Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Til Undervisningsminister Mattias Tesfaye
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Dato:
7. maj 2024
Kontakt
Siggi
W. Kristoffersen
Vicekommunaldirektør
Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe
Mobil: 72 53 10 16
Emne: Anmodning om møde samt dispensation for skoledistriktsregler
Kære Mattias Tesfaye
På vegne af økonomiudvalget, og i min egenskab af borgmester i Faaborg-Midtfyn
Kommune, retter jeg henvendelse til dig med en anmodning om dispensation fra de
nuværende regler vedrørende manglende mulighed for underopdeling af
skoledistrikter, de deraf følgende ekstra udgifter til skolekørsel og forældrenes
indskrænkede muligheder for at vælge, hvilken skoleafdeling ens barn kan indskrives
på.
Børne- og Undervisningsministeriet har gjort Faaborg-Midtfyn Kommune
opmærksom på, at vores mangeårige praksis med underopdeling af skoledistrikter
ikke stemmer overens med Folkeskolelovens §36 stk. 2 og § 45 stk. 2. Vi erkender
forpligtelsen til at følge lovgivningen, men de ændringer, der følger heraf, medfører
betydelige økonomiske konsekvenser for vores kommune samt en indskrænkelse af
forældrenes muligheder for at benytte det frie skolevalg.
Underinddelingen af skoledistrikter finder anvendelse ved skoler, der består af flere
fysisk adskilte afdelinger, hvor optageområdet omkring en afdeling administreres
som underdistrikter. På grund af kommunens store geografi og vores klare ønske om
at fastholde mindre lokale skoler, har vi valgt denne konstruktion, som gør den
enkelte afdeling mere bæredygtig ift. udsving i elevtal, både fagligt og økonomisk.
Ved denne tilgang følges reglerne for det frie skolevalg, hvorved forældre har
friheden til at vælge mellem de forskellige afdelinger inden for det samlede
skoledistrikt. Skulle forældrene beslutte sig for en afdeling, der ligger uden for det
underdistrikt, hvor familien er bosat, følges reglerne for det frie skolevalg omkring
skolekørsel, jævnfør Folkeskolens §26 og Bekendtgørelsen om befordring af elever i
folkeskolen. Med andre ord er det i dette tilfælde forældrenes ansvar at befordre
eleven.
Opgivelsen af underdistrikter har som konsekvens, at omkring 104 børn, der tidligere
benyttede frit skolevalg og ikke var berettigede til skoletransport, nu vil blive det.
Dette skyldes, at de nu vil befinde sig inden for det geografisk udvidede skoledistrikt.
Det anslås, at alene de øgede omkostninger til skoletransport vil beløbe sig til cirka