BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 189
Offentligt

Lettere behandling

i PPR

Forsøg med lettere behandling i regi af PPR i 37 kommuner

Bente Bjørnholt, Marianne Mikkelsen, Marianne Schøler Kollin, Julie

Steffensen, Mads Rindom, August Emil Madsen og Rasmus Østenfjeld Beck

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Lettere behandling i PPR

– Forsøg med lettere behandling i regi af PPR i 37 kommuner

e-ISBN: 978-87-7582-327-7

Forsidefoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302055

Finansiering: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål

og angiver her, hvilket eller

hvilke verdensmål der knytter

sig til publikationen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Forord

I satspuljemidlerne (2019-2022) blev der afsat midler til et

forsøg med ’En styrket indsats i PPR’. 37 kommuner del-

tog i forsøget. Formålet var at styrke kommunernes PPR-

indsats gennem implementering af lettere behandling til

børn og unge i alderen 6-18 år, som er i psykisk mistriv-

sel, i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med be-

gyndende symptomer på en psykisk lidelse.

VIVE evaluerer i denne rapport kommunernes erfaringer

med implementeringen samt de umiddelbare omkostning-

er og konsekvenser for børnene og de unge. Undersøgel-

sen bygger på omfattende dataindsamling, der kombine-

rer interview og survey-data, registerdata samt analyser

af kommunernes pulje- og statusrapporter.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Bente Bjørnholt

og senioranalytikerne Marianne Mikkelsen og Marianne

Schøler Kollin. Desuden har studenterne Julie Steffensen,

Mads Rindom, August Emil Madsen og Rasmus Østenfjeld

Beck bidraget til rapporten med et værdifuldt arbejde.

Rapporten har været i eksternt review og er blevet kvali-

tetssikret af en forsker og en praktiker på feltet.

Vi takker for værdifulde kommentarer fra

Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet

og fra den af ministeriet nedsatte re-

ferencegruppe. Vi takker desuden de mange PPR-ledere

og -medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsens

spørgeskemaer og interview. Uden deres deltagelse ville

denne rapport ikke have været mulig.

Ulrik Hvidman

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Evalueringens undersøgelsesspørgsmål

Baggrund og karakteristik af lettere behandlingsindsatser i forsøget

Analysestrategi, datagrundlag og metoder

Læsevejledning

2.1

2.2

Resultater af lettere behandling for børn og unge

Udfordringer, livstilfredshed og ensomhed

Skolefravær, trivsel og lægebesøg

3.1

3.2

Implementering af de faglige anbefalinger

Den samlede tilbudsvifte skal dække målgruppen

Indgang til PPR og lettere behandling

3.3 Lettere behandlingsindsatser

3.4 Mål, opfølgning og dokumentation af indsatsen

3.5

3.6

Samarbejde og koordinering

Kompetenceudvikling

4.1

4.2

Omkostningsanalyse

De samlede udgifter pr. forløb

Manualbaserede indsatser

4.3 Udgiftsforskelle mellem kommunerne

5.1

Ledelse og implementering

Forandringsledelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

5.2

5.3

Generel implementering

PPR’s rolle: rådgivning, udredning og behandling

VIVEs opmærksomheds-punkter til lovende praksis

103

104

113

Litteratur

DEL 2 Dokumentation

Bilag 1 Design og metode

Kvantitativ metodebeskrivelse

Kvalitativ metodebeskrivelse

Bilag 2 Supplerende figurer og tabeller

Bilag 3 Logbog

Bilag 4 Spørgeskema

Bilag 5 Interviewguide

Bilag 6 Kodeskema statusrapporter

Bilag 7 Kodebog kvalitative interview

118

124

128

134

137

139

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

DEL 1

Afrapportering

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Hovedresultater

Psykisk mistrivsel blandt børn og unge er en stigende udfordring i Danmark.

Flere børn og unge skader sig selv, har psykiske symptomer på bl.a. angst el-

ler depression, og flere oplever mindre livstilfredshed og føler sig ensomme

(Jeppesen et al., 2020; Rasmussen et al., 2019). Det rejser spørgsmålet om,

hvordan vi tidligt kan hjælpe børn og unge i risiko for psykisk mistrivsel.

I satspuljemidlerne for sundhedsområdet (2019-2022)

blev der afsat midler til

et forsøg med ’En styrket indsats i PPR’ (Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-

ning)

. Hensigten var at styrke

PPR til at varetage en tidlig og

lettere behandling af børn og

unge i alderen 6-18 år, som er i

psykisk mistrivsel, i risiko for

at udvikle en psykisk lidelse

eller med begyndende symp-

tomer på en psykisk lidelse.

Lettere behandling dækker

over forskellige typer af ind-

satser, og i alt 37 kommu-

nerne har i regi af PPR afprø-

vet 36 forskellige lettere be-

handlingsindsatser. Forsøget

retter sig mod at afprøve let-

tere behandling i regi af PPR.

Denne evaluering bidrager

primært med indsigter i, hvor-

dan de 37 kommuner har im-

plementeret lettere behand-

ling i PPR, men belyser også

de umiddelbare resultater for

børn og unge samt de økono-

miske omkostninger ved implementeringen.

Undersøgelsen viser overordnet gode erfaringer med at tilbyde lettere be-

handling i regi af PPR. PPR-medarbejderne er generelt positive over for lettere

behandling, og lettere behandling kan styrke børn og unges vurdering af deres

Disse behandlingsindsatser kan også finde sted i andre kommuner, fx i regi af familiehuse eller lignende.

PPR er en kommunal enhed, der tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning til bl.a. skoler og dagtil-

bud i forhold til at træffe afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ((jf.

folkeskolelovens § 12, stk. 2).

Lettere behandling i kommunerne

Kommunerne har arbejdet med 36 forskellige

lettere behandlingsindsatser i regi af PPR og

omtrent halvdelen med mere end én indsats.

12 kommuner har fx implementeret Back2School,

som har fokus på skolevægring, mens 9 kommu-

ner har implementeret Cool Kids, der fokuserer

på angst og bygger på principper fra kognitiv te-

rapi og adfærdsterapeutiske metoder.

8 kommuner har selv udviklet indsatser til pro-

jektet enten som eneste tilbud eller sammen

med andre tilbud.

Der er krav om, at de lettere behandlingsindsat-

ser skal være vidensbaserede. Det vil sige, at

det skal være undersøgt, hvad der eksisterer af

viden om indsatsen, i forhold til om der er viden

om hhv. indsatsens målgruppe, metode, effekt,

implementering og økonomi.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

egen trivsel. Undersøgelsen peger imidlertid også på en række udviklingspo-

tentialer i forhold til at styrke implementeringen. Vi sammenfatter nedenfor

rapportens hovedkonklusioner.

Børn og unge oplever en øget trivsel efter

lettere behandling, men det afspejles ikke i

deres skoletrivsel og skolefravær

Når børn og unge vurderer deres egen trivsel før og efter lettere behandling,

er der sket en positiv udvikling i deres livstilfredshed og oplevelse af ensom-

hed. Samme positive fremgang finder vi ikke, når vi kigger på deres skoletriv-

sel, skolefravær og antallet af sundhedsydelser.

PPR-medarbejdere vurderer samlet set, at

børn og unge er i mindre psykisk mistrivsel,

efter de har modtaget lettere behandling,

end før de har modtaget en indsats. I flere

tilfælde vurderer de, at barnet/den unge

efterfølgende trives.

Børn og unge oplever generelt en højere

livstilfredshed og føler sig mindre en-

somme ved afslutningen end ved opstar-

ten af en lettere behandlingsindsats.

Børn og unge, som har modtaget lettere behandling i PPR, modtager i gennem-

snit færre ydelser fra læger og specialister efter den lettere behandling i PPR

end en sammenlignelig gruppe af børn og unge. Dog har de et højere antal sko-

lefraværsdage, og der er ingen ændring i trivsel i skolen efter den lettere be-

handling på nær i deres sociale trivsel, hvor der er en lille negativ udvikling.

Implementeringen af de faglige anbefalinger

peger i forskellige retninger

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet (STUK), Social- og Boligstyrelsen (SBST) og Sundhedsstyrelsen (SST)

samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har som led i forsøget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

udviklet seks faglige anbefalinger til kommunernes arbejde med at implemen-

tere lettere behandlingsindsatser i regi af PPR, jf. nedenfor.

Nedenfor præsenteres resultaterne af VIVEs evaluering af kommunernes ar-

bejde med de seks temaer, der bygger på PPR-ledere og -medarbejderes be-

svarelser i spørgeskema og interview.

Tema 1 – Den samlede tilbudsvifte skal dække målgruppens behov

Lettere behandling passer godt ind i kommunens tilbudsvifte i forhold til at

dække målgruppens behov. Det er forskelligt, om lettere behandling integre-

res som en del af en strategisk og faglig udvikling i PPR.

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer generelt, at lettere behandling passer

godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte i forhold til at dække behovene

blandt 6-18-årige børn og unge i eller med risiko for at udvikle psykisk mistriv-

sel. Den positive vurdering af lettere behandling hænger sammen med PPR-

ledere og -medarbejderes vurdering af mulighederne for både at tilbyde en

tidligere indsats og imødekomme behov hos børn og unge i målgruppen, som

ikke indfanges i de eksisterende tilbud.

Lettere behandling i PPR er finansieret ved puljemidler og er derfor umiddel-

bart et udviklingsprojekt. Det varierer, hvorvidt og hvordan kommunerne tilby-

der lettere behandling efter projektets udløb. Enkelte kommuner fortsætter

Arbejdsgruppens anbefalinger uddybes yderligere i Kapitel 3.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

med at tilbyde lettere behandling i sin nuværende form, mens hovedparten fo-

retager tilpasninger, og enkelte kommuner tilbyder ikke længere lettere be-

handling i regi af PPR. En række PPR-medarbejdere udtrykker imidlertid en be-

kymring for, at lettere behandling ikke integreres som en del af PPR’s strategi-

ske og faglige udvikling, men blot bliver ”endnu et udviklingsprojekt”, som ikke

gives tid til forankring.

Tema 2 – Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til lettere behand-

ling

Der har været stor efterspørgsel efter lettere behandling, og implementeringen

vurderes at have understøttet familier og fagprofessionelles kendskab til indsat-

serne. Det er imidlertid ikke entydigt, hvorvidt implementeringen har givet en

lettere adgang til PPR.

Det er typisk lærere, pædagoger og andre kontaktpersoner, der henviser børn

og unge til PPR. PPR-ledere og -medarbejdere vurderer, at implementeringen

har bidraget til, at såvel fagprofessionelle som familier i større grad har kend-

skab til, hvordan de får kontakt til PPR.

I gennemsnit er PPR-ledere og -medarbejdere hverken enige eller uenige i, at

arbejdet med lettere behandling i regi af PPR har givet en lettere indgang til

PPR for de fagprofessionelle eller for børnene og deres familier.

Ledere og medarbejdere i PPR vurderer tillige, at der har været stor efterspørg-

sel efter lettere behandling. Over halvdelen angiver, at efterspørgslen har været

så stor, at der næsten er dobbelt så mange børn og unge i målgruppen i forhold

til antallet af lettere behandlingsforløb, som kommunen kan tilbyde.

Tema 3 – Lettere behandling

Implementeringen af lettere behandling har gået på to ben og inddrager både

børn/unge og deres omgivende miljø i form af bl.a. forældre og skoler.

Medarbejdere og ledere i PPR ser inddragelse af børn og unges omgivende miljø

som en naturlig del af deres arbejde. PPR har særlige muligheder i forhold til at

koble det individuelle perspektiv på børnene med et bredere fokus på børnenes

omgivende miljø. I implementeringen af lettere behandling har de da også ind-

draget børn og unges omgivende miljø, særligt i form af forældre og værger

samt i overvejende grad relevante institutioner i børnene og de unges miljø.

Flere PPR-medarbejdere giver udtryk for, at nogle forældre og institutioner tror,

at lettere behandling kan være en genvej/lettere vej ind i psykiatrien frem for et

selvstændigt tilbud.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Tema 4 – Mål, opfølgning og dokumentation af en lettere behandlingsind-

sats

At indsamle og bruge systematiske data om børnene og den unge har været

en særlig udfordring i implementeringen, og flere PPR-medarbejdere har ikke

indsamlet og brugt sådanne data.

Både ledere og medarbejdere i PPR arbejder i forbindelse med implementering

af lettere behandling systematisk med formuleringen af mål for det enkelte

barn/den unge, ligesom de indsamler systematiske data om det enkelte barn/

den unge ved hjælp af screeningsværktøjer. Dette bruges til at vurdere, hvor-

vidt indsatsen for det enkelte barn/den unge er den rigtige, herunder om der

er behov for justering.

Det er imidlertid væsentligt at fremhæve, at mere end hver femte angiver, at de

’slet ikke’ har, eller de ’ved ikke’, om de har, indsamlet systematiske data fra

screeningsværktøjer, via samtaler eller survey med barnet/den unges forældre

eller skoler/institutioner. Desuden ved hver tiende ikke, hvad de bruger data til. I

interview forklarer PPR-medarbejderne, at dokumentation opleves som en tids-

røver, der ikke opleves at tilføre værdi til arbejdet med børnene/de unge.

Tema 5 – Samarbejde og koordination på tværs

PPR-ledere og -medarbejdere oplever et tæt tværfagligt samarbejde i imple-

menteringen.

Medarbejdere i PPR vurderer, at der i imple-

menteringen har været et tæt samarbejde

på tværs af relevante fagprofessionelle. De

PPR-ledere og -medarbejdere, der angiver,

at der i implementeringen har været tyde-

lige procedurer for det tværfaglige samar-

bejde, oplever også et højere niveau af

tværfagligt samarbejde.

Tema 6 – Kompetencer

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer at have kompetencer til implemente-

ring af lettere behandling, men mangler tid og ressourcer.

PPR-ledere og -medarbejdere oplever ikke at have manglet viden om indsat-

serne og er overordnet tilfredse med de forskellige typer af kompetenceudvik-

lingsaktiviteter i forbindelse med lettere behandling. De efterspørger derimod

tid og ressourcer til at implementere lettere behandling.

Kompetenceudvikling har varierende betydning for de ansattes motivation og

self-efficacy. Medarbejdere i PPR, der har læst om særlige metoder/indsatser i

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

forbindelse med implementeringen af lettere behandlingsindsatser, har en hø-

jere motivation for deres arbejde, ligesom de vurderer deres faglige evner hø-

jere.

De økonomiske omkostninger ved

implementering og drift af lettere behandling

Kommuner med erfaring i at lade PPR tilbyde lettere behandling har samlet set

færre udgifter til hvert behandlingsforløb end kommuner uden erfaring. Manu-

albaserede indsatser er tilsyneladende dyrere pr. forløb end ikke-manualbase-

rede indsatser, og der er store kommunale forskelle i udgifterne til de individu-

elle forløb

Kommuner, der allerede har erfaring med

at tilbyde lettere behandling i regi af PPR,

har færre udgifter pr. barn/ung/familie, der

har modtaget et behandlingsforløb, end

kommuner uden erfaring hermed. Umid-

delbart ser vi dog kun den forskel, når

alle

udgifter indregnes, dvs. både implemente-

rings- og driftsudgifter. Ser vi alene på

kommunernes registrerede gennemsnitlige

timeforbrug pr. gennemført behandlings-

forløb, ser der ikke ud til at være den samme forskel. Her er dog kun et lille

antal kommuner at analysere på. Det indikerer imidlertid, at det især er udgif-

ter til opstart og aktiviteter omkring indsatsen, der har krævet flere ressourcer

af de uerfarne kommuner set i forhold til kommuner med mere erfaring i at

lade PPR tilbyde lettere behandling.

Kommuner, der

alene

anvender ma-

nualbaserede indsatser, har i gen-

Manualbaserede indsatser

Manualbaserede indsatser er indsatser, som

følger en manual, dvs. en fastlagt metode for,

hvordan indsatsen tilrettelægges og gennemfø-

res med bestemte retningslinjer og procedurer

(fx Cool Kids).

nemsnit flere udgifter pr. forløb end

kommuner, der også eller alene an-

vender egenudviklede indsatser. Den

samme forskel mellem kommunerne

ses også i gennemsnitligt timeforbrug

pr. forløb. Der er dog tale om et spin-

kelt datagrundlag, hvorfor det ikke har

været muligt at kontrollere for andre

forhold med betydning for udgiftsni-

veauet, fx varigheden af indsatserne,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

eller om den er leveret af kommuner med eller uden erfaring med at tilbyde let-

tere behandling i regi af PPR. Resultatet skal derfor læses med det forbehold.

Hvor kommunernes udgifter til gruppebaserede indsatser er nogenlunde ens,

er der langt større forskel mellem kommunerne i deres gennemsnitlige udgift

til de individuelle forløb. Det store spænd i kommunernes udgiftsniveau af-

spejler, at der formentlig også er et stort spænd i indsatsernes intensitet og

varighed – fra korte samtaleforløb til flere møder med børnene og de unge

samt deres forældre.

Forandringsledelse kan understøtte

implementeringen

Forandringsledelse og deltagelse i implementeringen har en positiv sammen-

hæng til PPR-medarbejdernes oplevelse af at kunne hjælpe børn og unge i

mistrivsel.

Forandringsledelse er et spørgsmål om, at lederne tydeliggør formålet med

lettere behandling, præsenterer en klar vision for projektet, udvikler en klar

handleplan for implementeringen og følger op på den enkelte medarbejders

rolle i projektet.

Denne form for forandringsledelse har en positiv sammenhæng til PPR-medar-

bejdernes oplevelse af at kunne håndtere deres arbejde og gøre en forskel for

børn og unge i mistrivsel.

De medarbejdere i PPR, som har deltaget i implementeringen af lettere be-

handling, er mere positive over for at kunne hjælpe børn og unge i mistrivsel

end deres kollegaer. De oplever desuden i højere grad at kunne tilpasse ind-

satserne til det enkelte barn/unges behov og udfordringer, og de vurderer

samarbejdet med forældre og skoler bedre.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Undersøgelsens datagrundlag

Undersøgelsen bygger på en lang række datakilder:

▪

Spørgeskemaundersøgelse

til alle PPR-medarbejdere og -ledere i de 37

kommuner*, inklusive kodning af kvalitative kommentarer i spørgeske-

maet

Interview

med PPR-ledere og -medarbejdere samt samarbejdspartnere

og forældre i 11 kommuner

Logbøger,

som er udfyldt for de enkelte børn og unge forud for og efter

indsatsen

Registerdata

Statusrapporter,

som kommunerne har afleveret for projektet i 2022 og i

2023

Puljeregnskaber,

som kommunerne har afleveret ved projektets afslut-

ning.

*En enkelt kommune ønskede ikke at sende mailadresser på alle medarbejdere.

▪

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Indledning

Selvom hovedparten af børn og unge i Danmark trives, udviser en ikke ubety-

delig andel børn og unge tegn på psykisk mistrivsel (Due et al., 2014; Ottosen

et al., 2022; Ottosen & Montgomery, 2016). Der er desuden de senere år sket

en vækst i psykisk mistrivsel blandt børn og unge (Andersen et al., 2020; Ot-

tosen et al., 2018). Flere børn og unge skader sig selv (Børns Vilkår & Trygfon-

den, 2021), tager smertestillende medicin og har psykiske symptomer som

bl.a. ensomhed og mindre livstilfredshed (Jeppesen et al., 2020). Der er desu-

den sket en stigning i andelen af børn, der føler sig ensomme, og omkring

20 % af alle danske børn og unge har symptomer på enten angst eller depres-

sion (Jensen et al., 2018; Ras-

mussen et al., 2019). Børns

mentale sundhed er en forud-

sætning for deres læring og

udvikling (Gustafsson et al.,

2010), og psykisk mistrivsel

blandt børn og unge kan have

alvorlige konsekvenser for

dem som voksne (Due et al.,

2014; Ottosen et al., 2018)

I satspuljemidlerne på sund-

hedsområdet (2019-2022)

blev der afsat midler til forsøg

med ’En styrket indsats i PPR’

(Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning). Initiativet består

af lettere behandlingsindsat-

ser målrettet børn og unge i

alderen 6-18 år, der mistrives eller har/er i risiko for at udvikle en psykisk li-

delse. 37 kommuner har deltaget i forsøget for perioden 2020-2022

og har ud

over økonomisk støtte fra puljemidlerne fået implementeringsstøtte fra lærings-

konsulenter i STUK. Forsøget at dannet inspiration for et nyt kommunalt be-

handlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel (Sundhedsstyrelsen, 2023).

Lettere behandling dækker over flere forskellige

typer indsatser og kombinerer ofte behandling til

det enkelte barn/den unge med inddragelse af

barnet/den unges omgivende miljø, (familien, læ-

rere, pædagoger, gruppefællesskaber mv.).

Eksempler på kommunernes indsatser er fx

Back2School, som har fokus på skolevægring,

og Cool Kids, der fokuserer på angst og bygger

på principper fra kognitiv terapi og adfærdste-

rapeutiske metoder (se i øvrigt afsnit 1.2.1).

Lettere behandling

Projektet blev forlænget ind i det første halvår af 2023.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

1.1

Evalueringens undersøgelsesspørgsmål

VIVE evaluerer i denne rapport kommunernes erfaringer med implementering af

lettere behandling i regi af PPR og undersøger omkostninger ved implementerin-

gen og de umiddelbare konsekvenser for børnene og de unge. Evalueringen byg-

ger på et omfattende datamateriale (se Boks 1.3) og kan danne afsæt for fremti-

dige anbefalinger til implementering og udbredelse af lettere behandling. Konkret

besvarer evalueringen fire undersøgelsesspørgsmål, som er angivet i Boks 1.1

Boks 1.1

Undersøgelsesspørgsmål

Hvilke målbare resultater er der skabt for de børn og unge, der har

modtaget lettere behandling i regi af PPR?

Hvordan implementerer kommunerne de lettere behandlingsindsatser

med særligt fokus på, i hvilken grad det sker i overensstemmelse med

de faglige anbefalinger?

Hvilke omkostninger er der forbundet med implementering af lettere

behandlingsindsatser?

Hvilke potentialer for lovende praksis findes i forhold til implementering

og udbredelse af lettere behandlingsindsatser til alle landets kommu-

ner?

1.2

Baggrund og karakteristik af lettere

behandlingsindsatser i forsøget

Formålet med ’En styrket indsats i PPR’ er at styrke kommunernes PPR-indsats

gennem udvikling af og forsøg med implementering af lettere behandlingsind-

satser (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a).

Målgruppen for den lettere behandling er børn og unge i alderen 6-16 år, som

er i psykisk mistrivsel, er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med be-

gyndende symptomer på en psykisk lidelse.

En faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra tre styrelser (STUK, SBST og

(SST) samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har udviklet

seks faglige anbefalinger til implementering af lettere behandling i PPR. Anbe-

falingerne er et redskab, som kommunerne skal bruge i implementeringen af

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

lettere behandlingsindsatser i regi af PPR. Fokusområderne i arbejdsgruppens

seks anbefalinger fremgår af Boks 1.2. Kommunerne har modtaget implemen-

teringsstøtte fra læringskonsulenter fra STUK med henblik på at styrke imple-

menteringen, herunder implementeringen af de faglige anbefalinger.

Boks 1.2

Temaer i de seks faglige anbefalinger

Fokus på, at den samlede tilbudsvifte dækker målgruppens behov

2. Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til lettere behandling

3. Lettere behandling

4. Mål, opfølgning og dokumentation af en lettere behandlingsindsats

5. Samarbejde og koordination på tværs

6. Kompetencer.

Den faglige arbejdsgruppe har desuden udarbejdet et inspirationsmateriale,

der blandt andet indeholder forslag til lettere behandlingsindsatser (Børne- og

Undervisningsministeriet, 2020b). Før vi besvarer evalueringens undersøgel-

sesspørgsmål, giver dette afsnit et nærmere indblik i de børn og unge, der har

modtaget en lettere behandlingsindsats, samt af kommunernes valg af be-

handlingsindsatser.

1.2.1

Karakteristika ved de børn og unge, som har modtaget lettere

behandling i regi af PPR

Omkring 1.900 børn og unge har modtaget lettere behandling i projektet. Op-

starten af forløbene fordeler sig over flere år. 15 % af forløbene (knap 300 for-

løb) startede op i 2021, mens hovedparten af forløbene blev igangsat i 2022

(66 %), og de resterende forløb er påbegyndt i 2023 (19 %).

Det typiske barn i lettere behandling er en 12-årig pige med dansk oprindelse.

Alderen på de børn og unge, som modtager et lettere behandlingsforløb,

spænder fra 6 til 18 år med et gennemsnit på 12 år (svarende til 6. klasse).

Flere piger end drenge (61 %) modtager lettere behandling, og næsten alle er

For de børn/unge, hvor vi kender opstartsdatoen, er alderen beregnet i det år, de starter med den let-

tere behandling. For de børn/unge, hvor vi ikke kender opstartsdatoen, er alderen beregnet i 2022.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

etnisk danske børn eller unge. Halvdelen har en mor med en videregående ud-

dannelse, hvilket vil sige, at der i høj grad er tale om, at den lettere behandling

gives til børn eller unge fra forholdsvis ressourcestærke hjem

(jf. Figur 1.1).

Figur 1.1

Børn og unge, der har modtaget eller modtager lettere

behandling

Anm.: Analyserne er baseret på de knap 1.900 børn og unge, kommunerne har oplyst om modtager eller har modtaget

lettere behandling i regi af dette initiativ. Dansk oprindelse vurderes på baggrund af deres oprindelsesland. Til

sammenligning var cirka 50 % af børn og unge i alderen 6-18 år i 2022 piger, og 93 % havde dansk oprindelse

(Danmark som fødeland). 54 % af alle kvinder i Danmark i alderen 30-54 år havde i 2022 en videregående uddan-

nelse.

Kilde:

VIVE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

PPR-medarbejderne har i logbøger for det enkelte barn/ung skullet vurdere, i

hvor høj grad det enkelte barn/ung har emotionelle problemer, problemer i for-

hold til jævnaldrende, sociale problemer, adfærdsproblemer og hyperaktivi-

tet/uopmærksomhed. Figur 1.2 viser andelen af unge, hvor PPR-medarbejde-

ren har vurderet, at den pågældende årsag i høj eller meget høj grad ligger til

grund for at tilbyde lettere behandling.

Kun 15 % kommer fra hjem, hvor morens højeste uddannelse er grundskolen eller en ungdomsuddan-

nelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 1.2

Hvad ligger til grund for at tilbyde lettere behandling

Figuren viser, hvor stor en andel af børnene og de unge, som PPR-medarbejderen angiver, at

den pågældende årsag i høj eller meget høj grad ligger til grund for at tilbyde lettere behand-

ling.

Hyperaktivitet/uopmærksomhed

Adfærdsproblemer

Sociale problemer

Problemer ift. jævnaldrende

Emotionelle problemer

Andel i procent

Anm.: Figuren er baseret på logbøger fra PPR-medarbejdere om 1.035 børn og unge.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra logbøger.

Det fremgår, at det især er emotionelle problemer, som ligger til grund for at

tilbyde lettere behandling. Kun for 13 %af børnene/de unge er det i høj eller

meget høj grad hyperaktivitet/uopmærksomhed, der ligger til grund for at til-

byde lettere behandling.

For flere af børnene/de unge er der ikke bare én årsag til, at de bliver tilbudt

lettere behandling. For 35 % af børnene/de unge er der to eller flere af oven-

stående årsager, som i høj eller meget høj grad ligger til grund for at tilbyde

lettere behandling.

1.2.2

Kommunernes indsatser

Kommunerne har tilsammen implementeret 68 indsatser. På tværs af kommu-

ner har flere kommuner arbejdet med de samme indsatser, hvilket fremgår af

Figur 1.3.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 1.3

Overblik over kommunernes indsatser

Figuren viser, hvor mange kommuner der har valgt forskellige typer af indsatser.

Kilde: Kodning af kommunernes statusrapporter.

Det fremgår blandt andet, at 12 kommuner har implementeret indsatsen

Back2School (også ’Tilbage til Skole’), som har fokus på bekymrende skolefra-

vær, mens 9 kommuner har implementeret Cool Kids, der fokuserer på angst

og bygger på principper fra kognitiv terapi og adfærdsterapeutiske metoder.

Omtrent halvdelen af kommunerne har arbejdet med udvikling og implemente-

ring af mere end én lettere behandlingsindsats. Det gælder for 17 ud af de 37

kommuner. I de 17 kommuner har 2 kommuner implementeret fem indsatser,

og 1 kommune har implementeret fire indsatser. Endelig har 6 kommuner im-

plementeret tre indsatser, mens de resterende 8 kommuner har implementeret

to lettere behandlingsindsatser (statusrapporter).

Kommunernes lettere behandlingsindsatser er i overvejende grad udviklet og til-

budt som individuelle forløb, som i mere eller mindre grad involverer foræl-

dre/værger. Det gør sig gældende for 36 indsatser, mens de resterende indsat-

ser inkluderer gruppeforløb. Gruppeforløbene kan være klassebaserede indsat-

ser, hvor man arbejder med børnene i deres klassekontekst, eller det kan være

gruppebaserede forløb, hvor flere børn behandles sammen. Derudover er langt

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

hovedparten af indsatsernes målgruppe børn og unge, mens en indsats som ’De

Utrolige År’ er målrettet forældre eller værge.

Flere af de kommunale ind-

satser er evidensbaserede

(fx Cool Kids), hvilket bety-

Eksempel: Cool Kids

der, at de har været testet i

flere sammenhænge. Der er

Videnskabeligt baseret angstbehandlingspro-

ikke som sådan et krav om, at

gram, som henvender sig til børn på 7-12 år.

de lettere behandlingstilbud

Cool Kids er et gruppeforløb, hvor 5-6 jævnald-

skal være evidensbaserede,

rende børn, sammen med deres forældre, delta-

men de skal ifølge den faglige

ger i 10 sessioner á 2 timers varighed. Cool Kids

anbefaling 3 være vidensba-

bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi.

serede. Ifølge arbejdsgruppen

Programmet kan både gennemføres som grup-

bag de faglige anbefalinger

peforløb med børn og forældre, eller individuelt.

betyder det, at det skal være

Forløbet giver børn og deres forældre metoder

undersøgt, hvad der eksiste-

og strategier, som kan medvirke, at det bliver

lettere at håndtere og overvinde angst og be-

rer af viden om indsatsen, i

kymringer i hverdagen. (Cool Kids Børne- og

forhold til om der er viden om

ungdomspsykologisk klinik) Cool Kids Program

hhv. indsatsens målgruppe,

(cool-kids.dk)

metode, effekt, implemente-

ring og økonomi. Anvender

kommunerne ikke en videns-

baseret metode, skal de sikre

en systematisk udvikling af

vidensbaseret praksis, hvor praksis er forankret i den bedste viden, er syste-

matisk beskrevet, er økonomisk rentabel, og som løbende evalueres (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2020a).

Der er desuden flere indsatser, der er manualbaserede. Det vil sige, at der for-

ligger en manual for eller en klar beskrivelse af, hvordan et forløb skal tilrette-

lægges, herunder eksempelvis antallet af sessioner, der skal gennemføres,

hvornår og med hvilket indhold. Det gælder blandt andet Cool Kids, Mind My

Mind og Back2School. I anbefaling 3 (jf. Boks 1.2) fremgår det, at ”der skal

være en systematisk beskrivelse af lettere behandlingsindsatser (eksempelvis

en manual eller en forløbsbe-

skrivelse), herunder beskri-

velse af målgruppe, metode

Spor 1 og 2

samt afgrænsning af, hvilke

problemstillinger og behov

indsatsen skal kunne imøde-

I spor 1 indgår kommuner, som ikke før projek-

komme” (Børne- og Under-

tet, eller kun i meget begrænset omfang, tilbød

visningsministeriet, 2020a).

lettere behandling til målgruppen i PPR eller i

De 37 kommuner fordeler sig

på to spor (jf. tekstboks).

Spor 1 inkluderer kommuner,

som ikke eller kun i mindre

andet regi. Kommuner i spor 2 tilbød derimod

allerede før projektet lettere behandling i PPR

eller i andet regi.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

omfang har erfaring med at tilbyde lettere behandling til målgruppen, mens

spor 2 inkluderer kommuner, som allerede forud for projektet i PPR eller i an-

det regi (fx under serviceloven) tilbød lettere behandling i et vist omfang til

målgruppen. Der indgår 21 kommuner i spor 1 og 16 kommuner i spor 2.

Kommuner i spor 1 har modtaget mere implementeringsstøtte fra læringskon-

sulenter i STUK, end det er tilfældet for kommuner i spor 2. Implementerings-

støtten kan potentielt påvirke spor 1-kommunernes implementering, ligesom

det kan påvirke spor 2-kommunernes implementering, at de allerede har erfa-

ring med lettere behandling. I implementeringsanalyserne nedenfor

undersøger vi derfor, om der er forskel for kommuner i hhv. spor 1 og spor 2.

1.3

Analysestrategi, datagrundlag og metoder

Evalueringen bygger på et omfattende datamateriale. Den kombinerer kvanti-

tative og kvalitative metoder og inddrager flere forskellige perspektiver i form

af PPR-ledere og -medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre. Data-

grundlaget er indsamlet, så det giver et så solidt datagrundlag som muligt til at

besvare undersøgelsesspørgsmålene. Boks 1.3 giver et overblik over de for-

skellige datakilder, se Bilag 1 for en uddybning.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Boks 1.3

Undersøgelsens datagrundlag

▪

Spørgeskemaundersøgelse

til alle PPR-medarbejdere og -ledere i de 37 kom-

muner*. 833 har besvaret spørgeskemaet, og svarprocenten er 68. Spørgeske-

maet afdækker implementeringen af de faglige anbefalinger, ledelsesunder-

støttelse og holdning til lettere behandling i PPR. PPR-medarbejdere og -ledere

har knyttet en række kvalitative kommentarer til spørgeskemaet. Disse er ble-

vet

kodet

i forhold til bl.a. oplevelser af PPR’s rolle, samt muligheder og udfor-

dringer i implementeringen (se spørgeskema og kodebog Bilag 4).

Interview

med PPR-ledere og -medarbejdere samt samarbejdspartnere og

forældre i 11 kommuner. I alt er der gennemført interview med 67 personer

fordelt på 42 interview. Interviewene berører primært kommunernes imple-

mentering samt vurderinger af lettere behandlingskonsekvenser for børn og

unge (se interviewguide Bilag 5 og kodebog Bilag 7).

