BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 198
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 198

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og

forskellige andre love

(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, som

ændret ved som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i

lov nr. 209 af 5. marts 2019, § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, lov nr. 1542

af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 1544 af 12. december 2023 og § 2 i lov

nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »understøttende undervisning, jf. § 16 a« til:

»undervisningstid efter § 16 a«.

§ 3, stk. 5,

ændres »understøttende undervisning« til: »undervisningstid

efter § 16 a«.

§ 3 a

indsættes som

3. pkt.:

»Støtte efter 1. pkt. kan gives individuelt til den enkelte elev med behov

herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klassen.«

§ 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

ændres »skal« til: »kan«.

§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,

ændres »1.-9.« til: »2.-9.«.

§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e,

ændres »5.-9.« til: »6.-9.«.

§ 5, stk. 2, nr. 2, litra c,

ændres »1.-9.« til: »2.-9.«.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter nr. 8:

»9) Teknologiforståelse.«

Nr. 9-12 bliver herefter nr. 10-13.

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »musik«: », teknologiforståelse«.

10.

§ 9, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i praktik i fem dage.«

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 198: Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

11.

§ 9, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge

valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8. Der skal

ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 tilbydes eleverne valgfag i et omfang

svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«

12.

§ 9, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

13.

§ 9, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »nr. 9« til: »nr. 10«,

efter »musik« indsættes: », teknologiforståelse« og »nr. 4, 8 og 10« ændres

til: »4, 8-9 og 11«.

14.

§ 9

indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 7, som nye stykker:

»Stk. 8.

På 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes mindst et af valgfa-

gene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design og mad-

kundskab, jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7

og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Stk. 9.

På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge

valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8.

Stk. 10.

Der skal ud over valgfag efter stk. 7-9 tilbydes eleverne valgfag

i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klasse-

trin.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

15.

Efter

§ 9

indsættes:

»§ 9 a.

Kommunalbestyrelsen tilbyder juniormesterlæreordning til elever

på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte

at samle eleverne i en klasse.

Stk. 2.

Beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordning træffes af ele-

ven med forældrenes samtykke, jf. § 54. Hvis eleven ikke ønsker at fortsætte

i juniormesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter de almin-

delige regler.

Stk. 3.

Undervisningen i juniormesterlæreordningen i indtil fire femte-

dele af undervisningstiden omfatter fagene dansk og matematik. Skolens le-

der kan beslutte at give undervisning i andre fag, jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.

Stk. 4.

Undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik i en virksomhed

eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet ud-

dannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ung-

domsskolen i indtil to femtedele af undervisningstiden. Praktik og praktiske

UDKAST

undervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at understøtte folkesko-

lens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§

5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Stk. 5.

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin afholdes en

afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende perso-

nale om elevens erfaringer fra og læringsudbytte af praktik og praktiske un-

dervisningsforløb efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk.

4, kan deltage i samtalen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de ud-

dannelsesinstitutioner uden for den kommunale forvaltning, som er praktik-

steder for elever i juniormesterlære, jf. stk. 4. Finansieringen af de praktiske

undervisningsforløb er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den

pågældende uddannelsesinstitution. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med

praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesin-

stitutioner.

Stk. 7.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om juniormesterlæreordningen, herunder om tilmelding, deltagelse og fra-

melding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens indhold, krav

til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisningsforløb,

krav til praktikstedet, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og

virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mellem kommunalbe-

styrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb

samt om afsluttende evalueringssamtale.«

16.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ændres », inddeling i færdigheds- og vidensområ-

der, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelægges,

og regler om« til: »og om«.

17.

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »vejledende«: »færdigheds- og vidensom-

råder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelæg-

ges, og vejledende«.

18.

§ 10, stk. 3, 1.-3. pkt.,

ophæves.

19.

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om folkesko-

lens fagplaner og om formålet med undervisningen i folkeskolen og indhol-

det i folkeskolens fag m.v.«

20.

§ 11, stk. 3,

udgår »færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-

dervisningen skal tilrettelægges,«.

UDKAST

21.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om folke-

skolens fagplaner og om formålet med undervisningen i børnehaveklassen.«

22.

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og

6,« til »alle fag, jf. § 5, stk. 2, og i valgfag med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk.

3 og 7,«.

23.

§ 13, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

24.

§ 13, stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår »tillige«.

25.

§ 13, stk. 7, 3. pkt.,

der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 14, stk. 1-3 og

6« til: »§ 14, stk. 1-3 og 7«.

26.

§ 13, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår »den skriftlige

udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og«,

»stk. 6« ændres til: »stk. 5« og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.

27.

§ 14, stk. 1, nr. 7-10,

ophæves, og i stedet indsættes:

»7) Geografi, biologi og fysisk/kemi.«

Nr. 11 bliver herefter nr. 8.

28.

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »hvert af fagene« til: »faget«, og »engelsk

samt« udgår.

29.

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »to prøver« til: »en prøve«, »nr. 2-11«

ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden for fagblokken humanisti-

ske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.

30.

§ 14, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

31.

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »stk. 1 nævnte fag inden for den humani-

stiske fagblok, bortset fra dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8 nævnte fag«.

32.

§ 14, stk. 2, 5. pkt.,

ophæves.

33.

§ 14, stk. 3,

ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.

UDKAST

34.

§ 14

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger ele-

verne i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf.

stk. 2, 1. pkt. For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormester-

lære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, have op-

nået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik

i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afsluttende eva-

lueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gen-

nemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig

dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

35.

§ 14, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»For elever i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, kan eleverne ved afslut-

ningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til

folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og

3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5.«

36.

§ 14

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke:

»Stk. 8.

Børne- og undervisningsministeren offentliggør hvert år på Børne-

og Undervisningsministeriets hjemmeside prøveterminer, prøvedatoer og

prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af

prøvekarakterer.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.

37.

§ 14, stk. 7,

der bliver stk. 9, udgår »om tidspunktet for prøvernes af-

holdelse,«, og to steder ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

38.

§ 14 b, stk. 1, nr. 1,

ændres »1.110 timer« til: »1.030 timer«.

39.

§ 14 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7« til:

»et valgfag efter § 9, stk. 10«.

40.

§ 15

ophæves.

41.

§§ 16 a

16 b

affattes således:

»§ 16 a.

Undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, ud over det samlede årlige

minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, og pauser indgår i skolens timebank og

anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter fol-

keskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf.

§§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens tid.

UDKAST

Stk. 2.

Der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt

mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den al-

mindelige klasse.

§ 16 b.

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra skolens leder be-

slutte at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til det samlede årlige

minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, med henblik på skolens leders anvendelse

af ressourcerne i undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter for ele-

verne ud over undervisningen i fagene, kompetenceudvikling af det under-

visende personale eller undervisningsmaterialer, eller anvendelse til øget

åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i

et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen. Skolens leder indhen-

ter forud for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrelsen.«

42.

§§ 16 d

16 e

ophæves.

43.

§ 19 c, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Elever, der har afsluttet grundskolen i juniormesterlæreordning, jf. § 9

a, og som ikke har modtaget undervisning i engelsk i 8.-9. klasse, skal ikke

undervises i engelsk. Elever omfattet af 2. pkt. skal i stedet tilbydes under-

visning i andre fag eller aktiviteter fra den obligatoriske eller valgfrie del af

det 10.-klassetilbud eleven modtager undervisning i, jf. 1. pkt., stk. 3-5, §

19 d og § 19 j, stk. 3 og 4.«

44.

§ 19 d, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »5.-9.« til: »6.-9.«.

45.

§ 19 d, stk. 5,

udgår

og læseplaner«.

46.

§ 19 f, stk. 1,

ændres »9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk«

til: »9.-klasseprøver i dansk og matematik«.

47.

§ 19 f

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren offentliggør hvert år på

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside prøveterminer, prøveda-

toer og prøvetidspunkter for 10.-klasseprøverne samt frister for indberetning

af prøvekarakterer.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

48.

§ 19 f, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »tidspunktet for

prøvernes afholdelse,«.

UDKAST

49.

§ 19 f, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »dansk, matematik

og engelsk« til: »dansk og matematik«.

50.

§ 19 f, stk. 4,

ændres »§ 14, stk. 8« til: »§ 14, stk. 10«.

51.

§ 19 h, stk. 4. 1. pkt.,

ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 6 og 7«.

52.

§ 22, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.

53.

§ 26, stk. 4,

ændres »dagtilbud i henhold til lov om social service af

elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.« til: »særlige

dag- og klubtilbud m.v. i henhold til §§ 83 og 84 i barnets lov af undervis-

ningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.«

54.

§ 30

§ 30 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »understøttende undervisnings-

opgaver« til: »undervisningsopgaver efter § 16 a«.

55.

§ 36, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk. 7,«: »§ 9 a«.

56.

§ 40, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

57.

§ 40, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes efter »skolevæsen«: », som varetager

undervisning på 4.-10. klassetrin,«.

58.

§ 40 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En

forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i sam-

talen.«

59.

§ 42, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser i skolebestyrel-

sen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdoms-

uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.«

60.

§ 44, stk. 2, nr. 1,

ændres »understøttende undervisning« til: »under-

visningstid og ressourcer efter §§ 16 a og 16 b«.

61.

§ 44, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »hjem,«: » og digital kommunikation

i den forbindelse,«.

62.

§ 44, stk. 3,

affattes således:

UDKAST

»Stk. 3.

Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion

og bevægelse i undervisningen.«

Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.

63.

§ 44, stk. 8, 1. pkt.,

ophæves.

64.

§ 45, stk.

3, udgår »om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag«.

65.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar

2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og ved

§ 3 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »bestået«: »enten«, og efter »prøve«

indsættes: »eller folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf.

dog stk. 5,«.

§ 5

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

En ansøger, som opfylder betingelsen stk. 1, nr. 1, ved at have

bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, har ikke der-

ved adgang til eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

§3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 145 af februar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november

2023, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overens-

komst med en kommunalbestyrelse om at udbyde praktiske undervisnings-

forløb til elever i juniormesterlæreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«

§4

UDKAST

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni

2023, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

»6) Efter overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde prak-

tiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen, jf. folke-

skolelovens § 9 a.«

§5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, fo-

retages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

»6) Udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlære-

ordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«

§6

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 12. ja-

nuar 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021, § 4 i

lov nr. 880 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages

følgende ændring:

§ 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3,

§ 10, stk. 1, nr. 3,

ændres »5.-9. klasse« til: »6.-9. klasse«.

§7

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161

af 21. februar 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 4,

udgår: ”og færdigheds- og vidensområder”.

§ 3, stk. 1, nr. 2,

ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«

§ 8 a, stk. 3 og 5,

ændres »inden for den humanistiske fagblok« til:

»blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og

8«.

UDKAST

§ 8 a, stk. 4, 2. pkt.,

udgår.

§8

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12.

august 2022, foretages følgende ændringer:

I §

2, stk. 3,

udgår: »og færdigheds- og vidensområder«.

§ 3 a, stk. 1, 1.pkt.,

ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«

§ 5 a, stk. 2 og 3,

ændres »inden for den humanistiske fagblok« til:

»blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og

8«.

§9

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr.

1158 af 8. august 2022, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 3,

ændres »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7« til: »Folkeskolelo-

vens § 14, stk. 1-9«.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2025, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, 16, 17 og 20, træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 59, træder i kraft den 1. august 2026.

Stk. 4.

§ 1, nr. 8, 9, 12, 13, 14, 19, 21, 33, 39 og 52, træder i kraft den 1.

august 2027.

§ 11

Stk. 1.

For skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan kommunalbe-

styrelsen beslutte, hvordan den styrket indsats i dansk og matematik efter §

16 a, stk. 2, i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, organiseres i

kommunen, herunder udvalgte skoler i kommunen og klassetrin.

Stk. 2.

Det vejledende timetal for engelsk på 1.-4. klassetrin, som affattet

ved § 1, nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervis-

ningen på 1. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne

elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Stk. 3.

Det vejledende timetal for engelsk på 5.-9. klassetrin, som affattet

ved § 1, nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervis-

ningen på 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne

elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Det vejledende timetal for tysk eller fransk, som affattet ved § 1,

nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på

5. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne elever fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Det vejledende timetal for natur/teknologi, som affattet ved § 1,

nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på

2. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne elever fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

Det vejledende timetal for biologi, som affattet ved § 1, nr. 65,

finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klas-

setrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne elever finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7.

Det vejledende timetal for billedkunst, som affattet ved § 1, nr. 65,

finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 1. klas-

setrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne elever finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8.

Det vejledende timetal for håndværk og design, som affattet ved §

1, nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen

på 4. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For sådanne elever

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9.

Det vejledende timetal for 2. praktiske/musiske valgfag, som af-

fattet ved § 1, nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet un-

dervisningen på 8. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 4. For

sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10.

Det vejledende timetal for lokalt valgfag, som affattet ved § 1,

nr. 65, finder ikke anvendelse for elever på 9. klassetrin, der har afsluttet

undervisningen på 7. klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. § 10, stk. 1. For

sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 11.

Kravet om modtagelse af prøveforberedende undervisning i 2.

fremmedsprog fra 6.-9. klasse for at opnå retskrav på optagelse på en treårig

gymnasial uddannelse eller den toårige uddannelse til hf-eksamen, som af-

fattet ved § 6, nr. 1, finder ikke anvendelse for ansøgere, der har afsluttet

undervisningen på 5. klassetrin i folkeskolen ved lovens ikrafttræden, jf. §

10, stk. 1. For sådanne ansøgere finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bilag 1

»Bilag 1

Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene

Klassetrin

Humanistiske fag

Dansk

(minimumstimetal)

Engelsk

(vejledende timetal)

Tysk/fransk

(vejledende timetal)

Samfundsfag

(vejledende timetal)

Kristendomskundskab

(vejledende timetal)

Historie

(minimumstimetal)

Naturfag

Matematik

(minimumstimetal)

Natur/teknologi

(vejledende timetal)

Geografi

(vejledende timetal)

Biologi

(vejledende timetal)

Fysik/kemi

(vejledende timetal)

Praktiske/musiske fag

Idræt

(vejledende timetal)

Musik

(vejledende timetal)

Billedkunst

(vejledende timetal)

Håndværk og design

(vejledende timetal)

Madkundskab

(vejledende timetal)

Valgfag

1. praktiske/musiske valgfag

(vejledende timetal)

2. praktiske/musiske valgfag

(vejledende timetal)

Lokalt valgfag

(vejledende timetal)

120

240

330

540

210

150

120

300

150

1.350

390

300

120

390

120

600

330

240

210

2.160

Bh.

