BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Ny udbudsmodel)

§1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024,

foretages følgende ændring(er):

Efter § 16, stk. 1, 7. pkt., indsættes i

§ 16, stk. 1:

»Såvel ansøgninger, der indgives ved samlede udbudsrunder, og mellemkommende

ansøgninger indgives digitalt til børne- og undervisningsministeren. Børne- og

undervisningsministeren bestemmer, hvilket format eller program, indgivelsen skal ske i, og

hvilke oplysninger, der skal indgives.«

§ 16, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, forestår selv undervisningen og aktiviteten. Den

godkendte udbyder kan dog efter digital ansøgning til børne- og undervisningsministeren

indgå aftale om, at andre, jf. stk. 6, helt eller delvist varetager undervisningen eller aktiviteten

på udbyderens vegne som udlagt undervisning eller aktivitet (udlægning) for en periode på

op til 6 måneder. Børne- og undervisningsministeren bestemmer, hvilket format eller

program, indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger, der skal indgives. Ansøgningen anses

for imødekommet, hvis børne- og undervisningsministeren ikke har afgivet bemærkninger

inden for en af ministeren fastsat frist.

I § 16 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren imødekommer en ansøgning om udlægning,

såfremt ministeren vurderer, at et eller flere forhold foreligger:

1) den godkendte udbyder på grund af kapacitetsmangel ikke kan leve op til sin

udbudsforpligtelse inden for 2 måneder fra modtagelsen af en forespørgsel om

afholdelse af undervisning eller aktivitet,

2) der foreligger særlige geografiske forhold,

3) der foreligger et konkret eller presserende behov for lokal uddannelsesdækning på

tværs af fælles kompetencebeskrivelser, eller

4) om et samlet uddannelsesforløb ellers ville skulle afbrydes, fordi en anden udbyder,

der er godkendt til den samme fælles kompetencebeskrivelse, undervejs i

uddannelsesforløbet har fået tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse til den fælles

kompetencebeskrivelse, og en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser inden for denne

indgår i uddannelsesforløbet.

Stk. 6.

Den godkendte udbyder kan indgå aftale efter stk. 4 med en udbyder, der er godkendt

efter stk. 1 til udbud af en anden fælles kompetencebeskrivelse, end den udlægningsaftalen

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 2/46

vedrører, eller med en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt efter

stk. 1. Den udlæggende udbyder skal inden aftalens indgåelse have sikret sig, at ingen anden

udbyder, der er godkendt til udbud af den fælles kompetencebeskrivelse, aftalen vedrører,

kan afholde undervisningen eller aktiviteten inden for 2 måneder eller inden for et

efterspurgt tidspunkt eller geografisk område.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.

Efter § 16 indsættes:

»§

16 a.

Ved vurderingen af, om en offentlig eller privat uddannelsesinstitution kan

godkendes som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og

enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., tager

børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget i

betragtning, om uddannelsesinstitutionen:

1) Har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og aktiviteter inden for

den fælles kompetencebeskrivelse.

2) Kan sikre forsyningssikkerhed og har tilstrækkelig kapacitet, herunder geografisk

spredning, inden for den fælles kompetencebeskrivelse.

3) Udviser fleksibilitet og tilpasningsevne.

4) Samarbejder med kommuner, herunder jobcentre, virksomheder og andre relevante

aktører samt med andre udbydere af voksen- og efteruddannelse.

§ 16 b.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter forud for hver samlede udbudsrunde,

jf. § 16, stk. 1, 5. pkt., for hver fælles kompetencebeskrivelse det forventede antal

udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet, jf. dog stk. 3. Fastsættelsen sker på

baggrund af afholdt årselevsaktivitet de seneste 12 kvartaler og efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren tager efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget ved fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og

krav til minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse ud over hensyn til

konsolidering af aktiviteten inden for den fælles kompetencebeskrivelse følgende forhold i

betragtning:

Branchespecifikke forhold og faglige specialiseringer.

Behovet for ekstraordinært dyrt udstyr eller ekstraordinært dyre faciliteter.

Varierende aktivitetsvolumen.

Særlige behov for geografisk dækning og mobilitet.

Fleksibilitet for kursister, der deltager i uddannelsespakker, som omskoler ledige og

ufaglærte mod faglært.

6) Antal uddannelsesinstitutioner, der er godkendt efter § 16, stk. 1, til udbud af

beslægtede fælles kompetencebeskrivelser eller efter lov om erhvervsuddannelser til

udbud af hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 3/46

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget undlade at fastsætte krav om minimumsaktivitet for en fælles

kompetencebeskrivelse, hvis

1) den fælles kompetencebeskrivelse har en høj specialiseringsgrad, og højst 2

uddannelsesinstitutioner har et tilstrækkeligt fagligt miljø, jf. stk. 1, inden for den

fælles kompetencebeskrivelse, og den ene eller begge har en aktivitet på under 0,1

årselev, eller

2) der er en aktivitet på under 0,1 årselev inden for den fælles kompetencebeskrivelse.

§ 16 c.

Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelses fra

efteruddannelsesudvalget tilbagekalde udbudsgodkendelsen til en fælles

kompetencebeskrivelse, hvis udbyderen de seneste 2 år ikke har opfyldt det fastsatte krav til

minimumsaktivitet for den fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen trods manglende overholdelse af den

fastsatte minimumsaktivitet, hvis børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse

fra efteruddannelsesudvalget vurderer, at udbyderens godkendelse ikke bør tilbagekaldes,

fordi et eller flere af følgende forhold foreligger:

1) Årselevaktiviteten er inden for hele den fælles kompetencebeskrivelse faldet 25

procent eller mere inden for de seneste 2 år.

2) Særlige geografiske forhold taler for at bevare udbuddet på den pågældende

lokation.

3) Der er kun én godkendt udbyder.

4) Udbyderen er mindre end 0,1 årselev fra at opfylde det fastsatte krav om

minimumsaktivitet, og den manglende opfyldelse skyldes uforudsete forhold, som

ikke kan lægges udbyderen til last.

5) En ekstraordinær udefra kommende situation eller ekstraordinære interne forhold har

medført, at udbyderen har måtte lukke ned for så store dele af sin aktivitet inden for

den fælles kompetencebeskrivelse, at udbyderen ikke har kunnet opfylde det fastsatte

krav til minimumsaktivitet.

6) Markante ændringer inden for den fælles kompetencebeskrivelse har medført, at

udbyderen ikke har kunnet opfylde det fastsatte krav til minimumsaktivitet.

7) Udbyderen er godkendt efter § 16, stk. 1, til udbud af en beslægtet fælles

kompetencebeskrivelse eller efter lov om erhvervsuddannelser til udbud af

hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse, og udbyderen sandsynliggør, at

uddannelsesinstitutionen trods den manglende opfyldelse af det fastsatte krav til

minimumsaktivitet er fagligt og økonomisk bæredygtig inden for det pågældende

uddannelsesområde.

8) Tilbagekaldelse vil få alvorlige konsekvenser for rekruttering eller fastholdelse af

arbejdskraft til større byggeprojekter.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af

2-års fristen, om procedurer for tilbagekaldelse eller bibeholdelse af udbudsgodkendelser, og

om indsendelse af dokumentation for påberåbte forhold. Børne- og undervisningsministeren

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 4/46

kan fastsætte krav om, at indsendelsen skal kunne ske digitalt, og hvilket format eller

program, indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger, der skal indgives.«

§ 17, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af nye regler.

Stk. 3.

Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 3. juni 2019, opretholdes,

indtil de udløber eller afløses af nye godkendelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Færre udlægninger af udbudsgodkendelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Skærpede krav til udbudsgodkendelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og obligatorisk

minimumsaktivitet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Konsekvenser for en udbyder, der ikke lever op til det fastsatte krav om

minimumsaktivitet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 5/46

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og arbejdsmarkedets parter (Dansk

Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Regioner,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne) indgik den 12. september

2023 ”Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse”

(VEU-trepartsaftale af 12. september 2023).

Det følger blandt andet af aftalen, at der skal laves en ny model for udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser. De forskellige begreber, der nævnes i omtalen af aftalen,

forklares i de relevante punkter i lovforslagets almindelige bemærkninger i det omfang,

begreberne ikke kan anses for alment kendte.

Første del

af den nye udbudsmodel udgøres af samlede udbudsrunder, en fast kadence på

mindst hvert 5. år for disse, landsdækkende godkendelser og mulighed for indgivelse af

ansøgninger mellem de samlede udbudsrunder. Denne del af den nye udbudsmodel blev

implementeret ved lov nr. 1772 af 28. december 2023 om ændring af lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love., som trådte i kraft den 1. januar

2024. Der henvises nærmere til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 72 som fremsat, side 3-

Anden del

af den nye udbudsmodel indebærer ifølge aftalen, at forsyningssikkerheden for

arbejdsmarkedsuddannelse inden for hver fælles kompetencebeskrivelse (FKB) skal øges ved

skærpede krav for at få udbudsgodkendelse til en FKB. Forsyningssikkerheden har blandt

andet været påvirket af mange aflysninger af annoncerede og udbudte kurser inden for

arbejdsmarkedsuddannelse. Aftaleparterne finder det afgørende, at der trods lav aktivitet og

færre i målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelser fortsat står et relevant

efteruddannelsesudbud klar, når der sker ændringer i arbejdsmarkedets kompetencebehov,

og ønsker derfor, at udbuddet skal styrkes, så der er forudsigelighed og stabile økonomiske

rammer for arbejdsmarkedsuddannelserne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 6/46

Det fremgår af aftalen, at kravet om den øgede forsyningssikkerhed vil kunne betyde en

reduktion i antallet af udbudsgodkendelser for nogle FKB’er, men at reduktion vil skulle ske

under hensyntagen til bl.a. branchespecifikke forhold, divergerende volumen og

specialisering inden for de enkelte FKB'er. Parterne er enige om, at det er hensigten, at der

skal ske en reduktion af udbudsgodkendelserne ved den førstkommende samlede

udbudsrunde efter ikrafttrædelsen af loven for at samle aktiviteten på færre udbydere, men

at dette ikke er et udtryk for et ønske om at reducere den samlede aktivitet. Parterne er

samtidig enige om, at antallet af udbudsgodkendelser fremadrettet skal tilpasses aktiviteten.

Parterne er endvidere enige om at præcisere, at reduktionen i antallet af

udbudsgodkendelser skal følge den afholdte aktivitet inden for FKB’en, således at

reduktionen typisk vil ske, hvor der inden for FKB’en er godkendte udbydere med ingen eller

lav aktivitet. Der vil som udgangspunkt ikke blive reduceret i antallet af udbudsgodkendelser

inden for FKB’er, hvor alle udbydere har en relativ høj aktivitet.

Som et led i bestræbelserne på at øge forsyningssikkerheden er aftaleparterne enige om at

indføre skærpede krav for udbudsgodkendelse, herunder krav om et fagligt og økonomisk

bæredygtigt aktivitetsniveau hos udbyderne.

Det skal blandt andet ved, at eksisterende udbydere skal kunne understøtte aktivitet på de

enkelte arbejdsmarkedsuddannelser inden for de FKB’er, udbyderne ansøger om fortsat

udbudsgodkendelse til. De skal derfor beskrive i hvor høj grad, de lever op til de 4

udbudskriterier. Understøttelse kan f.eks. ske ved, at eksisterende udbydere kun i få tilfælde

aflyser arbejdsmarkedsuddannelse med tilmeldte kursister inden for den pågældende FKB,

opsøgende arbejde, tilbud om forskellige servicekoncepter til virksomheder, fleksible

afholdelsesformer, herunder fjernundervisning, investeringer i digital læring og udbud af

beslægtede FKB’er eller beslægtede hovedforløb inden for en erhvervsuddannelse.

Med henblik på at understøtte et dynamisk udbud er aftaleparterne enige om, at også nye

uddannelsesinstitutioner skal kunne ansøge om udbudsgodkendelse. De vil blive vurderet ud

fra deres erfaringer med lignende uddannelsestilbud eller ved opstilling af en businesscase

som led i deres ansøgning.

Som led i bestræbelserne på at øge forsyningssikkerheden, herunder at understøtte større

faglig og økonomisk bæredygtighed, er parterne enige om, at der skal indføres et krav om

minimumsaktivitet inden for hver enkelt FKB, og at udbudsgodkendelser skal kunne fratages

udbydere, der ikke lever op til kravet.

Det fremgår tillige af aftalen, at udlægning af udbudsgodkendelser for at understøtte

forsyningssikkerheden af de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser fremover skal begrænses til

særlige tilfælde, hvor der f.eks. er kapacitetsudfordringer hos en godkendt udbyder, så der

bliver færre udlægninger.

I henhold til aftalen blev arbejdsmarkedets parter i efteråret 2023 involveret i en

referencegruppe med den opgave at komme med input til, hvilke hensyn der skal ligge til

grund for væsentlige udbudskriterier, for fordelingen af antal udbudsgodkendelser pr. FKB,

herunder hvilke hensyn der kan begrunde undtagelser, og for dispensationer fra kravet om

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 7/46

minimumsaktivitet. Desuden fik referencegruppen til opgave at komme med input til,

hvordan udbudsgodkendelser og – fratagelser skal håndteres ved de mellemkommende

ansøgninger om udbud på FKB’er, som er undtaget fra kravet om minimumsaktivitet.

