BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Potentielle

målgrupper for

pædagoguddannelsen

og deres motivation

Overblik over udvalgte målgrupper og motivationsfaktorer

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner" BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

INDHOLD

Potentielle

målgrupper for

pædagoguddannelsen

og deres motivation

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Kvalitet i dagtilbud kalder på dygtige pædagoger

Metode og data

Projektets organisering

Læsevejledning

3.1

3.2

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

Pædagogstuderende kommer især fra hf og stx

Forestillinger om uddannelse og arbejdsliv farver studievalg

4.1

4.2

4.3

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

3.000 medarbejdere i daginstitutioner er klar til merituddannelsen

Meritpædagog som sporskifte

Økonomisk tryghed og opbakning fra leder fremmer voksnes motivation for uddannelse 21

5.1

Styrket gennemførsel af pædagoguddannelsen

Hver fjerde falder fra pædagoguddannelsen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

5.2

Studiestart, trivsel og praktikken er vigtig for gennemførsel

6.1

6.2

6.3

6.4

Uddannede pædagoger i daginstitutioner

Tal om pædagoger i daginstitutioner

To ud af tre pædagoger i daginstitutioner er på deltid

Hver femte pædagog er over 55 år

Nærværende ledelse og stabile kolleger motiverer

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Metode og data

Appendiks C – Supplerende tabeller

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

1 Resumé

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i dette notat tal og viden om målgrupper, som er

relevante at rette indsatser mod for at rekruttere og fastholde pædagoger på dagtilbudsområdet.

Notatet bygger på dels registeranalyser af målgruppernes størrelse, dels opsamling af pointer fra

en række undersøgelser og rapporter, som afdækker forskellige aspekter af, hvordan man kan

styrke målgruppernes motivation for at søge hen imod eller blive i pædagogfaget. Notatet indgår

som del af projektet ”Flere pædagoger til daginstitutioner”, som undersøger, hvordan kommuner

og professionshøjskoler arbejder for at få flere pædagoger til daginstitutioner. Projektet er udført

med støtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger. I tillæg til dette notat udgives også

to notater om hhv. kommunernes og professionshøjskolernes indsatser for at rekruttere og fast-

holde flere i pædagogfaget og to inspirationsmaterialer målrettet kommuner og professionshøj-

skoler. Alle materialer kan ses på eva.dk.

Der er brug for at sikre flere pædagoger til daginstitutioner

Rekrutteringen af pædagoger til daginstitutioner er en central samfundsudfordring. Daginstitutio-

ner af høj kvalitet, hvor børn trives og udvikler sig, er afhængige af dygtige og veluddannede pæda-

goger (fx Christoffersen et al., 2014). Helt aktuelt har vi national viden, der viser, at der er behov for

at løfte kvaliteten i de fleste af vores daginstitutioner (EVA og VIVE, 2023). Samtidigt mangler vi alle-

rede pædagoger til vores daginstitutioner, og udfordringen ser kun ud til at vokse i fremtiden. Prog-

noser peger på, at rekrutteringsudfordringen kan blive værre i de kommende år pga. lav ledighed

blandt pædagoger, den demografiske udvikling og faldende interesse for pædagoguddannelsen.

Tre veje til flere pædagoger

For at få flere uddannede pædagoger i daginstitutioner er det relevant at fokusere på tre strategi-

ske områder:

• Styrke rekrutteringen til pædagoguddannelsen, både den almindelige pædagoguddannelse og

merituddannelsen.

• Styrke gennemførelsen af pædagoguddannelsen, så de studerende i højere grad gennemfører

med et godt fagligt udbytte. Det gælder både i de perioder, de er på professionshøjskolerne, og

når de er i praktik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Resumé

• Understøtte fortsat fagligt engagement blandt uddannede pædagoger i daginstitutioner, så ny-

uddannede kommer godt i gang, og erfarne og seniorer bevarer motivationen for faget og dag-

tilbudsområdet.

Dette notat ser på de målgrupper, der er i fokus for hver af de tre områder, og giver et overblik over

dels det talmæssige potentiale i forskellige målgrupper, dels hvad vi ved fra forskning og tidligere

undersøgelser har betydning for den pågældende målgruppe.

Notatet er relevant for nationale beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter til at få indsigt i,

hvor der ligger et uudnyttet potentiale, og hvilke faktorer det kan være relevant at tage i betragt-

ning i forbindelse med udvikling af nye indsatser til de forskellige målgrupper.

Resultater

Overordnet set peger vi i notatet på, at der i alle målgrupper er et potentiale. Det gør vi med afsæt i

vores analyser af registerdata om forskellige målgrupper af potentielle pædagoger til daginstitutio-

ner samt vores opsamling af viden om målgrupperne fra eksisterende forskningslitteratur samt ny-

ere undersøgelser.

Pædagogfaget er på radaren hos mange unge

I de senere år har der været et støt fald i antal optagne på pædagoguddannelsen, som er faldet

med ca. 25 % siden 2016. Pædagogstuderende kommer især fra hf og stx. Undersøgelser viser, at

det især er på stx, at der er et potentiale for at øge optaget. Ca. 1.300 stx-elever om året har pæda-

goguddannelsen med i overvejelserne om deres studievalg, men ender med ikke at søge eller søge

noget andet som første prioritet. Det er næsten lige så mange som det antal stx-elever, der optages

på pædagoguddannelsen hvert år. Dertil kommer, at ca. 15.000 unge om året arbejder som pæda-

gogmedhjælper i deres sabbatår og dermed allerede har erfaring med det pædagogiske arbejde.

Vigtige motivationsfaktorer for at stimulere de unges interesse for uddannelsen er for det første at

vække og udvikle deres faglige interesse, for det andet at udfolde deres forestillinger om pædagog-

uddannelsen ift. anvendelses- og praksisorientering samt fagligt niveau, og for det tredje at ud-

folde og nuancere deres forestillinger om arbejdslivet som pædagog, herunder temaer som be-

skæftigelsesmuligheder, meningsfuldhed, arbejdsvilkår og løn.

Over 3.000 ansatte er klar til merituddannelsen

En anden vej til at få flere uddannede pædagoger er at få flere til at søge ind på meritpædagogud-

dannelsen. Aktuelt arbejder der i de danske daginstitutioner 1.115 pædagogmedhjælpere og 1.890

personer med en PAU/PGU, som både opfylder erfarings- og uddannelseskriteriet for at søge ind

på merituddannelsen. Derudover arbejder der 2.970 pædagogmedhjælpere, som opfylder erfa-

ringskriteriet, men ikke uddannelseskriteriet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Resumé

Vigtige motivationsfaktorer for at stimulere de erfarne medarbejdere i daginstitutioner til at tage at

en meritpædagoguddannelse er at adressere de økonomiske muligheder for at uddanne sig som

voksen samt at synliggøre de muligheder for pædagogiske arbejdsopgaver i jobbet, som en uddan-

nelse medfører. Endelig kan opbakning og tilskyndelse fra ledere være afgørende.

Styrket praktik og rettidig støtte til pædagogstuderende

Frafaldet på pædagoguddannelsen har været stigende siden 2017. For årgangen, der blev optaget

i 2021, lå frafaldet på ca. 16 % i løbet af første studieår, og op imod hver fjerde studerende falder fra

i løbet af fire års studie. Det svarer til ca. 1.000 om året, som begynder på pædagoguddannelsen,

men ikke fuldfører.

Studiemiljøet har betydning for de studerendes motivation for at gennemføre uddannelsen og er

derfor vigtigt at arbejde med, hvis frafaldsandelen skal ned. Det handler både om det generelle

studiemiljø og særligt de svære overgange ved studiestart og praktik samt overgangen til speciali-

seringsdelen. En god studiestart og et understøttende studiemiljø forebygger frafald og fremmer

trivsel. Omvendt er mistrivsel og stress faktorer, der øger risiko for frafald. Praktikken, som udgør

en tredjedel af pædagoguddannelsen, er en følsom periode. For 19 % af de pædagogstuderendes

giver deres oplevelse af praktikken dem mindre lyst til at arbejde inden for professionen efter endt

uddannelse, og 57 % er ude for dårlige oplevelser med arbejdsmiljøet på praktikstedet.

Endelig er det relevant med et særligt fokus på studerende med behov for specialpædagogisk

støtte. I 2020 var ca. 15 % af de studerende på professionshøjskolerne registreret som modtagere

af handicaptillæg til SU og/eller specialpædagogisk støtte (SPS)

. For disse studerende er en afgø-

rende faktor for deres mulighed for at gennemføre uddannelsen, at de får den relevante støtte ret-

tidigt, så de undgår unødvendige nederlag.

Faglighed og indflydelse gennem hele arbejdslivet i dagtilbud

Der arbejder omkring 30.000 pædagoger i dagtilbud, og hvert år får ca. 1.000 nyuddannede pæda-

goger deres første job i dagtilbud. Men halvdelen af de nyuddannede forlader dagtilbudsområdet

inden for de første ti år på arbejdsmarkedet. To ud af tre pædagoger i daginstitutioner arbejder på

deltid, og næsten hver femte pædagog er over 55 år. Der er således et stort potentiale i at under-

støtte de forhold, som giver pædagoger lyst til at blive i arbejdet og eventuelt øge deres timetal.

Arbejdsglæde og motivation understøttes af en række vigtige faktorer, der er fælles for pædagoger

på dagtilbudsområdet uanset anciennitet og alder. Det handler især om faglig og nærværende le-

delse, stabile kollegarelationer og mulighed for faglig udvikling. Både det fysiske og psykiske ar-

bejdsmiljø har betydning for, om pædagoger oplever, at de kan holde til at arbejde i dagtilbud.

Der foreligger ikke tal for pædagoguddannelsen specifikt, men der er ikke noget, der tyder på, at tallet er lavere end på de andre

professionsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Resumé

Desuden kan mere indflydelse og fleksibilitet motivere pædagoger for at gå op i tid. For nyuddan-

nede, som træder ind i deres første job, er det vigtigt, at de får tid og mulighed for at stille spørgs-

mål og indgå i en kollegial dialog.