Logbøger,

som er udfyldt for de enkelte børn og unge forud for og efter ind-

satsen. I alt er 1.544 logbøger blevet udfyldt enten helt eller delvist ved op-

starten og 1.286 logbøger ved afslutningen. I logbogen bliver PPR-medarbej-

derne spurgt ind til konkrete behandlingstilbud for det enkelte barn/ung og

barnet/den unges udfordringer. Derudover er der to spørgsmål om barnets

trivsel, som skal besvares sammen med barnet/den unge (se logbog Bilag 3).

Registerdata.

Vi gennemfører panelanalyser, hvor vi sammenligner bl.a. triv-

sel og sygefravær blandt 940 børn og unge, der har modtaget lettere be-

handling, med en sammenlignelig gruppe børn og unge, som ikke har modta-

get lettere behandling. Der indgår i alt 400.000 børn og unge i analyserne. De

940 udgør 48 % af de børn og unge, som kommunerne har oplyst om har

modtaget et lettere behandlingstilbud i regi af PPR i alt.

Statusrapporter.

Kommunerne har afleveret statusrapporter for projektet i

2022 og i 2023. VIVE har kodet disse for at få indblik i oplysninger om bl.a.

antallet af børn, der har modtaget indsatser, karakteristika ved indsatserne

m.m. (se kodebog i Bilag 6).

Puljeregnskaber.

Kommunerne har afleveret puljeregnskaber, der belyser

deres omkostninger ved indsatserne. De bruges i den økonomiske analyse.

▪

*En enkelt kommune ønskede ikke at sende mailadresser på alle medarbejdere.

Evalueringen gennemføres som fire sammenhængende delanalyser, hvor de

tre første hver besvarer undersøgelsesspørgsmålene 1-3 med afsæt i de seks

datakilder. Besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 4 samler op på tværs af

de tre undersøgelsesspørgsmål og skitserer anbefalinger til lovende praksis.

I besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 1 (de umiddelbare resultater for

børn og unge) indgår for det første en panelanalyse af registerdata (skoletriv-

sel og fravær samt lægebesøg). Udviklingen blandt de børn og unge, som har

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

modtaget lettere behandling i regi af PPR følges over tid og sammenlignes

med børn/unge, der ikke har modtaget lettere behandling i regi af PPR, men

som ellers er sammenlignelige. For det andet foretages en før- og efterana-

lyse, som undersøger PPR-medarbejdernes vurdering af børnene/de unge, før

og efter de modtager lettere behandling, inklusive børnene og de unges egne

vurderinger af deres livstilfredshed og ensomhed før og efter et forløb.

Kommunernes implemente-

ring (undersøgelsesspørgsmål

2) undersøges primært med

afsæt i en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt alle PPR-le-

dere og -medarbejdere i de

37 kommuner og på interview

med PPR-ledere og -medar-

bejdere samt med udvalgte

forældre og samarbejdspart-

nere i 11 kommuner. Desuden

inddrages kodning af kommu-

nernes statusrapporter.

Undersøgelsesspørgsmål 3 (de økonomiske analyser) baserer sig på logbø-

gerne sammen med kommunernes puljeregnskaber og statusrapporter.

PPR-ledere og -medarbejdere

•

Vi sondrer ikke mellem PPR-medarbejder-

nes faglige baggrund i rapporten.

Vi betragter både PPR-ledere og projektle-

dere i projektet som ledere, da rapportens

ledelsesfokus er forandringsledelse, og

projektlederne skal bidrage til at drive for-

andringen.

•

1.4

Læsevejledning

Rapporten er struktureret i seks kapitler, der i overvejende grad følger de fire

undersøgelsesspørgsmål.

Kapitel 3 besvarer undersøgelsesspørgsmål 1, og vi undersøger her de umid-

delbare resultater af lettere behandlingsindsatser for børnene og de unge.

Kapitel 4 undersøger kommunernes implementering af lettere behandling og

besvarer undersøgelsesspørgsmål 2.

Kapitel 5 sætter fokus på undersøgelsesspørgsmål 3 og kommunernes om-

kostninger forbundet med implementering af lettere behandling i regi af PPR.

Kapitel 6 sætter fokus på, hvordan ledelse, erfaring og holdning kan under-

støtte implementeringen.

Kapitel 7 skitserer potentialer for lovende praksis i implementering og udbre-

delse af lettere behandling og besvarer spørgsmål 4.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Resultater af lettere

behandling for børn og unge

Dette kapitel giver et indblik i resultaterne af den lettere behandling i PPR for

børn og unge i mistrivsel og besvarer undersøgelsesspørgsmål 1.

Kapitlets hovedkonklusioner er listet i Boks

2.1. Overordnet er konklusionen, at når bør-

nenes/de unges trivsel vurderes i samarbejde

med PPR, så synes der at være en generel

fremgang, men ikke når vi ser på mere objektive

eller generelle trivselsmål som fravær og trivsel

i skolen målt ved hjælp af den nationale triv-

selsmåling.

Boks 2.1

Kapitlets konklusioner: resultater for børn og unge

▪

Der er sket en positiv udvikling i graden af børnenes/de unges psykiske mis-

trivsel

baseret på PPR-medarbejdernes vurdering. En lavere andel er i psykisk

mistrivsel, og PPR-medarbejderne vurderer i flere tilfælde, at barnet/den unge

nu trives.

▪

Børnene/de unge har generelt højere livstilfredshed

ved afslutningen end ved

opstarten af den lettere behandling i PPR. Andelen med middel eller høj livstil-

fredshed er steget, mens andelen med lav livstilfredshed er faldet.

▪

Børnene/de unge føler sig i lavere grad ensomme

ved afslutningen end ved op-

starten af den lettere behandling i PPR.

Sammenlignet med børn og unge, der ikke har modtaget lettere behandling i regi

af PPR, men som ellers ligner dem, der har,

modtager børnene/de unge efter

den lettere behandling i gennemsnit færre ydelser fra læger og specialister,

de har et højere antal skolefraværsdage.

Der er overordnet set

ingen æn-

dring i deres trivsel i skolen

på nær i deres sociale trivsel, hvor der er en lille ne-

gativ udvikling.

Kapitlet bygger på to forskellige analysedesign, som knytter sig til hver sine

data og metoder. Det første analysedesign er en før- og efteranalyse, som un-

dersøger PPR-medarbejdernes vurdering af børnene/de unge, før og efter de

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

modtager lettere behandling. Det andet analysedesign er en panelanalyse, der

bygger på registerbaserede data, hvor udviklingen hos de børn og unge, som

modtager lettere behandling, følges over tid og sammenlignes med børn/unge,

der ikke har modtaget lettere behandling i regi af PPR, men som ellers er sam-

menlignelige. De anvendte metoder og data er beskrevet i Boks 2.2 og uddybes

i Bilag 1.

Boks 2.2

Data og metode undersøgelsesspørgsmål 1

Før- og efteranalyserne

er baseret på logbøger, som PPR-medarbejderne

har udfyldt sammen med det enkelte barn/unge ved opstarten af det lettere

behandlingsforløb og igen ved afslutningen. I logbogen bliver PPR-medar-

bejderne bl.a. spurgt til deres vurdering af barnets udfordringer, og der er to

spørgsmål om barnets trivsel, som skal besvares sammen med barnet/den

unge. Det er disse, som anvendes i analyserne i dette kapitel. Analyserne er

baseret på 1.035 børn/unge, hvor der er en udfyldt eller delvist udfyldt log-

bog både ved den lettere behandlings opstart og afslutning. Vi anvender

udelukkende beskrivende analyser baseret på logbøgerne, hvor gennem-

snittet for den samme gruppe børn og unge ved behandlings opstart og af-

slutning sammenlignes.

Panelanalyserne

kombinerer oplysninger om de børn og unge, som har

modtaget lettere behandling i regi af PPR i 2021 eller 2022, med register-

data. Vi anvender dels beskrivende analyser og analyser, hvor vi følger det

enkelte barn/ung over tid, fra årene før han eller hun starter i lettere be-

handling i 1-2 år efter den lettere behandling. Udviklingen for den enkelte

sammenlignes med udviklingen for ’statistiske tvillinger’. Det vil sige en eller

flere personer, som ikke har modtaget et behandlingsforløb, men er jævn-

aldrende, af samme køn og etnicitet, og hvis mor har nogenlunde samme

længde af uddannelse. De statistiske tvillinger har også samme niveau af

det pågældende udfaldsmål, fx skolefravær, i årene før behandlingsforløbet.

Vi udvælger de statistiske tvillinger blandt øvrige børn og unge fra de 37

deltagende kommuner og anvender Coarsened Exact Matching (CEM) til at

finde dem. Analyserne foretages på baggrund af i alt 400.000 børn og unge,

hvoraf de 940 har modtaget lettere behandling i PPR med opstart i 2021 el-

ler 2022. De 940 udgør 48 % af de børn og unge, som ifølge kommunernes

oplysninger har modtaget lettere behandling. Bortfald skyldes særligt, at

kommunerne ikke har oplyst en dato for opstart af det lettere behandlings-

forløb, men også at CPR-numrene ikke har kunnet kobles med registerdata,

eller at opstarten af forløbet lå i 2023, hvorfor der ikke er nogle udfaldsmål

tilgængelige at måle på i året efter behandlingen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Afsnit 2.1 bygger på før- og efteranalyserne, mens afsnit 2.2 tager afsæt i pa-

nelanalyserne.

2.1

Udfordringer, livstilfredshed og ensomhed

Analyserne i dette afsnit er baseret på logbøgerne. Vi undersøger dels PPR-

medarbejdernes vurdering af børnene/de unges udfordringer målt som ni-

veauet af psykisk mistrivsel, før og efter de har modtaget en indsats, og dels

udviklingen i barnet/den unges oplevelse af livstilfredshed og følelse af en-

somhed, før og efter de har modtaget en indsats.

Vi tager afsæt i en indsatstrappe, der sondrer mellem tre niveauer af psykisk

mistrivsel og er en del af projektets udgangspunkt (Danmarks Evalueringsin-

stitut, 2020)

. PPR-medarbejderne er både ved behandlingens start og afslut-

ning blevet spurgt om, hvordan de vurderer barnet/den unges udfordringer i

forhold til de tre niveauer: ’Er i psykisk mistrivsel’, ’Er i risiko for at udvikle psy-

kiske lidelser’ og ’Har symptomer på psykiske lidelser’. Psykisk mistrivsel er

den laveste grad af udfordring, mens symptomer på psykiske lidelser er den

højeste grad af psykisk udfordring.

Figur 2.1 viser fordelingen af PPR-medarbejdernes besvarelser ved opstarten

og afslutningen af de enkelte behandlingsforløb.

Betegnelserne for de tre trin er senere blevet ændret. Indsatstrappen tager afsæt i forskellige indsat-

ser, men i projektet knyttes de forskellige trin til forskellige niveauer af psykisk mistrivsel.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 2.1

Barnets/den unges udfordringer baseret på PPR-

medarbejderens vurderinger

Figuren viser graden af børnenes/de unges udfordringer ved behandlings opstart og afslut-

ning. Jo lysere rød farve, jo mindre udfordringer har børnene/de unge, og jo mørkere rød farve,

jo højere udfordringer har børnene/de unge.

Opstart

Afslutning

20%

40%

60%

80%

100%

Er i psykisk mistrivsel

Har symptomer på psykiske lidelser

Er i risiko for at udvikle psykiske lidelser

Andet

Anm.: Figuren er baseret på logbøger fra PPR-medarbejdere om 1.035 børn og unge.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra logbøger.

Der tegner sig et overordnet billede af, at børn og unges udfordringer er mind-

sket ved afslutningen af behandlingen baseret på PPR-medarbejdernes vurde-

ring, når vi sammenligner med, hvilke udfordringer de samme børn og unge

havde ved starten af behandlingerne (jf. Figur 2.1). Andelen med symptomer

på psykiske lidelser er faldet fra 23 til 13 %, mens andelen i risiko for at udvikle

psykiske lidelser er faldet fra 33 til 17 %. Begge forskelle er statistisk signifi-

kante. Andelen som ”kun” er i psykisk mistrivsel (laveste niveau på indsats-

trappen) er omvendt steget signifikant fra 36 til 42 %. Det kan betragtes som

positivt, da det indikerer, at flere børn og unge har flyttet sig fra en højere til

en lavere grad af psykisk mistrivsel.

Den positive tolkning understreges af, at 20 procentpoint flere har sat kryds i

’Andet’, hvoraf ca. halvdelen har uddybet, at barnet eller den unge er i trivsel

eller ikke længere har udfordringer, men at han eller hun har det godt. At flere

har sat kryds i ’Andet, er derfor et udtryk for, at PPR-medarbejderne oplever

en positiv udvikling. Vi kan ikke udelukke, at de positive udviklinger kan skyl-

des andre forhold end det lettere behandlingsforløb, da vi ikke ved, hvordan

børnene og de unge havde klaret sig, hvis ikke de havde modtaget et lettere

behandlingsforløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Andelen af børn og unge, som vurderes at have symptomer på psykiske lidel-

ser, er højere i spor 1-kommunerne end i spor 2-kommunerne (27 % versus

20 %). Andelen af børn og unge, som vurderes at have symptomer på psykiske

lidelser, er også faldet mere i spor 2- end spor 1-kommuner (55 versus 33

procentpoint) ved afslutning af deres forløb.

2.1.1

Øget livstilfredshed blandt børnene/de unge

Børn og unges livstilfredshed stiger også generelt fra opstart til afslutning (jf. Fi-

gur 2.2). De børn og unge, som modtager en lettere behandlingsindsats i regi af

PPR, har før og efter indsatsen skullet svare på spørgsmål om deres generelle

trivsel, som er brugt i en række tidligere undersøgelser (Cantril, 1965).

Figur 2.2

Børnenes/de unges livstilfredshed på en skala fra 0-10

Figuren viser fordelingen af børnenes/de unges svar på, hvor tilfredse de er med deres liv på

en skala fra 0-10 ved opstarten af behandlingen (de mørkerøde søjler) og ved afslutningen (de

lyserøde søjler).

Andel i procent

Værst

mulige

liv

1 1

10:

Bedst

mulige

liv

Opstart

Afslutning

Anm.: Figuren er baseret på 801 børn og unge, hvor vi både har en før- og eftermåling.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra logbøger.

Omkring 40 % af besvarelserne ligger fra 0 til 4 i opstartsmålingen, mens det

kun gør sig gældende for 25 % i den afsluttende måling. Dog er det værd at

bemærke, at andelen, som vurderer deres livstilfredshed som værende allerla-

vest, stiger med 4 procentpoint fra 12 til 16 %. Af disse 16 % (svarende til 130

børn/unge) er knap 60 % børn/unge, som også ved opstarten vurderede deres

livstilfredshed til den lavest mulige.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

I overensstemmelse med den kategorisering, der anvendes i andre undersø-

gelser, kategoriserer vi 0-5 som ’lav livstilfredshed’, 6-8 som ’middel livstil-

fredshed’ og 9-10 som ’høj livstilfredshed’ (Bradshaw et al., 2007; OECD,

2009; Ottosen et al., 2022; Rasmussen et al., 2015).

Figur 2.3 viser børnenes/de unges livstilfredshed opdelt på disse tre katego-

rier. Andelen med middel og høj livstilfredshed stiger markant fra opstart til af-

slutning, mens andelen med lav livstilfredshed falder.

De børn og unge, som mod-

tager lettere behandling, har

både ved opstarten og af-

slutningen generelt lavere

livstilfredshed sammenlignet

med et repræsentativt udsnit

af børn og unge. Det er for-

venteligt, idet det er en

gruppe af børn og unge, som

Andel i procent

Opstart

Afslutning

Lav livstilfredshed

Middel livstilfredshed

Høj livstilfredshed

Figur 2.3

Børn/unges livstilfredshed

opdelt i tre kategorier

Figuren viser andelen som har hhv. lav, middel og høj

livstilfredshed ved opstart og ved afslutning.

er særligt udfordrede, men

blandt disse er der sket en

positiv udvikling fra opstarten

til afslutningen. Til sammen-

ligning viser undersøgelsen

”Børn og unge i Danmark:

Velfærd og trivsel i 2022”

(Ottosen et al., 2022), at i

2021 havde 33 % af 11-19-

årige

’høj livtilfredshed’, 56

% ’middel livstilfredshed’,

mens godt hver tiende (11 %)

havde ’lav livstilfredshed’.

Den positive udvikling i livstil-

fredshed findes både i kom-

Anm.: Figuren er baseret på 801 børn og unge, hvor vi både har en før-

og eftermåling.

Kilde:

VIVEs analyser på baggrund af data fra logbøger.

munerne i spor 1 og spor 2. Ved opstarten har børnene/de unge i de kommu-

ner, som ikke i forvejen tilbød lettere behandling i PPR (spor 1-kommuner) det

der svarer til cirka et halvt trins lavere niveau af livstilfredshed sammenlignet

med børnene/de unge i kommunerne i spor 2. Til gengæld er der ingen signifi-

kant forskel på børnene/de unge i kommunerne i de to spor ved afslutningen.

Her har udviklingen været positiv og signifikant i begge spor. Det betyder

også, at der har været en smule større fremgang hos børn og unge i spor 1-

end i spor 2-kommuner.

Baseret på en repræsentativ stikprøve af knap 4.000 børn og unge i alderen 11-19 år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

2.1.2

Mindsket ensomhed blandt børnene/de unge

Generelt føler børnene/de unge sig mindre ensomme ved afslutningen end ved

opstarten af den lettere behandling. Det viser Figur 2.4.

Figur 2.4

Børnenes/de unges oplevelse af ensomhed

Figuren viser fordelingen på spørgsmålet ’Føler du dig ofte ensom?’ ved hhv. opstart og afslut-

ning på lettere behandling.

Andel i procent

Ja, meget

ofte

Ja, ofte

Af og til

Opstart

Nej, sjældent

Afslutning

Nej, aldrig

Ved ikke

Anm.: Figuren er baseret på 872 børn og unge, hvor vi både har en før- og eftermåling. Børnene/de unge er blevet stillet

spørgsmålet ’Føler du dig ofte ensom?’. Hertil kunne de svare ‘ja, meget ofte’, ‘ja, ofte’, ‘af og til’, ‘nej, sjældent’,

’nej, aldrig’ og ’ved ikke’.

Kilde:

VIVEs analyser på baggrund af data fra logbøger.

21 % af børnene/de unge følte sig ved opstart ofte eller meget ofte ensomme.

Denne andel falder signifikant til 6 % ved afslutningen af behandlingen. Derud-

over stiger andelen som aldrig eller sjældent føler sig ensomme fra 31 % til

45 %. Der er ingen signifikant forskel mellem børnene/de unge i kommunerne i

de to spor, når vi ser på andelen, som følte sig ensomme eller meget ensomme

ved opstarten. Blandt børnene/de unge i begge spor er der en positiv og signi-

fikant udvikling i andelen, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme.

2.2

Skolefravær, trivsel og lægebesøg

Dette afsnit afdækker børnene/de unges udvikling fra året før lettere behand-

ling op til 2 år efter på fem forskellige udfaldsmål, der alle relaterer til børn og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

unges trivsel: anvendte ydelser hos læger og specialister, skolefravær, social

trivsel, self-efficacy, oplevelse af støtte og inspiration samt skoleglæde.

2.2.1

Anvendelsen af ydelser fra læger og specialister

Anvendelsen af ydelser fra læger og specialister opgør vi på to måder. For det

første ser vi på det samlede antal ydelser fra læger og specialister

. For det

andet ser vi specifikt på ydelser knyttet til psykiatri og psykolog

. I 2020

modtager børn og unge i lettere behandling i gennemsnit flere ydelser fra læ-

ger og specialister end andre børn og unge (se Bilagstabel 2.2). Det er forven-

teligt, at børn og unge med et behandlingsbehov har et større behov for sund-

hedsvæsenet. De modtager i gennemsnit i alt otte ydelser fra læger og andre

specialister om året mod ca. syv ydelser for andre børn og unge

. Gennem-

snitligt er 0,11 af disse ydelser specifikt relateret til psykiatri eller psykolog

mod 0,05 for andre børn og unge.

Børn og unge i lettere behandling i PPR oplever ikke samme stigning i antal

ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog som andre børn og unge. Figur 2.5

viser udviklingen i antallet af ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog fra 2 år

før behandlingens opstart til året efter blandt de børn og unge, der modtager

lettere behandling i PPR, og blandt de børn og unge, der ikke gør, men som

har samme køn, alder og etnicitet, mødre med samme uddannelsesniveau og

nogenlunde samme niveau af ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog fra 2 år

før behandlingens opstart.

Den røde linje viser udviklingen for børn og unge, der modtager lettere be-

handling i PPR, fra året før behandlingen starter (år -1) til det år, hvor behand-

lingen starter (år 0) og året efter. Linjen viser et næsten konstant niveau i an-

tallet af ydelser hen over perioden. For sammenligningsgruppen (blå linje) ser

udviklingen anderledes ud. Frem til år 0 er udviklingen parallel med gruppen i

lettere behandling, hvorefter der er en mindre stigning.

Når udviklingen for de to grupper sammenlignes, giver det en samlet virkning

på 0,06 færre ydelser for børn og unge, der modtager lettere behandling i PPR

(jf. Bilagstabel 2.3). Som figuren viser, skyldes resultatet ikke et stort fald i an-

tal ydelser blandt børn og unge i PPR, men nærmere en fastholdelse af niveauet

Oplysninger om antal ydelser stammer fra sygesikringsregisteret (SSSY). Registeret indeholder oplys-

ninger om, hvilke ydelser den enkelte person har modtaget under sygesikringen. Ydelserne er kate-

goriseret efter specialer. Disse specialer refererer til en bestemt type af yder under sygesikringen.

Det kan fx være alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, optikere, ki-

ropraktikere, psykologer m.fl., som vi her omtaler som læger og andre specialister. I analyserne er

alle ydelser uanset speciale og yder medtaget. Læs mere i Bilag 1.

Psykiatri og psykolog dækker over specialerne ’Psykiatri’, ’Børnepsykiatri’ og ’Psykologhjælp’, som re-

fererer til ydertyperne ’Anden speciallæge’ og ’Psykologer’.

Hovedparten af ydelserne (omkring 80 %) refererer til almen lægehjælp.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

fra årene før mod en stigning i sammenligningsgruppen.

Et fald på 0,06 ydelser

svarer til et fald på 45 % fra niveauet før de lettere behandlinger i PPR påbe-

gyndte (i gennemsnit 0,11) ydelser relateret til psykiatere og psykologer.

Figur 2.5

Udvikling i ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog

Udviklingen i antal ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog blandt børn og unge, der påbe-

gynder et lettere behandlingsforløb i 2021 (rød linje), og blandt børn og unge i sammenlig-

ningsgruppen (blå linje) fra året før opstart af behandlingsforløb (år -1) til året efter (år +1).

Anm.: Analysen bygger på 98 børn og unge, der har modtaget lettere behandling i 2021 (rød linje), og knap 42.000 i sam-

menligningsgruppen (blå linje). Børn og unge i sammenligningsgruppen er jævnaldrende med de børn og unge, der

modtager lettere behandling i regi af PPR, og som i årene forud for behandlingen også har modtaget nogenlunde

samme antal ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog. Psykiatri og psykolog dækker over specialerne ’Psykiatri’,

’Børnepsykiatri’ og ’Psykologhjælp’, som refererer til ydertyperne ’Anden speciallæge’ og ’Psykologer’.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

Vi finder desuden, at det samlede antal ydelser, som børn og unge modtager

fra læger eller andre specialister (inklusive ydelser knyttet til psykiatri eller

psykolog), falder for børn og unge, som modtager lettere behandling (jf. Figur

2.6). Børn og unge i sammenligningsgruppen har nogenlunde samme niveau i

antal ydelser. Blandt de børn og unge, der modtager lettere behandling, sker

der et fald på ca. 1,4 ydelse (fald på 17 % sammenlignet med ydelser i 2020).

Dette fald er dog kun marginalt statistisk sikkert (jf. Bilagstabel 2.3).

Det er værd at understrege, at børn og unge i lettere behandling i PPR her er parret med jævnald-

rende børn og unge, som i årene forud for behandlingen også har modtaget nogenlunde samme an-

tal ydelser fra psykologer eller psykiatere, og at det er derfor, at niveauerne er så ens i årene før

behandlingen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 2.6

Udvikling i anvendelsen af antal ydelser hos læger og

specialister

Udviklingen i antal ydelser hos almen- og specialpraktiserende læger blandt børn og unge, der

påbegynder et lettere behandlingsforløb i 2021 (rød linje), og børn og unge i sammenlignings-

gruppen (blå linje) fra året før opstart af behandlingsforløb (år -1) til året efter (år +1).

Anm.: Analysen bygger på 97 børn og unge, der har modtaget lettere behandling i PPR i 2021 (rød linje), og cirka 35.000 i

sammenligningsgruppen (blå linje). Børn og unge i sammenligningsgruppen er jævnaldrende med de børn og unge,

der modtager lettere behandling i regi af PPR, og som i årene forud for behandlingen også har modtaget nogen-

lunde samme antal ydelser hos læger og specialister. Læger og specialister dækker over alment praktiserende

læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, optikere, kiropraktikere, psykologer m.fl.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

Resultatet af analyserne er forbundet med en smule usikkerhed, idet vi ikke

kender de enkelte behandlingsforløbs eksakte afslutningsdato. Der kan derfor

være børn/unge, der påbegynder et behandlingsforløb i år 0, som først afslut-

tes i løbet af år 1. Dette kan potentielt have en betydning for, om der sættes

andre/nye tiltag i gang for børnene/de unge, hvilket potentielt kan påvirke an-

tal ydelser hos læger og specialister, som ikke vil være så højt.

2.2.2

Skolefravær

Tidligere undersøgelser finder en sammenhæng mellem fravær og trivsel (Kri-

stensen et al., 2020), og højt skolefravær er en af de vigtigste risikofaktorer for

følelsesmæssige problemer (Lomholt et al., 2018). Omvendt kan fraværet også

ses som et symptom på udfordringer hos barnet. Vi undersøger derfor skolefra-

vær og anvender elevernes samlede fravær som i flere tidligere undersøgelser,

idet der er færre målefejl heri (Kjer et al., 2023; Kristensen et al., 2020).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

De børn og unge, som modtager lettere behandling i 2021 eller 2022, har i

gennemsnit 12 fraværsdage i 2020, mens andre børn og unge i de samme

kommuner har 9,70 fraværsdage i 2020 (jf. Bilagstabel 2.2).

Børn og unge, som har modtaget lettere behandling, har desuden højere sko-

lefravær efter endt forløb (jf. Figur 2.7).

Figur 2.7

Udvikling i skolefravær

Figuren viser udviklingen i antal fraværsdage blandt børn og unge, der påbegynder et lettere

behandlingsforløb i 2021 (rød linje) og blandt børn og unge i sammenligningsgruppen (blå linje)

fra året før opstart af behandlingsforløb (år -1) til året efter (år +1).

Anm.: Analysen bygger på 118 børn og unge, der har modtaget lettere behandling i PPR i 2021 (rød linje), og knap 30.000

i sammenligningsgruppen (blå linje). Børn og unge i sammenligningsgruppen er jævnaldrende med de børn og

unge, der modtager lettere behandling i regi af PPR, og som i årene forud for behandlingen også har haft nogen-

lunde samme antal fraværsdage. Fraværsdage opgøres inden for et kalenderår.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

Antallet af fraværsdage stiger fra omkring 10 dage i året før behandlingsop-

start til ca. 17 dage i året efter opstarten på lettere behandling. For sammen-

ligningsgruppen, som er jævnaldrende med de børn og unge, der modtager

lettere behandling i regi af PPR, og som i årene forud for behandlingen også

har haft nogenlunde samme antal fraværsdage, sker der ikke samme grad af

stigning. De børn og unge, der modtager lettere behandling i regi af PPR, har

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

3,3 flere fraværsdage end børn og unge i sammenligningsgruppen (jf. Bilag-

stabel 2.3)

. Resultaterne er forbundet med en smule usikkerhed, da vi ikke

kender den eksakte afslutningsdato for børnenes/de unges behandlingsforløb.

Hvis et barn/ung påbegynder behandlingen i år 0, men forløbet fortsætter ind i

det efterfølgende år, vil selve deltagelsen i behandlingen, som formentlig fore-

går i skoletiden, påvirke barnets/den unges antal fraværsdage.

2.2.3

Trivsel i skolen

Vi anvender fire forskellige mål for børn og unges trivsel i skolen, som alle

kommer fra den nationale trivselsmåling for elever i 4. til 9. klasse: social triv-

sel

, oplevelse af støtte og inspiration

, self-efficacy

og skoleglæde

Der er generelt en begrænset forskel på børn og unge, der modtager lettere

behandlinger, og andre børn og unge i de deltagende kommuner i forhold til

alle trivselsmål (jf. Bilagstabel 2.2). Desuden er det gennemsnitlige niveau af

social trivsel, skoleglæde, self-efficacy samt oplevelse af støtte og inspiration

forholdsvis højt for både de børn og unge, der har modtaget lettere behand-

ling, og de, der ikke har.

Vi finder ingen sammenhæng mellem lettere behandlingsforløb og børn og un-

ges trivsel i skolen på nær for social trivsel, hvor vi finder en lille negativ sam-

menhæng (jf. Bilagstabel 2.3). De, der har modtaget lettere behandlingsløb i

PPR, har 0,160 af en standardafvigelse lavere social trivsel, hvilket svarer til 0,1

point lavere social trivsel (på skala fra 1-5) sammenlignet med sammenlignings-

gruppen, som er jævnaldrende med de børn og unge, der modtager lettere be-

handling i regi af PPR, og som i årene forud for behandlingen også har haft no-

genlunde samme niveau af social trivsel. Ar det kun er det ene trivselsmål, hvor

vi finder en forskel, kan skyldes flere forskellige forhold, som ikke har noget

med indholdet af lettere behandling at gøre. Eksempelvis at de bredere mål for

trivsel i skolen, som stammer fra den nationale trivselsmåling, generelt ikke er

de bedste til at indfange virkningerne af de lettere behandlingsforløb. Det sig-

nalerer fx den indledende beskrivende analyse, hvor børn og unge i lettere be-

handlingsforløb har samme niveau af skoleglæde og oplevelse af støtte og in-

Sammenligningsgruppen er her jævnaldrende elever fra de 37 kommuner med samme køn, etnicitet

og mors uddannelsesniveau. Børn og unge i sammenligningsgruppen har også samme niveau af

skolefravær, i 2 år før behandlingsforløbene blev gennemført, som de børn, der har modtaget let-

tere behandling i regi af PPR.

Social trivsel er et indeks, som består af spørgsmål til elever om deres opfattelse af tilhørsforhold til sko-

len, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning (Børne- og Undervisningsministeriet, 2016).

Støtte og inspiration er et indeks, som består af spørgsmål om oplevelse af motivation og medbe-

stemmelse samt lærerens hjælp og støtte (Børne- og Undervisningsministeriet, 2016).

Self-efficacy måles ved to spørgsmål i trivselsmålingen. De er: ’Hvor tit kan du finde en løsning på

problemer, hvis du bare prøver hårdt nok?’ og ’Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?’ (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2016).

Skoleglæde måles ved et enkelt spørgsmål i trivselsmålingen: ’Er du glad for din skole?’.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

spiration som alle andre. Vi er fx også nødsaget til at se på alle typer af behand-

lingsforløb over ét, og hermed kan vi ikke adskille forløb, som fx specifikt ar-

bejder med mistrivsel i skolen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Implementering af de faglige

anbefalinger

Som nævnt ovenfor har en faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra

STUK, SBST, SST, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbej-

det seks faglige anbefalinger til implementering af lettere behandling i PPR (jf.

Boks 1.2). Disse danner baggrund for VIVEs evaluering af kommunernes imple-

mentering.

Boks 3.1

Temaer i de seks faglige anbefalinger

Fokus på, at den samlede tilbudsvifte dækker målgruppens behov

Indgang til PPR og faglig vurdering som adgang til lettere behandling

Lettere behandling

Mål, opfølgning og dokumentation af en lettere behandlingsindsats

Samarbejde og koordination på tværs

Kompetencer.

De følgende afsnit er struktureret efter de seks anbefalinger. Hvert afsnit ind-

leder med kort at skitsere den konkrete anbefaling og VIVEs konklusioner på

evalueringen af kommunernes arbejde med den pågældende anbefaling.

3.1

Den samlede tilbudsvifte skal dække

målgruppen

Lettere behandling er tænkt som et supplement til kommunernes eksisterende

tilbudsvifte med fokus på at imødekomme målgruppens behov. En tidligere un-

dersøgelse viser, at PPR-lederne generelt vurderer, at kommunernes tilbuds-

vifte til børn og unge i psykisk mistrivsel er for begrænset og kun i nogen grad

matcher de udfordringer, som børn og unge har (Bjørnholt & Thøstesen, 2021).

Det kan derfor være nødvendigt at udvide kommunernes tilbudsvifte.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Arbejdsgruppens anbefaling 1

er, at lettere behandling indgår

som en del af kommunernes

differentierede tilbudsvifte,

der samlet dækker børn og

unges behov (Børne- og Un-

dervisningsministeriet, 2020a).

I dette afsnit undersøger vi,

hvorvidt og hvordan lettere

behandling indgår i kommu-

nernes samlede tilbudsvifte.

Lettere behandlingsindsatser i PPR skal være

en integreret del af en strategisk og faglig ud-

vikling af en differentieret kommunal tilbuds-

vifte, som samlet set dækker de forskellige be-

hov og forskellige grader af problemstillinger,

som målgruppen har.

Anbefaling 1: Tilbudsvifte

Boks 3.2

Om kommunernes tilbudsvifte dækker målgruppen

▪

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer, at lettere behandling

passer godt ind i

kommunernes samlede tilbudsvifte og har manglet

i kommunerne. Den positive

vurdering af lettere behandling hænger sammen med PPR-ledere og -medarbej-

deres oplevelse af mulighederne for at tilbyde en tidligere indsats til børn og

unge og

imødekomme behov hos målgruppen,

som ikke indfanges i de eksiste-

rende tilbud.

▪

Det varierer, hvorvidt kommunerne implementerer lettere behandling som en

del af den strategiske og faglige udvikling i PPR.

I en udviklingsperiode kan det

være vanskeligt at integrere projektet strategisk og fagligt, og efter projektet va-

rierer det, hvorvidt kommunerne fortsætter med at tilbyde lettere behandling i

regi af PPR og i hvilken form. En række PPR-medarbejdere angiver en bekymring

for, at lettere behandling bliver ”endnu et udviklingsprojekt”, som ikke gives tid

til forankring.