Timetal i alt

UDKAST

Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene

Klassetrin

Bh.

1.050

990

Timetal i alt

8.520

Årligt minimumstimetal pr.

600

690

750

810

900

960

990

klassetrin

Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.

Note: Bh.: Børnehaveklasse.

Note: Ad punkt D. Valgfag, 2. praktiske/musiske valgfag: 2. praktiske/musiske valgfag

indføres fra skoleåret 2027/28.

Note: Ad punkt D. Valgfag, lokalt valgfag: Lokalt valgfag i udskolingen kan gennemføres

i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Det bemærkes, at læreplanerne for valgfagene tysk

og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i

240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.

Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige

minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor

konfirmationsforberedelsen finder sted.

Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7., 8. og 9. klassetrin: Det årlige

minimumstimetal reduceres med 60 undervisningstimer på 7. klassetrin og øges med 60

undervisningstimer på 9. klassetrin, hvis det lokale valgfag gennemføres i 8.-9. klasse«.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til

skolebestyrelserne

Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af under-

støttende undervisning

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Afskaffelse af centralt krav om motion og bevæ-

gelse

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og fag-

lig fordybelse

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

2.1.1.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.3. 2.

2.1.4.

2.1.4.1.

2.1.4.2.

UDKAST

2.1.5.

Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetence-

dækning i indskolingen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektop-

gave i 9. klasse

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Principper for brug af digital kommunikation

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i sko-

lebestyrelsen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudvik-

lingssamtalen

Gældende ret

2.1.5.1.

2.1.5.2.

2.1.6.

2.1.6.1.

2.1.6.2.

2.1.7.

2.1.7.1.

2.1.7.2.

2.1.8.

2.1.8.1.

2.1.8.2.

2.1.9.

2.1.9.1.

2.1.9.2.

2.1.10.

2.1.10.1.

UDKAST

2.1.10.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de

ældste elever

Juniormesterlære i udskolingen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolin-

gen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ny timetalsfordeling

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Justering i antallet af prøver i folkeskolen

Gældende ret

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3

2.2.2.

2.2.2.1.

2.2.2.2.

2.2.2.3

2.2.3.

2.2.3.1.

2.2.3.2.

2.2.3.3

2.2.4.

2.2.4.1.

2.2.4.2.

2.2.4.3

2.2.5.

2.2.5.1.

UDKAST

2.2.5.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Erhvervspraktik til alle

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

Styrket indsats for de mest udfordrede elever i

dansk og matematik

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gi-

ves til hele klassen

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Afskaffelse af krav om intelligenstest

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Konsekvenser i anden lovgivning

Øvrige ændringer

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

2.2.6.

2.2.6.1.

2.2.6.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.1.3

2.3.2.

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.2.3

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.3.3.3

2.4.

2.5.

UDKAST

Økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Den 19. marts 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Dansk Folkeparti aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed

og fordybelse.

Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus - nem-

lig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Med aftalen får de æld-

ste elever mere valgfrihed til at påvirke eget skema, og forældrene får via

skolebestyrelsen mere indflydelse på deres børns skolegang. Den understøt-

tende undervisning afskaffes, og der skrues ned for den centrale styring af

folkeskolen. I stedet kommer der lokal frihed til kortere skoledage og nye

slankere læreplaner med kernestof for skolens fag.

Folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) (herefter forligs-

kredsen) ønsker bedre sammenhæng mellem teori og praksis i undervisnin-

gen, og at eleverne får bedre mulighed for at fordybe sig. Det kræver mere

ro i klassen. Respekt om lærerne. Og trygge, stabile rammer om skolens

hverdag. Forligskredsen vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med sko-

lens parter om skolens udvikling og sikre, at elevernes hverdag præges af

stabilitet og gennemtænkte beslutninger.

UDKAST

Aftalen indeholder en række initiativer, som er delt i tre hovedpunkter, nem-

lig ”Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelsen”,

”Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever”, og ”Ro og

rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle”. Lovforslaget udmønter de

dele af aftalen, som kræver lovændringer, bortset fra forslag om mulighed

for at give karakterer fra 6. klassetrin, som udmøntes i det samtidigt hermed

fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af folkeskoleloven (Mulighed

for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin). Nærværende lovforslag udmøn-

ter således følgende initiativer:

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne



Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

Afskaffelse af understøttende undervisning

Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse

Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indsko-

lingen

Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Afskaffelse af læseplaner

Principper for brug af digital kommunikation

Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen

Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever



Juniormesterlære i udskolingen

Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

Ny timetalsfordeling

Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen

Erhvervspraktik til alle

Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle



Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klas-

sen

Afskaffelse af krav om intelligenstest

Derudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af juni-

ormesterlæreordningen i reglerne om adgang til erhvervsuddannelserne i lov

UDKAST

om erhvervsuddannelser, samt i reglerne om, hvilken undervisning af folke-

skoleelever, som henholdsvis institutioner for erhvervsrettet uddannelse, in-

stitutioner for forberedende grunduddannelse og ungdomsskoler kan påtage

sig. Der henvises til lovforslagets §§ 2-5 og bemærkningerne hertil.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af æn-

dringen af timetallet i 2. fremmedsprog i lov om de gymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om

kommunale internationale grundskoler. Der henvises til lovforslagets §§ 7-

9 og bemærkningerne hertil.

Det tilføjes, at der derudover forventes nedsat en lovforberedende ekspert-

gruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige

rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i

almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i

første kvartal 2025, hvorefter forligskredsen vil tage stilling til dette.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

2.1.1.1. Gældende ret

Ved læreplaner i folkeskolen forstås en beskrivelse af kravene til folkesko-

lens undervisning, herunder hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner

samt i børnehaveklassen. Læreplanerne er i folkeskolen udmøntet i form af

de fastsatte Fælles Mål.

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens

fag og obligatoriske emner efter folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og

undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for

bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke

undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om op-

mærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matema-

tik.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, at § 10 gælder

tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4.

UDKAST

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og videns-

områder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles

Mål).

Strukturen i de Fælles Mål er beskrevet i bekendtgørelsens § 1. Det følger

heraf, at Fælles Mål omfatter de formål med undervisningen i folkeskolens

fag og obligatoriske emner, der er fastsat i bekendtgørelsens §§ 2-40, og

som angiver formålet med, at eleverne undervises i faget eller det obligato-

riske emne, og hvordan faget eller emnet bidrager til at opfylde folkeskolens

formålsparagraf.

Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for bestemte klassetrin,

der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1-45, og som er retningsgivende mål

for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af

bestemte klassetrin inden for de grundlæggende faglige områder, kompeten-

ceområder, i hvert fag eller emne, som er fastsat i bilag 1-45.

Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder,

der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1-45, og som omfatter de afgørende

elementer af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra

hvilke undervisningen i de enkelte fag og emner skal tilrettelægges.

Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat

i bekendtgørelsens bilag 1 og 11, og som fastsætter det forventede beher-

skelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneom-

råder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af

den efterfølgende undervisning.

I Fælles Mål indgår desuden dansk litteraturs kanon samt folkeskolens hi-

storiekanon for henholdsvis faget dansk og faget historie. Undervisningen i

faget dansk og faget historie skal inddrage samtlige kanonpunkter for den

kanon, der indgår i det pågældende fag.

Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herun-

der om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra

hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for

børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehave-

klassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a. Bemyndigelsen er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdig-

heds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen

(Fælles Mål).

UDKAST

Strukturen i de Fælles mål er beskrevet i bekendtgørelsens § 1. Det fremgår

heraf, at Fælles Mål omfatter det formål for børnehaveklassen, der er fastsat

i bekendtgørelsens § 2, og som angiver formålet med, at eleverne undervises

i børnehaveklassen, og hvordan undervisningen i børnehaveklassen bidrager

til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.

Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for børnehaveklassen,

der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som er retningsgivende mål for,

hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bør-

nehaveklassen inden for de grundlæggende faglige områder, kompetence-

områder, som er fastsat i bilag 1.

Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder,

der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som omfatter de afgørende ele-

menter af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke

undervisningen i børnehaveklassen skal tilrettelægges.

Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat

i bekendtgørelsens bilag 1, og som fastsætter det forventede beherskelses-

niveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder,

som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den

efterfølgende undervisning.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om, at folkeskolens nuværende Fælles Mål skal er-

stattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag (folkesko-

lens fagplaner). De nye læreplaner forventes at være klar fra skoleåret

2027/2028.

Der er i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagfornyelsen til arbejdet

med udvikling af de nye læreplaner. Ekspertgruppen skal med afsæt i poli-

tiske pejlemærker besluttet af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrund-

lag til ministeren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilret-

telæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for folkeskolens fagplaner.

Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkeskolens fagplaner for-

muleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præcise mål, som

skal sikre progression. Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kerne-

stof og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til

videre uddannelse og arbejde. Folkeskolens fagplaner skal endvidere under-

støtte plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres

UDKAST

praktiske anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1. Folkeskolens fagpla-

ner skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdighe-

der samt den endelige afslutning af faget.

Forligskredsen har desuden tilkendegivet, at ekspertgruppen for Fagforny-

elsen bl.a. skal vurdere, om de nuværende obligatoriske emner og tværgå-

ende temaer, herunder færdselslære, fortsat skal indgå i fagplanerne og i gi-

vet fald hvordan.

For at give øget frihed til skolerne ønsker forligskredsen, at der frem mod

ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner gives øget frihed i forhold til de

gældende læreplaner i Fælles Mål. Forligskredsen er derfor enig om, at fa-

genes bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende, så det

fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.

Det foreslås derfor fra skoleåret 2027/28 at nyaffatte folkeskolelovens § 10,

således at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-

ler om folkeskolens fagplaner om formålet med undervisningen i folkesko-

len og indholdet i folkeskolens fag m.v.

Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om folkeskolens

Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folke-

skolens fag. De nye læreplaner (folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at

folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens

undervisning.

På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger vil børne- og un-

dervisningsministeren udstede regler om folkeskolens fagplaner, som vil

træde i kraft i skoleåret 2027/28.

Indtil de nye fagplaner kan træde i kraft, foreslås det at ophæve bemyndi-

gelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 3, til, at børne- og undervisnings-

ministeren kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområ-

der, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.

Formålet med ophævelsen er at give øget frihed i forhold til de gældende

læreplaner i Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af de foreslåede folkesko-

lens fagplaner. Fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres der-

for vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompeten-

cemål, der er bindende.

For nærmere om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner henvises

til lovforslagets § 1, nr. 16-21, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende un-

dervisning

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkesko-

lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af un-

derstøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes

til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -akti-

viteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkesko-

lens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læ-

ringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og triv-

sel.

Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den ugentlige

undervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre sammenhæng

mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøt-

tende undervisning.

Der er ikke afsat et specifikt antal timer til den understøttende undervisning.

Tiden til understøttende undervisning er en residual, der beregnes som den

tid, der er tilbage inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden

til undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt dertilhørende

pauser er trukket fra.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for

så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reg-

lerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og

på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på

yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved

hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under

samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste

varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og

3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens

godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når be-

stemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden

UDKAST

fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7,

eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-

setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer.

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-

munalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b,

stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det

pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse

fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningsti-

den kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der

på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende

undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed

for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelo-

vens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i

folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med

lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e

forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr. [L 131] blev

bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skole-

året 2024/25.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt

angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en

mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret

2024/25, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre

aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,

hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens

faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebesty-

relsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk.

1 gives årgangs- eller klassevis.

UDKAST

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk.

1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunal-

bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.

7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,

uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i fol-

keskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at

vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes be-

nyttet.

Herudover indeholder en række bestemmelser henvisninger til den under-

støttende undervisning.

Det følger således af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at undervisningen

i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og

obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Herudover fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som led i de i stk. 4

nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, orga-

nisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at

personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang

kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske em-

ner og understøttende undervisning.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 30, at personale med pædagog-

uddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan

varetage understøttende undervisningsopgaver.

Det følger af folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, at Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen endvidere kan godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført

den danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende

uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf.

§ 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt understøttende undervisningsop-

gaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har

kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, fastsætter skolebestyrelsen prin-

cipper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering,

herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens

længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3,

stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, spe-

cialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.

UDKAST

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Børne- og Undervisningsministeriets

Kortlægning af sene skoledage 2022

fra februar 2023 viser, at 89 pct. af folkeskolerne i skoleåret 2022/2023

gjorde brug af muligheden for at afkorte skoleugens længde ved hjælp af de

permanente muligheder og/eller de midlertidige muligheder på mindst ét

klassetrin (folkeskolelovens § 16 b, d eller e). 11 pct. af skolerne havde der-

med ikke afkortet skoleugens længde ved brug af de tre bestemmelser. Kort-

lægningen viser også, at der var stor variation i, hvor stor en andel af den

understøttende undervisning, skolerne afkortede ved hjælp af de tre bestem-

melser. Det er ikke muligt at opgøre et samlet billede af, hvor meget sko-

lerne har afkortet skoleugen på tværs af de konkrete bestemmelser (folke-

skolelovens § 16 b, d og e), da skolerne har kunnet anvende bestemmelserne

i kombination med hinanden og fordi der er stillet forskellige spørgsmål til

omfanget af brugen af de forskellige bestemmelser.

Understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen i 2014,

hvor der både blev indført markant flere fagtimer og ny tid til understøttende

undervisning. Med reformen var der blandt andet lagt op til, at understøt-

tende undervisning skulle sikre tid til nye reformelementer som åben skole,

lektiehjælp og faglig fordybelse og krav om gennemsnitligt 45 minutters

daglig motion og bevægelse. Med aftalen om et fremtidigt evaluerings- og

bedømmelsessystem fra 2021 blev det lagt til grund, at ordblindetest og test

for høj begavelse kan løses i tiden til understøttende undervisning.

Mange af de reformelementer, som den understøttende undervisning er sat i

verden for at rumme, foreslås med nærværende lovforslag ophævet og er-

stattet af lokal frihed til at tilrettelægge skoledagen. Det gælder både kravet

om, at skolerne skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden for un-

dervisningstiden, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.4, og kravet om

gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse, jf. de almindelige

bemærkningers pkt. 2.1.3.

Det har endvidere siden skoleåret 2020/21 været muligt at afkorte undervis-

ningstiden ved at konvertere tiden til understøttende undervisning til andre

indsatser i undervisningen som følge af de midlertidige udvidede friheds-

grader i folkeskolen, som er blevet aftalt forlænget til udgangen af skoleåret

2024/25.

Der er derfor behov for at finde en permanent løsning, som giver mulighed

for kortere undervisningstid og tager stilling til anvendelsen af de ressour-

cer, der har ligget i den understøttende undervisning siden 2014, og som kan

træde i kraft fra skoleåret 2025/26.

UDKAST

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om at afskaffe den understøttende undervisning, men

på en måde, hvor ressourcerne herfra fastholdes i folkeskolen med mulighed

for lokale prioriteringer.

Ændringen betyder, at der vil være udstrakt frihed til kommuner og skoler

til at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn. Det vil stadig

være kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der

sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de fritidstilbud, ele-

verne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil det være op til sko-

lens leder at beslutte, hvordan ressourcerne anvendes. Beslutningen om at

afkorte den samlede undervisningstid skal fremover kunne tages for en hel

skole ad gangen, og der vil ikke være krav om omfangsrige pædagogiske

begrundelser.

I stedet for understøttende undervisning vil ressourcerne fremover skulle

bindes til skolens timebank, som både kan anvendes til indsatser, der styrker

kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddan-

nelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud.

Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i

skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, f.eks. klassens tid og

andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter.

Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af ressourcerne til

kompetenceudvikling eller indkøb af materialer m.v.

Med den foreslåede model tydeliggøres det således, at beslutningen om sko-

ledagens længde og prioriteringen af timerne træffes lokalt.

Der henvises til de foreslåede ændringer af folkeskolelovens §§ 16 a og 16

b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 41, og ophævelsen af folkeskolelo-

vens §§ 16 d og 16 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 42. Herudover foreslås en

række konsekvensrettelser af ordlyden af andre bestemmelser, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 1, 2, 54 og 60.

I skolens timebank vil også skulle indgå de midler til en styrket indsats for

de mest udfordrede elever i dansk og matematik, som skolerne skal anvende

til indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i folkesko-

lernes almenklasser, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.1 om

styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik.

De foreslåede regler om skolens timebank skal endvidere ses i sammenhæng

med de foreslåede ændringer af undervisningstidens samlede varighed, jf.

UDKAST

lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, og ændringerne af timetallene fra børneha-

veklasse til 9. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, 11-14 og 65. Samlet set

er forligskredsen således enig om at afkorte den samlede undervisningstid

med 320 timer, hvoraf 60 timer kommer fra undervisningen i fagene, jf. de

almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4 om ny timetalsfordeling.

2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse

2.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15, stk. 1, i folkeskoleloven, at undervisningstiden skal

tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 mi-

nutter om dagen.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelsen fremgår føl-

gende om forståelsen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L

51 som fremsat, bemærkninger til § 1, nr. 34:

”Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal undervisningstiden

tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 mi-

nutter om dagen. Den foreslåede bestemmelse skal fremme elevernes sund-

hed, trivsel og koncentration.

Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele skoleåret, og som

er eksklusiv pauser. Udgangspunktet er dog, at eleverne skal deltage i mo-

tion og bevægelse hver dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i for-

bindelse med emneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Tilsvarende

vil idrætsdage og temauger, der i vidt omfang inddrager bevægelse, kunne

indgå i gennemsnittet med det antal minutter, som eleverne bevæger sig i.

Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag,

kan opfyldes både i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og

emner, herunder idræt, og i forbindelse den understøttende undervisning.

Motion og bevægelse kan således gennemføres på forskellige måder, nemlig

som undervisning i faget idræt, som regulære motionsaktiviteter som fx løb,

gymnastik, fitness, dans og boldspil, som aktiviteter i samarbejde med

idrætsforeninger, og som idræt, leg og bevægelse integreret i anden under-

visning Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige klassetrin,

men kan fx i løbet af en uge bestå af 2 lektioner idræt, motion og bevægelse

som en del af den øvrige undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt

motion og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til 1 lek-

tion.

UDKAST

I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende motion og

bevægelse både kunne varetages af lærere, pædagoger og andre medarbej-

dere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det lokale for-

eningsliv.

Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig motion og bevægelse gen-

nem skolens samarbejde med det lokale foreningsliv, herunder idrætslivet.

Et samarbejde med idrætslivet kan supplere og styrke idrætsundervisningen

og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter

skoledagens ophør.”

De ovenfor citerede forarbejder viser således, at kravet om 45 minutters be-

vægelse var tænkt som en meget fleksibel ordning for de enkelte skoler.

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser o g den

foreslåede ordning

Kravet om 45 minutters bevægelse er blevet opfattet som et unødvendigt

krav på det lokale niveau. Forligskredsen er derfor enige om, at omfanget

og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal re-

guleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal be-

slutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang

motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

Forligskredsen er derfor enig om at afskaffe det centrale krav om, at ele-

verne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om da-

gen, men også at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og derfor

skal understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis.

Det er således bl.a. hensigten, at der skal udarbejdes en strategi for bevæ-

gelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante

aktører på området, som skal sikre understøttelse af bevægelse i undervis-

ning og pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skole-

forløb. Strategien skal i samspil med centrale aktører og foreninger også

understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i skole-

dagen, fx i de lokale valgfag. Det kan være med til at styrke elevernes del-

tagelse i et aktivt fritidsliv og dermed bidrage til at få flere med i fællesska-

ber.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 1.

Herefter vil der ikke være krav om, at undervisningstiden skal tilrettelægges,

så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

UDKAST

Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om og i hvilket omfang

motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af skoledagen.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 62, kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte principper for om motion og

bevægelse skal indgå i undervisningen af skolens elever.

For nærmere om afskaffelse af kravet om motion og bevægelse henvises til

lovforslagets § 1, nr. 40, og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15, stk. 2, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordy-

belse inden for undervisningstiden.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende om for-

ståelsen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 51 som frem-

sat, bemærkninger til § 1, nr. 34:

”Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at tilbyde faglig støtte med

henblik på at sikre, at eleverne får et tilfredsstillende udbytte af undervis-

ningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemme-

arbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres

efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for

at få hjælp hertil, herunder fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet

på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller

opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier,

udføres som fællesaktiviteter.

Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og

differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt

svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektiehjælp og faglig

fordybelse inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis

kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.”

Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal således i henhold til gæl-

dende ret have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde

eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er til-

passet deres niveau og behov. Skolerne skal altså også inden for den tilbudte

lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer

både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske

aktiviteter.

UDKAST

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forligskredsen vil skabe bedre mulighed for at tilrettelægge skoledagen lo-

kalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Forligskredsen ønsker derfor, at de centralt fastsatte krav om, at der skal

etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, af-

skaffes. Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og

i hvilket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i

undervisningstiden.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 2.

Herefter vil der ikke være krav om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig

fordybelse inden for undervisningstiden.

Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om der skal etableres

lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.

For nærmere om afskaffelse af kravet lektiehjælp og faglig fordybelse hen-

vises til lovforslagets § 1, nr. 40, og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i ind-

skolingen

2.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 40, stk. 7, 1. pkt. i folkeskoleloven, at kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskom-

petence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obli-

gatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af

26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019,

ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881.

af 21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmel-

sen, jf., Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som frem-

sat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af un-

dervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskom-

petence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i,

eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse

m.v. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag

i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obliga-

toriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9,

stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundsko-

leelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

UDKAST

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf.,

Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kom-

petencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forar-

bejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf., Folketingstidende

2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt

særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan

beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller

flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens

forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleni-

veau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter

folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564

af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal

sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er

mindst 90 pct. i 2021.

Det har været muligt at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning

siden skoleåret 2020/21 som følge af de midlertidige udvidede frihedsgrader

i folkeskolen. Det betyder, at skolerne i medfør af de midlertidige friheds-

grader har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have

undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld

kompetencedækning). Dette har givet skolerne en større grad af frihed til at

prioritere andre pædagogiske hensyn.

2.1.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om at afskaffe målsætningen om fuld kompetence-

dækning i indskolingen. Der skal fortsat følges op på udviklingen i kompe-

tencedækningen i folkeskolen. Formålet med forslaget er at give skolerne

mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt,

herunder fx mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-

lærere princippet”, så klasserne i indskolingen i højere grad kan have de

samme lærere i løbet af skoledagen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 40, stk. 7, således at kravet om, at

underviseren skal have undervisningskompetence i det pågældende fag,

der undervises i, fremover alene skal gælde for lærere, som varetager un-

dervisning på 4.-10. klassetrin.

Herved afskaffes det centralt fastsatte krav om fuld kompetencedækning i

indskolingen.

UDKAST

Forslaget ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til det undervi-

sende personale. Det vil således fortsat være et krav, at underviseren som

udgangspunkt skal have gennemført læreruddannelsen for at varetage un-

dervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 28-29.

Formålet med forslaget er at give skolerne mere fleksible rammer til at pri-

oritere kompetencer og ressourcer lokalt, herunder fx mulighed for at prio-

ritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i

indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoleda-

gen.

For nærmere om afskaffelse af kravet om fuld kompetencedækning henvises

til lovforslagets § 1, nr. 57, og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

2.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at eleverne på 9. klas-

setrin udarbejder en obligatorisk projektopgave. Af § 13, stk. 5, 2. pkt.,

fremgår, at opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

Den skriftlige udtalelse og/eller karakteren kan efter elevens valg påføres

elevens 9.-klassebevis, jf. § 13, stk. 8.

I bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i folke-

skolens 9. klasse er der fastsat nærmere regler om projektopgaven. Det frem-

går af bekendtgørelsens § 1, at projektopgaven er en tværfaglig opgave, der

tager afsæt i fagenes mål, og at formålet med opgaven er at udvikle og vur-

dere elevens projektfaglige kompetencer.

Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Udarbejdelse

af opgaven er derfor ikke en forudsætning for optagelse på de gymnasiale

uddannelser.

2.1.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og d en

foreslåede ordning

Det i loven fastsatte krav om udarbejdelse af en obligatorisk projektopgave

som en del af undervisningen på 9. klassetrin bidrager til at øge den samlede

mængde af krav til undervisningen og indskrænker det lokale råderum. Med

”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – faglighed og fordybelse”

er for-

ligskredsen enig om at afskaffe kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal

udarbejde en obligatorisk projektopgave. Det skal give skolerne mere frihed

til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.

UDKAST

Det foreslås derfor, at kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde

en projektopgave, afskaffes. Forslaget vil indebære, at der fremover ikke vil

blive stillet krav til, at eleverne som en del af undervisningen på 9. klassetrin

skal udarbejde en projektopgave. Forslaget vil også betyde, at det fremover

vil være op til lokal beslutning på den enkelte skole, om eleverne på 9. klas-

setrin skal udarbejde en projektopgave.

For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om den obligatoriske

projektopgave henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne her-

til.

2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

2.1.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolernes læseplaner for

folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal be-

skrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med

henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive

trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra fær-

digheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommunal-

bestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender

vejledende læseplaner.

Kravene til folkeskolens undervisning er således beskrevet i læreplaner

(Fælles Mål), der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner

samt i børnehaveklassen. I forlængelse heraf stilles der krav om, at der for

hvert af folkeskolens fag og emner skal foreligge en læseplan, der er god-

kendt af kommunalbestyrelsen. Læseplanen uddyber Fælles Mål. Læsepla-

nen fortolker således forholdet mellem skolens formål, lovens centrale be-

stemmelser om undervisningens tilrettelæggelse og de fagspecifikke mål i

Fælles Mål.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40, stk. 3, fremgår

det, at kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk.

3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for under-

visning efter § 5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til

undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gen-

nem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Det fremgår af § 44, stk. 8, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen udarbejder

forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Sko-

lebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og ud-

viklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kom-

munalbestyrelsen har fastsat.

UDKAST

Det fremgår af § 45, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder udarbejder

forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag

vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og for-

slag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen

fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

En læseplan beskriver, hvad der skal arbejdes med og en progression i ind-

holdet i folkeskolens fag.

Læseplanerne skal beskrive progressionen i undervisningen, der tilrettelæg-

ges med henblik på at nå fagenes og de obligatoriske emners kompetence-

mål.

2.1.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, som

det antages, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender, idet

det vurderes at være en forholdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læ-

seplaner i alle fag. I praksis vil kommunalbestyrelsen således i disse situati-

oner blot godkende, at skolerne anvender de af ministeriet udarbejdede læ-

seplaner.

Forligskredsen har et ønske om at sætte folkeskolen fri, så skolerne kan rette

fokus på det væsentlige. Forligskredsen finder, at de mange krav til skolens

undervisning reducerer det lokale råderum og risikerer at fjerne fokus fra

det væsentlige.