Om datagrundlaget

Notatet bygger på EVA’s analyser af registerdata og en opsamling af pointer fra eksisterende forsk-

ningslitteratur samt nyere undersøgelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

2 Indledning

2.1 Kvalitet i dagtilbud kalder på dygtige pædagoger

Gode børneliv og gode arbejdsliv for pædagoger i daginstitutioner går hånd i hånd. Men vi står over

for en stor udfordring i Danmark. Vi mangler uddannede pædagoger til vores daginstitutioner, og

udfordringen ser kun ud til at vokse i fremtiden.

Vi ved, at de første år i børns liv er helt centrale. Når der er mangel på pædagoger, kan det potenti-

elt true alle børns trivsel og udvikling, men det rammer især børn i udsatte positioner. Kvaliteten i

daginstitutionerne er særligt vigtigt for denne gruppe børn, ligesom god understøttelse af denne

gruppe børn forudsætter, at der er fagligt stærke pædagoger til at løse opgaven. De understøtter

gode relationer mellem børnene, giver børnene tryghed, tilpasser udfordringer og sikrer, at alle

børn er en del af børnefællesskaberne.

Mange aktører sætter for tiden initiativer i gang, som skal tiltrække pædagoger og afhjælpe pæda-

gogmanglen. Vi ved dog for lidt om, hvilke strategier og indsatser der er mest lovende, og hvordan

ressourcerne anvendes bedst til at sikre flest mulige til at søge pædagoguddannelsen og flere pæ-

dagoger til dagtilbudsområdet.

Dette notat belyser det talmæssige potentiale i forskellige målgrupper, samt hvad vi ved om for-

skellige målgruppers motivation.

2.2 Metode og data

Notatet bygger dels på analyser af registerdata, dels på en opsamling af pointer fra eksisterende

forskningslitteratur samt nyere undersøgelser.

2.3 Projektets organisering

Projektet er udført med støtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger af en projekt-

gruppe bestående af chefkonsulent Line Buer Bjerre, seniorkonsulent Lea Selsing, konsulent Freja

Ditte Jakobsen, konsulent Valeriya Sapunova, konsulent Melanie Anfinsen Lautrup, juniorkonsu-

lent Helena Husum, juniorkonsulent Malene Eghøj og chefkonsulent Bella Marckmann (projektle-

der).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Indledning

Undervejs har projektgruppen fået sparring af en følgegruppe med repræsentanter for BUPL, Kom-

munernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, FOA, Pædagogstuderendes Landssam-

menslutning, Danske Professionshøjskoler, Århus Kommune, Københavns Professionshøjskole og

Taskforce for uddannelse og rekruttering.

2.4 Læsevejledning

Dette notat udgives som en del af projektet ”Flere pædagoger til daginstitutioner”. Ud over dette

notat udgives notatet

Kommunernes indsatser for at sikre nok pædagoger i vores daginstitutioner

samt

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

og to inspirationshæfter målrettet hhv. kommuner og professionshøjskoler. Alle materialerne kan

ses på eva.dk.

Notatet er bygget op om fire kapitler. De første to kapitler ser på rekruttering til henholdsvis den

almindelige pædagoguddannelse og meritpædagoguddannelsen. Næste kapitel ser på gennem-

førsel og frafald på pædagoguddannelsen. Sidste kapitel ser på uddannede pædagoger i daginsti-

tutioner, herunder nyuddannede, pædagoger på deltid og seniorer.

Hvert kapitel indleder med et overblik over målgruppens størrelse baseret på vores analyser af re-

gisterdata. Derefter opsamles kortfattet pointer fra forskningslitteratur og undersøgelser, som bely-

ser faktorer af betydning for målgruppens motivation.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

3 Rekruttering til den almindelige

pædagoguddannelse

Langt de fleste, som uddanner sig til pædagog, søger ind og bliver optaget på den ordinære pæda-

goguddannelse. Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse og udby-

des 24 steder i landet fordelt på de seks professionshøjskoler. Tabel 3.1 herunder viser udviklingen

i optaget på pædagoguddannelsen siden 2016.

Tabel 3.1

Optagne på pædagoguddannelsen 2016-2023

Antal optagne

2016

Optagne på pædagoguddannelsen

Procentvis udvikling fra året før

5.296

2017

5.100

-4 %

2018

4.957

-3 %

2019

4.869

-2 %

2020

4.955

+2 %

2021

4.781

-4 %

2022

4.155

-13 %

2023

3.968

-5 %

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Den Koordinerede Tilmelding (KOT) (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2023).

Tabellen viser med undtagelse af 2020 et støt fald i antal optagne på pædagoguddannelsen, hvor

det seneste optag på 3.968 nye studerende i 2023 repræsenterer et fald på 5 % fra året før og på ca.

25 % siden 2016. Det er dermed meget relevant at interessere sig for potentialet for øge søgningen

og vende denne udvikling.

Veje ind i pædagoguddannelsen – hvem er i målgruppen?

Man kan blive optaget på pædagoguddannelsen med et af følgende optagegrundlag:

• En gymnasial eksamen (eux, hf, hhx, htx eller stx)

• En relevant erhvervsuddannelse (den pædagogiske assistentuddannelse eller social- og sund-

hedsassistentuddannelsen)

• Fire gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B, samfundsfag C samt ét valgfrit fag på C-niveau.

Kilde: ug.dk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

3.1 Pædagogstuderende kommer især fra hf og stx

Det er primært elever fra de gymnasiale uddannelser, som bliver optaget på den ordinære pæda-

goguddannelse. Men også unge fra de erhvervsfaglige uddannelser eller unge med andre uddan-

nelsesbaggrunde bliver optaget på uddannelsen.

Tabel 3.2 herunder viser optagne på pædagoguddannelsen fordelt på adgangsgrundlag i 2022 og

2023.

Tabel 3.2

Optagne på pædagoguddannelsen fordelt på adgangsgrundlag

2022 og 2023

Adgangsgrundlag

2023

Antal

Procent

2022

Antal

Procent

Gymnasiale uddannelser

Stx

Hhx

Htx

Erhvervsuddannelser

Eud

Eux

Andet

Udenlandske eksamener, herunder fra

Færøerne og Grønland

Andet, herunder gymnasiale enkeltfag

I alt

158

139

162

155

1.332

1.426

289

34 %

36 %

1.346

1.427

290

32 %

34 %

452

3.968

11 %

100 %

611

4.155

15 %

100 %

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet - Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Tabellen viser, at ca. 80 % af de optagne på pædagoguddannelsen optages på baggrund af en

gymnasial uddannelse. De største grupper er elever med enten hf eller stx, som udgør henholdsvis

36 % og 34 % af de optagne i 2023.

3.1.1

Potentiale for at øge søgningen, især blandt stx-elever

Der er samlet set årligt omkring 50.800 personer, der gennemfører enten en gymnasial uddannelse

eller en PAU- eller SOSU-A-uddannelse, og som derved har forudsætningerne for at søge ind på

pædagoguddannelsen (se appendiks C). Det er dog langt fra alle, der reelt kan siges at være i mål-

gruppen. For at komme lidt tættere på det reelle potentiale for at øge søgningen til pædagogud-

dannelsen, kan vi trække på EVA’s undersøgelse

Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pæda-

gog, socialrådgiver og sygeplejerske

(EVA, 2023). Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

hvor spørgsmål omkring studievalg blev stillet til alle studerende, der blev optaget på en videregå-

ende uddannelse i sommeren 2022. Undersøgelsen viste, at 3 % af alle optagne på videregående

uddannelser i 2022 svarer, at de havde overvejet pædagoguddannelsen uden at søge den, mens 1

% havde søgt, men på en lavere prioritet. Tilsammen er der således 4 % af alle optagne, som po-

tentielt kunne være interesserede i at søge pædagoguddannelsen, men som ikke har gjort det. Kig-

ger man på optagelsestal fra 2022, hvor 60.034 studerende blev optaget på videregående uddan-

nelser, vil det svare til ca. 2.400 personer, heraf ca. 1.800, der overvejer uden at søge, og ca. 600, der

søger på en lavere prioritet.

Den følgende tabel benytter tallene fra undersøgelsen (EVA, 2023) til at beregne et estimat af ande-

len af studerende, der overvejer pædagoguddannelsen, fordelt på de forskellige optagegrundlag.

Tabel 3.3

Estimeret antal studerende, der overvejer pædagoguddannelsen

Fordelt på adgangsgrundlag

Adgangsgrundlag

Har overvejet

uden at søge

Procent

Stx

Hhx

Htx

Eud/eux

Andet

I alt

60 %

16 %

11 %

100 %

Estimeret antal

1.080

288

198

1.800

Har ansøgt på

lavere prioritet

Procent

50 %

23 %

11 %

100 %

Estimeret antal

300

138

600

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra udgivelsen

Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialråd-

giver

(EVA, 2023).

Note: Tallene er estimeret på baggrund af andelene fra spørgeskemaundersøgelsen og er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Tabellen viser, at stx-elever udgør 60 % af dem, der har overvejet pædagoguddannelsen uden at

søge, og 50 % af dem, der har søgt på en lavere prioritet. Det betyder, at ca. 1.300 stx-elever om året

har haft pædagoguddannelsen med i overvejelserne om deres studievalg, men endt med ikke at

søge eller søge noget andet som førsteprioritet. Det er næsten lige så mange som det antal stx-ele-

ver, der optages på pædagoguddannelsen hvert år. Hf-elever udgør imidlertid kun 16 % af dem,

der overvejer uden at søge, og 23 % af dem, der søger på en lavere prioritet, svarende til ca. 400

elever årligt.

3.1.2

”Ufaglærte studenter” spredt på mange brancher

En gruppe, som potentielt kunne være relevant for pædagoguddannelsen, er de såkaldt ”ufaglærte

studenter”, dvs. personer, som har gennemført en gymnasial uddannelse, men som efter fem år

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

stadig ikke er i gang med eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 3.4

giver et overblik over denne gruppe.