3.1.1

Lettere behandling i den samlede tilbudsvifte

Figur 3.1 viser, at der er en bred enighed om, at lettere behandlingsindsatser

har manglet i den samlede kommunale tilbudsvifte (gns. 4,3). Det bør dog un-

derstreges, at det alene er de PPR-ledere og -medarbejdere, som indgår i pro-

jektet, der har svaret på spørgsmålene i Figur 3.1.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.1

Gennemsnit.

Vurdering af behov for lettere behandling på tværs af spor

Anm.: ’I hvilken grad er du enig/uenig i følgende udsagn: Det at arbejde med lettere behandling i regi af PPR er noget,

som...’: ’Har manglet i kommunens samlede tilbudsvifte?’, ’Passer godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte i for-

hold til at dække behovene blandt 6-18-årige børn og unge i eller med risiko for at udvikle psykisk mistrivsel?’,

’Giver mulighed for at tilbyde et tidligere tilbud til børn og unge i eller med symptomer på psykisk mistrivsel.’

Note:

Kilde:

n(Spor 1) = 108-109. n(Spor 2) = 90-91. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbej-

dere. * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Svarkategorier fra 1 ’Helt uenig’ til 5 ’Helt enig’.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer i mindre grad, at lettere behandling

mangler i kommunens tilbudsvifte, hvis de kommer fra en kommune med erfa-

ring med lettere behandlingsindsatser. Figur 3.1 viser således en statistisk sig-

nifikant forskel på kommuner i spor 1 og spor 2. PPR-ledere og -medarbejdere

fra kommuner i spor 2, der allerede tilbyder lettere behandling til projektets

målgruppe, er i gennemsnit mindre enige i, at lettere behandlingsindsatser har

manglet i kommunens samlede tilbudsvifte. Det tyder på, at arbejdet med let-

tere behandlingsindsatser dækker et hul i tilbudsviften. Vi kan dog ikke på

baggrund af data entydigt konkludere, at dette er tilfældet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Flere interviewpersoner forklarer, at

lettere behandling giver mulighed for

Case: Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune har man oplevet at få

udfyldt et hul med tilbuddet Move Your Mind.

Målgruppen kan som udgangspunkt ikke få

hjælp i psykiatrien, og skolerne har ikke de rette

kompetencer til at afhjælpe problemstillinger i

forbindelse med ængstelse, begyndende de-

pression eller selvskade. De faglige anbefalin-

ger har tilskyndet et fokus på løbende systema-

tisk tilpasning af tilbuddets relevans og effekt i

forhold til målgruppen. Det bidrager til, at PPR

hele tiden har et tilbud, som matcher behovet

hos kommunens børn og unge.

at nå nogle flere børn, end PPR kan i

de eksisterende tilbud, og at PPR

med lettere behandling kan imøde-

komme børnenes udfordringer tidli-

gere og måske endda inden udfor-

dringerne vokser sig for store. Citatet

nedenfor er et eksempel på en PPR-

medarbejder, der netop angiver, at

lettere behandling kan bidrage til at

indfange en bredere målgruppe end

de eksisterende behov og sikre en

tidligere indsats.

Jeg synes, at det er yderst relevant, at PPR får mulighed for at til-

byde lettere behandling. Jeg mener, at PPR har nogle helt særlige

forudsætninger for at finde børn i målgruppen for behandling. Fordi

vi jo kender børnene bedre. Med lettere behandling får vi mulighed

for at sætte ind tidligere, og vi kan bedre hjælpe de børn, som viser

tegn på mistrivsel, men ikke ellers fanges i vores system.

(PPR-medarbejder, interview)

Det understreges også i Figur 3.1. Her fremgår det, at PPR-ledere og -medar-

bejdere vurderer, at lettere behandling giver mulighed for at tilbyde et tidli-

gere tilbud til børn og unge i eller med symptomer på psykisk mistrivsel. Der er

også en bred enighed om, at lettere behandling passer godt ind i kommuner-

nes samlede tilbudsvifte i forhold til at dække behovene blandt 6-18-årige

børn og unge i eller med risiko for at udvikle psykisk mistrivsel. Det tyder på,

at lettere behandling er integreret i den kommunale tilbudsvifte og understøt-

ter, at kommunerne bedre kan imødekomme målgruppens behov.

PPR-ledere og -medarbejdere mener i højere grad, at lettere behandling pas-

ser ind i kommunernes tilbudsvifte og tilgodeser målgruppens behov, hvis de

oplever, at de kan tilbyde en tidligere indsats, og at et sådant tilbud har mang-

let i kommunen

. Det fremgår af Figur 3.2.

Vurderingen af, om lettere behandling passer godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte og dækker

målgruppens behov, er omvendt ikke afhængig af en række forhold; herunder hvilken rolle man har i

projektet, hvilken efterspørgsel man oplever, og hvilket spor kommunen er i.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.2

Vurdering af lettere behandling

OLS-regression.

Anm.: ’I hvilken grad er du enig/uenig i følgende udsagn: Det at arbejde med lettere behandling i regi af PPR er noget,

som...’: ’ Har manglet i kommunens samlede tilbudsvifte?’, ’Passer godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte, i

forhold til at dække behovene blandt 6-18-årige børn og unge i eller med risiko for at udvikle psykisk mistrivsel?’,

’Giver mulighed for at tilbyde et tidligere tilbud til børn og unge i eller med symptomer på psykisk mistrivsel.’

n = 198. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Der er kontrolleret for alder,

antal år i stilling og uddannelse. Konfidensintervaller = 95 %.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Projektet er puljefinansieret via satspuljemidlerne (jf. afsnit 1.2) og er dermed

et udviklingsprojekt. At integrere lettere behandling som en del af en strate-

gisk og faglig udvikling i PPR kan betragtes som en ambitiøs anbefaling i en

udviklingsperiode. I interview og kommentarer i spørgeskemaet giver flere

PPR-medarbejdere da også indtryk af, at det udfordrer det mere langsigtede

og strategiske perspektiv på lettere behandling, at det er et udviklingsprojekt.

Citatet nedenfor er en kvalitativ kommentar i spørgeskemaet og er et eksem-

pel på, at lettere behandling i PPR kan opleves som (endnu) et nyt projekt,

som introduceres, men ikke fastholdes i forhold til at sikre tid til forankring:

Det skal indarbejdes, at man ikke hele tiden skal "lave om" i børne-

ungesektoren, men finde ud af – i ro og mag – med køligt overblik –

hvilke indsatser der rent faktisk virker – inden man sætter en ny,

smart ("evidensbaseret") model i gang. Som det er nu, når "syste-

met" slet ikke at vænne sig til "den sidste nye model", inden den

næste er under opsejling.

(PPR-medarbejder, kommentar til spørge-

skema)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Tilsvarende forklarer interviewpersoner fra fem kommuner yderligere, at

denne tendens forstærkes af, at deres kommune stopper lettere behandling

efter projektets udløb – ikke fordi kommunerne ikke har positive erfaringer

med lettere behandling, men fordi kommunerne ikke har økonomi til at fort-

sætte indsatserne. De vurderer, at

lettere behandling derfor ikke foran-

kres i kommunernes strategiske og

Anbefaling 2: Indgang

•

Der skal sikres en tydelig og let indgang til

PPR for fagprofessionelle og i relevant om-

fang børn, unge og deres familier samt sik-

res kendskab til PPR’s virke, placering og

indsatser.

Adgangen til lettere behandling skal foregå

ved visitation baseret på en systematisk

faglig vurdering afstemt efter barnet/den

unges behov med brug af standardiserede

og vidensbaserede redskaber.

Der skal sikres en systematisk procedure

for en smidig adgang til lettere behandling i

PPR, relevant faglig vurdering, løbende op-

følgning og viderehenvisning ved behov.

faglige udvikling, men at der i stedet

sættes fokus på at søge nye midler

til nye projekter. Vi har ikke i hverken

interview eller spørgeskemaet spurgt

direkte ind til den strategiske og fag-

lige integration af lettere behandling i

PPR, og at flere PPR-medarbejdere

giver udtryk for en bekymring for

manglende forankring tyder på, at de

oplever det som vigtigt.

Kodning af statusrapporterne viser,

at enkelte kommuner fortsætter med

at tilbyde lettere behandling i regi af

PPR, mens andre helt stopper. Ho-

vedparten af kommunerne tilpasser

imidlertid indsatserne. Det sker fx

ved at reducere i antallet af medar-

bejdere i PPR, der arbejder med let-

tere behandling, ved at lade social-

•

rådgivere overtager opgaver fra kommunens PPR-psykologer, ved at fort-

sætte dele af projektet eller ved at reducere i antallet af sessioner med bør-

nene og de unge. Vi kan imidlertid ikke på baggrund af statusrapporterne vur-

dere, hvorvidt lettere behandling er integreret som en del af en strategisk og

faglig udvikling af en differentieret kommunal tilbudsvifte.

3.2

Indgang til PPR og lettere behandling

Det andet tema i de faglige anbefalinger vedrører indgangen til PPR og til lettere

behandling. Den faglige anbefaling består af tre elementer: 1) de fagprofessio-

nelles kendskab og indgang til PPR, 2) systematisk visitationspraksis i forhold til

børnene og de unges behov og 3) systematiske procedurer for opfølgning

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a). Det handler i bund og grund om

opsporing af børn og unge i målgruppen i forhold til dels at etablere kontakt til

målgruppen, og dels identifikation af børn og unge i målgruppen. Det er afsæt-

tet for dette afsnit, som undersøger, hvordan kommunerne identificerer børn og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

unge i målgruppen, og hvilke redskaber kommunerne bruger til at vurdere, om

børnene og de unge skal have tilbudt en lettere behandlingsindsats.

Boks 3.3

Hovedkonklusioner: Indgangen til lettere behandling

▪

Lettere behandling synes til en vis grad at bidrage til, at fagprofessionelle

samt børnene og deres familier har kendskab og let adgang til PPR.

Det er ty-

pisk lærere, pædagoger og andre kontaktpersoner, der henviser de relevante

børn og unge til PPR og i nogen grad forældrene.

▪

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer, at der har været stor efterspørgsel ef-

ter lettere behandling,

og over halvdelen vurderer, at der er for mange børn og

unge i målgruppen i forhold til antallet af lettere behandlingsforløb, som kommu-

nen kan tilbyde.

3.2.1

Identifikation af børn og unge i målgruppen

En vigtig del af lettere behandling er at identificere tidlige tegn på mistrivsel,

så man kan sætte tidligt ind med tilbud for at forebygge, at barnet/den unge

udvikler psykisk mistrivsel eller lidelse. Fagpersoner i børnenes/de unges miljø

skal derfor have faglig viden om tidlige tegn på mistrivsel samt kompetencer

til at handle herpå. Dette kræver, at de fagprofessionelle har viden om PPR og

tilhørende tilbud.

Det fremgår også af Figur 3.3, at PPR typisk får kontakt til de relevante børn

og unge via fagpersoner. PPR-ledere og -medarbejdere angiver i signifikant

højere grad, at fagpersoner er den mest udbredte måde, hvorpå de får kontakt

til børn/unge, sammenlignet med både forældre, kommunale medarbejdere og

børnene selv

. Figur 3.3 viser også, at henvendelser fra forældre, der er be-

kymrede for deres børn, også spiller en central rolle. Det vidner om vigtighe-

den af at udbrede kendskabet om PPR til fagprofessionelle i barnet/den unges

miljø og blandt forældre.

Der er ingen statistisk signifikant forskel på de to spor.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.3

Gennemsnit.

Kontakt til børnene/de unge

Anm.: ’Hvordan får I typisk kontakt til de børn/unge, der er relevante for lettere behandling? Vi får ofte kontakt med bør-

nene/de unge på baggrund af...’: ’Forældre, som er bekymrede for deres barn?’, ’Fagpersoner (fx lærer, pædagoger

eller kontaktpersoner), som henvender sig om børn/unge, de er bekymrede for?’, ’Henvendelse fra børnene/de

unge selv?’, ’Henvendelse fra øvrige medarbejdere i den kommunale forvaltning, fx familierådgivere eller fraværs-

koordinatorer?’

n = 187-193. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Slet

ikke’ til 5 ’I meget høj grad’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Ledere og medarbejdere i PPR vurderer desuden, at lettere behandling i nogen

grad har givet de fagprofessionelle omkring børnene samt børnene og deres

familier lettere adgang til PPR. Det

fremgår af Figur 3.4. Resultatet un-

derstøtter projektets formål om sikre

et kendskab til PPR samt en tydelig

og let indgang for fagprofessionelle

Frederiksberg Kommune oplever i forbindelse

med de visiterende samtaler, særligt via foræl-

drehenvendelser, at få kendskab til børn og

unge med udfordringer, som ikke tidligere blev

opdaget. Det giver mulighed for at tilbyde dem

forløb eller hjælpe dem videre i systemet, tidli-

gere end de ellers havde haft mulighed for.

Processen opleves dog som tidskrævende, da

den afføder mange afledte opgaver ud over den

lettere behandling.

Eksempel på let indgang

og i relevant omfang for børn, unge

og deres familier (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2020a).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.4

Oplevelse af lettere indgang til PPR

Anm.: ’I hvilken grad er du enig/uenig i følgende udsagn: Det at arbejde med lettere behandling i regi af PPR er noget,

som...’: ’Giver en lettere indgang til PPR for de fagprofessionelle?’, ’Giver en lettere indgang til PPR for børnene og

deres familier?’

n = 195. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Helt

uenig’ til 5 ’Helt enig’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Interviewene understøtter ikke umiddelbart, at der med lettere behandling er

sket en lettere indgang til PPR end tidligere. Interviewpersonerne vurderer ge-

nerelt, at det altid har været uproblematisk at komme i kontakt med PPR, idet

blandt andre forældre og skoler kan ringe direkte til PPR. Deres vurdering er

derfor, at lettere behandling ikke har ændret på adgangen til PPR. Der er imid-

lertid også eksempler på, at implementering af lettere behandling har givet PPR

kendskab til udfordrede børn og unge, som ikke tidligere var en del af PPR.

Enkelte interviewpersoner i PPR forklarer i forlængelse heraf, at de har haft

behov for at arbejde mere aktivt med indgangen til lettere behandling, da der

var for mange, som blev henvist til lettere behandling:

Vi har gjort rigtig meget ud af den her indgang, fordi vi oplevede, at

der i starten kom rigtig mange ..., som ikke matchede målgruppen.

I tråd hermed fremgår det af Figur 3.5, at 51 % af PPR-ledere og -medarbej-

dere i spørgeskemaet angiver, at der er for mange eller alt for mange børn og

unge i målgruppen i forhold til antallet af lettere behandlingsforløb, som kom-

munen kan tilbyde.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.5

Procent.

Efterspørgsel efter lettere behandlingstilbud

Anm.: ’Hvordan oplever du, at efterspørgslen efter lettere behandlingstilbud har været?’

n = 186. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

En grundlæggende bekymring, der kommer til udtryk blandt flere medarbej-

dere i PPR, er desuden, at mange børn og unge har for svære udfordringer til

at indgå i lettere behandling, og til at de kan få hjælp i PPR:

En af vores store udfordringer er, at de børn/unge, vi typisk får kon-

takt med i PPR, de har det allerede så dårligt eller er allerede så be-

lastede (socialt), at de ikke er velfungerende nok til at indgå i et

projekt lettere behandling (fx Cool Kids eller andre angstbehand-

lingsgrupper), fordi de ikke har ressourcerne til det eller har for

mange andre problemer eller for lidt hjemmeopbakning.

(PPR-medarbejder)

Jeg oplever, at PPR spiller en vigtig rolle i behandlingen af børn og

unge, men det er vigtigt at afgrænse skarpere, hvornår noget er let-

tere behandling, og hvornår det har en alvorlighed, hvor der skal

henvises til psykiatrien.

(PPR-medarbejder)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

3.2.2

Grundlag for vurdering af adgang

Ifølge de faglige anbefalinger skal udpegningen af børn og unge til lettere be-

handling baseres på en systematisk faglig vurdering med brug af standardise-

rede og vidensbaserede redskaber (Børne- og Undervisningsministeriet,

2020a). Figur 3.6 viser, hvilke kilder PPR-ledere og -medarbejdere bruger, når

de skal vurdere grundlaget for, at det enkelte barn/den unge skal modtage let-

tere behandling.

Figur 3.6

Gennemsnit.

Grundlag for tilbud om lettere behandling

Anm.: ’Hvordan vurderer du/I i PPR, om et barn skal tilbydes en lettere behandling? Det sker på baggrund af’:

n = 164-179 besvarelser. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Svarkatego-

rier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’meget høj grad’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

PPR-ledere og -medarbejdere angiver i overvejende grad, at tilbuddet om let-

tere behandlingsforløb sker på baggrund af en indledende dialog med foræl-

dre/værge, barnet/den unge selv eller barnet/den unges skole eller institution.

I stort set alle interview beskriver PPR-ledere og -medarbejdere, at de indle-

dende dialoger er vigtige for at danne sig et indtryk af barnet eller den unge.

Dialogerne ses dermed som et supplement til validerede screeningsværktøjer.

PPR-ledere og -medarbejdere angiver da også, at validerede screeningsværk-

tøjer (fx SDQ) i høj grad danner grundlag for tilbuddet om lettere behandling i

PPR. De kvalitative interview vidner om, at både PPR-medarbejdere og -ledere

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

oplever det som en vanskelig og stor opgave at bruge validerede screenings-

værktøjer. Det skyldes dels, at de ikke er vant til at arbejde med systematiske

data, og dels at de ser en stor værdi i at indgå i dialog med samarbejdspartnere

i forhold til at vurdere børnene. Der er imidlertid også eksempler på interview-

personer, der oplever en synergi mellem systematiske screeninger og samtaler,

hvor samtaler kan understøtte tolkning af resultaterne fra screeninger, og

screeningerne kan bidrage med nye perspektiver i samtalerne. Det eksemplifi-

ceres i nedenstående citat:

Jeg har fået lidt større overflade i forhold til angst og depression og

også screening af det. For vi bruger jo screeninger rigtig meget ind i

projektet, og det har vi jo knap nok haft fingrene i tidligere i PPR.

Der har jeg fået flere redskaber og mere faglig ballast i forhold til at

lave de vurderinger, end jeg har haft før… Men jeg synes også, at

det giver vigtig viden ind i vores almindelige PPR-arbejde og … er

virkelig gavnligt i samtaleforløbene. Fordi det er med til, at vi også

får øje på nogle ting og … nogle mønstre. Jeg synes faktisk også, at

samtaleforløbene bliver meget kvalificerede af den viden, vi har fra

vores udredningsarbejde, fordi vi får ny viden.

(PPR-medarbejder)

Den store udfordring synes dog at være, at PPR-medarbejderne ikke altid ved,

hvordan de skal bruge data og til hvad, og det er ikke altid tydeligt, hvordan

de skal bruge det i screeningsprocessen. Som en medarbejder udtrykker det:

Jeg tænker bare, ”hvordan skulle vi bruge det data”. Vi prøver bare

at vælge de børn derude, ligesom vi plejer.

(PPR-medarbejder)

Dette udfoldes yderligere i afsnit 3.4.3.

3.3

Lettere behandlingsindsatser

Det er centralt for projektet, at tilbud

om lettere behandling tager afsæt i

Anbefaling 3: lettere behandling

Lettere behandling skal tilbydes og tilpasses

med afsæt i barnets/den unges behov og pro-

blemudvikling og skal i udgangspunktet ind-

drage barnets/den unges omgivende miljø.

barnets/den unges behov og inddra-

ger deres omgivende miljø. Det kan

være i form af forældre, skole, klas-

sekammerater eller andre personer

tæt på barnet/den unge. Den lettere

behandlingsindsats skal således ”gå

på to ben” med mulighed for både en

individuel lettere behandlingsindsats

målrettet det enkelte barn/den unge

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

og en understøttende indsats i barnet/den unges omgivende miljø (Børne- og

Undervisningsministeriet, 2020a). Den tredje faglige anbefaling fokuserer på

selve behandlingsindsatserne og mulighederne for at tilbyde og tilpasse ind-

satser, der passer til børnene/de unge og inddrager deres omgivende miljø

Boks 3.4

Hovedkonklusioner anbefaling 3

▪

Lettere behandling inddrager børns og unges kontekst

særligt i form af foræl-

dre og værger samt relevante institutioner i børnenes og de unges miljø. Inddra-

gelse kan være en stor udfordring for børn og unge med færre ressourcer.

▪

Medarbejdere og ledere i PPR ser inddragelse af børns og unges omgivende

miljø som en naturlig del af deres arbejde. En række interviewpersoner vurderer,

at PPR har særlige muligheder i forhold til at koble det individuelle perspektiv på

børnene med et bredere fokus på børnenes omgivende miljø.

▪

Der kan blandt nogle PPR-medarbejdere spores en bekymring for, at lettere

behandling skaber urealistiske forventninger

fra forældre og institutioner i for-

hold til en mere individfokuseret tilgang og primært ses som en lettere vej ind i

psykiatrien.

3.3.1

Inddragelse af børns og unges omgivende miljø

Lettere behandling tager i høj grad afsæt i det enkelte barns/unges behov og

udfordringer. Som det allerede fremgår i afsnit 3.2.2, inddrager PPR i høj grad

børnene og de unge, når de vurderer, hvilke tilbud der er relevante for det en-

kelte barn/ung, ligesom de tilpasser indsatserne til det enkelte barn. Desuden

finder vi i afsnit 3.4.1, at børnene og de unge i høj grad indgår i formulering af

det enkelte barns/unges mål for lettere behandling.

Figur 3.7 viser, at lettere behandling også i høj grad inddrager børnenes og de

unges kontekst. Det er primært forældre og værger, som PPR inddrager i de

lettere behandlingstilbud til børnene og de unge, men også skoler og instituti-

oner inddrages i betydelig grad.

Anbefaling 3 indeholder også et krav om vidensbasering.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.7

Gennemsnit.

Inddragelse af barnets/den unges omgivende miljø i

indsatserne

Anm.: ’Hvordan vil du karakterisere den lettere behandling, I tilbyder i jeres kommune?’

Note:

Kilde:

n(Spor 1) = 93-100. n(Spor 2) = 79-80. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbej-

dere. * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Svarkategorier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’I meget høj grad’.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Særligt de kommuner, som ikke har tidligere erfaring med lettere behandling

(spor 1), inddrager forældre og værger sammenlignet med de kommuner, der

også før projektet tilbød lettere behandling (spor 2). Forskellen mellem de to

spor er statistisk signifikant. Spor 2-kommuner inddrager omvendt i højere

grad skoler og institutioner i tilbuddene sammenlignet med kommuner i spor 1.

Det sker dog ikke i signifikant højere grad end i spor 1-kommuner. Datamateri-

alet giver desværre ikke mulighed for at forklare den forskel.

Interviewene og de kvalitative udsagn i spørgeskemaet vidner om, at PPR-le-

dere og -medarbejdere generelt er meget positive over for inddragelse af bør-

nene og de unges omgivende miljøer, og de ser det som en del af PPR’s pri-

mære opgaver (se evt. afsnit 5.3), hvilket også understøttes i tidligere under-

søgelser af PPR (Eva, 2022). Som en PPR-medarbejder udtrykker det, vil ved-

kommende ”gå langt for at gøre en indsats for at gøre børn og deres forældre

mere resiliente, så de undgår at skulle have behandling” (PPR-medarbejders

kvalitative kommentar til spørgeskema).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

En række interviewpersoner forklarer desuden, at de oplever lettere behand-

ling som en særlig mulighed for at koble det individuelle perspektiv på bør-

nene med et bredere fokus på børnenes omgivende miljø i form af forældre og

relevante institutioner. Det kommer blandt andet til udtryk i nedenstående ci-

tat, hvor en PPR-medarbejder beskriver, hvordan PPR med lettere behandling

har en unik mulighed for at veksle mellem individfokus og kontekstkendskab til

blandt andre børn og unges klassekammerater og forældre:

PPR har en unik mulighed for både at have et blik ind i det liv, børn

lever i deres familie og dagtilbud/skole. Børn og unge er under ud-

vikling, og de nære voksne i hjem, dagtilbud og skole spiller en af-

gørende rolle for barnets udviklingsmuligheder. Det er i mine øjne

vigtigt, at PPR ikke mister denne unikke position. Samtidig er den

viden i mine øjne oplagt at koble med fx behandlingstilbud, og her

har PPR en unik mulighed for at veksle mellem individfokus til fokus

på/interventioner i klassemiljøet, til vejledning/interventioner i hjem-

met afhængigt af, hvad der er behov for i en given sag på et givent

tidspunkt.

(PPR-medarbejder, kommentar)

De interviewede forældre oplever også stort set alle, at de er blevet hørt og

inddraget i forbindelse med lettere behandling. Det gælder både dem selv og

deres børn. Enkelte forældre beskriver desuden, hvordan lettere behandling

giver en særlig mulighed for, at de og deres børn kan blive hørt og få hjælp ef-

ter i lang tid at have forsøgt. Alle forældre beskriver også en stor taknemme-

lighed over for muligheden. Interviewudsagnet nedenfor er et eksempel på en

meget taknemmelig mor, der oplever, at lettere behandling har givet hendes

barn en oplevelse af (for første gang) at blive hørt og forstået.

Om jeg så skulle betale penge for det, så gjorde jeg det også. Fordi

det har bare betydet så meget for

[navn på barn, red.]

at komme

ind og snakke med hende

[navn på PPR-psykolog, red.]

[navn på

barn, red.]

blev hørt, og

[navn på barn, red.]

har altid følt, at man

ikke forstod

[navn på barn, red.],

[navn på PPR-psykolog, red.]

forstod alt,

[navn på barn, red.]

sagde.

(Forælder)

I interview og kvalitative kommentarer fra medarbejdere i PPR er der også en-

kelte eksempler på (15 stk. i alt), at PPR-ledere og -medarbejdere oplever, at

tilbud om lettere behandling kan skabe til tider uhensigtsmæssige forventnin-

ger fra forældre og institutioner. Det kan eksempelvis være i forhold til, at let-

tere behandling kan give nogle forældre, pædagoger og lærere en forventning

om en mere individfokuseret indsats, hvilket er eksemplificeret i citatet:

Jeg oplever, at den behandlende rolle trækker samarbejdet med

forældre og lærere/pædagoger i en uheldig retning, hvor deres for-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

ventning til vores rådgivende arbejde bliver individfokuseret sna-

rere end struktur-/systemfokuseret – hvilket er den måde, vi egent-

lig ønsker at arbejde med rådgivning.

(PPR-medarbejder, interview)

I forlængelse heraf er en bekymring blandt nogle PPR-medarbejdere, at lettere

behandling skaber en forventning blandt forældre og institutioner om, at let-

tere behandling er en hurtig genvej til psykiatrien og ikke en tidlig og forbyg-

gende indsats med selvstændig værdi. Det hænger ifølge interview og kvalita-

tive kommentarer sammen med et pres for at sende børn og unge til udred-

ning i psykiatrien. Som det fremgår af citatet nedenfor, kan presset fra foræl-

dre og institutioner skyldes, at skolerne er pressede og ikke har ressourcerne

til at håndtere de udfordringer, som børn og unge har:

Jeg oplever flere situationer, hvor børn og unge sendes til udred-

ning i psykiatrien, fordi forældre og skole holder fast på, at det er

den rette vej at gå. I flere tilfælde tænker jeg, at de voksne omkring

barnet bedre ville kunne "udholde uvisheden om, hvorvidt der er en

diagnose eller ej", hvis der var flere ressourcer tildelt skolen. Så de

havde mere fleksibilitet til at indrette en meningsfuld hverdag for de

børn, som har behov for at indgå i mindre fællesskaber end de 25-

28 elever, som der kan være i en klasse efterhånden.

(PPR-medarbejder, kommentar)

Enkelte forældre og samarbejdspartnere påpeger desuden, at det kræver res-

sourcer af familierne at deltage i lettere behandlingsforløb, hvilket kan skabe

en vis skævhed i forhold til de forældre, der takker ja til et forløb.

Det kræver faktisk meget af forældrene også, men det er jo fint

nok. (…) Jeg synes, det har været lidt hårdt med alle de møder, der

har været. Den første måned tror jeg næsten, vi var der to gange

om ugen i halvanden time, nogle gange 2 timer. Men altså, vi var jo

villige til at gøre hvad som helst. Men hvad gør en enlig mor fx, som

ikke har den tid og ressourcer til at gøre en hel masse?

(Forældre, interview)

Projektet kræver noget af familierne. De skal jo også se på sig selv

og lukke os ind i deres privatsfære. Det er det ikke alle, der har lyst

til. Og så skal de jo arbejde med. Det kræver ressourcer. Så det er

primært børn fra ressourcestærke familier, der deltager.

(Samarbejdspartner)

Det generelle billede blandt de interviewede forældre er imidlertid, at de har

været glade for tilbuddet, og nogle ønskede endda flere samtaler. Det kan na-

turligvis hænge sammen med, at de forældre, der deltog i interview, også er

relativt ressourcestærke (se evt. bilag 1 for en uddybning).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

3.4

Mål, opfølgning og dokumentation af indsatsen

En central del af forsøget er, at kommunerne i samarbejde med børn/unge og

deres forældre skal opstille mål for den enkelte indsats samt dokumentere og

følge op på indsatserne (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a). Tidligere

undersøgelser peger på stor variation i kommunernes dokumentationspraksis

(Danmarks Evalueringsinstitut, 2020), og over halvdelen af PPR-lederne angi-

ver i 2021, at PPR ikke indsamler dokumentation for effekten af kommunens

tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel (Bjørnholt & Thøstesen, 2021).

I dette afsnit undersøger vi, hvorvidt og hvordan PPR som en del af lettere be-

handling har arbejdet med mål, opfølgning og dokumentation. Anbefalingen

om mål og dokumentation indeholder tre elementer. De tre elementer skal

hver især understøtte, dels at bar-

net/den unge får det rette tilbud, der

modsvarer vedkommendes behov (jf.

også anbefaling 3), og dels at der lø-

bende følges op på, hvorvidt indsat-

sen (fortsat) er den rigtige for barnet,

og/eller om den skal tilpasses. De tre

elementer forholder sig til mål, doku-

mentation og opfølgning. Der skal så-

ledes opstilles mål for den konkrete

indsats sammen med barnet/den unge

og forældre, og der skal løbende og

med systematisk dokumentation føl-

ges op på indsatserne både i forhold

til det enkelte barn/den unge og sam-

let for alle børn og unge, der modtager

indsatsen.

Det fremgår i analysen nedenfor, at

mange kommuner har været særligt

udfordret i forhold til at formulere

mål, dokumentere og følge op på ind-

satserne. Det handler primært om, at

der mange steder ikke er tradition for systematisk arbejde med mål, dokumen-

tation og opfølgning i PPR.

Anbefaling 4: Mål og dokumentation

•

Ved iværksættelse af en lettere behand-

lingsindsats skal der opstilles klare mål for

den konkrete indsats, som er opstillet i

samarbejde med barnet/den unge og foræl-

drene.

PPR skal som led i indsatsen kunne sikre

systematisk og løbende opfølgning på det

enkelte barn/den unge med henblik på vur-

dering af og evt. tilpasning af indsatsen.

PPR bør understøtte en tilstrækkeligt syste-

matisk dokumentationspraksis, som kan

følge og vise udviklingen hos det enkelte

barn/den unge såvel som på aggregeret ni-

veau.

•

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Boks 3.5

Hovedkonklusion anbefaling 4

▪

Umiddelbart arbejder PPR-ledere og -medarbejdere systematisk med mål, do-

kumentation og opfølgning.

De formulerer således mål for det enkelte barn/den

unge sammen med barnet/den unge og vedkommendes forældre. De indsamler

systematiske data om det enkelte barn ved hjælp af screeningsværktøjer, og de

anvender i nogen grad systematiske og nedskrevne data i deres vurdering af,

hvorvidt indsatsen for det enkelte barn/ung er den rigtige, eller hvorvidt der er

behov for justering.

▪

Det er imidlertid

en betydelig andel af PPR-ledere og -medarbejdere, som slet

ikke dokumenterer eller ikke ved, om det er tilfældet.

Dertil kommer, at over en

tiendedel svarer, at de ikke ved, hvad de bruger data til. I interviewene forklarer

PPR-ledere og -medarbejdere, at dokumentation har været en stor opgave, der

tager tid fra deres arbejde med børnene/de unge. Samtidig er de usikre på, hvad

de skal bruge data til, og hvordan det kan understøtte deres arbejde.

▪

Kommuner i spor 1, som ikke tidligere har erfaring med lettere behandling, op-

stiller i højere grad mål og dokumenterer

de enkelte børn og unges udvikling via

screeningsværktøjer og sammen med børnene/de unge og deres forældre, end

det er tilfældet for kommuner i spor 2, som har tidligere erfaring med lettere be-

handling.

▪

Resultaterne tyder på, at

forskellige typer af data anvendes forskelligt.

Data

indsamlet via screeningsværktøjer synes at blive brugt til at vurdere eller justere

tilbud til det enkelte barn/ung samt som grundlag for en dialog med foræl-

dre/værge og kollegaer. Samtaler eller survey med skoler/institutioner synes li-

geledes at blive anvendt til at vurdere eller justere tilbud til barnet/den unge,

men også som grundlag for en dialog med fagpersoner i barnet/den unges nær-

miljø

I tråd med den faglige anbefaling afdækker afsnittet kommunernes opstilling

af mål for det enkelte barn/den unge, deres dokumentationspraksis og deres

anvendelse af data.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

3.4.1

Opstilling af mål

Som en del af lettere behandling er tanken også, at klare mål skal være sty-

rende for den samlede indsats til barnet/den uge og indgå som en del af den

løbende opfølgning (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a). Samtidig kan

involvering af børn og unge samt deres forældre understøtte forældre, børn

og unges engagement og tro på, at de kan gøre en forskel (Dyssegaard & Ege-

lund, 2016; Jeynes, 2010, 2012) Det er derfor anbefalingen, at børn og unge

samt deres familier inddrages aktivt i formulering af og opfølgning på målene

undervejs for derved at understøtte en stærk involvering, ejerskab og motiva-

tion (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a).

Figur 3.8

Gennemsnit.

Opstilling af mål for det enkelte barn/ung opdelt på spor

Anm.: ’I hvilken grad har du i forbindelse med den lettere behandling opstillet konkrete individuelle mål for det enkelte

barn/ung...’.