Det foreslås at ophæve kravene om læseplaner i folkeskolen. Herefter vil

der således ikke være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folke-

skolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1.

I forlængelse heraf foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal

godkende læseplanerne, afskaffes. Ligeledes ophæves kravet om, at skole-

bestyrelsen skal udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læ-

seplaner, samt at skolens leder skal udarbejde forslag til skolens læseplaner.

Dette vurderes at understøtte skolernes oplevelse af at træffe lokale beslut-

ninger tæt på eleverne og med udgangspunkt i et konkret vurderet behov.

afskaffelsen af kravet til læseplanerne skal give skolerne mulighed for selv

at vurdere og prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.

Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejledende læseplaner

til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at

fastlægge rammer for undervisningen.

UDKAST

For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om læseplaner henvises

til lovforslagets § 1, nr. 18, 45, 56, 63 og 64, og bemærkningerne hertil.

2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation

2.1.8.1. Gældende ret

Det følger af § 44, stk. 2, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter

principper for skolens virksomhed om undervisningens organisering (fast-

lægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens

længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokal-

samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af

valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser),

samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og forældrenes ansvar i sam-

arbejdet, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisnin-

gen, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale, fællesarrange-

menter for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik og

lignende samt skolefritidsordningens virksomhed.

Af § 44, stk. 2, nr. 4, i folkeskoleloven, fremgår således at skolebestyrelsen

fastsætter samarbejdet mellem skole og hjem, om skolens arbejde med med-

delelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet og om skolens og forældre-

nes ansvar i samarbejdet.

Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til

forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller

sociale aktiviteter på skolen. Principperne kan f.eks. også handle om, hvad

forældrene kan forvente af skolen i forhold til skolens tilgang til forskellig-

artede forældregrupper, eller hvordan skolen håndterer særligt vanskelige

familierelationer

I medfør af § 44, stk. 3, godkender skolebestyrelsen ordensregler og værdi-

regelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et

godt undervisningsmiljø på skolen.

2.1.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forligskredsen oplever, at der er indikationer på, at forældre og skoler i sti-

gende grad finder, at den digitale kommunikation på fx Aula tager tid fra

kerneopgaven.

Idet kommunikationen mellem skole og hjem i dag generelt foregår digitalt,

kan der derfor være behov for lokalt at udstikke retningslinjer for, hvordan

man sikrer god adfærd digitalt og dermed sikrer den gode og brugbare kom-

munikation mellem skole og hjem.

UDKAST

Forligskredsen ønsker derfor, at det skrives ind i folkeskoleloven, at skole-

bestyrelserne som led i det eksisterende krav til fastsættelse af principper

for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte principper om lokal

praksis for digital kommunikation, så den digitale kommunikation i højere

grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 4, udvides til, at skolebesty-

relsen skal fastætte samarbejdet mellem skole og hjem og digital kommuni-

kation i den forbindelse.

Principperne vil skulle fastsættes inden for de mål og rammer, som kommu-

nalbestyrelsen har fastlagt, herunder økonomiske rammer. Det bemærkes, at

skolebestyrelsen allerede i dag har mulighed for at fastsætte principper

herom, men det fremgår ikke eksplicit af folkeskoleloven.

For nærmere om forslaget om principper for digital kommunikation henvi-

ses til lovforslagets § 1, nr. 61, og bemærkningerne hertil.

2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen

2.1.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 42, stk. 2, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter

for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lo-

kale foreninger.

Der er tale om en mulighed for kommunalbestyrelsen, men ikke om en pligt

til at inddrage det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutio-

ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen.

Det følger af folkeskoleloven § 42, stk. 1, at alle skoler skal have en skole-

bestyrelse. En skolebestyrelses sammensætning kan variere fra skole til

skole, men skolebestyrelsens sammensætning skal bl.a. bestå af et flertal af

forældrerepræsentanter, der har børn indskrevet på skolen, mindst 2 repræ-

sentanter for de undervisende personale og mindst 2 repræsentanter for ele-

verne. Kommunalbestyrelsen kan som nævnt beslutte at op til to pladser skal

tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-

sesinstitutioner eller lokale foreninger.

2.1.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forligskredsen ønsker at åbne skolen for omverdenen og forbedre samarbej-

det mellem skole og det lokale erhvervsliv mv. Forligskredsen ønsker der-

for, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser i skolebestyrelsen

UDKAST

kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsud-

dannelsesinstitutioner eller lokale foreninger mhp., at skolebestyrelsen kan

afspejle lokalsamfundet og have en bred sammensætning af kompetencer.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 42, stk. 2, ændres således, at det

fremgår, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser i skolebestyrel-

sen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdoms-

uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger

Det betyder, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrel-

sen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale er-

hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale forenin-

ger til at deltage i skolebestyrelsen. Det vil være en mulighed for den enkelte

skolebestyrelse og ikke en pligt.

Det vil herefter ikke længere være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,

om disse pladser skal reserveres. Forældre skal fortsat udgøre et flertal i

skolebestyrelsen.

Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen fortsat

har ansvar for at fastsætte en vedtægt som i øvrigt indeholder bestemmelser

om skolebestyrelsernes sammensætning, jf. § 41, stk. 1, nr. 1.

For nærmere om forslaget om repræsentation af det lokale erhvervsliv mv.

i skolebestyrelsen henvises til lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærkningerne

hertil.

2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

2.1.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen

årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det er herefter et krav, at kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skole-

udviklingssamtale med skolens leder. Deltagerkredsen kan udvides, således

at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen, fx også omfatter

skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra (fx elev- og forældrerepræsen-

tanter).

Det er skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og ind-

satsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne for-

bindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed.

Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har

drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens

perspektiver er velbelyste forud for samtalen. En skoleudviklingssamtale er

UDKAST

en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål

at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder.

Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens

blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspo-

tentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på

tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne sup-

plere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen således invitere skole-

bestyrelsen med til samtalen, men skolebestyrelsen har ikke krav på at blive

inviteret med.

2.1.10.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en foræl-

drevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudvik-

lingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage

med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen.

Det foreslås derfor, at der tilføjes et nyt punktum, som § 40 a, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage

i samtalen.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til den foreslåede bestemmelse tilbyde

en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige sko-

leudviklingssamtaler.

Invitationen vil skulle sendes til skolebestyrelsen, som selv vælger, hvilket

af de forældrevalgte medlemmer, den vil lade sig repræsentere af. Den

valgte repræsentant vil skulle repræsentere skolebestyrelsen i skoleudvik-

lingssamtalen.

Herved får skolebestyrelsen mulighed for at bidrage med deres perspektiver

på skolens udvikling i samtalen. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at

skolebestyrelsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn

med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og derfor

vurderes som en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling.

For nærmere om forslaget om skolebestyrelsens ret til at deltager i skoleud-

viklingssamtalen henvises til lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne

hertil.

UDKAST

2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.1.1. Folkeskoleloven

Juniormesterlæreordningen er en ny ordning og er derfor ikke reguleret i

den gældende folkeskolelov.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, indeholder på forskellig vis

mulighed for at opfylde undervisningspligten på anden måde end ved delta-

gelse i folkeskolens almindelige undervisning.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, giver mulighed for, at skolens leder med ind-

dragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter

kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde

elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor

praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde

sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til

ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have

en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion

og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Under-

visningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vur-

deres at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra under-

visning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der un-

dervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes.

Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde

sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

De særlige undervisningsforløb er alene tiltænkt elever med et særligt behov

herfor. Eleven vil som udgangspunkt fortsat være indskrevet i folkeskolen

og gå i den samme klasse.

Dette harmonerer med folkeskolelovens hensigtserklæring om en samlet

klasse.

Det fremgår således af folkeskolelovens § 25, stk. 2, at ved fordelingen af

børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan be-

vares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den en-

delige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklas-

sen.

Der er i dag ikke noget til hinder for ombrydning af klasser, hvis det skønnes

nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, social eller andre årsager. Skole-

UDKAST

bestyrelsen kan fastsætte principper for klasseombrydning f.eks. i forbin-

delse med elevers fortsatte skolegang på en overbygningsskole, jf. også Hø-

jesterets dom af 30. november 1993 i sag II 118/1993 som optrykt i Uge-

skrift for Retsvæsen 1994.90H.

Der er også bestemmelser om, hvordan eleven kan opfylde undervisnings-

pligten uden for undervisningen i folkeskolen.

Folkeskolelovens § 33, stk. 4, giver således mulighed for, at skolens leder

efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, med inddragelse af den ungeind-

sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kom-

munal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, kan

tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten

ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder un-

dervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig be-

skæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever,

der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisnings-

pligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 5, at de særligt tilrettelagte forløb

efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddan-

nelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til

ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i

op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i

særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et

omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens le-

der beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal

undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt

tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ung-

domsskole.

Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 6, at ved delvis opfyldelse af un-

dervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser

om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved

erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven

deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Det fremgår videre af § 33, stk. 7, ved delvis opfyldelse af undervisnings-

pligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med ind-

dragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og den ungeindsats, som kommu-

nalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervis-

ningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan

UDKAST

tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den

kommunale ungdomsskole.

Det følger af folkeskolelovens § 36, stk. 2, at til hver skole hører et skoledi-

strikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn op-

tages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, §

3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter

§ 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20,

22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer

den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever,

der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter §

12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27,

stk. 1.

Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, er elever, der er fyldt

18 år eller har indgået ægteskab.

Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 2, at skolen bortset fra spørgsmå-

lene om skolegangens begyndelse og varighed kan anse den, der har eleven

i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers

vegne.

2.2.1.1.2. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

(ungeindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, at

vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af ud-

dannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for sam-

fundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Det følger af ungeindsatslovens § 1, stk. 2, at vejledningen skal sikre, at den

enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i ud-

dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 3, skal vejledningen i særlig grad målrettes

unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder

ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et er-

hverv.

Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 1, stk. 4, at vejledningen skal

inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herun-

UDKAST

der uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesfor-

løb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige

erhvervsdrivende.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 5, skal vejledningen bidrage til, at frafald

fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte

elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt

udbytte.

Det fremgår af ungeindsatslovens § 1, stk. 6, at vejledningen endvidere skal

bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder

it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannel-

sesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.

Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 1, stk. 7, at vejledningen skal

gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i

vejledningsindsatsen.

Det følger af ungeindsatslovens § 3, stk. 1, som fremgår af lovens kapitel 2,

at kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og

dette kapitel skal sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsud-

dannelse og erhverv.

Efter ungeindsatslovens § 3, stk. 2, skal vejledningen gives til elever i fol-

keskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.

Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 3, stk. 4, at kommunalbesty-

relsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed

over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vej-

ledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder

orientering om de unges uddannelsesmuligheder.

Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 3, stk. 6, at børne- og under-

visningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk.

1-4.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. oktober 2022

om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbe-

kendtgørelsen).

Vejledningsbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder nærmere regler om ind-

holdet af vejledningen. De nærmere regler om kollektiv vejledning fremgår

af §§ 3 og 4, mens reglerne om differentieret vejledning fremgår af § 5.

UDKAST

Efter vejledningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, omfatter vejledning om valg

af uddannelse og erhverv i folkeskolen, herunder kommunale 10. klasser,

kollektiv vejledning fra 7. klassetrin.

Det følger endvidere af vejledningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 8 og 9,

at vejledningen efter § 3 som minimum skal indeholde følgende aktiviteter:

8) Særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 3-7.

9) Praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5.

Vejledningsbekendtgørelsen indeholder ikke nærmere regler om vejledning

om juniormesterlære, da denne ordning vil være ny.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordy-

belse, at der fremover skal være mere praktisk undervisning og valgfrihed

til de ældste elever.

Med den politiske aftale af 22. november 2018 ”Fra folkeskole til faglært –

erhvervsuddannelser til fremtiden” blev det besluttet at gennemføre et ram-

meforsøg med etablering af udskolingslinjer vedrørende eud 8/9. Ramme-

forsøget indebærer et udskolingsforløb i 8. og 9. klasse, hvor der undervises

i en reduceret fagrække, som omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og

fysik/kemi i folkeskolen. Derudover modtager eleverne undervisning i prak-

sisorienterede fag (valgfag) på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet forlængede rammeforsøget i 2023. Det

videreførte rammeforsøg afvikles i skoleårene 2023/24 til 2025/26.

I april 2023 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evalu-

ering af rammeforsøget, som viste, at eud 8/9 kan medvirke til øget motiva-

tion, trivsel, læring og afklaring om uddannelsesvalg for elever, der før

havde lav motivation for at gå i skole og tage en uddannelse. Det fremgår

således, at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som før har haft svært ved at

fastholde motivationen i et almindeligt skoletilbud, gennemfører folkesko-

len med et resultat, som giver dem adgang til at starte på en erhvervsuddan-

nelse. Dertil trives eleverne bedre og lærer mere i eud 8/9 sammenlignet

med tidligere skoleforløb og får mulighed for at afprøve forskellige er-

hvervsrettede brancher. Det har medført, at mere end halvdelen af eleverne

på eud 8/9 fortsætter, eller har planer om at fortsætte, på en erhvervsuddan-

nelse efter 9. klasse.

UDKAST

Der er behov for at etablere muligheder for folkeskoleelever, som overvejer

at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole-

trætte. For at kunne sikre videre muligheder for mere variererede undervis-

ningsforløb, er det af væsentlig betydning, at elever får mulighed for at

vælge en alternativ, mere praktisk afslutning på deres folkeskoletid.

Der skal derfor etableres en ordning, der kan bidrage til at give eleverne i

udskolingen en måde at afslutte folkeskolen på, som rummer et praktisk

sigte.

Der er lagt vægt på, at der skal være en vis fleksibilitet i forhold til kommu-

nernes adgang til at planlægge tilbuddet efter lokale hensyn. Dette flugter

med ønske fra parterne i Sammen om Skolen.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om at forpligte kommunerne til at oprette juniorme-

sterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske

undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, FGU-

institution eller evt. i den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen.

Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra forældre.

Som udgangspunkt vil juniormesterlæreordningen skulle følge de alminde-

lige regler om at holde eksisterende klasser sammen, jf. folkeskolelovens §

25, stk. 2. Kommunen vil dog kunne vælge at samle eleverne i juniorme-

sterlære i en klasse på hver deres skole eller på en skole med henblik på at

sikre tilstrækkeligt elevantal til at etablere særskilte klasser. I det omfang

kommunen samler eleverne på en skole, vil disse elever få denne skole som

distriktsskole.

Der er enighed i forligskredsen om, at eleverne skal undervises i en reduce-

ret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i

disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne

kan opfyldes. Skolelederen vil kunne vælge at give eleverne undervisning i

flere fag.

Undervisningen i dansk og matematik vil skulle suppleres med praktik i en

virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for er-

hvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse

eller i ungdomsskolen i indtil to femtedele af undervisningstiden.

Det fremgår af aftalen, at den samlede undervisning skal stå mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det foreslås derfor, at praktikken

UDKAST

skal tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. fol-

keskolelovens § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. fol-

keskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7,

som eleven modtager i dansk og matematik.

Det foreslås, at skolens leder blandt andet skal have mulighed for at tilbyde

eleverne en juniormesterlæreordning, som svarer til den eud 8/9-ordning,

som Børne- og Undervisningsministeriet i perioden fra 2020-2023 har gen-

nemført forsøg med.

Skolelederen vil – som med al anden undervisning i folkeskolen – være an-

svarlig for tilrettelæggelsen. Det betyder, at skolelederen får mulighed for

at tilrettelægge juniormesterlæreordningen, herunder eksempelvis hvornår

på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen og på hvilke dage praktikforlø-

bet skal gennemføres.

Forligskredsen er enig om, at skolelederen skal godkende og sikre opsyn

med praktikforløbet. Det vil derfor være en lokal opgave at sikre sig, at de

dele af forløbet, der ikke gennemføres i folkeskolen, lever op til forventnin-

gerne. I praksis vil det betyde, at kommunalbestyrelsen kan indgå overens-

komster med praktiksteder, mens det vil være skolens leder, der har ansvaret

for at vurdere, om samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever

op til kravene i folkeskoleloven. I kravet om, at skolelederen skal godkende

elevens praktikforløb, ligger endvidere, at eleven kan indgå aftale med en

virksomhed, som ønsker at modtage eleven i juniormesterlære, men det vil

være op til skolelederen at vurdere, om praktikken vil kunne leve op til lo-

vens krav. En skoleleder vil derfor kunne afvise at godkende et praktiksted,

hvis f.eks. indholdet af praktikken eller den konkrete elevs forventede ud-

bytte ikke vurderes at være tilstrækkeligt.

Det fremgår af aftalen, at det er centralt, at initiativet løftes i samarbejde

med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte implementeringen af

initiativet. Arbejdsgiverorganisationerne vil derfor blive inddraget i arbejdet

med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virksomheder, så

vidt muligt lever op til lovens krav.

Det foreslås, at der etableres en afgangseksamen for elever i juniormester-

lære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i

dansk og matematik. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give

adgang til erhvervsuddannelserne – men ikke til erhvervsfaglig studenter-

eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) – ved at ændre på ad-

gangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære.

UDKAST

Der foreslås ikke foretaget andre ændringer i adgangskravene til ungdoms-

uddannelserne, som følge af indførelsen af juniormesterlæreordningen. Ele-

verne vil derfor skulle opfylde de gældende adgangskrav til almen studen-

tereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksa-

men (htx), den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf) og eux. Det betyder

f.eks., at elever i juniormesterlæreordningen skal gå til optagelsesprøve og

-samtale, hvis de efter 9. klasse i juniormesterlære ønsker at fortsætte på

erhvervsuddannelse med eux-forløb eller på de treårige gymnasiale uddan-

nelser.

Det foreslås, at der udarbejdes en ny paragraf, som rummer de indholds-

mæssige elementer af juniormesterlæreordningen, dvs. alle ordningens

aspekter bortset fra reglerne om prøver. De gældende regler om prøver, jf.

§ 14 i folkeskoleloven, vil blive justeret således, at reglerne fremover af-

spejler de prøver, som juniormesterlæreleverne skal aflægge.

Der foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen.

Det bemærkes, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan give

en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens

§ 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være

muligt f.eks. at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervis-

ning i udvalgte fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske

opgaver på eller uden for skolen.

For nærmere om juniormesterlæreordningen henvises til lovforslagets § 1,

nr. 15, 34, 35, 43 og 55, samt §§ 2-5 og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

2.2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, gives

undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle ele-

ver blandt andet de praktiske/musiske fag: a) idræt på alle klassetrin, b) mu-

sik på 1.-6. klassetrin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin, d) håndværk og de-

sign på 3.-6. klassetrin, og e) madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende folkeskolelovs

bilag 1.

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning,

som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klasse-

UDKAST

trin undervisning i blandt andet følgende fag og emner som valgfag: 4) bil-

ledkunst, 5) medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og

design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb,

bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab,

der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som

3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.

pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 5, at de fag, som efter §

19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, tillige kan tilbydes elever

på 7.-9. klassetrin som valgfag.

Tilbudsfagene efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, omfatter: 5) metal/motorværk-

sted, 6) byggeværksted, 7) teknologiværksted, 8) serviceværksted, 9) pro-

duktudvikling og formgivning, 10) iværksætter, 11) sundhed og sociale for-

hold og 12) teknologi og kommunikation.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen godkende, at

der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5

nævnte.

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin

skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang

svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes

valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene

billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal

vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Folkeskolelovens § 9, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til børne- og un-

dervisningsministeren, som fastsætter regler for kommunalbestyrelsens be-

skrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.

Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende folkeskolelovs

bilag 1.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Valgfrihed giver medejerskab. Det gælder også for eleverne i folkeskolen.

I dag har eleverne valgfag i 7.-9. klasse, hvor valgfaget i 7. og 8. klasse er

begrænset til højst fire forskellige praktiske/musiske valgfag. Der er derfor

UDKAST

behov for at øge omfanget af valgfagsundervisningen, så eleverne får flere

timer, som de selv er med til at vælge indholdet af.

Sammen med de nye læreplaner (folkeskolens fagplaner), der skal under-

støtte en mere varieret og praktisk undervisning, jf. de almindelige bemærk-

ningers pkt. 2.1.1, skal valgfagene bidrage til en fornyet udskoling, der løfter

motivationen blandt de ældste elever.

Initiativet følger Reformkommissionens anbefaling om omfordeling af

praktiske timer til udskolingen i rapporten

Nye Reformveje

2 fra maj 2023,

idet der ændres i timefordelingen på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere

timer i praktiske fag i udskolingen.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Forligskredsen er enig om, at der skal indføres et praktisk/musisk valgfag i

8. og 9. klasse, som kan supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag

i 7. og 8. klasse.

Forligskredsen er dertil enig om at indføre et lokalt valgfag i et omfang sva-

rende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse, hvor 60 af

timerne tages fra det eksisterende valgfag i 9. klasse.

Samlet set vil det give eleverne markant større mulighed for at påvirke deres

eget skema end i dag, da elever i 7.-9. klasse fremover vil få dobbelt så me-

get valgfagsundervisning.

Forligskredsen er herudover enig om at permanentgøre hidtidige forsøg med

mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig under-

visningstid (almindelig undervisningstid er ca. kl. 8.00-16.00), herunder i et

samarbejde med ungdomsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse.

Forslaget vil give mulighed for at udbyde flere valgfag, ligesom flere elever

potentielt kan få det valgfag, de har ønsket som deres førsteprioritet. For-

ligskredsen er enig om, at det ved en permanentgørelse af forsøgene skal

sikres, at alle elever fortsat vil have mulighed for at vælge valgfag, der ligger

inden for almindelig undervisningstid.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11-14, 33 og 52, og bemærkningerne

hertil.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkningers pkt.

2.2.1 om juniormesterlære i udskolingen og pkt. 2.2.3 om teknologiforstå-

else som ny faglighed i folkeskolen.

UDKAST

2.2.3 Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

2.2.3.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, at

der gives undervisningen i 1.-9. klasse for alle elever inden for 3 fagblokke.

Fagblokken humanistiske fag (bestemmelsens nr. 1) omfatter: a) dansk på

alle klassetrin, b) engelsk på 1.-9. klassetrin, c) kristendomskundskab på alle

klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder

sted, d) historie på 3.-9. klassetrin, e) tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf.

dog stk. 3 – hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk – og f) sam-

fundsfag på 8. og 9. klassetrin. Fagblokken praktiske/musiske fag (bestem-

melsens nr. 2) omfatter: a) idræt på alle klassetrin, b) musik på 1.-6. klasse-

trin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin, d) håndværk og design på 3.-6. klas-

setrin, og e) madkundskab på 5. og 6. klassetrin. Fagblokken naturfag (be-

stemmelsens nr. 3) omfatter: a) matematik på alle klassetrin, b) natur/tekno-

logi på 1.-6. klassetrin, c) geografi på 7.-9. klassetrin, d) biologi på 7.-9.

klassetrin og e) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende folkeskolelovs

bilag 1.

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning,

som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klasse-

trin undervisning i blandt andet følgende fag og emner som valgfag: 4) bil-

ledkunst, 5) medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og

design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb,

bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab,

der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som

3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.

pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin

skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang

svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes

valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene

billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal

vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende folkeskolelovs

bilag 1.

UDKAST

2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

I en digital tidsalder er det afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til

at udvikle og anvende digitale teknologier og til at forstå disses betydning

for vores hverdag og samfund.

Børne- og Undervisningsministeriet har derfor fra 2018-2021 gennemført et

forsøg med teknologiforståelse med henblik på at indsamle erfaringer med

teknologiforståelse som en del af folkeskolens undervisning. I forsøget fik

skolerne mulighed for at udbyde teknologiforståelse som et selvstændigt fag

eller som en integreret del af eksisterende fag.

Formålet var at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen,

hvor eleverne skulle blive i stand til kritisk at vurdere, vælge, anvende og

skabe med digitale teknologier. Der blev udarbejdet læreplan (Fælles Mål)

for teknologiforståelse med afsæt i fire kompetenceområder; digital myn-

diggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og

teknologisk handleevne. I forsøgsprogrammet blev der udviklet undervis-

ningsforløb, inspirationsmaterialer og vejledninger i samarbejde med de 46

deltagende skoler. Fokus var at undersøge, hvorvidt og hvordan fagligheden

teknologiforståelse kunne gøres til en del af den obligatoriske undervisning.

Forsøget har været forlænget for skoleårene 2021/22, 2022/23 og 2023/24

for nogle af de skoler, der deltog i forsøget fra 2018-2021.Forsøget blev

evalueret i oktober 2021, og resultaterne indikerer, at elevernes kompeten-

cer i teknologiforståelse er blevet styrket i løbet af forsøgsperioden.

Det fremgår af evalueringen, at det undervisende personale peger på, at ele-

vernes kompetencer i teknologiforståelse er styrket som følge af undervis-

ningen.

Evalueringen viser, at eleverne har fået en større bevidsthed om, hvordan de

selv agerer og behandler andre på nettet, ligesom ni ud af ti af det pædago-

giske personale oplever, at eleverne ’i nogen’, ’i høj’ eller ’i meget høj’ grad

er motiverede for at arbejde med indholdet i teknologiforståelse.

Evalueringen peger på udfordringer ved, at teknologiforståelse er en ny fag-

lighed for forsøgsskolerne, og der er ingen klar anbefaling til, om teknolo-

giforståelse bør integreres i fagene eller som selvstændigt fag.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Samfundet har de seneste årtier gennemgået en omfattende digitalisering,

som eleverne i folkeskolen skal undervises i at forholde sig kritisk og kon-

struktivt til.

UDKAST

Forligskredsen er på den baggrund enig om, at teknologiforståelse integreres

i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin i 1. til 9. klasse. Formålet

med ændringen er, at eleverne bliver understøttet i at anvende, forstå og kri-

tisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen.

Valget af fag og klassetrin afventer anbefalinger fra ekspertgruppen, der er

nedsat i regi af Fagfornyelsen, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt.

2.1.1 om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner. Anbefalingerne

vil danne grundlag for forligskredsens beslutning om i hvilke fag og på

hvilke klassetrin teknologiforståelse skal indgå i læreplanerne.

Forligskredsen er endvidere enig om, at teknologiforståelse udbydes som et

nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9.

klasse. Teknologiforståelse som valgfag i 7.-8. klasse afsluttes med en

prøve, som det også er tilfældet for de øvrige praktiske/musiske valgfag.

Ambitionen med teknologiforståelse som valgfag er, at vores børn og unge

får de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som f.eks. kodning,

så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale

teknologier og forstå deres betydning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 13 og 14, og bemærkningerne

hertil.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkningers pkt.

2.2.2 om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen.

2.2.4. Ny timetalsfordeling

2.2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, gives under-

visningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:

1) Humanistiske fag:

a) Dansk på alle klassetrin.

b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.

c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor

konfirmationsforberedelsen finder sted.

d) Historie på 3.-9. klassetrin.

e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde

tysk og kan udbyde fransk.

f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

2) Praktiske/musiske fag:

a) Idræt på alle klassetrin.

UDKAST

b) Musik på 1.-6. klassetrin.

c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.

d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.

e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

3) Naturfag:

a) Matematik på alle klassetrin.

b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.

c) Geografi på 7.-9. klassetrin.

d) Biologi på 7.-9. klassetrin.

e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Det fremgår herudover af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at undervisningen i

børnehaveklasser overvejende gives i form af leg og andre udviklende akti-

viteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i under-

visningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte følgende kompetenceom-

råder:

1) Sprog.