Tabel 3.4

Personer med gymnasial, men uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Bestået gymnasial eksamen for mere end fem år siden, 2021

Alder

Under 30 år

30-49 år

49 år og derover

I alt

Beskæftigede fordelt på brancher

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Industri, råstofvinding og forsy-

ningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, under-

visning og sundhed

I alt

427

2.682

102

4.607

Beskæftigede

5.428

15.958

26.527

47.913

Ledige

222

321

588

1.131

Uden for arbejdsstyrken

951

1.772

6.218

8.941

Antal

6.601

18.051

33.333

57.985

1.082

12.867

3.883

3.582

1.354

7.111

10.216

47.913

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Note: Personerne skal være i befolkningen og mellem 15-69 år pr. 31 dec. 2021 for at indgå. Personernes højeste uddannelse er målt pr.

31. oktober 2021 (kotre). De personer, som er startet på en uddannelse efter færdiggørelsen af ungdomsuddannelsen, men som har af-

brudt, medregnes i gruppen. Kun de, der har en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse pr. 31. oktober 2021, og som

har gennemført den gymnasiale uddannelse mindst fem år før d. 31. oktober 2021, er medtaget. Deres beskæftigelsesstatus (RAS) er

målt ultimo november 2021.

Tabel 3.4 viser, at 57.985 personer i alt har gennemført en gymnasial uddannelse uden senere at

gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf er de 47.913 i beskæftigelse, 1.131

er ledige, og 8.941 er uden for arbejdsstyrken. Blandt de ledige er ca. halvdelen, 588 personer, over

49 år.

Ca. hver fjerde af de beskæftigede, 10.216 personer, arbejder inden for branchen Offentlig admini-

stration, undervisning og sundhed, hvor også pædagogmedhjælpere hører til. Disse personer er

således inkluderet i målgruppen for den pædagogiske merituddannelse, som behandles i kapitel 4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

De største brancher i øvrigt er Handel og transport, hvor 12.867 arbejder, Erhvervsservice, hvor

7.111 arbejder, og Industri, råstof og forsyningsvirksomhed, hvor 4.607 arbejder.

3.2 Forestillinger om uddannelse og arbejdsliv farver

studievalg

De følgende afsnit opsummerer pointer fra undersøgelser af unges studievalg, ift. hvad vi generelt

ved er vigtigt, når unge vælger uddannelse, og hvad vi ved om unges overvejelser om pædagogud-

dannelsen specifikt.

EVA’s undersøgelser af unges studievalg generelt og professionsuddannelserne specifikt peger på,

at de unges overvejelser handler om selve uddannelsen og om arbejdslivet efter uddannelsen.

3.2.1

Unges studievalg handler om faglig interesse og mulige identiteter

Når man spørger unge, hvad der har haft betydning for deres valg af uddannelse, er det mest al-

mindelige svar, at det handler om faglig interesse for uddannelsen og muligheden for at få et

spændende job som færdiguddannet (EVA, 2021). Det skal ses i sammenhæng med, at forskningen

peger på, at studievalget for mange hænger sammen med deres identitetsdannelse (fx Illeris et al.,

2002; Holmegaard et al., 2014; Hutters, 2004). Ud fra dette perspektiv er det centralt, at studievalget

skal kunne sættes ind i en selvfortælling, der handler om den identitet, man som ung er i færd med

at opbygge. Om unge ser pædagoguddannelsen som fagligt interessant og arbejdet som pædagog

som spændende, hænger ikke kun sammen med det faglige indhold, men også med hvordan de

unge de ser sig selv i forhold til andre og i forhold til det billede, de har af pædagogprofessionen.

Det er derfor vigtigt, at man i arbejdet med at synliggøre pædagoguddannelsen for børn og unge

har et bredt fokus på at vise, at rollen som pædagog både er eftertragtelsesværdig, tilgængelig og

noget, man som ung kan se sig selv i (Holmegaard, 2021).

3.2.2

Anvendelsesorienteret uddannelse og muligheden for at gøre en

forskel tiltrækker

Ser man på, hvad de unge, der har valgt professionsuddannelser, fortæller, handler deres begrun-

delser både om selve uddannelsen og om arbejdslivet bagefter. For dem er det en styrke ved pro-

fessionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen, at den er anvendelsesorienteret og inde-

holder både teoretiske og praktiske elementer (Danske Professionshøjskoler, 2022). Ligeledes angi-

ver næsten alle, der har valgt pædagoguddannelsen, at de lægger vægt på muligheden for at gøre

en positiv forskel for andre (EVA, 2023). Udsigten til gode beskæftigelsesmuligheder og det forhold,

at man kan læse til pædagog mange steder i landet, er også faktorer, der tiltaler de unge (EVA,

2023).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til den almindelige pædagoguddannelse

3.2.3

Bekymring for arbejdsvilkår i professionen og fagligt niveau på

uddannelsen afskrækker

Ser man omvendt på unge, der har overvejet, men fravalgt pædagoguddannelsen, er det primært

forestillingerne om arbejdslivet i professionen, der fylder. Halvdelen af de unge, som har overvejet

pædagoguddannelsen, angiver således dårlige arbejdsvilkår som begrundelse for, at de valgte ud-

dannelsen fra, og en lignende andel angav lav løn som begrundelse (EVA, 2023). Der er også en

gruppe unge, som fravælger uddannelsen pga. forestillinger om, at det faglige niveau under ud-

dannelsen er for lavt – det gælder ca. hver femte af dem, som har overvejet, men fravalgt pæda-

goguddannelsen, og især for de fagligt stærke unge med et gymnasialt karaktergennemsnit på 10

eller derover (EVA, 2023).

3.2.4

Mange unge mangler et kvalificeret grundlag for uddannelsesvalg

I flere kvalitative undersøgelser af unges valg af professionsuddannelser peges der på, at der i de-

res ungdomsuddannelser har været en implicit forventning om, at universitetet er ”hovedvejen”,

når det gælder videregående uddannelse. Det gælder navnlig de fagligt stærke unge (Danske Pro-

fessionshøjskoler, 2022a; EVA, 2022b). Der peges også på, at mange unge ikke har kendskab til,

hvordan uddannelsen foregår, og hvilke efteruddannelses- og karrieremuligheder pædagoguddan-

nelsen åbner. I det omfang at de unge ikke møder uddannelserne og professionerne gennem deres

skolegang, dannes deres forestillinger typisk via mediebilledet og via deres netværk i form af fami-

lie og venner. Dette kan betyde, at de vælger uddannelse ud fra relativt forsimplede og undertiden

forældede forestillinger om, hvad pædagoger kan beskæftige sig med (Danske Professionshøjsko-

ler, 2022). Omvendt er der en stor gruppe unge, der stifter bekendtskab med arbejdet i daginstituti-

oner via job som pædagogmedhjælper eller vikar i deres sabbatår – det gælder faktisk omkring

hver fjerde, der starter på en videregående uddannelse. Mødet med arbejdet har fået ca. tre ud af ti

til at være mere interesseret i at uddanne sig til pædagog, mens fire ud af ti er blevet afskrækket

(EVA, 2023b).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

4 Rekruttering til

meritpædagoguddannelsen

En anden vej til at få flere uddannede pædagoger er at få flere til at søge ind på meritpædagogud-

dannelsen. Forudsætningen for at tage merituddannelsen er, at man har erfaring fra pædagogisk

arbejde. Merituddannelsen svarer til den almindelige pædagoguddannelse med hensyn til det fag-

lige indhold og eksamenskrav, men omfatter kun to korte ulønnede praktikperioder. De to lønnede

praktikperioder erstattes af den forudgående erhvervserfaring. De studerende på merituddannel-

sen er således typisk voksne, som allerede arbejder i daginstitutioner.

Veje til meritpædagoguddannelsen

Over 25 år: Personer over 25 år skal kunne dokumentere to års erhvervserfaring fra pædagogisk eller

pædagoglignende arbejde på minimum 30 timer om ugen med minimum ét års sammenhængende

ansættelse.

Under 25 år: Personer under 25 år skal have minimum fem års erhvervserfaring fra pædagogisk eller

pædagoglignende arbejde med mindst 27 arbejdstimer om ugen.

Adgangsgivende eksamen

Følgende eksaminer giver adgang:

• Gymnasial eksamen

• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (sosu-assistent) med dansk på C-niveau, naturfag på

C-niveau og engelsk på D-niveau

• Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) med dansk på C-niveau, samfundsfag på C-niveau og en-

gelsk på E-niveau.

• Fire gymnasiale enkeltfag: dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, samfundsfag på C-niveau og

et valgfrit fag på C-niveau.

Personer uden adgangsgivende eksamen kan få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV).

Her bliver man vurderet på, om ens samlede viden og kompetencer kan sidestilles med en adgangs-

givende eksamen.

Kilde: ug.dk.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

Figur 4.1 viser udviklingen i optaget på meritpædagoguddannelsen.

Figur 4.1

Antal optagne på meritpædagoguddannelsen

2012/13-2022/23

900

800

163

700

153

600

500

400

300

200

296

367

664

576

100

2017/18

263

314

2018/19

2019/20

2020/21

Meritpædagog, sporskifte

2021/22

2022/23

Meritpædagog, normal

Kilde: Danske Professionshøjskoler. (2023).

Fakta om merituddannelserne.

Note: Der er svarkategorier, som ikke er i figuren, da der ingen besvarelser er i den pågældende kategori.

I skoleåret 2022/2023 havde meritpædagoguddannelsen et optag på 827 personer. Der er sket en

markant stigning i optaget på meritpædagog siden skoleåret 2012/2013, hvor 309 blev optaget på

meritpædagoguddannelsen. Det viser tal fra de danske professionshøjskoler (Danske Professions-

højskoler, 2023a). Der er i samme periode åbnet nye muligheder for at tage merituddannelse, i

kraft af at det er blevet muligt at tage meritpædagoguddannelsen som sporskifte, og en opblød-

ning af i kravet om relevant erhvervserfaring, som blev indført med aftalen om minimumsnorme-

ringer fra 2020.

