en reflekteret tilgang til sin egen prak-

sis.

Forløbet i hjemmet vil især trække på følgende kompetencer:



at kunne begå sig i familiernes hjem og skabe den nødvendige tillid

at være i stand til at afdække, efter dialog med forældrene, hvilke metoder,

som vil være særligt gavnlige for at skabe læring og handlekompetencer, fx:

―

at kunne vurdere, om man skal gå foran, ved siden af eller bag ved foræl-

drene i specifikke læringssituationer

at kunne møde familierne, hvor de er, og hurtigt forstå, hvilke behov den

enkelte familie har

at kunne arbejde anerkendende og motiverende i forhold til familiens ind-

sats

―



at reagere professionelt, hvis samarbejdet med familien udfordrer fagligt eller

personligt

at være i stand til at tydeliggøre den formelle opgave, hvis situationen i hjem-

met viser sig at kræve yderligere hjælp eller indgriben i form af underretning

til familieafdelingen.



Hjemmepædagogens samarbejde med dagtilbuddene fordrer også kompetencer til

at dele viden og erfaringer fra indholdet i det hjemmepædagogiske arbejde til dagtil-

buddene, så væsentlig viden om virkningsfulde elementer videregives til – og får

betydning for – det fortsatte forældresamarbejde i dagtilbuddene.

For at sikre, at hjemmepædagogerne har de relevante kompetencer og betingelser

for at kunne udføre det hjemmepædagogiske arbejde, er der behov for ledelses-

mæssig fokus og understøttelse. Ligeledes kræver det ledelsesmæssig fokus og

understøttelse for, at delingen af viden og erfaringer får reel betydning for og sætter

aftryk i forældresamarbejdet i dagtilbuddene.

Baggrund

I tillæg til modelbeskrivelsen er der udarbejdet et notat, som beskriver det faglige

vidensgrundlag for udarbejdelsen af modellen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 3 Koncept for Praksiskonsulenternes

faglige processtøtte til

hjemmepædagogiske forløb

Dette notat beskriver konceptet for den faglige processtøtte, som Praksiskonsulen-

terne har leveret til de fire kommuner. Kommunerne har modtaget puljemidler til ud-

vikling af en støtte- og vejledningsindsats i hjemmet hos sårbare og udsatte familier

med afgrænsede problematikker i barnets første 1.000 dage via udmøntning af en

ansøgningspulje.

Formål

Formålet med Praksiskonsulenternes faglige processtøtte var at bidrage til en faglig

udvikling og kvalificering af modellen for hjemmepædagogiske forløb ved at:



identificere faglige udfordringer – og løsninger – i forhold til forløbene

understøtte en ensartet og systematisk faglig praksis blandt hjemmepædago-

gerne, der ligger inden for rammerne af modellen for de hjemmepædagogiske

forløb

understøtte kompetenceudvikling hos hjemmepædagogerne med et særligt

fokus på den rådgivningsfunktion, som indsatsen indebærer

bidrage til hjemmepædagogernes omsætning af viden om børns trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse, og om forældrenes betydning for disse processer,

til virkningsfuld rådgivningspraksis i de deltagende familiers hjem

understøtte en systematisk tværfaglig koordinering på forvaltningsniveau for

at styrke den kommunale sammenhængskraft, driften og koblingen til de dag-

tilbud, der arbejder med hjemmepædagogiske forløb.



Målgruppe

Den primære målgruppe for processtøtten var de pædagoger, som var tilknyttet de

kommunale hjemmepædagogiske forløb. Pædagogerne var enten ansat i det dagtil-

bud, hvor børnene gik/skulle gå eller i andre dagtilbud i kommunen. Det var også en

mulighed, at pædagogerne var ansat i forvaltningen med en udgående funktion

målrettet flere eller alle dagtilbud i kommunen, fx støtteopgaver for enkeltbørn eller

grupper af børn i udsatte positioner.

De hjemmepædagogiske forløb kunne også indebære koordinering med andre fag-

personer, der havde tilsvarende opgaver i hjem og/eller dagtilbud. I den forbindelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

kunne Praksiskonsulenterne arbejde på flere niveauer i den kommunale organisa-

tion for at bidrage til at sikre sammenhæng i kommunens indsatser på tværs af for-

valtninger eller sektorer.

Praksiskonsulenternes faglige processtøtte

Praksiskonsulenterne har ydet faglig processtøtte til hjemmepædagogerne i forhold

til deres opgave med at støtte forældre i deres forældrerolle. Praksiskonsulenterne

bidrog i den sammenhæng med aktuel viden og forskning om små børns behov og

udviklingsstadier, forældres betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse samt kerneelementer i et godt hjemmelæringsmiljø. Praksiskonsulenterne bi-

drog via sparring i de konkrete forløb til at udvikle løsninger på de faglige udfordrin-

ger, som hjemmepædagogerne oplevede i deres hjemmepædagogiske praksis.

Praksiskonsulenterne samarbejdede endvidere med ekstern evaluator, VIVE, i for-

hold til at kvalificere og udvikle den generelle model for de hjemmepædagogiske

forløb. VIVE havde således ansvar for at understøtte den metodiske udvikling og

modning af modellen for indsatsen.

Processtøtten blev varetaget i et makkerskab mellem to Praksiskonsulenter, så de

kontinuerligt bidrog med forskellige perspektiver på konteksten og de behov, som

blev identificeret og arbejdet med – sammen med hjemmepædagogerne.

Praksiskonsulenternes processtøtte tog afsæt i den eksisterende lokale pædagogi-

ske praksis i de kommunale dagtilbud og de lokale politiske fokusområder, så der

fra starten blev bygget bro til dagtilbuddenes rammer og indhold i hverdagen. Prak-

siskonsulenterne arbejdede derfor på flere niveauer i den kommunale organisation

med at understøtte og vejlede både hjemmepædagoger, ledelsen i dagtilbuddene,

tovholdere på forvaltningen samt i mindre omfang forvaltningsledelsen, så der sikre-

des sammenhæng i indsatser på tværs og i hele styringskæden. Praksiskonsulen-

terne kunne også understøtte andre organisatoriske og tværfaglige samarbejdsfla-

der, herunder etablering af administrative procedurer for rekruttering til forløbene

samt etablering af understøttende strukturer for forløbene.

Det var endvidere Praksiskonsulenternes opgave at sikre, at der lokalt overordnet

blev arbejdet efter den fælles fastlagte model for hjemmepædagogiske indsatser og

de justeringer, som løbende blev aftalt i regi af VIVEs opgave med at modne model-

len.

Kerneelementer i Praksiskonsulenternes faglige processtøtte

For at understøtte en systematisk faglig praksis blandt hjemmepædagogerne be-

stod Praksiskonsulenternes processtøtte af tre kerneelementer:



Faglig sparring

Praksisnær guidning

Supervision.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Disse kerneelementer blev anvendt og gennemført i samarbejde med de relevante

aktører i kommunen, herunder hjemmepædagogerne. Praksiskonsulenterne formid-

lede løbende og integreret i varetagelsen af alle tre kerneelementer aktuel viden og

forskning med henblik på at sikre en vidensbaseret praksis. Med afsæt i de tre ker-

neelementer var den faglige processtøtte differentieret og tog udgangspunkt i den

enkelte hjemmepædagogs viden, erfaringer og behov – og den opgave, som aktuelt

var i fokus.