2) Matematisk opmærksomhed.

3) Naturfaglige fænomener.

4) Kreative og musiske udtryksformer.

5) Krop og bevægelse.

6) Engagement og fællesskab.

Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, tilrettelægges undervisningstiden såle-

des, at den i et skoleår har en samlet varighed af

1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, at undervisningsti-

dens samlede varighed ikke må overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervis-

ningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et

valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, opgøres undervisningstimerne i stk. 1

og 2 i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

UDKAST

Det fremgår af folkeskolelovens § 14 b, stk. 4, at for bestemte skoler kan

børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrun-

det ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 1, skal hver

skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kom-

petenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisnings-

timer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De sam-

lede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16,

stk. 2, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervis-

ningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene

1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal).

De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 3, gennemfø-

rer hver skole inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til

§ 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i

hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på

hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2,

fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige

vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige mini-

mumstimetal for.

Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer og pauser indgår ikke i de

i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 4.

Undervisningstimetallene er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

Herudover indeholder folkeskoleloven nærmere regler om understøttende

undervisning, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2.1 ovenfor.

2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange elever oplever ikke skolen som motiverende. Data fra den natio-

nale trivselsmåling – som er tilgængelige på hjemmesiden uddannelsessta-

tistik.dk – viser, at mere end hver fjerde elev i 4.-9. klasse ikke synes, at

undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Udviklingen går den forkerte

vej. I 2018/19 var 37 pct. af eleverne helt enige eller enige i, at undervisnin-

gen giver dem lyst til at lære mere. I 2022/23 var andelen faldet til 30 pct.

Samtidig peger flere undersøgelser, herunder Danmarks Evalueringsinsti-

tuts Kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed fra 2023, på,

UDKAST

at en mere varieret og anvendelsesorienteret undervisning kan motivere ele-

verne og give dem lyst til at lære mere. Aktiviteter, der kobler praktisk og

teoretisk fordybelse, er nødvendige for nogen og gode for alle.

Der skal derfor sikres en bedre sammenhæng mellem det boglige, praktiske

og kreative indhold i skolen og større valgfrihed til eleven.

Derudover viser den omfattende brug af de eksisterende muligheder for at

afkorte skoleugens længde, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2 om

frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning

ovenfor, at der er et behov for så vidt muligt at skabe grundlag for at afkorte

undervisningstiden på alle klassetrin, og især i indskolingen.

Det er derfor nødvendigt at foretage en ny fordeling af timerne i fagene i

folkeskolen.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ændringerne i folkeskolens fagrække, jf. de almindelige be-

mærkningers pkt. 2.2.2 om flere praktiske fag og større valgfrihed i udsko-

lingen, er forligskredsen enig om, at der skal afsættes 120 undervisningsti-

mer til et praktisk/musisk valgfag på 8. og 9. klassetrin og 60 ekstra under-

visningstimer til lokalt valgfag, som skal kunne ligge i enten 7. og 8. klasse

eller 8. og 9. klasse.

For at undgå at skoledagen bliver for lang i udskolingen som følge af de nye

fagtimer, foreslås det, at antallet af fagtimer reduceres med 90 timer i idræt

i udskolingen.

Derudover foreslås antallet af fagtimer i indskolingen og på mellemtrinnet

reduceret med 150 timer for at forkorte skoledagen.

Både engelsk og billedkunst foreslås reduceret med 30 timer i 1. klasse,

håndværk og design reduceres med 30 timer i 4. klasse, og natur/teknologi

reduceres med 30 timer i henholdsvis 2. og 4. klasse.

Den foreslåede timetalsmodel indebærer, at opstart af engelskundervisning

og undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, og at opstart af un-

dervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse. Herudover forskydes nogle

af undervisningstimerne i de to fag og i biologi mellem klassetrinnene.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 5, stk. 2,

nr. 1, litra b og e, samt stk. 2, nr. 2, litra c, som affattet ved lovforslagets §

1, nr. 5-7, folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets §

1, nr. 11-14, folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., som

UDKAST

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, samt folkeskolelovens bilag 1,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 65.

Der vil, som det også fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 16,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 41, fortsat

være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af mini-

mumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af

statistiske årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger om

minimumstimetallene.

2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen

2.2.5.1. Gældende ret

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne fol-

keskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 14,

stk. 1.

Folkeskolens 9.-klasseprøver består af syv obligatoriske prøver; fem bundne

prøver og to prøver, der udvælges ved udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk.

2. De bundne prøver aflægges i fagene dansk (en mundtlig og en skriftlig),

matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig) og en fællesfaglig prøve (prak-

tisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. De to

udtræksprøver udvælges blandt prøvefag inden for henholdsvis fagblokken

humanistiske fag (skriftlig engelsk, mundtlig og skriftlig tysk/fransk,

mundtlig kristendomskundskab, mundtlig historie og mundtlig samfunds-

fag) og fagblokken naturfag (mundtlig matematik, skriftlig geografi, skrift-

lig biologi, skriftlig fysik/kemi og praktisk/mundtlig idræt).

Derudover skal eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin

aflægge prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, jf. § 14,

stk. 3, dvs. i enten håndværk og design, billedkunst, musik eller madkund-

skab.

Eleverne skal for at bestå folkeskolens afgangseksamen have opnået mindst

karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og prøven på 8. klassetrin,

jf. § 14, stk. 4.

Ud over de obligatoriske prøver, jf. § 14, stk. 1 og 2, kan eleverne ved af-

slutningen af undervisningen på 9. klassetrin frivilligt indstille sig til folke-

skolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet

undervisningen i det pågældende skoleår, jf. § 14, stk. 6.

Derudover fremgår det af § 14, stk. 6, 3. pkt., at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af

UDKAST

§ 9, gøres til frivillige prøvefag. Dette er udmøntet med prøvebekendtgørel-

sen (bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august 2022 om folkeskolens prøver),

hvoraf det fremgår, at der også er tilknyttet prøver til de praktiske/musiske

fag madkundskab, håndværk og design, billedkunst og musik.

Frivillige prøver efter § 14, stk. 6, 3. pkt., dvs. prøver i praktisk betonede

valgfag, kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens le-

der vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prø-

vekravene kan opfyldes, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.

Det følger af § 14, stk. 6, 4. pkt., at afgørelse om indstilling til frivillige

prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkom-

mende lærer.

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og undervisningsmini-

steren bl.a. fastsætter regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder om

tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-

verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og

om prøvernes gennemførelse m.v. Bemyndigelsen er dels udmøntet ved be-

kendtgørelse nr. 1224 af 31. august 2022 om folkeskolens prøver, dels be-

kendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2023 om folkeskolens prøveterminer og

prøvedatoer i skoleåret 2023/2024.

Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse indstille sig til

10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk,

fransk og fysik/kemi, eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folke-

skolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk. Bestemmelsen blev

indført med lov nr. 560 af 6. juni 2007. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at det for elever på 10. klassetrin udover 10.-klasseprøverne

vil være muligt at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i

fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, dvs. de bundne prøver, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 172 som fremsat, side 5958. Da prø-

ven i fysik/kemi med lov nr. 747 af 1. juni 2015 blev erstattet af en fælles-

faglig naturfagsprøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår,

blev bestemmelsen i § 19 f, stk. 1, ændret som konsekvens heraf, således at

muligheden for at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi blev afskaffet. Det

har således hele tiden være forudsat, at de 9-klasseprøver, elever i 10. klasse

har mulighed for at aflægge, er de bundne 9.-klasseprøver.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, at bedømmelsen af 8. og 9.

klasseelevernes standpunkter sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Til-

svarende gælder for elever, der forlader folkeskolen efter 7. klassetrin. Det

UDKAST

fremgår derudover af bestemmelsen, at standpunktskaraktererne gives i de

fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).

Standpunktskarakterer er udtryk for elevernes faglige niveau på det tids-

punkt, karaktererne gives. Standpunktet fastsættes i forhold til de faglige

mål, som gælder for faget, hvilket betyder, at standpunktskarakterer gives

ud fra underviserens vurdering af, i hvor høj grad eleven opfylder fagets

kompetencemål.

I 8. og 9. klasse gives der standpunktskarakterer i følgende fag og fagområ-

der:



I dansk gives der fire standpunktskarakterer: Læsning, retskrivning,

skriftlig fremstilling og mundtlig dansk.

I matematik gives der tre standpunktskarakterer: Matematik uden

hjælpemidler, matematik med hjælpemidler og mundtlig matematik.

I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karakterer: Mundt-

lig og skriftlig.

I hvert af følgende fag gives én karakter:

Fysik/kemi, biologi og geografi

Historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Idræt

Håndværk og design (valgfag)

Madkundskab (valgfag)

Musik (valgfag)

Billedkunst (valgfag)

2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Med

”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – faglighed og fordybelse”

er forligskredsen enig om, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes. Forligs-

kredsen ønsker derfor at reducere antallet af obligatoriske prøver i udsko-

lingsårene fra otte til seks ved at ændre den mundtlige prøve i engelsk fra

en bunden prøve til en udtræksprøve og ved at reducere antallet af udtræks-

prøver fra to til én.

Forligskredsen er samtidig enig om, at de skriftlige udtræksprøver skal udgå

af rækken af prøvefag til udtræk, og at de to udtræksblokke skal sammen-

lægges til én udtræksblok. Samtidig ønsker forligskredsen at fjerne prøven

i idræt fra udtræksblokken, hvormed idræt bliver et prøveløst fag. Forslaget

herom skal ses i sammenhæng med den samtidig foreslåede reduktion i antal

UDKAST

timer i idræt fra 90 til 60 årlige timer i udskolingen, jf. lovforslagets § 1, nr.

65.

Forslaget om at fjerne fag og dele af fag som mulige udtræksprøver skal

ikke ændre på, i hvilke fag og i hvilket omfang der gives standpunktskarak-

terer. Forligskredsen mener derfor, at der fortsat vil skulle gives stand-

punktskarakter i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geo-

grafi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i disse

fag.

Forligskredsen er derudover enig om at nedsætte en ekspertgruppe for fol-

keskolens prøver. Ekspertgruppen skal bidrage til mere konsolideret viden

om, hvordan prøverne virker i dag og komme med deres anbefalinger til,

hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres yderligere

på lang sigt. Ekspertgruppens anbefalinger skal berøre prøvernes rammer,

indhold og udformning, herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre

feedback. Ekspertgruppen skal også komme med anbefalinger til, om den

fællesfaglige naturfagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige

fag skal have selvstændige prøver. Gruppens arbejde skal ses i sammen-

hæng med Fagfornyelsen og forholde sig til anbefalinger fra ekspertgruppen

for ChatGPT. Forligskredsen forelægges prøveekspertgruppens anbefalin-

ger, der også skal drøftes med Sammen om Skolen.

Det foreslås i forlængelse heraf, at folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.,

ændres, så den hidtidige mundtlige prøve i engelsk udgår i rækken af bundne

prøver.

Forslaget vil indebære, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere vil være

en bunden prøve, men derimod i stedet en mulig prøve til udtræk. Folkesko-

lens bundne 9.-klasseprøver vil således fremover bestå af fire prøver; to prø-

ver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matematik (skrift-

lig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi,

biologi og geografi indgår.

Forslaget vil samtidig indebære, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere

vil indgå i beregningen af resultatet af de bundne prøver i relation til at opnå

retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige

uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås derudover at ændre folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., så der

fremover alene stilles krav om, at eleverne skal aflægge én udtræksprøve.

Det foreslås samtidig, at idræt ophører med at være et prøvefag, og at de

nuværende skriftlige udtræksprøver ligeledes udgår fra udtræksblokken.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at eleverne fremover – ud over de fire bundne prøver

– vil skulle aflægge én mundtlig udtræksprøve, der udvælges blandt seks

mulige prøver i fagene engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristen-

domskundskab og matematik.

Forslaget vil ikke ændre på, at eleverne også fremover ved afslutningen af

undervisningen på 8. klassetrin skal aflægge en prøve i et praktisk/musisk

valgfag, jf. § 14, stk. 3. Tilsvarende vil forslaget heller ikke ændre på, at en

elev for at bestå folkeskolens afgangseksamen fortsat skal have opnået

mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og prøven på 8. klas-

setrin, jf. § 14, stk. 4.

Det foreslås derudover, at folkeskolelovens § 13, stk. 3, ændres, så det frem-

går, at der fremover gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag med

tilknyttet prøve.

Forslaget vil indebære, at der – ligesom i dag – også fremover vil skulle

gives standpunktskarakterer i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt,

biologi, geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræks-

prøver i disse fag. Forslaget vil ikke ændre på, at der også fremover vil

skulle gives samme standpunktskarakterer i prøvefagene som i dag, ligesom

der også fremadrettet vil skulle gives standpunktskarakterer i de valgfag,

hvortil der er knyttet en prøve.

For nærmere om forslaget om at reducere antallet af obligatoriske prøver fra

otte til seks henvises til lovforslagets § 1, nr. 27-32, og bemærkningerne

hertil. For nærmere om forslaget om ændringer i reglerne om standpunkts-

karakterer henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Erhvervspraktik til alle

2.2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder med inddra-

gelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter ka-

pitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde ele-

verne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomhe-

der og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i

praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin.

Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9.

klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Elevernes krav på udsendelse i praktik i op til en uge på 8. klassetrin og en

uge på 9. klassetrin blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 209 af 5. marts

UDKAST

2019. Denne ændring betød, at eleverne nu har et retskrav på at blive ud-

sendt i praktik i virksomheder og institutioner, såkaldt erhvervspraktik, i 8.

og 9. klasse. Retskravet omfatter op til én uge i 8. klasse og op til én uge i

9. klasse. Det er op til eleven, i hvilket omfang dette retskrav gøres gæl-

dende. En elev, som benytter sig af retten til at komme i praktik, vil således

ikke være forpligtet til at være i praktik i en hel uge, men kan nøjes med at

benytte retskravet til at komme i praktik i fx tre dage i 8. klasse.

Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleverne i folkeskolen.

Det er op til skolerne og kommunerne lokalt at sætte rammer for erhvervs-

praktik i udskolingen. Alle elever i 8. og 9. klasse har således ret, men ikke

pligt, til praktik, også selvom skolerne ikke tilbyder det.

2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2021 om an-

vendelse af erhvervspraktisk i folkeskolen viser, at mere end hver tredje elev

aldrig kommer i erhvervspraktik. En anden undersøgelse fra EVA om unges

uddannelsesvalg fra (2017) viser, at hver fjerde elev ikke oplever eller i min-

dre grad oplever at få den hjælp, som de har brug for i forbindelse med ud-

dannelsesvalget. De efterspørger mere viden om forskellige uddannelses-

og jobmuligheder og hjælp til at finde ud af, hvad de er gode til eller inte-

resserer sig for.

Forligskredsen vil derfor gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.

Erhvervspraktikken skal bl.a. medvirke til at give eleven indsigt i egne styr-

ker og interesser, forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og udvide blik-

ket for mulige veje at gå i forhold til uddannelse og job.

Det foreslås derfor at supplere de gældende regler i folkeskolelovens § 9,

stk. 3, således at det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal

udsendes i praktik i fem dage.

Ændringen vil medføre, at erhvervspraktik fremover bliver obligatorisk for

alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller

9. klasse. Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den ob-

ligatoriske praktik skal placeres. Det vil være skolens leder, der skal tilret-

telægge praktikperioden og sikre, at alle elever har en praktikplads.

Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken

før, under og efter praktikken. Dette skal bidrage til elevernes udbytte af

praktikken. Eleverne skal således forberedes på forløbet, have kontakt til det

undervisende personale og opgaver undervejs og efterfølgende understøttes

UDKAST

i at reflektere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsætter tid og

rammer der understøtter lærernes rolle i praktikforløbet. Derfor skal opgave

placeres inden for rammerne af undervisningen. Det kan i denne forbindelse

vælges at inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret

efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at af-

prøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en

arbejdsplads fungerer, hvad det vil sige, at gå på arbejde og at der er for-

skellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det

kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i

fx landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individu-

elle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.

Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre,

skole og kommune. Det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af

praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktik-

plads i forbindelse med den obligatoriske praktik.

Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens forældre og eleven

ikke lykkes med at finde en praktikplads, eller hvis det i dialogen vurderes,

at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde

med kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart erhvervs-

rettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrettelægges centralt i kom-

munen, så der lokalt kan skabes en fast procedure og organisering for prak-

tikforløb til en afgrænset elevgruppe. Forløbet kan fx etableres på en kom-

munal arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse, en institu-

tion for forberedende grunduddannelse eller i den kommunale ungdoms-

skole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige tilfælde være på folke-

skolen (fx hos skolens tekniske personale eller i kantinen), hvis det vurderes

at være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervsrettet sigte.

Elever med behov for specialpædagogisk støtte, har mulighed for at få støt-

ten med ud i praktik.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende bestemmelse

om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i praktik i op

til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil

fortsat være frivillig.

For nærmere om forslaget om erhvervspraktik til alle henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matema-

tik

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 5, at der gives i fornødent omfang

supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet

skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornø-

dent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til ele-

ver, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev,

der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og

2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14

b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, at undervisningens tilrette-

læggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, un-

dervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens

formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte

elevs behov og forudsætninger.

Der er ikke efter gældende regler i folkeskoleloven regler om styrket indsats

i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der

modtager undervisning i den almindelige klasse.

2.3.1.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre mulighe-

der for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.

Der er forskellige årsager til, at elever har faglige udfordringer og sakker

bagud ift. deres klassekammerater, og derfor er svarene på, hvordan de hjæl-

pes bedst, også forskellige. Skolens leder skal have mulighed for at tilrette-

lægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i

dansk og/eller matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folkesko-

lens Nationale Færdighedstest (fra skoleåret 2026/27) eller andre test af

læse, skrive- og regnekompetencer, som anvendes i kommunerne.

Målgruppen for forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i

den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse, når forslaget forventes

fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fag-

ligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den

almindelige klasse.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil medføre, at almene folkeskoler skal have bedre

muligheder for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller

regne.

Det vil endvidere indebære, at skolens leder skal vurdere, hvilke elever der

har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik. Vurderingen kan

f.eks. ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27)

eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at

der alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som en af de

mange værktøjer som skoleleder kan bruge til evaluering og vurdering af

elevers undervisningsmæssige behov.

For nærmere om styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og

matematik henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele

klassen

2.3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 a folkeskoleloven, at børn, der har brug for støtte, og som

ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig

støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives per-

sonlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanske-

ligheder i forbindelse med skolegangen.

Det følger bl.a. af § 5, stk. 5, i folkeskoleloven, at der gives i fornødent

omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har

skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal

i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte

til elever, som af anden grund har behov for støtte.

Det følger bl.a. af kapitel 14 i vejledning om folkeskolens specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand vedrørende folkeskolelovens § 3a,

at for at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig om-

fang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervis-

ningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden

faglig støtte. Der kan også efter skolelederens beslutning anvendes tolærer-

ordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte

elev og klassen som helhed.

2.3.2.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at folkeskolens almenområde skal styrkes. For-

ligskredsen er derfor enig om at tilføje til folkeskolelovens § 3 a, at støtte

UDKAST

kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem akti-

viteter i klassen.

Folkeskolens parter peger på, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler

ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene

undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på elevernes

individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en del af det al-

mene fællesskab. Forligskredsen er derfor enig i at præcisere reglerne, så at

det fremgår tydeligt, at støtte også kan gives gennem klassen.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forpligtelsen i folkeskoleloven til at give det enkelte barn

støtte efter § 3 a i folkeskoleloven præciseres, således at det også fremgår,

at denne støtte også kan gives via tiltag rettet mod hele klassen. Forslaget

vil medføre, at støtten kan omfatte støtte af faglig karakter og støtte til ud-

vikling af sociale færdigheder.

For nærmere om præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til

hele klassen henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest

2.3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 c, stk.1, i folkeskoleloven, at elever, der viser tegn på høj

begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis

skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes

til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler her-

for. Screening skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis screening efter stk. 1,

indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige til-

fælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelli-

genstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligens-

test skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en

tilsvarende funktion i kommunen.

[Bestemmelsen er indført ved lov nr. 882 af 21/06/2022, og træder i kraft

den 1. august 2024.]

2.3.3.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser

Der bliver i dag brugt mange ressourcer på individuelt rettede indsatser i

PPR, hvilket kan være en barriere for kommunernes mulighed for at priori-

tere fællesskabsrettede indsatser i PPR.

UDKAST

Med implementering af aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmel-

sessystem fra 2022 er der fra skoleåret 2024/25 krav om, at elever, der efter

en screening i 1. klasse er vurderet højt begavede, også skal tilbydes en an-

erkendt intelligenstest via PPR eller en tilsvarende funktion i kommunen.

Kravet om tilbud af en intelligenstest udsprang af et politisk ønske om at

styrke den tidlige identifikation af elever, som oplever udfordringer som

følge af høj begavelse.

KL og Landssamrådet for PPR-chefer har udtrykt bekymring det ressource-

forbrug der bindes til at lave intelligenstests i PPR. Denne bekymring deles

af den ekspert- og arbejdsgruppe (bestående af fagpersoner fra kommuner,

skoler, organisationer, privatpraktiserende psykologer samt repræsentanter

fra folkeskolens parter) der er nedsat i henhold til aftalen om evaluerings-

og bedømmelsessystemet. Ekspert- og arbejdsgruppen vurderer tilsvarende,

at viden fra en intelligenstest ikke bidrager med yderligere relevant viden på

skoler i forhold til at sikre hensigtsmæssig undervisning.

Aftalekredsens partier er enige i, at krav om, at elever, der efter en screening

i 1. klasse vurderes højt begavede, også skal tilbydes en anerkendt intelli-

genstest via PPR, skal ændres til, at eleven kan tilbydes en intelligenstest,

hvis skolelederen vurderer det fagligt relevant. Kommunerne vil fortsat have

pligt til at foretage en indledende screening i 1. klasse for høj begavelse.

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at hvis screening indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis

skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, kan eleven

tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven

er højtbegavet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke længere er et krav om at

eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykolo-

gisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

For nærmere om afskaffelse af kravet om intelligentest henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Konsekvensændringer i anden lovgivning

2.4.1. Gældende ret

En række love indeholder nærmere regler om adgang til ungdomsuddannel-

serne.

Det gælder lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024 med senere ændringer, som i

UDKAST

kapitel 2 indeholder nærmere regler om adgang til uddannelserne. For nær-

mere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.

1 og 2.

Det gælder endvidere lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 41 af 12. januar 2024 med senere ændringer, som i kapitel 2 inde-

holder nærmere regler om optagelse. For nærmere om gældende ret henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1.

Herudover indeholder en række love nærmere regler om, i hvilket omfang

uddannelsesinstitutioner kan påtage sig undervisning af elever fra folkesko-

len.

Det gælder lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024 med senere ændring, hvor institu-

tionernes hovedopgaver er reguleret i § 1. For nærmere om gældende ret

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Det gælder endvidere lov om institutioner for forberedende grunduddan-

nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022 med senere ændring,

hvor institutionernes hovedopgaver er reguleret i § 1. For nærmere om gæl-

dende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Det gælder herudover lov om ungdomsskoler (ungdomsskoleloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019 med senere ændringer, hvor kravene

til, hvad ungdomsskoletilbuddet skal og kan omfatte, er reguleret i § 3. For

nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5,

nr. 1.

Endvidere indeholder nogle love nærmere regler om læreplaner eller lig-

nende for grundskoleundervisning, om supplerende undervisning og anden

faglig støtte, samt om aflæggelse af folkeskolens prøver.

Det gælder lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024 med senere ændringer, som

indeholder krav til slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, regler om

supplerende undervisning og anden faglig støtte i § 3, og regler om folke-

skolens prøver i § 8 a. For nærmere om gældende ret henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 7, nr. 1-4.

Det gælder endvidere lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1172 af 12. august 2022 med senere ændringer, som indeholder

krav til slutmål og delmål i § 2, regler om supplerende undervisning og an-

UDKAST

den faglig støtte i § 3 a, og regler om folkeskolens prøver i § 5 a. For nær-

mere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr.

1-3.

Det gælder herudover lov om kommunale internationale grundskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022 med senere ændringer, som

indeholder regler om folkeskolens prøver i § 8. For nærmere om gældende

ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 1.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Flere initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og for-

dybelse kræver ændringer i anden lovgivning.

Det foreslåede initiativ om fornyelse og slankning af folkeskolens lærepla-

ner, jf. hertil pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer således,

at der ikke vil skulle fastsættes regler om kompetencemål, færdigheds- og

vidensområder m.v., der indgår i folkeskolens læreplaner.

De nødvendige ændringer i reglerne om læreplaner eller lignende i anden

grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt. 2.2.1 i de almin-

delige bemærkninger, indebærer herudover, at der etableres en afgangsek-

samen for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obliga-

toriske 9.-klasseprøver i dansk og matematik. Det er hensigten, at denne af-

gangseksamen skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden eux) ved

at ændre adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniorme-

sterlære.

De nødvendige ændringer af adgangskravene fremgår af lovforslagets § 2,

nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt. 2.2.1 i de almin-

delige bemærkninger, indebærer endvidere, at eleverne skal kunne tilbydes

praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, en institution for

forberedende grunduddannelse (FGU) eller den kommunale ungdomsskole

i 1-2 dage om ugen.

De nødvendige ændringer af de tre uddannelsesinstitutioners formål fremgår

af lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Det foreslåede initiativ om ændring af timetallene i 2. fremmedsprog, jf.

hertil pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærkninger, indebærer, at eleverne frem-

over ikke som forudsat i adgangskravene til de gymnasiale uddannelser vil

have modtaget undervisning i tysk eller fransk fra 5. klasse, da undervisnin-

gen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen starter et år senere

end hidtil, det vil sige fra 6. klasse.

De nødvendige ændringer i reglerne om opnåelse af retskrav på optagelse

til de treårige gymnasiale uddannelser samt den toårige uddannelse til hf-

eksamen fremgår af lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om justering af antallet af prøver i folkeskolen, jf.

hertil pkt. 2.2.5 i de almindelige bemærkninger, indebærer herudover, at der

ændres på antallet og karakteren af folkeskolens prøver.

De nødvendige ændringer af reglerne om aflæggelse af folkeskolens prøver

i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr. 3 og 4, § 8,

nr. 3, og § 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Endelig indebærer det foreslåede initiativ om præcisering af regler med hen-

blik på at støtte kan gives til hele klassen, jf. pkt. 2.3.2 i de almindelige

bemærkninger, en tydeliggørelse af, at supplerende undervisning og anden

faglig støtte også vil kunne gives i den almindelige klasse, og dermed f.eks.

understøtte inkluderende klassefællesskaber.

De nødvendige ændringer i reglerne om supplerende undervisning og anden

faglig støtte i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr.

2, og § 8, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer

2.5.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6,

herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Tilsvarende følger det af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at børne- og

undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasseprøver, herunder

om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Bestemmelserne er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om folkeskolens

prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendtgørelse nr. 170 af 21. februar

2023 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2023/2024.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afholdelse

UDKAST

af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinterprøveterminen (de-

cember/januar) og sommerprøveterminen (maj/juni). Derudover indeholder

bekendtgørelsen bestemmelser om, hvornår karaktererne for prøverne skal

være indberettet til Styrelsen for It og Læring (STIL).

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsteder efter bemyndigelse fra

børne- og undervisningsministeren årligt en bekendtgørelse om folkesko-

lens prøveterminer og prøvedatoer m.v.