Videre har referencegruppen i overensstemmelse med aftalen inddraget

efteruddannelsesudvalgene.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Færre udlægninger af udbudsgodkendelser

2.1.1. Gældende ret

Efter § 16, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. forestår den godkendte

udbyder selv undervisningen og aktiviteten. Udbyderen kan dog, jf. § 16, stk. 4, 2. pkt., indgå

aftale med en anden godkendt udbyder eller en institution for erhvervsrettet uddannelse,

som ikke er godkendt til udbud efter § 16, stk. 1, om, at denne forestår undervisningen eller

aktiviteten for udbyderen som udlagt undervisning eller aktivitet, såkaldt udlægning.

Ved anden godkendt udbyder forstås i praksis en udbyder, der er godkendt til at udbyde en

anden FKB, end den FKB udlægningsaftalen vedrører.

Bestemmelsen i § 16, stk. 4, blev indsat i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ved lov nr.

1100 af 30. november 2009. Det fremgår, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 52 som

fremsat, side 9, af bemærkningerne til bestemmelsen, at »det vil være muligt at udlægge

undervisning og aktivitet til dels andre udbydere, som er godkendt til udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser, dels andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som ikke

er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse (FKB). Udlagt undervisning kan […] ske til såvel offentlige som private

uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Er

institutionen ikke godkendt til sådant udbud, kan udlægning af undervisning til en anden

uddannelsesinstitution også ske, hvis der er tale om en institution for erhvervsrettet

uddannelse. Udlagt undervisning foregår på den udlæggende institutions fulde ansvar og

under denne institutions kontrol. […]«

For så vidt muligheden for udlægning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som ikke

er godkendt til udbud af amu, fremgår det endvidere af side 5, a. st., at baggrunden er et

ønske om at skabe mulighed for at kunne dække behovet for geografisk nærhed for

brugerne eller udnytte særlige spidskompetencer.

Loven indeholder i § 16, stk. 5, der efter lovforslaget bliver stk. 7, hjemmel til, at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og

udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af

udbudsgodkendelsen.

Bestemmelsen blev indsat i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ved lov nr. 473 af 13.

maj 2013, hvorved børne- og undervisningsministeren fik bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter stk.

1. Det fremgår af Folketingstidende 2012, 1. samling, tillæg A, L 169 som fremsat, side 6, at

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 8/46

der i medfør af § 16, stk. 5, ville kunne fastsættes regler om bl.a. udlægning, omfanget og

kvaliteten af udbuddet, samarbejde om udbud, udbudsforpligtigelser og rammer for

udbuddet. Det fremgår desuden af side 14, a. st., at bemyndigelsen forventedes udnyttet til

at fastsætte regler om krav til udbydernes faglige og administrative formåen, undersøgelse af

behovet for udbud, synlighed af udbuddet og samarbejdet mellem godkendte udbydere af

arbejdsmarkedsuddannelser.

Ved lov nr. 1701 af 27. december 2018 blev § 16, stk. 5, ændret, således at børne- og

undervisningsministeren blev bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om »udbudsrunder

og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af

udbudsgodkendelsen«. Det fremgår af Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 72

som fremsat, side 72, at baggrunden var den samtidig foreslåede ændring af lovens § 16, stk.

1, hvor samlede udbudsrunder med højst 4 års mellemrum og eventuelle mellemliggende

udbudsgodkendelser blev indsat i bestemmelsens 5.-7. pkt. Ændringen af § 16, stk. 5, gav

børne- og undervisningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om de samlede

udbudsrunder samt eventuelle mellemliggende udbudsgodkendelser efter den foreslåede

nye affattelse af § 16, stk. 1.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at bemyndigelsen forventedes udmøntet i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det fremgik videre, at bemyndigelsen

forventedes udnyttet til fastsættelse af regler om bl.a. kriterier og procedurer i forbindelse

med ansøgninger i både de samlede udbudsrunder og i de mellemliggende perioder.

Der er i medfør af denne bemyndigelse fastsat nærmere regler om udlægning i § 23 i

bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det er

sket i form af angivelse af, at udlægningen kan ske i form af helt eller delvis varetagelse af

udbuddet af en eller flere nærmere bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller

enkeltfag, formkrav om skriftlighed m.v. og begrænsning af en udlægningsperiode til

maksimalt 1 år.

Endvidere er disse forhold nærmere beskrevet i vejledning nr. 9284 af 27. marts 2019 om

udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til

uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af vejledningens afsnit 3.1.2, at formålet med udlagt undervisning at sikre

kursisterne en rimelig lokal og regional uddannelsesdækning, så arbejdsmarkedsuddannelser

er optimalt tilgængelig for medarbejdere og virksomheder. Endvidere kan udlagt

undervisning anvendes, hvis den godkendte uddannelsesinstitution ikke selv kan løfte hele

udbudsforpligtelsen for visse arbejdsmarkedsuddannelser i en FKB.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ved VEU-trepartsaftalen af 12. september 2023

enige om, at udlægning for at for at skabe mere forudsigelighed og klarhed over udbuddet

samt sikre grundlag for en større aktivitet hos de godkendte udbydere af den pågældende

FKB fremover skal begrænses til særlige tilfælde, hvor der f.eks. er kapacitetsudfordringer hos

den godkendte udbyder, så der fremover bliver færre udlægninger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 9/46

Børne- og Undervisningsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at udlægning af hele eller

dele af en FKB efter de gældende regler kan ske til uddannelsesinstitutioner, der i

modsætning til den godkendte udbyder ikke har været underlagt en vurdering af, hvorvidt

de har fagligt miljø, lærerkvalifikationer og udstyr m.v. til at varetage undervisning og

aktiviteter inden for den pågældende FKB.

Børne- og Undervisningsministeriet finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der med en

aftale om udlægning af en arbejdsmarkedsuddannelse inden for en given FKB fra en

godkendt udbyder til en ikke godkendt udbyder efter de gældende regler ikke tages højde

for, at der kan være andre udbydere, nogle gange i det samme geografiske område, som er

godkendt til den samme FKB, og som kunne have afholdt aktiviteten.

Det foreslås på denne baggrund at ændre § 16, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v. Herefter vil den godkendte udbyder kun kunne indgå aftale om hel eller delvis

udlægning for en periode på op til 6 måneder. Det foreslås, at ansøgningen om udlægning

skal indgives digitalt til børne- og undervisningsministeren, der vil kunne bestemme, hvilket

format eller program, indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger, der skal indgives.

Børne- og undervisningsministeren forventes i medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 5, der

med lovforslaget bliver stk. 7, at fastsætte krav om, at den godkendte udbyder skal registre

ansøgningen i et såkaldt udlægningsskema på uddannelsesadministration.dk af hensyn til en

ensartet praksis for udlægning og for, at det kan sikres, at de nødvendige oplysninger til brug

for børne- og undervisningsministerens godkendelse af aftalen er til stede.

Der forventes endvidere fastsat krav om, hvilke oplysninger den godkendte udbyder skal give

i skemaet. Det forventes, at det vil være navnet på den godkendte udbyder og den udbyder,

der udlægges til, den eller de uddannelser der omfattes af udlægningsaftalen, angivelse af

det geografiske afholdssted, den konkrete årsag til behovet for udlægning, varigheden af

udlægningsaftalen med start- og slutdato for aftalen (højst 6 måneder). Endvidere vil det

være oplysninger om, hvordan den godkendte udbyder vil understøtte høj faglig kvalitet,

lærerkvalifikationer mv. hos den ikke godkendte udbyder, samt en erklæring om, at den

godkendte udbyder har koordineret med alle udbydere, der er godkendt til udbud af den

FKB, udlægningsaftalen vedrører, jf. det foreslåede § 16, stk. 6.

Oplysningerne vil bl.a. indgå som led i børne- og undervisningsministerens generelle tilsyn

med, at udbyderne overholder lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser, idet ministeriet

vil monitorere udlægningsaftalerne, herunder om en aftale bliver forlænget efter at være

udløbet. Ministeriet vil samtidig generelt følge aktiviteten på udlagt undervisning.

Det foreslås endvidere, at ansøgningen vil skulle anses for imødekommet, hvis børne- og

undervisningsministeren ikke har svaret inden for en af ministeren fastsat frist, jf. nærmere

lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Børne- og undervisningsministeren forventes i medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 5, der

med lovforslaget bliver stk. 7, at fastsætte, at fristen skal være 2 uger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 10/46

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5 i lovens § 16, hvorefter børne- og

undervisningsministeren ved vurderingen af en ansøgning om udlægning tager i betragtning,

- den godkendte udbyder på grund af kapacitetsmangel ikke kan leve op til sin

udbudsforpligtelse inden for 2 måneder,

- der foreligger særlige geografiske forhold,

- der foreligger et konkret eller presserende behov for lokal uddannelsesdækning på tværs af

fælles kompetencebeskrivelser, eller

- om et samlet uddannelsesforløb ellers ville skulle afbrydes, fordi en anden udbyder, der er

godkendt til den samme FKB, undervejs i uddannelsesforløbet har fået tilbagekaldt sin

udbudsgodkendelse til FKB’en, og en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser inden for den

indgår i uddannelsesforløbet.

I sidstnævnte tilfælde vil den godkendte udbyder kunne indgå en udlægningsaftale med den

hidtil godkendte udbyder, og det samlede uddannelsesforløb vil ikke skulle afbrydes, men

kunne færdiggøres hos den hidtidige udbyder.

Ved udbudsforpligtelse forstås en godkendt udbyders pligt til at sikre udbud, der er

passende i forhold til behovet, jf. § 6, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og §

12, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der henvises for uddybning af de foreslåede undtagelser til lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne hertil.

Videre foreslås det, at der i et nyt stk. 6 indføres et nyt krav om, at den udlæggende udbyder

inden aftalens indgåelse vil skulle have sikret sig, at ingen anden udbyder, der er godkendt til

udbud af den fælles kompetencebeskrivelse, aftalen vedrører, kan afholde undervisningen

eller aktiviteten inden for 2 måneder eller inden for et efterspurgt tidspunkt eller geografisk

område.«

Med det foreslåede får den godkendte udbyder pligt til at koordinere med alle de godkendte

udbydere af den pågældende FKB og give dem muligheden for at afholde den efterspurgte

undervisning eller aktivitet.

Med de foreslåede ændringer afskaffes som udgangspunkt muligheden for, at en godkendt

udbyder kan udlægge arbejdsmarkedsuddannelser til en udbyder, der ikke er godkendt til

den FKB, som de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser indgår i. Der vil dermed blive

skabt større forudsigelighed og klarhed over, hvilke udbydere, der er godkendt til den

efterspurgte arbejdsmarkedsuddannelse. Det kan være med til at understøtte aftaleparternes

hensigt om, at udbudsgodkendelse af hensyn til faglig og økonomisk bæredygtighed

fremover skal gives til udbydere, der aktivt understøtter aktivitet inden for FKB’en. Derudover

vil udbuddet i højere grad blive varetaget af de udbydere, der i forbindelse med

godkendelsen er vurderet til at have det nødvendige faglige miljø, lærerkvalifikationer og det

rette udstyr m.v. til den pågældende FKB, hvad der vil være med til at styrke den faglige

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 11/46

kvalitet af arbejdsmarkedsuddannelserne. Det vil endvidere være med til at sikre grundlaget

for en større aktivitet og dermed en bedre økonomi hos den enkelte godkendte udbyder.

Med det foreslåede ændres der ikke ved, at den godkendte udbyder fortsat har det

overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen, herunder udlagte

arbejdsmarkedsuddannelser, og ansvaret for kursisternes opnåelse af kompetencer.

Børne- og undervisningsministeren forventer at informere nærmere om undtagelserne.

Da de fire undtagelser foreslås beskrevet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil der

derimod ikke blive fastsat regler om de nærmere kriterier til udfyldning af undtagelserne i

bekendtgørelsesform i medfør af bemyndigelsen i lovens § 16, stk. 5, som fremover bliver stk.

7. Med disse bemærkninger ændres bemærkningerne til denne bemyndigelse, således at

bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler i form af kriterier til

udfyldning af de foreslåede undtagelser fra udgangspunktet om, at der ikke kan ske

udlægning.

Med det foreslåede ændres ikke på reglerne for udlicitering, jf. § 24 i bekendtgørelse om

arbejdsmarkedsuddannelser. Ved udlicitering forstås, at den godkendte udbyder overlader

det til en privat uddannelsesinstitution, der hverken er godkendt efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, at varetage nærmere beskrevne dele af udbuddet af en konkret

arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag.

Der ændres heller ikke på den godkendte udbyders mulighed for at indgå samarbejdsaftaler

med andre godkendte udbydere. En samarbejdsaftale kan f.eks. vedrøre henvisning af

kursister mellem udbydere med forskellige udbudsgodkendelser, udlån af lokaler, lån af

undervisere eller udlån af udstyr til afholdelse af aktivitet mv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3, samt til § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Skærpede krav til udbudsgodkendelser

2.2.1. Gældende ret

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser, der sikrer, at

udbudsgodkendelser gives til ansøgere, der prioriterer et fagligt og økonomisk bæredygtigt

aktivitetsniveau, og som understøtter et højt niveau af gennemførelse af udbudte kurser

inden for den eller de FKB’er, der søges godkendelse til. Loven indeholder heller ikke

bestemmelser om, hvilke hensyn børne- og undervisningsministeren skal tage i betragtning

ved afgørelsen af, om en uddannelsesinstitutions ansøgning om udbudsgodkendelse til en

FKB skal imødekommes. Loven indeholder desuden ikke krav om, at ansøgninger om

udbudsgodkendelser skal indgives digitalt.