4.1 3.000 medarbejdere i daginstitutioner er klar til

merituddannelsen

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har undersøgt, hvor mange der opfylder kravene til at begynde på en

meritpædagoguddannelse, samt hvor mange der vil kunne påbegynde uddannelsen med opkvali-

ficering (Arbejdernes Erhvervsråd, 2022). Potentialet er både undersøgt blandt personer, der har

aktuel beskæftigelse på daginstitutionsområdet, og blandt personer, der enten har aktuel beskæf-

tigelse i en anden branche eller ikke er i beskæftigelse, men som stadig opfylder kravene. Oversigt

over personer, som ikke arbejder i daginstitutioner, kan ses i appendiks C.

Tabel 4.1 viser potentialet blandt personer, der arbejder i daginstitutioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

Tabel 4.1

Potentielle ansøgere til meritpædagog blandt aktuelt beskæftigede på

daginstitutionsområdet

PAU/PGU

I alt med pædagogisk er-

faring

- Heraf opfylder erfa-

ringskriterie og uddan-

nelseskriterie

- Opfylder erfarings-, men

ikke uddannelseskriterie

- Heraf med gymnasial ud-

dannelse

- Heraf med hf-enkeltfag

- Heraf med PAU/PGU

2.850

Pædagogmedhjælpere

22.250

I alt

25.100

1.890

1.115

3.005

2.970

165

1.085

1.250

1.890

Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd. (2022).

Rekrutteringspotentialet til meritpædagoguddannelsen.

Tabellen viser, at der aktuelt er 1.115 pædagogmedhjælpere og 1.890 personer med en PAU/PGU,

som både opfylder erfarings- og uddannelseskriteriet, og derudover 2.970 pædagogmedhjælpere,

som opfylder erfaringskriteriet, men ikke uddannelseskriteriet.

Løn under uddannelse til meritpædagog

KL og FOA har indgået en midlertidig aftale om vilkår for ansatte under deltagelse i meritpædagog-

uddannelsen, som giver kommunerne mulighed for at udbetale løn til deres ansatte under uddan-

nelse. Aftalen gælder for ansatte i vuggestue, dagpleje og børnehaver mv., som derfor kan uddanne

sig til meritpædagog med løn under uddannelsen. Aftalen gælder fra 1. december 2023 og frem til

foreløbigt 1. august 2030.

Hvis man ikke er ansat på dagtilbudsområdet, har man som kommunalt ansat mulighed for at an-

søge økonomisk støtte ifm. uddannelse til meritpædagog via Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU). SVU er en uddannelsesstøtte, den studerende har mulighed for at modtage på uddannelsens

første år, hvor der studeres på fuld tid. På uddannelsens andet og tredje år er der mulighed for del-

tidsarbejde ved siden af studiet.

Kilde: KL. Notat. Meritpædagoguddannelsen.1.dec.2022, svu.dk og Aftalen om minimumsnorneringer dec. 2020., pkt.7, fi-

nansloven 2023 samt Aftale om understøttelse af udmøntning af opkvalificeringspulje på dagtilbudsområdet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

4.2 Meritpædagog som sporskifte

Siden 2021 har det også være muligt for professionshøjskoler at udbyde meritpædagoguddannel-

sen som såkaldt sporskifte, dvs. til personer, som i forvejen har mindst en bacheloruddannelse. Der

er mulighed for at uddanne sig til meritpædagog som sporskifte i København hos Københavns Pro-

fessionshøjskole (fra 2021), i Odense hos UCL (fra 2022), i Aarhus hos VIA University College (fra

2022) og i Aalborg hos UCN (fra 2023). Uddannelserne kører i øjeblikket som forsøg.

Veje til meritpædagog som sporskifte

Adgang til meritpædagoguddannelse som sporskifte forudsætter:

• At ansøgeren er mindst 25 år og har gennemført en uddannelse på mindst bachelorniveau

• At ansøgeren senest ved studiestart har en ansættelse som pædagogmedhjælper på mindst 30

timer om ugen.

Kilde: ug.dk.

I skoleåret 2022/23 blev 163 personer optaget på sporskifteuddannelsen på tværs af landet.

4.2.1

3.500 ledige er potentielle sporskiftere

Målgruppen for pædagogmerituddannelsen som sporskifte er således potentielt alle med mindst

en bachelorgrad, men i praksis må det formodes, at overvejelser om sporskifte vil være mest ud-

bredte blandt personer, der er ramt af ledighed. Der kan naturligvis også være andre grunde, fx øn-

ske om en anden type arbejdsliv, men antallet af personer, der har sådanne ønsker, er svært at

kvantificere. For at indkredse målgruppen har vi derfor opgjort antallet af personer med mindst en

bachelorgrad, som er langtidsledige, dvs. at de har været ledige i mindst ét år.

Tabel 4.2 herunder viser denne gruppe.

Tabel 4.2

Langtidsledige med mindst en bachelorgrad

2021

Akademisk bachelor eller kandidat

Professionsbachelor (ikke pædagog)

Total

Kilde: Egne beregninger ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: For at indgå i tabellen skal personen 1) have gennemført mindst en bacheloruddannelse, som ikke er pædagoguddannelsen; 2)

ikke være i uddannelse eller beskæftigelse mellem 30. november 2020 og 30. november 2021 (statustidspunkt); 3) modtage dagpenge

2.617

885

3.502

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

eller kontanthjælp; 4) Ikke have modtaget andre ydelser i perioden (SU, barsel, sygedagpenge); 5) ikke være uden for arbejdsmarkedet

(f.eks. pension).

Tabellen viser, at der er 3.502 personer med mindst en bachelorgrad, som var langtidsledige pr. 30.

november 2021. Det skal hertil bemærkes, at ledigheden, herunder langtidsledigheden, er faldet

siden da.

4.3 Økonomisk tryghed og opbakning fra leder fremmer

voksnes motivation for uddannelse

Der er ikke mange systematiske undersøgelser af, hvad der motiverer pædagogmedhjælpere i dag-

institutioner til at tage meritpædagoguddannelsen. EVA’s undersøgelser

Fra ufaglært til faglært

(EVA, 2015) og

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister

(EVA, 2024) kan dog kaste lys over nogle

generelle forhold, der har betydning for voksnes motivation til at tage videre uddannelse, og som

kan formodes også at gælde for meritpædagoguddannelsen.

4.3.1

Økonomiske forhold betyder meget

Økonomiske forhold er typisk den vigtigste faktor i voksnes beslutning om at tage videreuddan-

nelse. Som udgangspunkt er det en økonomisk fordel at være uddannet pædagog, da man får en

højere løn, men for voksne, der ofte har økonomiske forpligtelser, vil usikkerhed om økonomi un-

der uddannelsen ofte være en barriere. Derfor vil muligheder for arbejdsgiverbetalt uddannelse,

betalt frihed til at deltage i uddannelse eller mulighed for at tage hele eller dele af uddannelsen

med løn alt andet lige gøre det lettere at motivere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assi-

stenter til at tage merituddannelsen. For nogle vil vejledning i, hvad der er af muligheder, og ad-

gang til økonomisk rådgivning om disse også være en hjælp til at træffe beslutningen.

4.3.2

Oplevelse af udvidede muligheder på arbejdsmarkedet

En anden faktor, der har vist sig at have betydning for motivationen, er, hvorvidt man oplever, at en

uddannelse vil forbedre ens muligheder på arbejdsmarkedet. Da pædagogmedhjælpere ikke pt.

oplever nogen høj ledighed, er det formentlig ikke frygten for at stå uden job, der vil motivere dem.

Det er nok snarere mulighed for at få papir på sine evner for evt. at kunne søge en bredere vifte af

job på det pædagogiske felt og kunne tage del i flere forskellige opgaver på arbejdspladsen som fx

sprogvurderinger, handleplaner og forældresamarbejde. I nogle tilfælde vil pædagogmedhjælpere

muligvis kunne frygte, at de kan miste deres job, hvis de tager uddannelsen, da nogle institutioner

har begrænset mulighed for at ansætte uddannede medarbejdere pga. lønforskellen. Her vil det

formentlig være en fordel, hvis arbejdspladsen på forhånd har mulighed for at garantere fortsat an-

sættelse.

4.3.3

Faglige forudsætninger og tidligere uddannelseserfaringer

Voksne vil være mere motiverede for at gå i gang med en uddannelse, hvis de oplever, at de har de

nødvendige forudsætninger, og omvendt, hvis man er usikker på dette, vil motivationen for videre

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

uddannelse være mindre. Det kan skyldes svage basale færdigheder inden for fx læsning og skriv-

ning, eller det kan handle om, at det er længe siden, man har gået i skole, og at man derfor kan

blive i tvivl om, hvorvidt man kan trives med igen at være i en uddannelsessituation, møde mange

nye mennesker osv. Dårlige erfaringer fra tidligere skolegang eller evt. afbrudte uddannelser kan

også være hæmmende for motivationen. Også nyere erfaringer fra kurser og efteruddannelse kan

påvirke motivationen, således at man får mere lyst til videre uddannelse, hvis man har positive er-

faringer fra kurser, man har deltaget i. Det kan både handle om, hvorvidt man har befundet sig

godt på selve kurset, og hvorvidt man oplever, at man bagefter har haft glæde af det, man har lært.

4.3.4

Opbakning fra leder og kolleger fremmer motivationen

Flere voksne vil gå i gang med en uddannelse, hvis deres leder opfordrer dem til det, og hvis deres

kolleger bakker dem op. Det kan dermed have betydning, hvis en leder tager initiativ til at åbne en

dialog om muligheder for uddannelse og til at afsøge evt. barrierer og potentialer. I nogle tilfælde

vil vejen til uddannelse være længere, hvis medarbejderen fx mangler formelle kvalifikationer for at

starte på merituddannelsen, og her kan en opbakning fra leder have betydning, fx ved at tage initi-

ativ til at lægge en langsigtet udviklingsplan, der på sigt kan føre til, at medarbejderen kan tage

merituddannelsen. Ligeledes kan det være af betydning, om der generelt er en positiv stemning

omkring uddannelse på arbejdspladsen.

