Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
2870908_0001.png
Nyhed: Lovende resultater af lettere behandling i PPR
Der kan opnås gode resultater, hvis kommunernes Pædagogisk Psykolo-
gisk Rådgivning (PPR) giver lettere behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel. Det viser en evaluering af et forsøg i 37 kommuner.
En række samtaler med en psykolog. Øvelser eller teknikker, som en PPR-psyko-
log træner med barnets forældre eller skoleklasse. Det er eksempler på lettere be-
handlingsindsatser, som har positiv betydning for børn og unge. Det viser en ny
evaluering af et forsøg i 37 kommuner.
Kommunerne har fra 2020 til 2023 udviklet og afprøvet lettere, målrettede be-
handlingsindsatser til børn og unge, der er i psykisk mistrivsel eller har symptomer
på psykiske lidelser. Børnene og de unges familier og skoleklasser har også været
inddraget.
PPR-medarbejderne vurderer samlet set, at børn og unge er i mindre psykisk mis-
trivsel, efter de har modtaget lettere behandling. Børnene peger også selv på, at
deres trivsel er styrket. De oplever højere livstilfredshed og føler sig mindre en-
somme ved afslutningen af den lettere behandlingsindsats.
Erfaringerne herfra kan kommunerne anvende ved implementering af lettere be-
handling fremadrettet, for eksempel i forbindelse med implementeringen af det
nye lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og med
symptomer på psykisk lidelse.
VIVE finder imidlertid også en lille negativ udvikling i elevernes sociale trivsel, li-
gesom fraværet generelt også stiger efter et behandlingsforløb. Ifølge VIVE bør
der derfor være opmærksomhed på, hvordan man sikrer, at positive resultater for
børn og unge fastholdes i skolen.
Blandt dem, der har modtaget lettere behandling, er der en overrepræsentation af
piger og børn/unge med emotionelle udfordringer, børn og unge af højtuddan-
nede mødre og børn og unge af dansk oprindelse, fremgår det af evalueringen.
”For mange elever venter i dag for længe på at få den rette hjælp. Derfor har vi i
den aftale om folkeskolen, vi indgik inden påske, afsat ekstra midler til PPR. Det
er fuldstændig afgørende, at der sættes tidligt ind. Samtidig er det en ambition for
regeringen, at PPR i højere grad end i dag får mulighed for at fokusere på klasse-
fællesskabet, frem for primært at have blik for den enkelte, og at PPR rykker tæt-
tere på skolerne. Det er der mange kommuner, der har gode erfaringer med, og
evalueringen bekræfter, at det er vigtigt, når børn med begyndende mistrivsel skal
hjælpes,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”Stadig flere forældre oplever desværre, at deres børn rammes af angst eller skole-
vægring, og de er i risiko for at få forværret deres psykiske mistrivsel, hvis ikke de
får tidlig hjælp. Perspektiverne ved de behandlingstilbud, som kommunerne har
afprøvet i PPR-regi, er derfor lovende. Evalueringen viser, at flere af børnene og
22. maj 2024
Kontor for Analyse og
Kommunikation/LH
Sagsnr.: 24/06157
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"
de unge har fået det bedre, efter de har været i lettere behandling, og erfaringerne
vil kunne indgå i kommunernes arbejde med at etablere et nyt, lettilgængeligt be-
handlingstilbud for børn og unge.” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie
Løhde.
Evalueringen har også set på implementeringen af de lettere behandlingsindsatser
i PPR. Konklusionen er, at det er vigtigt med tydelige procedurer for PPR-medar-
bejdernes samarbejde med pædagoger og lærere.
Faktaboks: Om projektet
Forsøget med at styrke indsatsen i PPR er gennemført med midler fra satspulje-
projektet om en styrket indsats i PPR, der blev aftalt i 2018. Bag det samlede pro-
jekt med forsøg med lettere behandlingstilbud i PPR står Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet (STUK), Social- og Boligstyrelsen (SBST) og Sundhedsstyrelsen
(SST).
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret
projektet.
Fra 2020 til 2023 blev der uddelt ca. 100 mio. kr. til, at PPR i 37 kommuner kunne
udvikle og afprøve lettere behandlingstilbud.
I februar 2024 blev der fremsat et lovforslag, der handler om, at alle kommuner
fra 1. juli 2024 skal etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Kommunerne bestem-
mer selv, hvor tilbuddet organisatorisk skal placeres i kommunerne, herunder om
det skal placeres i sammenhæng med PPR.
Læs evalueringen her (LINK)
2