Note:

Kilde:

n(Spor 1) = 85-92. n(Spor 2) = 77-78. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere.

* = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Svarkategorier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’I meget høj grad’.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Det fremgår af Figur 3.8, at PPR-ledere og -medarbejdere i høj grad vurderer,

at de opstiller konkrete mål for det enkelte barn/unge i samarbejde med bar-

net/den unge selv og vedkommendes forældre

. Det er i særlig grad tilfældet

5,76 % angiver, at de slet ikke opstiller mål for det enkelte barn/unge sammen med barnet/den unge,

mens 4,7 % angiver, at de slet ikke gør det sammen med barnet/den unges forældre/værge.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

for kommuner i spor 1 og i mindre grad tilfældet for kommuner i spor 2. For-

skellen mellem spor 1 og 2 er statistisk signifikant.

Når vi sammenligner interview på

tværs af kommune 1 og 2, finder vi

En kommunes beskrivelse af deres

udfordringer med dokumentation

Anbefalingen om dokumentation vurderes som

meget relevant, men i praksis har den været

vanskelig at implementere og lykkes med. Sær-

ligt at opstille konkrete mål i en virkelighed, som

er kompleks. Vi har haft et stort fokus på det og

anvendt SMART-mål-modellen. Men det har

været udfordrende, herunder at inddrage famili-

erne, idet det også for dem har virket svært at

konkretisere. Fagprofessionelle og borgere har

en tankegang og praksis i retning af at ville

”løse”/”arbejde direkte” med problemstillin-

gerne, hvorfor det at anvende tiden til løbende

dokumentation og evaluering har skullet vinde

indpas (samt tillid hos familierne i forhold til at

det er relevant og vigtigt i henhold til at skabe

udvikling). ... Det kunne have været fedt med

mere konkrete anvisninger i forhold til, hvordan

man inddrager relevant viden fra det omgi-

vende miljø. Ofte bliver møderne og status

ukonkrete og med fokus på problemer.

Uddrag fra kommunal statusrapport 2023.

ikke umiddelbart nogen forklaring på

forskellen. En mulig forklaring er, at

spor 1-kommuner har fået mere im-

plementeringsstøtte af læringskonsu-

lenterne, hvilket kan underbygge en

mere systematisk tilgang til bl.a. mål

og opfølgning (Bjørnholt et al., 2019).

Den forklaring understøttes imidlertid

ikke i interviewene.

Flere interviewpersoner giver udtryk

for, at det har været en udfordring at

opstille mål sammen med børnene og

deres forældre. Det handler for

mange PPR-medarbejdere om, at de

har begrænset erfaring med at ar-

bejde systematisk med mål. Derud-

over beskriver enkelte interviewperso-

ner, at børnene/de unge og deres for-

ældre kan have urealistiske forvent-

ninger til, hvad der er muligt. Det kan

opleves som et dilemma for PPR-med-

arbejderne, da de både skal tage hen-

syn til forældrene og barnet/den un-

ges ønsker til, hvad de gerne vil opnå,

og formulere mål, som er realistiske at

indfri. Citatet nedenfor er et eksempel på en PPR-medarbejder, der oplever et

dilemma, i forhold til at forældre og barnet/den unge ofte ønsker at blive ”nor-

male”, men at det ikke altid er realistisk. Dertil kommer, at det kan være nødven-

digt at tilpasse målene undervejs:

Én ting er, at børn og forældre skal have lov til at sige, hvad de

gerne vil arbejde på. Men nogle gange skal vi hjælpe dem med at

lave målene realistiske. Vi kan ikke hjælpe dem til ikke at være ang-

ste eller ikke at være bekymrede. Vi kan hjælpe dem til at få nogle

andre strategier eller eventuelt skære ned på det, så det ikke fylder

alt. Men vi kan jo ikke installere sådan en knap, vi kan trykke på, og

så går alting bare væk… så på en eller anden måde skal vi også

være med til at skabe nogle realistiske mål. Måske ændrer målene

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

sig også undervejs. Så nogle gange er det mål fra gang til gang, og

andre gange så er det et mål, man arbejder med hele tiden. Så det

er meget forskelligt alt efter hvilken problemstilling, det er, og hvil-

ket barn og hvilke forældre vi har.

(PPR-medarbejder)

Denne dialog med forældre og barnet/den unge kan dog understøtte en højere

grad af realisme i forældre og børns forventninger, og det kan ifølge inter-

viewpersonerne understøtte en opmærksomhed på de små skridt.

3.4.2

Dokumentationspraksis

Det anbefales, at PPR arbejder med en systematisk dokumentationspraksis,

som kan følge og vise udviklingen i resultater for det enkelte barn/den unge

såvel som for indsatsen som helhed. Formålet er løbende at følge op på ind-

satsen sammen med barnet/den unge og familien med henblik på at under-

støtte den ønskede udvikling og progression og identificere eventuelle behov

for justering af indsatserne (Børne- og Undervisningsministeriet, 2020a).

Figur 3.9 viser, at PPR i høj grad indsamler systematiske data som led i opfølg-

ning på det enkelte barns/unges udvikling i lettere behandling.

Figur 3.9

Gennemsnit.

Indsamling af data

Anm.: ’I hvilken grad indsamler du systematiske (løbende) og nedskrevne data som led i opfølgning på det enkelte

barn/den unges udvikling i forbindelse med lettere behandling? Vi indsamler systematisk data om det enkelte barn

fra...’.

Note:

Kilde:

n(Spor 1) = 90-94. n(Spor 2) = 76-80. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere.

* = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Svarkategorier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’I meget høj grad’.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og –ledere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

I tråd med de faglige anbefalinger indsamler PPR-ledere og -medarbejdere i

særlig høj grad systematiske data i form af validerede screeningsværktøjer (fx

SDQ) (gns. 3,81) og via samtaler eller survey med barnets/den unges foræl-

dre/værge (gns. 3,96). Det tyder umiddelbart på, at PPR har opbygget en sy-

stematisk dokumentationspraksis i forbindelse med lettere behandling.

Det er imidlertid væsentligt at fremhæve, at mere end hver tiende respondent

har angivet, at de ’slet ikke’ har indsamlet data fra screeningsværktøjer

(13,23 %), og 10,7 % svarer, at de ikke ved det

. Det kan naturligvis hænge

sammen med, at ikke alle kommuner har valgt at benytte screeningsværktøjer,

som ofte er licensbehæftede. Der er dog også en relativt stor andel, der sva-

rer, at de ’slet ikke’ indsamler systematiske data om det enkelte barn i form af

samtaler eller survey med enten barnet/de unges forældre (6,5 %) eller sko-

ler/institutioner (11,11 %), og hhv. 9,2 % og 11,2 % svarer ’ved ikke’. Det er såle-

des mere end en tiendedel af respondenterne, som ikke vurderer, at de aktivt

er med til at understøtte en systematisk dokumentationspraksis ved at ind-

samle disse data, eller de ved ikke, hvorvidt de gør det.

Det kan hænge sammen med, at PPR-ledere og -medarbejdere i særlig grad

oplever dokumentation i forbindelse med lettere behandling som et stort ar-

bejde. I stort set alle interview beskrives dokumentation som en omfattende

opgave, dels fordi det for mange er en ny måde at arbejde på, og dels fordi in-

terviewpersonerne oplever, at de skal dokumentere ofte og mange forskellige

steder. Citatet nedenfor er et blandt flere, der illustrerer, hvordan PPR-medar-

bejdere oplever dokumentation som en omfattende og ny (ekstra) opgave:

Jeg betragter det som om, vi har to arbejder: et, hvor vi dokumen-

terer, og et, hvor vi reelt arbejder med børnene. Det er så kvalitativt

anderledes i forhold til de ting, vi ellers laver, fordi vi forpligter os.

Det er meget stringent sat op: vi udfylder skemaer, når vi laver tele-

fonsamtaler, vi sender spørgeskemaer ud, vi har de her registre-

ringsskemaer fra jer. Der er masser. Jeg har lavet en oversigt over,

hvad man skal huske. Det er jo vanvittigt, så bare det i sig selv er jo

kvalitativt anderledes, end hvad vi plejer at gøre.

(PPR-medarbejder)

Det er vigtigt at understrege, at PPR-medarbejdere ikke nødvendigvis er imod

det at skulle dokumentere. Det handler mere om mængden af dokumentation,

herunder at det tager tid fra det, medarbejderne oplever som deres kerneop-

gave. I den forstand opleves det som

”… forståeligt, at man skal have den do-

kumentation, men det ville være fint, hvis man kunne minimere det, så vi

havde flere samtaler

”. (PPR-medarbejder, interview)

Data er ikke illustreret.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Som det er tilfældet for opstilling af mål, findes der også en statistisk signifi-

kant forskel på kommuner i spor 1 og spor 2 i forhold til dokumentationsprak-

sis (jf. Figur 3.9). PPR-ledere og -medarbejdere i spor 1 angiver således i hø-

jere grad end PPR-ledere og -medarbejdere i spor 2, at de indsamler systema-

tiske data som led i opfølgning på det enkelte barn/ung i lettere behandling.

Det underbygger, at spor 1-kommuner arbejder mere systematisk med mål og

dokumentation. Til gengæld bruger PPR-ledere og -medarbejdere i spor 2-

kommuner i højere grad end deres kollegaer i spor 1-kommuner systematiske

observationer af børnene/de unge som en del af deres dokumentationsprak-

sis. Forskellen på de to spor er statistisk signifikant.

Det overordnede billede fra stort set alle interview er da også, at den doku-

mentation, PPR har skullet indsamle i forbindelse med lettere behandling, an-

ses som en omfattende opgave. En yderligere pointe i den sammenhæng er

desuden, at PPR-medarbejdere ikke altid ved, hvad de skal bruge dokumenta-

tionen til, herunder hvordan det kan understøtte deres arbejde. Citatet neden-

for afspejler en projektleders svar på spørgsmålet om, hvilke af de faglige an-

befalinger der har været særligt vanskelige:

Jeg har lige siddet til et møde om dokumentationspraksis, og den er

måske lidt svær, fordi det er mest mig, som har ansvaret for det

som projektleder. Gruppelederne, der sidder i PPR, er dem, som

sender SDQ ud til forældrene og sørger for, at forældrene svarer på

det. Men hvad skal vi gøre med al den data, som kommer ind? Det

er lidt svært... Hvordan får vi lige visualiseret og brugt al den data,

for eksempel til at vise til politikere, jamen det går sådan og sådan

med kurserne, det vil være en god ide, hvis vi får det forankret,

penge sat af til det og sådan noget.

(PPR-projektleder)

Citatet afspejler en anden mere generel tendens på tværs af interviewene,

hvor PPR-ledere og -medarbejdere giver udtryk for, at det er vanskeligt at

vurdere, hvordan de kan anvende de data, som de indsamler. Citatet referer til

anvendelse af data på et aggregeret niveau i forhold til at dokumentere pro-

jektets positive effekter over for beslutningstagere, men samme udfordringer

opleves i forhold til at følge op på indsatserne i forhold til de enkelte

børn/unge.

3.4.3

Opfølgning og anvendelse af data

Hvis dokumentationen skal have en betydning, forudsættes det, at PPR-ledere

og -medarbejdere anvender data og følger op på indsatserne (Behn, 2003;

Moynihan, 2008; van Dooren et al., 2015). Formålet med den anbefalede sy-

stematiske dokumentationspraksis er at understøtte vurderingen af, hvorvidt

indsatsen er den rigtige, eller hvorvidt der er behov for justering.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Det fremgår af Figur 3.10, at PPR anvender data til forskellige formål.

Figur 3.10

Gennemsnit.

Brug af data til forskellige formål

Anm.: ’I hvilken grad bruger du systematiske og nedskrevne data...’: ’Til at vurdere eller justere tilbud til det enkelte

barn/den unge?’, ’Som grundlag for en dialog med det enkelte barn/den unges forældre/værge?’, ’Som grundlag for

en dialog med fagpersoner i barnet/den unges nærmiljø (fx lærere, pædagoger, kontaktpersoner mv.)?’, ’Som

grundlag for en dialog med dine kollegaer?’, ’Som grundlag for en dialog med din leder?’

Note:

n(Leder/projektleder) = 32-36. n(Medarbejder) = 130-135. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og

PPR-medarbejdere. * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Svarkategorier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’I meget høj

grad’.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Kilde:

PPR-medarbejdere bruger i overvejende grad systematiske (løbende) og ned-

skrevne data til at vurdere eller justere tilbud til det enkelte barn/den unge. De

systematiske og nedskrevne data bidrager således til at understøtte deres

vurdering af, hvorvidt indsatsen for det enkelte barn/unge er den rigtige, eller

hvorvidt der er behov for justering. Det svarer til intentionerne i de faglige an-

befalinger. Desuden anvender PPR-medarbejderne i nogen grad systematiske

data i dialog med forældre/værge, andre fagpersoner og kollegaer.

PPR-medarbejdere anvender i mindre grad data som grundlag for en dialog

med deres leder. Det indikerer, at data ikke nødvendigvis bruges på et aggre-

geret niveau og i en generel drøftelse af indsatsen, som også er en del af den

faglige anbefaling.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

PPR-ledere og -medarbejdere angiver i overvejende grad, at de indsamler sy-

stematiske og nedskrevne data som led i opfølgning på det enkelte barn/den

unges udvikling i forbindelse med lettere behandling. I tråd med den faglige an-

befaling vidner det om, at PPR understøtter en systematisk dokumentations-

praksis, som kan følge og vise udviklingen hos det enkelte barn/den unge såvel

som på aggregeret niveau. Men den form for brug er i overvejende grad drevet

af ledere/projektledere, som i højere grad vurderer, at de anvender data.

Dertil kommer, at over en tiendedel angiver, at de ikke ved, hvad de bruger data

til, og andelen er endnu større for medarbejderne. I interview forklarer flere

PPR-medarbejdere, at de har vanskeligt ved at se formålet med de kvantitative

data. De oplever, at de bruger lang tid på at indsamle data, men de vurderer

ikke, at det er for deres skyld. De kan ikke gennemskue, hvad de skal bruge

data til, og hvilken ekstra information de giver. Citatet nedenfor illustrerer, hvor-

dan en PPR-medarbejder oplever, at det dels er vanskeligt at få forældre til at

besvare spørgeskemaer, og dels at det er en udfordring at bruge svarerne:

Evaluering og feedback er rigtig godt. Men det kræver bare noget

kvalitativt. Der er ikke noget mere enerverende end at få de her

spørgeskemaer: ’Hvordan synes du, det var?’ Der er jo ingen foræl-

dre, der gider udfylde de skemaer. De kan ikke se meningen, så de

kvalitative kan vi bedre bruge…

(PPR-medarbejder, interview)

Yderligere analyser (ikke illustrerede) viser desuden, at forskellige typer af data

bruges til forskellige formål. Data indsamlet via screeningsværktøjer (som fx

SDQ) bruges i højere grad til at vurdere eller justere tilbud til det enkelte

barn/den unge samt som grundlag for en dialog med både forældre, værge og

kollegaer. Samtaler eller survey med skoler eller institutioner bliver i højere grad

brugt som grundlag for en dialog med fagpersoner i barnet/den unges nærmiljø.

3.5

Samarbejde og

koordinering

Forsøget bygger en forvent-

ning op om, at tværfagligt og

helhedsorienteret samarbejde

omkring børn og unge i mistri-

vsel kan styrke indsatsen over

for børn og unge i mistrivsel

(Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, 2020a). Det anbefa-

les derfor i forsøget, at lettere

behandling bygger på et tæt

•

Anbefaling 5: Samarbejde

•

Den lettere behandlingsindsats bør tage

udgangspunkt i en tværfaglig og helheds-

orienteret indsats med et tæt og koordine-

ret samarbejde på tværs af relevante fag-

professionelle.

Der bør sikres systematiske procedurer for

det tværfaglige samarbejde internt i kom-

munen og på tværs af kommune og region.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

samarbejde på tværs af relevante fagprofessionelle, og at der etableres syste-

matiske procedurer for det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samar-

bejde og procedurer herfor er derfor afsættet for VIVEs evaluering af anbefa-

lingen.

Boks 3.6

Hovedkonklusioner: samarbejde og koordinering

▪

De ansatte er overvejende enige i, at

lettere behandling sikrer et tæt samar-

bejde på tværs af relevante fagprofessionelle

og et bedre samarbejde med le-

delsen.

▪

Der er

ikke enighed om, hvorvidt der er tydelige procedurer for samarbejdet

på tværs af fagområder i forbindelse med den lettere behandling.

Der er indikationer på, at

tydelige procedurer for tværfagligt samarbejde kan

understøtte det tværfaglige samarbejde.

De PPR-ledere og -medarbejdere,

som vurderer, at der er tydelige procedurer for det tværfaglige samarbejde, op-

lever således også i højere grad et tværfagligt samarbejde. Desuden har foran-

dringsledelse en positiv sammenhæng til, at der skabes procedurer for det tvær-

faglige samarbejde.

3.5.1

Samarbejde om lettere behandling

Foruden at inddrage barnets/den unges omgivende miljø kræver en helheds-

orienteret indsats, at lettere behandling tager udgangspunkt i et tværfagligt

samarbejde på tværs af de relevante fagprofessionelle. Figur 3.11 viser, i hvil-

ken grad PPR-ledere og -medarbejdere vurderer, at arbejdet med lettere be-

handling i regi af PPR er noget, som sikrer hhv. et tæt samarbejde på tværs af

relevante fagprofessionelle og et fagligt bedre samarbejde med deres ledelse.

Figur 3.11 viser således, at PPR-ledere og -medarbejdere er ”overvejende

enige” i, at arbejdet med lettere behandling i regi af PPR sikrer et tæt tværfag-

ligt samarbejde (gennemsnit på 3,71). De er i lidt mindre grad enige i, at det at

arbejde med lettere behandling i regi af PPR sikrer et fagligt bedre samarbejde

med ledelsen (gennemsnit 3,24).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.11

Gennemsnit.

Samarbejde omkring lettere behandling i PPR

Anm.: ’I hvilken grad er du enig/uenig i følgende udsagn: Det at arbejde med lettere behandling i regi af PPR er noget,

som...’.

n(Tæt samarbejde) = 197, n(Fagligt bedre samarbejde) = 182. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere

og PPR-medarbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Helt uenig’ til 5 ’Helt enig’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Flere PPR-ansatte ekspliciterer i interview og kvalitative kommentarer i spør-

geskemaet vigtigheden af samarbejde. En leder pointerer eksempelvis, at de

lettere behandlingsindsatser har gjort, at ”

vejen bliver lidt kortere, når det bli-

ver så tydeligt, at man faktisk har brug for at være i dialog med hinanden

”

(PPR-leder), hvilket ifølge lederen gør det lettere at samarbejde om børnene

og de unge. En PPR-medarbejder uddyber, at lettere behandling har bidraget

til en fælles referenceramme, som gør, at der bliver ”

snakket om andre ting

også, hvis man har mødtes på kryds og tværs … og man får et bredere per-

spektiv på børnene

”. Linjerne mellem relevante aktører i PPR og børnenes/de

unges nærmiljø blødes op og bliver i højere grad krydset.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Det tværfaglige samarbejde kan tage forskellige former. En skoleleder fortæl-

ler eksempelvis, hvordan forsøget med lettere behandling har betydet en hel-

hedsorienteret indsats på tværs af børnenes hjem og skole. Indsatsen består

af individuelle samtaler med børnene og deres forældre, undervisning og su-

pervision af lærere og pædagoger på skolen samt en indsats i børnenes hjem.

PPR har bl.a. undervist lærere og pædagoger i opsporing, samt i hvordan de

kan tilgå og reagere mere positivt på børnenes adfærd, og hvad de kan gøre

for at understøtte børnene. Ifølge skolelederen har det bidraget til, at lærerne

får et mere positivt syn på børnene og de unge og ser andre sider af dem.

Desuden har socialrådgivere, som er tilknyttet hjælp til familierne, ifølge skole-

lederen givet skolen større indsigt i, hvad der sker i børnenes hjem, og PPR

gennemfører individuelle samtaler med børnene og deres forældre. Et andet

lignende eksempel på et udvidet tværfagligt samarbejde i forbindelse med im-

plementering af lettere handlinger er mellem socialforvaltningen og PPR. PPR

besøger sammen med en socialrådgiver børnene i deres hjem, og indsatsen

inkluderer både individuelle samtaler og praktisk hjælp i familierne samt lø-

bende opsamling.

3.5.2

Tydelige procedurer og ledelse kan understøtte samarbejdet

Faste rammer og procedurer for det tværfaglige samarbejde kan potentielt bi-

drage til at etablere en fælles forståelse af opgaveløsningen, hvilket kan un-

derstøtte det tværfaglige samarbejde (Grøn, 2023). Som en del af de faglige

anbefalinger for implementeringen af lettere behandlingsindsatser er fokus på

samarbejdet og koordineringen på tværs af PPR og andre relevante aktører.

Det anbefales, at

der sikres systematiske procedurer for det tværfaglige

samarbejde internt i kommunen og på tværs af kommune og region.

Der synes imidlertid kun i noget grad at være etableret rammer for det tværfag-

lige samarbejde i forbindelse med implementering af lettere behandling. Det

fremgår således af Figur 3.12, at PPR-ledere og -medarbejdere er hverken

enige eller uenige i (gns. 3,26), at der i forbindelse med den lettere behandling

er etableret tydelige procedurer for samarbejde på tværs af fagområder i kom-

munen (fx procedurer i forhold til opsporing, systematisk overførsel af viden

mellem fagprofessionelle mv.). PPR-ledere og -medarbejdere vurderer imidler-

tid alligevel, at de i høj grad (gns. 4,09) samarbejder med relevante fagprofes-

sionelle i det omgivende miljø for at sikre, at den lettere behandling integreres

i barnets/den unges omgivende miljø og har den ønskede virkning.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.12

Gennemsnit

Procedurer for og niveau af tværprofessionelt samarbejde

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med andre fagpersoner omkring lettere behandling?’:

’Der er i forbindelse med den lettere behandling tydelige procedurer for samarbejde på tværs af fagområder i kom-

munen (fx procedurer i forhold til opsporing og systematisk overførsel af viden mellem fagprofessionelle.’ ’Jeg

samarbejder med relevante fagprofessionelle i barnets/den unges netværk (fx lærere, pædagoger, kontaktperso-

ner mv.) for at sikre, at den lettere behandling integreres i barnets/den unges omgivende miljø mv.)’. Svarkatego-

rier fra 1 ’Helt uenig’ til 5 ’Helt enig’. n(Tydelige procedure) = 167, n(Samarbejde med relevante fagprofessionelle) =

176.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Vi undersøger derfor, om tydelige procedurer for samarbejdet har en sammen-

hæng til PPR-medarbejderes oplevelse af at samarbejde med andre fagperso-

ner om lettere behandling. Figur 3.13 viser, at det er tilfældet. Der er en stærk

statistisk signifikant og positiv sammenhæng. Jo tydeligere procedurerne for

det tværfaglige samarbejde er, desto mere samarbejder PPR-medarbejderne

med relevante fagprofessionelle i barnets/den unges netværk for at sikre, at

den lettere behandling integreres i barnets/den unges omgivende miljø og har

den ønskede virkning.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.13

Sammenhæng mellem tydelige procedurer for samarbejde og

oplevet samarbejde

OLS-regression.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med andre fagpersoner omkring lettere behandling?’:

’Der er i forbindelse med den lettere behandling tydelige procedurer for samarbejde på tværs af fagområder i kom-

munen (fx procedurer i forhold til opsporing, systematisk overførsel af viden mellem fagprofessionelle mv.)’, ’Jeg

samarbejder med relevante fagprofessionelle i barnets/den unges netværk (fx lærere, pædagoger, kontaktperso-

ner mv.) for at sikre, at den lettere behandling integreres i barnets/den unges omgivende miljø og har den ønskede

virkning.’

n = 142. Der er kontrolleret for efterspørgsel, uddannelse, alder og anciennitet i PPR. P = 0,000.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Resultaterne indikerer, at tydelige procedurer kan understøtte det tværfaglige

samarbejde. Flere interviewpersoner forklarer i tråd hermed, at projektet har

bidraget til en fælles faglig retning, en tættere relation til andre aktører om-

kring børnene/de unge og mere klar rollefordeling. En leder af et familiehus

omtaler det tætte tværfaglige samarbejde som ”

det, vi i virkeligheden gerne vil

i organisationen

” (interview). Det skyldes, at det tværfaglige samarbejde giver

mulighed for hele tiden at undersøge, hvor kompetencerne til at løse speci-

fikke opgaver ligger. For at dette skal lykkes, skal de ifølge lederen væk fra ”

vi sådan arbejder i sådan nogle siloer

”. Derfor er der etableret faste procedu-

rer og rammer for det tværfaglige samarbejde, hvor medarbejderne på skift

deltager i teamsamarbejder omkring specifikke børn og unge sammen med

PPR. Ledelsen kan spille en central rolle i etableringen af disse systematiske

procedurer for samarbejde (Bjørnholt et al., 2022). Figur 3.14 viser da også, at

forandringsledelse

har en sammehæng til PPR-medarbejdernes vurdering af,

Vi undersøger forandringsledelse, som er en blandt flere mulige ledelsesformer, men som i tidligere

undersøgelser har vist sig særligt understøttende i implementeringsprocesser. Se også Kapitel 5.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

om der i forbindelse med den

lettere behandling er tydelige

procedurer for samarbejde på

tværs af fagområder i kom-

munen. Sammenhængen er

statistisk signifikant. Men kun

når medarbejderne skal vur-

dere forandringsledelse. For-

andringsledelse handler bl.a.

om at sikre tydelighed i imple-

menteringen, hvorfor sam-

menhængen ikke er så over-

raskende, men understreger

vigtigheden af at implemente-

ringen rammesættes.

Læsning af koefficientplot

Da koefficientintervallerne i Figur 3.14 (den

vandrette linje) i forhold til procedurer placerer

sig til højre for og ikke krydser Y-aksen, er der

tale om positiv og statistisk signifikant sam-

menhæng, mens der ikke er tale om en stati-

stisk signifikant sammenhæng til tværfagligt

samarbejde, da den vandrette linje krydser Y-

aksen.

Figur 3.14

Sammenhæng ml. forandringsledelse og hhv.

tværprofessionelt samarbejde og etableringen af tydelige

procedurer

Koefficientplot for regressionsanalyser af forandringsledelse og hhv. tværprofessionelt samar-

bejde og etableringen af tydelige procedurer.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med andre fagpersoner omkring lettere behandling?’:

’Jeg samarbejder og koordinerer den lettere behandling for det enkelte barn/den unge med relevante fagprofessi-

onelle i barnets/den unges netværk (fx lærere, pædagoger, kontaktpersoner mv.) for at sikre, at den lettere be-

handling integreres i barnets/den unges omgivende miljø og har den ønskede virkning.’, ’Der er i forbindelse med

den lettere behandling tydelige procedurer for samarbejde på tværs af fagområder i kommunen (fx procedurer i

forhold til opsporing, systematisk overførsel af viden mellem fagprofessionelle mv.)’.

n(medarbejdere) = 116-124. n(ledere) = 22-24. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-med-

arbejdere. Kontrolvariablene alder, antal år i stilling og uddannelse er ekskluderet i visualiseringen. P = <0,05 for

alle koefficienter ud over ’observationer i dagligdagen’. Konfidensintervaller = 95 %.

* p < 0.05, *** p < 0.001.

Af-

hængige variabler er skaleret 1-5.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Modsat har forandringsledelse ingen statistisk signifikant sammenhæng med

vurderingen af, om PPR-medarbejderne oplever at samarbejde og koordinere

den lettere behandling for det enkelte barn/den unge med relevante fagpro-

fessionelle i barnets/den unges netværk.

3.6

Kompetenceudvikling

Arbejdet med lettere behand-

ling kalder på særlige kompe-

tencer, som matcher indsat-

sen (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2020a).

Der kan være behov for kom-

petenceudvikling af PPR-

medarbejdere i forbindelse

med implementering af de

lettere behandlingsindsatser

(Danmarks Evalueringsinsti-

tut, 2020). Kompetenceud-

vikling kan bidrage til at ud-

vikle de nødvendige kompe-

tencer og erfaringer samt et

professionelt læringsmiljø

blandt medarbejdere, hvilket

kan styrke den lettere be-

handlingsindsats. I dette af-

snit giver vi et indblik i PPR-

ledere og -medarbejderes

oplevede kompetencer i for-

hold til at implementere lettere behandling, og vi undersøger sammenhængen

mellem kompetencer og hhv. motivation og oplevelse af egne faglige kompe-

tencer (self-efficacy).

•

PPR skal have eller udvikle kompetencer og

erfaringer, der matcher understøttende ind-

satser målrettet det omgivende miljø.

PPR skal have eller udvikle kompetencer til

at sikre en kvalificeret og dækkende faglig

vurdering af børn og unge i målgruppen.

Som led i implementeringen af lettere be-

handlingsindsatser bør PPR sikre, at der er

eller opbygges et velstruktureret og profes-

sionelt fagligt læringsmiljø i PPR.

Anbefaling 6: Kompetencer

•

PPR skal have eller udvikle kompetencer og

erfaringer, der matcher lettere behandlings-

indsatser til målgruppen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Boks 3.7

Hovedkonklusioner: kompetencer

▪

PPR-ledere og -medarbejdere vurderer grundlæggende, at

niveauet af kompe-

tencer og kompetenceudvikling i forbindelse med de lettere behandlingsind-

satser er tilstrækkeligt.

De vurderer desuden, at det i mindre grad er kompeten-

cer, der udfordrer implementeringen, men mangel på tid.

▪

Kompetenceudvikling har varierende betydning for de ansattes motivation og

self-efficacy.

PPR-medarbejdere, der har læst om særlige metoder/indsatser i

forbindelse med lettere behandlingsindsatser, har en højere motivation for deres

arbejde og vurderer, at deres evner til at udføre dette er højere. Der er ingen sta-

tistisk signifikant sammenhæng mellem deltagelse i fælles læringsforummer og

hhv. motivation og self-efficacy.

3.6.1

Oplevede kompetencer

Generelt er PPR-ledere og -medarbejdere hverken enige eller uenige i, at de

har de faglige kompetencer til fuldt ud at kunne løfte opgaven i forhold til let-

tere behandling. Figur 3.15 viser, at gennemsnittet for at have manglet viden

om indsatsen/indsatserne er 3,05. Heraf kan det udledes, at de ansatte ikke i

væsentlig grad oplever at mangle viden om indsatserne. Tidligere undersøgel-

ser af PPR viser da også, at PPR-ledere ikke ser utilstrækkelige kompetencer

hos PPR som en primær udfordring (Eva, 2022).

I denne undersøgelse er PPR-ledere og -medarbejdere desuden overordnet

tilfredse med de forskellige typer af kompetenceudviklingsaktiviteter i forbin-

delse med lettere behandling. Det gælder både i forhold til kompetenceudvik-

ling målrettet lettere behandling og i forhold til at have læst om særlige meto-

der/indsatser og deltaget i fælles læringsforummer

. Vi har undersøgt, om op-

levelsen af at mangle viden hænger sammen med PPR-ledere og -medarbej-

deres tilfredshed med de tre kompetenceudviklingsaktiviteter. Det er ikke til-

fældet. Vi finder ingen statistisk signifikante sammenhænge mellem kompe-

tenceudvikling og respondenternes manglende viden om indsatserne.

Der er ingen signifikante forskelle på tværs af spor eller medarbejder/leder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.15

Gennemsnit.

Viden og kompetenceudvikling

Anm.: ’I hvilken grad har du i forbindelse med lettere behandling...’: ’Manglet viden om indsatsen/indsatserne?’, ’Modtaget

kompetenceudvikling målrettet den lettere behandling (fx kurser eller sidemandsoplæring)?’, ’Læst om særlige me-

toder/indsatser?’, ’Deltaget i fælles læringsforum, hvor vi sparrer med hinanden?’

n = 129-169. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Me-

get utilfreds’ til 5 ’Meget tilfreds’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

De kvalitative kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen og interviewene

vidner om, at det i mindre grad er kompetencer, som udfordrer PPR-ledere og

-medarbejderes implementering af lettere behandling, men mangel på tid. Der

findes en lang række udsagn, der understøtter dette. Én medarbejder mener,

at ”udfordringen ligger i manglende kapacitet og deraf mangelfuld tilbudsvifte

og for lang ventetid på de eksisterende tilbud”. En anden vurderer, ”at vi [sko-

ler, daginstitutioner og PPR, red.] har værktøjerne og kompetencerne, men

ikke ressourcerne. Der mangler hænder …”, mens en tredje angiver: ”Vi har

kompetencerne, men mangler tid til at gøre det, der er behov for.”

Det tyder på, at PPR både har og udvikler kompetencer, der er nødvendige for

at matche og understøtte de lettere behandlingsindsatser samt sikre en kvali-

ficeret og dækkende vurdering af børn og unge i målgruppen. Men ressource-

og prioriteringsudfordringer medfører, at disse kompetencer ikke anvendes

som tiltænkt i PPR i forbindelse med de lettere behandlingsforløb.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

3.6.2

Kompetenceudvikling kan (måske) understøtte

medarbejdernes oplevelse af egen faglighed

Figur 3.16 viser resultaterne af sammenhængsanalyser mellem kompetence-

udvikling på hhv. PPR-ansattes motivation og self-efficacy. Der er ingen stati-

stisk signifikant sammenhæng mellem deltagelse i fælles læringsforummer og

hhv. motivation og self-efficacy. Modsat er der en stærk positiv signifikant

sammenhæng mellem at have læst om særlige metoder/indsatser. Når PPR-

medarbejderes vurdering stiger med én enhed på spørgsmålet om at have

læst om særlige metoder/indsatser, stiger deres motivation med 3,26 procent-

point og self-efficacy med 4,27 procentpoint. PPR-medarbejdere, som har en-

gageret sig i læsning om særlige metoder/indsatser i forbindelse med lettere

behandlingsindsatser, har således en højere motivation for deres arbejde og

vurderer, at deres evner til at udføre dette er højere.

Figur 3.16

Kompetenceudviklings indflydelse på motivation og self-

efficacy

OLS-regressionskoefficienter.

Anm.: ’I hvilken grad har du i forbindelse med lettere behandling…’: ’Modtaget kompetenceudvikling målrettet den lettere

behandling (fx kurser eller sidemandsoplæring)?’, ’Læst om særlige metoder/indsatser?’, ’Deltaget i fælles lærings-

forum, hvor vi sparrer med hinanden?’.