4.3.5

Særlige forhold for sporskiftere?

Da sporskifteuddannelsen endnu er ret ny, foreligger der ikke systematiske undersøgelser af, hvad

der motiverer personer med en gennemført bachelorgrad til at skifte spor og blive pædagoger. Det

er rimeligt at antage, at en række af de samme faktorer gør sig gældende, men i forskellig grad. For

personer, der kommer fra ledighed, er muligheden for mere stabil beskæftigelse formentlig blandt

de motiverende faktorer. Der har dog også været eksempler i medierne på personer, der har valgt

sporskifte, selv om de havde et vellønnet job, fordi de oplever det pædagogiske arbejde som mere

meningsfyldt. I forhold til uddannelsens faglige krav må det formodes, at de færreste personer med

en gennemført bacheloruddannelse er bekymrede for, om de har de faglige forudsætninger for at

gennemføre pædagoguddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

5 Styrket gennemførsel af

pædagoguddannelsen

Udover at se på rekrutteringspotentialet til pædagoguddannelsen og meritpædagoguddannelsen

er det også relevant at se på, hvor stort potentiale der i at reducere frafaldet fra uddannelsen.

5.1 Hver fjerde falder fra pædagoguddannelsen

Nedenstående tabel 5.1 viser udviklingen i førsteårsfrafald på pædagoguddannelsen.

Tabel 5.1

Førsteårsfrafald på pædagoguddannelsen, optageår 2016-2021

2016

I gang

Afbrudt

Afbrudt (andel af årgang)

4.946

562

10,2 %

2017

5.092

504

9,0 %

2018

5.010

601

10,7 %

2019

4.937

633

11,4 %

2020

4.656

651

12,3 %

2021

4.611

848

15,5 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Tabellen viser, at frafaldet et år efter studiestart på pædagoguddannelsen har været stigende si-

den 2017, så det for årgangen, der blev optaget i 2021, lå på knap 16 %. Nye tal for 2024 viser et lig-

nende billede med andel på ca. 15% (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024.)

Tabel 5.2 viser det samlede frafald efter fire år for den årgang, der blev optaget i 2018.

Tabel 5.2

Gennemførselsstatus på pædagoguddannelsen

Optagne i 2018

Færdiguddannet i 2022

I gang

Afbrudt

Total

3.395

766

1.450

5.611

Procent

60,5 %

13,7 %

25,8 %

100 %

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Styrket gennemførsel af pædagoguddannelsen

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Tabellen viser, at blandt de 5.611 pædagogstuderende, som startede i 2018, er 3.395 studerende

(60,5 %) blevet færdiguddannet inden for fire år. Yderligere 766 af de studerende (13,7 %) er fortsat

i gang med uddannelsen, og 1.450 af de studerende (25,8 %) har afbrudt uddannelsen. Dvs. at om-

kring hver fjerde studerende falder fra i løbet af fire års studie. Omkring halvdelen af de studerende,

der afbryder uddannelsen, falder fra inden for et år efter studiestart (Danske Professionshøjskoler,

2023b). Det er værd at bemærke, at frafaldet på pædagoguddannelsen er lavere end på professi-

onsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser generelt (Danske Professionshøj-

skoler, 2023b), men også at det er stigende.

5.2 Studiestart, trivsel og praktikken er vigtig for

gennemførsel

I det følgende trækker vi på EVA’s undersøgelser af frafald og gennemførsel på videregående ud-

dannelser generelt og EVA’s undersøgelser af særlige forhold vedrørende pædagoguddannelsen,

for så vidt angår praktik og specialpædagogisk støtte.

5.2.1

Socialt studiemiljø og fagligt engagement fremmer gennemførsel

Generelt ved vi fra tidligere undersøgelser af studielivet på videregående uddannelser, at der er en

stærk sammenhæng mellem fagligt engagement og social tilknytning og de studerendes frafaldsri-

siko (EVA, 2020a). Det faglige engagement betegner både den studerendes vurdering af, hvor inte-

ressant og brugbart det faglige indhold på uddannelsen er, men også den studerendes egen ind-

sats ift. den opmærksomhed og de strategier, der bruges til at indhente viden på uddannelsen.

Den sociale tilknytning betegner de studerendes oplevelse af at høre til eller være tilknyttet en

gruppe af andre studerende på uddannelsen. Studiestarten er en særlig vigtig periode. For mange

studerende er de flyttet til nye byer for at studere, og oplevelsen af nye venskaber og en følelse af

at passe ind og have et netværk på studiet er derved af stor betydning, ellers kan det ende i et fra-

valg af uddannelsen, hvis de førnævnte faktorer ikke er opfyldt og lever op til forventningerne (EVA,

2021; Danske Professionshøjskoler, 2022). I tilrettelæggelsen af studiestarten er det vigtigt at være

opmærksom på, at ikke alle studerende er til stede helt fra starten. I løbet af det første semester

optages løbende studerende via efteroptaget, dvs. studerende, som ikke i første omgang har søgt

ind på pædagoguddannelsen, men som søger ind, i det omfang der er ledige pladser. Det kan dreje

sig om op mod 15 % af en årgang (UFS, 2023).

5.2.2

Stress og mistrivsel udfordrer gennemførsel

Generelt set er mistrivsel og stress faktorer, der øger risiko for frafald på de videregående uddan-

nelser. En undersøgelse fra 2019 peger på, at studerende, der oplever udfordringer med mistrivsel

og stress, kan resultere i frafald blandt studerende. Udfordringerne kan både udspringe af person-

lige forhold såvel som forhold på studiet. Stress påvirker motivationen for studiet blandt de stude-

rende og, i forlængelse af dette, frafaldsrisikoen. Stress påpeges især som fremkommet af faglige

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Styrket gennemførsel af pædagoguddannelsen

krav på uddannelsen, tidspres samt uklarhed over, hvilke krav de studerende skal leve op til på stu-

diet (EVA, 2019a).

5.2.3

Uddannelsens faglige niveau kan både være for højt og for lavt

Oplevelsen af uddannelsens kvalitet kan resultere i frafald blandt nogle af de studerende. I en un-

dersøgelse foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet angiver 52 % af de frafaldne på pæ-

dagoguddannelsen således, at kvaliteten af undervisningen i nogen eller høj grad har været med-

virkende til deres beslutning om at afbryde uddannelsen, mens 44 % angiver det faglige niveau.

Frafaldet er endvidere højest blandt studerende med gymnasialt gennemsnit over 10 (Danske Pro-

fessionshøjskoler, 2023). Sagt med andre ord oplever en række studerende på pædagoguddannel-

sen, at det faglige niveau er for lavt og mindre krævende end forventet. Det sår tvivl, om uddannel-

sen i høj nok grad ruster til et snarligt arbejdsliv som pædagog. Omvendt er der studerende, som

dropper ud af uddannelsen grundet, at det faglige niveau er for højt, og uddannelsen fremstår for

teoretisk (EVA, 2018, 2023; Danske Professionshøjskoler, 2023).

5.2.4

Praktikken påvirker studerendes lyst til professionen

EVA’s undersøgelse fra 2022 viser, at for 19 % af de pædagogstuderendes giver deres oplevelse af

praktikken dem mindre lyst til at arbejde inden for professionen efter endt uddannelse (EVA, 2023c).

Oplevelserne i praktikken, som påvirker lysten til at arbejde inden for professionen, handler blandt

andet om arbejdsmiljø, negative oplevelser med kolleger eller borgere, og at koblingen mellem teori

og praksis er udfordret. Derudover kan det handle om oplevelser med manglende vejledning og

manglende mulighed for sparring i forbindelse med praktikken samt oplevelser af at være billig ar-

bejdskraft eller praktisk gris (EVA, 2023c).

5.2.5

Rettidig støtte til studerende med funktionsnedsættelser

I 2020 var ca. 15 % af de studerende på professionshøjskolerne registreret som modtagere af enten

handicap-SU- eller specialpædagogisk støtte (SPS).

Begge disse støtteformer tildeles studerende,

som har en dokumenteret funktionsnedsættelse. Gruppen af studerende med funktionsnedsættel-

ser er meget bred og dækker over en række fysiske funktionsnedsættelser, psykiske funktionsned-

sættelser (angst, ADHD, autisme mv.) såvel som ordblindhed. Studerende med ordblindhed udgør

den største gruppe, og en del af disse har desuden en psykisk funktionsnedsættelse (Uddannelses

og Forskningsministeriet, 2022b).

Gruppen af studerende med funktionsnedsættelser er mere udsat for stress og mistrivsel og bliver

generelt forsinkede i deres studier i højere grad end studerende uden funktionsnedsættelse. Dog

tyder en undersøgelse blandt ungdomsuddannelseselever på, at hvis de studerende får korrekt og

rettidig støtte, kan de gennemføre deres uddannelse på højde med medstuderende (EVA, 2019b).

Vi har ikke de specifikke tal for antallet af studerende med funktionsnedsættelser på pædagoguddannelsen, men det forventes at

være på niveau med eller højere end de øvrige professionsuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Styrket gennemførsel af pædagoguddannelsen

Praktikken er en særlig udfordring, idet nogle studerende med funktionsnedsættelser oplever, at

tilrettelæggelsen af praktikforløb forhindrer dem i at kunne gennemføre praktikforløbet. De pæda-

gogstuderende kan søge om nedsat tid i praktikken, hvis de har et skånebehov, som ikke kan af-

hjælpes på anden måde, og hvis professionshøjskolen vurderer, at den studerende kan opnå læ-

ringsmålene for praktikperioden uanset det reducerede timetal. Nogle institutioner oplever, at

nogle praktiksteder ikke har ressourcer til at modtage studerende med funktionsnedsættelser (Ud-

dannelses og Forskningsministeriet, 2022b).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

6 Uddannede pædagoger i

daginstitutioner

I arbejdet med at få flere pædagoger i daginstitutioner er det væsentligt at se på de omkring 30.000

uddannede pædagoger, der allerede arbejder i dagtilbud. For det første er det vigtigt at under-

støtte deres fortsatte faglige engagement, så de bliver i faget. For det andet kan det være relevant

at se på, om nogle af dem, der i dag arbejder på deltid, kan motiveres for at arbejde flere timer.

