Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 177
Offentligt
2862609_0001.png
Anbefalinger til modeller for, hvordan flere voksne screenes og evt.
testes for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder,
samt hvordan der følges op med konkrete undervisningstilbud
Indledning
Baggrund for arbejdsgruppen
Regeringen har på baggrund af
Trepartsaftale om langsigtede investeringer i vok-
sen-, efter- og videreuddannelse
af 12. september 2023 nedsat en arbejds-
gruppe bestående af arbejdsmarkedets parter med det formål at udvikle
modeller for, hvordan flere voksne screenes og evt. testes for ordblind-
hed og andre læse- og skrivevanskeligheder, samt hvordan der følges op
med konkrete undervisningstilbud.
Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde en række konkrete anbefalinger
til modeller for, hvordan flere voksne screenes og evt. testes for ord-
blindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, samt hvordan der føl-
ges op med konkrete undervisningstilbud. Anbefalingerne opsummeres i
nærværende rapport, som afleveres til Børne- og undervisningsministe-
ren.
Regeringen træffer herefter beslutning om afprøvning af konkrete mo-
deller på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger. Afprøvningen skal
sikre grundlaget for at etablere en virksom og varig indsats for løft af
voksnes basale færdigheder, herunder ved at understøtte, at flere gør
brug af almen voksen- og efteruddannelse.
Resultaterne af afprøvningen skal munde ud i anbefalinger til varige ind-
satser, herunder anbefalinger til disponeringen af den varige reserve afsat
med
Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse
fra 2027 og frem.
Arbejdsgruppens anbefalinger skal ses i sammenhæng med de øvrige ini-
tiativer i
Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddan-
nelse,
herunder særligt etableringen af en national alliance om basale fær-
digheder (pkt. 3), udbredelse af servicekoncepter for styrket adgang til
VEU målrettet virksomheder (pkt. 13) samt barrierer for tilmelding til vi-
deregående VEU og ansøgning om SVU på voksenuddannelse.dk (pkt.
27).
Anbefalingerne skal endvidere ses i sammenhæng med forsøgsinitiati-
verne aftalt med
Ordblindepakke V
af oktober 2023 herunder særligt
For-
søg med screening af forældre
(initiativ 4) og
Forsøg med korte introduktionskurser
Departementet
Center for Gymnasier,
Erhvervs- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
7. maj 2024
Sagsnr.: 24/02936
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
målrettet voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder
(initiativ
5).
Grundlaget for arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen har som grundlag for udarbejdelsen af anbefalingerne
holdt fem møder, hvor arbejdsgruppen indledningsvist er blevet præsen-
teret for udfordringsbilledet vedr. læse- og skrivevanskeligheder for
voksne. Arbejdsgruppen er på de efterfølgende møder blevet præsenteret
for eksisterende viden om virksomme indsatser i forhold til rekruttering
til voksen-og efteruddannelse, samt hvordan nudging kan anvendes som
et greb, herunder hvordan introduktion til test kan designes således, at
flere vælger at lade sig teste og efterfølgende vælger at deltage i et under-
visningstilbud. Arbejdsgruppen har desuden hørt om brugen af læse- og
skriveteknologier ift. at understøtte målgruppen i dag. Endelig er arbejds-
gruppen blevet præsenteret for erfaringer fra praksis med planlægning og
koordination.
Disse overvejelser vil indgå i Børne- og undervisningsministeriets videre
arbejde med test af modeller, for hvordan flere voksne screenes og evt.
testes for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, samt
hvordan der følges op med konkrete undervisningstilbud.
En gennemgående problemstilling på møderne har været, hvordan tabuet
omkring ordblindhed og andre læse-skrivevanskeligheder på arbejdsplad-
sen kan håndteres. Endvidere har det været et gennemgående tema på
møderne, at målgruppen er meget bred, har forskellige udfordringer med
at læse og skrive foruden ordblindhed, primært har grundskolen eller en
erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau samt blandede erfa-
ringer med uddannelsessystemet. Et andet gennemgående tema har væ-
ret, at det kan være svært for udbydere og arbejdspladser at følge scree-
ning op med et tilbud om undervisning- og opkvalificering, idet kurserne
aflyses, fordi udbydere vurderer, at det ikke er muligt at fylde holdene op
i et omfang, der gør det muligt at gennemføre undervisningen.