Motivation

er et indeks bestående af følgende spørgsmål: ’Jeg nyder mit

daglige arbejde?’, ’Mit arbejde er spændende’, ’En stor del af mine arbejdsopgaver er kedelige’, ’Jeg kan godt lide

at udføre de fleste af mine arbejdsopgaver’.

Self-efficacy

er et indeks bestående af følgende spørgsmål: ’Takket

være mine ressourcer er jeg i stand til at håndtere uforudsete situationer i mit arbejde.’, ’Hvis jeg har problemer på

arbejdet, kan jeg normalt finde på noget at gøre ved det.’, ’Mine hidtidige erfaringer med mit arbejde har forberedt

mig godt til min arbejdsmæssige fremtid.’, ’Jeg opnår de mål, som jeg har sat mig for i mit arbejde.’, ’Jeg føler mig

rustet til at indfri de fleste krav i mit arbejde.’

n(Motivation) = 147-149. n(Self-efficacy) = 146-148. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-

medarbejdere. Kontrolvariablene alder, antal år i stilling og uddannelse er ekskluderet i visualiseringen. P = <0,05

for alle koefficienter ud over ’observationer i dagligdagen’. Konfidensintervaller = 95 %.

* p < 0.05, *** p < 0.001.

Af-

hængige variabler er skaleret 0-100.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 3.16 viser desuden, at den mere målrettede kompetenceudvikling ikke har

nogen statistisk signifikant sammenhæng til PPR-medarbejdernes motivation og

self-efficacy. Det støtter udtalelserne fra de ansatte, som udtrykker, at de ikke

mangler kompetencer, men prioritering og ressourcer. Dog er den substantielle

positive effektstørrelse på begge mål værd at notere sig. Det er en indikation

for, at der sandsynligvis er en positiv indflydelse af den mere målrettede kom-

petenceudvikling, på trods af den manglende statistiske signifikans.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Omkostningsanalyse

Dette kapitel belyser de udgifter, der er forbundet med at implementere og

drive de lettere behandlingsindsatser i PPR.

Kapitlet besvarer dermed undersøgelses-

spørgsmål 3.

Kapitlet omhandler alene udgifterne til ind-

satserne og forholder sig ikke til effekten af

indsatserne. Resultaterne siger dermed ikke

noget om, hvilke indsatser der er mest om-

kostningseffektive og værd at investere i.

Boks 4.1

Hovedkonklusioner: den økonomiske analyse

▪

Kommuner med erfaring i at lade PPR tilbyde lettere behandling har samlet set

færre udgifter pr. behandlingsforløb end kommuner uden erfaring.

Kommuner,

der allerede har erfaring med at tilbyde lettere behandling i regi af PPR, har

færre udgifter pr. barn/ung/familie, der har modtaget et behandlingsforløb, end

kommuner uden erfaring hermed. Umiddelbart ser vi dog kun den forskel, når

alle udgifter indregnes, dvs. både implementerings- og driftsudgifter. Vi finder

ikke samme forskel i kommunernes registrerede gennemsnitlige timeforbrug pr.

gennemført behandlingsforløb. Her indgår der imidlertid kun et lille antal kommu-

ner i analyserne. Det indikerer dog, at det især er udgifter til opstart og aktivite-

ter omkring indsatsen (fx screening og visitation), der har krævet flere ressour-

cer af de mindre erfarne kommuner.

▪

Der er tegn på, at manualbaserede indsatser er dyrere pr. forløb.

De samlede

udgifter pr. modtaget forløb er højere for kommuner, der

alene

anvender manu-

albaserede indsatser sammenlignet med kommuner, der også eller alene anven-

der egenudviklede indsatser. Den samme forskel mellem kommunerne ses også i

deres registrerede timeforbrug pr. gennemført forløb. Der er dog tale om et me-

get spinkelt datagrundlag, hvorfor resultatet skal læses med forbehold. Det har

fx ikke været muligt at kontrollere for betydningen af varighed, eller af hvorvidt

indsatserne er leveret af en erfaren eller uerfaren kommune.

▪

Større kommunale forskelle i udgiften til de individuelle forløb end til gruppe-

forløb.

Hvor kommunernes udgifter til gruppebaserede indsatser er nogenlunde

ens, så er der langt større forskel mellem kommunerne i deres gennemsnitlige

udgift til de individuelle forløb, som spænder fra korte samtaleforløb til

Back2School.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Kapitlet bygger på forskellige datakilder og forskellige typer af omkostninger,

som er beskrevet i Boks 4.2. Det er vigtigt at understrege, at kapitlets omkost-

ningsopgørelser er behæftet med væsentlig usikkerhed grundet usikkerhed i

og mangel på data.

Boks 4.2

Data og metode

Omkostningsanalysen opgør to forskellige omkostningsmål:

▪

Udgifter pr. modtaget forløb.

I dette mål er alle udgifter inklusive. Im-

plementerings- og driftsomkostninger. Lønudgifter og øvrige udgifter.

Timeforbrug pr. gennemført forløb.

I dette mål indgår kun timeforbrug

til konkrete gennemførte forløb. Timeforbruget omregnes til et krone-

beløb ved at gange med gennemsnitsløn for en psykolog og gange 20-

70 % overhead på.

Udgifter pr. modtaget forløb er baseret på to datakilder:

Kommunernes puljeregnskaber

. Alle 37 kommuner har afgivet et puljeregn-

skab, hvorfra vi har hentet oplysninger om kommunernes samlede udgifter

til implementering og drift af indsatserne i hele projektperioden. Heri indgår

både lønudgifter og øvrige udgifter (transport, materialer m.m.).

Kommunernes statusrapporter

. Fra kommunernes afsluttende statusrappor-

ter har vi forsøgt at opgøre antal børn/unge/familier, der har modtaget en

indsats. Heri indgår også børn/unge/familier, som ikke nødvendigvis har af-

sluttet indsatsen. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da statusrap-

porterne i nogle tilfælde har uklare opgørelser af antal forløb – der indgår

derfor også kun data fra 35 kommuner.

Timeforløb pr. gennemført forløb er baseret på:

Kommunernes afsluttende logbøger

. Kommunerne har i de afsluttende logbø-

ger udfyldt deres timeforbrug på de konkrete forløb med hvert enkelt

barn/ung/familie. Datagrundlaget er begrænset, idet enkelte kommuner ingen

logbogsregistreringer har, mens det for de øvrige kommuner gælder, at der i

gennemsnit kun er logbogsdata for knap halvdelen af de forløb, der er opgjort

i kommunens statusrapport (med stor forskel mellem kommunerne – svin-

gende mellem 4 og 100 %). Selvom logbøgerne kun registrerer gennemførte

forløb, vurderes det imidlertid stadig at være udtryk for, at data er mangel-

fulde, hvilket er vigtigt at holde sig for øje i tolkningen af resultaterne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Kapitlet består af tre afsnit. Afsnit 4.1 opgør kommunernes samlede udgifter

pr. forløb, mens 4.2 afsnit undersøger forskelle i udgifter mellem kommuner,

der alene anvender manualbaserede indsatser og de øvrige kommuner, og af-

snit 4.3 afdækker udgifter forbundet med hhv. individuelle og gruppebaserede

indsatser.

4.1

De samlede udgifter pr. forløb

De samlede udgifter pr. barn/ung/familie, der har modtaget et forløb, er op-

gjort med afsæt i kommunernes puljeregnskaber

og statusrapporter. Sam-

lede udgifter betyder her, at der er

tale om både implementerings- og

driftsudgifter, herunder udgifter

Implementeringsudgifter

Implementeringsudgifter er udgifter, der pri-

mært ligger i starten af projektet, fx kompeten-

ceudviklingsforløb, projektledelsesmøder, køb

af manualer, udarbejdelse af informationsmate-

riale, indledende evaluering og tilpasning mv.

knyttet til både den konkrete indsats

og til aktiviteter forud for og rundt

om indsatsen, som fx kompetence-

udvikling, ledelse, administration, su-

pervision, it-licenser mv.

De samlede udgifter pr. barn/ung/

familie, der har modtaget et forløb, er

derfor

ikke

den udgift, der vil være

ved at tilbyde indsatsen til endnu et

barn, da der er mange udgifter indregnet udover dem, der går til selve

forløbet.

Opgørelsen indregner ikke velfærdsøkonomiske konsekvenser i form af even-

tuelle reducerede udgifter på andre områder, som følge af at indsatsen har

den ønskede effekt.

Som det fremgår af Tabel 4.1 har kommuner, der allerede har erfaring med at

tilbyde lettere behandling i regi af PPR (spor 2), haft færre udgifter pr. forløb

end kommuner uden denne erfaring (spor 1).

Tabel 3 i de aflagte puljeregnskaber.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Tabel 4.1

Samlede udgifter pr. barn/ung/familie, der har

modtaget

et forløb –

opdelt på kommuner i spor 1 og spor 2

Gennemsnit

Alle kommuner (N = 35)

Spor 1-kommuner (N = 20)

Spor 2-kommuner (N = 15)

78.283 kr.

95.728 kr.

55.023 kr.

Min.

9.227 kr.

32.190 kr.

9.227 kr.

Maks.

249.651 kr.

158.135 kr.

Anm.: N=32, da det for to af kommunerne ikke har været muligt at anvende statusrapporten som datagrundlag for antal

børn/unge/familier, der har modtaget et forløb. Bemærk, at data om antal er behæftet med usikkerhed. Udgiftsdata rum-

mer både implementerings- og driftsomkostninger, både lønudgifter og øvrige omkostninger.

Kilde:

Data: Kommunernes puljeregnskaber (kroner) + kommunernes statusrapporter (antal forløb).

Der er i opgørelsen ikke taget højde for, hvilken type indsats kommunerne an-

vender (fx gruppe- eller individuel indsats), hvilket også har betydning for ud-

gifterne. Vi finder, at de uerfarne kommuner har haft flere udgifter, hvilket er

forventeligt, da de erfarne kommuner har haft et andet udgangspunkt for at

etablere deres indsatser.

Vi har ud fra statusrapporter forsøgt at opgøre antal børn/unge/familier, der

har modtaget et forløb i kommunen. Hvis indsatsen både har været rettet mod

barnet og familien tælles det som ét forløb, selvom det naturligvis er mere res-

sourcekrævende, end hvis der blot tilbydes en indsats til enten barnet eller fa-

milien. Nogle kommuner har også haft udgifter til klasserettede indsatser, og

udgifterne hertil vil indgå i opgørelsen, mens antal klasseteams eller elever,

der har modtaget indsatsen,

ikke

indgår.

Opgørelsen af antal børn/unge/familier, der har modtaget en indsats, ud fra

kommunernes statusrapporter kræver i flere tilfælde en fortolkning af data,

hvilket indebærer en risiko for fejl. De opgjorte udgifter skal derfor læses med

de ovenstående forbehold in mente, da det betyder, at opgørelserne er be-

hæftet med en vis usikkerhed.

Antal børn/unge/familier, der har modtaget et forløb, inkluderer i størstedelen

af kommunerne også børn/unge/familier, der ikke nødvendigvis har gennem-

ført forløbet – fx hvis de efter at have påbegyndt indsatsen er blevet henvist

til en anden kommunal indsats eller til et forløb i psykiatrien.

Børn/unge/familier, der er blevet henvist til indsatsen og har haft en indledende

samtale/screening, som har medført, at de

ikke

har påbegyndt den egentlige

indsats, indgår ikke i opgørelsen af antal forløb, men udgifterne hertil indgår i

Klasserettede indsatser fylder dog relativt lidt i det samlede billede.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

opgørelsen. Kommuner, der

har brugt relativt mange res-

sourcer på henvisninger og

screeninger, der ikke førte til

påbegyndte forløb, vil derfor

alt andet lige have en højere

udgift pr. forløb.

Vi finder ikke den samme for-

skel mellem kommuner med

og uden erfaring med at til-

byde lettere behandling, når

vi opgør det gennemsnitlige

timeforbrug for et

gennemført

forløb pr. barn/ung/dets familie, som kommu-

nerne har registreret i de afsluttende logbøger, i PPR, jf. Tabel 4.2.

Udgifter til indledende screening og

visitation indgår i de samlede udgifter

I nogle kommuner er der et stort antal børn, der

henvises, men som ikke vurderes i målgruppen.

En kommune oplyser fx, at 94 børn har modta-

get indsatsen, mens 114 børn, har været hen-

vist

uden

at påbegynde indsatsen.

Tabel 4.2

Timeforbrug pr. barn/ung, der har

gennemført

en indsats – opdelt på

kommuner i spor 1 og spor 2, omregnet til kroner med hhv. 20 og 70 %

overhead

Gennemsnit

Timer

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Min

Timer

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Max

Timer

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead.

Spor 1-

kommuner

(N = 13)

Spor 2-

kommuner

(N = 4)

21.099 –

29.890 kr.

5.661 –

8.019 kr.

102

52.490 –

74.361 kr.

26.760 –

37.910 kr.

4.632 –

6.561 kr.

109

56.093 –

79.465 kr.

Anm.: De medarbejdere, som varetager indsatserne, kan have varierende uddannelsesmæssig baggrund, men vil ofte være en

psykolog. Omregningen til kroner foretages derfor ved at gange timetallet med den effektive timesats for en kommunal

ansat psykolog, som er beregnet til 429 kr. Hertil lægges et standard-overhead på hhv. 20 og 70 % i omregningen til kro-

ner for at illustrere, hvad det betyder for beregningen. Se metodebilag for beregning af den effektive timesats.

Kilde:

Timeforbrug er hentet fra kommunernes logbogsdata. Data om psykologernes årsløn er hentet fra www.krl.dk.

Tabellen viser omvendt, at de mindre erfarne kommuner bruger lidt færre ti-

mer pr. forløb. Her er datagrundlaget dog sparsomt, idet kun fire kommuner

fra spor 2 indgår, hvorfor resultatet skal fortolkes med en vis varsomhed.

Når der ikke indgår lige så mange kommuner som i opgørelsen ovenfor, skyldes det – ud over et ge-

nerelt begrænset datagrundlag – at det for gruppeindsatser har været uvist, om timetallet var op-

gjort som timeforbrug på gruppen eller pr. barn. Derfor indgår kun de kommuner, der har implemen-

teret individuelle indsatser, så vi er sikre på, at timeforbruget var opgjort pr. barn/unge.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder kan dog indikere, at det for de

uerfarne kommuner først og fremmest er de aktiviteter, der ligger forud for og

rundt om et forløb, der gør det dyrere, dvs. implementeringsomkostninger som

fx uddannelse eller udvikling af et forløb samt evaluering og tilpasning under-

vejs. En anden forklaring kan være, at de uerfarne kommuner bruger flere res-

sourcer på at henvise og screene børn/unge/familier, som ikke ender med at

modtage indsatsen alligevel.

4.2

Manualbaserede indsatser

I Tabel 4.3 ser det umiddelbart ud til, at de samlede udgifter pr. forløb er hø-

jere i kommuner, der

alene

anvender manualbaserede indsatser, sammenlignet

med kommuner, der enten kun anvender egenudviklede indsatser, eller som

anvender en blanding af manualbaserede og egenudviklede indsatser.

Det kan betyde, at de manualbaserede indsatser er mere udgiftskrævende.

Resultatet skal imidlertid tolkes varsomt, idet der fx ikke er taget højde for, om

det er en gruppebaseret eller individuel indsats eller en erfaren eller uerfaren

kommune, der leverer indsatsen. Det er ikke muligt at kontrollere for betydnin-

gen heraf, da relativt få kommuner indgår i opgørelsen.

Tabel 4.3

Samlede udgifter pr. barn/ung/familie, der har

modtaget

et forløb –

opdelt på kommuner med

kun

manualbaserede indsatser og øvrige

kommuner

Gennemsnit

Kun manualbaserede indsatser (N = 22)

Egne indsatser eller blandet manual/egne (N = 11)

84.947 kr.

67.006 kr.

Min.

21.588 kr.

9.227 kr.

Maks.

249.651 kr.

207.248 kr.

Anm.: Bemærk, at data om antal er behæftet med usikkerhed. Udgiftsdata rummer både implementerings- og driftsomkost-

ninger, både lønudgifter og øvrige omkostninger.

Kilde:

Data: Kommunernes puljeregnskaber (kroner) + kommunernes statusrapporter (antal forløb).

Ser vi alene på det gennemsnitlige timeforbrug pr. gennemført forløb, er time-

forbruget også højere i kommuner, der alene har manualbaserede indsatser,

Vi har også undersøgt, hvordan det ser ud, hvis vi opgør gennemsnittet for kommuner, der

alene

an-

vender egenudviklede indsatser. Her er gennemsnittet højere (92.359 kr.) end gennemsnittet for

kommuner, der alene anvender manualbaserede indsatser – det skyldes imidlertid, at kommunen

med de allerhøjeste udgifter pr. forløb (207.248 kr.) befinder sig i denne lille gruppe bestående af

kun fem kommuner – kommunen med de næsthøjeste udgifter i denne gruppe har således et gen-

nemsnit på 80.449 kr. pr. forløb. Når vi opgør gennemsnittet for så lille et antal kommuner, er det

således af stor betydning for gennemsnittet, når der er en outlier.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

sammenlignet med de øvrige kommuner. Det fremgår af Tabel 4.4. I opgørel-

sen indgår kun individuelle indsatser.

Også af den grund er datagrundlaget

endnu mere spinkelt her, idet kun 17 kommuner indgår i alt og kun 6 kommu-

ner i den ene gruppe.

Tabel 4.4

Timeforbrug pr. barn, der har

gennemført

en indsats – opdelt på

kommuner med

kun

manualbaserede indsatser og øvrige kommuner,

omregnet til kroner med hhv. 20 og 70 % overhead

Gennemsnit

Timer

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Timer

Min.

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Timer

Maks.

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Kommuner, der

kun

har

manualbaserede indsatser

(N = 11)

Øvrige kommuner (egne

indsatser eller blandet ma-

nualbaserede og egne ind-

satser (N = 6)

26.245 –

37.181 kr.

5.661 – 8.019

kr.

109

56.093 –

79.465 kr.

15.438 –

21.871 kr.

4.632 – 6.561

kr.

23.158 –

32.807 kr.

Anm.: De medarbejdere, som varetager indsatserne, kan have varierende uddannelsesmæssig baggrund, men vil ofte være en

psykolog. Omregningen til kroner foretages derfor ved at gange timetallet med den effektive timesats for en kommunal

ansat psykolog, som er beregnet til 429 kr. Hertil lægges et standardoverhead på hhv. 20 og 70 % i omregningen til kro-

ner for at illustrere, hvad det betyder for beregningen. Se metodebilag for beregning af den effektive timesats.

Kilde:

Timeforbrug er hentet fra kommunernes logbogsdata. Data om psykologernes årsløn er hentet fra www.krl.dk.

4.3

Udgiftsforskelle mellem kommunerne

Som det fremgår af Tabel 4.5, er gruppebaserede indsatser ikke overraskende

billigere pr. barn/ung/familie, der har modtaget et forløb, end individuelle ind-

satser.

For gruppeindsatser har det i logbogsdata ikke været tydeligt, om timetallet var opgjort som timefor-

brug på gruppen eller pr. barn. Kommuner med gruppeindsatser indgår derfor ikke.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Tabel 4.5

Samlede udgifter pr. barn/ung/familie, der har

modtaget

et forløb –

opdelt på individuelle indsatser og gruppeindsatser

Gennemsnit

Individuelle indsatser (N = 17)

Gruppeindsatser (N = 5)

98.576 kr.

36.958 kr.

Min.

33.401 kr.

21.588 kr.

Maks.

249.651 kr.

63.263 kr.

Anm.: Bemærk, at data om antal er behæftet med usikkerhed. Udgiftsdata rummer både implementerings- og driftsomkost-

ninger, både lønudgifter og øvrige omkostninger.

Kilde:

Data: Kommunernes puljeregnskaber (kroner) + kommunernes statusrapporter (antal forløb).

Opgørelsen er kun baseret på 22 kommuner, da kommuner med mere end én

indsats ikke har kunnet placeres entydigt i en af de to kategorier.

Det fremgår desuden af tabellen, at der er langt større forskel på udgiften pr.

forløb kommunerne imellem, når det gælder den gennemsnitlige udgift pr. for-

løb for

individuelle

indsatser end for

gruppebaserede

indsatser. En del af for-

klaringen herpå er, at 4 ud af de 5 kommuner med gruppebaserede indsatser

har implementeret en variant af Cool Kids eller Chilled, hvorfor der er relativt

stor overensstemmelse i udgiftsniveauet kommunerne imellem, da indsatsen i

store træk er den samme.

Anderledes ser det ud med de individuelle indsatser. De spænder således

bredt i udgiftsniveau kommunerne imellem og forventeligt dermed også i in-

tensitet og/eller varighed. Den billigste individuelle indsats består således af

et kortere samtaleforløb, mens den dyreste individuelle indsats er

Back2School.

Men selv når vi ser på den samme indsatstype, er der væsentlig forskel mel-

lem kommunerne på, hvad den gennemsnitlige udgift er, jf. Tabel 4.6. Igen ser

vi, at der er større spænd i de samlede udgifter pr. forløb for de to individuelle

indsatstyper (Mind My Mind og Back2School) end for den gruppebaserede

indsats (Cool Kids/Chilled). Det fremgår desuden, at Back2School er den dyre-

ste af de to individuelle indsatstyper.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Tabel 4.6

Samlede udgifter pr. barn/ung/familie, der har

modtaget

et forløb –

opgjort for Back2School, Mind My Mind og Cool Kids/Chilled

Gennemsnit

Back2School (N = 7)

Mind My Mind (N = 3)

Cool Kids/Chilled (inkl. forløb

med AFS-tilpasning) (N = 4)

127.868 kr.

73.062 kr.

Min.

57.280 kr.

49.049 kr.

Maks.

249.651 kr.

111.673 kr.

30.415 kr.

21.588 kr.

35.203 kr.

Anm.: Bemærk, at data om antal er behæftet med usikkerhed. Udgiftsdata rummer både implementerings- og driftsomkost-

ninger, både lønudgifter og øvrige omkostninger.

Kilde:

Data: Kommunernes puljeregnskaber (kroner) + kommunernes statusrapporter (antal forløb).

De ovenstående udgiftsopgørelser omfatter som nævnt alle udgifter i løbet af

projektet, dvs. både implementerings- og driftsomkostninger, ligesom udgifter

til visitation og screening af børn/unge/familier, der ender med ikke at påbe-

gynde indsatsen, også indgår.

Ser vi alene på det kommunegennemsnitlige timeforbrug pr. gennemført forløb,

finder vi dog også, at dette er højere for Back2School end for Mind My Mind, jf.

Tabel 4.7. I begge tilfælde er datagrundlaget spinkelt, men når vi sammenholder

de to opgørelser indikerer det dog, at det er selve forløbet og ikke alene op-

startsomkostninger eller ressourceforbruget til indledende visitation og scree-

ning, som gør Back2School mere omkostningstungt end Mind My Mind.

Tabel 4.7

Kommunegennemsnitligt timeforbrug pr. barn, der har

gennemført

indsats – opgjort for Back2School og Mind My Mind, omregnet til

kroner med hhv. 20 og 70 % overhead

Gennemsnit

Timer

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Timer

Min

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead.

Timer

Max

Kroner – inkl.

hhv. 20-70 %

overhead

Back2School

(N = 5 kommuner,

52 forløb)

Mind My Mind

(N = 3 kommuner,

120 forløb)

38.596 –

54.678 kr.

21.614 –

30.619 kr.

109

56.093 –

79.465 kr.

14.924 –

21.142 kr.

10.807 –

15.310 kr.

20.070 –

28.432 kr.

Anm.: De medarbejdere, som varetager indsatserne, kan have varierende uddannelsesmæssig baggrund, men vil ofte være en

psykolog. Omregningen til kroner foretages derfor ved at gange timetallet med den effektive timesats for en kommunal

ansat psykolog, som er beregnet til 429 kr. Hertil lægges et standardoverhead på hhv. 20 og 70 % i omregningen til kro-

ner for at illustrere, hvad det betyder for beregningen. Se metodebilag for beregning af den effektive timesats.

Kilde:

Timeforbrug er hentet fra kommunernes log-bogs-data. Data om psykologernes årsløn er hentet fra www.krl.dk.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Det er dog samtidigt tydeligt, at en ganske betydelig del af de samlede udgif-

ter pr. barn/ung/familie, der har modtaget et forløb, knytter sig til de udgifter,

der ligger forud for og rundt om de konkrete forløb, der gennemføres. Dvs.

selve implementeringen forud for indsatsen i form af uddannelse og andre ind-

ledende forberedelser samt det samarbejde på tværs af fagprofessionelle, der

foregår løbende, for at det organisatoriske setup omkring indsatsen fungerer,

evalueres, tilpasses m.m.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Ledelse og implementering

En lang række faktorer kan understøtte eller udfordre implementeringen

(Fixsen et al., 2009; Hill & Hupe, 2022; Ogden et al., 2009; Winter & Nielsen,

2008). I dette kapitel sætter vi fokus på ledelse i form af forandringsledelse,

som tidligere undersøgelser har vist er særlig vigtig for implementeringen, og

vi undersøger, om medarbejdernes deltagelse i implementeringen har under-

støttet forandringer blandt PPR-medarbejderne.

Boks 5.1

Hovedkonklusion: ledelse og implementering

▪

Forandringsledelse har en positiv sammenhæng til PPR-medarbejder-

nes oplevelse af at kunne håndtere deres arbejde.

De PPR-medarbej-

dere, der vurderer, at deres leder praktiserer forandringsledelse, føler

også i højere grad, at de gør en forskel for børn og unge i mistrivsel, at

de er rustet til at indfri de fleste krav i deres arbejde, og at de normalt

kan finde løsninger på problemer og på noget at gøre ved det.

▪

Forandringsledelse har også en positiv sammenhæng til PPR-medarbej-

dernes vurdering af PPR’s muligheder for at hjælpe børn og unge. De

PPR-medarbejdere, der vurderer, at deres leder praktiserer forandrings-

ledelse, vurderer også i højere grad end deres kollegaer, at PPR har tid-

lige og forebyggende tilbud, der hjælper børn, inden deres problemer

bliver for store, og at de tilpasses det enkelte barns/unges behov og

problemer.

▪

De PPR-ledere og -medarbejdere, som har deltaget i implementeringen,

vurderer i mindre grad end dem, der ikke har været en del af implemen-

teringen, at de er udfordret, i forhold til at hjælp til børn/unge i psykisk

mistrivsel tilpasses den enkelte unges/barns behov og udfordringer, og

at forældre og skoler ved, hvordan de skal få fat på os i PPR. Dertil kom-

mer, at de oplever samarbejdet mellem PPR, skoler og uddannelsesinsti-

tutioner som mindre udfordrende, og de vurderer deres faglige kompe-

tencer højere, end det er tilfældet for de medarbejdere, der ikke har del-

taget i implementeringen.

Kapitlet er struktureret i to afsnit. Afsnit 5.1 undersøger forandringsledelse,

mens afsnit 5.2 sætter fokus på, hvad det betyder for PPR-medarbejderne at

have deltaget i implementeringen versus ikke at have deltaget i implemente-

ringen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

5.1

Forandringsledelse

Flere ledelsesformer kan være

relevante i undersøgelsen.

Forandringsledelse fremhæ-

ves imidlertid ofte som én af

de vigtigste drivkræfter i im-

plementeringen (Fernandez &

Rainey, 2006; Fixsen et al.,

2015; Kotter, 1995) og kan

derfor være særlig relevant.

Forandringsledelse indebærer,

at ledelsen klart kommunike-

rer, hvad formålet er med en

indsats, hvorfor den er nød-

vendig, og hvad det konkret

betyder for den enkelte med-

arbejder. Vi betragter her både formelle ledere af PPR og projektledere som le-

dere. Det skyldes, at projektlederne har varetaget en særlig rolle og i mange til-

fælde har været den drivende kræft i implementeringen.

Figur 5.1 viser, at både PPR-ledere og -medarbejdere i høj grad vurderer, at

lederne bedriver forandringsledelse.

•

Præsenteret en klar vision for, hvad formålet

er med lettere behandling?

Præsenteret en klar handleplan for, hvordan I

skal gennemføre lettere behandling?

Talt med dig (på en klar måde) om, hvad din

rolle er i lettere behandling?

Tydeliggjort, hvorfor det er nødvendigt med

lettere behandlingstilbud?

Elementer i forandringsledelse

Figur 5.1

Gennemsnit.

Forskel i ledervurderet og medarbejderoplevet ledelse

Anm.: ’I hvilken grad har ledelsen (fx PPR-ledere og/eller projektledere)...’, ’I hvilken grad har du...’.

n(ledere) = 35-36. n(Medarbejdere) = 149-152. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-med-

arbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Slet ikke’ til 5 ’I meget høj grad’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Der er en statistisk signifikant forskel på, hvorvidt ledere og medarbejdere op-

lever, at ledelsen formulerer en klar handleplan, samt tydeliggør medarbejde-

rens rolle i projektet og nødvendigheden af lettere behandlingstilbud. Størst

forskel mellem ledere og medarbejdere er i deres oplevelse af, at der bliver

talt om, hvad medarbejderens rolle er i lettere behandling. Derimod opfatter

medarbejderne i lige så høj grad som ledelsen, at ledelsen præsenterer en klar

vision for, hvad formålet er med lettere behandling.

5.1.1

Forandringsledelse og implementering

Grundlæggende vidner regressionskoefficienterne i Figur 5.2 om, at foran-

dringsledelse har en vis sammenhæng til medarbejdernes vurdering af PPR,

hvilket indikerer, at forandringsledelse kan understøtte implementeringen.

Figur 5.2

Sammenhæng ml. forandringsledelse og generel oplevelse af

PPR

OLS-regressionskoefficienter.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende?’

n = 151 – 153. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Kontrolvariablene alder,

antal år i stilling og uddannelse er ekskluderet i visualiseringen. Konfidensintervaller = 95 %. Afhængige variable er

skaleret 1-5. 1 = ’Helt uenig’ 5 = ’Helt enig’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Vi finder således en positiv signifikant sammenhæng mellem forandringsle-

delse og PPR-medarbejdernes oplevelse af, at PPR gør en forskel for bør-

nene/de unge i målgruppen. Oplevelsen af, at det gør en forskel for børn/unge

i psykisk mistrivsel, stiger med 0,29, når forandringsledelse stiger med én en-

hed. Forandringsledelse har desuden en positiv statistisk signifikant sammen-

hæng med oplevelsen af, at PPR har et tidligere og forbyggende tilbud. Ople-

velsen af tidligere og forbyggende tilbud i PPR stiger med 0,28, når foran-

dringsledelse stiger med én enhed. Der er ingen statistisk sammenhæng mel-

lem forandringsledelse og PPR-medarbejdernes vurdering af, at hjælp tilpas-

ses den enkeltes behov og problemer, men resultatet viser samme tendens.

Det skal desuden understreges, at der i analysen ikke indgår kontrolvariabler.

I interviewene peger PPR-medarbejdere på vigtigheden af et tydeligt formål

og plan for indsatsen. Et tydeligt eksempel er citatet nedenfor, hvor en medar-

bejder forklarer, hvordan tydelighed omkring mål og proces kan skabe mere

sikkerhed:

Det giver sådan en uro, når vi ikke ved, hvad vi skal. I starten var

det utydeligt, hvorfor vi skulle arbejde med lettere behandling, og

hvad det konkret betød. Men da hun

[lederen, red.]

ligesom fik for-

klaret, at vi ikke skulle lave alt om, men på mange fortsætte i

samme spor og så bare tilbyde noget ekstra til børnene. Ja, så

kunne jeg se meningen med det.

(PPR-medarbejder)

De PPR-medarbejdere, der vurderer, at deres leder praktiserer forandringsle-

delse, oplever også en højere arbejdsglæde og føler sig i højere grad rustet til

at indfri de fleste krav i deres arbejde, og at de normalt finde kan løsninger på

problemer og på noget at gøre ved det. Der er tale om statistisk signifikante

sammenhænge. Det fremgår af Figur 5.3.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 5.3

Sammenhæng ml. forandringsledelse og vurdering af eget

arbejde

OLS-regressionskoefficienter.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn?’

n = 151-152. Baseret på besvarelser fra PPR-ledere, projektledere og PPR-medarbejdere. Kontrolvariablene alder,

antal år i stilling og uddannelse er ekskluderet i visualiseringen. Konfidensintervaller = 95 %. Afhængige variable er

skaleret 1-5. 1 = ’Helt uenig’ 5 = ’Helt enig’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Både oplevelsen af at kunne finde løsninger på problemer og at være rustet til

at indfri de fleste krav i sit arbejde stiger med 0,17 enhed, når oplevelsen af

forandringsledelse stiger med en enhed. Forandringsledelse har imidlertid in-

gen sammenhæng til PPR-medarbejdernes oplevelse af at kunne håndtere

uforudsete situationer, at opnå de mål, som de har sat sig for, og af at erfaring

har rustet dem til fremtiden.

5.2

Generel implementering

Alle interviewpersoner i PPR vurderer, at det har været et stort arbejde at del-

tage i projektet, herunder særligt at skulle arbejde på en anderledes måde i

forhold til en eller flere af de faglige anbefalinger. De forklarer, at de har

manglet tid til at arbejde med nye arbejdsmåder og i nogle tilfælde også nye

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

typer af indsatser. Flere vurderer også, at projektperioden har været kort, og

mange af kommunerne kom først i gang med implementeringen et år efter

projektstart

. Interviewpersonerne vurderer derfor ikke, at de er i mål i forhold

til at implementere hverken lettere behandling eller de faglige anbefalinger.

Analyserne tyder på, at deltagelse i implementeringen har en positiv betyd-

ning. Grundlæggende er de PPR-medarbejdere, der har deltaget i implemente-

ringen, mere positive over for, at PPR kan hjælpe børn og de unge, end de

PPR-medarbejdere, som ikke har deltaget i implementeringen (jf. Tabel 5.1).

Især i forhold til om hjælpen tilpasses barnet/den unges behov og udfordrin-

ger. Denne forskel er statistisk signifikant (p<0,001). Deltagere i implemente-

ringen oplever også i signifikant højere grad, at de gør en forskel for

børn/unge i psykisk mistrivsel, at forældre og skoler ved, hvordan de skal få

fat i PPR, og der i PPR er tidlige og forebyggende tilbud, der hjælper børn, in-

den deres problemer bliver så store, at de skal håndteres af psykiatrien.