6.1 Tal om pædagoger i daginstitutioner

Hvert år kommer ca. 3.000 nyuddannede pædagoger ud på arbejdsmarkedet, og omkring hver

tredje får sit første job i dagtilbud – men ca. halvdelen har forladt dagtilbudsområdet inden for de

første ti år på arbejdsmarkedet (DEA, 2023).

Figur 6.1 viser arbejdsmarkedsstatus for alle uddannede pædagoger. For pædagoger i beskæfti-

gelse viser figuren, hvor mange der arbejder i daginstitutioner, i det øvrige pædagogiske felt eller

uden for dette.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Uddannede pædagoger i daginstitutioner

Figur 6.1

Uddannede pædagogers arbejdsmarkedsstatus

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Arbejdsmarkedsstatus er målt ultimo november 2021. Personer, der sidenhen har taget en anden videregående uddannelse og

arbejder uden for det pædagogiske felt, medtages ikke som pædagog. Daginstitutioner omfatter vuggestuer, børnehaver og aldersinte-

grerede institutioner. Dagplejer indgår dermed ikke. ”Andre stillinger” inkluderer ikke pædagogiske arbejdsstillinger (f.eks. ejendomsin-

spektør, kontorarbejde, elektriker) blandt pædagoguddannede personale i daginstitutionerne. Ledelse og specialpædagoger er heller

ikke inkluderet i pædagogisk personale. ”Uden for arbejdsstyrken” dækker over seniorer og studerende.

Figuren viser, at lidt mere end hver fjerde pædagog i arbejdsstyrken arbejder i pædagogiske stillin-

ger i dagtilbud, nemlig 30.159 personer. Dertil kommer 2.898 pædagoger, som har lederstillinger i

dagtilbud, og 1.251, som arbejder i andre stillinger.

6.2 To ud af tre pædagoger i daginstitutioner er på deltid

Tabel 6.1 viser ugentlig arbejdstid for pædagoger i daginstitutioner.

Tabel 6.1

Antal og andel deltids- og fuldtidsansatte pædagoger i daginstitutioner

Pædagoger

Andel

Antal

0-19 timer

463

20-27 timer

676

28-31 timer

15 %

4.455

32-36 timer

46 %

13.896

Fuldtid

35 %

10.669

I alt

100 %

30.159

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Note: Målet fra november er beregnet efter tilstandsgrad (gns. timer i arbejdet) i november 2021 (opgørelsestidspunktet).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Uddannede pædagoger i daginstitutioner

Tabellen viser, at 10.669 pædagoger (35 %) arbejder fuldtid, dvs. 37 timer om ugen, mens de reste-

rende (sammenlagt 65 % eller 19.490 personer) arbejder mindre end det. Særlig stor er gruppen af

pædagoger i daginstitutioner, som arbejder mellem 32-36 timer om ugen i gennemsnit. Det hand-

ler om 13.896 pædagoger (46 % eller knap halvdelen af alle pædagoger i daginstitutioner). 15 %

eller 4.455 pædagoger arbejder mellem 28-31 timer om ugen.

6.3 Hver femte pædagog er over 55 år

Tabel 6.2 viser fordelingen af pædagoger over 55 år.

Tabel 6.2

Fordeling af pædagoger på mindst 55 år i daginstitutioner

55-60 år

Antal

Andel

2.952

52 %

60-64 år

2.423

42 %

65 år+

339

Samlet

5.714

100 %

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Der er 5.714 pædagoger ansat i dagtilbud, som er 55 år eller derover. Det svarer til, at 19 % af pæ-

dagogerne ansat i daginstitutioner er over 55 år. Omkring halvdelen er mellem 55 og 60 år, mens 42

% er mellem 60 og 64 år. 6 % af pædagoger er 65 år eller ældre.

6.4 Nærværende ledelse og stabile kolleger motiverer

Litteraturen peger på en række faktorer, der motiverer pædagoger i deres arbejde. Følgende fakto-

rer fremstår som vigtige for alle på tværs af anciennitet:

• Faglig og nærværende ledelse. Et godt samarbejde med ledelsen er af stor betydning for, at pæ-

dagoger ser sig selv blive i jobbet. En anerkendende og nærværende ledelse er med til at præge

både trivsel og arbejdsglæde blandt de ansatte. Samtidig peger litteraturen på, at et dårligt for-

hold til ledelsen er en primær årsag til opsigelse blandt pædagoger. Dette kan skyldes mang-

lende tillid, anerkendelse eller påskønnelse fra lederen (Københavns Kommune, 2022).

• Stabile kollegarelationer. En fast kollegastab med kollegaer, man har et godt samarbejde med

og kendskab til, er en af de helt store årsager til, at pædagoger bliver i et job. Især aspektet med

faste kollegaer, der derved har godt kendskab til børn, rutiner og opgaver, er af stor betydning

(VIVE, 2022).

• Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling er generelt noget, der motiverer for at

blive i jobbet. Dog peges der på, at færre pædagoger deltager i formel efter- og videreuddan-

nelse (EVA, 2020a; VIVE, 2022; UCL, 2022).

• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har betydning for, om

pædagoger oplever, at de kan holde til at arbejde i dagtilbud. Af udfordringer med det fysiske

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Uddannede pædagoger i daginstitutioner

arbejdsmiljø er det især støj, og hvad det psykiske arbejdsmiljø angår, er det især oplevelsen af

arbejdspres, der udfordrer. Således oplever 37 % af pædagoger, at de i høj eller meget høj grad

kan udføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, hvilket placerer dem næstlavest blandt alle de un-

dersøgte jobgrupper (Arbejdstilsynet, 2022; VIVE, 2022).

6.4.1

Indflydelse, organisering og faglighed motiverer til flere arbejdstimer

I regi af KL og Forhandlingsfællesskabet foregår den tværkommunale indsats ”En fremtid med fuld-

tid”, hvor arbejdspladser i 40 kommuner udvikler og afprøver løsninger, der gør det attraktivt at gå

op i tid. Indsatsens midtvejsevaluering konkluderer på tværs af de involverede områder, at føl-

gende faktorer fremmer motivationen for at gå op i tid:

• Indflydelse og fleksibilitet – fx muligheden for at have indflydelse på, hvornår på ugen ens ar-

bejdstid placeres

• Organisering af arbejdet – fx klar struktur og tydelige roller

• Faglighed – fx øget fagligt handlerum, faglige fællesskaber og kompetenceudvikling.

Midtvejsevalueringen fremhæver vigtigheden af lokal dialog om arbejdstid, mulighed for prøve-

handlinger og løsninger, der passer til den lokale kontekst. Det fremgår dog også, at medarbejdere

ikke alle steder er på deltid efter eget ønske, men også pga. lokale økonomiske rammer. Derfor er

opbakning fra ledelseskæden central.

6.4.2

Dialog kan afbøde praksischok for nyuddannede

Specifikt for nyuddannede pædagoger peger litteraturen på, at de kan opleve et såkaldt praksis-

chok, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Praksischok dækker over, at de nyuddannede føler

sig overvældet af arbejdspres og ansvar, når de starter i deres første job. De kan opleve praksis som

fyldt af modsatrettede krav, at rammerne i hverdagen ikke gør det muligt at bedrive pædagogisk

arbejde på en måde, som de finder fagligt tilfredsstillende, og at deres uddannelse ikke har forbe-

redt dem på de udfordringer, de møder i praksis. Litteraturen peger på, at det er vigtigt, at nyud-

dannede, som træder ind i deres første job, får tid til at lære arbejdspladsen at kende og får mulig-

hed for at stille spørgsmål og indgå i en kollegial dialog (Lind, 2019; VIVE, 2022).

6.4.3

Fleksibilitet og anerkendelse får seniorer til at blive længere

Seniorer, der fortsat er i job efter pensionsalderen, motiveres af muligheden for et aktivt og enga-

geret liv, hvor arbejdet som pædagog stadig er meningsfuldt for dem, og hvor kollegaer og ledelse

anerkender og værdsætter deres arbejdsindsats. Opsamlende kan det siges, at når mening, ba-

lance og den fysiske mestring går hånd i hånd opstår motivationen for at blive længere (VIVE, 2017;

BUPL, 2016).

Litteraturen peger på, at pædagogarbejdet stiller både fysisk og psykisk større krav end det gen-

nemsnitlige job, og kombinationen får pædagoger til at forlade arbejdsmarkedet tidligt. I forhold til

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Uddannede pædagoger i daginstitutioner

psykisk nedslidning peges der på, at manglende hænder til det pædagogiske arbejde resulterer i

stress og dårlig samvittighed over ikke at kunne udføre det pædagogiske arbejde ud fra de princip-

per, de mener er nødvendige for børnene. I den forlængelse peges der på, at glæden og stoltheden

over det arbejde, der udføres, falder og det præger i sidste ende arbejdsglæden negativt (BUPL,

2016). Samtidig resulterer mange fysisk krævende opgaver, som tunge løft og dårlige arbejdsstillin-

ger, i fysisk nedslidning blandt pædagoger, der ender i tidlig tilbagetrækning.

Muligheden for at arbejde mindre er en væsentlig faktor for målgruppens motivation for at blive på

arbejdsmarkedet længere. Fleksibiliteten ved færre arbejdstimer er en vigtig brik i at få flere ar-

bejdstimer ud af ældre pædagoger, peges der på i litteraturen. Mulighed for flere seniordage/seni-

orfridage, mulighed for at gå på nedsat tid/deltid samt muligheden for længere ferier er alle gen-

nemgående faktorer, der kan motivere pædagoger til at fortsætte i arbejde (Andersen et al., 2023).