Loven indeholder i § 16, stk. 5, der fremover bliver stk. 7, hjemmel til, at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og

udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af

udbudsgodkendelsen. Der henvises om bemærkningerne til denne

bemyndigelsesbestemmelse til lovforslagets pkt. 2.1.1.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 12/46

Børne- og undervisningsministeren fastsætter i dag i medfør af bemyndigelsen kriterierne for

udbudsgodkendelse, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1795 af december 2018 om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. som ændret ved bl.a. bekendtgørelse nr. 1622 af 28.

december 2022. Kriterierne fastsættes forud for hver samlede udbudsrunde, som afholdes

med højst 5 års mellemrum, jf. § 16, stk. 1, 5. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

og forud for hver årlige samlede bedømmelse af ansøgninger, der er indkommet mellem to

samlede udbudsrunder, jf. lovens § 16, stk. 1, 6. og 7. pkt.

Efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal der være

tungtvejende grunde til at imødekomme ansøgninger om udbudsgodkendelser, der indgives

mellem to samlede udbudsrunder, f.eks. hvor hvis en eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig

grad har levet op til sin udbudsforpligtelse, eller hvor der har været ny udvikling i teknologi,

ændret regulering eller markant ændrede markedsforhold.

I bestemmelsen ligger et hensyn til, at allerede godkendte udbydere har tilpasset deres

administration, udstyr, lærerkapacitet m.v. til det eksisterende udbudsbillede.

Børne- og undervisningsministeren ser med inddragelse af efteruddannelsesudvalget ved

vurderingen af mellemkommende ansøgninger desuden på, om der er godkendte udbydere,

hvis årselevaktivitet er uhensigtsmæssigt lav.

Endvidere er reglerne for udbudsgodkendelser og institutionernes forvaltning af

godkendelserne nærmere beskrevet i vejledning om udbud, tilrettelæggelse og

gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til uddannelsesinstitutioner.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med VEU-trepartsaftalen af 12. september 2023 ønsker aftaleparterne, at

udbudsgodkendelserne fremover skal tildeles de ansøgere, der prioriterer at sikre et fagligt

og økonomisk bæredygtigt aktivitetsniveau inden for den enkelte FKB, og som understøtter

en høj gennemførelsesprocent af udbudte kurser inden for den eller de FKB’er, udbyderen

ønsker at opnå godkendelse til. Formålet med denne nye udbudsmodel er at skabe grundlag

for en højere forsyningssikkerhed for virksomheder og kursister, f.eks. ved at færre udbudte

kurser aflyses, ved at styrke den faglige bæredygtighed, og dermed håndtere udfordringen

ved at faglig udvikling og vedligeholdelse svækkes ved lav aktivitet, samt ved at styrke den

økonomiske bæredygtighed for udbyderne.

Det foreslås derfor, at der i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsættes en ny

bestemmelse, § 16 a, hvorefter det bliver obligatorisk for børne- og undervisningsministeren

at tage en række hensyn i betragtning ved vurderingen af, om en offentlig eller privat

uddannelsesinstitution kan godkendes som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses

eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk.

1, 1. pkt. En fælles kompetencebeskrivelse (FKB) indgår i et beskrivelsessystem, hvis

funktioner bl.a. er at danne grundlag for godkendelse af uddannelsesinstitutioner til udbud

og for institutionernes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag inden for en FKB.

De foreslåede hensyn vil gælde for både ansøgninger, der indgives ved samlede

udbudsrunder, og for ansøgninger, der indgives mellem udbudsrunderne.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 13/46

Det foreslåede indebærer ikke nogen ændring af kravet i § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om, at der skal foreligge tungtvejende grunde for at

imødekommende mellemkommende ansøgninger om udbudsgodkendelser.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren skal tage i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og

aktiviteter inden for den fælles kompetencebeskrivelse, kan sikre forsyningssikkerhed og har

tilstrækkelig kapacitet, herunder geografisk spredning, udviser fleksibilitet og tilpasningsevne

eller samarbejder med virksomheder og andre relevante aktører samt med andre udbydere af

voksen- og efteruddannelse.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at inddragelsen af de foreslåede

obligatoriske kriterier ved godkendelse af udbydere vil være med til at sikre et mere

bæredygtigt aktivitetsniveau og en større forsyningssikkerhed inden for

arbejdsmarkedsuddannelser.

For uddybning af de foreslåede kriterier henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

Børne- og undervisningsministeren forventer at informere om det nærmere indhold af de

foreslåede kriterier i forbindelse med de samlede udbudsrunder efter § 16, stk. 1, 5. pkt.

Børne- og undervisningsministeren vil desuden informere herom til uddannelsesinstitutioner.

Da kriterierne foreslås angivet direkte i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., er det

Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at der fremover ikke vil være behov for at

fastsætte kriterierne i bekendtgørelsesform i medfør af bemyndigelsen i lovens § 16, stk. 5,

som fremover bliver stk. 7. Med disse bemærkninger præciseres bemærkningerne til denne

bemyndigelse, således at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om kriterier for, at ansøgere kan blive godkendt til udbud af en FKB. I konsekvens heraf

forventes reglen i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

ophævet.

Det foreslås endvidere, at der i lovens § 16, stk. 1, indsættes en hjemmel til at kræve, at

ansøgninger om udbudsgodkendelser indgives digitalt, jf. nærmere lovforslagets § 1, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne dertil.

2.3. Fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og obligatorisk

minimumsaktivitet

2.3.1. Gældende ret

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser om

fastsættelse af et forventet antal udbudsgodkendelser for hver fælleskompetencebeskrivelse

forud for en samlet udbudsrunde efter lovens § 16, stk. 1, 5. pkt.

Loven indeholder heller ikke bestemmelser om fastsættelse af en obligatorisk

minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse forud for en samlet udbudsrunde.

Det angives alene i § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 14/46

undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en

eventuel fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i bestræbelserne på at sikre et økonomisk bæredygtigt tilbud af udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser og på at sikre forsyningssikkerheden ved blandt andet færre

aflysninger af udbudte kurser foreslås det med bestemmelsen i § 16 b, stk. 1, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og undervisningsministeren for hver fælles

kompetencebeskrivelse skal fastsætte det forventede antal udbudsgodkendelser og krav til

minimumsaktivitet, jf. dog stk. 3.

Med «forventede antal» angives det, at det ikke med fuld sikkerhed kan forudsiges, hvor

mange ansøgninger der vil blive indgivet, og at der efter omstændighederne vil kunne

meddeles flere eller færre udbudsgodkendelser end forventet.

Antallet må forventes at variere fra FKB til FKB afhængig af behovet for

arbejdsmarkedsuddannelse inden for de forskellige FKB’er. Det forventes, at der vil være

FKB’er, hvor hensynet til muligheden for at opretholde et bæredygtigt fagligt miljø vil gøre

det nødvendigt at fastsætte det forventede antal godkendte udbydere til én, hvis den

samlede aktivitet inden for en FKB vurderes at være for lav til at kunne bære mere end en

godkendt udbyder.

Det foreslås med § 16 b, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren ved fastsættelse af det

forventede antal udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet for hver fælles

kompetencebeskrivelse skal tage hensyn til konsolidering af aktiviteten inden for den fælles

kompetencebeskrivelse. Konsolidering af aktiviteten inden for hver enkelt FKB, herunder

tilpasning til arbejdsmarkedets behov ved fastsættelse af det forventede antal

udbudsgodkendelser og minimumsaktivitet, er et grundlæggende hensyn bag den nye

udbudsmodel og hensigten om at styrke den faglige og økonomiske bæredygtighed ved

udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. Konsolidering vil med det foreslåede skulle tages i

betragtning ved fastsættelsen af det forventede antal udbudsgodkendelser og

minimumsaktivitet ved fremtidige samlede udbudsrunder. Konsolidering vil kunne indebære

såvel flere som færre udbudsgodkendelser, alt afhængig af aktiviteten inden for en FKB og

arbejdsmarkedets behov. Konsolidering er således noget andet end den mulige reduktion i

antallet af udbudsgodkendelser for at samle aktiviteten på færre udbydere ved den

førstkommende samlede udbudsrunde efter ikrafttrædelsen af loven, jf. nærmere herom

lovforslagets pkt. 1.

Ud over konsolidering vil følgende forhold skulle tages i betragtning ved fastsættelsen af

antal udbudsgodkendelser og minimumsaktivitet for den enkelte fælles

kompetencebeskrivelse:

1) branchespecifikke forhold og faglige specialiseringer, 2) behov for ekstraordinært dyrt

udstyr eller ekstraordinært dyre faciliteter, 3) varierende aktivitetsvolumen, 4) særlige behov

for hensyntagen til geografisk dækning og mobilitet, 5) fleksibilitet for kursister, der deltager

i uddannelsespakker, som omskoler ledige og ufaglærte mod faglært, og 6) antal

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 15/46

uddannelsesinstitutioner der er godkendt til udbud af beslægtede fælles

kompetencebeskrivelser eller hovedforløb i erhvervsuddannelser, der er beslægtede med den

omhandlede FKB.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministerens fastsættelse vil skulle ske efter indhentet

udtalelse fra efteruddannelsesudvalget, fordi udvalget med sit detailkendskab til branchen vil

kunne kvalificere fastsættelsen.

For så vidt angår nærmere uddybning af, hvad der ligger i de foreslåede kriterier for

fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og kravene til minimumsaktivitet

henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Med det foreslåede krav om fastsættelse af minimumsaktivitet i § 16 b, stk. 1, vil der som

udgangspunkt skulle fastsættes krav om minimumsaktivitet for alle FKB’er. Det er Børne- og

Undervisningsministeriets opfattelse, at det ikke i alle tilfælde vil være relevant at fastsætte

krav om minimumsaktivitet for en FKB.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 16 b, stk. 3, at det vil kunne undlades at fastsætte

krav om minimumsaktivitet for en FKB, hvis FKB’en har en høj grad af specialisering og højst 2

uddannelsesinstitutioner, f.eks. en i den østlige del af landet og en i den vestlige del, har et

tilstrækkeligt fagligt miljø inden for FKB’en, og den ene eller begge har en aktivitet på under

0,1 årselev, eller der i andre tilfælde er en årselevsaktivitet på under 0,1 på en FKB.

Det foreslås, at der skal indhentes udtalelse fra de efteruddannelsesudvalg, som arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationerne nedsætter i henhold til § 5 i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fordi det er udvalget for hvert enkelt område, der har

detailkendskab til området, herunder har kendskab til hvilke uddannelsesinstitutioner der har

fagligt miljø inden for den omhandlede FKB.

For så vidt angår forståelsen af, hvordan det vurderes, om en uddannelsesinstitution har et

tilstrækkeligt fagligt miljø, henvises til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger

herom samt til lovforslagets § 1, nr. 3, herom og bemærkningerne dertil.

Da kriterierne for fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og for krav om

minimumsaktivitet, herunder undtagelserne herfra, foreslås fastsat i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil der ikke blive fastsat regler om de nærmere kriterier til

udfyldning af undtagelserne i bekendtgørelsesform i medfør af bemyndigelsen i lovens § 16,

stk. 5, som fremover bliver stk. 7. Med disse bemærkninger suppleres bemærkningerne til

denne bemyndigelse, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1., således at bestemmelsen ikke giver hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om udfyldning af kriterierne for det forventede antal

udbudsgodkendelser og for krav om minimumsaktivitet.

Børne- og undervisningsministeren forventer at vejlede om det forventede antal

udbudsgodkendelser og om krav om minimumsaktivitet i forbindelse med de samlede

udbudsrunder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne dertil.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 16/46

2.4. Konsekvenser for en udbyder, der ikke lever op til det fastsatte krav om

minimumsaktivitet

2.4.1. Gældende ret

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser om

fastsættelse af en obligatorisk minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse

forud for en samlet udbudsrunde.

Det angives alene i § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og

undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en

eventuel fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.

Loven indeholder i konsekvens heraf heller ikke om konsekvenser for en udbyder, der ikke

lever op til det foreslåede krav om en fastsat, obligatorisk minimumsaktivitet.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i aftaleparternes ønske om at sikre forsyningssikkerheden ved at indføre krav om

minimumsaktiviteter fremgår det af VEU-trepartsaftale af 12. september 2023, at en udbyder,

der ikke lever op til et fastsat krav til minimumsaktivitet for en FKB, vil kunne få tilbagekaldt

sin udbudsgodkendelse.

Det foreslås derfor i § 16 c, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren efter indhentet

udtalelse fra efteruddannelsesudvalget kan tage udbudsgodkendelsen til en FKB fra en

udbyder, der ikke har levet op til det fastsatte krav til minimumsaktivitet for den fælles

kompetencebeskrivelse inden for de seneste 2 år.

Det foreslås i § 16 c, stk. 2, at udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen trods

manglende overholdelse af den fastsatte minimumsaktivitet, hvis børne- og

undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget vurderer, at

et eller flere forhold foreligger.

Der ændres ikke med det foreslåede om tilbagekaldelse ved muligheden for, at der mellem

de samlede udbudsrunder ligesom i dag kan indgives ansøgninger om udbudsgodkendelser

mellem udbudsrunderne, jf. § 16, stk. 5, 6. og 7. pkt., eller ved, at der efter § 13, stk. 1, i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal være tungtvejende grunde til at

imødekomme mellemkommende ansøgninger, jf. lovforslagets pkt. 2.2.2. En udbyder, der har

fået frataget sin godkendelse, vil ligesom andre uddannelsesinstitutioner kunne gøre brug af

denne mulighed.