Rammer for afprøvningen af anbefalingerne
Med henblik på at sikre systematisk indsamling af viden på tværs af anbe-
falingerne udvælger regeringen hvilke af anbefalingerne, der kan omsæt-
tes til konkrete modeller, der kan afprøves. Disse modeller kommer til at
indgå i et forsøgs- og udviklingsprogram, der forankres hos en leveran-
dør, som vil være tovholder og evaluator. Programmet vil bestå af en ud-
viklings- og en afprøvningsfase samt en evaluering, som gennemføres i
2024-2026.
Afprøvning af modellerne forudsætter, at der kan tilvejebringes de nød-
vendige hjemler inden for dansk lovgivning, samt at de foreslåede mo-
deller kan gennemføres inden for gældende EU-regler.
2
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
2862609_0003.png
Udfordringsbillede og arbejdsgruppens overvejelser
Den senest gennemførte undersøgelse
1
af danskernes basale færdigheder
viser, at ca. 13 pct. blandt de 16-65 årige har mindre gode læsefærdighe-
der. Det svarer til ca. 460.000 personer. Der er således et stort antal
voksne i den arbejdsdygtige alder, der har mindre gode læsefærdigheder.
Endvidere peger undersøgelsen på, at uligheden i fordelingen af voksnes
basale færdigheder er steget på visse områder, hvor eksempelvis forskel-
len i færdighedsniveau mellem personer på det højeste og laveste uddan-
nelsesniveau er blevet større de seneste 10 år.
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser samtidig, at kun én pct.
af de 30-64 årige er blevet testet for ordblindhed med Ordblindetesten.
Blandt børn og unge i alderen 10-19 år er 17 pct. blevet testet for ord-
blindhed. Blandt de 20-29-årige er tallet 8 pct.
2
. Disse tal skal ses i lyset af
lanceringen af den nationale ordblindetest i 2015, som har medvirket til,
at mange børn og unge i dag bliver testet for ordblindhed allerede i
grundskolen. Siden 2017 har skolens leder haft pligt til at tilbyde en ord-
blindetest til elever i folkeskolen, hvis læsevanskeligheder kan skyldes
ordblindhed. Tilbuddet skal gives i 3. klasse, og forældre har retskrav på,
at der én gang i skoleforløbet foretages en ordblindetest af deres barn.
Fra skoleåret 2022/2023 har skolens leder derudover haft pligt til at til-
byde en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin til elever i folke-
skolen, der tidligt viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Elever
med en ordblind forælder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed,
medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre, vurderer, at
der ikke er behov herfor.
Screening for læse-og skrivevanskeligheder og test for ordblindhed vil
for mange være et første skridt på vejen til at tage hånd om deres læse-
og skrivevanskeligheder. Det er således en udfordring, at mange i den ar-
bejdsdygtige alder begrænses i deres muligheder for at dygtiggøre sig,
fordi de tilhører generationer, hvor man ikke på samme måde som i dag
har testet systematisk for ordblindhed samt andre læse-og skrivevanske-
ligheder. Med til systematiske screeninger og test for ordblindhed og an-
dre læse- og skrivevanskeligheder hører også et opgør med den tabuise-
ring, der ofte følger med, og som også kan være hæmmende for motiva-
tionen og lysten til at deltage i undervisningstilbud, herunder faglig op-
kvalificering.
Ovenstående udgør et centralt problem i forhold til at sikre, at Danmark
i den nære fremtid råder over en højt kvalificeret arbejdsstyrke, der kan
indgå i et arbejdsmarked, hvor kravene til grundlæggende læse- og skrive-
færdigheder og omstillingsevner er stigende. Reformkommissionen har
1
2
VIVE (2022):
Basic Skills Survey
BUVM (2023):
Systematisk test af voksne ordblinde halter fortsat efter børn og unge.
3
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
2862609_0004.png
anbefalet, at der bliver igangsat tiltag ift. at identificere voksne med ord-
blindhed samt andre læse-og skrivevanskeligheder, så de i højere grad
kan få den rette støtte i form af f.eks. opkvalificering og undervisning
3
.
Der er behov for at understøtte indsatsen i et bredt samarbejde mellem
udbydere af voksen- og efteruddannelse, arbejdsgivere, fagforbund, rele-
vante vidensmiljøer og andre interessenter på området.
Anbefalingerne skal således ses i lyset af, at der er behov for et bredt
samarbejde på tværs af voksen- og efteruddannelsessektoren, arbejdsgi-
vere og fagforbund for at løfte opgaven.