Ønsket om nedsat tid hænger uløseligt sammen med den fysiske og psykiske nedslidning, der pe-

ges på som den største årsag til frafald blandt ældre pædagoger.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Appendiks A – Litteraturliste

Andersen, L. L., Sørensen, O. H., Meng, A., & Sundstrup, E. (2023).

Motiver, muligheder og barrierer

for et længere arbejdsliv i Danmark.

København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet. (2022).

National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.

København:

Arbejdstilsynet.

Arbejdernes Erhvervsråd. (2022).

Rekrutteringspotentiale til meritpædagoguddannelsen.

Køben-

havn: Arbejderbevægelsens erhvervsråd.

BUPL. (2016a).

Tema: Pressede seniorer

I: Børn og unge 47(12), s. 11-21. København: BUPL – Børne-

og UngdomsPædagogernes Landsforbund.

BUPL. (2016b).

TEMA: Slidt ned på jobbet. Hver fjerde pædagog overvejer at sige op.

København:

BUPL – Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2020).

Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer.

København: Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2023).

Fakta om rammer for udmøntning af opkvalificerings-

puljen på dagtilbudsområdet for 2023-2025.

København: Børne- og Undervisningsministeriet.

Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A-K., & Laugesen, L. (2014).

Daginstitutionens betydning for

børns udvikling. En forskningsoversigt.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd.

Danske professionshøjskoler. (2022a).

Unges tanker om studievalg. En analyse af unges valg og fra-

valg af uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

København: Danske pro-

fessionshøjskoler.

Danske professionshøjskoler. (2022b).

Danmark står over for rekrutteringsudfordringer til pædagog-,

lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne. Analysenotat.

København: Danske professi-

onshøjskoler.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks A – Litteraturliste

Danske professionshøjskoler. (2023a).

Fakta om pædagoguddannelsen.

København: Danske pro-

fessionshøjskoler.

Danske professionshøjskoler. (2023b).

Frafald på pædagog-, lærer, sygeplejerske- og socialrådgiver-

uddannelsen. Analysenotat.

København: Danske professionshøjskoler.

DEA. (2023).

Manglen på pædagoger i dagtilbud.

København: Tænketanken DEA.

Epinion for BUPL. (2021).

Rekruttering til fremtidens velfærd.

København: BUPL – Børne- og Ung-

domsPædagogernes Landsforbund.

EVA. (2015).

Fra ufaglært til faglært.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2018).

Det første år på pædagoguddannelsen.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2019a).

Følelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes

følelse af stress, motivation og frafald.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2019b).

Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne – hovedrapport.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut

EVA. (2019).

Følelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes

følelse af stress, motivation og frafald.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2020a).

Et nyt perspektiv på faglige og sociale aspekter af studielivet.

Holbæk: Danmarks Eva-

lueringsinstitut.

EVA. (2020b).

Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse.

Holbæk: Danmarks

Evalueringsinstitut.

EVA. (2021).

Studievalgsbegrundelser: Hvem lægger fokus på hvad i studievalget?

Holbæk: Dan-

marks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022a).

Valg og fravalg af velfærdsuddannelserne. Analyse af spørgeskemabesvarelser fra stu-

derende med særligt fokus på Region Hovedstaden.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022b).

Unges overvejelser om at søge ind på læreruddannelsen.

Holbæk: Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

EVA. (2023a).

Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2023b).

Erfaringer fra job i sabbatår afskrækker unge fra lærer- og pædagoguddannelsen.

Hol-

bæk: Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret d. 29.02.2024 på:

https://www.eva.dk/videregaa-

ende-uddannelse/erfaringer-job-sabbataar-afskraekker-unge-laerer-paedagoguddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks A – Litteraturliste

EVA. (2023c).

Oplevelse af praktik på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialråd-

giver.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2024a).

Kommunernes indsatser for at sikre nok pædagoger i vores daginstitutioner.

Holbæk:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2024b).

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagogud-

dannelsen.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2024c).

Virkningsfuld rekruttering af VEU-kursister.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA og VIVE. (2023).

Kvalitet i dagtilbud – national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske lærings-

miljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejer for 0 til 2 årige børn.

Danmarks Evalu-

eringsinstitut & VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Holmegaard, H. T. (2021).

Anbefalinger til rollemodeller i grundskolen.

Engineer the Future.

Holmegaard, H.T., Ulriksen, L.M., & Madsen, L.M. (2014).

The process of choosing what to Study: A

longitudinal study of upper secondary students' identity work when choosing higher education.

Scan-

dinavian Journal of Educational Research, 58(1), s. 21-40.

https://doi.org/10.1080/00313831.2012.696212.

Hutters, C. (2004).

Mellem lyst og nødvendighed–en analyse af unges valg af videregående uddan-

nelse.

Forskerskolen i livslang læring: Roskilde Universitetscenter.

Illeris, K., Katzenelson, N., Simonsen, B., & Ulriksen, L. (2002).

Ungdom, identitet og uddannelse.

Samfundslitteratur.

KL. (2022).

Meritpædagoguddannelsen 1. dec. 2022.

København: Kommunernes Landsforening.

Københavns Kommune. (2022).

God eller dårlig ledelse er afgørende for om pædagoger bliver i job-

bet.

Københavns Kommune.

Lind, U. (2019).

Trivsel i daginstitutionens hverdagsliv: et spørgsmål om det kropslige, kollektive og

konfliktuelle.

Roskilde Universitet. Afhandlinger fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi

Nielsen, S. B., & Bøje, J. D. (red.) (2017).

Attraktiv på papiret? Nyuddannede pædagoger mellem aka-

demisering, evidensbaseret professionalisering og omsorgsfuld praksisudvikling.

Roskilde Universi-

tet.

Ofir. (2020).

Pædagoger og jobskifte.

København: Ofir

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022a).

Optagelsen 2022. Velfærdsuddannelser (folkeskole-

lærer, pædagog, socialrådgiver & sygeplejerske).

København: Undervisnings- og Forskningsministe-

riet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks A – Litteraturliste

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2022b).

Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsæt-

telser. Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser.

København:

Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2024). Frafald på professionsuddannelser på velfærdsom-

rådet. København: Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2023a).

Optagelsen 2023 – Oversigt over optagelsen pr. 28.

juli.

København: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2023b).

Efteroptagelsen 2023 – Optagelsen pr. 1. oktober.

Kø-

benhavn: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

VIVE. (2017).

Udskudt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – Konsekvenser på de kommunale ar-

bejdspladser.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

VIVE. (2022).

Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder – Forun-

dersøgelse af eksisterende viden.

København: VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Datagrundlag

Analyserne af målgruppernes potentiale er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks

Statistik og data fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontors statistikdatabase. Pædagoger

og det pædagogisk personale i daginstitutioner identificeres ved en kombination af uddannelses-

og arbejdsmarkedsoplysninger. Oplysningerne hentes fra følgende registre fra Danmarks Statistik

og er opgjort i slutningen af 2021.

• Uddannelsesoplysninger: KOTRE – Komprimeret Elevregister (KOMP3), opgjort august 2022

• Arbejdsmarkedsoplysninger: RAS – Registerbaseret arbejdsstyrke, opgjort ultimo november

2021

• Demografiske oplysninger: BEF – Befolkningsregister, opgjort december 2021

• Ledighedsoplysninger: DREAM.

Afgrænsning af pædagoger og pædagogiske assistenter

Figur A.1 viser afgrænsningen af pædagoger og pædagogiske assistenter fordelt på deres beskæfti-

gelsesstatus, stillingskategori, og hvorvidt de arbejder i de kommunale daginstitutioner. Se tabeller

A1-A6 for et fuldstændig liste over uddannelses- og arbejdsmarkedsafgrænsninger.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Appendiks-figur B.1

Afgræsning af pædagogisk personale i de kommunale dagsinstitutioner

Metode

Statustidspunktet for oplysningerne er ultimo november 2021 (uddannelses og arbejdsmarkedets

oplysninger) og december 2021 for befolkningsregisteret (demografiske oplysninger). Her registre-

res populationens beskæftigelsesstatus, højest fuldførte pædagogisk uddannelse og demografiske

oplysninger.

Der medtages oplysninger for alle personer, der er i befolkningen på referencetidspunktet. Kun én

observation medtages pr. person. Der afgrænses til en persons primære tilknytning til arbejdsmar-

kedet ved statustidspunktet. Ens primære tilknytning til arbejdsmarkedet afgrænses ved variablen

PRIMAER_STATUS_KODE

(RAS). Herefter identificeres personernes primære beskæftigelsesstatus

(se figur A.1), deres stillingsbetegnelse (se tabel A.4) og deres brancheoplysninger (se tabel A.5).

Arbejdsmarkedsoplysninger knyttes til personernes uddannelsesoplysninger fra KOTRE med føl-

gende afgrænsninger:

• Kun afsluttede uddannelser (AUDD) inkluderes i analyserne.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmar-

kedet--ras-/primaer-status-kode.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

• Hvis en person har flere pædagogiske uddannelser, registreres personen udelukkende efter

dens højest færdiggjorte pædagogiske uddannelse (dvs. at hvis en person har taget både en

pædagogisk assistent uddannelse og en pædagog uddannelse, registreres personen som pæ-

dagog).

• Såfremt en person har flere videregående uddannelser af samme uddannelsesniveau, registre-

res den senest afsluttede uddannelse.

• Hvis en person har taget både en pædagogisk og en ikke-pædagogisk uddannelse

arbejder

uden for det pædagogiske felt, medtages personen

ikke

i populationen for pædagoger eller pæ-

dagogiske assistenter. Hvis personen inden statustidspunktet er vendt tilbage til arbejde i pæ-

dagogfeltet, medtages personen i analyserne, selvom personen har en anden videregående ud-

dannelse.