De foreslåede kriterier er 1) der er et fald i årselevaktiviteten på 25 procent eller mere inden

for hele den fælles FKB inden for de seneste 2 år, 2) særlige geografiske forhold taler for at

bevare udbuddet på den pågældende lokation, 3) kun én godkendt udbyder, 4) uforudsete

forhold, som ikke kan lægges udbyderen til last, 5) ekstraordinære in- eller eksterne forhold

har medført nedlukning af store dele af udbyderens aktivitet inden for FKB’en, 6) markante

ændringer inden for FKB’en, 7) udbyderen er godkendt til udbud af en beslægtet FKB eller

hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse og sandsynliggør, at

uddannelsesinstitutionen trods den manglende opfyldelse af det fastsatte krav til

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 17/46

minimumsaktivitet er fagligt og økonomisk bæredygtig inden for det pågældende

uddannelsesområde, eller 8) tilbagekaldelse vil få alvorlige konsekvenser for rekruttering eller

fastholdelse af arbejdskraft til større byggeprojekter.

For nærmere uddybning af de foreslåede kriterier for ikke at tilbagekalde

udbudsgodkendelsen til trods for, at udbyderen ikke lever op til den fastsatte

minimumsaktivitet, henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Da kriterierne for, hvornår børne- og undervisningsministeren efter konkret vurdering vil

kunne undlade at tilbagekalde udbudsgodkendelsen, foreslås beskrevet i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vil der ikke blive fastsat regler om de nærmere kriterier til

udfyldning af kriterierne i bekendtgørelsesform i medfør af bemyndigelsen i lovens § 16, stk.

5, som fremover bliver stk. 7. Med disse bemærkninger suppleres bemærkningerne til denne

bemyndigelse, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1., således at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om udfyldning af kriterier for at bibeholde en udbudsgodkendelse

til trods for manglende opfyldelse af fastsatte krav til minimumsaktivitet.

Børne- og undervisningsministeren forventer at vejlede om kriterierne herfor.

Det foreslås med § 16 c, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beregningen af 2-års fristen, om procedurer for tilbagekaldelse eller bibeholdelse

af udbudsgodkendelser, og om indsendelse af dokumentation for påberåbte forhold. Børne-

og undervisningsministeren kan herunder fastsætte krav om, at indsendelsen skal kunne ske

digitalt, og hvilket format eller program, indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger, der skal

indgives.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre forventede statslige merudgifter på 3,6 mio. kr. i 2024, 3,2 mio. kr. i

2025, 4,2 mio. kr. i 2026, 2,8 mio. kr. i 2027 og 3,1 mio. kr. årligt fra 2028 og frem vedr.

initiativet om etablering af den nye udbudsmodel for arbejdsmarkedsuddannelser i VEU-

trepartsaftalen af 12. september 2023. Det er ikke muligt at isolere de økonomiske

konsekvenser af initiativet, som specifikt vedrører dette lovforslags elementer.

De samlede merudgifter dækker udgifter til løft af bevillingerne til Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet på §20.11.31 og Styrelsen for IT og læring på §20.11.32.

Udgifterne er finansieret som del af den samlede økonomiske ramme for VEU-trepartsaftalen

af 12. september 2023. De samlede økonomiske konsekvenser for staten er indarbejdet på

finansloven for 2024.

Lovforslaget forventes ikke at have kommunale eller regionale økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget har implementeringsmæssige konsekvenser for staten i form af dataudvikling, it-

understøttelse og administration af den nye udbudsmodel. Styrelsen for It og Læring er

ansvarlige for it-understøttelsen af modellen, mens Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har

ansvaret for den løbende administration af udbudsmodellen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 18/46

I forhold til digitaliseringsklar lovgivning er det Børne- og Undervisningsministeriets

vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper herfor.

Særligt bemærkes det om efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation, at det er

Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at der kun i meget begrænset omfang i dag

er og fremover vil være uddannelsesinstitutioner, herunder virksomheder, der ikke kan

kommunikere digitalt, men der vil i forbindelse med udformningen af udlægningsskemaet, jf.

lovforslagets pkt. 2.1.2. og § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil, blive taget højde for

webtilgængelighed. Der vil ligeledes blive taget højde for webtilgængelighed ved udviklingen

af et nyt udbudssystem, idet løsningen vil anvende komponenter og designretningslinjer fra

Det Fælles Designsystem, som er udviklet for at sikre ensartet funktionalitet og design i

selvbetjeningsløsninger på tværs af myndigheder.

Hvad angår udbudssystemet vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princip 4 om

ensartede begreber og genbrug af data og dermed om at skabe sammenhæng på tværs af

den offentlige sektor og princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur efterleves. Med

henblik på at minimere dataindberetninger, genbruge autoritative data og anvende

eksisterende offentlig infrastruktur er det hensigten, at oplysninger om CVR-nummer, det i

CVR angivne firmanavn og navn på den person, der logger ind i udbudssystemet, vil blive

hentet fra MitID Erhverv til udbudssystemet. Login sker via en tilknyttet rettighed til Nem

Log-in, som er en er fællesoffentlig infrastruktur, og adgang til systemet via

rettighedsadministration i MitId Erhverv.

Det er som udgangspunkt ikke er hensigten, at der i udlægningsskemaet på

uddannelsesadministration.dk eller i udbudssystemet skal behandles hverken almindelige

eller følsomme personoplysninger. Der foreligger dog en særlig situation for

uddannelsesinstitutioner, der er enkeltmandsejede virksomheder. I de tilfælde hvor sådanne

uddannelsesinstitutioner registrerer udlægningsskemaer og angiver oplysninger deri, kan der

være tale om videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger om identificerbare

enkeltmandsejede virksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens

forstand. Desuden vil virksomhedsoplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, generelt

falde ind under databeskyttelsesforordningens område. Eksempler på sådanne oplysninger

kan være kontaktoplysninger som navn og telefonnummer m.v., som vil være almindelige

oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6. Da der er tale om

myndighedsudøvelse, vil behandlingen af de personhenførbare oplysninger kunne rummes

inden for artikel 6, stk. 1, litra e.

Det vil være Styrelsen for It og Læring, der er dataansvarlig for de personoplysninger, der

behandles i udlægningsskemaet, og styrelsen vil derfor i forhold til princip 5 om tryg og

sikker datahåndtering sikre, at oplysningerne i udlægningsskemaet på

uddannelsesadministration.dk og i udbudssystemet behandles på tryg og sikker vis.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 19/46

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. maj – 26. juni 2024 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE,

Autismeforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Frie Fagforening,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks

Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Blindesamfund,

Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri

(DI), Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser,

Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske

Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske

Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske

Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk

Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige

konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,

Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und

Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, DM, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde, FGU Danmark, Finans

Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen

af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 20/46

Danskuddannelser, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie

Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frie Skolers

Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fællesudvalget for Erhvervsrettede

Velfærdsuddannelser, Fængselsforbundet, Fødevareforbundet NNF, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes

Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kooperationen, Kraka,

Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Fagbevægelse (Krifa),

LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen

for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for

sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-

chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet,

Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for

kompetenceudvikling, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Pension Danmark,

Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for

Digital Sikkerhed, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af

Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af

Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen,

SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen

Consentio, TAT-Kredsen, Tekniq Arbejdsgiverne, Udbetaling Danmark,

Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, VUC

Bestyrelsesforeningen, Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgift

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Statslige merudgifter på 3,6

mio. kr. i 2024, 3,2 mio. kr. i

2025, 4,2 mio. kr. i 2026, 2,8

mio. kr. i 2027 og 3,1 mio. kr.

årligt fra 2028 og frem.

Ingen

Statslige

implementeringskonsekvens

er i form af it-udvikling og –

understøttelse samt løbende

Implementeringskonsekvens

er for stat, kommuner og

regioner

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 21/46

administration af

udbudsmodellen. Udgifterne

hertil er inkluderet i

ovenstående.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

(der i relevant omfang også

gælder ved implementering

af ikke-erhvervsrettet EU-

regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er ikke angivet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at ansøgninger om

udbudsgodkendelser skal indgives digitalt, ligesom loven ikke indeholder en hjemmel til at

fastsætte krav herom i bekendtgørelsesform.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 22/46

Det foreslås, at der i

§ 16, stk. 1,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. efter 7. pkt.

indsættes to nye punktummer. Efter det første pkt. indgives såvel ansøgninger, der indgives i

forbindelse med samlede udbudsrunder som ansøgninger, og mellemkommende

ansøgninger digitalt til børne- og undervisningsministeren. Efter 2. pkt. bestemmer børne- og

undervisningsministeren, hvilket format eller program, indgivelsen skal ske i, og hvilke

oplysninger, der skal indgives.

Dermed skabes der hjemmel til pligtmæssig anvendelse af den selvbetjeningsløsning, som

påtænkes anvendt til indgivelse af ansøgninger om udbudsgodkendelse m.v., jf. lovforslagets

pkt. 2.2.2. og pkt. 3.

Loven indeholder i § 16, stk. 5, der fremover bliver stk. 7, hjemmel til, at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og

udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af

udbudsgodkendelsen. Der henvises om bemærkningerne til denne

bemyndigelsesbestemmelse til lovforslagets pkt. 2.1.1

Børne- og undervisningsministeren vil i medfør af denne bemyndigelse kunne fastsætte

nærmere regler om det digitale format eller program, som ansøgningerne om

udbudsgodkendelserne skal indgives i, og om hvilke oplysninger uddannelsesinstitutionerne

skal angive i ansøgningerne. Med disse bemærkninger suppleres bemærkningerne til

bemyndigelsen, således at bemyndigelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

format og program og krav om oplysninger i ansøgninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 16, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den

godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, selv forestår undervisningen og aktiviteten. Af

bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at udbyderen dog kan indgå aftale med en anden godkendt

udbyder eller en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt efter stk. 1,

om, at denne forestår undervisningen eller aktiviteten for udbyderen som udlagt

undervisning eller aktivitet.

Der er i medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 5, der fremover bliver stk. 7, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsat nærmere regler om udlægning i § 23 i

bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det er

sket i form af formkrav om skriftlighed m.v. begrænsning af en udlægningsperiode til

maksimalt 1 år og angivelse af, at den uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbuddet,

bevarer det overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen og ansvaret for

kursisternes opnåelse af kompetencer.

Udlægning er herudover beskrevet nærmere i vejledning om udbud, tilrettelæggelse og

gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at

§ 16, stk. 4,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nyaffattes.

Det foreslås i bestemmelsens

1. pkt.,

at den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, selv forestår

undervisningen og aktiviteten.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 23/46

Den foreslåede affattelse af 1. pkt. er en uændret videreførelse af den gældende affattelse af

1. pkt., hvormed den godkendte udbyders pligt til selv at forestå undervisning og aktiviteter

fastslås.

Med det foreslåede

2. pkt.

kan den godkendte udbyder dog efter digital ansøgning til børne-

og undervisningsministeren indgå aftale om, at andre, jf. stk. 6, helt eller delvist varetager

undervisningen eller aktiviteten på udbyderens vegne som udlagt undervisning eller aktivitet

(udlægning) for en periode på op til 6 måneder. Efter

3. pkt.

bestemmer børne- og

undervisningsministeren, hvilket format eller program, indgivelsen skal ske i, og hvilke

oplysninger, der skal indgives.

Med det foreslåede ændres perioden for en udlægningsaftale til op til 6 måneder mod hidtil

op til 1 år, jf. § 23, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Med det foreslåede skabes hjemmel til at kræve, at ansøgninger om udlægningsaftaler skal

indgives digitalt, og til at ministeren kan bestemme format, program og oplysninger.

Børne- og undervisningsministeren forventes i medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 5, der

med lovforslaget bliver stk. 7, at fastsætte krav om, at den godkendte udbyder skal registre

ansøgningen i et såkaldt udlægningsskema på uddannelsesadministration.dk af hensyn til en

ensartet praksis for udlægning, og for at de nødvendige oplysninger til brug for børne- og

undervisningsministerens godkendelse af aftalen er til stede vil kunne sikres. Der forventes

desuden fastsat krav om, hvilke oplysninger den godkendte udbyder skal give i skemaet. Det

vil være navnet på den godkendte udbyder og den udbyder, der udlægges til, den eller de

uddannelser der omfattes af udlægningsaftalen, angivelse af det geografiske afholdssted,

den konkrete årsag til behovet for udlægning, varigheden af udlægningsaftalen med start-

og slutdato for aftalen (højst 6 måneder). Endvidere vil det være oplysninger om, hvordan

den godkendte udbyder vil understøtte høj faglig kvalitet, lærerkvalifikationer mv. hos den

ikke godkendte udbyder, samt en erklæring om, at den godkendte udbyder har koordineret

med alle udbydere, der er godkendt til udbud af den FKB, udlægningsaftalen vedrører, jf. det

foreslåede krav herom i lovforslagets § 1, nr. 3.

En godkendt udbyder vil herefter ikke kunne indgå en gyldig aftale om udlægning uden at

have registreret udlægningsskemaet på uddannelsesadministration.dk.

Om behandling af personoplysninger i forbindelse med registrering af udlægningsskemaet

og oplysningerne heri henvises til lovforslagets pkt. 3.

Efter det foreslåede

4. pkt.

anses ansøgningen for imødekommet, hvis børne- og

undervisningsministeren ikke har svaret inden for en af ministeren fastsat frist.

Det foreslåede indebærer, at udlægningsaftalen ikke vil skulle godkendes på forhånd. Der

forventes fastsat regler om, at fristen for børne- og undervisningsministerens afgivelse af

bemærkninger er 2 uger, og om at fristen på 2 uger vil blive sat ud af kraft i tilfælde af

bemærkninger fra børne- og undervisningsministeren.