1. Faglig sparring

Kerneelementet

faglig sparring

handler om, at Praksiskonsulenterne via løbende

faglig sparring kvalitetssikrede og kapacitetsopbyggede de hjemmepædagogiske

forløb på både individ- og gruppeniveau. Der var i den faglige sparring desuden fo-

kus på at etablere en tydelig støttestruktur for organisering og gennemførelse af de

hjemmepædagogiske forløb med henblik på at sikre en systematisk faglig praksis

blandt hjemmepædagogerne.

Metoder og redskaber

Praksiskonsulenterne arbejdede med faglig sparring ved bl.a.:



At gennemføre faglig sparring om, hvordan hjemmepædagogerne kunne ar-

bejde med at udvikle og forankre metodikker i deres praksis

At berige praksis med aktuel og nyeste forskningsbaserede viden.



2. Praksisnær guidning

Kerneelementet

praksisnær guidning

handler om, at Praksiskonsulenterne viste og

anskueliggjorde, hvordan en situation eller metodik kunne gribes an i praksis i fami-

liernes hjem. Det kunne fx inspirere hjemmepædagogen at observere Praksiskon-

sulenternes greb og dermed understøtte dialogen om, hvordan en specifik tilgang

kunne føre til virkningsfuld praksis. Praksiskonsulenternes rolle var på forhånd defi-

neret i samarbejde med hjemmepædagogerne, ligesom familierne altid var oriente-

rede om Praksiskonsulenternes deltagelse.

Metoder og redskaber

Praksiskonsulenterne arbejdede med

praksisnær guidning

ved bl.a. at



’Gå foran’ og demonstrere faglige greb, være handleanvisende og instrue-

rende

’Gå ved siden af’ og præsentere viden, erfaringer og observationer, bl.a. ved,

at hjemmepædagogen og praksiskonsulenten sammen skaber udvikling og

progression i konkrete situationer og forløb

’Gå bagved’ og understøtte den faglige udvikling af den hjemmepædagogiske

praksis via feedback på observationer fra hjemmepædagogernes praksis.



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

3. Supervision

Kerneelementet

supervision

havde til formål at understøtte de metodiske, faglige og

refleksive kompetencer hos hjemmepædagogerne.

Praksiskonsulenterne ydede løbende supervision på gruppeniveau. Supervisionen

bidrog til at imødekomme de komplekse faglige og personlige udfordringer, der re-

gelmæssigt opstod, når hjemmepædagogen arbejdede i familiernes hjem. Med su-

pervisionen blev hjemmepædagogen understøttet i sine relationelle kompetencer

og sin bevidsthed om positioner og dilemmaer i arbejdet. Supervisionen understøt-

tede hjemmepædagogens professionelle distance til de faglige udfordringer, van-

skeligheder i familien og etiske dilemmaer med henblik på at afdække nye handle-

muligheder i forløbene.

Metoder og redskaber

Praksiskonsulenterne arbejdede med supervision ved bl.a.:



At sikre en tydelig teoretisk og metodisk ramme, hvor supervisanden frem-

lagde en udfordring, den ene Praksiskonsulent interviewede og sikrede, at

udfordringen blev udfoldet og perspektiveret, og de resterende hjemmepæda-

goger udgjorde et reflekterende team, understøttet af den anden Praksiskon-

sulent. Via processen understøttedes supervisanden i sin egen refleksions-

proces, herunder at finde nye greb og handlemuligheder samt få øje på og

blive bevidst om egne barrierer og kompetencer i den aktuelle udfordring.

Nedenfor ses en tidsplan for Praksiskonsulenternes processtøtte som inspiration til,

hvilke aktiviteter der kan iværksættes i forbindelse med implementering, samt hvil-

ket omfang af støtte der er relevant for at sikre en tilstrækkelig implementering af

indsatsen, inden den forankres og overgår til drift.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Tid

ÅR 1

1 dags va-

righed

Kick-off dag

med introduktion

til Praksiskonsu-

lenternes pro-

cesstøtte, fag-

lige vidensop-

læg og evt. be-

søg fra erfarne

kommuner

Temaer:



forandringspraksis og at arbejde med mål



hjemmepædagogen som vejleder



familiens hjem som arbejdsplads og den fag-

professionelle rolle i den kontekst



hjemmet som læringsmiljø



brobygning mellem hjem og dagtilbud.

Form:

Kombination af faglige vidensoplæg og refleksions-

processer i hhv. grupper og plenum

2 timer pr.

kommune

Opstartsmøde i

alle kommuner



præsentation af hjemmepædagog-projektet



drøftelse af organisering af hjemmepædagog-

ordningen i kommunen



rolle- og forventningsafstemning.



tidlig opsporing



rekruttering



aktivering af forældre og brug af eksisterende

netværk i lokalområdet



præsentation af hjemmepædagog-projektet



herunder styrket brobygningen mellem dagtilbud

og hjemmet



dagtilbuddets rolle



spørgsmål og dialog.



hjemmepædagoger og Praksiskonsulenter ar-

bejder sammen i familierne



støtte og vejlede forældre i relation, samspil og

understøttelse af barnets relevante positiv triv-

sel og udvikling med udgangspunkt i barnets

forudsætninger og potentiale .



forberedelse og evaluering af hjemmebesøg



refleksionsrum



løbende opfølgning og justering på faglige mål –

afprøvning af nye handlinger



understøttelse af samarbejdsflader med tvær-

faglige ressourcepersoner.



erfaringer med organisering af hjemmepæda-

gog-ordning



status på indsatsen



erfaringsudveksling og vidensdeling.



kommunal forvaltningschef

kommunal tovholder

hjemmepædagoger

Praksiskonsulenter samt

PK teamleder

kommunal tovholder

ledende sundhedsplejerske

dagtilbudsledere

Praksiskonsulenter

hele personalegruppen

daglig leder

kommunal tovholder

hjemmepædagoger

Praksiskonsulenter



hjemmepædagoger fra de 4

kommuner



kommunale tovholdere

Faciliteret af Praksiskonsulen-

ter.

Indsatser

Aktiviteter

Deltagere

2 timer pr.

kommune

Møde om identi-

fikation/rekrutte-

ring af familier i

hver kommune

Mulighed for ind-

ledende perso-

nalemøde i dag-

tilbud.

Afhængig af den

kommunale or-

ganisering.

Praksisnær

guidning

45 min. pr.

dagtilbud

Løbende, til-

passet den

enkelte

kommunes

behov og or-

ganisering

1 gang hver

tredje uge a

2 timer



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

Sparring og/eller

supervision



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

Årligt

ERFA-gruppe

etableret på

tværs af delta-

gende kommu-

ner

Statusmøder

med kommunal

tovholder



hjemmepædagoger fra alle

4 kommuner



kommunal tovholdere fra

alle 4 kommuner

Faciliteret af Praksiskonsulen-

ter.



kommunal tovholder



Praksiskonsulenter



dagtilbudschef (efter behov)

Hver tredje

måned i

hver kom-

mune a 1 �½

time

ÅR 2

Ca. 1 gang

hver tredje

uge a 2 ti-

mer



status på processtøtten

overlevering af ’indsats-viden’

justeringer i indsatsen

status på den styringsmæssige forankring.