Definition: Pædagoger og pædagogiske assistenter

En person registreres som hhv. pædagog eller pædagogisk assistent, såfremt at de har:

• Færdiggjort en uddannelse fra hhv. Appendiks-tabel B.1 og Appendiks-tabel B.2 (pædagoger)

eller Appendiks-tabel B.3 (pædagogiske assistenter).

(hvis personen har efterfølgende taget en ikke-pædagogisk uddannelse og arbejder uden for det pæ-

dagogiske felt, medtages de ikke i populationen).

En person registreres som pædagog i de kommunale dagtilbud, såfremt at de også har:

• Beskæftigelsesstatus som lønmodtager i det pædagogiske felt (Appendiks-tabel B.4)

• En stillingsbetegnelse (Appendiks-tabel B.5)

• Ansat i en kommunal daginstitution (Appendiks-tabel B.6).

Hvis personen er uddannet til både pædagogisk assistent og pædagog, registreres de som pæda-

goger.

Afgrænsningstabeller for uddannelses- og

arbejdsmarkedsoplysninger

I Appendiks-tabel B.1og Appendiks-tabel B.2 fremstår afgrænsningen af pædagogernes uddannel-

sesoplysninger. I Appendiks-tabel B.3 fremstår afgrænsningen af pædagogiske assistenternes ud-

dannelsesoplysninger. Appendiks-tabel B.4-Appendiks-tabel B.6 beskriver arbejdsmarkedsafgræs-

ningerne for hhv. brancheoplysninger (Appendiks-tabel B.4), stillingsbetegnelser (tabel A.5) og in-

stitutionstyper (Appendiks-tabel B.6).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Pædagoger – uddannelseskoder

Appendiks-tabel B.1

Pædagoger – MVU

Kategori

AUDD

815

816

3186

3187

3282

5111

50201510

Pædagog, MVU

5112

5113

5115

5120

5444

5445

5447

50202515

Andre pædagogiske uddannelser

6810

5746

50203020

Pædagogik - MVU

5747

5748

Titel

Pædagog (Rudolf Steiner) (privat udd.)

Børnehave- og fritidspædagog (Rudolf Steiner) (privat udd.)

Skole- og fritidspædagogik, prof.bach.

Social- og specialpædagogik, prof.bach.

Dagtilbudspædagogik, prof.bach.

Børneforsorgspædagog, småbørnslinje

Børneforsorgspædagog, almen linje

Socialpædagog

Socialpædagog, videreuddannelse

Socialpædagog, fællesuddannelse

Pædagog, prof.bach.

Børnehavepædagog

Fritidspædagog

Diakoni og socialpædagogik, prof.bach.

Diplomuddannelse i pædagogik (DPU)

Diplomuddannelse, psykologi-pædagogisk

Diplomuddannelse, humanistisk pædagogik (DPU)

Kilde: Uddannelseskoder fra KOTRE - Komprimeret Elevregister (KOMP3).

Appendiks-tabel B.2

Pædagoger - LVU

Kategori

AUDD

3143

3144

5740

70203020

Pædagogik - LVU

5741

5742

5743

5744

6607

Titel

Didaktik, dansk, kand.2år

Didaktik, matematik, kand.2år

Pædagogik, kand.2år (DPU)

Psykologi-pædagogik, kand.2år (DPU)

Pædagogik faglig , kand.2år (DPU)

Humanistisk pædagogik, kand.2år (DPU)

Matematik-nat.-pædagogik, kand.2år (DPU)

Pædagogik, cand.phil.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Kategori

AUDD

6611

6807

6811

6880

6881

6908

7003

7745

7746

7747

7748

7749

7750

7751

7753

Titel

Voksenpædagogik, cand.phil.

Pædagogik, c.mag.

Voksenpædagogik, cand.mag.

Læring og forandringsprocesser, cand.mag.

Uddannelsesantropologi og globalisering, cand.pæd.

Pædagogik og uddannelsesstudier, cand.mag

Pædagogik, mag.art.

Generel pædagogik, cand.pæd.

Dansk, cand.pæd. (DPU)

Pædagogisk filosofi, c.pæd.

Pædagogisk antropologi, c.pæd.

Pædagogisk psykologi, cand.pæd.

Pædagogisk sociologi, c.pæd.

Matematik, cand.pæd. (DPU)

Lifelong learning, policy - management, kand.

Kilde: Uddannelseskoder fra KOTRE - Komprimeret Elevregister (KOMP3).

Pædagogiske assistenter - uddannelseskoder

Appendiks-tabel B.3

Pædagogiske assistenter

AUDD

4782

5443

Titel

Pædagogisk assistentuddannelse (eud)

Pædagogisk grunduddannelse PGU

Kilde: Uddannelseskoder fra KOTRE - Komprimeret Elevregister (KOMP3).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Appendiks-tabel B.4

Traditionelle pædagogisk felt (AE, 2019)

Brancheoplysninger

841100

851000

852010

852020

853110

855900

Brancheoplysninger

Generelle offentlige tjenester

Førskoleundervisning

Folkeskoler o.l.

Specialskoler for handicappede

Ungdoms- og efterskoler

Anden undervisning i.a.n. (f.eks. aftenskoler, daghøjskoler, computerkurser og personlig

coaching mv.)

Hospitaler

Plejehjem

Institutionsophold med sygepleje i.a.n.

Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap

Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede

Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap

Beskyttede boliger o.l.

Døgninstitutioner for børn og unge

Familiepleje

Andre former for institutionsophold

Hjemmehjælp

Dagcentre mv.

Revalideringsinstitutioner

Vuggestuer

Børnehaver

Skolefritidsordninger og fritidshjem

Aldersintegrerede institutioner

Fritids- og ungdomsklubber

Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål

Flygtninge- og asylcentre

Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.

861000

871010

871020

872010

872020

873010

873020

879010

879020

879090

81010

81020

81030

89120

89130

89140

89150

89160

89910

89920

89990

Kilde: Afgræsning af det pædagogiske felt fra - AE (2019). Branchekoder fra RAS – Registerbaseret Arbejdsstyrke

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks B – Metode og data

Appendiks-tabel B.5

Pædagogiske stillinger i daginstitutioner

DISCO koder

234300

234310

234320

234330

234340

234390

531120

531190

Stillingsbetegnelse

Pædagogisk arbejde

Pædagogisk arbejde med unge og voksne

Pædagogisk arbejde, fritidsklubber/legepladser

Pædagogisk arbejde i skolefritidsordninger/fritidshjem og på skoler

Pædagogisk arbejde, førskolebørn

Andet pædagogisk arbejde

Pædagogisk medhjælp

Andet børneomsorgsarbejde

Kilde: Afgrænset efter DISCO koder fra RAS – Registerbaseret Arbejdsstyrke.

Note: Stillingsbetegnelser for dagplejer er ikke inkluderet i afgrænsningen af daginstitutioner, men indgår i det traditionelle pædagogi-

ske felt.

Appendiks-tabel B.6

Kommunale daginstitutioner

Branche oplysninger

889120

889130

889150

Kilde: Institutionstyper – oplysninger fra RAS.

Institutionstype

Vuggestuer

Børnehaver

Aldersintegrerede institutioner

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Appendiks C – Supplerende

tabeller

Appendiks-tabel C.1

Antal, der fuldfører en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, 2019-2023

2019

Gymnasial uddan-

nelse

Herunder

STX

Herunder

HTX

Herunder

HHX

Øvrige

gymnasi-

ale

49.302

2020

47.990

2021

47.379

2022

46.689

2023

46.397

Gennemsnit

47.551

28.482

27.031

27.201

25.661

25.398

26.554,6

6.512

6.887

7.337

7.381

6.846

6.992,6

4.569

4.363

4.389

4.145

4.050

4.303

8.989

8.895

8.695

8.674

9.222

8.895

750

814

757

828

881

806

Erhvervsuddannelse

Herunder

PAU

Herunder

SOSU-A

26.338

1.178

27.048

1.000

27.407

998

27.004

1.158

21.699

1.051

25.899

1.077

1.313

2.491

2.356

2.447

2.225

2.166,4

Gymnasiale uddan-

nelser, SOSU-A og

PAU samlet

51.793

51.481

50.733

50.294

49.673

50.794

Kilde: Børne-og undervisningsministeriets datavarehus - uddannelsesstatistik.dk.

Note: Gennemsnittet er beregnet over de sidste fem år.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Appendiks C – Supplerende tabeller

Appendiks-tabel C.2

Potentielle ansøgere til meritpædagog

PAU/PGU

I alt med pædagogisk erfaring

Alle, ekskl. Studerende

-heraf opfylder erfaringskriterie

-Heraf opfylder erfaringskriterie og uddannelseskriterie

-Heraf med gymnasial uddannelse

-heraf med hf-enkeltfag

-heraf med PAU/PGU

11.305

9.015

5.900

420

100

5.900

Pædagogmedhjælpere

129.045

79.590

14.700

4.140

4.040

115

20.595

10.040

4.465

215

5.900

I alt

140.350

Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd. (2022).

Rekrutteringspotentiale til meritpædagoguddannelsen.

Note: Potentialet er både undersøgt blandt personer, der har aktuel beskæftigelse på daginstitutionsområdet, og blandt personer, der

enten har aktuel beskæftigelse i en anden branche eller ikke er i beskæftigelse, men som stadig opfylder erfaringskravet

Der er endvidere 4.032 pædagoger over 55 år, der er gået på efterløn. Andelen af BUPL-A-medlem-

mer, der betaler efterlønsbidrag har været kraftigt faldende over de seneste to årtier, hvilket skal

ses i sammenhæng med efterlønsreformen. Gruppen af uddannede pædagoger, der er på efterløn,

må derfor forventes at blive mindre.

Appendiks-tabel C.3

Antal pædagoger, der modtager efterløn

Pædagoger, der modtager efterløn

Antal pædagoger

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Opgørelsestidspunkt er ultimo november 2021.

2021

4.032

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: iStock

ISBN (www) 978-87-7182-735-4

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Danmarks Evalueringsinstitut

– analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og

dagtilbud.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

+45 35 55 01 01

[email protected]