Der forventes herudover fastsat regler om, at den godkendte udbyder bærer risikoen for, at

børne- og undervisningsministeren inden for 2-ugers fristen har bemærkninger til aftalen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 24/46

Det vil være relevant i situationer, hvor der er behov for, at en udlægningsaftale skal træde i

kraft før udløbet af 2-ugers fristen, f.eks. fordi en virksomhed med kort varsel efterspørger

afholdelse af en given arbejdsmarkedsuddannelse.

Til nr. 3

Til: § 16, stk. 5

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder i dag hjemmel i § 16, stk. 5, der med

lovforslaget bliver til stk. 7, bemyndigelse til fastsættelse af kriterier for udbudsgodkendelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af bemyndigelsen kriterierne i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der foreslås indsat et nyt

stk. 5

i lovens § 16, hvorefter børne- og undervisningsministeren,

såfremt en eller flere forhold foreligger, imødekommer en ansøgning om udlægning.

Som den første undtagelse foreslås det i

nr. 1,

at den godkendte udbyder på grund af

kapacitetsmangel ikke kan leve op til sin udbudsforpligtelse inden for 2 måneder fra en

forespørgsel om afholdelse af undervisning eller aktivitet.

Med det foreslåede vil en udlægningsaftale kunne godkendes, hvis den godkendte udbyder

efter ministerens vurdering på grund af manglende kapacitet ikke inden for 2 måneder kan

leve op til sin pligt til at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet, jf. § 6, stk. 3, i lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 12, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., den såkaldte udbudsforpligtelse.

De 2 måneder foreslås regnet fra det tidspunkt, hvor den godkendte udbyder har modtaget

forespørgslen om afholdelse af undervisning eller aktivitet. Forespørgslen til den godkendte

udbyder kan komme fra en kommune, herunder et jobcenter, eller en virksomhed.

Forespørgslen kan også komme fra en anden udbyder, der ønsker at få en aftale med den

godkendte udbyder om udlægning. Den anden udbyders forespørgsel kan f.eks. skyldes, at

den anden udbyder har fået en forespørgsel om afholdelse af et uddannelsesforløb, hvor den

anden udbyder har godkendelser til udbud af FKB’er, der dækker de fleste, men ikke alle de

arbejdsmarkedsuddannelser, der skal indgå i forløbet.

Med det foreslåede er det ikke enhver kapacitetsmangel, der vil kunne begrunde indgåelse af

en udlægningsaftale. Det bemærkes herved, at det som udgangspunkt forudsættes, jf. den

foreslåede § 16 a, nr. 3, og bemærkningerne hertil, at det skal være en betingelse for få en

udbudsgodkendelse, at ansøgeren har faglig og økonomisk robusthed til at sikre

forsyningssikkerhed og kapacitet.

Manglende kapacitet kan f.eks. skyldes, at udbyderen på grund af opsigelser eller langvarig

sygdom ikke kan rekruttere undervisere med de fornødne kvalifikationer, jf. § 13 i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 14 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v. til undervisernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Det kan f.eks. også skyldes, at

udbyderen på grund af lang leveringstid på nye maskiner til erstatning for gamle ikke kan

skaffe det nødvendige udstyr til at gennemføre undervisningen, jf. kravene hertil i § 18, stk. 1,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 25/46

i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., eller en midlertidigt forhøjet

efterspørgsel på arbejdsmarkedsuddannelser inden for FKB’en.

Som andet undtagelse foreslås det i

nr. 2

særlige geografiske forhold.

De 2 måneder foreslås regnet fra det tidspunkt, hvor den godkendte udbyder har modtaget

forespørgslen om afholdelse af undervisning eller aktivitet.

Særlige geografiske forhold kan f.eks. være, at børne- og undervisningsministeren vurderer,

at der er tale om et kortvarigt kursus i arbejdsmarkedsuddannelse og lang transporttid til

nærmeste anden godkendte udbyder. Det vil kunne medføre, at kurset ikke er attraktivt for

kommuner, herunder jobcentre, virksomheder og kursister. Foreligger sådanne tilfælde efter

børne- og undervisningsministerens vurdering, vil det kunne begrunde indgåelse af en

udlægningsaftale.

Som tredje undtagelse foreslås i

nr. 3

et konkret eller presserende behov for lokal

uddannelsesdækning på tværs af fælles kompetencebeskrivelser.

Foreligger et sådant behov efter børne- og undervisningsministerens vurdering, vil det kunne

begrunde, at der indgås en udlægningsaftale. Det vil være tilfældet, hvor behovet for

uddannelsesdækning skal løftes på tværs af flere FKB’er, og hvor det har betydning for en

kommunes eller virksomheds mulighed for at sende medarbejdere eller ledige på

arbejdsmarkedsuddannelse, herunder for sikring af arbejdskraft til lokalområdet, at alle

kurserne kan afholdes i det givne geografiske område eller på et bestemt tidspunkt.

Med

nr. 4

foreslås det, at det indgår i børne- og undervisningsministerens vurdering, om et

samlet uddannelsesforløb ellers ville skulle afbrydes, fordi en anden udbyder, der er

godkendt til den samme fælles kompetencebeskrivelse, undervejs i uddannelsesforløbet har

fået tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse til den fælles kompetencebeskrivelse, og en eller

flere arbejdsmarkedsuddannelser inden for denne indgår i uddannelsesforløbet.

Det kan f.eks. være tilfældet med et samlet uddannelsesforløb bestående af et job-VEU-

forløb eller et fra-ufaglært-til-faglært-forløb.

Job-VEU-forløb er opkvalificeringsforløb, hvor uddannelsesinstitutioner leverer undervisning,

der i størst muligt omfang matcher virksomhedernes kompetencebehov, og som bliver til i et

samspil mellem med de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR), jobcentre samt arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationer og

faglige organisationer.

Fra-ufaglært-til-faglært forløb er uddannelsesforløb, der har til formål via

arbejdsmarkedsuddannelserne at afkorte vejen til en erhvervsuddannelse.

Med det foreslåede vil den godkendte udbyder kunne indgå en aftale om udlægning med

den udbyder, der har fået tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse. Med aftalen om udlægning til

den udbyder, der har fået frataget sin godkendelse, vil uddannelsesforløbet ikke skulle

afbrydes, men vil kunne færdiggøres hos denne udbyder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 26/46

De foreslåede undtagelser indebærer en skærpelse af betingelserne for, at der kan ske

udlægning, idet muligheden for udlægning ikke tidligere har været begrænset til de

beskrevne særlige undtagelsestilfælde. Det vil bero på børne- og undervisningsministerens

konkrete vurdering, om en af undtagelserne foreligger og kan begrunde indgåelse af en

aftale om udlægning.

Med det foreslåede ændres der ikke ved, at den godkendte udbyder fortsat har det

overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen og ansvaret for kursisternes opnåelse

af kompetencer.

Det forventes, at der hen over tid i praksis ved børne- og undervisningsministerens konkrete

stillingtagen til ansøgninger om udlægningsaftaler vil tegne sig et mere præcist indhold af de

undtagelsessituationer, der foreslås med bestemmelsen i § 16, stk. 4.

Der forventes ikke fastsat nærmere regler om, hvad der ligger i de foreslåede kriterier for at

tillade udlægning, jf. herom nærmere herom i lovforslagets pkt. 2.2.2.

Til: § 16, stk. 6.

Efter det foreslåede

stk. 6, 1. pkt.,

kan den godkendte udbyder indgå aftale efter stk. 4 med

en anden udbyder, der er godkendt efter stk. 1, til udbud af en anden fælles

kompetencebeskrivelse, end den udlægningsaftalen vedrører, eller med en institution for

erhvervsrettet uddannelse, der ikke er godkendt efter stk. 1.

Det foreslåede indebærer en uændret videreførelse af muligheden for udlægning til en

anden godkendt udbyder eller til en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er

godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelse, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1. Det foreslås for

god ordens skyld præciseret, at den anden udbyder vil skulle være godkendt til en anden

FKB, end den udlægningsaftalen vedrører.

stk. 6, 2. pkt.

foreslås det, at den udlæggende udbyder inden aftalens indgåelse skal have

sikret sig, at ingen anden udbyder, der er godkendt til udbud af den fælles

kompetencebeskrivelse, aftalen vedrører, kan afholde undervisningen eller aktiviteten inden

for 2 måneder eller inden for et efterspurgt tidspunkt eller geografisk område.

Med det foreslåede får den godkendte udbyder pligt til at koordinere med alle de godkendte

udbydere af den pågældende FKB og give dem muligheden for at afholde den efterspurgte

undervisning eller aktivitet.

Det foreslåede er nyt og vil medføre skærpelse af betingelserne for at indgå aftaler om

udlægning.

I de tilfælde, hvor der kun er én udbyder, vil kravet af naturlige årsager ikke være relevant.

Det vil bero på børne- og undervisningsministerens konkrete vurdering, om betingelserne

kan anses for opfyldte.

Der vil i medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 5, der fremover bliver stk. 7, kunne fastsættes

nærmere regler om proceduren for, hvordan udbyderen skal sikre sig, at ingen anden

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 27/46

udbyder har mulighed for at afholde aktiviteten, og hvordan udbyderen skal dokumentere

dette over for børne- og undervisningsministeren.

Der forventes derimod ikke fastsat nærmere regler om, hvad der ligger i de foreslåede

kriterier for at tillade udlægning, jf. herom nærmere herom i lovforslagets pkt. 2.1.2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.

Til nr. 4

Til: § 16 a

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser, der sikrer, at

udbudsgodkendelser gives til ansøgere, der prioriterer et fagligt og økonomisk bæredygtigt

aktivitetsniveau, og som understøtter et højt niveau af gennemførelse af udbudte kurser

inden for den eller de FKB’er, som ansøgerne søger godkendelse til. Loven indeholder heller

ikke bestemmelser om, hvilke hensyn børne- og undervisningsministeren skal tage i

betragtning ved afgørelsen af, om en uddannelsesinstitutions ansøgning om

udbudsgodkendelse til en FKB skal imødekommes.

Loven indeholder i § 16, stk. 5, der fremover bliver stk. 7, hjemmel til, at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og

udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvaltning af

udbudsgodkendelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 16

a i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Efter bestemmelsen tager børne- og

undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget ved

vurderingen af, om en offentlig eller privat uddannelsesinstitution kan godkendes som

udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen:

Børne- og undervisningsministeren tager med det foreslåede

nr. 1

i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og

aktiviteter inden for den fælles kompetencebeskrivelse.

Ved vurderingen heraf forventes det, at børne- og undervisningsministeren særligt vil lægge

vægt på følgende hensyn:

- Undervisernes kvalifikationer, herunder deres faglige specialiseringer og det

voksenpædagogiske miljø på uddannelsesinstitutionen, jf. herved § 13 i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 14 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v.

- Om uddannelsesinstitutionen udbyder beslægtede FKB’er som den eller de FKB’er, der

ansøges om udbudsgodkendelse til, eller hovedforløb i beslægtede erhvervsuddannelser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 28/46

- Om uddannelsesinstitutionen har i forbindelse med tidligere tilsynssager inden for den

samme eller andre FKB’er f.eks. har fået kritik, påbud eller er blevet pålagt et krav om

økonomisk tilbagebetaling eller aktuelt er involveret i en tilsynssag.

Det forventes yderligere, at børne- og undervisningsministeren vil inddrage følgende hensyn

i vurderingen af undervisningens kvalitet:

Om uddannelsesinstitutionen har en plan for opkvalificering af sine undervisere, herunder om

uddannelsesinstitutionen er opmærksom på de løbende kurser, konferencer, temadage og

lignende, der er målrettet FKB’ernes forskellige jobområder, og som efter § 15, stk. 1, i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udbydes af efteruddannelsesudvalgene.

Om uddannelsesinstitutionen vil kunne håndtere afholdelse af prøver og har erfaring med og

en plan for afholdelse af de obligatoriske prøver, jf. herved § 11, stk. 3, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om det obligatoriske prøvekrav i

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Om uddannelsesinstitutionen har det nødvendige udstyr, jf. herved § 18, stk. 1, i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Om uddannelsesinstitutionens økonomi er tilstrækkelig robust til, at institutionen vil kunne

investere i nødvendigt udstyr.

Hvordan uddannelsesinstitutionens resultater har været det seneste år i AMUkvalitet.

Om uddannelsesinstitutionen inden for de jobområder, hvor der kræves særskilt godkendelse

som certificeringsudbyder fra en anden myndighed har en sådan godkendelse eller er

opmærksom på, at dette er en forudsætning for at kunne udbyde de pågældende

certifikatuddannelser.

Ved certifikatuddannelser forstås uddannelser, der sætter kursisterne i stand til at opfylde

fastsatte krav om færdigheder inden for bestemte erhverv, f.eks. krav om kørekort til stor

lastbil for at blive lastbilchauffør. Sådanne godkendelser udstedes af de relevante

myndigheder, i eksemplet transportministeren, og ikke af børne- og undervisningsministeren.

Børne- og undervisningsministeren tager med det foreslåede

nr. 2

i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen kan sikre forsyningssikkerhed og har tilstrækkelig kapacitet,

herunder geografisk spredning, inden for den fælles kompetencebeskrivelse.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren

særligt vil lægge vægt på følgende hensyn:

Antal årselever inde for arbejdsmarkedsuddannelse på uddannelsesinstitutionen, jf. herved

også kravet om fastsættelse af minimumsaktivitet i den foreslåede § 16 b i lovforslagets § 1,

nr. 4.