Arbejdsgruppen er også enig om, at læse- og skriveteknologi på arbejds-
pladserne kan være en investering for arbejdspladsen, som kan bidrage til
øget trivsel hos medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder og være
med til at nedbryde tabuer om ordblindhed og andre læse- og skrivevan-
skeligheder.
Anbefalinger
Arbejdsgruppen har identificeret følgende elementer, som er centrale for
at opnå målsætningen om, at flere voksne screenes for ordblindhed og
andre læse- og skrivevanskeligheder, og at dette følges op med et konkret
tilbud om undervisning:
Glidende overgange fra screening til undervisning.
Det er centralt, at screeningen
for læse-og skrivevanskeligheder samt test for ordblindhed følges op
med et tilbud om undervisning i umiddelbar forlængelse heraf, da formå-
let med screeningen er, at personer med læse-og skrivevanskeligheder får
relevant hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, som læse-og skri-
vevanskeligheder kan afstedkomme i arbejdes-og uddannelsesmæssig
sammenhæng. Målet er, at medarbejderne tilegner sig de nødvendige red-
skaber således, at udfordringer med læsning og skrivning ikke bliver en
barriere i arbejdslivet og en stopklods for efter-og videreuddannelse.
Hvis ikke der sker en hurtig opfølgning fra gennemførelsen af screenin-
gen for læse-og skrivevanskeligheder til et tilbud om undervisning, er der
risiko for, at medarbejder eller arbejdsplads mister motivationen for at
deltage i screeningsindsatsen, da formålet kan virke uklart, og at personer
med læse-og skrivevanskeligheder mister modet ift. at opsøge et tilbud
om undervisning.
Fleksibilitet og stabilitet i tilbuddene om opkvalificering.
Tilbuddene om opkvali-
ficering skal kunne tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til arbejds-
pladsen. Det er endvidere vigtigt, at der eksisterer et stabilt udbud af
FVU og OBU med henblik på at understøtte en glidende overgang fra
3
Reformkommissionen (2023):
Nye Reformveje 3
4
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
2862609_0005.png
screening til undervisning og derved sikre, at personer med læse-og skri-
vevanskeligheder tilbydes et reelt tilbud om opkvalificering, som ikke af-
lyses.
Information til arbejdsgiver og arbejdstager om muligheder for opkvalificering herunder
mulighed for kompensation, ansøgning om SVU mv.
Arbejdsgruppen finder, at
medarbejderens og arbejdspladsens motivation for deltagelse i opkvalifi-
cering af læse-og skrivefærdigheder afhænger af kendskab til mulighe-
derne og rammerne for deltagelse i undervisningstilbuddene. Dette om-
fatter information om indholdet af undervisningstilbuddene, muligheder
for fleksibel tilrettelæggelse af undervisning herunder onlineundervisning
og mulighederne for økonomisk kompensation for medarbejdere, der
deltager i undervisningstilbuddene i arbejdstiden m.m.
Arbejdsgruppen har på den baggrund følgende 5 konkrete anbefalinger
til modeller, der kan styrke screeningsindsatsen og rekrutteringen til rele-
vante undervisningstilbud.
1. Nøglepersoner og rollemodeller
Erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at rollemodeller, som selv har
eller har haft læse- og skrivevanskeligheder, kan være centrale ift. at
bryde tabuer omkring læse-og skrivevanskeligheder
4
. Samtidig er det cen-
tralt, at medarbejdere, der fungerer som ”nøgleperson” på arbejdsplad-
sen er klædt på til at indgå i arbejdet med at igangsætte screening og op-
kvalificeringsforløb for personer med læse- og skrivevanskeligheder. Rol-
lemodeller og nøglepersoner kan således være med til at drive en kultur-
forandring på arbejdspladsen, fastholde et arbejdspladsfokus på opkvali-
ficering af basale færdigheder og være medvirkende til, at screeninger og
opkvalificeringsforløb gennemføres i praksis.
Anbefalingen kan f.eks. udmøntes i udvikling og afprøvning af pakker,
der kan understøtte og inspirere til, at der etableres frivillige rollemodel-
ler og nøglepersoner på arbejdspladsen. Dette kan f.eks. være i form af
informationsmateriale til arbejdspladsen, kursuspakker mv. som udvikles
og afprøves i et samarbejde imellem udbydere af FVU og OBU, videns-
personer og udvalgte arbejdspladser.