Sparring og/eller

supervision



forberedelse og evaluering af hjemmebesøg



refleksionsrum



løbende opfølgning og justering på faglige mål –

afprøvning af nye handlinger



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Tid

Indsatser

Aktiviteter



understøttelse af samarbejdsflader med tvær-

faglige ressourcepersoner.

Løbende, til-

passet den

enkelte

kommunes

behov og or-

ganisering

Årligt

Praksisnær

guidning



hjemmepædagoger og Praksiskonsulenter ar-

bejder sammen i familierne



støtte og vejlede forældre i relation, samspil og

understøttelse af barnets relevante positiv triv-

sel og udvikling med udgangspunkt i barnets

forudsætninger og potentiale.



erfaringer med organisering af hjemmepæda-

gog-ordning



status på indsatsen



erfaringsudveksling og vidensdeling.



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

Deltagere

ERFA-gruppe

etableret på

tværs af delta-

gende kommu-

ner

Statusmøder

med tovholder



hjemmepædagoger fra alle

4 kommuner



kommunal tovholdere fra

alle 4 kommuner

Faciliteret af Praksiskonsulen-

ter.



kommunal tovholder



Praksiskonsulenter



dagtilbudschef (efter behov)

Hver tredje

måned i

hver kom-

mune a 1

time

ÅR 3

Ca. 1 gang

hver tredje

uge a 2 ti-

mer



status på processtøtten

overlevering af ’indsats-viden’

justeringer i indsatsen

status på den styringsmæssige forankring.

Sparring og/eller

supervision



forberedelse og evaluering af hjemmebesøg



refleksionsrum



løbende opfølgning og justering på faglige mål –

afprøvning af nye handlinger



understøttelse af samarbejdsflader med tvær-

faglige ressourcepersoner.



hjemmepædagoger og Praksiskonsulenter ar-

bejder sammen i familierne



støtte og vejlede forældre i relation, samspil og

understøttelse af barnets relevante positiv triv-

sel og udvikling med udgangspunkt i barnets

forudsætninger og potentiale.



erfaringer med organisering af hjemmepæda-

gog-ordning



status på indsatsen



erfaringsudveksling



og vidensdeling.



status på processtøtten

overlevering af ’indsats-viden’

justeringer i indsatsen

status på den styringsmæssige forankring.



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

Løbende, til-

passet den

enkelte

kommunes

behov og or-

ganisering

Årligt

Praksisnær

guidning



hjemmepædagoger



Praksiskonsulenter

ERFA-gruppe

etableret på

tværs af delta-

gende kommu-

ner

Statusmøder



hjemmepædagoger fra alle

4 kommuner



kommunal tovholdere fra

alle 4 kommuner

Faciliteret af Praksiskonsulen-

ter.



kommunal tovholder



Praksiskonsulenter



dagtilbudschef (efter behov)



dagtilbudschefer

kommunale tovholdere

dagtilbudsledere

Praksiskonsulenter

VIVE

Tre gange

pr. år i hver

kommune a

1 time

Ultimo det

tredje år

Afsluttende kon-

ference



vidensdeling, erfaringsopsamling og perspekti-

vering på tværs af kommuner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 4 Det hjemmepædagogiske forløb i

Helsingør Kommune

Dette bilag indeholder de dele af Helsingør Kommunes indsatsbeskrivelse, der

vedrører kommunespecifikke beskrivelser af målgruppen, opsporing og rekrut-

tering af familier i målgruppen, forløbets kerneelementer og organisering af

indsatsen.

Målgruppe

Projektet orienterer sig mod børn og deres familier, som ofte refereres som

”gråzonefamilier”. Det vil sige familier, hvor barnet er i manglende trivsel og

udvikling, men hvor graden af udsatheden ikke er nok til at lave en underret-

ning eller søge om specialpædagogisk støtte, så der evt. kan iværksættes en

indgribende foranstaltning.

Disse børn ses ofte værende i familier med:



usikre og unge forældre, som fx har mange spørgsmål omkring søvn,

spisevaner, adfærd, opdragelse mv.

forældre uden familie og andet netværk

forældre, hvor barnet bliver genstand for konflikt mellem forældrene

forældre i konfliktfyldte skilsmisser

forældre, som er lukket omkring deres familieliv.



Opsporing og rekruttering af familier i målgruppen

Opsporing og rekruttering er primært sket via dagtilbud.

Dagtilbuddene screener så vidt muligt alle børn i den relevante målgruppe ved

brug af observationsredskabet ’Alle med’ til at opspore børn, der ikke er al-

derssvarende i deres udvikling. Herigennem vurderes barnets udvikling via

områderne sprog, socio-emotionel udvikling, leg, trivsel, hverdagsaktiviteter

og sansning/motorik.

Dagtilbuddene rekrutterer familierne ved at:

Udlevere en folder til alle forældre til børn fra 0-36 måneder med in-

vitation til deltagelse i et forløb

Invitere forældre, man tænker kan være aktuelle til en uformel og

uforpligtende snak om forløbet.

Dagtilbuddene har mulighed for at inddrage sundhedsplejen i rekrutterings-

processen, dersom de vurderer, at det er relevant. Lederne og pædagogerne

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

vurderer, evt. med sparring fra Praksiskonsulenterne, om familierne er i mål-

gruppen, og hvis der er for mange familier, vurderer de også, hvem der skal

have indsatsen. Det vurderes endvidere, om de evt. skal tilbydes andre ind-

satser i stedet for.

Det, der har fungeret bedst, har været, at dagtilbuddene har kontaktet familier

direkte og fortalt dem om projektet og forløbet. Efterfølgende har de holdt en

LØFT-samtale

, og familien har skullet tage stilling til, om de gerne ville være

med eller ej.

Indsatsens kerneelementer

Hver deltagende familie skulle opstille ønskede mål for egen udvikling gennem

deltagelse i indsatsen. LØFT-metoden bruges til at støtte familierne i opstilling

af målene, og LØFT-skemaet er gennemgående i hele indsatsen.

Overordnet set er det indsatsens formål at sikre en tidligere og mere målrettet

forebyggende indsats og et nært og systematisk samarbejde mellem familier

og dagtilbud. Indsatsen skal sikre, at børn i udsatte positioner får de samme

muligheder for at trives, udvikle og lære som andre børn ud fra deres forud-

sætninger.

Det er endvidere et mål, at indsatsen styrker forældresamarbejdet, tidlig op-

sporing og arbejdet med børn i udsatte positioner.

Endelig ønskes der gennem indsatsen at styrke det tværfaglige samarbejde

med børn og familier i udsatte positioner og herigennem medvirke til, at kom-

munen bliver dygtigere til tidlig rettidig indsats over for disse familier.

Konkrete tegn på forandringer:

Forældrene oplever, at de har de nødvendige kompetencer og værk-

tøjer til at støtte deres barns udvikling og trivsel i hjemmet

Forældrene oplever, at deres forældrerolle er styrket, og de har mu-

lighed for at rammesætte den hverdag, de ønsker at have

Barnet udvikler sig alderssvarende og trives i dagtilbuddet

Dagtilbuddet er opmærksomme på og har en procedure for tidlig op-

sporing.