Om uddannelsesinstitutionen aktivt understøtter aktivitet på den eller de ansøgte FKB’er, dvs.

udbyder og afholder udbudte arbejdsmarkedsuddannelse og indsender dokumentation

herfor. Det forventes, at ministeriet i overensstemmelse med VEU-trepartsaftalen af 12.

september 2023 herved særligt vil lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionen har tilbud

om service til virksomheder (fx servicekoncepter, opsøgende arbejde, partnerskaber m.v.).

Ved servicekoncepter forstås, at uddannelsesinstitutionerne f.eks. kan bistå virksomhederne

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 29/46

med planlægning af medarbejdernes kurser for at opnå lovpligtige certifikater og generelle

efteruddannelse, indkaldelse af virksomhedernes medarbejdere til de

arbejdsmarkedsuddannelser, de er tilmeldt, og ansøgninger om godtgørelse for tab af

indtægt. Ved opsøgende arbejde forstås, at uddannelsesinstitutionerne opsøger

virksomheder, jobcentre og a-kasser for at informere om mulighederne for at sende

beskæftigede og ledige på kurser i arbejdsmarkedsuddannelser for at kunne afholde flest

mulige kurser.

- Om uddannelsesinstitutionen har indgået partnerskaber med eksempelvis virksomheder.

Om uddannelsesinstitutionen inden for det seneste år kun har aflyst få af sine kurser i

arbejdsmarkedsuddannelse, hvor der har været tilmeldt kursister.

Om uddannelsesinstitutionen i sammenligning med andre ansøgere inden for den

pågældende FKB vil kunne udvise afholdelsesbredde, dvs. annoncere, udbyde og afholde

arbejdsmarkedsuddannelser bredt inden for FKB’en, og på den måde overholde sin

annoncerings- og udbudsforpligtelse.

Om uddannelsesinstitutionen annoncerer og afholder garantikurser. Ved garantikurser forstås

kurser, hvor institutionerne garanterer, at kurserne gennemføres på de anførte datoer og det

anførte sted, når bare der inden for tilmeldingsfristen er én kursist tilmeldt.

Om uddannelsesinstitutionen sandsynliggør, at der vil være geografisk spredning i

institutionens forventede udbud.

Det forventes yderligere, at børne- og undervisningsministeren vil inddrage

uddannelsesinstitutionens administrative kapacitet i vurderingen af forsyningssikkerhed m.v.

Ved administrativ kapacitet forstås, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne løfte de

administrative opgaver, der er forbundet med at være godkendt til udbud, såsom nye

udbyderes anskaffelse af de nødvendige studieadministrative systemer til håndtering af f.eks.

optagelse af kursister, håndtering af tilskud til kost og logi for kursister, der benytter sig af et

tilbud herom fra uddannelsesinstitutionen og indgivelse af ansøgninger om godtgørelse for

tabt indtægt på kursisternes vegne.

Ved nye udbydere forstås uddannelsesinstitutioner, der har fået imødekommet en ansøgning

om en udbudsgodkendelse inden for en FKB, som de ikke lige op til udbudsrunden har haft

en udbudsgodkendelse til, eller som ikke i forvejen har nogen udbudsgodkendelse.

Børne- og undervisningsministeren tager med det foreslåede

nr. 3

i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen udviser fleksibilitet og tilpasningsevne.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren

særligt vil lægge vægt på følgende hensyn:

Om uddannelsesinstitutionen har foretaget eller vil foretage investeringer i digital læring.

Om uddannelsesinstitutionen vil gøre brug af fleksible afholdelsesformer i sin undervisning,

herunder om institutionen vil gøre brug af fjernundervisning. Arbejdsmarkedsuddannelser

kan, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., tilrettelægges på heltid eller

deltid, ligesom de kan tilrettelægges fleksibelt og tværgående i forhold til virksomheders og

kursisters behov, eventuelt i kombination med elementer fra anden uddannelse. Efter

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 30/46

bestemmelsens stk. 2 kan arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelægges som fjernundervisning

og afholdes som undervisning på en virksomhed.

Det forventes i forlængelse af kriteriet om fleksible afholdelsesformer desuden, at børne- og

undervisningsministeren vil tage med i betragtning, om uddannelsesinstitutionen vil kunne

tilrettelægge undervisningen som virksomhedsforlagt og praksisnær undervisning, og om

institutionen vil tilbyde undervisning uden for sine almindelige åbningstider.

Det forventes yderligere, at børne- og undervisningsministeren ved vurderingen af

institutionens fleksibilitet og tilpasningsevne vil lægge vægt på, om

uddannelsesinstitutionens udbud af arbejdsmarkedsuddannelse sker i kombination med

udbud af almen voksen- og efteruddannelse, dvs. almen voksenuddannelse (avu),

forberedende voksenundervisning (fvu) og ordblindeundervisning for voksne (obu), og

voksen- og efteruddannelse på videregående niveau.

Børne- og undervisningsministeren tager med det foreslåede

nr. 4

i betragtning, om

uddannelsesinstitutionen samarbejder med virksomheder og andre relevante aktører samt

med andre udbydere af voksen- og efteruddannelse.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren

særligt vil lægge vægt på, om en uddannelsesinstitution samarbejder med kommuner,

herunder jobcentre, virksomheder, og andre relevante aktører.

Ved samarbejde med andre relevante aktører forstås systematisk dialog med

efteruddannelsesudvalgene, med de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) som koordinerer

beskæftigelsesindsats, virksomhedsindsats og indsatser rettet mod områder med mangel på

arbejdskraft og områder med høj ledighed, samt med øvrige aktører fra beskæftigelses- og

erhvervsfremmesystemerne. Børne- og undervisningsministeren forventes at bede

uddannelsesinstitutionerne beskrive eventuelle samarbejder om imødekommelse af

efterspørgsel på arbejdskraft inden for et givent jobområde. Det kan være i form af f.eks. tæt

dialog med beskæftigelses- og erhvervsfremmeaktører om opkvalificering og omskoling af

ledige.

Herudover forventes det, at børne- og undervisningsministeren vil inddrage hensynet til, at

uddannelsesinstitutionen som en del af sin udbudsforpligtelse i overensstemmelse med

kravet i § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samarbejder med

andre udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse, ligesom det forventes, at børne- og

undervisningsministeren vil se på, om uddannelsesinstitutionen samarbejder med udbydere

af almen voksen- og efteruddannelse (avu, fvu og obu) samt udbydere af videregående

voksen- og efteruddannelse om eksempelvis overholdelse af udbudsforpligtelsen, henvisning

af virksomheder og kursister m.v.

Det forventes, at der hen over tid i praksis ved børne- og undervisningsministerens konkrete

stillingtagen til ansøgninger om godkendelser til udbud vil tegne sig et mere præcist indhold

af de foreslåede hensyn.

Det vil ikke være givet, at alle ansøgere vil kunne få en udbudsgodkendelse, selv om de, i

større eller mindre grad, lever op til de kriterier for hver samlede udbudsrunde, der foreslås i

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 31/46

§ 16 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og de foreslåede uddybende hensyn. I tilfælde hvor

der er flere ansøgere, end det antal udbudsgodkendelser der er mulighed for at give, vil

børne- og undervisningsministeren skulle træffe afgørelse om, hvilke ansøgere der får

imødekommet deres ansøgning, og hvilke der ikke gør. Det vil inden for hver FKB ske ved en

samlet vurdering af ansøgningerne i forhold til hinanden ud fra de foreslåede kriterier i § 16 a

som uddybet med de beskrevne hensyn. Det vil herunder blive vurderet i hvilken grad de

forskellige ansøgere opfylder kriterierne, herunder de særligt vægtede, og alle relevante

kriterier og hensyn vil skulle indgå i afvejningen.

I henhold til VEU-trepartsaftalen af 12. september 2023 skal også nye udbydere skal kunne

søge om godkendelse, jf. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ved nye udbydere

forstås ansøgere, der ønsker at få en udbudsgodkendelse inden for en FKB, hvor de ikke lige

op til indgivelsen af ansøgningen har en udbudsgodkendelse, eller som ikke i forvejen har

nogen godkendelse til udbud af en FKB.

For sådanne ansøgere vil det ikke vil være relevant at vurdere antal årselever, antal

aflysninger af udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, eller hvordan en ansøger hidtil har sikret

afholdelsesbredden eller hidtil aktivt har understøttet aktiviteten i forhold til den FKB, der

ansøges om godkendelse til. Derimod kan uddannelsesinstitutionen have været godkendt til

udbud af andre FKB’er, hvor disse forhold kan være relevante.

For nye ansøgere forventes det, at børne- og undervisningsministeren inden for de 4

foreslåede kriterier i § 16 a vil lægge vægt på, hvordan ansøgerne aktivt vil understøtte

aktivitet på arbejdsmarkedsuddannelser inden for FKB’en, og på ansøgernes erfaringer med

lignende uddannelsestilbud, dvs. beslægtede FKB’er eller hovedforløb i beslægtede

erhvervsuddannelser, eller give ansøgerne mulighed for at opstille en businesscase som led i

deres ansøgning. Det forventes yderligere, at børne- og undervisningsministeren vil lægge

vægt på, om ansøgerne vil sikre afholdelsesbredden inden for FKB’en, om ansøgerne vil sikre

geografisk spredning i det forventede udbud og gøre brug af fleksible

tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervisning, om ansøgerne vil foretage investeringer

i digital læring, samt på undervisernes kvalifikationer, faglige specialiseringer og det

voksenpædagogiske miljø på uddannelsesinstitutionen, ansøgernes forventede samarbejde

med virksomheder, jobcentre og andre relevante aktører og eventuelle, tidligere tilsynssager,

hvis ansøgerne tidligere har været godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelse.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil vejlede om, hvad der ligger i de

foreslåede kriterier og hensyn, hvorimod der ikke vil blive fastsat nærmere regler herom i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. herom lovforslagets pkt. 2.2.2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.

Til: § 16 b

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser om

fastsættelse af et forventet antal udbudsgodkendelser for hver fælleskompetencebeskrivelse

forud for en samlet udbudsrunde efter lovens § 16, stk. 1, 5. pkt.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 32/46

Loven indeholder heller ikke bestemmelser om fastsættelse af en obligatorisk

minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse forud for en samlet udbudsrunde.

Det angives alene i § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og

undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en

eventuel fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse

§ 16 b

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v. Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1

fastsætter børne- og undervisningsministeren

forud for hver samlede udbudsrunde, jf. § 16, stk. 1, 5. pkt., for hver fælles

kompetencebeskrivelse det forventede antal udbudsgodkendelser og krav til

minimumsaktivitet, jf. dog stk. 3. Fastsættelsen sker på baggrund af afholdt årselevsaktivitet

de seneste 12 kvartaler og efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene.

Med forslaget om, at fastsættelsen vil skulle ske efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalgene, vil udvalgene få mulighed for at kvalificere børne- og

undervisningsministerens forslag, før den endelige fastsættelse af det forventede antal

udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet fastsættes.

Efter det foreslåede

stk. 2

tager børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse

fra efteruddannelsesudvalget ved fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser

og krav til minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse ud over hensyn til

konsolidering af aktiviteten inden for den fælles kompetencebeskrivelse en række forhold i

betragtning.

For at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte det forventede antal

udbudsgodkendelser og krav om minimumsaktivitet vil det være nødvendigt nærmere at

fastlægge, hvad der skal forstås ved de foreslåede kriterier:

Som første forhold foreslås i

nr. 1

branchespecifikke forhold og faglige specialiseringer.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren vil

lægge vægt på følgende hensyn:

Der vil kunne være tale om brancheuddannelser, hvor kursisterne over et længere forløb

specialiserer sig inden for et givent arbejdsområde. Der vil endvidere kunne være tale om

faglige specialiseringer inden for en FKB, særlige forhold vedrørende afholdelsessted, f.eks.

hvor arbejdsmarkedsuddannelse inden for transportsikkerhed i lufthavne skal afholdes i en

lufthavn, fordi kursisterne skal oplæres i de særlige sikkerhedsforhold dér, samt om særlige

krav til lærerkvalifikationer og små jobområder. Disse forskelligartede hensyn kan have

betydning for, hvor mange udbudsgodkendelser en FKB kan bære, og hvilken

minimumsaktivitet der skal være inden for denne for at sikre et fagligt og økonomisk

bæredygtigt aktivitetsniveau hos udbyderne.

Som andet forhold foreslås i

nr. 2

behovet for ekstraordinært dyrt udstyr eller ekstraordinært

dyre faciliteter.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren vil

lægge vægt på følgende hensyn:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 33/46

- Behov for anskaffelse af ekstraordinært dyrt udstyr som store kraner eller store lastbiler eller

behov for ekstraordinære faciliteter som eksempelvis en lufthavn eller køretekniske anlæg

kan betyde, at der vil være forholdsvis få potentielle uddannelsesinstitutioner, der ansøger.

Desuden vil efterspørgslen efter afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse kunne være

beskeden, fordi jobområderne kan være små. Det forventes at afspejle sig i fastsættelsen af

antal udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet på det pågældende område.

Som tredje forhold foreslås i

nr. 3

varierende aktivitetsvolumen.

Ved vurderingen af dette kriterium forventes det, at børne- og undervisningsministeren vil

tage hensyn til, hvorfor der er varierende aktivitetsvolumen, som f.eks. være begrundet i

konjunkturudsving inden for visse brancher som f.eks. byggebranchen, usædvanligt store

anlægsarbejder som Femern-projektet eller høj eller lav ledighed inden for en branche.