2. Brug af ikke-diagnostiske screeningsredskaber
Der er udviklet ikke-diagnostiske screeningsredskaber, dvs. test, som ikke
kan give en diagnose på ordblindhed, men kan give en indikation på
hvorvidt det kunne være en fordel at blive testet for læse-og skrivevan-
skeligheder. De ikke-diagnostiske screeningsredskaber kan være en lettil-
gængelig og hurtig vej for mange med læse-og skrivevanskeligheder ift. at
blive afklaret omkring, hvorvidt en test for ordblindhed eller andre læse-
og skrivevanskeligheder kunne være relevant for dem. Ikke-diagnostiske
4
EVA (2022):
Deltagelse i ordblindeundervisning for voksne (OBU)
5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
screeningsredskaber kan i forlængelse heraf øge opmærksomheden på de
undervisningstilbud, der eksisterer for personer med læse-og skrivevan-
skeligheder samt tilskynde flere til at deltage i undervisningstilbuddene.
Redskaberne kan ikke umiddelbart stå alene, hvorfor der er behov for en
tæt opfølgning med let tilgængelig informationsmateriale om, hvordan
man kan blive screenet for læse-og skrivevanskeligheder og eventuelt te-
stet for ordblindhed samt, hvilke muligheder der er for undervisning.
Anbefalingen kan f.eks. afprøves ved at tilbyde screeningsredskabet som
led i deltagelse i faglig opkvalificering f.eks. AMU-kurser eller anden un-
dervisningsaktivitet med henblik på at afprøve, om det kan anspore til, at
flere lader sig teste for ordblindhed og andre læse-og skrivevanskelighe-
der og lede til, at flere vælger at deltage i FVU eller OBU.
3. Integration af screening på arbejdspladsen
Med henblik på at systematisere og integrere tilbud om screening og test
for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder som en naturlig
del af medarbejdernes udvikling anbefaler arbejdsgruppen, at systematisk
tilbud om screening og test bliver en del af medarbejderudviklingen på
arbejdspladsen. Det kan f.eks. være i forbindelse med medarbejdermø-
der, årlige fællesscreeninger på arbejdspladsen mv. Det er i den forbin-
delse centralt, at medarbejderne ikke oplever screeningen som værende
en individuel vurdering af deres opgavevaretagelse, men i stedet et tilbud
til alle medarbejdere, som skal styrke kompetenceudviklingen, trivslen og
fastholdelsen, samt at screeningen følges op med et tilbud om deltagelse i
FVU eller OBU.
Anbefalingen kan f.eks. udmøntes i en systematisk afprøvning af fælles
screeninger på arbejdspladser med henblik på at teste, hvorvidt dette kan
anspore flere medarbejdere til at deltage i FVU og OBU.
4. Integration af screeningsindsatsen i tilbud om faglig opkvalificering
Det kan overvejes at integrere screening for ordblindhed samt FVU og
OBU-kurser i konkrete særskilte samlede fagpakker med AMU-kurser
således, at opkvalificering af læse-og skrivefærdigheder bliver en naturlig
del af det samlede faglige opkvalificeringsforløb. Det kan potentielt øge
medarbejdernes grundlag for at deltage i faglig opkvalificering og samti-
dig være med til at nedbryde tabuer omkring læse- og skrivevanskelighe-
der.
Anbefalingen kan f.eks. udmøntes ved udvikling af særskilte konkrete
faglige opkvalificeringstilbud, der har integreret screening, FVU/OBU
og specifikke AMU-kurser.
5. Styrke udbydernes koordinerende indsats
Der er ofte behov for en koordineret og opsøgende indsats på tværs af
flere forskellige arbejdspladser og kommuner med henblik på at sikre, at
6
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Orientering om anbefalinger til modeller for screening af voksne for læse- og skrivevanskeligheder mv.
der er en volumen i kursusaktiviteten, der gør, at der er en stabilitet i af-
holdelsen af kurserne på fleksible tidspunkter for medarbejdere og ar-
bejdspladsen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at udbyderne af OBU og
FVU understøttes via f.eks. udvikling af arbejdsgange, metoder, redska-
ber mv. i arbejdet med at koordinere optaget på undervisningstilbud på
tværs af arbejdspladser. Dette sker med henblik på at sikre en glidende
overgang fra screening og test til opstart på enten FVU eller OBU samt
at understøtte stabilitet og fleksibilitet i undervisningstilbuddene ved at
hold kan fyldes op fra flere forskellige arbejdspladser.
Anbefalingen kan f.eks. udmøntes som en udvikling og afprøvning af ko-
ordinerende indsatser på tværs af udvalgte udbydere og arbejdspladser.
7