Af konkrete aktiviteter, som hjemmepædagogerne har udført, kan nævnes

hjemmebesøg hver fjortende dag i en time med fokus på familiens muligheder

LØFT står for

Løsningsfokuseret tilgang

og er en tilgang, hvor der fokuseres på ressourcer frem for

begrænsninger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

for forandring. En pædagog kommer ud i familiens hjem med fokus på foran-

dring. Her tales om, hvad der er sket siden sidst, og hvad skal der ske ind til

næste besøg.

Organisering af indsatsen

Indsatsen er forankret i Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt. Projekt-

gruppen består af to konsulenter i dagtilbud, en hjemmepædagog og to dagtil-

budsledere. Projektleder er en af konsulenterne i Center for Dagtilbud, Skoler,

Fritid og Idræt.

Hjemmepædagogerne er ansat i dagtilbuddene og samarbejder i det daglige

med den nærmeste leder om indsatsen. Hjemmepædagogen vil også samar-

bejde med øvrige kolleger på stuen. I de tilfælde, hvor hjemmepædagogen

ikke er tilknyttet barnets faste stue vil det være relevant at samarbejde med

barnets stuepersonale.

Dagtilbudslederens rolle er at tilrettelægge og understøtte den hjemmepæda-

gogiske indsats. I opstartsfasen har lederen også til opgave at – ved behov –

deltage i indledende møder med forældre. Det er dagtilbudslederens ansvar at

sørge for, at der er vikardækning i de timer, hvor hjemmepædagogen er fra-

værende fra stuen. Det er også lederens ansvar at sørge for, at indsatsen bli-

ver kendt blandt øvrige personaler i huset. Lederen skal give hjemmepædago-

gerne den faglige sparring og opbakning, de har brug for for at udøve rollen

som hjemmepædagog.

En dagtilbudsleder sidder i styregruppen, og to dagtilbudsledere sidder i pro-

jektgruppen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 5 Det hjemmepædagogiske forløb i

Københavns Kommune

Dette bilag indeholder de dele af Københavns Kommunes indsatsbeskrivelse,

der vedrører kommunespecifikke beskrivelser af målgruppen, opsporing og re-

kruttering af familier i målgruppen, forløbets kerneelementer og organisering

af indsatsen.

Købehavns Kommune har valgt at kalde det hjemmepædagogiske forløb for

Familiepædagogisk Tilbud (FPT).

Målgruppe

Den hjemmepædagogiske indsats er målrettet børn i alderen 0-36 måneder.

Målgruppen er familier, der umiddelbart har et godt fundament, og som grund-

læggende kan imødekomme barnets behov for omsorg, men som i en periode

opleves at være udfordrede på at kunne sætte disse ressourcer i spil. Mål-

gruppens problemstilling er karakteriseret ved:



lav kompleksitet

at være konkret og afgrænset i forhold til karakter og tyngde

at barnets eller familiens forudsætninger kan danne fundament for en

indsats af forebyggende karakter.

I Københavns Kommune er der fokus på familier, som er slået ud af kurs efter

fødslen, familier med brug for støtte til at skabe et udviklende hjemmelærings-

miljø og/eller har brug for støtte i overgangen eller samarbejdet med dagtil-

bud, herunder også forældre, der har brug for hjælp og støtte til at opdrage

deres barn i et samfund, som er anderledes end det, de selv kommer fra.

Opsporing og rekruttering af familier i målgruppen

Sundhedsplejen arbejder med tidlig systematisk opsporing og kan herigennem

identificere familier med behov for forældrevejledning. Dagtilbud kan også

identificere børn og familier i udsatte positioner, som ville have glæde af til-

buddet. Det samme gælder øvrige medarbejdere i Valby/Vesterbro/Kgs. Eng-

haves tværfaglige supportfunktion (støttepædagoger, tale-/hørelærere og

psykologer).

Kommunen oplever ligeledes, at familierne ”opsporer hinanden”, fortæller hin-

anden om deres oplevelser med et Familiepædagogisk Tilbud (FPT), og heref-

ter kontakter familien egen sundhedsplejerske for at høre, om de også kan få

et forløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Der er blevet gjort en række tiltag i forhold til at udbrede information om pro-

jektet til diverse fagpersoner for at gøre det klart, hvilke familier man skal have

øje for. Det gælder både dagtilbudssocialrådgivere, klyngeledere og pædago-

giske ledere. Københavns Kommune har haft for øje at afholde flere præsenta-

tioner for pædagogiske ledere for at sikre, at det hjemmepædagogiske forløbs

relevans og fokus bevares i institutionerne. Derudover har man løbende givet

en præsentation af projektet til nyansatte kollegaer, herunder information om

henvisningsmuligheder. Ydermere er familier blevet rekrutteret gennem en ek-

sisterende indsats kaldet Opsøgende Forældresamarbejde (OFS)

. Indsatsen

er slutteligt blevet formidlet til Bydelsmødre, som har kunnet henvise familier

til forløbet.

Familierne bliver helt konkret visiteret ved hjemmebesøg, primært af sund-

hedsplejersken, som oftest ved, at der gives behovsbesøg til familien. Det kan

også være i forbindelse med hjemmebesøg, hvis barnet ikke er opskrevet til

dagtilbud (gennem indsatsen OFS). Pædagoger eller andre medarbejdere i

dagtilbud eller fra tværfaglig support i dagtilbud kan også identificere et barn.

Inden det præsenteres for familien, drøftes familien anonymt med teamle-

der/tovholder i tilbuddet, om det kunne være en mulighed for dem at modtage

Familievejledning under ”tidlig indsats” (Familievejledning består af to tilbud;

En God Familiestart (EGF

) eller Familiepædagogisk Tilbud (FPT)). Der skrives

henvisning, og henvisningen sendes til visitationspostkasse med samtykke fra

forældrene. Henvisningen til de to familievejledningsindsatser går gennem en

fælles visitation. I visitationsteamet sidder både repræsentanter fra Børne- og

Ungdomsforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge, dvs. sundhedsplejer-

sker, støttepædagoger, psykologer og familierådgivere. Der visiteres for,

hvilke tilbud, familien skal tilbydes. De mere komplekse familier visiteres til

EGF, og de lavkomplekse familier visiteres til Familiepædagogisk Tilbud, da

ressourcestærke forældre oftere bedre kan reflektere over egne udfordringer

og være med til at udvikle handleplaner. Familiepædagogisk Tilbud har skabt

øget fokus på sårbarhed i ressourcestærke familier. Ressourcestærke familier

rækker i højere grad selv ud til dagtilbuddene, modsat klassisk udsatte fami-

lier. Når familien er visiteret, gives besked til henviser, og familien kontaktes.

Familierne registreres i et internt henvisningsskema. Den fælles visitering i Fa-

Opsøgende forældresamarbejde et en målrettet indsats mod de familier, der ikke har skrevet deres

barn op til dagtilbud og/eller mod de forældre, som har brug for vejledning i forhold til at under-

støtte og stimulere deres barns udvikling i hjemmet. Opsporingen sker enten ved, at sundhedsple-

jersken ved hjemmebesøg erfarer, at barnet ikke er skrevet op, eller ved at familien fremgår af en

liste, som trækkes månedligt over de børn, der ikke er skrevet op til dagtilbud.