Tabel 5.1

Generel oplevelse af PPR

Deltagere i imple-

menteringen

Jeg oplever, at vi gør en forskel for børn/unge i

psykisk mistrivsel.

Jeg oplever, at vi har tidlige og forebyggende

tilbud i PPR, der hjælper børn, inden deres pro-

blemer bliver så store, at de skal håndteres af

psykiatrien.

Jeg oplever, at forældre og skoler ved, hvordan

de skal få fat på os i PPR.

Jeg oplever, at skolerne er gode til at opdage

tidlige tegn på børn/unge i mistrivsel.

Jeg oplever, at hjælp til børn/unge tilpasses den

enkeltes behov og problemer.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i følgende?’

Note:

Kilde:

Ikke-deltagere i

implementeringen

Forskel

4,39 (0,06)

4,23 (0,04)

-0,16 *

3,74 (0,07)

3,60 (0,06)

-0,14

4,24 (0,06)

4,08 (0,05)

-0,16 *

3,50 (0,06)

3,50 (0,05)

0,00

-0,43

***

3,92 (0,06)

3,49 (0,06)

Gennemsnit med standardfejl i parentes. n(deltaget) = 173-175. n(ikke deltaget) = 306-310. * = p < 0,05, ** = p < 0,01,

*** = p < 0,001. Alle variable er skaleret 1-5.

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Resultatet indikerer, at det gør en positiv forskel for PPR-medarbejderne at

deltage i implementeringen, herunder at det ruster dem til at håndtere nogle af

de udfordringer, der findes blandt børn og unge. Det understøttes delvist i in-

Det skyldes bl.a. covid-19. Forsøget blev derfor også udvidet med et halvt år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

terviewene, hvor stort set alle PPR-medarbejdere beskriver, at lettere behand-

ling er en måde, hvorpå de kan håndtere nogle af de udfordringer, som børn

og unge møder. Og de vurderer, at lettere behandling i regi af PPR giver mulig-

hed for at kombinere det individuelle perspektiv med børnene/de unges kon-

tekst (se evt. afsnit 5.3). Samtidig ser flere PPR-medarbejdere også lettere

behandling som en måde, hvorpå de kan komme tættere på børnene/de unge

og som et bidrag til at udvide og styrke deres faglighed.

Resultatet skal naturligvis også tolkes med en vis varsomhed, da de PPR-med-

arbejdere, der udpeges til at deltage i lettere behandling, sagtens kan være

generelt mere positive end deres kollegaer. Et sådant mere positivt udgangs-

punkt, og ikke deltagelse i lettere behandling, kan således også være en årsag

til, at vi finder forskelle.

5.3

PPR’s rolle: rådgivning, udredning og

behandling

Vi har spurgt alle PPR-ledere og PPR-medarbejdere i de 37 kommuner, hvilken

rolle PPR har i deres kommuner i forhold til at varetage hhv. rådgivende, udre-

dende og behandlende opgaver. Dermed kan vi få et indtryk af deres erfaring

med og holdning til at tilbyde lettere behandling i regi af PPR. Medarbejdernes

holdning til en indsats er nemlig ofte vigtig for, at indsatsen implementeres i

medarbejderens praksis (Mikkelsen et al., 2017).

Vi sammenligner de PPR-ledere og -medarbejdere, der har deltaget i imple-

menteringen, med de PPR-ledere og -medarbejdere, der ikke har deltaget i

implementeringen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Figur 5.4

Gennemsnit.

Vurdering af, hvilken rolle PPR

har

bør

have

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i, at PPR har følgende roller i din kommune?’, ’Hvor enig/uenig er du i, at PPR bør have føl-

gende roller i din kommune?’

n = 481-495. Inkluderer både PPR-ledere, projektledere og PPR- medarbejdere. Svarkategorier fra 1 ’Helt uenig’ til

5 ’Helt enig’.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

Figur 5.4 viser, at PPR-ledere og -medarbejdere i nogen grad vurderer, at PPR

har en behandlende rolle. De angiver imidlertid i langt højere grad, at PPR

bør

have en behandlende rolle. En forskel, der er statisk signifikant og indikerer, at

ledere og medarbejdere i PPR er positive over for at skulle varetage en mere

behandlende rolle. Det understøttes af, at knap 80 % af PPR-ledere og -med-

arbejdere angiver, at det i høj eller meget høj grad ville hjælpe børn og unge i

psykisk mistrivsel, hvis PPR havde en mere aktiv rolle i behandlingen (jf. Bilag-

stabel 2.1). En konklusion, der også understøttes af tidligere undersøgelser

(Bjørnholt & Thøstesen, 2021).

Yderligere analyser viser desuden (jf. Bilagsfigur 2.2 og Bilagsfigur 2.3), at det

særligt er de medarbejdere, som ikke har deltaget i implementeringen, der dri-

ver den statistisk signifikante forskel i PPR-medarbejdernes vurderinger af, hvil-

ken rolle PPR hhv. har og bør have. De PPR-medarbejdere, der ikke har deltaget

i implementeringen, angiver i signifikant lavere grad, at PPR varetager en be-

handlende rolle, når vi sammenligner med både ledere og andre PPR-medarbej-

dere, som har deltaget i implementeringen

. Men PPR-medarbejdere, som ikke

Der findes ikke en statistisk signifikans mellem medarbejdere i de to spor.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

deltager i implementeringen, vurderer i lige så høj grad som deres kollegaer, at

PPR

bør

varetage en behandlende rolle. PPR-medarbejdernes positive blik på

lettere behandling kan være en god forudsætning for at implementere lettere

behandling i regi af PPR. Tidligere forskning viser således, at medarbejdernes

holdning til en indsats er særlig vigtig for indsatsens implementering (Cramer

et al., 2021; Fixsen et al., 2009), og medarbejdernes manglende accept er om-

vendt én af de største implementeringsbarrierer (Bovey & Hede, 2001).

Både interview og kommentarer til spørgeskemaet viser imidlertid en vis ambi-

valens i PPR-medarbejdernes vurdering af, hvorvidt PPR skal varetage lettere

behandling. PPR-medarbejdernes skepsis skyldes en bekymring for, at ”be-

handlingen” bliver for individorienteret og primært retter sig mod det enkelte

barn eller den unge i form af en mere diagnostisk tilgang og i mindre grad har

fokus på barnet og den unges kontekst. Det vil sige de fællesskaber, som børn

og unge indgår i med eksempelvis kammerater, forældre og værger. Citatet

nedenfor illustrerer netop denne bekymring, som genfindes i en lang række in-

terview og kommentarer:

Jeg kan blive bange for, at PPR bliver en organisation med for

mange "hatte", hvis vi skal have flere behandlingsopgaver. PPR står

netop for "pædagogisk psykologisk rådgivning", og jeg mener, at

det er vores opgave at klæde barnets kontekst på til at hjælpe et

barn i vanskeligheder. Jeg kan på den anden side tænke, at det er

en fordel, at vi har den behandlende rolle, fordi vi kender barnets

kontekst og på den måde kan kvalificere os til en mere personlig og

"bedre" hjælp. Jeg kan dog blive bange for, at vores rolle i det fore-

byggende arbejde bliver endnu mindre, hvis vi får en behandlende

rolle.

(PPR-medarbejder,

interview)

I forsøget har det netop været centralt, at de lettere behandlingsindsatser

også inddrager børn og unges kontekst, hvilket fremgår af afsnit 3.3. Denne

og tidligere undersøgelser (fx Eva, 2022) peger desuden på, at ønsket om at

inddrage børn og unges kontekst står centralt for PPR-medarbejdere.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

VIVEs opmærksomheds-

punkter til lovende praksis

Vi finder samlet set en række gode tendenser i forsøget med ’en styrket indsats

i PPR’. Dermed kan rapportens fund indgå som værdifulde bidrag og indsigter til

at håndtere de voksende udfordringer i børn og unges trivsel. Ikke desto mindre

finder vi også en række udfordringer – og implementeringsbarrierer – der er

værd at diskutere med det formål at skubbe mere til udviklingen i praksis. I

dette kapitel besvarer vi undersøgelsesspørgsmål 4 og kigger på tværs af resul-

taterne i rapportens analysedele, som vi supplerer med tidligere forskning på

området.

Boks 6.1 oplister en række forhold, som kan være relevante at overveje i forhold

til en eventuel videre udbredelse og implementering af lettere behandling. De

oplistede forhold er ikke alle systematisk undersøgt i rapporten, men er identifi-

ceret på baggrund af evalueringens analyser og med afsæt i øvrig litteratur og

erfaringer på området.

Boks 6.1

Potentialer for lovende praksis i forhold til udbredelse og im-

plementering af lettere behandling

▪

Bevidsthed om, at lettere behandling kan være ressourcekrævende for famili-

erne, og der kan være behov for ekstra støtte til mindre ressourcestærke familier

Vær opmærksom på at fastholde positive resultater i skolen

Udnyt, at PPR kan kombinere et individuelt perspektiv med et fokus på børn og

unges kontekst

Giv tid til implementeringen

Det langsigtede perspektiv kan udfordres af den puljeorienterede tilgang

Et potentiale i forhold til vurdering af egen faglighed og fastholdelse

Et bevidst fokus på forandringsledelse

Tydeliggør værdien af systematisk opfølgning og brug af data, og gør det sim-

pelt.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bevidsthed om, at lettere behandling kan være ressourcekrævende for fa-

milierne

De interviewede forældre oplever, at lettere behandling giver en særlig mulig-

hed for, at de og deres børn bliver hørt og får hjælp. Både PPR og forældre

vurderer imidlertid også, at det kræver ekstra ressourcer af familierne at del-

tage i lettere behandlingsforløb. Flere indsatser inddrager både børn og familier

i intensive forløb, hvilket både medarbejdere og familier anser som positivt. Det

kan imidlertid være en udfordring for mindre ressourcestærke familier, hvilket

kan skabe en social skævhed, i forhold til hvilke børn og forældre der deltager i

lettere behandling. En skævhed, det kan være relevant at være opmærksom på

i forhold til en evt. udbredelse af lettere behandling i regi af PPR.

Vær opmærksom på at fastholde positive resultater i skolen

Trivsel er mange ting (se fx Ottesen, 2022), og denne rapport indfanger ikke

nødvendigvis alle dimensioner af børn og unges trivsel. Undersøgelsens resul-

tater tyder på, at børn og unge umiddelbart oplever, at deres trivsel øges efter

at have modtaget lettere behandling i regi af PPR. Denne trivsel afspejles

imidlertid ikke i lavere skolefravær og børnene og de unges skoletrivsels fast-

holdelse i de nationale trivselsmålinger. Undersøgelsen kan ikke give et dæk-

kende svar på, hvorfor det er tilfældet. Noget tyder imidlertid på, at lettere be-

handling i PPR umiddelbart virker for det enkelte barn/den unge, men ikke un-

derstøttes i en skolekontekst efter behandlingen. Resultaterne peger derfor i

retning af et behov for en særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer, at

positive resultater for børn og unge fastholdes i skolen.

Udnyt, at PPR kan kombinere individuelt perspektiv med et fokus på børn og

unges kontekst

Evalueringen finder, at PPR ofte har et særligt kendskab til børnene/de unge

og deres kontekst. PPR kan derfor spille en særlig rolle i forhold til at kombi-

nere en individuel behandlingsindsats med en indsats i barnets/den unges

kontekst. Det vil sige de fællesskaber, som børn og unge indgår i med eksem-

pelvis kammerater, forældre og værger. PPR-medarbejderne er i evalueringen

generelt positive over for at skulle varetage lettere behandling, men de er be-

kymret for, at ”behandlingen” bliver for individorienteret og primært retter sig

mod det enkelte barn eller den unge i form af en mere diagnostisk tilgang og i

mindre grad har fokus på barnet og den unges kontekst. I en evt. udbredelse

af lettere behandling i PPR er det vigtigt at være opmærksom på, at PPR ”står

på to ben”, og at udnytte PPR’s særlige rolle i forhold til både at inddrage det

enkelte barn/den unge og barnets/den unges kontekst.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Giv tid til implementeringen

Evalueringen viser, at kommuner vurderer, at det har været et stort arbejde at

deltage i projektet, herunder særligt at skulle arbejde på en anderledes måde i

forhold til implementering af en eller flere af de faglige anbefalinger. Selvom

de er positive over for arbejdet med de faglige anbefalinger, vurderer de, at

projektperioden har været for kort til, at de har kunnet implementere anbefa-

lingerne ordentligt, og særligt arbejdet med data og dokumentation har haltet.

Desuden kom mange kommuner først i gang med implementeringen et år efter

projektstart, og til trods for en forlængelse af projektperioden havde de derfor

blot knap halvandet år til at implementere indsatserne. Tidligere undersøgelser

peger på, at det kan tage flere år at implementere (og forankre) ændringer i

faglige praksisser, normer og interaktioner (Coburn, 2003; Proctor et al.,

2011), som det er tilfældet med de faglige anbefalinger i forbindelse med let-

tere behandling. I en udbredelse af lettere behandling er det vigtigt at have for

øje, at implementeringen tager tid og ekstra ressourcer.

Langsigtet perspektiv i den puljeorienterede tilgang

Lettere behandling er et puljeforsøg og dermed et udviklingsprojekt. Formålet

om at integrere lettere behandling som en del af en strategisk og faglig udvik-

ling er ambitiøst i et udviklingsprojekt, hvor intentionen bl.a. er at afprøve, om

en indsats virker. Evalueringen peger desuden på, at den puljeorienterede til-

gang kan være en udfordring i forhold til at forankre lettere behandling i kom-

munernes langsigtede strategiske og faglige udvikling. Det skyldes ikke pulje-

midlerne i sig selv, som har understøttet udvikling og implementering af lettere

behandling i PPR. Det hænger mere sammen med, at kommunerne ikke nød-

vendigvis har de fornødne finansieringsmuligheder til at fortsætte og forankre

udviklingsprojekter som lettere behandling. Det kan betyde, at projektet stop-

per eller antager en anden form, når puljemidlerne slipper op, og der i stedet

igangsættes nye udviklingsprojekter. Ifølge interviewpersoner skyldes dette

ikke, at kommunerne har dårlige erfaringer med lettere behandling, men fordi

kommunerne i nogle tilfælde ikke har økonomi til at fortsætte de lettere be-

handlingsindsatser. I forbindelse med udbredelsen og implementeringen af

lettere behandlingsindsatser bør der være en særlig opmærksomhed på at

sikre den efterfølgende finansiering og forankring. Dette forudsætter naturlig-

vis, at behandlingsindsatserne har vist sig at være virkningsfulde.

Lettere behandling kan have et potentiale i forhold til at styrke PPR-medar-

bejderes vurdering af egen faglighed og fastholdelse af medarbejdere i PPR

Evalueringen peger på, at PPR-medarbejdere, som har deltaget i implemente-

ringen, vurderer deres egen faglighed højere, og de oplever i højere grad at

kunne hjælpe børn og unge i mistrivsel sammenlignet med PPR-medarbejdere,

som ikke har deltaget i implementeringen. Det tyder på, at lettere behandling

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

kan have en positiv indflydelse på medarbejdernes motivation og arbejds-

glæde. Faglig udvikling kan være en afgørende motivationskilde for medarbej-

dere med stærk faglig identitet (Lund, 2022; Noordegraaf, 2007), hvilket er til-

fældet for mange medarbejdere i PPR. Implementering af lettere behandling

kan ses som en mulighed for faglig udvikling, hvilket potentielt kan under-

støtte fastholdelse af medarbejdere (Selden & Moynihan, 2000).

Systematisk fokus på forandringsledelse

Evalueringen har vist, at forandringsledelse er relevant i implementeringen af

lettere behandling. Tidligere forskning peger da også på, at forandringsledelse

er vigtig i forandringsprocesser, hvis intentionerne skal afspejle sig i medar-

bejdernes praksis (Gassner & Gofen, 2018; Hayes, 2022; May & Winter, 2009).

Lige så vel som PPR-medarbejdere kan opleve lettere behandling som en po-

sitiv faglig udfordring, kan de også anse det som en uoverskuelig ny opgave.

Analysen peger da også på, at nogle PPR-medarbejdere er bekymret for kon-

sekvenserne af at tilbyde lettere behandling i regi af PPR. Lederne tæt på

PPR-medarbejderne kan her spille en særlig rolle. De kan gøre det klart, hvor-

for der er behov for, at PPR tilbyder lettere behandling, og hvad formålet

(Hayes, 2018; Nadler & Nadler, 1998), men også hvad arbejdet med lettere

behandling betyder for den enkelte medarbejder på kort og på langt sigt

(Kotter, 2007; Moynihan et al., 2012). Det er således vigtigt, at der skabes

tydelighed om formål, mulige konsekvenser og rammer for implementering,

samt at lederne følger op på, hvordan implementeringen forløber.

Tydeliggør værdien af systematisk opfølgning af data, men gør det simpelt

Mål og systematiske data om barnets udfordringer og progression kan potenti-

elt understøtte opfølgning både i forhold til udviklingen for det enkelte barn/den

unge, men også på aggregeret niveau, i forhold til hvordan PPR mere generelt

kan udvikle sig. Det kan blandt andet bidrage til at dokumentere, om behand-

lingsindsatserne har effekt og en samfundsøkonomisk gevinst. Både indsamling

og opfølgning på screeningsværktøjer og systematiske data fra samtaler eller

survey med barnet/den unges forældre eller skoler/institutioner har imidlertid

været en udfordring i projektet. PPR-medarbejderne har vanskeligt ved at gen-

nemskue, hvilken information data giver, og hvad de kan bruge data til. Det er

særlig vigtigt for, at medarbejderne kan se en mening med at bruge data, hvis

de skal have konsekvenser i praksis og bruges som redskab til at identificere

udfordringer, mulige indsatser og progression både hos det enkelte barn/ung og

i PPR mere generelt. PPR har begrænset erfaring med at indsamle og bruge data

systematisk, og i implementeringen kan netop den anbefaling fortjene særlig

opmærksomhed og støtte. Både i forhold til at kommunikere, hvorfor og hvor-

dan data kan være fagligt meningsfuldt og i forhold til at gøre dataindsamling og

brug heraf mere simpelt, så det ikke bliver en stor byrde i sig selv.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Litteratur

Andersen, S. C., Gensowski, M., Ludeke, S., & Pedersen, J. H. (2015).

Evalue-

ring af den nationale trivselsmåling for folkeskoler – og forslag til justerin-

ger

. TrygFondens Børneforskningscenter.

Andersen, S. H., Ladenburg, J., & Dyssegaard, P. S. (2020).

Danskernes men-

tale sundhed: Udvikling, baggrund og konsekvenser

. Rockwool Fonden.

Behn, R. D. (2003). Why measure performance? Different purposes require dif-

ferent measures.

Public Administration Review

(5), 586–606.

Bjørnholt, B., & Jakobsen, M. L. (2020). Kvalitativ analyse: Kodning. I K. M.

Hansen, L. B. Andersen, & S. W. Hansen (Red.),

Metoder i statskundskab

(2. udg., s. 212–227). Hans Reitzels Forlag.

Bjørnholt, B., Jakobsen, T. L., Flarup, L. H., Søndergaard, N. M., Bojesen, A. B.,

Jørgensen, T. S., Juliussen, J., Hach, S., & Jørgensen, T. S. (2019).

Evalu-

ering af Undervisningsministeriets læringskonsulentforløb og -aktiviteter:

Indsatser på grundskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bjørnholt, B., Thau, M., Wagner, M. R., Andersen, C. M., & Pedersen, C. M.

(2022).

Samarbejde i folkeskolen: Et litteraturstudie af den internationale

grundskoleforskning mellem 2010 og 2020

. VIVE - Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Bjørnholt, B., & Thøstesen, A. (2021).

Kortlægning af PPR-ledernes oplevelse

af de kommunale indsatser

. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd.

Bovey, W. H., & Hede, A. (2001). Resistance to organisational change: The role

of defence mechanisms.

Journal of Managerial Psychology

(7), 534–

548.

Bradshaw, J., Hoelscher, P., & Richardson, D. (2007). An index of child well-

being in the European Union.

Social Indicators Research

(1), 133–177.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2016).

Metodenotat: Beregning af indika-

torer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

. Børne- og Under-

visningsministeriet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020a).

Faglige anbefalinger vedr. udvik-

ling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

. Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020b).

Inspirationsoversigt: Metoder til

implementering af lettere behandling

. Børne- og Undervisningsministe-

riet.

Børns Vilkår & Trygfonden. (2021).

Selvskade: Et fysisk udtryk for psykisk mis-

trivsel blandt børn og unge

. Børns Vilkår & Trygfonden.

Cantril, H. (1965).

The pattern of human concerns

. Rutgers University Press.

Coburn, C. E. (2003). Rethinking scale: Moving beyond numbers to deep and

lasting change.

Educational Researcher

(6), 3–12.

Cramer, T., Ganimian, A., Morris, P., & Cappella, E. (2021). The role of teachers’

commitment to implement in delivering evidence-based social-emotional

learning programs.

Journal of School Psychology

, 85–100.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020).

Undersøgelse af kommunernes pæda-

gogisk psykologiske rådgivning (PPR)

. Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA).

Due, P., Diderichsen, F., Meilstrup, C., Nordentoft, M., Obel, C., Sandbæk, A., &

Nielsen, A. T. (2014).

Børn og unges mentale helbred: Forekomst af psy-

kiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser

. Vidensråd

for Forebyggelse.

Dyssegaard, C. B., & Egelund, N. (2016).

Systematisk kortlægning om foræl-

dreinvolvering og forældresamarbejde, der kan fremme læring hos socialt

udsatte børn og unge i dagtilbud og skole

. Dansk Clearinghouse for Ud-

dannelsesforskning, Aarhus University.

Emmenegger, P., & Klemmensen, R. (2020). Kombinationer af kvalitative og

kvantitative data. I K. M. Hansen, L. B. Andersen, & S. W. Hansen (Red.),

Metoder i statskundskab

(2. udg., s. 501–516). Hans Reitzels Forlag.

Fernandez, S., & Rainey, H. G. (2006). Managing successful organizational

change in the public sector.

Public Administration Review

(2), 168–

176.

Fixsen, D., Blase, K. A., Naoom, S. F., & Wallace, F. (2009). Core implementa-

tion components.

Research on Social Work Practice

(5), 531–540.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Fixsen, D., Blase, K., Metz, A., & Van Dyke, M. (2015). Implementation science.

I J. D. Wright (Red.),

International Encyclopedia of the Social & Behavioral

Sciences

(2. udg., s. 695–702).

Gassner, D., & Gofen, A. (2018). Street-level management: A clientele-agent

perspective on implementation.

Journal of Public Administration Research

and Theory

(4), 551–568.

Grøn, A. B. (2023).

Will teamwork make the dream work? Investigating trans-

versal collaboration in public service delivery

. Politicas ph.d.-serie. Insti-

tut for statskundskab, Aarhus Universitet.

Gustafsson, J.-E., Allodi, M. W., Alin Åkerman, B., Eriksson, C., Eriksson, L.,

Fischbein, S., Granlund, M., Gustafsson, P., Ljungdahl, S., Ogden, T., &

Persson, R. (2010).

School Learning and Mental Health: A Systematic Re-

view

. The Royal Swedish Academy of Sciences, The Health Committee.

Hayes, A. F. (2018).

Introduction to Mediation, Moderation, and Conditional

Process Analysis: A Regression-Based Approach

(2. udg.). The Guilford

Press.

Hayes, J. (2022).

The Theory and Practice of Change Management

(6. udg.).

Bloomsbury Publishing.

Hill, M., & Hupe, P. (2022).

Implementing Public Policy: An Introduction to the

Study of Operational Governance

(4. udg.). SAGE Publications.

Hoyle, R., & Duvall, J. (2004). Determining the number of factors in exploratory

and confirmatory factor analysis. I D. Kaplan (Red.),

The SAGE Handbook

of Quantitative Methodology for the Social Sciences

(s. 302–317). SAGE

Publications.

Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O., & Christensen, A. I. (2018).

Dan-

skernes sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2017

. Sundhedsstyrel-

sen.

Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M.

(2020).

Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år:

Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

. Vidensråd for Foreby-

ggelse.

Jeynes, W. (2010). The salience of the subtle aspects of parental involvement

and encouraging that involvement: Implications for school-based pro-

grams.

Teachers College Record

112

(3), 747–774.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Jeynes, W. (2012). A meta-analysis of the efficacy of different types of paren-

tal involvement programs for urban students.

Urban Education

(4),

706–742.

Kjer, M. G., Christensen, G., Mikuta, M. I., Enemark, M. H., & Rossen, C. V.

(2023).

Evaluering af lov om styrket forældreansvar

. VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kotter, J. P. (1995). Leading change: Why transformation efforts fail.

Harvard

Business Review

March-April

, 59–67.

Kotter, J. P. (2007). Leading change: Why transformation efforts fail.

Harvard

Business Review

(1), 2–12.

Kristensen, N., Jensen, V. M., & Krassel, K. F. (2020).

Panelanalyse af bekym-

rende skolefravær

. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

KRL. (2023).

SIRKA: Statistik over løn, ansættelse og fravær for 98 kommuner

og 5 regioner

. https://www.krl.dk/#/main

Lomholt, J. J., Arendt, J. N., Bolvig, I., & Thastum, M. (2018).

Children with low

school attendance: Investigating contextual and individual risk factors.

Working paper

. Aarhus Universitet.

Lund, C. S. (2022). Professional development leadership in public organiza-

tions: A refined conceptualization.

Public Personnel Management

(4),

516–537.

May, P. J., & Winter, S. C. (2009). Politicians, managers, and street-level bu-

reaucrats: Influences on policy implementation.

Journal of Public Admin-

istration Research and Theory

(3), 453–476.

Mikkelsen, M. F., Jacobsen, C. B., & Andersen, L. B. (2017). Managing em-

ployee motivation: Exploring the connections between managers’ en-

forcement actions, employee perceptions, and employee intrinsic motiva-

tion.

International Public Management Journal

(1), 183–205.

Moynihan, D. P. (2008).

The Dynamics of Performance Management: Con-

structing Information and Reform

. Georgetown University Press.

Moynihan, D. P., Pandey, S. K., & Wright, B. E. (2012). Setting the table: How

transformational leadership fosters performance information use.

Journal

of Public Administration Research and Theory

(1), 143–164.

100

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Nadler, D. A., & Nadler, M. B. (1998). The success syndrome.

Leader to

Leader

1998

(7), 43–50.

Noordegraaf, M. (2007). From 'pure’ to ‘hybrid’ professionalism: Present-Day

professionalism in ambiguous public domains.

Administration & Society

(6), 761–785.

OECD. (2009). Comparative Child Well-being across the OECD. I

Doing Better

for Children

(s. 21–63). OECD.

Ogden, T., Hagen, K. A., Askeland, E., & Christensen, B. (2009). Implementing

and evaluating evidence-based treatments of conduct problems in chil-

dren and youth in Norway.

Research on Social Work Practice

(5), 582–

591.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., &

Rayce, S. L. B. (2018).

Børn og Unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Laursten, M., Rayce, S. B., &

Tagmose, B. B. (2022).

Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M. H., & Montgomery, C. J. (2016). Unge med depressive symptomer.

I J. P. Thomsen (Red.),

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995

. SFI – Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd.

Proctor, E., Silmere, H., Raghavan, R., Hovmand, P., Aarons, G., Bunger, A.,

Griffey, R., & Hensley, M. (2011). Outcomes for implementation research:

Conceptual distinctions, measurement challenges, and research agenda.

Administration and Policy in Mental Health

(2), 65–76.

Rambøll. (2018).

Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden

for undervisningstilbud: Rapport til Undervisningsministeriet

. Rambøll.

Rasmussen, M., Kierkegaard, L., Rosenwein, S. V., Holstein, B. E., Damsgaard,

M. T., & Due, P. (Red.). (2019).

Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred,

trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Dan-

mark

. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Rasmussen, M., Pedersen, T. P., & Due, P. (Red.). (2015).

Skolebørnsundersø-

gelsen 2014

. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

101

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Selden, S. C., & Moynihan, D. P. (2000). A model of voluntary turnover in state

government.

Review of Public Personnel Administration

(2), 63–74.

Sundhedsstyrelsen. (2023).

Faglig ramme for det kommunale behandlingstil-

bud til børn og unge i psykisk mistrivsel

. Sundhedsstyrelsen.

van Dooren, W., Bouckaert, G., & Halligan, J. (2015).

Performance Manage-

ment in the Public Sector

(2. udg.). Routledge.

Winter, S., & Nielsen, V. L. (2008).

Implementering af politik

. Academica.

102

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

DEL 2

Dokumentation

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 1 Design og metode

Undersøgelsens resultater er baseret på et omfattende datamateriale, som

består af både kvalitative og kvantitative data. Kombinationen af datakilder bi-

drager til at belyse forskningsspørgsmålene fra flere perspektiver og en nuan-

cering af resultaterne. Desuden bidrager kombinationen af metoder til at øge

undersøgelsens validitet, idet opnåelse af samme resultater på tværs af meto-

der understøtter resultaternes gyldighed (Emmenegger & Klemmensen, 2020:

502). Nedenfor beskrives henholdsvis de kvantitative og kvalitative metoder.

Kvantitativ metodebeskrivelse

Den kvantitative del af denne evaluering af ’En styrket indsats i PPR’ består af

fire datakilder:

Logbog

, der udfyldes før og efter forløbet af PPR-medarbejderne for

hvert barn/hver ung, som tilbydes en lettere behandlingsindsats i regi

af PPR.

Spørgeskemaundersøgelse

, der udsendes til PPR-ledere og -medar-

bejdere i de deltagende kommuner.

Registerdata

fra Danmarks Statistik.

Økonomital

fra de enkelte kommuner.

Logbog

Der udfyldes for hvert barn/hver ung en logbog ved forløbets opstart og af-

slutning. Logbogen bruges til 1) at karakterisere de forskellige former for let-

tere behandlingstilbud, 2) at foretage en før- og eftermåling af udfaldsmål om-

handlende børnene/de unges udfordringer, livstilfredshed samt ensomhed og

3) at skabe overblik over medarbejdernes tidsforbrug til evalueringens om-

kostningsanalyse.

Logbogen er udarbejdet af VIVE i spørgeskemaprogrammet Defgo og udsendt

til PPR-ledere i de 37 deltagende kommuner, der har videreformidlet til de re-

levante PPR-medarbejdere. Hver medarbejder har således modtaget to links

(ved logbogens opstart og afsluttende del), som de har kunnet tilgå på ny for

hvert opstartet/afsluttet forløb.

Den første logbog, som skal udfyldes ved behandlingens opstart, består af en

række baggrundsspørgsmål og spørgsmål om det enkelte barns trivsel:

Baggrundsspørgsmålene

har til formål at afdække, hvad der ligger til

grund for, at barnet/den unge tilbydes en lettere behandlingsindsats,

udgangspunktet for barnets/den unges udfordringer, og hvilke kon-

krete indsatser der forventes af blive gennemført med barnet/den

unge.

104

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Spørgsmål om barnets trivsel

besvares sammen med barnet/den unge

og tager udgangspunkt i spørgsmål om livskvalitet og ensomhed, og

disse fungerer som før-måling til evalueringens resultatanalyse.

Den anden logbog, som skal udfyldes ved behandlingens afslutning, består li-

geledes af en række baggrundsspørgsmål, der besvares af den enkelte PPR-

medarbejder, samt spørgsmål om barnets/den unges trivsel, der besvares i

samarbejde med barnet/den unge.

Baggrundsspørgsmålene

i den afsluttende del af logbogen har til for-

mål at afdække årsag til, at forløbet afsluttes, opfattet udbytte af for-

løbet for barnet/den unge samt antal aktiviteter og tidsforbrug i be-

handlingstilbuddet til barnet/den unge.

Spørgsmål om barnets trivsel

besvares sammen med barnet/den unge

og tager udgangspunkt i spørgsmål om livskvalitet og ensomhed, og

disse fungerer som efter-måling til evalueringens resultatanalyse.

I alt er 1.544 logbøger blevet udfyldt enten helt eller delvist ved opstarten og

1.286 logbøger ved afslutningen. Ved udfyldelsen af logbøgerne har PPR-

medarbejderne skullet angive et alias for hvert barn/ung samt deres egen e-

mailadresse. Dette for at kunne identificere det samme unikke barn/den samme

unge ved både opstart og afslutning. I analyserne er kun anvendt logbøger for

de børn/unge, hvor der både er en logbog ved opstarten og slutningen for at

kunne lave de bedst mulige før- og eftermålinger på udfaldsmålene. Det vil

sige, hvor der er én udfyldt logbog med samme kombination af alias og PPR-

medarbejders e-mail både før og efter forløbet. Nogle PPR-medarbejdere har

udfyldt flere logbøger ved opstart og afslutning med samme alias. Fordi det

ikke er til at vide, hvilket barn disse besvarelser egentlig omhandler, er disse

ikke medtaget i analyserne. Derudover indgår de logbøger ikke i analyserne,

hvor der ikke er svaret på nogle af de tre udfaldsmål omhandlende ensomhed,

trivsel, og barnets/den unges udfordringer. Tilbage er 1.035 børn og unge,

som analyserne er baseret på.

I gennemsnit er der 61 dage imellem, at den første og den anden logbog er

blevet udfyldt af PPR-medarbejderen. For knap halvdelen (46 %) af bør-

nene/de unge er de to logbøger blevet udfyldt den samme dag af PPR-medar-

bejderen. Vi er bekendt med, at nogle PPR-medarbejdere i deres eget system

har noteret, hvordan børnenes/de unges udgangspunkt var ved det lettere be-

handlingsforløbs opstart for så senere, ved afslutningen af forløbet, at skrive

det ind i logbøgerne, hvorfor de to datoer ligger på samme dag. Vi kan dog

ikke vide med sikkerhed, om PPR-medarbejderne faktisk først har udfyldt de

to logbøger på samme tid og ikke har noteret noget, men har forsøgt at huske,

hvordan børnene/de unge havde det ved opstarten. Vi har derfor gentaget alle

analyser af før- eftermålingerne i Kapitel 2 for de børn/unge, hvor der er mere

end 0 dage imellem, at de to logbøger er blevet udfyldt (562 børn/unge). Det

ændrer ikke på de overordnede konklusioner af analyserne.