Som fjerde

nr. 4

foreslås særlige behov for hensyntagen til geografisk dækning og mobilitet.

Hensyntagen til særlige behov for geografisk dækning og mobilitet forventes at afspejle sig i

børne- og undervisningsministerens fastsættelse af antal udbudsgodkendelser og krav til

minimumsaktivitet, f.eks. i relation til den grønne omstilling, udbydere i yderområder,

udenlandsk arbejdskraft og certifikatuddannelser. Hvad angår yderområder, kan det

eksempelvis være, at der tages højde for, at udbudsgodkendelser skal kunne gives til

uddannelsesinstitutioner på Bornholm, så det sikres, at kursister ikke får uforholdsmæssig

lang transporttid til arbejdsmarkedsuddannelse, hvilket vil kunne afholde nogle potentielle

kursister fra at søge kurserne.

Spm femte forhold foreslås i

nr. 5

fleksibilitet for kursister, der deltager i uddannelsespakker,

som omskoler ledige og ufaglærte mod faglært.

Ved uddannelsespakker forstås forskellige arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes som et

samlet forløb med henblik på at give kursisterne kompetencer til f.eks. et bestemt job eller

inden for en bestemt branche, så kursisterne opnår kompetencer, der svarer til alle eller nogle

af de kompetencer, der opnås ved en given erhvervsuddannelse. Der forventes at blive taget

højde behov for en smidig gennemførelse af udbud af uddannelsespakker, der giver ledige

og ufaglærte mulighed for at opnå kompetencer svarende til hele eller dele af

erhvervsuddannelser.

Det forventes, at der hen over tid i praksis ved børne- og undervisningsministerens

fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og krav om minimumsaktivitet vil

tegne sig et mere præcist indhold af de foreslåede hensyn.

Som sjette forhold i

nr. 6

foreslås antal uddannelsesinstitutioner, der er godkendt efter § 16,

stk. 1, til udbud af beslægtede fælles kompetencebeskrivelser eller efter lov om

erhvervsuddannelser til udbud af hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse.

Med det foreslåede vil der kunne opnås potentielle synergieffekter mellem udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser og udbud af erhvervsuddannelser. Det ændrer ikke ved, at der

med den foreslåede bestemmelse i § 16 a, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vil skulle tages

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 34/46

hensyn til, at uddannelsesinstitutionen kan sikre forsyningssikkerheden inden for den

omhandlede FKB.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil vejlede om, hvad der ligger i de

foreslåede kriterier, hvorimod der ikke vil blive fastsat nærmere regler herom i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. herom lovforslagets pkt. 2.3.2.

Med det foreslåede

stk. 3

kan børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse

fra efteruddannelsesudvalget undlade at fastsætte krav om minimumsaktivitet for en fælles

kompetencebeskrivelse, hvis den fælles kompetencebeskrivelse har en høj grad af

specialisering, og højst 2 uddannelsesinstitutioner har et tilstrækkeligt fagligt miljø, jf. stk. 1,

inden for den fælles kompetencebeskrivelse, og den ene eller begge har en aktivitet på under

0,1 årselev, eller der er en aktivitet på under 0,1 årselev inden for den fælles

kompetencebeskrivelse.

Med det foreslåede vil børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget kunne undlade at fastsætte krav til minimumsaktivitet inden for en

FKB i de foreslåede tilfælde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.

Til: § 16 c

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke i dag bestemmelser om

fastsættelse af en obligatorisk minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse

forud for en samlet udbudsrunde.

Loven indeholder i konsekvens heraf heller ikke om konsekvenser for en udbyder, der ikke

lever op til det fastsatte krav om en obligatorisk minimumsaktivitet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som

§ 16 c

i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at børne- og undervisningsministeren efter indhentet

udtalelse fra efteruddannelsesudvalget kan tilbagekalde udbudsgodkendelsen til en fælles

kompetencebeskrivelse fra en udbyder, hvis udbyderen inden for de seneste 2 år ikke har

opfyldt det fastsatte krav til minimumsaktivitet for den fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen trods manglende

overholdelse af den fastsatte minimumsaktivitet, hvis børne- og undervisningsministeren

efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget vurderer, at udbyderens godkendelse

ikke bør tilbagekaldes, fordi et eller flere af følgende forhold foreligger:

Med det foreslåede vil manglende opfyldelse af et fastsat krav om minimumsaktivitet kunne

få som konsekvens, at en udbyder får tilbagekaldt sin godkendelse til udbud af en FKB, hvis

udbyderen inden for de seneste 2 år ikke har levet op til det fastsatte krav om

minimumsaktivitet for FKB’en. Med det foreslåede vil der i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. være en direkte regulering af børne- og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 35/46

undervisningsministerens adgang til at tilbagekalde en afgørelse om udbudsgodkendelse til

en FKB på grund af manglende opfyldelse af et fastsat krav om minimumsaktivitet. Heri ligger

også, at tilbagekaldelse på grund af manglende opfyldelse af et fastsat krav om

minimumsaktivitet som udgangspunkt ikke vil kunne ske af andre årsager. Tvivlsspørgsmål vil

skulle afgøres efter sædvanlige lovfortolkningsprincipper, der dog i denne sammenhæng kan

forstås i lyset af de generelle uskrevne principper for tilbagekaldelse.

Der vil således ikke blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om tilbagekaldelse på grund af manglende overholdelse af

krav til minimumsaktivitet, bortset fra processuelle krav som ligger ud over de krav om

partshøring og begrundelse m.v., der allerede følger af forvaltningslovens bestemmelser

herom, i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

§ 16 c, stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 2,

at udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen trods

manglende overholdelse af den fastsatte minimumsaktivitet, hvis børne- og

undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget vurderer, at

et eller flere af de forhold, der foreslås i bestemmelsen, foreligger.

For at børne- og undervisningsministeren kan foretage en konkret vurdering af, om et eller

flere af disse forhold foreligger, vil det være nødvendigt nærmere at fastlægge, hvad der skal

forstås ved disse forhold, som efter børne- og undervisningsministerens konkrete vurdering

hver for sig eller i kombination med hinanden vil kunne begrunde, at der træffes afgørelse

om ikke at tage godkendelsen fra en udbyder, selv om udbyderen ikke har opfyldt det

fastsatte krav til minimumsaktivitet for den pågældende FKB.

Som det første hensyn foreslås i

nr. 1,

at årselevaktiviteten inden for hele den fælles

kompetencebeskrivelse er faldet 25 procent eller mere inden for de seneste 2 år.

Hvis dette er tilfældet, vil børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget kunne træffe afgørelse om, at en udbyder kunne bibeholde sin

udbudsgodkendelse til den pågældende FKB.

nr. 2

foreslås, at særlige geografiske forhold taler for at bevare udbuddet på den

pågældende lokation.

Ved særlige geografiske forhold forstås f.eks., at transporten fra visse egne af landet, f.eks.

Bornholm, til arbejdsmarkedsuddannelse i andre egne af landet, er tidsmæssig

uforholdsmæssigt krævende i forhold til kursets varighed, uanset om dette er f.eks. et

enkeltstående kursus af én dags varighed eller et samlet forløb med kurser på flere

tidspunkter. Der vil desuden kunne tages hensyn til et ønske om balance i fordelingen af

udbydere mellem den vestlige og den østlige del af landet.

Finder børne- og undervisningsministeren efter høring af efteruddannelsesudvalget, at

sådanne særlige geografiske forhold foreligger, vil en udbyder kunne bibeholde sin

udbudsgodkendelse trods manglende opfyldelse af det fastsatte krav til minimumsaktivitet

for den pågældende FKB.

Som tredje forhold foreslås i

nr. 3,

at der kun ér en udbyder.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 36/46

Børne- og undervisningsministeren vil efter høring af efteruddannelsesudvalget kunne træffe

afgørelse om, at udbyderen trods manglende overholdelse af kravet om den fastsatte

minimumsaktivitet bibeholder sin ansøgning.

Som fjerde forhold foreslås i

nr. 4,

at udbyderen er er mindre end 0,1 årselev fra at opfylde

det fastsatte krav om minimumsaktivitet, og den manglende opfyldelse skyldes uforudsete

forhold, som ikke kan lægges udbyderen til last.

Det foreslåede indebærer, at en udbyder, der er tæt på at opfylde det fastsatte krav om

minimumsaktivitet ikke vil få tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse, hvis børne- og

undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget vurderer, at

den manglende opfyldelse skyldes forhold, som ikke kan lægges udbyderen til last, og som

udbyderen ikke burde have forudset. Det kan f.eks. være en pludselig aflysning af en stor

aktivitet fra en virksomhed på et sent tidspunkt i forhold til tidspunktet for vurdering af

opfyldelsen af kravet om minimumsaktivitet.

Som femte forhold foreslås i

nr. 5

en ekstraordinær udefra kommende situation eller

ekstraordinære interne forhold, der har medført, at udbyderen har måtte lukke ned for så

store dele af sin aktivitet inden for den fælles kompetencebeskrivelse, at udbyderen ikke har

kunnet opfylde det fastsatte krav til minimumsaktivitet.

Ved ekstraordinære eksterne situationer forstås en epidemi eller lignende alvorlig situation.

Ved ekstraordinære interne forhold forstås f.eks. ødelagt udstyr, som har gjort det svært at

afholde aktivitet i en periode, fordi der har været lang leveringstid på nyt udstyr. Det vil også

kunne være manglende lærerkræfter, fordi en eller flere lærere med specialiserede

kompetencer er blevet langtidssygemeldt eller har sagt op, og det trods forsøg herpå ikke

har været muligt at skaffe den eller de nødvendige lærere.

Finder børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget, at in- eller eksterne ekstraordinære forhold foreligger og har

medført, at udbyderen på grund af disse ikke har kunnet leve op til det fastsatte krav om

minimumsaktivitet for den pågældende FKB, vil børne- og undervisningsministeren kunne

træffe afgørelse om, at udbyderen kan bibeholde udbudsgodkendelsen til FKB’en.

Som sjette forhold foreslås i

nr. 6

markante ændringer inden for den fælles

kompetencebeskrivelse, der har medført, at udbyderen ikke har kunnet opfylde det fastsatte

krav til minimumsaktivitet.

Markante ændringer vil f.eks. kunne forekomme, hvor et efteruddannelsesudvalg har ændret

en FKB ved at oprette mange nye mål inden for FKB’en, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og aktiviteten i de nye mål endnu ikke er kommet rigtigt i

gang.

Vurderer børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget, at dette er tilfældet, vil en udbyder trods manglende opfyldelse af

det fastsatte krav til minimumsaktivitet for den pågældende FKB kunne bibeholde sin

udbudsgodkendelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 37/46

Som syvende forhold foreslås i

nr. 7,

at udbyderen er godkendt efter § 16, stk. 1, til udbud af

en beslægtet fælles kompetencebeskrivelse eller efter lov om erhvervsuddannelser til udbud

af hovedforløb i en beslægtet erhvervsuddannelse, og at udbyderen sandsynliggør, at

uddannelsesinstitutionen trods den manglende opfyldelse af det fastsatte krav til

minimumsaktivitet er fagligt og økonomisk bæredygtig inden for det pågældende

uddannelsesområde.

Vurderer børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget, at der vil er faglig synergi mellem den omhandlede FKB og en

beslægtet FKB eller mellem den omhandlede FKB og et hovedforløb inden for en beslægtet

erhvervsuddannelse, og at en årselevaktivitet på enten den beslægtede FKB eller det

beslægtede hovedforløb vil kunne sikre uddannelsesinstitutionen økonomisk bæredygtighed,

vil udbyderen trods manglende opfyldelse af det fastsatte krav til minimumsaktivitet for den

omhandlede FKB kunne bibeholde sin udbudsgodkendelse til FKB.

Som ottende forhold foreslås i

nr. 8

tilbagekaldelse, der vil få alvorlige konsekvenser for

rekruttering eller fastholdelse af arbejdskraft til større byggeprojekter.

Herved forstås, at tilbagekaldelse af en udbyders godkendelse til udbud af en eller flere

FKB’er vil kunne betyde, at den fornødne efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere

til f.eks. Femern-projektet vil blive udskudt med væsentlig forsinkelse for byggeprojektet til

følge, hvilket vil kunne få økonomiske konsekvenser for bygherren og projektet. I så tilfælde

vil børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget

kunne træffe afgørelse om, at udbyderen trods manglende opfyldelse af fastsatte krav til

minimumsaktiviteten kunne bibeholde sin udbudsgodkendelse, medmindre andre udbydere

kan påtage sig den fornødne efteruddannelse og opkvalificering inden for det relevante

tidsrum.

Det forventes, at der hen over tid i praksis vil tegne sig et mere præcist indhold af de

foreslåede hensyn ved børne- og undervisningsministerens konkrete afgørelser om, hvorvidt

udbydere skal kunne beholde en udbudsgodkendelse trods manglende opfyldelse af kravet

om minimumsaktivitet.

stk. 3

foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af 2-års fristen, om procedurer for tilbagekaldelse eller bibeholdelse af

udbudsgodkendelser, og om indsendelse af dokumentation for påberåbte forhold. Børne- og

undervisningsministeren kan herunder fastsætte krav om, at indsendelsen skal kunne ske

digitalt, og hvilket format eller program, indgivelsen skal ske i, og hvilke oplysninger, der skal

indgives.