Disse familier tilbydes hjemmebesøg af en støttepædagog og en sundhedsplejerske. Formålet er at

vejlede og motivere forældrene om opskrivning til dagtilbud samt understøttelse af læringsmiljøet.

De kan også sammen med familien besøge en daginstitution.

EGF er et vejledningsforløb for gravide og familier med børn 0-2 år. Indsatsen foregår hjemme hos fa-

milien, og forløbet strækker sig typisk over 8-10 hjemmebesøg. I hjemmebesøgene arbejdes der

med de samspil og udfordringer, der udfolder sig i hjemmet. Meget af vejledningen vil være rettet

mod at støtte forældrene og deres forældrekompetencer med henblik på at skabe en god og tryg

tilknytning samt stabile relations- og samspilsmønstre mellem barnet og forældrene. Indsatsen va-

retages af et tværfagligt sammensat team bestående af støttepædagoger, sundhedsplejersker,

psykologer og socialrådgivere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

milievejledning skal gøre det enkelt og nemt for mono- og tværfaglige kolle-

gaer at henvise til indsatserne. Kommunen er blevet opmærksom på at få ud-

dybende beskrivelser af familierne og deres baggrund forud for visitationen,

fordi man oplevede at rekruttere for komplekse familier.

Der er blevet udarbejdet en pjece, som skal bidrage til at gøre det nemmere

for andre kollegaer at opspore og udbrede kendskabet til tilbuddet.

For at øge opsporingen af familier samt lette henvisningsproceduren har Kø-

benhavns Kommunes team fra Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave redigeret i pje-

cen, så den dækker begge familievejledningstilbud. Folderen fungerer både

som information og inspiration til fagpersoner, ledere, pædagogiske medarbej-

dere og forældrene. Den pædagogiske leder kan henvende sig direkte til en

fra teamet omkring familievejledning i forhold til sparring om en potentiel fami-

lie til vejledningstilbuddet. Endvidere kan han/hun ved opsporing af potentielle

familier i målgruppen, såfremt familien har ressourcerne til det, opfordre til, at

familien selv tager kontakt til en fra det Familiepædagogiske Tilbud. Hvis det

her vurderes, at familien er i målgruppen, sendes henvisningsskema og sam-

tykke til familien, så de selv kan beskrive deres udfordringer og ønsker til for-

løbet.

Indsatsens kerneelementer

Indsatsens mål afklares med den individuelle familie. Som udgangspunkt ar-

bejdes der med en samarbejdsaftale, hvor forældrenes perspektiver og res-

sourcer er i fokus. Denne samskabende form er central for at skabe inddra-

gelse og i sidste ende forandring. Her beskriver familien, hvad de ønsker skal

ske, og hvilke tegn på forandringer de håber at se. Samarbejdsaftalen bruges

som redskab i det videre forløb og til justering af forløbet, så man opnår den

ønskede forandring. Projektets faglige fundament til at lave disse målsætnin-

ger, samarbejdsaftaler og vejledning er Den Løsningsfokuserede Tilgang

(LØFT). For at tydeliggøre dette over for familie og henviser har kommunen ef-

ter opstart i efteråret 2020 revideret i henvisningsskemaet, så der i henvisnin-

gen skal beskrives: ”Hvordan forstår forældrene deres aktuelle situation?

Hvad håber de kan blive anderledes? Hvad vurderer henviser, at der er vigtigt

at være opmærksom på i det fremadrettede samarbejde med familien?”.

Når der skal laves konkrete aktiviteter med familierne, kan der gribes til føl-

gende metoder eller værktøjer:



Greb fra Marte Meo, hvor der anvendes videooptagelser af samværssi-

tuationer, der gør det nemmere at gå på opdagelse med forældrene og

”få øje på barnet”.

Forældre på alle strenge: filmklip med temaer om søvn, struktur, sanser

m.m. vises under hjemmebesøgene. Der bruges sanseposer og

theraplay-lege, da det vurderes, at aktiviteterne fører til reel forandring.



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–



Kuffert til leg og læring: Kufferten indeholder bøger, legetøj, motorikkort

samt beskrivelser af sprogudvikling og hverdagen i vuggestuen. Kuffer-

ten kan være med til at oversætte, hvordan leg og læring forstås i en

pædagogisk dansk kontekst. Helt konkret bruges den i hjemmebesøget

ved, at støttepædagogen/sundhedsplejersken sætter sig på gulvet, åb-

ner kufferten og fortæller forældre, hvad der er i den. Der tages ud-

gangspunkt i barnets initiativ og følger dette. Som fagperson stiller man

sig bagved i starten af aktiviteten.

Sansemotoriske fokuspunkter og udvikling, styrke og kontaktlege, san-

semotorik og inspirationslege.

Sanseregulering/sanseintegration, affektregulering og low arousal.



Flere i teamet har haft fokus på at booke statusmøder med dagtilbuddet tidligt

i forløbet, og erfaringen er, at både familie og dagtilbud er glade for møderne,

da begge parter hermed har mulighed for at få indsigt i, hvad der fungerer

godt for barnet i hhv. hjem og dagtilbud.

Endvidere arbejdes med den styrkede læreplan i familierne. Der har været af-

holdt en kompetenceudviklingsdag med fokus på seks læreplanstemaer. Der

blev drøftet, hvordan det Familiepædagogiske Tilbud kan hæftes op på den

styrkede læreplans temaer, og hvordan de kan bringes i spil. Hjemmepædago-

gerne beskriver, hvordan de helt naturligt arbejder med de seks læreplanste-

maer på mikroplan i familierne.

Organisering af indsatsen

Den Familiepædagogiske Indsats er forankret i Børne-og Ungdomsforvaltnin-

gen, område Vesterbro/Valby/Kgs. Enghave.

Hjemmepædagogfunktionen udgøres af seks medarbejdere (fire støttepæda-

goger og to sundhedsplejersker) i Familiepædagogisk Tilbud svarende til to

årsværk. En af medarbejderne (en sundhedsplejerske) varetager projektledel-

sen.

Medarbejdere i det Familiepædagogiske Tilbud refererer til teamleder i sund-

hedsplejen om opgaver i indsatsen. Støttepædagogerne refererer rent perso-

naleledelsesmæssigt til teamleder for støttepædagoger og kompetencepæda-

goger. Støttepædagoger og sundhedsplejerske har deres base i forvaltningen,

men har tæt samarbejde med dagtilbud. For støttepædagogernes tilfælde har

de udgående funktion med støtte og vejledningsopgaver til personalet i dagtil-

bud vedrørende enkelte børn eller grupper af børn. Sundhedsplejersken har

som oftest vejledning og samarbejde med forældre, der er startet i dagtilbud,

eller som har brug for støtte i overgangen fra hjem til dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Medarbejderne er ansat mellem 10 og 16 timer om ugen til at varetage opga-

ver i tilbuddet. Efter omstrukturering af timer, og da flere af hjemmepædago-

gerne også er med i Opsøgende Forældresamarbejde (OFS), er der blevet om-

lagt nogle timer, som samlet set giver samme antal besøgstimer, men ligele-

des giver en mulighed for at opspore potentielle målgruppefamilier og tilbyde

dem et længere forløb (konverteres da til Familiepædagogisk Tilbud), end de

oprindelige 2-3 besøg, som ligger i rammen for OFS.