105

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Spørgeskemaundersøgelse

Som led i evalueringen udsendes der et spørgeskema til PPR-ledere og -med-

arbejdere i de deltagende kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen anvendes

til evalueringens implementeringsanalyse, der har til formål af identificere,

hvordan kommunerne implementerer de lettere behandlingsindsatser med

særligt fokus på, i hvilken grad det sker i overensstemmelse med de faglige

anbefalinger.

Spørgeskemaet er opbygget i fem substantielle blokke samt en introduktion

og en afslutning (jf. Bilag 4):

Baggrundsoplysninger

: Spørgeskemaets første del består af en række

baggrundsspørgsmål om respondenternes alder, stilling, anciennitet og

lignende.

De lettere behandlingstilbud

: Her spørges respondenterne ind til

den/de lettere behandlingstilbud, som kommunen har valgt at arbejde

med. Denne blok skal bl.a. afdække respondenternes holdning til det

valgte behandlingstilbud (fx om indsatsen giver en lettere indgang til

PPR), ledelsens håndtering i forhold til introduktion af tilbuddet samt

den oplevede efterspørgsel efter lettere behandlingstilbud.

Implementering af lettere behandling

: Denne blok skal afdække, hvor-

dan kommunerne har implementeret de/det lettere behandlingstilbud i

PPR. Her spørges respondenterne bl.a., hvordan de i kommunen typisk

får kontakt med børn/unge i målgruppen, hvordan de forsøger at ud-

brede kendskabet til lettere behandling, hvilke forhold der gør sig gæl-

dende i forbindelse med visitationen til lettere behandling, samt hvor-

dan brugen af systematiske data fungerer.

Generel oplevelse af PPR

: I denne blok spørges respondenterne til de-

res generelle vurdering af PPR i deres kommune; herunder oplevede

forskel, PPR gør for børn/unge, opfattede udfordringer/muligheder

samt holdning til, hvilken rolle PPR har/bør have.

Faglig motivation og trivsel

: Endeligt omhandler den sidste blok PPR-

ledernes og -medarbejdernes faglige motivation og trivsel. Her spør-

ges respondenterne til deres arbejdsglæde samt self-efficacy i deres

arbejde.

Spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt i survey-programmet Defgo. De del-

tagende kommuner har været behjælpelige med at fremskaffe mailadresser på

de relevante PPR-ledere og -medarbejdere. Spørgeskemaet er udsendt til i alt

1.230 mailadresser den 07-06-2022, og dataindsamlingen er stoppet den 15-

09-2022, hvor 833 har besvaret spørgeskemaet. Det giver således en svar-

procent på 68 %.

De fleste spørgsmål har Likert-skalerede svarkategorier. Svarkategorierne er i

de fleste tilfælde enten en 5-punkts skala omhandlende enighed (helt uenig,

uenig, hverken enig eller uenig, enig og helt enig) eller grad (slet ikke, i lav

106

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

grad, i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad). I de fleste tilfælde er der des-

uden mulighed for at svare ’ved ikke’.

Analysestrategi

I evalueringen anvendes typisk deskriptive analyser til at vise gennemsnit,

standardafvigelser, fordelinger og frekvenser af data. Denne tilgang er med til

at give et overblik over centrale mønstre og resultater i data. Evalueringens

primære sammenligningsgrundlag har været, hvorvidt kommunerne har fulgt

spor 1 eller 2, samt hvorvidt der er tale om PPR-ledere/projektledere eller PPR-

medarbejdere. Søjlediagrammer har bidraget til at visualisere forskelle og lig-

heder på tværs af disse grupper. Heri er også inddraget konfidensintervaller til

at afgøre signifikante forskelle mellem grupperne.

I de fleste tilfælde anvender vi enkeltitems. I nogle tilfælde bruger vi dog in-

deks i analyserne, da nogle begreber har en flerdimensionel karakter. Forde-

lene ved at anvende indeks er, at de som regel giver mere pålidelige mål end

enkeltspørgsmål, såfremt der er en underliggende dimension, som indekset

kan indfange – i dette tilfælde de faglige anbefalinger. Alle indeks er konstrue-

ret som sumindeks. Med henblik på at validere indeksenes interne reliabilitet,

blev Cronbachs Alpha udregnet for både de enkelte variable samt for de sam-

lede indeks. Alle indeks og inkluderede variable med værdier under ~0,7 blev

frasorteret. Forud for konstruktionen af de forskellige sumindeks er der fore-

taget eksplorative faktoranalyser, der har til formål at afdække, hvorvidt de

forskellige items relaterer sig til samme latente faktor. Indeks, som ikke opnår

en Eigen-værdi på over 1, og items, der ikke overstiger en loading-værdi på

0,7, er frasorteret (Hoyle & Duvall, 2004). Et overblik over samtlige anvendte

indeks og tilhørende nøgletal kan ses i Bilagstabel 1.1

Bilagstabel 1.1

Indeks

Overblik over anvendte indeks

Spørgsmål

Alpha-

værdi

Samlet Al-

pha-værdi

0,91

Loading-

værdi

Eigen-

værdi

2,75

Forandringsle-

delse

(Medarbejdere)

I hvilken grad har le-

delsen (fx PPR-ledere

og/eller projektledere)

...

Klar vision

Klar handleplan

Klar rolle

Nødvendighed tydelig

0,88

0,87

0,88

0,82

0,83

0,85

0,83

0,85

2,35

Forandringsle-

delse (Ledere)

I hvilken grad har le-

delsen (fx PPR-ledere

og/eller projektledere)

...

107

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Indeks

Spørgsmål

Alpha-

værdi

0,83

0,82

0,78

Samlet Al-

pha-værdi

Loading-

værdi

0,74

0,75

0,84

Eigen-

værdi

Klar vision

Klar handleplan

Klar rolle

Nødvendighed tydelig

Databrug

I hvilken grad bruger

du systematiske og

nedskrevne data ...

Til at vurdere

eller justere

tilbud til det

enkelte barn/den

unge?

Som grundlag for

en dialog med

det enkelte

barns/den unges

forældre/værge?

Som grundlag for

en dialog med

fagpersoner i

barnets/den

unges nærmiljø

(fx lærere,

pædagoger,

kontaktpersoner

mv.)?

Som grundlag for

en dialog med

dine kollegaer?

Som grundlag for

en dialog med

din leder?

0,76

0,81

2,31

0,70

0,78

0,68

0,76

0,71

0,76

0,70

0,80

0,60

Motivation

Hvordan vil du be-

skrive dit arbejde?

Jeg nyder mit daglige

arbejde?

Mit arbejde er spæn-

dende.

En stor del af mine ar-

bejdsopgaver er kede-

lige (

Retning vendt

Jeg kan godt lide at

udføre de fleste af

mine

Arbejdsopgaver.

0,80

0,79

0,87

0,85

0,79

0,80

0,57

2,30

0,76

0,85

Self-efficacy

Hvor enig/uenig er du i

følgende udsagn?

Takket være mine res-

sourcer er jeg i stand

0,81

0,83

0,64

2,37

108

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Indeks

Spørgsmål

Alpha-

værdi

Samlet Al-

pha-værdi

Loading-

værdi

Eigen-

værdi

til at håndtere uforud-

sete situationer i mit

arbejde.

Hvis jeg har problemer

på arbejdet, kan jeg

normalt finde på noget

at gøre ved det.

Mine hidtidige erfarin-

ger med mit arbejde

har forberedt mig godt

til min arbejdsmæssige

fremtid.

Jeg opnår de mål, som

jeg har sat mig for i for

mit arbejde.

Jeg føler mig rustet til

at indfri de fleste krav i

mit arbejde.

0,78

0,71

0,79

0,67

0,80

0,67

0,77

0,75

Anm.: Kun inkluderede indeks og variable fremgår af tabellen.

Kilde:

VIVE.

Foruden de deskriptive analyser har vi foretaget sammenhængsanalyser med

henblik på at undersøge relevante sammenhænge i data. Vi har foretaget mul-

tiple OLS-regressionsanalyser med følgende uafhængige variable: systematisk

indsamling af data, etableringen af tydelige procedurer for tværprofessionelt

samarbejde, tværprofessionelt samarbejde, kompetenceudvikling og foran-

dringsledelse. For disse variable har vi undersøgt sammenhængen til følgende

afhængige variable: databrug, oplevet samarbejde, motivation, self-efficacy,

generel oplevelse af PPR og vurderingen af eget arbejde. På tværs af alle re-

gressionsanalyserne er der brugt de samme kontrolvariable, nemlig alder, an-

tal år i stilling og uddannelse.

Registerdata

De deltagende kommuner har indsamlet CPR-numre på de børn og unge, der

har modtaget en lettere behandlingsindsats i PPR i forbindelse med dette pro-

jekt. I alt har kommunerne indsamlet CPR-numre på knap 2.000 børn og unge.

Kommunerne er derudover blevet bedt om at indsamle oplysninger om, hvor-

når indsatsen er påbegyndt og afsluttet for det enkelte barn/unge, for at deres

udvikling på en række registerbaserede udfaldsmål kan følges over tid. Af de

CPR-numre kommunerne har indsamlet, kan knap 1.900 knyttes til Danmarks

Statistiks registre. Og ud af disse er der knap 1.200, hvor kommunen har regi-

streret en opstartsdato på det lettere behandlingsforløb. Opstarten af be-

handlingsforløbene fordeler sig over tre forskellige år. Hovedparten af forlø-

bene, 66 %, begynder i 2022, mens 15 % af forløbene begynder i 2021. Analy-

109

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

serne er baseret på de forløb, der begynder i 2021 eller 2022. 19 % af forlø-

bene er påbegyndt i 2023. Disse børn og unge medtages ikke i analyserne,

idet der ikke findes data på de udfaldsmål, vi anvender i analyserne efter 2023

(læs om disse i afsnittet ’Udfaldsmål og anvendte registre’ nedenfor).

Panelanalyser

Registerdataene anvendes til panelanalyser, hvor det enkelte barn/unge føl-

ges, fra årene før det starter i et lettere behandlingsforløb til op til 2 år efter,

afhængigt af i hvilket år de starter det lettere behandlingsforløb, og hvilket

udfaldsmål der anvendes. Det år, hvor barnet/den unge påbegynder indsat-

sen, defineres som år 0 i analyserne, uanset hvornår på året barnet/den unge

har påbegyndt indsatsen. Det efterfølgende år defineres som år 1. Da vi ikke

kender den specifikke afslutningsdato på de enkelte behandlingsforløb, kan vi

ikke udelukke, at nogle forløb strækker sig ind i det efterfølgende år. De børn

og unge, som har modtaget et lettere behandlingsforløb, sammenlignes med

en kontrolgruppe af børn og unge i alderen 6-17 år, som i løbet af 2021 og

2022 har boet i én af de 37 kommuner, der deltager i projektet, og som ikke

har modtaget et lettere behandlingsforløb i regi af dette projekt.

Til analyserne anvendes Coarsened Exact Matching (CEM). I CEM identificeres

børn og unge, der ikke modtager et lettere behandlingsforløb i PPR i dette

projekt, der er identiske til børn og unge, som har modtaget et lettere behand-

lingsforløb i PPR i dette projekt på en række udvalgte variable: køn, etnicitet,

alder i året for opstart af det lettere behandlingsforløb, mors uddannelsesni-

veau og tidligere niveauer af det enkelte udfaldsmål. De børn og unge, der

ikke modtager et lettere behandlingsforløb, matches med børn og unge, der

modtager et lettere behandlingsforløb. De børn/unge, som modtager et lettere

behandlingsforløb, kan matches med flere børn/unge fra kontrolgruppen og

placeres i et såkaldt stratum, en gruppe, hvor børnene/de unge i hvert stratum

tildeles en vægt, alt efter hvor godt de matcher.

Efter kontrolbørnene er blevet matchet med de børn og unge, som modtager

et lettere behandlingsforløb, anvendes en two-way fixed effects-regression til

analyserne. Fixed effects er en måde at tage højde for forholdsvis konstante

forhold mellem, i dette tilfælde, individer, år og stratum. Vi sammenligner altså

her børn og unge, som har modtaget et lettere behandlingsforløb, med børn

og unge, der ikke har modtaget et lettere behandlingsforløb, men som er ble-

vet matchet, og som følge heraf er i samme stratum.

Udfaldsmål og anvendte registre

Registerdata dækker over data fra Danmarks Statistik, men også fra STIL (Sty-

relsen fra IT og Læring). Om både de børn og unge, der modtager et lettere

110

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

behandlingsforløb, og kontrolbørnene, anvendes en håndfuld baggrundsoplys-

ninger. Det drejer sig om deres køn, alder på tidspunkt for opstart på det let-

tere behandlingsforløb, etnicitet samt deres mors uddannelsesniveau. Etnicitet

bestemmes på baggrund af oprindelsesland (variablen OPR_LAND). Bør-

nene/de unge defineres som havende dansk oprindelse, hvis deres oprindel-

sesland er Danmark, og ikke dansk oprindelse, hvis de har et andet oprindel-

sesland end Danmark. Mors uddannelsesniveau bestemmes som værende ét

af fire mulige: en gymnasial uddannelse eller en ungdomsuddannelse, en er-

hvervsfaglig uddannelse, en videregående uddannelse og ukendt uddannelse.

Udfaldsmål relateret til skolefravær

Oplysninger om skolefravær stammer fra STIL. Registret indeholder oplysnin-

ger om antal fraværsdage fra skolen opgjort i tre kategorier: ulovligt fravær,

lovligt fravær og fravær grundet sygdom. I analyserne i dette projekt anven-

des det samlede fravær uanset årsag, idet der grundet skolernes forskelligar-

tede registreringspraksis (Kjer et al., 2023; Rambøll, 2018) er mindre målefejl i

dette samlede mål for fravær. Fraværet opgøres inden for kalenderår.

Udfaldsmål relateret til trivsel

I analyserne anvendes fire mål for trivsel, som alle stammer fra den nationale

trivselsmåling, der gennemføres årligt i folkeskoler. Social trivsel, oplevelse af

støtte og inspiration, self-efficacy og skoleglæde.

Social trivsel er et indeks, som består af 10 spørgsmål fra den nationale triv-

selsmåling om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klasse og

fællesskabet samt tryghed og mobning (Børne- og Undervisningsministeriet,

2016):

▪

Q1 Er du glad for din skole?

Q2 Er du glad for din klasse?

Q6 Føler du dig ensom?

Q7 Jeg føler, at jeg hører til på min skole.

Q8 Jeg kan godt lide pauserne i skolen.

Q20 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.

Q21 Andre elever accepterer mig, som jeg er.

Q23 Er du blevet mobbet i dette skoleår?

Q25 Er du bange for at blive til grin?

Q26 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

111

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Indekset beregnes som et gennemsnit af de 10 spørgsmål, som hver besvares

på en skala fra 1-5. Indekset er efterfølgende blevet standardiseret inden for

det enkelte år for at kunne gøre det sammenligneligt over tid.

Oplevelse af støtte- og inspirationsindeks, som består af syv spørgsmål fra

den nationale trivselsmåling om elevernes oplevelse af motivation og medbe-

stemmelse samt lærerens hjælp og støtte (Børne- og Undervisningsministe-

riet, 2016):

▪

Q4 Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt?

Q19 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere.

Q22 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen.

Q27 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal ar-

bejde med i klassen?

Q28 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen.

Q31 Er undervisningen kedelig?

Q32 Er undervisningen spændende?

▪

Ligesom indekset for social trivsel beregnes dette som et gennemsnit af de

syv spørgsmål, som standardiseres inden for det enkelte år.

Self-efficacy betyder, at man har troen på, at man kan sætte sig et mål og nå

det. Det måles ved to spørgsmål i trivselsmålingen. De er: ’Hvor tit kan du

finde en løsning på problemer, hvis du bare prøver hårdt nok?’ og ’Hvor tit kan

du klare det, du sætter dig for?’. Til hvert spørgsmål kan der svares på en

skala fra 1-5, og der tages et gennemsnit af de to spørgsmål, som efterføl-

gende er blevet standardiseret inden for det enkelte år for at kunne gøre det

sammenligneligt over tid.

Skoleglæde måles ved et enkelt spørgsmål: ’Er du glad for din skole?’, og det

er stærkt korreleret med MSLSS (Multidimensional Student Life Satisfaction

Scale), der måler barnets livstilfredshed (Andersen et al., 2015).

Udfaldsmål relateret til brugen af sundhedsydelser

Oplysninger om brugen af sundhedsydelser stammer fra Sygesikringsregiste-

ret, SSSY, fra Danmarks Statistik. Sygesikringsregisteret indeholder oplysnin-

ger om afregning af sygesikringsydelser mellem regionerne og ydere under

sygesikringen. Registret gør det muligt at analysere den enkeltes brug af for-

skellige sygesikringsydelser opgjort på de enkelte specialer eller ydertyper.

Ydelserne er kategoriseret efter specialer. Disse specialer refererer til en be-

stemt type af yder under sygesikringen. Det kan fx være alment praktiserende

112

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, optikere, kiropraktikere, psy-

kologer m.fl., som vi her omtaler som læger og andre specialister. Opdelingen i

de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er ind-

gået mellem ydergruppen og regionerne. I registeret er der én observation pr.

ydelse, en patient har modtaget, hvor en ydelse fx kan være en konsultation

hos den alment praktiserende læge, en urinprøve, en laboratorietest, et besøg

hos en psykiater osv.

I analyserne anvendes det samlede antal ydelser hos læger og specialister på

et år uanset speciale og ydertype. Derudover ser vi specifikt på antal ydelser

knyttet til psykiatri eller psykolog på et år. Det er ydelser under specialerne

’Psykiatri’, ’Børnepsykiatri’ og ’Psykologhjælp’ (specialerne 24, 26 og 63 i vari-

ablen SPEC2 i SSSY-registeret).

Kvalitativ metodebeskrivelse

Den kvalitative undersøgelse består af casebesøg i 10 kommuner. Det giver

bedre mulighed for at undersøge nuancer i kommunernes implementering,

herunder at identificere, hvad der kan hhv. understøtte og udfordre implemen-

teringen af lettere behandling og hvorfor.

Fem casebesøg er gennemført forud for survey-undersøgelsen (marts-april

2022) for at give inspiration til at udpege de mest relevante temaer til sur-

veyen. De sidste fem casebesøg er gennemført efter surveyen (september-

december 2022) for at give mulighed for en bedre fortolkning af survey-resul-

taterne.

Det kvalitative casestudie er gennemført som et komparativt casestudie, hvor

kommuner er udvalgt systematisk ud fra en forventning om at finde variation i

kommunernes implementering af lettere behandling.

I første caserunde valgte vi fem kommuner, som varierede, i forhold til om de

indgik i spor 1 eller 2, og hvor langt STUK vurderede, at kommunerne var i im-

plementeringen af lettere behandling. Hertil kom en kommune, som STUK vur-

derede havde en lovende praksis.

Kommuner til anden caserunde er også udvalgt systematisk, men med afsæt i

et skævt design, hvor der er variation i forhold til kommunestørrelse (og for-

ventet implementeringskapacitet), spor, samt hvorvidt kommunerne har valgt

manualbaserede indsatser, eller selv har udviklet en indsats. Alle tre dele for-

ventes at påvirke implementeringen. Kommunestørrelse kan påvirke PPR’s im-

plementeringskapacitet, spor giver en forskel i kommunernes erfaring med

indsatserne, og manualbaserede indsatser er færdigudviklede og kan umid-

delbart være lettere at implementere, mens selvudviklede indsatser kræver et

113

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

større indledende udviklingsarbejde. Bilagstabel 1.2 giver et overblik over kri-

terier for caseudvælgelsen.

Bilagstabel 1.2

Caserunde 1:

Oversigt over kriterier for caseudvælgelse

Spor 1

Spor 2

Lang implementering

Udfordringer i implementeringen

Kommune I

Kommune III

Kommune II

Kommune IV

+ en ekstra mønster-kommune: kommune V

Caserunde 2:

Spor 1

Spor 2

Manualbaseret indsats

Selvudviklet indsats

Kommune VI

Kommune VIII

Kommune VII

Kommune IX

Udvælgelsen af kommuner er anonymiseret i rapporten, og det er ikke muligt

at identificere enkeltpersoner. De udvalgte kommuner er imidlertid bekendt

med, hvem der har deltaget i interviewet.

Caseundersøgelsen er gennemført som en interviewundersøgelse. Der er i alt

gennemført interview med 67 personer fordelt på 42 interview i alt.

Bilagstabel 1.3 giver et overblik over antallet af interviewpersoner, som indgår

i undersøgelsen, fordelt på de to interviewrunder og baggrund.

Bilagstabel 1.3

Overblik over antal interviewpersoner

Interviewrunde I

Interviewrunde II

Antal interviewpersoner i

alt

Medarbejdere

Forældre

PPR-ledere

Projektledere

Samarbejdspartnere

Antal interviewpersoner

i alt

114

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Interview med samarbejdspartnere og forældre er gennemført som online- el-

ler telefoninterview, mens interview med PPR-ledere, medarbejdere og pro-

jektledere er gennemført som fysiske interview enten som gruppe eller enkelt-

interview. Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interview af

30-75 minutters varighed. Vi har udarbejdet forskellige interviewguides, der er

målrettet den konkrete type interviewperson, og som tematisk centreres om-

kring temaerne i de faglige anbefalinger, herunder de udfordringer og mulig-

heder, som interviewpersonerne oplever ved lettere behandling. Analytisk har

vi også været åbne for andre vinkler og perspektiver end de temaer, der er

opstillet på baggrund af forandringsteorien.

Interviewene er efterfølgende transskriberet og kodet i NVivo på baggrund af

en kodebog (Bilag 3), som bygger på interviewguiderne. Kodebogen er udvik-

let ved at kombinere induktive og deduktive analysestrategier (Bjørnholt & Ja-

kobsen, 2020). Det gør det muligt at foretage systematiske analyser på tværs

af alle interviewene og besvare undersøgelsesspørgsmålene.

Citater anvendes til at give eksemplificeringer og forklaringer på fund i undersø-

gelsens kvantitative del og er udvalgt for at være typiske eller særlig sigende

for de undersøgte forhold. Desuden giver interviewundersøgelsen også i nogle

tilfælde anledning til mere selvstændige analyser, som ikke undersøges i den

kvantitative undersøgelse. Det gør sig alene gældende, hvis der er tale om be-

tragtninger på tværs af interviewene. Citaterne er således som udgangspunkt

valgt som repræsentation for mere generelle pointer, der fremgår på tværs af

interviewene. I nogle tilfælde vil citaterne også fungere som eksemplificering af

få eller enkelte interviewpersoner – dette vil i så fald være angivet.

Datakilder i omkostningsanalysen

Omkostningsanalysen er baseret på følgende datakilder:

▪

Kommunernes logbøger

Kommunernes statusrapporter

Kommunernes puljeregnskaber.

Logbogsdata

Fra kommunernes logbøger har vi til analysen anvendt kommunernes svar på

deres timeforbrug på det enkelte barns forløb opdelt på:

▪

Forberedelse af samtaler og aktiviteter (inklusive koordinering med andre

medarbejdere både internt i PPR og socialforvaltning, psykiatri mv.)

Alle samtaler med aktører i sagen (fx barnet, forældrene, lærere mv.)

Alle aktiviteter i skolen

▪

115

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

▪

Efterbehandling af samtaler, møder, aktiviteter mv. (inklusive koordinering

med andre medarbejdere både internt i PPR og socialforvaltning, psykiatri

mv.).

Vi har i omkostningsanalysen taget udgangspunkt i kommunens afsluttende

logbøger. Vi har dog af hensyn til konsistens i analyserne af logbogsdata taget

afsæt i det samme datasæt, som er benyttet i resultatanalysen, dvs. et data-

sæt bestående af de børn/unge, hvor der er en fuld eller delvist udfyldt logbog

både ved behandlingens start og slutning. Det er i alt 1.035 børn og unge.

Når vi sammenholder det antal børn/unge/familier, som kommunerne i deres

statusrapporter oplyser som modtagere af en indsats, med det antal forløb,

der fremgår af antallet af logbogsregistreringer, er der for størstedelen af

kommunerne stor forskel.

Enkelte kommuner har slet ingen logbogsdata, mens det for de øvrige kommu-

ner gælder, at der i gennemsnit kun er logbogsdata for knap halvdelen (47 %) af

de forløb, der er opgjort i kommunens statusrapport, svingende fra 4 til 100 %.

En del af forskellen kan henføres til, at statusrapporterne opgør antal børn, der

har

modtaget

en indsats, mens logbogsdata opgør antal børn, der har

gen-

nemført

en indsats. En del af de børn, der har modtaget en indsats, kan altså

senere være blevet henvist til en anden indsats, hvorfor de ikke optræder i

logbogsdata. Det vurderes dog langt fra at udgøre hele forskellen.

Selvom logbogsdataene således allerede er begrænsede, har vi været nødt til

derudover at frasortere data fra en række kommuner, hvor det ikke er muligt

at afgøre, om det oplyste timetal dækker over det timeforbrug, der er anvendt

til et gruppeforløb, eller om timetallet er udtryk for timeforbruget anvendt på

et gruppeforløb delt med antal personer i gruppen.

Statusrapporter og puljeregnskaber

Der er nogle enkelte statusrapporter, hvor det er svært at afgøre, hvilket antal

der skal anvendes i opgørelsen. Vi har i to tilfælde fravalgt at benytte kommu-

nens statusrapport i analysens datagrundlag grundet væsentlig tvivl i fortolk-

ningen. Derudover er der i de tilfælde, hvor der oplyses både et antal børn, et

antal familier (nogle gange et antal personer inkl. søskende, hvis forældre har

modtaget en indsats), eller et antal klasser eller klasseteams kan have modta-

get en indsats.

Datagrundlaget indeholder de udgifter, kommunerne har oplyst i regnskabet

(tabel 3 i puljeregnskaberne). Her er der data fra 37 kommuner.

116

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Omregning fra timeforbrug til kronebeløb

De medarbejdere, som varetager den lettere behandling i PPR, kan have varie-

rende uddannelsesmæssig baggrund, men det vil ofte være en psykolog. I

omkostningsvurderingen antages behandlerne derfor at være aflønnet som

psykolog i en kommune, hvilket svarer til en effektiv timesats på 429 kr.

Den effektive timesats er beregnet ved brug af en gennemsnitlig årsløn for en

psykolog i kommune ved KRL (KRL, 2023), hvorved der er antaget en årsløn

på 608.100 kr. (løn i alt, dvs. inkl. pension mv.), hvilket giver en effektiv gen-

nemsnitlig timesats på 608.100 kr./1.418 timer = 429 kr.

Arbejdskraft har omkostninger, som ikke omfatter lønninger, fx udgifter til an-

sættelse, medarbejderadministration, kontorplads, it mv. Disse omkostninger

inkluderes i beregningen ved at lægge et overhead på lønomkostningen. Løn-

omkostningerne tillægges et standardoverhead på 20 % som anbefalet i So-

cial- og Boligstyrelsens omkostningsmodel. Derudover foretages også en be-

regning, hvor der tillægges et overhead på 70 % for at illustrere beregninger-

nes følsomhed over for den anvendte overhead-sats.

Omregningen fra timer til kroner bliver derfor timeforbrug*429*1,2 for 20 %

overhead og timeforbrug*429*1,7 for 70 % overhead.

117

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 2 Supplerende figurer og tabeller

Dette bilag indeholder supplerende figurer og tabeller til rapportens analyser.

Bilagsfigur 2.1

Gennemsnit.

Vidensbasering

Anm.: ’Hvordan vil du karakterisere den lettere behandling, I tilbyder i jeres kommune?’: ’Forskning har vist, at tilbuddene

er særlig virkningsfulde over for børn og unge i psykisk mistrivsel’, ’Vi har klare beskrivelser (eksempelvis en ma-

nual eller en forløbsbeskrivelse) af målgruppe, metode samt af de problemstillinger og behov, de lettere behand-

lingstilbud kan imødekomme’. n(Spor 1) = 104. n(Spor 2) = 87. * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

118

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilagsfigur 2.2

Vurdering af, hvilken rolle PPR

har

fordelt på

medarbejdergrupper

Gennemsnit.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i, at PPR har følgende roller i din kommune?’; ’En rådgivende rolle’, ’En udredende rolle’, ’En

behandlende rolle’.

n (Rådgivende) = 494. n(Udredende) = 493. n(Behandlende) = 488. n(Ledere) = 44. n(Medarbejdere aktiv del) =

162. n(Medarbejdere ikke aktiv del) = 328. Statistisk signifikant forskel i vurdering af PPR som havende en be-

handlende rolle mellem medarbejdere, som har hhv. en aktiv og ikke aktiv rolle i projektet (p = 0,0001), samt mel-

lem ledere og projektledere og medarbejdere, som ikke har en aktiv rolle i projektet (p = 0,0000).

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

119

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilagsfigur 2.3

Vurdering af, hvilken rolle PPR

bør

have, fordelt på

medarbejdergrupper

Gennemsnit.

Anm.: ’Hvor enig/uenig er du i, at PPR bør have følgende roller i din kommune?’; ’En rådgivende rolle’, ’En udredende

rolle’, ’En behandlende rolle’.

n(Rådgivende) = 494. n(Udredende) = 493. n(Behandlende) = 488. n(Ledere) = 44. n(Medarbejdere aktiv del) =

162. n(Medarbejdere ikke aktiv del) = 328.

Kilde:

VIVE på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til PPR-medarbejdere og -ledere.

120

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilagsfigur 2.4

Kommunernes indsatser: gruppe- eller individindsatser

Individuelt orienteret

indsats

Gruppeorienteret

indsats

Klasserettet indsat

Kilde:

VIVEs kodning af kommunernes statusrapporter.

Bilagstabel 2.1

PPR’s rolle i behandlingen

I hvilken grad vurderer du, at det ville hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel, hvis PPR havde en

mere aktiv rolle i deres behandling (og der fulgte ressourcer med til denne opgave)?

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

0,20 %

1,21 %

16,60 %

39,68 %

39,47%

2,83 %

494

Anm.: Tabellen viser fordelingen af besvarelser på spørgsmålet ’I hvilken grad vurderer du, at det ville hjælpe børn og unge i

psykisk mistrivsel, hvis PPR havde en mere aktiv rolle i deres behandling (og der fulgte ressourcer med til denne op-

gave)?’ fra spørgeskemaundersøgelsen til PPR-medarbejdere og -ledere.

Kilde:

VIVE.

121

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilagstabel 2.2

Gennemsnit på udfaldsmål i 2020

Alle børn og unge, som

modtager et lettere be-

handlingsforløb

Gns.

Stan-

dardafvi-

gelse

Børn og unge med op-

startsdato i 2021 eller

2022

Gns.

Stan-

dardaf-

vigelse

Sammenligningselever

Gns.

Stan-

dard-

afvi-

gelse

Social trivsel,

2020

Oplevelse af

støtte og in-

spiration,

2020

Self-efficacy,

2020

Glæde ved

skolen, 2020

Antal fraværs-

dage, 2020

Antal ydelser

relateret til

psykiatri eller

psykolog,

2020

Antal ydelser

hos almen- og

specialprakti-

serende læ-

ger, 2020

3,85

0,72

624

3,84

0,76

332

4,09

0,63

129.511

3,24

0,68

625

3,23

0,67

333

3,22

0,69

129.410

3,61

0,69

610

3,66

0,67

329

3,81

0,69

126.643

3,97

0,90

620

3,97

0,93

332

4,04

0,88

129.263

13,38

14,95

1.529

12,03

13,36

793

9,70

11,17

277.670

0,11

1,98

1.685

0,15

2,64

839

0,05

0,87

369.450

8,01

9,91

1.685

8,00

9,22

839

7,11

8,02

369.450

Anm.: Social trivsel, oplevelse af støtte og inspiration, self-efficacy og glæde ved skolen måles alle fire på en skala fra 1-5, hvor

5 er det mest positive.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

122

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilagstabel 2.3

Virkning af lettere behandling i PPR

Modtaget behandlingsforløb i 2021

eller 2022

Antal ydelser knyttet til psykiatri eller psy-

kolog

Antal ydelser hos almen- og specialprakti-

serende læger

Antal fraværsdage i kalenderåret

-0,062

***

(0,022)

-1,416

(0,780)

3,347

(1,348)

-0,160

(0,065)

-0,064

(0,056)

-0,093

(0,067)

-0,005

(0,067)

Antal observati-

oner

112.733

93.109

82.169

Social trivsel, standardiseret

20.977

Støtte og inspiration, standardiseret

20.724

Self-efficacy, standardiseret

45.038

88.047

Skoleglæde, standardiseret

Anm.: Standardfejl i parenteser. *p<0,1, **p<0,01, ***p<0,01. Analyserne af antal ydelser knyttet til psykiatri eller psykolog,

antal ydelser hos almen- og specialpraktiserende læger samt antal fraværsdage er alene baseret på børn og unge, der

har modtaget et lettere behandlingsforløb med opstart i 2021.

Kilde:

VIVE på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

123

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 3 Logbog

Opstartsskema

Spørgsmål

Beskrivelse

Svar

Dette er første udfyldning af logbogen i for-

bindelse med den eksterne evaluering af 'En

styrket indsats i PPR', der foretages af VIVE,

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

(Kun gyldige e-mailadresser godtages).

(Kun cpr-nr. med rigtig form godtages).

(Kun dato med rigtig form godtages – kan af-

krydses på kalender).

Svarskala: fra slet ikke til i meget høj grad.

Hvad er din e-mailadresse?

Tast barnets cpr-nr. ind: DDMMÅÅ-xxxx.

Noter dato for opstart af det samlede behand-

lingstilbud (fx 10-10-2021).

I hvilken grad ligger følgende udfordringer til

grund for at tilbyde det samlede behandlingstil-

bud?

Hyperaktivitet/uopmærksomhed

Emotionelle problemer

Adfærdsproblemer

Problemer i forhold til jævnaldrende

Sociale problemer

Hvordan vurderer du barnets udfordringer?

Er i psykisk mistrivsel (laveste grad af udfor-

dringer inden for målgruppen).

Er i risiko for at udvikle psykiske lidelser

(midterste grad af udfordringer inden for mål-

gruppen).

Har symptomer på psykiske lidelser (højeste

grad af udfordringer inden for målgruppen).

I hvilken grad er det en del af formålet med det

samlede behandlingstilbud til barnet/den unge

...

... at styrke lærere og pædagogers kompetencer

til at understøtte barnet/den unges trivsel?

... at styrke forældrenes kompetencer til at un-

derstøtte barnet/den unges trivsel?

Hvilket alternativt behandlingstilbud vurderer

du, at barnet/den unge ville have modtaget, hvis

kommunen ikke havde et tilbud om lettere be-

handling i regi af PPR (som en del af ’En styrket

indsats i PPR’)?