Hermed skabes der hjemmel til kræve, at indsendelsen af oplysninger skal ske digitalt, hvilke

oplysninger det skal være, og i hvilket format eller program indsendelse skal ske.

Børne- og undervisningsministeren vil med det foreslåede desuden kunne fastsætte regler i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om orientering af de udbydere, der

ligger under den fastsatte minimumsaktivitet, orientering af efteruddannelsesudvalgene

herom og om frister for disse orienteringer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 38/46

Børne- og undervisningsministeren vil endvidere kunne fastsætte nærmere regler om

processen for afgørelser om tilbagekaldelse eller bibeholdelse af en udbudsgodkendelse,

herunder om frister, f.eks. for meddelelse af en afgørelse om, at der ikke vil ske

tilbagekaldelse, eller om hvor lang tid en udbyder skal have til at færdiggøre igangværende

arbejdsmarkedsuddannelse i tilfælde af tilbagekaldelse. Der vil med det foreslåede blive tale

om regler, der ikke allerede følger af forvaltningslovens regler om f.eks. partshøring og

begrundelse

Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsat kunne fastsættes nærmere

regler om beregningen af 2-års fristen. Opgørelsen forventes at følge kalenderårene. Nye

godkendelser forventes at træde i kraft pr. 1. oktober i det år, der afholdes en samlet

udbudsrunde, mens bortfald af eksisterende udbudsgodkendelser forventes at få virkning fra

1. januar året efter. Overlappet skyldes, at nye udbydere skal kunne komme i gang, mens

udbydere, der skal ophøre med den pågældende godkendelse, skal kunne lukke ned.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil vejlede om, hvad der ligger i de

foreslåede hensyn, hvorimod der ikke vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. herom lovforslagets pkt. 2.4.2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. giver børne- og

undervisningsministeren mulighed for at tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter lovens §

16, stk. 1, hvis en eventuel fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 473 af 13. maj 2013, men har ikke været anvendt i

praksis.

Det foreslås, at

§ 17, stk. 2,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 17, stk. 2, er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i §§

16 b og 16 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne til dertil.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Dermed vil den første samlede udbudsrunde efter loven kunne afholdes i 2025 eller 2026.

Det bemærkes herved, at den førstkommende samlede udbudsrunde ifølge VEU-

trepartsaftalen af 12. september 2023 vil skulle finde sted senest i 2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at medtage en bestemmelse om, at gældende bekendtgørelsesregler,

som er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 16, stk. 5, der

med det foreslåede bliver stk. 7, fortsat skal have gyldighed.

Det foreslåede vil indebære, at ældre bekendtgørelsesregler finder anvendelse, indtil de

ændres.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 39/46

Efter den foreslåede

stk. 3

opretholdes udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 3. juni 2019, indtil de

afløses af nye godkendelser.

Dermed vil tidligere meddelte godkendelser til udbud gælde indtil det tidspunkt, hvor

godkendelser efter den førstkommende samlede udbudsrunde efter denne lovs ikrafttræden

bliver gældende. Det bemærkes herved, at tidligere meddelte godkendelser vil kunne

tilbagekaldt i medfør af § 17, stk. 1-3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det bemærkes, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke gælder for Færøerne og

Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da loven ikke indeholder en

anordningshjemmel.

Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller

ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 40/46

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar

2024, foretages følgende ændring(er):

§ 16.

Børne- og undervisningsministeren

godkender efter udtalelse fra Rådet for

Voksen-

Efteruddannelse,

hvilke

offentlige

private

uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de

arbejdsmarkedsuddannelser,

disses

eventuelle delmål og enkeltfag, der er

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Godkendelsen

omfatter

samtlige

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i

den fælles kompetencebeskrivelse. Børne-

og undervisningsministeren kan bestemme,

nærmere

angivne

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag

ikke er omfattet af godkendelsen.

Godkendelsen

landsdækkende.

Godkendelsen gives på baggrund af samlede

udbudsrunder,

der

omfatter

alle

uddannelser, og som afholdes med højst 5

års mellemrum. Endvidere kan godkendelse i

særlige tilfælde tildeles mellem to samlede

udbudsrunder. I disse tilfælde bedømmes

hvert års ansøgninger om godkendelse

samlet.

Stk. 2-7.

---

Efter § 16, stk. 1, 7. pkt., indsættes i

§ 16,

stk. 1:

»Såvel ansøgninger, der indgives ved

samlede udbudsrunder, og

mellemkommende ansøgninger indgives

digitalt til børne- og

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 41/46

undervisningsministeren. Børne- og

undervisningsministeren bestemmer, hvilket

format eller program, indgivelsen skal ske i,

og hvilke oplysninger, der skal indgives.«

§ 16.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3,

forestår selv undervisningen og aktiviteten.

Udbyderen kan dog indgå aftale med en

anden godkendt udbyder eller en institution

for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er

godkendt efter stk. 1, om, at denne forestår

undervisningen

eller

aktiviteten

for

udbyderen som udlagt undervisning eller

aktivitet.

Stk. 5-7.

---

§ 16, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3,

forestår selv undervisningen og aktiviteten.

Den godkendte udbyder kan dog efter

digital ansøgning til børne- og

undervisningsministeren indgå aftale om, at

andre, jf. stk. 6, helt eller delvist varetager

undervisningen eller aktiviteten på

udbyderens vegne som udlagt undervisning

eller aktivitet (udlægning) for en periode på

op til 6 måneder. Børne- og

undervisningsministeren bestemmer, hvilket

format eller program, indgivelsen skal ske i,

og hvilke oplysninger, der skal indgives.

Ansøgningen anses for imødekommet, hvis

børne- og undervisningsministeren ikke har

afgivet bemærkninger inden for en af

ministeren fastsat frist.

I § 16 indsættes efter stk. 4 som nye

stykker:

§ 16.

---

Stk. 2-4.

---

»Stk.

Børne- og undervisningsministeren

imødekommer en ansøgning om

udlægning, såfremt ministeren vurderer, at

et eller flere forhold foreligger:

1) den godkendte udbyder på grund af

kapacitetsmangel ikke kan leve op til

sin udbudsforpligtelse inden for 2

måneder fra modtagelsen af en

forespørgsel om afholdelse af

undervisning eller aktivitet,

2) der foreligger særlige geografiske

forhold,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 42/46

3) der foreligger et konkret eller

presserende behov for lokal

uddannelsesdækning på tværs af

fælles kompetencebeskrivelser,

4) eller om et samlet

uddannelsesforløb ellers ville skulle

afbrydes, fordi en anden udbyder,

der er godkendt til samme fælles

kompetencebeskrivelse, undervejs i

uddannelsesforløbet har fået

tilbagekaldt sin udbudsgodkendelse

til den fælles

kompetencebeskrivelse, og en eller

flere arbejdsmarkedsuddannelser

inden for denne indgår i

uddannelsesforløbet.

Stk. 6.

Den godkendte udbyder kan indgå

aftale efter stk. 4 med en udbyder, der er

godkendt efter stk. 1 til udbud af en anden

fælles kompetencebeskrivelse, end den

udlægningsaftalen vedrører, eller med en

institution for erhvervsrettet uddannelse,

som ikke er godkendt efter stk. 1. Den

udlæggende udbyder skal inden aftalens

indgåelse have sikret sig, at ingen anden

udbyder, der er godkendt til udbud af den

fælles kompetencebeskrivelse, aftalen

vedrører, kan afholde undervisningen eller

aktiviteten inden for 2 måneder eller inden

for et efterspurgt tidspunkt eller geografisk

område.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 43/46

Stk. 5-7.

---

§ 16.

---

Stk. 2-7.

---

»§

16 a.

Ved vurderingen af, om en offentlig

eller privat uddannelsesinstitution kan

godkendes som udbyder af

arbejdsmarkedsuddannelser, disses

eventuelle delmål og enkeltfag, der er

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,

jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., tager børne- og

undervisningsministeren efter indhentet

udtalelse fra efteruddannelsesudvalget i

betragtning, om uddannelsesinstitutionen:

1) Har et tilstrækkeligt fagligt miljø til

at varetage undervisning og

aktiviteter inden for den fælles

kompetencebeskrivelse.

2) Kan sikre forsyningssikkerhed og har

tilstrækkelig kapacitet, herunder

geografisk spredning, inden for den

fælles kompetencebeskrivelse.

3) Udviser fleksibilitet og

tilpasningsevne.

4) Samarbejder med kommuner,

herunder jobcentre, virksomheder

og andre relevante aktører samt

med andre udbydere af voksen- og

efteruddannelse.

§ 16 b.

Børne- og undervisningsministeren

fastsætter forud for hver samlede

udbudsrunde, jf. § 16, stk. 1, 5. pkt., for hver

fælles kompetencebeskrivelse det

forventede antal udbudsgodkendelser og

krav til minimumsaktivitet, jf. dog stk. 3.

Fastsættelsen sker på baggrund af afholdt

årselevsaktivitet de seneste 12 kvartaler og

efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren

tager efter indhentet udtalelse fra

Efter § 16 indsættes:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 44/46

efteruddannelsesudvalget ved fastsættelse

af det forventede antal

udbudsgodkendelser og krav til

minimumsaktivitet for hver fælles

kompetencebeskrivelse ud over hensyn til

konsolidering af aktiviteten inden for den

fælles kompetencebeskrivelse følgende

forhold i betragtning:

1) Branchespecifikke forhold og faglige

specialiseringer.

2) Behovet for ekstraordinært dyrt

udstyr eller ekstraordinært dyre

faciliteter.

3) Varierende aktivitetsvolumen.

4) Særlige behov for geografisk

dækning og mobilitet.

5) Fleksibilitet for kursister, der

deltager i uddannelsespakker, som

omskoler ledige og ufaglærte mod

faglært.

6) Antal uddannelsesinstitutioner, der

er godkendt efter § 16, stk. 1, til

udbud af beslægtede fælles

kompetencebeskrivelser eller efter

lov om erhvervsuddannelser til

udbud af hovedforløb i en beslægtet

erhvervsuddannelse.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren

kan efter indhentet udtalelse fra

efteruddannelsesudvalget undlade at

fastsætte krav om minimumsaktivitet for en

fælles kompetencebeskrivelse, hvis

1) den fælles kompetencebeskrivelse

har en høj specialiseringsgrad, og

højst 2 uddannelsesinstitutioner har

et tilstrækkeligt fagligt miljø, jf. stk.

1, inden for den fælles

kompetencebeskrivelse, og den ene

eller begge har en aktivitet på under

0,1 årselev, eller

2) der er en aktivitet på under 0,1

årselev inden for den fælles

kompetencebeskrivelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 45/46

§ 16 c.

Børne- og undervisningsministeren

kan efter indhentet udtalelses fra

efteruddannelsesudvalget tilbagekalde

udbudsgodkendelsen til en fælles

kompetencebeskrivelse, hvis udbyderen de

seneste 2 år ikke har opfyldt det fastsatte

krav til minimumsaktivitet for den fælles

kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udbyderen kan bibeholde

udbudsgodkendelsen trods manglende

overholdelse af den fastsatte

minimumsaktivitet, hvis børne- og

undervisningsministeren efter indhentet

udtalelse fra efteruddannelsesudvalget

vurderer, at udbyderens godkendelse ikke

bør tilbagekaldes, fordi et eller flere af

følgende forhold foreligger:

1) Årselevaktiviteten er inden for hele

den fælles kompetencebeskrivelse

faldet 25 procent eller mere inden

for de seneste 2 år.

2) Særlige geografiske forhold taler for

at bevare udbuddet på den

pågældende lokation.

3) Der er kun én godkendt udbyder.

4) Udbyderen er mindre end 0,1 årselev

fra at opfylde det fastsatte krav om

minimumsaktivitet, og den

manglende opfyldelse skyldes

uforudsete forhold, som ikke kan

lægges udbyderen til last.

5) En ekstraordinær udefra kommende

situation eller ekstraordinære interne

forhold har medført, at udbyderen

har måtte lukke ned for så store dele

af sin aktivitet inden for den fælles

kompetencebeskrivelse, at

udbyderen ikke har kunnet opfylde

det fastsatte krav til

minimumsaktivitet.

6) Markante ændringer inden for den

fælles kompetencebeskrivelse har

medført, at udbyderen ikke har

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Lovudkast: Orientering om høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel).

Side 46/46

kunnet opfylde det fastsatte krav til

minimumsaktivitet.

7) Udbyderen er godkendt efter § 16,

stk. 1, til udbud af en beslægtet

fælles kompetencebeskrivelse eller

efter lov om erhvervsuddannelser til

udbud af hovedforløb i en beslægtet

erhvervsuddannelse, og udbyderen

sandsynliggør, at

uddannelsesinstitutionen trods den

manglende opfyldelse af det

fastsatte krav til minimumsaktivitet

er fagligt og økonomisk bæredygtig

inden for det pågældende

uddannelsesområde.

8) Tilbagekaldelse vil få alvorlige

konsekvenser for rekruttering eller

fastholdelse af arbejdskraft til større

byggeprojekter.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af 2-års fristen, om procedurer

for tilbagekaldelse eller bibeholdelse af

udbudsgodkendelser, og om indsendelse af

dokumentation for påberåbte forhold.

Børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte krav om, at indsendelsen skal

kunne ske digitalt, og hvilket format eller

program, indgivelsen skal ske i, og hvilke

oplysninger, der skal indgives.«

§ 17.

---

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren

§ 17, stk. 2,

ophæves.

kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse

efter § 16, stk. 1, hvis en eventuel fastsat

minimumsaktivitet ikke opretholdes.

Stk. 3-5.

---

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.