Klyngeledere og pædagogiske ledere involveres ved, at tilbuddet præsenteres

og drøftes på klyngeledermøder og ledermøder i dagtilbud. Områdeledelsen

(forvaltningen) orienteres løbende ved statusmøder fire gange årligt.

Det Familiepædagogiske Tilbud præsenteres i dagtilbud, og det er en mulig-

hed med tæt samarbejde omkring en familie. Dagtilbudsledere kan henvise til

tilbuddet. Den pædagogiske leder har ansvaret for, i samarbejde med sit per-

sonale, at opspore familier, som er i målgruppen for indsatserne. De kan,

efter

drøftelse med en hjemmepædagog eller en anden fra familievejledningstea-

met, oplyse om muligheden for henvisning til familievejledning sammen med

familien. Det er den pædagogiske leder, der sammen med familien udfylder

henvisningen og får underskrevet samtykke.

Der er større efterspørgsel og interesse i projektet fra de pædagogiske ledere,

som sidder i de tre udvalgte klynger, projektet har opsøgt, og som er blevet

yderligere introduceret for Familiepædagogisk Tilbud, idet de potentielt har

flere børn i deres institutioner, der matcher projektets målgruppe.

Familierne modtager hjemmebesøg af ca. 1�½ times varighed ca. hver fjortende

dag. Der kan være undtagelser både i forhold til hyppigere besøg samt kor-

tere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 6 Det hjemmepædagogiske forløb i

Svendborg Kommune

Dette bilag indeholder de dele af Svendborg Kommunes indsatsbeskrivelse,

der vedrører kommunespecifikke beskrivelser af målgruppen, opsporing og re-

kruttering af familier i målgruppen, forløbets kerneelementer og organisering

af indsatsen.

Målgruppe

Svendborg Kommune søgte projektet for at få mulighed for at udbrede en ek-

sisterende indsats, Vuggestueprojektet, til hele kommunen. Kommunen blev

løbende klar over, at de to projekters målgrupper adskilte sig fra hinanden.

Vuggestueprojektet adskiller sig ved at have højere grad af kompleksitet, ved

at være målrettet gravide og børnehavebørn, og ved, at det kan vare længere

end 40 uger.

Hjemmepædagogindsatser kan forebygge, at et barn fra en sårbar familie kan

komme i en udsat position. Målgruppen er familier i sårbare situationer, som

skaber midlertidig bekymring for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

De konkrete problematikker i familierne kan være:



Midlertidig sårbarhed hos en af forældrene, som kræver støtte

En uregulerethed hos et barn, hvor forældrene behøver sparring omkring

normer og opdragelse i hjemmet

Bekymring om et barns fx sproglige udvikling, hvor hjemmelæringsmil-

jøet styrkes.



Opsporing og rekruttering af familier i målgruppen

Rekruttering af familier sker primært gennem sundhedsplejen, men forekom-

mer også blandt fagpersoner i dagtilbud.

Rekrutteringen foregår konkret ved, at sundhedsplejerskerne under hjemme-

søg kan fortælle forældrene om indsatsen, såfremt sundhedsplejen vurderer,

at dette kunne være relevant. Sundhedsplejerske eller dagtilbudspersonale

kontakter herefter en områdeleder, der også er tovholder for projektet, og

som står for visiteringen. Områdelederen arrangerer et møde med familien og

den hjemmepædagog, som hun vurderer vil matche familien bedst. Til det før-

ste møde gennemgås den hjemmepædagogiske folder, og der informeres ge-

nerelt om indsatsens form. Dernæst planlægges det første besøg af hjemme-

pædagogen i familien inden for de næste 14 dage efter mødet.

100

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Kendskabet til projektet er blevet udbredt via en pjece, målrettet til både per-

sonale og forældre. PPR i kommunen samt udvidet sundhedspleje er også be-

kendt med indsatsen og kan benytte pjecen i formidlingen. Pjecen har været

med til at specificere målgruppen, og de fagpersoner, der har opsporet fami-

lier, har i højere grad fundet de rette til hjemmepædagogprojektet. Fasthol-

delse af familier kræver motivation hos forældrene, og at der opnås en fælles

forståelse for familiens udfordringer. Dette kræver løbende afstemning med

forældrene.

Indsatsens kerneelementer

Svendborg Kommune har haft en målsætning om, at flere børn vurderes al-

derssvarende i deres udvikling. For at opnå disse resultater har hjemmepæda-

gogernes arbejde været rettet til forældrene, således at man har efterstræbt

at skabe vedvarende forandring i hjemmet. De specifikke målsætninger har

været lavet med udgangspunkt i forældrenes egne ønsker for forandring.

Overordnet set har hjemmepædagogernes arbejde omhandlet følgende:



At forældrene har lært handlingsændringer, som kommer børnene til

gode, således at børnene bliver mødt på deres udækkede behov i den

konkrete sårbare periode. Der er bl.a. blevet arbejdet med, at forældre

har opnået højere bevidsthed om, hvordan deres handlinger og sprog

påvirker deres barn, samt at forældrene har trænet at spejle og forstå

barnets signaler.

Forældrene er hjulpet til at kunne sætte ord på deres behov. Det forven-

tes, at forældrene lærer at tage stilling til, hvilke værdier de selv anser

som vigtige i deres børns liv og at kunne afstemme forventninger til sig

selv og familien.

At skabe rammer omkring dagligdagen. Det har bl.a. omhandlet rådgiv-

ning om kost, legeaktiviteter samt gode rytmer og rutiner. Derudover er

forældre blevet hjulpet til at kunne forestille sig, hvordan deres fremtid

skal se ud og planlægges. Ved eksempelvis psykisk sårbarhed kan

hjemmepædagogen bevidstgøre om og samtidig vejlede om, hvad der

skal ske, hvis en forælder bliver psykisk dårlig igen.

At forældrene har opnået højere selvsikkerhed i forældrerollen, og at

usikkerheder er mindsket, således at dette afspejles i forældrestilen.

At forældrene kan få øje på, at der er sket en positiv udvikling – selv små

tegn – og lærer at se efter små tegn.

Derudover har en målsætning været at brobygge mellem familie og insti-

tution, ved at hjemmepædagogerne støtter overgangen til institution.

Hjemmepædagogerne kan desuden være behjælpelige i samarbejds- og

kommunikationsudfordringer mellem daginstitution og forældre med an-

den etnisk baggrund. Der kan opstå bekymringer via kommunikative

misforståelser eller visse fordomme om forældrestil og manglende for-

ældrekompetencer hos personalet i dagtilbud. Hjemmepædagogens



101

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

rolle i dette er at afværge bekymringer fra dagtilbuddets side eller for-

klare de reelle udfordringer i familien. Samtidig støtter hjemmepædago-

gen op om forældrene i møder med dagtilbud. Forældrene opnår et mere

positivt syn og en bedre kommunikation med daginstitutionen og bl.a.

herved et øget selvværd i forældrerollen.