Svarskala: fra slet ikke til i meget høj grad.

Ingen behandling.

Et mere omfattende behandlingstilbud end

det, barnet/den unge nu tilbydes.

Et mindre omfattende behandlingstilbud end

det, barnet/den unge nu tilbydes.

Andet: [tekstboks]

Eventuel uddybning af dit svar.

Hvordan vil du beskrive de konkrete indsatser til

lettere behandling, som forventes at indgå i det

samlede behandlingstilbud til barnet/den unge?

Samtaler med barnet/den unge alene

Samtaler med forældre alene

Svarskala: fra slet ikke til i meget høj grad.

+ mulighed for at skrive andet.

124

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Opstartsskema

Samtaler, hvor både barnet/den unge og foræl-

drene deltager

Besøg i hjemmet

Aktivitet på institution (daginstitution/skole/ung-

domsuddannelse)

Andet

Beskrivelse

De følgende to spørgsmål besvares sammen

med barnet/den unge.

Forestil dig en stige. Trin 0 betyder 'Det værst

mulige liv' for dig, og trin 10 betyder 'Det bedst

mulige liv' for dig. Hvor på stigen synes du selv,

du er for tiden?

Føler du dig ofte ensom?

Skala fra 0-10.

Ja, meget ofte

Ja, ofte

Af og til

Nej, sjældent

Nej, aldrig

TAK FOR DINE SVAR

Afslutningsskema

Beskrivelse

Dette er den afsluttende udfyldning af logbo-

gen i forbindelse med den eksterne evalue-

ring af 'En styrket indsats i PPR', der foreta-

ges af VIVE, Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

(Kun gyldige e-mailadresser godtages).

(Kun cpr-nr. med rigtig form godtages).

(Kun dato med rigtig form godtages – kan af-

krydses på kalender).

Udfordringerne er af mindre karakter nu/må-

lene er indfriet.

Barnet/den unge flyttes til et andet behand-

lingstilbud uden for PPR.

Barnet/den unge eller vedkommendes foræl-

dre har valgt at afbryde deltagelsen i det

samlede behandlingstilbud i PPR.

Kommunens projektperiode er afsluttet.

Kommunens projektperiode er afsluttet, men

det samlede behandlingstilbud i regi af PPR

fortsætter for barnet/den unge.

Andet [tekstfelt]

[

Kun hvis spg. 5 = 5 (afsluttet, men fortsæt-

ter)

]

Fri tekst

[

Kun hvis spg. 5 = 5 (afsluttet, men fortsæt-

ter)

]

Fri tekst

Hvad er det næste skridt for barnet/den unge?

[

Kun hvis spg. 5 = 2 (andet tilbud)

]

Hvad er din e-mailadresse?

Tast barnets cpr-nr. ind: DDMMÅÅ-xxxx.

Noter dato for afslutning af det samlede be-

handlingstilbud (fx 10-10-2021).

Hvad er årsagen til, at det samlede behand-

lingstilbud er afsluttet?

Hvor mange aktiviteter (fx samtaler, besøg i

hjemmet mv.) forventer I, at der skal gennemfø-

res, før det samlede behandlingstilbud til bar-

net/den unge forventes at være fuldført? (Skriv

ca. antal)

Hvilken varighed forventer I for det resterende

forløb? Skriv ca. antal uger.

125

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Opstartsskema

Der er planlagt nogle få opfølgende møder.

Der er planlagt understøttende indsatser (fx i

klasser) i samarbejde med skolen.

Barnet/den unge er visiteret til psykiatrien.

Barnet/den unge er visiteret til et andet be-

handlingstilbud eller forløb i kommunen.

Andet [tekstfelt]

Hvordan vurderer du barnets udfordringer?

Er i psykisk mistrivsel (laveste grad af udfor-

dringer inden for målgruppen).

Er i risiko for at udvikle psykiske lidelser

(midterste grad af udfordringer inden for mål-

gruppen).

Har symptomer på psykiske lidelser (højeste

grad af udfordringer inden for målgruppen).

Skala fra 0-10

Hvor godt vurderer du, at det samlede behand-

lingstilbud har hjulpet barnet/den unge med de

udfordringer, han eller hun har?

I hvilken grad har følgende aktører deltaget som

en aktiv del af det samlede behandlingstilbud,

som barnet/den unge har modtaget i regi af PPR

(fx om aktørerne har deltaget i samtaler eller ak-

tiviteter, som indgik i behandlingstilbuddet)?

Lærer og/eller pædagoger

Barnets/den unges forældre

Barnets/den unges klassekammerater eller an-

dre børn/unge

I hvilken grad oplever du, at det samlede be-

handlingstilbud har styrket følgende aktørers

kompetencer til at understøtte barnet/den un-

ges trivsel?

Lærere og/eller pædagoger

Forældre

Hvor mange timer har du og dine kollegaer brugt

på følgende aktiviteter? (Angiv venligst antal ti-

mer, fx 0,5, 2 eller 7)

Forberedelse af samtaler og aktiviteter (inklu-

sive koordinering med andre medarbejdere

både internt i PPR og socialforvaltning, psykiatri

mv.): Angiv ca. antal timer.

Alle samtaler med aktører i sagen (fx barnet,

forældrene, lærere mv.): Angiv ca. antal timer.

Alle aktiviteter i skolen: Angiv ca. antal timer.

Efterbehandling af samtaler, møder, aktiviteter

mv. (inklusive koordinering med andre medar-

bejdere både internt i PPR og socialforvaltning,

psykiatri mv.): Angiv ca. antal timer.

Beskrivelse

Forestil dig en stige. Trin 0 betyder 'Det værst

mulige liv' for dig, og trin 10 betyder 'Det bedst

Svarskala: fra slet ikke til i meget høj grad.

Fri tekst ved hver.

De følgende to spørgsmål besvares sammen

med barnet/den unge.

Skala fra 0-10

126

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Opstartsskema

mulige liv' for dig. Hvor på stigen synes du selv,

du er for tiden?

Føler du dig ofte ensom?

Ja, meget ofte

Ja, ofte

Af og til,

Nej, sjældent

Nej, aldrig

TAK FOR DIT SVAR

127

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 4 Spørgeskema

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

SPØRGSMÅL

SVARKATEGORIER

PPR-medarbejder

PPR-leder

Projektleder

Andet skriv

Nej

Hvilken af de angivne stillingsbetegnelser passer bedst på dig?

Arbejder du med rådgivning, udredning eller behandling af børn/unge i al-

deren 6-18 år, som er i psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk

lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse?

(hvis du er leder af medarbejdere, der arbejder med målgruppen, skal du

også svare ’ja’)

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund/ansættelse?

Psykolog

Socialrådgiver

Lærer

pædagog

Andet skriv

[Årstal]

(drop down)

[Antal år]

Jeg er leder af PPR.

Jeg er projektleder

af projektet.

Jeg er en aktiv del

af projektet (fx del-

taget som sagsbe-

handler, psykolog,

pædagog m.m.).

Jeg er ikke en del

af projektet, men

kender det.

Jeg kender ikke til

projektet.

Timer

(drop down)

Nej

Ved ikke

I hvilket år er du født?

Hvor mange år har du været i din nuværende stilling?

Hvor mange år har du været ansat i PPR?

Hvad er din rolle i lettere behandlingstilbud under ’En styrket indsats i

PPR’?

Spring: besvares kun, hvis de har svaret 2- 3 i spm. 7.

Hvor mange timer om ugen bruger du ca. på projektet?

Spring: besvares kun, hvis de har svaret 2-3 i spm. 7

Er der afsat et præcist antal timer, du kan/skal bruge på projektet?

Vurdering af lettere behandling

I de følgende spørgsmål skal du vurdere den/de tilbud til børn og unge, som I som kommune har valgt

at arbejde med inden for projektet ’En styrket indsats i PPR’. Du bedes vurdere jeres lettere behand-

lingstilbud) samlet set.

Besvares af PPR-ledere og -medarbejdere, som har deltaget i implementeringen.

SPØRGSMÅL

I hvilken grad er du enig/uenig i følgende udsagn

Lettere behandling er tilbud, som…

SVARKATEGORIER

1: Slet ikke

128

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

har manglet i kommunens samlede tilbudsvifte.

passer godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte i forhold til at dække

behovene blandt 6-18-årige børn og unge i eller med risiko for at udvikle

psykisk mistrivsel.

giver en lettere indgang til PPR for de fagprofessionelle.

giver en lettere indgang til PPR.

giver mulighed for at tilbyde en tidlig indsats til børn og unge i eller med

symptomer på psykisk mistrivsel.

er ikke et tilbud, som jeg synes, vi skal tilbyde børn og unge i regi af PPR.

sikrer et tæt samarbejde på tværs af relevante fagprofessionelle.

Sikrer et fagligt bedre samarbejde med ledelsen.

I hvilken grad har ledelsen (fx PPR-ledere og/eller projektledere)

præsenteret jer for en klar vision for, hvad formålet er med lettere be-

handlingstilbud.

præsenteret en klar handleplan for, hvordan I skal gennemføre lettere

behandlingstilbud.

talt med dig om (på en klar måde), hvad din rolle er i lettere behandlings-

tilbud.

Tydeliggjort, hvorfor det er nødvendigt med lettere behandlingstilbud.

Hvordan oplever du, efterspørgslen efter lettere behandling har været?

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Der er ALT for

mange børn/unge i

forhold til antallet

af indsatser, vi kan

tilbyde.

2: Der er for mange

børn/unge i forhold

til antallet af indsat-

ser, vi kan tilbyde.

3: Der er hverken

for få eller for

mange børn/unge i

forhold til antallet

af indsatser, vi kan

tilbyde.

4: Der er for få

børn/unge i forhold

til antallet af indsat-

ser, vi kan tilbyde.

5: Der er ALT for få

børn/unge i forhold

til antallet af indsat-

ser, vi kan tilbyde.

6: Ved ikke.

Implementering af lettere behandlingstilbud

De næste spørgsmål handler om, hvordan I implementerer lettere behandlingsindsatser.

Besvares af PPR-ledere og -medarbejdere, som har deltaget i implementeringen

SPØRGSMÅL

Hvordan får I typisk kontakt til de børn/unge, der er relevante for en let-

tere behandling?

Det er typisk forældre, der henvender sig direkte til PPR pr. mail/telefon,

fordi de er bekymret for deres barn.

Det er typisk skolen eller andre institutioner.

SVARKATEGORIER

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

129

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

Børnene/de unge henvises ofte fra andre medarbejdere i den kommunale

forvaltning.

Hvordan får I typisk kontakt til de børn/unge, der er relevante for lettere

behandlingstilbud? Vi får typisk kontakt med børnene/de unge på bag-

grund af…

…forældre, som er bekymrede for deres barn.

Fagpersoner (fx lærere, pædagoger eller kontaktpersoner), der henven-

der sig om børn/unge, som de er bekymrede for.

Børnene selv.

Øvrige medarbejdere i den kommunale forvaltning, fx familierådgivere el-

ler fraværskoordinatorer.

Har I gjort følgende for at udbrede kendskab til lettere behandling:

Vi uddeler flyers/foldere, holder oplæg el. lignende på skoler og andre in-

stitutioner for at sikre kendskab til PPR’s lettere behandling.

Vi rådgiver fagpersoner (fx lærer, pædagoger, sundhedsplejersker) på

skoler eller andre institutioner for at understøtte dem i at opdage tidlige

tegn på psykisk mistrivsel blandt børn og unge.

Hvordan vurderer du/I i PPR, om et barn skal tilbydes en lettere behand-

ling? På baggrund af…

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

(Hvis du ikke er involveret i eller ikke ved, hvad der ligger til grund for be-

slutninger om lettere behandlingsindsatser, skal du svare ’ved ikke’)

validerede screeningsværktøjer (fx SDQ).

en indledende dialog med barnet/den unge.

En indledende dialog med forældre/værge.

En indledende dialog med skole eller anden institution i barnet/den unges

nærmiljø.

En orientering i vurderinger af barnet/den unge fra almen praktiserende

læge, børne- og ungdomspsykiatrien eller andre fagpersoner.

møder i medarbejdergruppen.

Hvordan vil du karakterisere den lettere behandling, I tilbyder i jeres kom-

mune:

forskning har vist, at tilbuddene er særlig virkningsfulde over for børn og

unge i psykisk mistrivsel.

Vi har klare beskrivelser (eksempelvis en manual eller en forløbsbeskri-

velse) af målgruppe, metode samt af de problemstillinger og behov, de

lettere behandlingsindsatser kan imødekomme.

Børnenes og de unges forældre/værge indgår i tilbuddet (fx via samtaler,

rådgivning eller konkrete aktiviteter).

Børnenes og de unges skole eller andre institutioner indgår i tilbuddet (fx

via samtaler, rådgivning eller konkrete aktiviteter).

Børnenes og de unges kammerater (klassekammerater eller andre) indgår

i tilbuddet (fx via gruppebaserede forløb eller konkrete fælles aktiviteter).

Har du i forbindelse med den lettere behandling opstillet konkrete indivi-

duelle mål for det enkelte barn/ung

Sammen med barnet/den unge.

Sammen med barnets/den unges forældre/værge.

Jeg har selv opstillet individuelle mål for det enkelte barn/ung.

I hvilken grad indsamler du systematiske (løbende) og nedskrevne data

som led i opfølgning på det enkelte barn/den unges udvikling i forbin-

delse med lettere behandling? Vi indsamler systematisk data om det en-

kelte barn fra

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

130

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

screeningsværktøjer (fx SDQ).

samtaler eller survey med skoler eller andre institutioner i barnet/den un-

ges nærmiljø.

samtaler eller survey med barnet/den unges forældre/værge.

Observationer af børnene/de unge i deres dagligdag, fx i klassen eller i

familien.

Andre datakilder.

I hvilken grad bruger du systematiske og nedskrevne data:

Til at vurdere eller justere indsatser/tilbud til det enkelte barn/den unge.

Som grundlag for en dialog med det enkelte barn/den unges foræl-

dre/værge.

Som grundlag for en dialog med fagpersoner i barnet/den unges nærmiljø

(fx lærere, pædagoger, kontaktpersoner mv.).

Som grundlag for en dialog med dine kollegaer.

Som grundlag for en dialog med din leder.

Hvordan oplever du samarbejdet med andre fagpersoner omkring lettere

behandling:

Jeg samarbejder og koordinerer den lettere behandling for det enkelte

barn/den unge med relevante fagprofessionelle i barnet/den unges net-

værk (fx lærere, pædagoger, kontaktpersoner mv.) for at sikre, at den let-

tere behandling integreres i barnets/den unges omgivende miljø og har

den ønskede virkning.

Der er i forbindelse med den lettere behandling tydelige procedurer for

samarbejdet på tværs af fagområder i kommunen (fx procedurer i forhold

til opsporing, systematisk overførsel af viden mellem fagprofessionelle

mv.).

Har du i forbindelse med lettere behandling

modtaget kompetenceudvikling målrettet lettere behandlingsindsatser (fx

kurser eller sidemandsoplæring)?

læst om særlige metoder/indsatser?

deltaget i fælles læringsforum, hvor vi sparrer med hinanden?

manglet viden om indsatsen/indsatserne?

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

Spørgsmål til PPR-ledere

SPØRGSMÅL

Hvad var årsagen til, at I valgte den/de lettere behandlingstilbud, som I har valgt

i jeres kommune:

Vi havde allerede gode erfaringer med tilbuddet eller lignende tilbud fra tidligere

arbejde.

Indsatsen ligger i forlængelse af vores øvrige tilbud i kommunen.

Indsatsen dækker et udtalt behov blandt børn og unge i vores kommune.

Vi blev inspireret af inspirationsoversigten (’Metoder til implementering af lettere

behandling’), ’vidensdeklarationen til vurdering af viden om indsatser på social-

området’ eller anden forskning, der viser, hvad der virker for børn og unge i psy-

kisk mistrivsel.

I hvilken grad har du

Præsenteret dine medarbejdere for en klar vision for, hvad formålet er med let-

tere behandlingstilbud?

Præsenteret en klar handleplan for, hvordan medarbejderne skal gennemføre

lettere behandlingstilbud?

SVARKATEGORIER

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

131

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

Talt med dine medarbejdere om, hvad deres rolle er i lettere behandlingstilbud?

Tydeliggjort over for medarbejderne, hvorfor det er nødvendigt med lettere be-

handlingstilbud?

Generel oplevelse af PPR

6: Ved ikke

De følgende spørgsmål handler om din generelle vurdering af PPR i din kommune.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere

SPØRGSMÅL

I hvilken grad oplever du

at vi i PPR gør en afgørende forskel for børn/unge i psykisk mistrivsel.

at vi har tidlige og forebyggende tilbud i PPR, der hjælper børn, inden de-

res problemer bliver så store, at de skal håndteres af psykiatrien.

at forældre og skoler ved, hvordan de skal få fat på os i PPR.

at skolerne er gode til at opdage tidlige tegn på børn/unge i psykisk mis-

trivsel.

at hjælp til børn/unge i psykisk mistrivsel tilpasses den enkelte

unge/barns behov og udfordringer.

Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om udfordringer/muligheder i din

kommunes tilbud til børn og unge (6-18-årige) i eller med risiko for at ud-

vikle psykisk mistrivsel:

Vi mangler de faglige kompetencer til fuldt ud at kunne løfte opgaven.

Der er for lang ventetid på tilbud til børn og unge i eller med fare for at

udvikle psykisk mistrivsel.

Kommunes tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel matcher de udfor-

dringer, som børn og unge i kommunen har.

Samarbejdet mellem PPR, skoler og uddannelsesinstitutioner er mangel-

fuldt og/eller udfordrende.

Hvor enig/uenig er du i, at PPR har følgende roller i din kommune?

En rådgivende rolle.

En udredende rolle.

En behandlende rolle.

SVARKATEGORIER

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Helt uenig

2: Overvejende

uenig

3: Hverken uenig

eller enig

4: Overvejende enig

5: Helt enig

6: Ved ikke

1: Helt uenig

2: Overvejende

uenig

3: Hverken uenig

eller enig

4: Overvejende enig

5: Helt enig

6: Ved ikke

1: Helt uenig

2: Overvejende

uenig

3: Hverken uenig

eller enig

4: Overvejende enig

5: Helt enig

6: Ved ikke

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

Hvor enig/uenig er du i, at PPR

bør

have følgende roller i din kommune?

En rådgivende rolle.

En udredende rolle.

En behandlende rolle.

I hvilken grad vurderer du, at det ville hjælpe børn og unge i psykisk mis-

trivsel, hvis PPR havde en mere aktiv rolle i behandlingen (hvis der fulgte

ressourcer med)?

Faglig trivsel og motivation

132

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Baggrundsoplysninger

Vi spørger først til din baggrund. Oplysninger bruges alene til analyse og er ikke tilgængelige for an-

dre end forskerne bag undersøgelsen.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

De følgende spørgsmål handler om din faglige trivsel og motivation.

Besvares af alle PPR-ledere og -medarbejdere.

SPØRGSMÅL

Hvordan vil du generelt beskrive dit arbejde:

Jeg nyder i høj grad mit daglige arbejde.

Mit arbejde er meget spændende.

En ret stor del af mine arbejdsopgaver er kedelige.

Jeg kan godt lide at udføre de fleste af mine arbejdsopgaver.

SVARKATEGORIER

1: Slet ikke

2: I lav grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I allerhøjeste

grad

6: Ved ikke

1: Helt uenig

2: Overvejende

uenig

3: Hverken uenig

eller enig

4: Overvejende enig

5: Helt enig

Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn:

Takket være mine ressourcer er jeg i stand til at håndtere uforudsete si-

tuationer i mit arbejde.

Hvis jeg har problemer på arbejdet, kan jeg normalt finde på noget at

gøre ved det.

Mine hidtidige erfaringer med mit arbejde har forberedt mig godt til min

arbejdsmæssige fremtid.

Jeg opnår de mål, som jeg har sat mig for i mit arbejde.

Jeg føler mig rustet til at indfri de fleste krav i mit arbejde.

MANGE TAK FOR DIN TID OG HJÆLP

Har du nogle kommentarer, er du velkommen til at skrive dem her.

Fritekstboks

133

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 5 Interviewguide

Eksempel: PPR-medarbejdere interviewrunde 1

Jeg/vi kommer fra VIVE. Mit navn er …

Fortrolighed: Hele interviewmaterialet vil blive behandlet fortroligt, og kommu-

nens navn og navnene på de interviewede vil intet sted komme til at fremgå i

VIVEs formidling af analyseresultaterne.

Optagelse: Vi vil gerne have lov til at optage interviewet (starte optagelse).

Temaer

Spørgsmål til informanten

Opfølgende spørgsmål og tanker om

spørgsmålet

Baggrundsinformation

Vil du/I ikke starte med at præ-

sentere dig/jer selv og lidt om je-

res stilling og din/jeres rolle i/til

PPR?

Kender du/I satspuljeinitiativet ’En

styrket indsats 2019-2022’?

Kan du/I fortælle om jeres forstå-

else af ’lettere’ behandling?

Navn, baggrund, funktion, ansat i stil-

ling hvor længe?

Implementering

generelt

Hvad har din rolle været i projek-

tet?

Kan du/I fortælle lidt om [navn på

kommunens indsats]?

Kan du beskrive jeres arbejde

med projektet ’lettere behandling i

PPR?

Hvad fungerer hhv. godt og min-

dre godt?

Hvordan adskiller det sig fra den

måde, som I tidligere har arbejdet

på?

Er det ”ny” målgruppe?

Hvad gør I?

Hvorfor arbejder I med den indsats?

Er I stødt på særlige udfordringer/mu-

ligheder undervejs?

Hvad er de største muligheder og barri-

erer:

Ledelse

Barnets omgivende miljø:

Familien

Skolen

Samarbejde

Viden og kompetencer

Hvilke styrker og svagheder oplever

du?

Har det gjort en forskel for

de lettere behandlingsindsatser?

måden, I arbejder med indsatser på?

børnene/de unge?

forældrene i forhold til tryghed fx?

jeres samarbejdspartnere?

Forventede konse-

kvenser/resultater på

kort sigt

Oplever du/I, at lettere behandling

i PPR har gjort en forskel?

Oplever du/I, at PPR er blevet

styrket (og hvad betyder det?)?

Hvorfor/hvorfor ikke/hvordan?

De 6 faglige anbefalin-

ger:

134

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Overordnet

Hvordan er planlægning af be-

handlingsforløb/indsatser for

børn/unge blevet anderledes efter

lettere behandling i PPR?

Kender du/I de faglige anbefalin-

ger vedr. udvikling og implemen-

tering af lettere behandling i PPR?

Hvordan oplever du anbefalin-

gerne? Er der nogle, der er lettere

at implementere end andre?

Hvad synes du fungerer hhv. godt/min-

dre godt?

Hvordan varierer de i forhold til jeres

tidligere praksis?

��

(her er tale om de 6 råd til lettere be-

handling, planlægning af det, samar-

bejde, inddragelse af familie og skole

mv.).

1. Den samlede til-

budsvifte

Hvordan passer lettere behand-

ling i PPR sammen med de øvrige

tilbud i kommunen?

(i forhold til om tilbuddene er

dækkende for målgruppens be-

hov)

Kender du indsatstrappen?

Oplever du/I, at der er sammenhæng

mellem tilbuddene?

Hvad tænker du om det?

(Hvis fx ikke der er en samlet vifte, kan

man antage, at det tænkes som hæm-

mende for arbejdet)

Har I et overblik over den samlede til-

budsvifte, og hvor der evt. mangler til-

bud/indsatser?

2. Indgang til PPR og

faglig vurdering som

adgang til lettere be-

handling

Hvordan vurderer du mulighe-

derne for at få adgang til PPR?

Har det ændret sig med arbejdet

om indgang til PPR?

Har I gjort noget særligt for at un-

derstøtte den del?

Hvordan har du/I oplevet proces-

sen med visitation af børn/ unge i

’lettere behandling i PPR’?

Hvordan oplever du visitation af

børn/unge i PPR?

Har det ændret sig efter arbejdet

med anbefalingerne/’lettere be-

handling i PPR’?

Systematisk, faglig, smidig ind-

gang?

Oplever du, at I og jeres samar-

bejdspartnere er blevet bedre til

at identificere tegn på mistrivsel

tidligere?

��

(for forældre og samarbejdspartnere)

Hvad fungerer hhv. godt/ mindre godt?

Hvorfor tror du, det er sådan?

Er der forhold, der hhv. udfordrer/un-

derstøtter processen?

Hvordan foregår det? Hvem er involve-

rede?

Har I gjort noget særligt for at under-

støtte den del?

Er det anderledes end tidligere?

3. Lettere behandling

Hvad gør I, når I skal definere ind-

satser over for det enkelte

barn/den unge?

(tilbyde og tilpasse indsatserne til

den enkelte unge/barn?)

Individuelle behov

Miljøinddragelse

Evidensbaseret viden

Er det anderledes end tidligere

(inden ’lettere behandling i PPR)?

Hvorfor/hvordan

Vælge? Hvad prioriterer I ud fra, hvilke

kriterier? Kan I eksemplificere?

Hvordan er det muligt for jer at vurdere

børn/unges forløb i indsatsen?

Er det noget, som har en positiv indvirk-

ning på jeres arbejde i PPR generelt for

at hjælpe målgruppen?

Oplever du, at indsatsen tilpasses til

det enkelte barn/den unge?

135

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

4. Mål, opfølgning og

dokumentation af ind-

satsen

Hvordan arbejder I med mål og

opfølgning?

Mål

Individuelle mål?

Inddrager I børn/unge i fastsæt-

telse af mål?

Inddrager I andre aktører?

Hvordan følger I op på indsatsen?

Systematisk/procedurer?

Hvem?

Dialog/skriftlighed?

Data-dokumentation+

Hvad fungerer hhv. godt/mindre godt i

forhold til at inddrage børnene og deres

forældre/institutioner?

Oplever du, at det har en betydning at

inddrage børnene/de unge og deres fa-

milie/kontekst?

Oplever du, at indsatsen tilpasses til

det enkelte barn/den unge?

5. Samarbejde og ko-

ordinering på tværs

Hvordan oplever du samarbejdet

med andre faggrupper om bør-

nene/de unge?

Koordineret

Tæt

Tværfaglige kompetencer

Er der opstået nye måder at sam-

arbejde internt og eksternt på i

forbindelse med ’lettere behand-

ling i PPR’?

Hvordan foregår processen med at

sammensætte behandling?

Hvordan oplever du samarbejdet?

Hvem samarbejder (intern og eksternt),

hvordan – (systematisk/ad hoc) og

hvordan?

Hvad fungerer hhv. godt/mindre godt?

Oplever du, at det gør en forskel?

6. Kompetencer

Hvordan oplever du det faglige

miljø i PPR?

Oplever du, at I har kompeten-

cerne til at tilbyde:

en faglig vurdering af børn og

unge?

lettere behandlingsindsatser over

for det enkelte barn?

indsatser over for barnets miljø?

Har ’lettere behandling’ givet anledning

til opkvalificering eller kompetenceud-

vikling?

Hvis ja, hvordan?

Hvis nej, hvordan er det?

Er der blevet gjort noget særligt for

det?

Har du savnet kurser mv.?

Systematisk/ad hoc?

Sparring, supervision, drøftelse af ca-

ses?

Afslutning

Har du nogle afsluttende be-

mærkninger eller spørgsmål?

Mange tak, fordi vi måtte interviewe dig/jer

☺

136

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 6 Kodeskema statusrapporter

Hovedkode

Intro

Underkode

Kommune

Navn på indsatsen

Er indsatsen udviklet af kommunen selv?

Beskrivelse

Skriv

Skriv indsatsen(indsatserne)

1: Ja

2: Delvist

3: Nej

Skriv dato

1: Ja

2: Nej

1: Ja

2: Delvist

3: Nej

1: Ja

2: Delvist

3: Nej

Skriv aldersgruppe på børn/unge i til-

bud. Her kan være flere.

1: Angst

2: Fravær (skolevægring)

3: Mistrivsel

4: Forældre

5: Autisme+

6: Andet

1: Forældre

2: Børn/unge

3: Skole/institution

4: Andet

Her kan være flere

1: Individuelt

2: Gruppeform

3: Både individuelt og gruppe

1: Ja

2: Nej

Opstart

Afslutning

Fortsættelse af tidligere projekt.

Hvis det er en indsats, de tidligere har erfaring

med.

Ønsker at forlænge/fortsætte indsatsen.

Grundlæggende karakteristika ved indsatsen

Er indsatsen manualbaseret?

Målgruppe(r)

Indsatsområde

Modtagergruppe af indsats

Indsatstype

Målsætninger for børn?

Hvis ja, indsæt målsætninger kvalitativt.

Målsætninger for unge?

Målsætninger

Hvis ja, indsæt målsætninger kvalitativt.

Målsætninger for børn/unge med autisme?

Hvis ja, indsæt målsætninger kvalitativt.

Målsætninger for forældre?

Hvis ja, indsæt målsætninger kvalitativt.

Målsætninger for omgivende miljø (minus foræl-

dre)? Fx for lærere, pædagoger.

1: Ja

2: Nej

1: Ja

2: Nej

1: Ja

2: Nej

1: Ja

2: Nej

137

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Hovedkode

Underkode

Hvis ja, indsæt målsætninger kvalitativt.

Opkvalificering af medarbejdere?

Hvis ja til opkvalificering: hvem?

Beskrivelse

1: Ja

2: Nej

1: Alle medarbejdere i PPR

2: Nogle medarbejdere i PPR

3: Projektleder(e)

4: Andre

1: FIT

2: SDQ

3: Indsatsen dokumenteres ikke

4: Andet (skriv)

Her kan være flere

Hvordan de har udbredt den. Fx via

1: AULA/Intra

2: Hjemmeside

3: Mail

4: Tlf.

5: Oplæg

6: Andet (skriv)

Her kan vælges flere

Indsæt tekst

1: Opsigelser har udfordret.

2: Barsel har udfordret.

3: Manglende deltagere til projekt har

udfordret.

4: Definering af målgruppe.

5: At skelne mellem, hvornår proble-

mer er for ’store’/komplekse til ind-

satsen, har udfordret, dvs. at finde

rette kandidater

6: Forsinkelser og årsag.

7: Andet (skriv)

1: Metoder fra indsatsen bruges til

andre opgaver/områder i PPR.

2: Andet (skriv)

Evidensbaserede dokumenteringsmetoder

Projektets resultater

Udbredelse af indsats

Råd til andre kommuner i forhold til implemente-

ring.

Udfordringer

Fx opsigelser, manglende deltagere mv. Udfordrin-

ger med at skaffe deltagere eller med at definere

målgruppen.

Andet

Konsekvenser

138

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"

Bilag 7 Kodebog kvalitative interview

Hovedkode

Informanten

Beskrivelse

Hvem er informanten (leder, medarbejder mv.), hvor længe har de været ansat i PPR, hvil-

ken uddannelsesbaggrund har de og erfaring med PPR?

Oplevelse af PPR’s rolle og opgaver.

Vurdering af lettere behandling i regi af PPR.

Baggrund for valg af indsats og beskrivelse af indsats, fx. målgruppe, vidensbasering m.m.

Hvad målgruppen er kendetegnet ved, fx angst, fravær mv.

Hvordan deres indsats(er) og projektet generelt adskiller sig fra andet arbejde og tidligere

indsatser. Fx i forhold til metoder, behandlende rolle, samarbejde, hvad er fordele og

ulemper.

Kendskabet til de faglige anbefalinger, hvordan de har arbejdet med dem.

Oplevede muligheder og udfordringer ved implementering af lettere behandling, herunder

de faglige anbefalinger.

Fx rekrutteringsvanskeligheder af psykologer, kurser, der blev udbudt sent, STUK-arran-

gementer, der har været for sent, for få børn, barsel blandt medarbejdere, corona mv.

Om de har mange eller få i målgruppen, udfordringer ved at skaffe nok eller har for mange

deltagere i målgruppen til projektet.

Ledelse.

Hvordan får man fat på PPR, hvordan er det anderledes end før projektet, har det været

svært at lave en samlet indgang, udfordringer, fremmere, har det nogle fordele?

Hvordan får børn/unge tilbud/kontakt til PPR? Er det gennem samarbejde til skolen, tlf.,

Aula, mail, læge mv.?

Hvordan kommer man i betragtning til lettere behandlingstilbud? Hvad er processen, hvor-

for sådan?

Oplevelse af, om det er nemt/let indgang til PPR?

Fastsættes der mål for børn/unge i indsats? Hvem er inddraget? Fx forældre, skole. Hvilke

metoder benyttes (fx SMART mål)? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvilke data bruges til at måle og eller følge barnets udvikling? Fx FIT, SDQ. Hvordan bru-

ges disse data? Fx til møder med leder, skole, intern læring mv. Fordele og ulemper. Hvor-

for/hvorfor ikke?

Hvilke udfordringer er der med data (fx folk, der ikke svarer på survey, tidskrævende, op-

leves irrelevant mv.)?

Er der opfølgning, fx booster-samtale, hvorfor, bidrager med hvad, opsamling på data evt.

Hvem samarbejdes der med og hvordan? Muligheder og udfordringer.

Hvordan inddrages konteksten i samarbejde, fx skole og familie?

Hvad er procedurerne?

Oplevelsen af nødvendige kompetencer.

Forbedringer af kompetencer.

Muligheder for at styrke hele stabens kompetencer, greb for dette.

Følelsen af at være tilstrækkeligt klædt på.

Oplevede resultater af indsatsen for børn og unge + PPR.

Indstilling over for lettere behandling, indsatsen, projektet. Tanker om fortsættelse eller ej.

Fordele/ulemper. Udfordringer, fx fra politisk side.

Oplevelse af at føle sig hørt og hjulpet.

Oplevelser med PPR, i forhold til om oplevelsen har været god/dårlig, hvorfor/hvorfor

ikke? Fx som borger.

Hvad skal der ske med indsatsen fremadrettet? Efter projektet og midlerne ophører?

PPR generelt

Tilbuddene/indsat-

serne i projektet

Implementering

Organisatoriske

faktorer

Indgang til PPR og

faglig vurdering

som adgang til LB

Mål, data, opfølg-

ning

Samarbejde og ko-

ordinering på tværs

Kompetencer

Konsekvenser

Resultater

Tilfredshed

Fremadrettet

Andet

139

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 189: Orientering om offentliggørelse af evaluering af "En styrket indsats i PPR"