For at lette styrelsens administrative byrder foreslås det, at der i folkeskole-

lovens §§ 14 og 19 indsættes bestemmelser, hvorefter børne- og under-

visningsministeren hvert år offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prø-

vetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøve-

karakterer. Offentliggørelsen vil skulle ske på Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets hjemmeside.

Den foreslåede ordning vil medføre, at prøveterminer, prøvedatoer og prø-

vetidspunkter for folkeskolens prøver fremadrettet vil blive offentliggjort på

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside – uvm.dk – frem for ud-

stedt i en bekendtgørelse og offentliggjort på retsinfo.dk. Forslaget vil ikke

medføre nogen indholdsmæssige ændringer.

For nærmere om forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, 37, 47 og

48, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud

2.5.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 26, stk. 4, fremgår

det, at bestemmelserne i folkeskolelovens § 26, stk. 1-3, finder tilsvarende

anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om

social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution

m.v.

Det følger af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen til børn og unge,

der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

har behov for hjælp eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der

kan tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige klubtilbud,

jf. § 84, helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. §

85, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbuds-

loven.

UDKAST

Efter § 83 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det

nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov

for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i alminde-

lige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Social- og boligmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtil-

bud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtil-

bud.

Det følger af § 84 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og

unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dæk-

kes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtil-

budsloven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om be-

regning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Den gældende regel om, at kommunalbestyrelsen pligt til at stille befordring

til rådighed for elever, der uden for skoletid går i dagtilbud i henhold til lov

om social service, giver anledning til tvivl og er ikke opdateret i forbindelse

med flytningen af reglerne om særlige dagtilbud og særlige klubtilbud fra

lov om social service til barnets lov pr. den 1. januar 2024.

Det foreslås derfor, at ordlyden af folkeskolelovens § 26, stk. 4, justeres og

henvisningerne til det relevante hjemmelsgrundlag opdateres, så det bliver

tydeligt, hvilke tilbud, der kan træde i stedet for hjemmet, og som kommu-

nalbestyrelsen derfor er forpligtet til at sikre befordring af eleverne til ved

skoledagens afslutning.

Det foreslåede indebærer ikke en indholdsmæssig ændring.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030

skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grund-

skoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til rele-

vante og effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med de forslag, der

vedrører mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever ska-

bes et solidt grundlag for at støtte og stimulere elever, så de får det bedste

ud af deres skolegang.

UDKAST

Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6, hvorefter alle unge

og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, inden 2030 skal have

opnået færdigheder i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslag om styrket

indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvorefter der

lægges op til en intensiv indsats for denne målgruppe.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for stat og kom-

muner. Lovforslaget indfases i årene 2025-2030. I indfasningsårene er der

afsat en ramme til implementering på mellem 9,2 og 44,8 mio. kr. årligt,

herunder til statslige merudgifter forbundet med Fagfornyelsen, tilpasning

af statslige it-systemer, mv. De kommunale merudgifter indfases gradvist

fra ca. 63 mio. kr. i 2025 til ca. 529 mio. kr. i 2030.

Hertil kommer kommunale anlægsudgifter på 2.600 mio. kr. i perioden

2025-2027, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler som følge af

flere timer i praktisk/musiske valgfag.

Fra 2031 og frem vurderes de kommunale og statslige merudgifter samlet

set at udgøre ca. 535 mio. kr. årligt.

I kommunerne medfører lovforslaget desuden omlæggelse af en række ind-

satser, som samlet set hverken vurderes at medføre mer- eller mindreudgif-

ter. Det omfatter blandt andet afskaffelse af den understøttende undervis-

ning, som bidrager til oprettelsen af timebank, afskaffelse af centralt stillede

krav om bl.a. 45 minutters motion og bevægelse om dagen, lektiehjælp og

faglig fordybelse, fuld kompetencedækning i indskolingen, obligatoriske

projektopgave i 9. klasse og læseplaner i folkeskolen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles

med KL.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftale om kommunernes øko-

nomi for 2024 at etablere et flerårige samarbejdsprogram, som skal under-

støtte kommunernes opgave med at nedbringe udgifterne til administration.

De kommunale mindreudgifter forbundet med afskaffelse af krav om intel-

ligenstest indgår i samarbejdsprogrammet, og de samlede gevinster af for-

enklingerne forbliver lokalt i kommunerne. På den baggrund lukkes DUT-

sagerne for de konkrete forenklinger i 0-DUT. De samlede økonomiske kon-

sekvenser af forenklingerne vil blive drøftet med KL i forbindelse med for-

handlingerne om kommunernes økonomi for 2025.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene om juniormesterlære og erhvervspraktik til alle giver mulighed

for at elever modtager praktisk erhvervserfaring. Idet det er frivilligt for er-

hvervslivet at modtage elever i deres virksomheder mv. vurderes lovforsla-

get ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet

lovforslaget på flere punkter styrker borgernes rettigheder. Det kan f.eks.

nævnes, at forslag om juniormesterlære i udskolingen giver elever mulighed

for at vælge denne retning i deres skolegang, samt at forslaget om flere prak-

tiske fag og større valgfrihed i udskolingen giver eleverne større mulighed

for at påvirke deres eget skoleskema.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

ovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens Uddan-

nelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur,

Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspæda-

gogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne-

og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –

grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeop-

lysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Sko-

leidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

UDKAST

Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Lands-

forbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymna-

sier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,

Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gym-

nasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske

Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøj-

skoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Sko-

leelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Data-

tilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige konsulentordning på han-

dicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive

Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskoler-

nes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evaluerings-

institut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU

Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidræt-

ten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Forenin-

gen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af

katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af

Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,

Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers

Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Besty-

relsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal,

HK/Stat, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialun-

dervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, LandboUngdom, Land-

brug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10.

Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-

foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for

PPR-chefer, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne,

LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes

Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Me-

dierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge

omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Viden-

center for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes

Hus, NOTA – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder,

OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de

Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed

UDKAST

og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademi-

uddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte,

Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af

Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Sam-

rådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsud-

dannelser, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skole-

lederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Stu-

dievalg Danmark, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere

anbragte, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannel-

sesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund

(ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelser-

nes Vejlederforening, Unicef og VUC Bestyrelsesforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Ja, lovforslaget vurderes at med-

føre varige kommunale og statslige

merudgifter på ca. 535 mio. kr. år-

ligt.

Ja, der afsættes med lovforslaget

en ramme til implementering på ca.

200 mio. kr. i perioden 2025-2030.

Der er afsat samlet 2.600 mio. kr.

i perioden 2025-2027 til kommunale

anlægsudgifter til etablering og for-

nyelse af faglokaler

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

UDKAST

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 [§ 3, stk. 1, 2. pkt.]

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at undervisningen i

grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og

obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres fra »understøttende under-

visning, jf. § 16 a« til: »undervisningstid efter § 16 a«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende undervisning af-

skaffes og erstattes med undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 16 a, som

kan reduceres til andre formål, jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 41.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§ 3, stk. 5]

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som led i de i stk. 4 nævnte

samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer

m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer,

der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan va-

retage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og

understøttende undervisning.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 5,

ændres fra »understøttende undervisning«

til: »undervisningstid efter § 16 a«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende undervisning af-

skaffes og erstattes med undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 16 a, som

kan reduceres til andre formål, jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 41.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 [§ 3 a]

Det fremgår af § 3 a i folkeskoleloven, at børn, der har brug for støtte, og

som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig

Side 78/185

UDKAST

støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives per-

sonlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanske-

ligheder i forbindelse med skolegangen.

Det foreslås at indsætte et nyt

3. pkt.

§ 3 a,

hvorefter støtte efter 1. pkt. kan

gives individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fælle-

skabsrettede aktiviteter i klassen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at støtte som

supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov

herfor, ikke alene gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i den

almindelige klasse, således at de kan indgå i fælleskabet. Det kan indebære

inkluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som un-

derstøtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt. Det

kan være støtte til hele klassen i form af f.eks. co-teaching.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 [§ 3 c]

Det fremgår af § 3 c, stk. 1, i folkeskoleloven, at elever, der viser tegn på

høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin,

hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan ud-

skydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed

taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis screening efter stk. 1,

indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige til-

fælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelli-

genstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligens-

test skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsva-

rende funktion i kommunen.

Det foreslås, at der i

§ 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

ændres »skal« til: »kan«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, hvis screening efter stk. 1, indi-

kerer at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde

vurderer, at det er relevant, kan eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest

med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligenstest kan

tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funk-

tion i kommunen. Forslaget indebærer, at der ikke længere er et krav om at

Side 79/185

UDKAST

eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykolo-

gisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 [§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b]

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, at undervisningen i

1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever engelsk

på 1.-9. klassetrin.

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for engelsk i

§ 5, stk. 2, nr. 1, litra b,

ændres fra »1.-9.« til »2.-9.«.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i engelsk starter et år senere,

end det har været tilfældet siden 2014. Baggrunden for den foreslåede æn-

dring er at skabe tid til den ønskede afkortning af den samlede undervis-

ningstid i indskolingen ved, at eleverne får færre timer i 1. klasse, jf. hertil

den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, i lovforsla-

gets § 1, nr. 38.

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i engelsk i 1. klasse reduceres

fra 30 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. hertil den

foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 65.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der på-

begynder 1. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 10 om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet tilrettet læreplan for faget i

perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkesko-

lens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i

lovforslagets § 1, nr. 16-19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 65.

Til nr. 6 [§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e]

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, at undervisningen i

1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever tysk eller

fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3.

Side 80/185

UDKAST

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for tysk eller fransk i

§ 5, stk. 2, nr. 1,

litra e,

ændres fra »5.-9.« til »6.-9.«.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i tysk eller fransk som 2.

fremmedsprog starter et år senere, end det har været tilfældet siden 2014.

Baggrunden for den foreslåede ændring er et ønske om at komprimere un-

dervisningen i elevernes 2. fremmedsprog og sikre et samlet undervisnings-

timetal pr. klassetrin, som så vidt muligt ikke overstiger det hidtil gældende.

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i tysk/fransk i 5. klasse redu-

ceres fra 60 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. her-

til den foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr.

65.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der på-

begynder 5. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 10 om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet tilrettet læreplan for faget i

perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkesko-

lens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i

lovforslagets § 1, nr. 16-19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 65.

Til nr. 7 [§ 5, stk. 2, nr. 2, litra c]

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, at undervisningen i

1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever billed-

kunst på 1.-9. klassetrin.

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for billedkunst i

§ 5, stk. 2, nr. 2, litra

ændres fra »1.-9.« til »2.-9.«.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i billedkunst starter et år se-

nere end hidtil. Baggrunden for den foreslåede ændring er at skabe tid til

den ønskede afkortning af den samlede undervisningstid i indskolingen ved,

at eleverne får færre timer i 1. klasse, jf. hertil den foreslåede ændring til

folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, i lovforslagets § 1, nr. 41.

Side 81/185

UDKAST

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i billedkunst i 1. klasse redu-

ceres fra 30 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. her-

til den foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr.

65.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der på-

begynder 1. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 10 om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet tilrettet læreplan for faget i

perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkesko-

lens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i

lovforslagets § 1, nr. 16-19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 65.

Til nr. 8 [§ 9, stk. 1, nr. 9]

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning,

som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klasse-

trin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

1) Tysk.

2) Fransk.

3) Spansk.

4) Billedkunst.

5) Medier.

6) Filmkundskab.

7) Drama.

8) Musik.

9) Håndværk og design.

10) Madkundskab.

11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskend-

skab til det pågældende sprog.

Side 82/185

UDKAST

12) Arbejdskendskab.

Det foreslås, at opregningen i

§ 9, stk. 1,

udvides, så der indsættes et nyt

nr.

om teknologiforståelse.

Det foreslåede vil indebære, at der indføres et nyt valgfag i teknologiforstå-

else, som skolerne kan tilbyde eleverne i 7.-9. klasse.

Det nye valgfag i teknologiforståelse vil blive udviklet af Børne- og Under-

visningsministeriet. Der vil således blive udarbejdet læreplan (folkeskolens

fagplaner), jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 19, og bemærkningerne

hertil – samt prøvekrav for faget, som vil skulle anvendes, når skolerne ud-

byder valgfaget.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28,

hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i tekno-

logiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 10, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede æn-

dringer i lovforslagets § 1, nr. 9 og 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 [§ 9, stk. 2]

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 2, at valgfag udbydes som 1-årige

trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og mad-

kundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der ud-

bydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag,

der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på

op til 3 år.

Det foreslås, at der i

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »musik«: », teknologiforstå-

else«.

Det foreslåede vil indebære, at opregningen af toårige trinforløb udvides fra

håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab til også at

omfatte teknologiforståelse.

Den foreslåede løsning indebærer, at teknologiforståelse fremover bliver et

2-årigt trinforløb, således at eleverne kan modtage undervisning i både 7. og

8. klasse med henblik på at aflægge prøve i faget i 8. klasse, jf. folkeskole-

lovens § 14, stk. 3, eller i både 8. og 9. klasse som 2. praktiske/musiske

Side 83/185

UDKAST

valgfag, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Dermed vil eleverne i alle fem prakti-

ske/musiske valgfag, hvori der skal aflægges prøve, modtage undervisning

af samme varighed og omfang uanset fag.

Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at udarbejde læreplan og

prøvekrav for et toårigt valgfag i teknologiforståelse.

Det toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig progression over

det toårige trinforløb. Det vil være muligt at holddanne på tværs af klasser

og klassetrin, jf. folkeskolelovens § 25 a.

Kommunerne vil som for de øvrige praktiske/musiske valgfag kunne ud-

byde en fortsættelse af undervisningen i teknologiforståelse på 9. klassetrin

som kommunalt valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle

træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan

og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 10,

stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 [§ 9, stk. 3]