En konkret aktivitet, som hjemmepædagogerne anbefaler, er walk and talk

med barnevognen mellem hjemmepædagog og forældre for at opnå den min-

dre intense oplevelse af de svære spørgsmål og samtaler med forældrene.

Hjemmepædagogerne følger forældrene og går ikke for hurtigt til værks, men

bruger tid på at få en relation til forældrene og skabe en tryghed i relationen.

Organisering af forløbet

Indsatsen er forankret i Børne- og Ungeudvalget. Projektgruppen består af en

tovholder i forvaltningen samt to dagtilbudsledere. Styregruppen består af

dagtilbudsleder, tovholder i forvaltningen og områdeleder.

Hjemmepædagogerne er ansat som en del af normeringen i dagtilbuddene og

arbejder således tæt sammen med de pædagogiske medarbejdere. Der er i

Svendborg Kommune et ressourcekorps på i alt 12 ressourcepædagoger, der

er, eller har været, tilknyttet det hjemmepædagogiske forløb siden 2019. Ople-

velsen er, at det er fordrende for samarbejdet med dagtilbuddet, at disse res-

sourcepædagoger er kendt i dagtilbuddene. De 12 ressourcepædagoger er

ansat decentralt under 2 områdeledere. Ved indsatsens start blev der opret-

tet, hvad der svarer til 2 fuldtidsstillinger, som deles mellem de 12 ressource-

pædagoger i kommunen. Da pædagogerne derfor også har andre opgaver i

dagtilbud, er det varierende, hvor mange timer de har til rådighed til de hjem-

mepædagogiske forløb.

Områdeledelsen er i Svendborg Kommune fordelt i fem områder. Hvert om-

råde har en dagtilbudsleder, som er leder for de pædagogiske teamledere i

områdets børnehuse, og derudover har de en dagtilbudsleder for de pædago-

giske teamledere i dagplejen. To af disse dagtilbudsledere sidder også i pro-

jektgruppen, og den ene har ansvar for visitering af familier.

Kommunen har ingen specialinstitutioner. Alle børn er i almene dagtilbud på

ressourcepladser eller fleks-ressourcepladser. Ressourcepædagogerne arbej-

der dagligt sammen med de pædagogiske medarbejdere i børnehusene og i

dagplejegruppen, hvor de også har en særlig opgave med at kvalificere arbej-

det med børn i sårbare eller udsatte positioner, skabe gode rutiner og pæda-

gogik i tæt samarbejde med de pædagogiske medarbejdere og den pædago-

giske teamleder.

102

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 7 Det hjemmepædagogiske forløb i Thisted

Kommune

Dette bilag indeholder de dele af Thisted Kommunes indsatsbeskrivelse, der

vedrører kommunespecifikke beskrivelser af målgruppen, opsporing og rekrut-

tering af familier i målgruppen, forløbets kerneelementer og organisering af

indsatsen.

Målgruppe

Den hjemmepædagogiske indsats er målrettet børn i alderen 0-36 måneder.

Målgruppen er familier, der umiddelbart har et godt fundament, og som grund-

læggende kan imødekomme barnets behov for omsorg, men som i en periode

opleves at være udfordrede på at kunne sætte disse ressourcer i spil. Mål-

gruppens problemstilling er karakteriseret ved:



lav kompleksitet

at være konkret og afgrænset i forhold til karakter og tyngde

at barnets eller familiens forudsætninger kan danne fundament for en

indsats af forebyggende karakter.

Thisted Kommune har i få tilfælde valgt at beholde en familie i et forløb,

selvom et barn er blevet 3 år. Det skyldes, at nogle forældre bruger tid på at

tage tilløb til at tage imod tilbuddet, og dermed er nogle forløb startet op en

smule sent i forhold til, hvilke udfordringer der skulle arbejdes med.

Det har også vist sig, at det, man i nogle familier troede handlede om barnets

trivsel, mere handler om, at forældrene ikke har det godt, er uenige om opdra-

gelse, er psykisk syge, er unge mødre, og at børnene viser symptomer på for-

ældrenes udfordringer i livet.

Opsporing og rekruttering af familier i målgruppen

Der er forskellige aktører, der indgår i opsporingsprocessen. Heriblandt kan

nævnes sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og dagtilbudsledere, pæ-

dagogiske konsulenter, tandplejere, hjemmepædagogerne samt forældrene

selv.

Rekrutteringen sker helt konkret gennem dialog med institutioner eller dagple-

jere, videregivet fra sundhedsplejen, pædagogiske konsulenter eller egne for-

ældrehenvendelser. Alle fagpersoner har fået udleveret materiale, og alle har

haft møder med de to hjemmepædagoger. Der er via Aula, Facebook og kom-

munens hjemmeside delt information med forældre. Plakater opsættes, når

hjemmepædagogerne er i institutionerne, men ikke hos dagplejerne. Flyeren

103

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

udleveres systematisk af sundhedsplejerskerne til familier, når deres besøg

afsluttes efter 8 måneder.

Det fungerer godt, når hjemmepædagogerne er synlige i dagtilbud. Hjemme-

pædagogerne deltager desuden i diverse forældremøder i vuggestuerne og i

dagplejen. På nogle møder har de holdt oplæg.

Derudover er der lavet forskellige tiltag, som kan være medvirkende til at få

rekrutteret flere familier, og måske tidligere end ellers. Der er udarbejdet en

søvnfolder sammen med sundhedsplejen, en film med fokus på familiens ople-

velse af samarbejdet med en hjemmepædagog samt en visualisering af, hvor-

dan hjemmepædagogerne arbejder i praksis. Der er også skrevet en artikel

med fokus på forældreoplevelser af det at have et hjemmepædagogisk forløb.

Kommunen har ønsket at nå bredere ud og gøre tilbuddet tilgængeligt for fa-

milier, der ikke har børn indskrevet i dagtilbud. Der er derfor blevet lagt flyers

ved Homestarts personale (en frivillig organisation, der tilbyder hjælp til små-

børnsfamilier). Desuden laves en hjemmeside, som skal få opmærksomhed

gennem Facebook-opslag. Som projektet er skredet frem, har ”mund til mund”

effekten spredt sig, hvor familier har hørt, at andre familier haft gavn af forlø-

bet, hvorefter de selv har kontaktet hjemmepædagogerne.

Indsatsens kerneelementer

Kommunens målsætninger med det hjemmepædagogiske forløb er:



Større samhørighed i familien (ofte er mor og far ikke enige)

Bedre brobygning mellem familie og dagtilbud (vi arbejder alle for det

bedste for barnet)

Ingen fejlfinding, men fokus på trivsel og de få skub, anerkendelse og

tryghed, som dette hjemmepædagogiske forløb giver

Tidlig indsats og opsporing – færre problematikker senere i livet. Det er

godt for barnet, når forældrene skubbes i anden retning. De tør måske

bruge ”systemet” igen og ved, at det ikke er farligt, men gavnligt for fa-

miliens og dermed barnets trivsel.



Der har været mere fokus på overgang fra hjem til dagtilbud, og man er blevet

bevidst om vigtigheden af forældresamarbejdet. Dette ses i et samarbejde

med sundhedsplejen, som har afsluttende samtaler med familien, når barnet er

8 måneder. Hjemmepædagogerne skal være medskabere til at bygge bro til

dagtilbud gennem trivselssamtaler, hvor de er en del af samtalen, men også

hvor hjemmepædagogen har synliggjort vigtigheden i de daglige samtaler

mellem personale og forældre vedr. barnets trivsel og udvikling.

104

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Hjemmepædagogerne ser deres arbejde som meningsfuldt og har samtaler

med forældre og personale, observerer barnet og samspillet med forældrene.

Faglige metoder og viden tages i brug, og der arbejdes med de individuelle

mål ved hver familie. Indsatsens aktiviteter med en familie kan se ud på mange

måder:



Ved nogle familier bruges de fleste hjemmebesøg på at samtale og have

dialog omkring de udfordringer, der er.

Ved andre familier er det en vekselvirkning mellem dialog med forældre

samt eksempelvis eftermiddage med barnet, så der kan gives konkrete

råd om det samspil, man ser.

Ligeledes har en hjemmepædagog fungeret som tovholder i et sprog-

projekt i en vuggestue, hvor der var sproglige udfordringer ved et barn.

Hjemmepædagogen har kunnet videreformidle til forældrene, hvad der

virker for barnet.

Ved alle former for aktiviteter med familierne inddrages dagtilbud. Øn-

sket er altid at have set barnet i praksis, i dagpleje eller vuggestue og

høre fagpersonalets besyv vedrørende barnets trivsel.

Hjemmepædagogerne bruger metoden SOS (Signs of Safety), når de

samtaler med familierne om barnet. Yderligere arbejder hjemmepæda-

gogerne med fokuspunkter, som er delmål, for at nå det endelige mål,

som er beskrevet i SOS.



Generelt kigges der på det hele barn og den kontekst, det befinder sig i, og

derudfra laves et forløb med de rammer, det kræver.

Thisted Kommune tror på, at den viden, forældrene får via institution, sund-

hedspleje etc. udelukkende virker, når det også bæres med ind i hjemmet. Det

kan hjemmepædagogerne understøtte, idet de er, hvor udfordringerne er. De

er der netop, når det bliver svært i familien. De er netop der, hvor man praktisk

kan vise og guide i situationen. Ydermere kan de komme gentagne gange, så

de kan understøtte, at der bliver etableret nye vaner.

Organisering af indsatsen

Indsatsen er forankret i Børne- og Familieforvaltningen under Dagtilbud. Pro-

jektgruppen består af en tovholder i forvaltningen samt to hjemmepædagoger.

Hjemmepædagogerne er forankret i Dagtilbud i forvaltningen. En hjemmepæ-

dagog har primært haft ansvaret for dagplejen, mens den anden primært har

haft ansvaret for vuggestuerne. Begge hjemmepædagoger har kunnet træde

til i den andens ”område”, når der har været behov for det.

105

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Hjemmepædagogerne er ansat på fuldtid udelukkende til denne opgave. Der

er 128 dagplejere og 8 institutioner, og deres primære opgaver ud over hjem-

mebesøgene er at være synlig i dagligdagen i dagtilbuddene, være opsø-

gende, have dialog med mulige samarbejdspartnere og kommunikationsafde-

lingen, der skal udbringe et godt og brugbart koncept. Hjemmepædagogerne

skal ikke være støtte for dagtilbud eller indgå som sådan i daglig praksis – de

kan deltage i praksis med opsporing for øje eller kvalificering af deres egen

indsats.

Dagtilbudslederne følger sagerne tæt, er med til at danne bro, til at skabe re-

lationer, til at fortælle den gode historie og de gode erfaringer, som de efter-

hånden har samt for at forankre projektet.

Thisted Kommune har et ønske om, at hjemmepædagogerne bliver en fast in-

tegreret del af kommunens tilbud for børn og familier. Kommunens antagelse

er, at det opsporende arbejde på sigt vil kunne føre til færre underretninger.

106

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

Bilag 8 Spørgeskema til forældre

Kære forælder

Tak, fordi du tager dig tid til at besvare spørgsmålene om dine oplevelser med

at have en hjemmepædagog. Dine oplevelser er vigtige for vores viden om

forløbet.

Det tager ca. 3-5 minutter at svare på spørgsmålene. Hvis du lukker ned for

spørgeskemaet undervejs, kan du ikke tilgå dine svar igen, men skal starte

forfra. Det er derfor en god idé, at du besvarer alle spørgsmål på én gang.

Spørgsmålene handler henholdsvis om dit barns/dine børns udvikling og ud-

viklingen i familien som helhed.

Først vil vi gerne have dig til at svare på nogle få spørgsmål om dig og din fa-

milie.

1. Er du? (far/mor/anden relation, beskriv: _____________ (mulighed for at indta-

ste selv))

2. Bor du alene med dit barn/dine børn? (ja/nej)

3. Hvor mange børn havde du ved opstart med hjemmepædagogen i alderen

0-2 år (op til 36 måneder)? (1/2/3/4/5/6)

De følgende spørgsmål vedrører kun dette barns/disse børns udvikling.

4. Gik dit barn i dagtilbud (dagpleje, vuggestue, integreret institution), da fa-

milien blev tilknyttet en hjemmepædagog? (ja/nej)

[Spørgsmålet stilles specifikt til hvert barn i familien, som er i målgruppen 0-2

år]

De følgende spørgsmål handler om, hvilke forandringer du har oplevet i din fa-

milie efter jeres forløb med en hjemmepædagog.

5. Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har bidraget til en

positiv udvikling for dit barn? (meget enig/enig/hverken enig eller uenig/uenig/

meget uenig/ved ikke)

[Spørgsmålet stilles specifikt til hvert barn i familien, som er i målgruppen 0-2

år]

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–

6. Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har styrket relatio-

nen mellem dig og dit barn? (meget enig/enig/hverken enig eller uenig/uenig/

meget uenig/ved ikke)

[Spørgsmålet stilles specifikt til hvert barn i familien, som er i målgruppen 0-2

år]

7. Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har bidraget til

bedre rammer i jeres familie? (meget enig/enig/hverken enig eller

uenig/uenig/meget uenig/ved ikke)

Filter: hvis der er svaret ”ja” til, at barnet gik i dagtilbud ved opstart:

8. Hvor enig er du i, at tilknytningen af en hjemmepædagog har forbedret dit

samarbejde med dit barns dagtilbud? (meget enig/enig/hverken enig eller

uenig/uenig/meget uenig/ved ikke)

[Spørgsmålet stilles specifikt til hvert af familiens børn i målgruppen 0-2 år,

som gik i dagtilbud ved opstart med hjemmepædagog]

9. På en skala fra 1-10, hvor 10 er mest positivt, hvordan vurderer du det for-

løb, du og din familie har haft med hjemmepædagogen? (Skala fra 1-10)

10. Hvis du ønsker at uddybe dine svar eller beskrive andre forhold af betyd-

ning vedrørende jeres forløb med hjemmepædagogen, har du mulighed for det

her: (åben svarkategori med stort kommentarfelt)

Mange tak for din besvarelse!

108

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Orientering om offentliggørelse af Evalueringen af Hjemmepædagogiske forløb og erfaringsopsamlingen af Hjemmebaserede indsatser i civilsamfundet

–FORTROLIG–